1 UDKAST af 31.10.05 Forslag til Lov om det europæiske andelsselskab¹ (SCE-loven) Kapitel 1 Indledende bestemmelser § 1. De bestemmelser, som er fastsat i denne lov, finder anvendelse på alle europæiske andelsse   l- skaber  (SCE-selskaber)  med  vedtægtsmæss igt  hjemsted  her  i  landet  samt  på  fysiske  og  juridiske personer, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab. Stk.  2.  På  et  udenlandsk  SCE -selskab,  der  driver  virksomhed  gennem  en  filial  her  i  landet,  finder reglerne om filialer i lov om aktieselskaber anvendelse. §  2.  Et  SCE-selskabs  hovedkontor  skal  være  beliggende  i  den  kommune  her  i  landet,  hvor  SCE  - selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted. Kapitel 2 SCE-selskabets stiftelse § 3. En juridisk person, som ikke har sit hovedkontor i et EU- eller EØS  -land, kan deltage i stiftel- sen af et SCE-selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet, hvis den juridiske pe rson 1)   er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, 2)   har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlem sstat, samt 3)   har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat. Kapitel 3 Flytning af SCE-selskabets hjemsted §  4.  Ved  et  SCE-selskabs  flytning  af  hjemsted  til  en  anden  medlemsstat  i  henhold  til  SCE- forordningens regler skal selskabets kreditorer og andre rettighedshavere i forbindelse med offent- liggørelsen af flytteplanen i Erhvervs - og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem med et varsel 1 I lovens bilag gengives Rådets forordning nr. 1435/2003/EF af 22. juli 2003 om statut for det e u- ropæiske andelsselskab (SCE) (Den Europæiske Unions Tidende af 18. august 2003, nr. L 207 side 1-24). Ifølge artikel 249 i EF -traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Ge  n- givelsen af forordningen i lovens bilag er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og b e- rører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

2 på mindst 2 måneder fra flytteplanens offentliggørelse opfordres til at anmelde deres krav. Så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende si k- kerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, må flytningen ikke gennemf ø Stk.  2.  Er  der  mellem  selskabet  og  anmeldte  kreditorer  eller  andre  rettighedshavere  uenighed  om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan be  g- ge parter senest 2 uger efter, at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1-2 finder tilsvarende anvendelse for forpligtelser opstået indtil 2 uger efter offentliggørelsen af flytteplanen. Stk. 4. Et SCE-selskab skal beholde sit navn efter flytteplanens offentliggørelse med tilføjelsen "u  n- der flytning". Kapitel 4 SCE-selskabets ledelse SCE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem § 5. I SCE-selskaber med et ledelsesorgan og et tilsynsorgan (tostrenget ledelsessystem) skal gæ  l- dende  andelspraksis  og  lovgivningen  i  øvrigt,  der  i  andelsselskaber  gælder  f   or  bestyrelsens  over- ordnede ledelse og direktionens daglige ledelse eller for medlemmerne heraf, anvendes med de for- nødne  tilpasninger  på  ledelsesorganet  eller  medlemmer  heraf,  medmindre  andet  følger  af  stk.  3, regler fastsat i medfør af stk. 5 eller anden  lovgivning. Stk. 2. I det omfang den i stk. 1 nævnte andelspraksis og lovgivning indeholder et sammenstød me   l- lem  de  krav,  der  gælder  for  bestyrelsens  overordnede  ledelse  eller  for  medlemmerne  heraf,  og  de krav,  der  gælder  for  direktionens  daglige  ledels  e  eller  for  medlemmerne  heraf,  skal  de  krav,  der gælder  for  bestyrelsens  overordnede  ledelse  eller  medlemmerne  heraf,  anvendes  med  de  fornødne tilpasninger  på  ledelsesorganet  eller  medlemmer  heraf,  medmindre  andet  følger  af  regler  fastsat  i medfør af stk.  5 eller anden lovgivning. Stk.  3.  Ledelsesorganet  kan  udpege  en  eller  flere  administrerende  direktører  med  ansvar  for  den daglige ledelse. Gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for direktionen eller medlemmer heraf, anvendes med de fornødne tilpasninger på administrerende d  i- rektører, medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af stk. 5 eller anden lo   vgivning. Stk. 4. Gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for bestyre l- sens  kontrolbeføjelser,  forpligtelser  og  ansvar,  skal  med  de  fornødne  tilpasninger  anvendes  på  ti   l- synsorganet eller for medlemmer heraf, medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af stk. 5 eller anden lovgivning. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på eventuelle suppl e- anter for tilsynsorganets medlemmer. Stk. 5. I det omfang SCE-forordningen indeholder adgang hertil, kan økonomi - og erhvervsministe- ren  eller  vedkommende  minister  efter  forhandling  med  økonomi -  og  erhvervsministeren  fastsætte

3 regler om, at bestemmelserne i stk. 1-4 helt eller delvis ikke skal gælde for den lovgivning, der he  n- hører under økonomi  - og erhvervsministeren eller vedkommende minister. § 6. Tilsynsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer. Stk. 2. Ledelsesorganet skal bestå af mindst et medlem. Stk.  3.  Flertallet  af  ledelsesorganets  medlemmer  må  ikke  være  administrerende  direktører  i  SCE - selskabet. SCE-selskaber med et enstrenget ledelsessystem §  7.  I  SCE-selskaber  med  et  administrationsorgan  (enstrenget  ledelsessystem)  skal  gældende  a  n- delspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for bestyrelsen eller medlemmer heraf, anvendes med de fornødne tilpasninger på administrationsorganet eller medlemmer he  raf. Stk.  2.  Stk.  1  finder  tilsvarende  anvendelse  på  eventuelle  suppleanter  for  administrationsorganets medlemmer. § 8. Administrationsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer. Stk. 2. Flertallet af administrationsorganets medlemmer må ikke være administrerende direktører i SCE-selskabet. Stk. 3. Administrationsorganet skal udpege mindst én administrerende direktør med ansvar for den daglige ledelse. Gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for direktionen eller medlemmer heraf, anvendes med de fornø dne tilpasninger på administrerende d i- rektører. SCE-selskabers ansvar ved indgåelse af retshandler §  9.  Et  SCE-selskab  er  ikke  forpligtet  over  for  tredjemand  i  de  tilfælde,  som  er  nævnt  i  SCE - forordningens artikel 47, stk. 2, 2. afsnit. Kapitel 5 Generalforsamling §  10.  Den  første  generalforsamling  i  et  SCE -selskab  skal  afholdes  senest  18  måneder  efter  SCE - selskabets stiftelse. §   11.   Hvis   nye   ordninger   for   medarbejderindflydelse,   som   er   fastsat   i   medfør   af   direktiv 2003/72/EF, er i strid med SCE-selskabets gældende vedtægter, kan selskabets ledelses - eller admi- nistrationsorgan  ændre  vedtægterne  i  det  nødvendige  omfang,  uden  at  det  er  nødvendigt  med  en afgørelse fra generalfo rsamlingen. Kapitel 6

