Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 10. november 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets danske positionspapir vedrørende REACH. Positionspapiret er ligeledes fremsendt til de danske EU-parlamentarikere med henblik på at støtte arbejdet frem til afstemningen om REACH i Europa-Parlamentets plenum den 17. november 2005. Positionspapirer er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

2 Dansk positionspapir med generelle kommentarer til EP Miljø-komiteens afstemning om REACH Ændrings numre henviser til ENVI rapport dateret den 24. Oktober 2005, Doc. A6- 9999/2005 Titel I: Generelle forhold Introduktionen af en generel ’duty of care’ for producenter og downstream-brugere bør støttes (ENVI nr. 61 & 62). Titel II: Registrering af stoffer Det  er  et  grundlæggende  princip  i  REACH,  at  industrien  er  ansvarlig  for  at fremskaffe  tilstrækkelig  information  om  deres  kemikalier,  og  at  de  sikrer  og dokumenterer sikker produktion og anvendelse. Den  målrettede  tilgang  til  datakrav  for  stoffer  i  1  –  10  tons  tonnage-båndet  bør støttes,  såfremt  registranten  selv  er  ansvarlig  for  vurderingen  af  behov  for  data (ENVI  nr.  103  &  107,  men  ikke  IMCO  nr.  83  &  172).  Registranten  skal tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation til at retfærdiggøre, at det fulde basis-sæt ikke fremsendes. Hvis derimod mindst et af en række kriterier (ENVI nr. 107) er opfyldt, skal et fuldt basis-sæt af information fremsendes (basis-sættet foreslået af UK formandsskabet er en udvidelse af REACH forslaget). Udarbejdelse af en kemikalie-sikkerhedsrapport for alle stoffer over 1 ton per år bør støttes (ENVI nr. 98 & 110). Den foreslåede deadline på 3 år for registrering af indfasningsstoffer, som er mulige PBT- eller vPvB-stoffer, bør støttes (ENVI nr. 120). Titel III: Data-deling og undladelse af unødig testning Ingen kommentarer. Titel IV: Information i forsyningskæden Det bør støttes, at sikkerhedsdatablade er krævet også for ’substances of very high concern’ som defineret i Artikel 54 (ENVI nr. 157). Titel V: Downstream-brugere Den foreslåede ændring af kravene til en downstream-bruger, som er en SMV og som  anvender  et  stof  uden  for  betingelserne  beskrevet  i  et  eksponeringsscenario, kan ikke støttes (ENVI nr. 169). Det vil overføre ansvaret og omkostningerne fra industrien   til   myndighederne,   at   Agenturet   kan   instruere   en   medlemsstats myndighed i at gennemføre test med henblik på at lukke huller i data.

3 Der  er  foreslået  en  mindstegrænse  på  et  tons  rent  stof  per  år  for,  hvornår downstream-brugere skal tage ansvaret for sikkerheden ved deres anvendelse ved at udføre en kemikaliesikkerhedsrapport, såfremt de bruger stoffet på anden måde end den,  leverandøren  anviser  som  sikker.  Dette  forslag  (IMCO  nr.  149)  bør  ikke støttes,  da  en  meget  stor  del  af  alle,  der  anvender  kemikalier,  så  ikke  vil  være omfattet, idet de fleste downstream brugere anvender blandinger af kemiske stoffer. De skal derfor bruge meget store mængder af disse blandinger, før de overskrider et tons  grænsen  for  hvert  enkelt  stof.  Typisk  er  det  heller  ikke  praktisk  muligt  for downstream brugeren at opgøre mængden af enkeltstoffer. Titel VI: Vurdering Det  anbefales,  at  medlemsstaternes  kompetente  myndigheder  bør  være  ansvarlige for stof-vurdering på baggrund af Agenturets prioritering og allokering af stoffer til medlemslandene (følgende ændringsforslag bør derfor ikke  støttes: ENVI nr. 195- 200).  Stof-vurderingen  udgør  grundlaget  for  en  mulig  senere  udarbejdelse  af medlemsstats-dossier  og  –forslag  i  overensstemmelse  med  Bilag  XIV  for  PBT- vurdering (Titel VII), begrænsninger (Titel VIII) og harmoniseret klassificering og mærkning  (Titel  X).  Det  er  således  afgørende  for  medlemsstaternes  kompetente myndigheder, at  de er  aktivt  engageret  i  og  ansvarlige  for  vurderingen  og  således kan    udvikle    og/eller    bevare    den    nødvendige    ekspertise    for    kompetent beslutningstagen. Titel VII: Godkendelse Som  et  generelt  princip  bør  obligatorisk  substitution  af  ’substances  of  very  high concern’ støttes, når mere sikre alternativer eksisterer (ENVI nr. 214). Undtagelser kan   omfatte   situationer,   hvor   en   samfundsmæssig   cost-benefit   analyse   har dokumenteret urimeligt høje omkostninger for samfundet. Udarbejdelsen af en liste over stoffer, der opfylder kriterierne i Artikel 54, støttes (ENVI nr. 215-217). Disse stoffer er kandidater for godkendelse og giver derfor et tidligt  signal  til  industrien,  at  alternativer  bør  identificeres  så  tidligt  som  muligt. Samme princip kendes allerede i dag i Danmark fra Listen over Uønskede Stoffer. En  tidsbegrænset  godkendelses-  eller  revurderingsperiode  bør  støttes,  selv  om  en fast tidsgrænse kan være upraktisk og kunne erstattes af ’case-by-case’ beslutninger afhængigt  af  graden  af  bekymring,  graden  af  nødvendige  teknologiske  fremskridt for at finde passende alternativer og den socio-økonomiske påvirkning (ENVI nr. 221). Brugen  af  regler  for  kvalificeret  flertal  for  beslutninger  om  at  inkludere  et  stof  i godkendelsesprogrammet  (Bilag  XIII)  vil  fremskynde  processen  og  er  derfor anbefalelsesværdig (ENVI nr. 229). Det  bør  støttes,  at  en  godkendelse  kun  kan  gives  i  situationer,  hvor  der  ikke eksisterer passende alternativer, hvor sociale og økonomiske fordeler opvejer risici, og hvor risici er styret på passende vis i overensstemmelse med Bilag I (ENVI nr. 232).

