./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed i 5 eksemplarer en opdateret opgørelse over de EU-retsakter på miljøområdet, som ministerrådet
har vedtaget, i samarbejde med Europa Parlamentet siden 1994, hvor vi her i
ministeriet gik ind i en mere systematisk registrering af EU- retsakterne. Det
er ministeriets vurdering at ca. 75% af EU´s miljølovgivning er vedtaget efter
1994.
Opgørelsen, der således dækker 12-års perioden frem til udgangen af 2005, omfatter i alt 187 vedtagne retsakter i form af forordninger, direktiver, beslutninger og afgørelser, som hovedregel med hjemmel i enten traktatens miljøafsnit eller i indre markeds-bestemmelserne.
Opgørelsen indeholder i højrekolonnen oplysninger om, hvorledes den enkelte retsakt påvirker beskyttelsesniveauet i Danmark, og for at der ikke skal herske tvivl om de anvendte kategoriseringer, vil jeg pointere, at påvirkningen af beskyttelsesniveauet er fastlagt ud fra følgende kriterier:
· En positiv påvirkning indebærer, at retsakten enten har medført en skærpelse af eksisterende danske miljøbeskyttelsesregler, eller at der med retsakten er indført regulering på et hidtil ureguleret område.
· En negativ påvirkning indebærer, at retsakten har medført en svækkelse af eksisterende danske miljøbeskyttelsesregler.
· En neutral påvirkning indebærer, at retsakten hverken har medført en skærpelse eller en svækkelse af eksisterende danske miljøbeskyttelsesregler.
Det fremgår på denne baggrund af oversigten, at ud af de i alt 187 retsakter vedtaget i perioden, har 81 påvirket beskyttelsesniveauet positivt, 2 har påvirket beskyttelsesniveauet negativt, og 104 har ikke påvirket det danske beskyttelsesniveau. Oversigtens oplysninger om beskyttelsesniveauet
./.      er endvidere sammenfattet i den vedlagte tabel.
Materialet er af Udenrigsministeren fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg.
           
           |
/ |