4 SCE-selskabets opløsning §  12.  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  skal  beslutte,  at  et  SCE-selskab  skal  opløses,  om  fornødent efter  lov  om  visse  erhvervsdrivende  virksomheder  §  21,  stk.  2,  hvis  SCE-selskabet  ikke  opfylder kravet i SCE-forordningen om at have sit vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor i samme me d- lemsstat, og forholdet ikke afhjælpes inden udløbet af en frist, der  fastsættes af Erhvervs - og Sel- skabsstyrelsen. Kapitel 7 Anmeldelse og registrering m.v. § 13. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal forestå registrering af SCE -selskaber med vedtægtsmæ s- sigt hjemsted her i landet og skal varetage de opgaver, der er nævnt i SCE  -forordningens artikel 78, stk. 2. Stk. 2. Aktieselskabslovens regler om anmeldelse, registrering og offentliggørelse af dokumenter og oplysninger finder anvendelse med de fornødne t ilpasninger på SCE -selskaber med vedtægtsmæ s- sigt hjemsted her i landet. § 14. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers forordninger om SCE -selskaber. Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelse og registrering af SCE  - selskaber og SCE-selskabers filialer, som er registrerede her i landet, gebyr for sådan anmeldelse, offentliggørelse  i  forbindelse  med  anmeldelsen,  ændringer  i  anmeldte  forhold,  udskrift   er  m.v.  Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte undtagelser i henhold til SCE  -forordningens artikel 12, stk. 2, for filialer af udenlandske SCE-selskaber, der er registreret her i landet. § 15. Ledelses- eller administrationsorganet i SCE-selskabet, den kompetente ledelse i et  fusione- rende  andelsselskab  eller  den  kompetente  ledelse  i  et  omdannende  andelsselskab  indsender  de  i SCE-forordningens artikler 7, stk. 2, 22, stk. 1, 24, stk. 2, 35, stk. 4 og 76, stk. 4, nævnte dokume  n- ter og oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Oplysningerne og modtagelsen af dokumen- terne skal straks bekendtgøres i Erhvervs - og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Stk.  2.  Ved  fusion  omfattet  af  lov  om  finansiel  virksomhed  §§  226-232  indsendes  de  i  SCE- forordningens  artikel  22,  stk.  1,  og  artikel  24,  stk.  2,  nævnte  oplysninger  alene  til  Finanstilsynet. Oplysningerne skal straks bekendtgøres i Statstidende. § 16. Økonomi  - og Erhvervsministeren kan over for virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn fremsætte   indsigelse i henhold til SCE-forordningens artikel 7, stk. 14, og artikel 21. Stk. 2. Økonomi  - og Erhvervsministerens eventuelle indsigelse efter stk. 1 skal meddeles selskabet senest 2 måneder efter offentliggørelse af planen om flytning eller fusion. In  dsigelsen skal desuden offentliggøres i Erhvervs - og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Stk. 3. Økonomi  - og erhvervsministerens indsigelse kan indbringes for retten på selskabets hjemsted senest 6 måneder efter, at indsigelsen er meddelt selskabet .

5 § 17. Afgørelser truffet af Erhvervs - og Selskabsstyrelsen i henhold SCE-forordningen, loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågælde nde, jf. dog stk. 2. Stk.  2.  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsens  afgørelser  om  fastsættelse  af  frister  og  afgørelser  truffet  i henhold til § 12 kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 8 Straffebestemmelser m.m. § 18. Overtrædelse af § 4, stk. 4, i de  nne lov og artikel 4, stk. 3, 4. pkt. og stk. 12, artikel 10, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, artikel 14, stk. 4, 1. pkt., artikel 37, stk. 1, artikel 39, stk. 1, artikel 42, stk. 1, arti- kel 49 og artikel 62 i SCE-forordningen straffes med bøde, medmindre højer  e straf er forskyldt efter anden lovgivning. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk.  3.  Der  kan  pålægges  selskaber  m.v.  (juridiske  personer)  strafan   svar  efter  reglerne  i  straffelo- vens 5. kapitel. § 19. Overtrædelse af en lovgivning, som i medfør af SCE   -forordningen eller denne lovs §§ 5 eller 7 finder anvendelse på a)    et SCE-selskab, b)   en filial af et udenlandsk SCE-selskab eller c)    en person i relation til et SCE-selskab eller en filial af et udenlandsk SCE-selskab, straffes på samme måde, når overtrædelsen foretages af et SCE -selskab, en filial af et udenlandsk SCE-selskab  eller  en  person  i  relation  til  et  SCE-selskab  eller  en  filial  af  et  udenlandsk  SCE- selskab, som når den pågældende lovgivning overtrædes af andre. §  20.  Undlader  et  SCE-selskabs  administrationsorgan,  administrerende  direktører,  tilsynsorgan, ledelsesorgan, revisor, likvidator eller bestyreren af et udenlandsk SCE-selskabs filial i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge SCE -forordningen, loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven  påhviler  dem  i  forhold  til  Erhvervs -  og  Selskabsstyrelsen,  kan  styrelsen  som  tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bød er. Stk.  2.  Undlader  et  SCE-selskabs  administrationsorgan,  administrerende  direktører,  tilsynsorgan, ledelsesorgan, revisor, likvidator eller bestyreren af et udenlandsk SCE-selskabs filial i rette tid at efterkomme  de  pligter,  der  påhviler  de  pågældende i  medfør  af  den  lovgivning,  som  ifølge  SCE  - forordningen eller denne lovs §§ 5 eller 7 finder anvendelse på disse organer eller personer, kan de pågældende pålægges tvangsbøder på samme måde, som når en tilsvarende pligt i den pågældende lovgivning ikke  efterkommes i rette tid af et tilsvarende organ eller en tilsvarende person, som  er omfattet af den pågældende lo   vgivning.

6 Kapitel 9 Ikrafttrædelse m.m. § 21. Loven træder i kraft den 18. august 2006. § 22. I lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virk  somheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004, som ændret, senest ved § 3 i lov nr. 604 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 1, nr. 3, udgår ”og”. 2. I § 3, stk. 1, nr. 4, ændres ”nærværende lovs § 4.” til: ”nærværende lovs § 4, samt”. 3. I § 3, stk. 1, indsættes som   nummer 5: ”5) SCE -selskaber.” 4. I § 3 indsættes som stk. 4: ” Stk. 4. I SCE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem finder bestemmelserne i §§ 8-10, 73, 98 b og 160 samt § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, tilsvarende anvendelse på tilsynsorganet. Ved ”øverste lede   l- sesorgan”  i  bilag  1,  B.  Koncerner,  4.  Modervirksomhed,  nr.  2,  forstås  tilsynsorganet  i  SCE  - selskaber med et tostrenget ledelsessystem.” 5. I § 159, stk. 1  , indsættes efter ”lov om visse erhvervsdrivende virksomheder”: ”, SCE -loven, Rå- dets forordning om statut for det europæiske andelsselskab (SCE),”. § 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