4 Herudover vil ansøgeren, som  søger om en godkendelse, kun have viden om sin egen  mængde  og anvendelse  af  stoffet.  Hovedproblemerne  med  de  fleste  stoffer, som  opfylder  PBT-kriterierne,  er  de  langvarige  risici,  som  resulterer  fra  udbredte anvendelser, og Kommissionen bør derfor også  inddrage den totale mængde, der produceres  og  importeres  af  stoffet,  samt  alle  anvendelse  og  frigivelser  i  sin afgørelse om tildeling af godkendelser. Titel IX: Agenturet Oprettelsen af en Komité for Alternative Test Metoder bør ikke støttes (ENVI nr. 257). Udviklingen og valideringen af alternative testmetoder og computerberegninger,    mv.    er    allerede    prioriteret    af    JRC    (det    Fælles Forskningscenter)  og  ansvarsområdet  bør  forblive  der.  Anvendelsen  af  resultater fremskaffet  ved  nye  metoder  til  reguleringsformål  bør  vurderes  og  fremmes  af Komitéen   for   Risikovurdering.   Artikel   23   foreskriver   allerede,   at   test   med hvirveldyr   kun   må   foretages   som   en   sidste   udvej,   artikel   12   angiver   at computerberegninger,  mv.  kan  anvendes,  og  Bilag  IX  beskriver  anvendelsen  af alternative     testmetoder     og     computerberegninger,     mv.     Den     foreslåede sammensætning af komitéen repræsenterer hovedsagelig dyrevelfærds-interesser og er ikke passende for udvikling af strategier til beskyttelse af menneskers sundhed og naturen. Annex V-IX: Informationskrav - dyreforsøg Brugen  af  dyreforsøg  bør  begrænses  mest  muligt,  men  ikke  på  bekostning  af beskyttelsen af menneskers sundhed og naturen. De forventede fordele i relation til mindre belastning af forbrugere, arbejdere og miljøet og de sparede omkostninger i denne forbindelse ser ud til at være i fare. Forslaget   om   ikke   at   tilvejebringe   nogen   information   tilvejebragt   gennem dyreforsøg for stoffer op til 100 tons per år bør ikke støttes (ENVI nr. 330, 331, 338, 339, 341, 342, 343, 344, 346).   Grunden er, at for de fleste af disse effekter er de foreslåede alternative reagensglas forsøg  (in  vitro  test  metoder)  endnu  ikke  tilstrækkeligt  udviklet  og  valideret.  Det betyder  at  de  ikke  kan  bruges  til  at  forudsige  om  stofferne  har  effekter  på mennesker eller dyr. Herudover er brugen af alternative metoder allerede krævet i REACH forslaget, når den alternative metode er valid, passende og dokumenteret (jf. REACH, bilag IX, 1.3 – 1.5), og test med hvirveldyr er kun tilladt som en sidste mulighed  (jf.  Artikel  23  (1)).  Så  selv  om  forslaget  vil  redde  livet  for  nogle laboratorie-dyr, vil dette ske på bekostning af sikkerheden for mennesker og dyr i naturen, som i realiteten vil udsættes for storskala ’testning’ som følge af den usikre viden  om  kemikaliernes  farlighed.  I  et  tilfælde  foreslås  endog  en  test  på  frivillige forsøgspersoner som erstatning for dyreforsøg (ENVI nr. 338).