7 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1.    Indledning 1.1. Baggrund for loven Folketinget vedtog den 19. maj 2004 lov om det europæiske selskab (SE  -loven, jf. lov nr. 363 af 19. maj 2004) på baggrund af Rådets forordning nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det e  u- ropæiske selsk  ab (SE) (SE-forordningen). Denne lov er efter samme model som SE-loven udarbejdet på baggrund af Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) i det følgende b   e- nævnt  ”SCE   -forordningen”.  I  modsætning     til  i  SE-forordningen,  hvor  forkortelsen  "SE"  står  for "Societas Europaea", er forkortelsen "SCE" ikke defineret i SCE-forordningen. Forordningen gæ  l- der direkte i medlemsstaterne og finder derfor anvendelse uden, at national implementering er nø d- vendig  eller  mulig.  Ligesom  det  var  tilfældet  for  SE  -forordningen,  gør  SCE -forordningen  det  dog på visse områder nødvendigt at fastsætte supplerende regler i national ret og giver på andre områder mulighed for at fastsætte supplerende regler i national ret. Der er   som udgangspunkt foreslået su p- plerende   bestemmelser   efter   samme   principper   som   i   SE-loven.   Den   danske   tekst   af   SCE- forordningen  har  været  offentliggjort  i  De  Europæiske  Fællesskabers  Tidende,  L  207,  18.  august 2003, side 1-24, og er optrykt som bilag til loven. Formålet  med  SCE -selskabet  er  at  fremme  virkeliggørelsen  af  det  indre  marked  gennem  gunstige rammevilkår på fællesskabsplan. Grundlæggende giver SCE  -forordningen nationale andelsselskaber mulighed  for  at  organisere  sig  i  en  europæisk  andelsselskabsf  orm  på  samme  måde  som  SE  - forordningen  gav  nationale  aktieselskaber  mulighed  for  at  organisere  sig  i  en  europæisk  aktiese  l- skabsform.  SCE-forordningen  indeholder  udelukkende  en  EU-regulering  af  europæiske  andelsse  l- skabers selskabsretlige forhold. Europæiske   andelsselskaber skal i forhold til andre forhold behand- les efter national lovgivning, f.eks. i relation til skatteret, konkurrenceret, konkursret, immaterialret m.v. SCE-forordningens  bestemmelser  og  de  supplerende  nationale  bestemmelser  om  SCE-selskaber, som foreslås med dette lovforslag, har ingen virkning for nationale andelsselskaber. Reguleringen gælder  kun  europæiske  andelsselskaber  (SCE -selskaber)  med  vedtægtsmæssigt  hjemsted  i  Da n- mark. Adgangen til at stifte, fusionere sig til eller omdanne sig til et SCE-selskab er endvidere fri- villig. Reglerne om denne adgang findes i forordningen. Med  SCE-forordningens  ikrafttræden  den  18.  august  2006  bliver  det  muligt  at  stifte  europæiske andelsselskaber,  i  det  følgende  benævnt  SCE   -selskaber,  i  alle  medlemsstaterne  i  EU  samt  i  EØS  - landene. Et SCE-selskab kan stiftes af såvel fysiske personer som juridiske personer. I alle tilfælde forudsættes det, at der er relationer til mindst to medlemsstater. Det bliver endvidere muligt for n  a- tionale andelsselskaber at omdanne sig til et SCE-selskab, og det bliver muligt for nationale andels- selskaber,  som  henhører  under  forskellige  medlemsstater,  at  danne  et  SCE -selskab  ved  fusion  på tværs  af  landegrænser.  Desuden  bliver  det  muligt  at  flytte  SCE -selskabers  hjemsted  fra  en  med- lemsstat til en anden, uden at det er nødvendigt at opløse selskabet først og stifte en ny juridisk pe   r- son.  SCE-forordningen  gør  det  muligt  for  andelsselskaber,  hvis  aktivitet  ikke  er  begrænset  til  en

8 bestemt  medlemsstat,  at  planlægge  og  gennemføre  reorgan   isering  af  deres  aktiviteter  på  fælle   s- skabsplan. Ligesom  SE-forordningen  stiller  SCE-forordningen  krav  om  supplerende  regler  i  national  ret  af hensyn til anvendelsen af forordningen. For det første pålægger SCE -forordningen medlemsstaterne at  træffe  alle    passende  foranstaltninger  for  at  sikre  en  effektiv  iværksættelse  af  forordningen.  For det andet pålægger SCE   -forordningen medlemsstaterne at fastsætte regler i national ret på bestemte områder.  For det tredje  giver SCE -forordningen  medlemsstaterne nogle  muligheder for  at vedtage supplerende national lovgivning på en lang række områder, jf. afsnit 1.4. Lovforslaget skal sikre, at de regler, som SCE-forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte, er på plads, når forordningen finder anvendelse fra 18. au  gust 2006, f.eks. om kompetente myndig- heder. Lovforslaget fastsætter endvidere regler på nogle af de områder, hvor SCE -forordningen gi- ver  medlemsstaterne  mulighed  herfor,  f.eks.  om  et  minimumsantal  medlemmer  i  et  SCE-selskabs administrations-, ledelses- og tilsynsorgan. Endelig sikrer lovforslaget, at det fornødne lovgrundlag er  til  stede  i  dansk  ret  for  en  hensigtsmæssig  regulering  og  administration  af  SCE  -selskabers  for- hold, f.eks. ved en bemyndigelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte re  gler om SCE- selskabers anmeldelse og registrering m.v. Endvidere foreslås i dette lovforslag de nødvendige konsekvensændringer i lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) som følge af  SCE-forordningens  anvendelse  i  dansk  ret,  hvilket  svarer  til  de  ændringer,  der  blev  vedtaget  i relation til SE-forordningen. Ligesom  det  var  tilfældet  i  relation  til SE  -forordningen  og  det  tilhørende  SE -medarbejderdirektiv, fremsætter beskæftigelsesministeren i tilslutning til dette lovforslag et lovforslag til gennemførelse af  Rådets  direktiv  2003/72/EF  af  22.  juli  2003  om  supplerende  bestemmelser  til  statutten  for  det europæiske  andelsselskab  for  så  vidt  angår  medarbejderindflydelse,  i  det  følgende  b enævnt  SC  E- medarbejderdirektivet. 1.2. Gældende ret SCE-forordningens  bestemmelser  og  de  supplerende  nationale  bestemmelser  om  SCE-selskaber, som foreslås med dette lovforslag, har ingen virkning for nationale andelsselskaber. Andelsselskaber  i  Danmark  er  generelt  omfattet  af  den  almindelige  lovgivning,  der  regulerer  er- hvervsdrivende  virksomheder,  som  f.eks.  årsregnskabsloven,  skatteloven,  konkurrenceloven  og konkursloven. Selskabsretligt er dansk andelsret - bortset fra enkelte bestemmelser i aktieselskabs- loven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder - i det væsentligste reguleret af selskabernes vedtægter, gældende andelspraksis og almindelige foreningsretlige principper. Denne form for reg u- lering har indtil videre vist sig såvel tilstrækkelig som hensigtsmæss ig og passer ind i den danske andelstradition.  De  senere  års  medieomtalte  sager  inden  for  andelssektoren  har  ikke  været  af  se   l- skabsretlig  karakter,  og  den  ulovregulerede  selskabsretlige  tilgang  inden  for  andelsretten  skønnes generelt ikke at have givet anledning til væsentlige pr  oblemer. 1.3. SCE-forordningens hovedindhold og retskildehierarki

9 SCE-selskaber skal være en europæisk organisationsform for transnational virksomhed i andelsse l- skabsform. SCE-selskaber skal have samme rettigheder som nationale andelsselskaber, medmindre forordningen bestemmer andet. SCE-selskaber skal være juridiske personer, og SCE  -selskabets ka- pital skal være fordelt på andele. Et SCE   -selskab skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted inden for EU- eller EØS  -landene. Det vedtægtsmæs sige hjemsted skal være beliggende i samme medlemsstat som SCE-selskabets hovedkontor. Til  forskel  fra  et  SE-selskab  kan  et  SCE-selskab  også  stiftes  af  fysiske  personer.  Et  SCE -selskab kan efter SCE-forordningens artikel 2, stk. 1, stiftes: - af fysiske eller juridiske personer, - ved fusion af andelsselskaber eller - ved omdannelse af et andelsselskab. Et væsentligt forhold ved SCE  -selskaber er kravet om et grænseoverskridende element, dvs. stifte  l- sen  skal  minimum  vedrøre  to  lande.  Ved  stiftelsen  skal   der  således  være  et  grænseoverskridende element enten vedrørende: - stifternes bopæl (når stifterne er fysiske personer), - den nationale lovgivning, som stifterne hører under (når stifterne er juridiske enheder eller når stiftelsen sker ved fusion af andelsselskaber), eller - driften  af  et  forretningssted  eller  et  datterselskab  (når  stiftelsen  sker  ved  omdannelse  af  et  a n- delsselskab). Et SCE-selskab kan efterfølgende omdannes til et andelsselskab, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor det påg ældende selskab har sit hjemsted. Beslutningen om omdannelse kan først træffes to år efter SCE   -selskabets registrering og efter, at de to første årsregnskaber er go  dkendt. SCE-forordningen  fastslår i  artikel 9, at  et SCE -selskab med  forbehold af bestemmelserne i SCE- forordningen skal behandles som et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivnin- gen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det indebærer, at det ikke er muligt for en medlemsstat at regulere forhold, der særligt vedrører SCE   -selskaber, medmin- dre SCE-forordningen udtrykkeligt giver medlemsstaterne en sådan reguleringsmulighed. SCE-forordningen  indeholder  derudover  i  artikel  8,  stk.  1,  et  retskildehierarki,  hvorefter  SCE- selskaber i nævnte rækkefø lge er omfattet af: a)     bestemmelserne i SCE-forordningen, b)     bestemmelserne  i  SCE-selskabets  vedtægter,  når  SCE   -forordningen  udtrykkeligt  tillader  det, eller c)     følgende   bestemmelser   om   spørgsmål,   som   ikke   eller   kun   delvist   er   omfattet   af   SCE   - forordningen: i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SCE -selskaber, ii)    den  lovgivning  i  medlemsstaterne,  som  ville  finde  anvendelse  på  et  andelsselskab,  der  er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæ ssige hjemsted eller iii)   bestemmelserne i SCE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægt  smæssige hjemsted.

10 Er   der   ikke   bestemmelser   i   SCE-forordningen   om   det   pågældende   forhold   eller,   hvis   SCE   - forordningen udtrykkeligt tillader det, i SCE-selskabets vedtægter, gælder den nationale lovg ivning for  SCE-selskaber.  Løser  medlemsstatens  lovgivning  om  SCE -selskaber  ikke  spørgsmålet,  gælder medlemsstatens generelle lovgivning om andelsselskaber. Andelsselskaber i Danmark er ikke fuldt ud underlagt en selskabsretlig lovgivning som f.eks. aktie- selskaber. Det er fastslået i en erklæring til Rådets protokol af 22. juli 2003 (123/03), at hvor fo r- ordningen henviser til og forudsætter national lovgivning om andelsselskaber, omfatter henvisni  n- gen i Danmarks tilfælde både regler i love og administrativ   e forskrifter samt tilsvarende eller analo- ge regler eller skikke (dvs. andelspraksis). Ovennævnte  Rådserklæring  indebærer  for  Danmarks  vedkommende,  at  på  de  områder,  hvor  Da n- mark i stedet for en lovgivning om andelsselskaber baserer sig på praksis, skal  denne praksis side- stilles med national lovgivning om andelsselskaber i relation til SCE-forordningen. Løser den nat i- onale lovgivning om andelsselskaber ikke spørgsmålet, gælder SCE -selskabets vedtægter, hvis der heri er taget stilling til spørgsm å let. Den praksis, der i Danmark anerkendes i andelssektoren, vil således komme til at gælde for SCE   - selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet sideløbende med dette lovforslag og sidel ø- bende med national regulering af andelsselskaber i øvrigt. Til orientering og vejledning er der udarbejdet et statusnotat over den på nuværende tidspunkt ane   r- kendte andelspraksis på de fleste af de områder, der har relevans for SCE  -forordningen. Et lignende statusnotat  blev  oprindeligt  lavet  i  1995  af  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  i  forbindelse  med  for- handlingerne om SCE-forordningen i Rådets arbejdsgruppemøder med henblik på en beskrivelse af den danske retstilstand. Det var blandt andet på baggrund af det oprindelige statusnotat, at Rådets erklæring af 22. juli 2003 (123  /03) blev vedtaget. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovforslag opdateret det oprindelige statusnotat i samarbejde med Land- brugsraadet. Hvis den type virksomhed, som et SCE-selskab  skal udøve, er omfattet af særl   ige bestemmelser i den nationale lovgivning, gælder denne lovgivning fuldt ud for SCE  -selskaber, jf. artikel 8, stk. 2. SCE-forordningen omfatter ikke andre retsområder så som f.eks. skatteret, konkurrenceret, immat  e- rialret  eller  insolvens.  Medlemsstaternes  lovgivning  og  fællesskabsretten  finder  derfor  anvendelse på  ovennævnte  områder  som  på  de  øvrige  områder,  der  ikke  er  omfattet  af  SCE -forordningen.  Et SCE-selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark vil således fuldt ud skulle overholde da n- ske skatteregler, konkurrenceregler, markedsfø ringsregler, konkursregler osv. 1.4. Mulighederne i SCE-forordningen for at vedtage supplerende nationale regler SCE-forordningen foreskriver, at der på nogle områder skal fastsættes regler i national ret, og at der på  andre områder kan fastsættes nationale regler.

11 De områder, hvor der skal fastsæ   ttes regler i national ret, svarer til de områder, der kendes fra SE - forordningen. Det gælder f.eks. sanktioner ved overtrædelse af kravet om sammenfald mellem ve d- tægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor (artikel 73), jf. forslagets § 12. De områder, hvor der kan fastsættes regler i national ret, svarer også i vidt omfang til de områder, der kendes fra SE-forordningen. I lovforslaget foreslås at udnytte de samme valgmuligheder so m i relation til SE-forordningen og den tilhørende SE -lov. Det foreslås dog, at følgende valgmuligheder udnyttes, selvom disse ikke er udnyttet i relation til SE-selskaber: – Muligheden for, at der i SCE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem kan udpeges en el- ler flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse (artikel 37, stk. 1), jf. forslagets § 5. Et SCE-selskabs ledelses- eller administrationsorgan kan ændre vedtægterne, uden at det er nødvendigt  med  en  afgørelse  fra  generalfors  amlingen,  hvis  vedtægterne  er  i  modstrid  med ordninger for medarbejderindflydelse (artikel 11, stk. 4), jf. forslagets § 11. Derudover   er   der   følgende   valgmuligheder   i   SCE -forordningen,   som   ikke   genfindes   i   SE- forordningen, og som er foreslået udnyttet  i dette lovforslag: – SCE-selskabet forpligtes ikke ved retshandler, der overskrider rammerne for dets formål, når medkontrahenten er i ond tro (artikel 48, stk. 2, 2. afsnit), jf. forslagets § 9. – Undtagelser  til  gennemførselsbestemmelserne  af  filialdirekt ivet  for  filialer  af  udenlandske SCE-selskaber (artikel 12, stk. 2), jf. forslagets § 14. Om baggrunden for at udnytte disse valgmuligheder henvises til afsnit 2.3 og de specielle bemær  k- ninger. For så vidt angår de områder, hvor der kan fastsættes regl er i national ret, men hvor mulighederne i SCE-forordningen  ikke  foreslås  udnyttet,  svarer  forslaget  til,  hvad  der  i  SE -loven  blev  fravalgt  i relation til de tilsvarende muligheder i SE-forordningen. Dog blev det i SE-loven valgt at udnytte SE-forordningens mulighed for minoritetsbeskyttelse af aktionærer, der har modsat sig stiftelsen af et SE-selskab ved fusion, mens den tilsvarende mulighed i SCE-forordningens artikel 28, stk. 2, for minoritetsbeskyttelse  af  andelshavere,  der  har  modsat  sig  stiftelsen  af  et  SCE-selskab  ved  fusion, ikke foreslås udnyttet. Om baggrunden for ikke at foreslå denne valgmulighed udnyttet henvises til afsnit 2.2.1. 1.5. Det tilhørende medarbejderdirektiv Medarbejdernes  medbestemmelse  og  ret  til  information  og  høring  i  SCE -selskaber  er  reguleret  af det tilhørende SCE -medarbejderdirektiv. Forslag til lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber fremsættes af beskæftigelsesministeren samtidig med nærværende lovforslag. Loven til gennemf ø- relse af SCE-medarbejderdirektivet skal træd  e i kraft på sa mme tidspunkt som denne lov. Det følger nærmere af SCE   -forordningens artikel 11, stk. 2 og 3, at et SCE-selskab ikke kan regi- streres, medmindre der er indgået en aftale om medarbejderindflydelse i henhold til artikel 4 i dire k- tivet, eller der er truffet en afgørelse i henhold til artikel 3, stk. 6, i direktivet, eller forhandlingsp e- rioden i henhold til artikel 5 i direktivet er udløbet, uden at der er indgået en aftale. En opfyldelse af direktivets bestemmelser er således en forudsætning for,    at der kan dannes et SCE-selskab. I henhold til SCE-medarbejderdirektivets artikel 15, stk. 2, finder bestemmelser vedrørende meda r- bejdernes medbestemmelse i selskabsorganer, der er fastsat ved national lovgivning og/eller praksis,

12 bortset  fra  bestemmelser  til  gennemførelse  af  SCE -medarbejderdirektivet,  ikke  anvendelse  på  de SCE-selskaber, som medarbejderdirektivets artikel 3 - 7 finder anvendelse på. Medarbejderdirekt i- vets artikel 3-7 finder anvendelse på SCE -selskaber, der er omfattet af direktivets forhandlingspro- cedure, dvs. SCE-selskaber der er stiftet af mindst to retlige enheder eller ved omdannelse. For så vidt angår danske andelsselskaber findes der ikke et regelsæt om medarbejderrepræsentation som det kendes fra aktieselskabers bestyrelse. Medarbejderrepræsentation i andelsselskabers lede  n- de  organer  beror  alene  på  individuelle  og  kollektive aftaler  i  det  enkelte  selskab  eller  selskabets vedtægter. Der er således ikke en entydig national referenceramme for medarbejderrepræsentation i disse selskabers ledende organer. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Stiftelsesforhold I SCE-forordningens artikel 2, stk. 1,  er opregnet de måder,  et SCE -selskab kan stiftes. Udgangs- punktet er, at juridiske personer, der indgår i stiftelsen af et SCE -selskab, skal have hovedkontor i et EU- eller EØS  -land. Det foreslås i § 3 på tilsvarende vis som i relation til SE  -forordningen at udnytte SCE-forordningens valgmulighed i artikel 2, stk. 2, således at også en juridisk person, der ikke har sit hovedkontor i et EU- eller EØS  -land, kan deltage i stiftelsen af et SCE-selskab. Dette kræver, at den juridiske person er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, har sit vedtægtsmæssige hje msted i samme medlemsstat samt har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlems- stat, jf. SCE-forordningens artikel 2, stk. 2. Det  følger  i  øvrigt  af  forordningens  artikel  17,  stk.  1,  at  den  nationale  andelsselskabslovgivning  i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet etablerer sit vedtægtsmæssige hjemsted, find er anvendelse på SCE-selskabets  stiftelse,  med  forbehold  af  bestemmelserne  i  forordningen.  I  bemærkningerne  til forslagets § 13 er der yderligere omtale heraf. 2.2. Kreditor- og minoritetsbeskyttelse 2.2.1. Fusion I SCE-forordningens artikel 28, stk. 2,  er der hjemmel for medlemsstaterne til at vedtage bestem- melser til sikring af en passende beskyttelse af medlemmer (andelshavere), der har modsat sig stif- telsen af et SCE-selskab ved fusion. Der findes i dag ingen regler om fusion af andelsselskaber. Det er derfor ikke muligt for andelssel- skaber  at  fusionere  og  dermed  drage  fordel  af  reglerne  om  universalsuccession.  Andelsselskaber, der ønsker at slå sig sammen, må efter gældende retstilstand træffe beslutning om sammenlægni n- gen, foretage de nødvendige v edtægtsændringer, indhente samtykke fra kreditorerne til debitorski f- tet, likvidere det ophørende selskab m.m. I andelssektoren omtales sådanne sammenlægninger som fusioner, selvom der ikke retligt er tale om fusion med universalsuccessionsvirkning. I dag er andelspraksis, at medlemmerne i et ophørende andelsselskab ikke har pligt til at følge med over i det fortsættende selskab, men i stedet kan udtræde af andelsselskabet.

13 En forudsætning for retten til udtrædelse er dog, at der efter almindelige passiv itetsregler reageres inden  rimelig  tid.  Er  der  i  fusionsoverenskomsten  fastsat  en  rimelig  indsigelsesfrist,  skal  denne normalt overholdes. Hvis den pågældende har været til stede på generalforsamlingen (eller på f.eks. en kreds- eller regionsforsamling), hvor der er blevet stemt om fusionen, antages det endvidere, at den pågældende skal gøre indsigelse, idet passivitet i så henseende normalt betragtes som a ccept af vilkårene. Udtrædende  andelshavere  kan  forlange  at  blive  stillet,  som  om  selskabet var  bleve  t  likvideret,  så- fremt dette vil give andelshaveren et større provenu end udtrædelsesreglerne. Begrundelsen herfor er,  at  udtræden  i  anledning  af  fusion  adskiller  sig  væsentligt  fra  udmeldelse  og  ligner  likvidation derved, at det ikke er den pågældende ande   lshaver, der ved egen beslutning har forårsaget den nye situation. Andelshaveren træffer sin beslutning som direkte følge af flertallets beslutning. Da andelspraksis om beskyttelse af andelshavere, der har modsat sig en generalforsamlings beslut- ning om fusion, findes at være såvel rimelig som klar, foreslås det at lade denne praksis gælde også i forbindelse med stiftelsen af et SCE-selskab, der sker ved fusion. Derfor foreslås, at muligheden i SCE-forordningens  artikel  28,  stk.  2,  for  at  fastsætte  nationa  le  lovbestemmelser  til  beskyttelse  af medlemmer, der har modsat sig stiftelse af et SCE-selskab ved fusion, ikke udnyttes. Ved at undlade at fastsætte regler til sikring af en passende beskyttelse af medlemmer, der har mo  d- sat  sig  stiftelse  af  et  SCE-selskab  ved  fusion,  jf.  SCE -forordningens  artikel  28,  stk.  2,  indebærer lovvalget beskrevet i SCE-forordningens artikel 20, stk. 1, at den andelsretlige praksis om beskyt- telse  af  andelshavere,  der  modsætter  sig  beslutningen  om  fusion,  gælder  for  de  pågældende  m ed- lemmer, medmindre spørgsmålet udtrykkeligt er reguleret ved forordningen. 2.2.2. Flytning af hjemsted I  SCE-forordningens  artikel  7,  stk.  7,  er  der  hjemmel  for  medlemsstaterne  til  at  fastslå  hvilke   nærmere krav, der skal stilles for, at et SCE-selskab har godtgjort, at dets kreditorer og andre rettighedshave- re er passende beskyttet forud for flytningen af et SCE-selskabs hjemsted til en anden medlemsstat. Efter gældende praksis kan andelsselskaber ikke flytte hjemsted over landegræ nser. Selskabet må i stedet opløses, og en ny juridisk person stiftes i den anden medlemsstat. Med SCE -forordningen får SCE-selskaber – ligesom SE   -selskaber –  mulighed for at flytte det vedtægt  smæssige hjemsted til en anden  medlemsstat,  uden  at  SCE-selskabet  skal  likvideres  fø rst,  og  uden  at  der  skal  stiftes  en  ny juridisk person i den anden medlemsstat. Medlemmer i et SCE-selskab, der ikke ønsker at deltage i selskabet, hvis det flytter sit hjemsted til en anden medlemsstat, har derfor mulighed for at udtræde af selskabet, h  vis de pågældende på g e- neralforsamlingen eller på en sektor - eller sektionsforsamling har modsat sig beslutningen, jf. SCE- forordningens artikel 7, stk. 5. Kreditorbeskyttelsen  ved  flytning  af  et  SCE-selskabs  hjemsted  til  udlandet  foreslås  at  være  den samme som kreditorbeskyttelsen ved flytning af et SE-selskabs hjemsted til udlandet, jf. SE-lovens § 7. SE-lovens § 7 er den eneste regulering, der i dag findes om flytning af et selskabs hjemsted til udlandet. Der foreslås således regler om opfordring af kr  editorerne til at anmelde deres fordringer

14 og krav om sikkerhedsstillelse på forlangende for uforfaldne eller omtvistede krav. Endvidere for e- slås  det,  at  SCE -selskabet  fra  tidspunktet  for  flytteplanens  offentliggørelse  skal  beholde  sit  navn med tilfø »under flytning«. Dette tilsigter at beskytte kreditorer, som indgår aftaler med SCE - selskabet, efter at flytteplanen er offentliggjort. 2.3. Ledelsesforhold og generalforsamlingen 2.3.1. Generelt om ledelsesforhold Ligesom i SE-forordningen kan et SCE-selskab efter SCE-forordningen vælge at være organiseret efter  det  enstrengede  ledelsessystem,  jf.  artiklerne  42-44,  eller  det  tostrengede  ledelsessystem,  jf. artiklerne 37-41. SCE-forordningen indeholder derudover nogle fælles regler om ledelsessysteme  r- ne i artiklerne 45-51. I det enstrengede ledelsessystem skal der udover generalforsamlingen være et administrationsorgan, der  varetager  ledelsen  af  SCE-selskabet.  Medlemmerne  af  administrationsorganet  vælges  af  gen  e- ralforsamlingen. I  det  tostrengede  ledelsessystem  skal  der  udover  generalforsamlingen  være  et  ledelsesorgan  og  et tilsynsorgan.  Ledelsesorganet  varetager  ledelsen  af  SCE-selskabet  og  repræsenterer  det  over  for tredjemand og i retssager. Tilsynsorganet fører tilsyn med ledelsesorganets varetag else af dets hverv og  kan  ikke  selv  forestå  ledelsen  af  SCE -selskabet.  Det  kan  ligeledes  ikke  repræsentere  selskabet over for tredjemand. Medlemmerne af tilsynsorganet vælges af generalforsamlingen. Tilsynsorganet udnævner og afsætter ledelsesorganets medl emmer. Ingen kan på samme tid være medlem af både ledelsesorganet og tilsynsorganet i et SCE-selskab. For begge ledelsessystemer kan der udpeges administrerende direktører til varetagelse af den dagl i- ge  ledelse,  jf.  SCE-forordningens  artikel  37,  stk.  2,  og  artikel  42,  stk.  1.  Det  foreslås,  at  der  i  det tostrengede ledelsessystem kan udpeges administrerende direktører, mens der i det enstrengede l e- delsessystem skal udpeges administrerende direktører, jf. forslagets §§ 5, stk. 3, og 8, stk. 3, og de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2 og 2.3.3. For det ledelsessystem,  der ikke  allerede  gælder for  andelsselskaber i medlemsstaterne, skal me  d- lemsstaterne  vedtage  passende  foranstaltninger,  dvs.  supplerende  regler  i  national  ret,  jf.  SCE- forordningens artikel 37, stk. 5, og artikel 42, stk. 4. SCE-forordningen forudsætter således, at me   d- lemsstaterne gør sig klart, hvilket ledelsessystem der må antages at gælde for andelsselskaber, hvis de vil udnytte muligheden til at vedtage passende foranstaltninger. Efter den danske ordlyd af SCE- forordningen kunne udtrykket ”skal” i bestemmelserne indikere, at der skal udarbejdes lovgi  vning for det ledelsessystem, som ikke allerede findes i de pågældende medlemsstater. Ved en samme   n- ligning med de øvrige sprogversioner af SC E-forordningen og sammenhængen til SE  -forordningen, hvor der står, at medlemsstaterne ”kan” vedtage  passende foranstaltninger, må det dog antages, at medlemsstaterne ikke umiddelbart er tvunget til at vedtage supplerende regler. Heroverfor  står  imidlerti d  SCE-forordningens  krav  om,  at  medlemslandene  skal  sikre  en  effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 78, stk. 1. Hvis muligheden for at vedtage passende fora n- staltninger derfor ikke udnyttes, vil SCE-forordningens relativt overordnede og sparsomme regule-

15 ring udgøre det retlige grundlag for det af de to ledelsessystemer, som ikke allerede findes i me d- lemsstaternes andelsselskabsret eller -praksis. Det foreslås derfor, at der lovgives i dansk ret. I dansk ret er der ikke en lovmæssig regulering   af ledelsesstrukturen i andelsselskaber. Der må de r- for indledningsvis med afsæt i andelspraksis om bestyrelse og direktion undersøges, hvorledes det danske ledelsessystem må betegnes i forhold til de ledelsessystemer, som SCE -forordningen inde- holder.  Det  kan  være  vanskeligt  at  foretage  en  generel  beskrivelse  af  de  enkelte  ledelsesorganer  i danske andelsselskaber, idet forholdene afviger fra selskab til selskab, afhængig af størrelse, tradit   i- on, lokal tilknytning m.v. I andelsselskaber genfindes imidlertid ledelsesstrukturer, som i vidt omfang svarer til de strukturer, der  generelt  er  kendetegnende  for  forenings-  og  selskabsretten.  I  forbindelse  med  stillingtagen  til ledelsesstrukturen  i  andelsselskaber  på  baggrund  af  forordningens  klare  opdeling  i  henholdsv is  et enstrenget og et tostrenget ledelsessystem er det derfor nødvendigt at tage udgangspunkt i de aller e- de  eksisterende  strukturer  i  dansk  andelspraksis.  Da  der  ikke  er  lovmæssig  regulering  af  ledelse  s- strukturen i danske andelsselskaber, kan andelsselskabers ledelsesstrukturer ofte være reguleret m  e- get  forskelligt  samt  være  opbygget  og  tilpasset  det  enkelte  selskabs  behov  afhængig  af  størrelse, geografisk spredning, produktionsforhold m.v. Den gældende praksis i danske andelsselskaber ha  r- monerer dog bedst med reglerne i SCE-forordningen om det enstrengede system. Det skyldes, at det enstrengede  ledelsessystem  i  højere  grad  end  det  tostrengede  ledelsessystem  med  dets  rigoristiske adskillelse  mellem  ledelsesorganerne,  svarer  til  den  mere  fleksible  danske  tilgang,  hvor  der  kan være sammenfald mellem bestyrelsen og direktionen, ligesom der ikke i dansk andelspraksis er kl  a- re afgrænsninger af de to organers kompetenceområde. Ved at rubricere det danske ledelsessystem som  enstrenget  i  forhold  til  SCE-forordningen  opnås  endvidere  overensstemmelse  med,  hvordan man i SE-loven betragter det danske ledelsessystem i aktieselskaber i forhold til SE-forordningen. Der er således ikke områder, som SCE  -forordningen regulerer vedrørende det enstrengede ledelse s- system, der ikke i det væsentlige harmonerer med andelspraksis. Den sparsomme regulering på de   t- te  område  i  SCE -forordningen  medfører,  at  danske  andelsselskaber  i  langt  de  fleste  tilfælde  kan opretholde den sædvanlige ledelsesstruktur i et SCE  -selskab. Den fleksibilitet, det danske ledelses- system  tilbyder,  vil  derfor  typisk  kunne  overføres  direkte  på  det  enstrengede  ledelsessystem  i  et SCE-selskab. Det foreslås dog at præcisere, hvilke nationale krav vedrørende bestyrelsen og dire k- tionen i et andelsselskab, der finder anvendelse på administrationsorganet og den  eller de  admin i- strerende direktør(er) i et SCE -selskab med et enstrenget ledelsessystem. 2.3.2. SCE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem Det foreslås i § 5, stk. 1 og 2, at udnytte muligheden i SCE -forordningens artikel 37, stk. 5, til at fastsætte en hovedregel om, at hvor der i lovgivningen eller anerkendt andelspraksis i øvrigt er b   e- stemmelser om eller krav til bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf, skal disse anvendes med de fornødne tilpasni nger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af § 5, stk. 5. For at have en regel at falde tilbage på, hvor  der  i  den  lovgivning,  der  finder  anvendelse  på  andelsselskaber,  er  forske llige  krav  om  det samme forhold for henholdsvis bestyrelse og direktion eller medlemmer heraf, foreslås det, at kr a- vene for bestyrelsen eller medlemmer heraf anvendes med de fornødne tilpasninger på ledelseso  r- ganet eller medlemmer heraf, medmindre andet fø lger af stk. 3 anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af § 5, stk. 6.

16 Der er i danske andelsselskaber praksis for at ansætte en direktion bestående af professionelle ek   s- terne  kandidater,  mens  bestyrelsen  typisk  består  af  andelshavere  udpeget  af  g eneralforsamlingen samt medarbejderrepræsentanter udpeget i henhold til vedtægtens bestemmelser herom. For at sk a- be størst mulig lighed med den praksis, der allerede kendes i andelsselskaber vedrørende udpegelse af en direktion bestående af professionelle  direktionsmedlemmer, foreslås det i § 5, stk. 3, at lede l- sesorganet kan udpege en eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse. I relation til det enstrengede ledelsessystem foreslås det derimod, at der skal udpeges en eller fl ere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse. Baggrunden for denne forskel er, at der i det tostrengede system allerede er en opdeling af kontrolfunktionen i tilsynsorganet og ledel- sesfunktionen  i  ledelsesorganet.  Hvorvidt  selskaberne  ønsker  en  yderligere  opdeling  på  det  lede  l- sesmæssige  plan  i  det  tostrengede  ledelsessystem,  skal  være  op  til  det  pågældende  selskab.  I  det enstrengede  ledelsessystem  er  der  derimod  alene  efter  forordningens  udgangspunkt  ét  ledelsesor- gan,  hvorfor  der  i  relation  til  det  enstrengede  ledelsessystem  for  at  skabe  lighed  med  den  danske praksis om en bestyrelse og en direktion bestående af professionelle eksterne kandidater, foreslås, at der  skal  udpeges  en  eller  flere  administrerende  direktører  med  ansvar  for  den   daglige  ledelse,  jf. afsnit 2.3.3.   I det omfang, der er udpeget en administrerende direktør i et SCE -selskab med et tostrenget ledel- sessystem, finder gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for direktionen eller medlemmer heraf, anvendelse med de fornødne tilpasninger på den eller de adm  i- nistrerende  direktører,  medmindre  andet  følger  af  regler  i  medfør  af  stk.  5.  I  dette  tilfælde  finder alene  gældende  andelspraksis  og  lovgivning  om  bestyrelsens  overordnede  ledelse  an  vendelse  på ledelsesorganet.   Der er efter gældende andelspraksis sædvanligvis ikke overlap mellem direktionens medlemmer og bestyrelsens medlemmer. For at skabe klarhed over retstilstanden og for at undgå en uhensigtsmæ   s- sig sammenblanding af opgaverne for ledelsesorganet med opgaverne for eventuelle administreren- de direktører foreslås det i § 6, stk. 3, at flertallet af ledelsesorganets medlemmer ikke må være a d- ministrerende direktører i SCE -selskabet. Dette svarer til den sædvanlige relation mellem best  yrel- sesmedlemmer og direktionsmedlemmer i danske andelsselskaber, og det vil skabe lighed med reg- lerne for bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og i erhvervsdrivende fonde. Det foreslås i § 5, stk. 4, at gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for bestyrelsens kontrolbeføjelser, forpligtelser og ansvar, med de fornødne tilpasninger a n- vendes på tilsynsorganet eller for medlemmer heraf, medmindre andet følger af regler fastsat i me  d- før af stk. 5 eller anden lovgivning.  Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på eventuelle su p- pleanter for tilsynsorganets medlemmer. På baggrund af bestemmelsens forholdsvis vidtrækkende karakter og af hensyn til eventuelle senere lovændringer m.v. samt det forhold, at ledelsesforholde  nde i andelsselskaber baserer sig på gælde   n- de vedtægtspraksis, foreslås det i § 5, stk. 5, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til, at økonomi -  og  erhvervsministeren  eller  vedkommende  minister  efter  forhandling  med  økonomi -  og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 5, stk. 1  -4, helt eller delvis ikke skal gælde for den lovgivning, der hører under økonomi - og erhvervsministeren eller vedkommende ministers ressort.

17 Derudover foreslås i § 6 at udnytte mulighederne i artike l 37, stk. 4, og artikel 42, stk. 2, til at fast- sætte regler om, at der skal være mindst tre medlemmer i tilsynsorganet og mindst ét medlem i l   e- delsesorganet.   2.3.3. SCE-selskaber med et enstrenget ledelsessystem Som  anført  under  de  almindelige  bemærkn   inger  afsnit  2.3.1,  vurderes  det  enstrengede  ledelsessy- stem mest udtalt blandt danske andelsselskaber i forhold til SCE-forordningen. Da det danske ledel- sessystem i andelsselskaber i forhold til SCE-forordningen nærmest må anses for at være enstre n- get, er det som udgangspunkt ikke muligt at fastsætte passende foranstaltninger i dansk ret for det enstrengede ledelsessystem. For at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 78, stk. 1, foreslås det dog i § 7 præciseret i overensstemmelse med    retskildehierarkiet i SCE-forordningens artikel 8, at administrationsorganet sidestilles med bestyrelsen i et dansk andelsselskab. Det foreslås således præciseret, at gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for bestyrelsen eller medlemmer heraf, med de fornødne tilpasninger skal anvendes på administrat  i- onsorganet eller medlemmer heraf i et SCE-selskab med et enstrenget ledelsessystem. Der er i danske andelsselskaber praksis for at ansætte en direktion bestående af pr   ofessionelle eks- terne  kandidater,  mens  bestyrelsen  typisk  består  af  andelshavere  udpeget  af  generalforsamlingen samt medarbejderrepræsentanter udpeget i henhold til vedtægtens bestemmelser herom. Det foreslås derfor i § 8, stk. 3, at udnytte muligheden i SCE-forordningens artikel 42, stk. 1, til at fastsætte, at der skal være mindst én administrerende direktør med ansvar for den daglige ledelse. Herved opnås en  opdeling  på  det  funktionelle  plan  af  den  overordnede  ledelse  i  administrationsorganet  og  den daglige ledelse hos en eller flere administrerende direktører, som svarer til, hvad der allerede typisk sker  efter  gældende  dansk  andelspraksis.  Dette  svarer  endvidere  til  den  opdeling,  der  kendes  for aktieselskaber i opdelingen i bestyrelsen af den overordnede ledelse og direktionen af den daglige ledelse. Det  foreslås,  at  gældende  andelspraksis  og  lovgivningen  i  øvrigt,  der  i  andelsselskaber  gælder  for direktionen eller medlemmer heraf, anvendes med de fornødne tilpasninger på administrerende d  i- rektø Der er efter gældende andelspraksis sædvanligvis ikke overlap mellem direktionens medlemmer og bestyrelsens medlemmer. For at sikre en effektiv iværksættelse af SCE -forordningen, jf. artikel 78, stk. 1, skabe klarhed over retstilstanden og undgå en uhensi gtsmæssig sammenblanding af opgave  r- ne for administrationsorganet med opgaverne for eventuelle administrerende direktører foreslås i § 8, stk. 2, tydeliggjort, at flertallet af administrationsorganets medlemmer ikke må være administr   e- rende direktører i SCE -selskabet. Dette svarer til den sædvanlige relation mellem bestyrelsesme  d- lemmer og direktionsmedlemmer i danske andelsselskaber, og det vil skabe lighed med reglerne for bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og i erhvervsdrivende fonde. I § 8, stk. 1, foreslås at udnytte muligheden i SCE -forordningens artikel 42, stk. 2, til at fastsætte, at der skal være mindst tre medlemmer i administrationsorganet. Det foreslås i § 8, stk. 3, at der skal udpeges mindst én administrerende direktør. 2.3.4. Generalforsamlingen

18 SCE-forordningens kapitel III, afsnit 4 (artikel 52-63), regulerer spørgsmål om generalforsamlingen i  et  SCE-selskab.  Med  forbehold  af  bestemmelserne  i  dette  afsnit  i  forordningen  finder  andelssel- skabslovgivningen  i  den  medlemsstat,  hvor  SCE-selskabet  har  sit  vedtægtsmæssige  hjemsted,  a n- vendelse  på  generalforsamlingens  tilrettelæggelse  og  forløb  samt  på  afstemningsprocedure rne,  jf. artikel 53. I § 10 foreslås det at udnytte muligheden i SCE -forordningens artikel 54, stk. 1, til at bestemme, at den fø rste generalforsamling skal afholdes senest 18 måneder efter SCE -selskabets stiftelse. SCE-forordningens bestemmelse i artikel 54, stk. 1, 2. pkt., om at generalforsamlingen skal afhol- des senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning  , antages ikke at gælde SCE  -selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Sammenholdt med SCE-forordningens artikel 8, 9 og 68, må art i- kel 54 skulle fortolkes således, at der skal gælde samme frist for SCE   -selskaber som for danske andelssel- skaber. Det medfører, at  generalforsamlingen i et SCE-selskab skal afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs - og Selskabsstyrelsen inden udløbet af fristen i årsreg  n- skabsloven, jf. bemærkningerne til forslagets § 22, nr. 1  -3. Det foreslås endvidere i § 11 at udnytte muligheden i forordningens  artikel 11, stk. 4, til at fastsætte, at selskabets ledelses- eller administrationsorgan kan ændre vedtægterne i det nødvendige omfang, uden at det er nødvendigt med en afgørelse fra general  forsamlingen, hvis nye ordninger for medar- bejderindflydelse er i strid med SCE-selskabets gældende vedtægter.    2.4. Anmeldelsesforhold m.v. Efter  de  gældende  regler  forestår  Erhvervs   -  og  Selskabsstyrelsen  registre  for  aktieselskaber,  an- partsselskaber, andelsselskaber, erhvervsdrivende fonde, sparekasser m.v. Det foreslås derfor i § 13, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal forestå registrering af SCE -selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet og skal varetage de opgaver, der er nævnt i SCE  -forordningens artikel 78, stk. 2. Det foreslås endvidere i § 13, at aktieselskabslovens regler om anmeldelse, registrering og offen t- liggørelse af d okumenter og oplysninger finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på SCE  - selskaber med vedtægtsmæssigt hj emsted her i landet. Bestemmelsen i § 13, stk. 2, præciserer sål   e- des i overensstemmelse med SCE-forordningens artikel 11, stk. 1 og 5, og artikel 12, stk. 1, at an- meldelse, registrering og offentliggørelse af dokumenter og oplysninger vedrørende et SCE  -selskab skal ske efter de regler, der gælder for akti  eselskaber. Det følger af SCE -forordningens artikel 11, stk. 1, at ethvert SCE-selskab i den medlemsstat, hvori det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, skal optages i det register, der  er  foreskrevet i denn e med- lemsstats lovgivning, jf. aktieselskabslovgivningen. Artikel 11, stk. 1, antages at medføre, at akti e- selskabslovens procedureregler i §§ 11-12, kapitel 19, § 135 m.v. vedrørende anmeldelse og reg i- strering i registeret for aktieselskaber skal anvendes med de fornødne tilpasninger på anmeldelse og registrering af SCE-selskaber.

19 Det følger endvidere af SCE -forordningens artikel 11, stk. 5, og artikel 12, stk. 1, at aktieselskabs- lovgivningen  vedrørende  bekendtgørelse  og  offentliggørelse  af  dokumenter  og  a   ndre  oplysninger, finder tilsvarende anvendelse på SCE -selskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved bekendtgørelse nr. 200 af 21. marts 2005 fastsat de nærmere regler om anmeldelse m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det foreslås i § 14, at Erh vervs- og Selskabsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om SCE -selskabers anmeldelse til styrelsen m.v. Endvidere foreslås i § 15, at de i SCE -forordningens artikel 7, stk. 2, artikel 22, stk. 1, artikel 24, stk. 2, artikel 35, stk. 4, og  artikel 76, stk. 4, nævnte dokumenter og oplysninger skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved fusion efter lov om finansiel virksomhed §§ 226- 232 indsendes oplysningerne alene til Finanstilsynet. Det foreslås i § 16 at indarbejde SCE -forordningens mulighed i artikel 7, stk. 14, og artikel 21 om, at en myndighed kan fremsætte indsigelse begrundet i samfundshensyn. Denne indsigelse foreslås at kunne fremsættes af økonomi   - og  erhvervsministeren over for virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Formålet hermed er bl.a. at kunne sikre opretholdelsen af en stabil finansiel sektor i Danmark.  En stabil  finansiel  sektor  og  et  stabilt  finansielt  marked  er  af  væsentlig  betydning  for samfundet som helhed. 2.5. Opløsning og straf 2.5.1. Opløsn ing Efter SCE-forordningens artikel 73, skal medlemsstaten, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæ s- sige hjemsted, træffe passende foranstaltninger til at pålægge SCE -selskabet at afhjælpe forholdet, hvis SCE-selskabet ikke opfylder betingelsen i SCE-forordningens artikel 6 om at have sit hoved- kontor og vedtægtsmæssige hjemsted i den samme medlemsstat. Den pågældende medlemsstat skal endvidere træffe de nødvendige foranstaltninger  for at sikre, at der indledes likvidationsprocedure mod et SCE-selskab, som ikke afhjælper fo  rholdet. I forslagets § 12 fastsættes nærmere regler om proceduren i de tilfælde, hvor et SCE -selskab ikke opfylder kravet i SCE-forordningens artikel 6 om at have sit vedtægtsmæssige hjemsted og hove d- kontor i den samme medlemsstat. Den påg ældende medlemsstat skal give adgang til domstolspr  ø- velse af alle overtrædelser af artikel 6. Denne adgang skal efter SCE  -forordningens artikel 73, stk. 4, have opsættende virkning. Med  hensyn  til  opløsning,  likvidation,  konkursbehandling,  betalingsstand sning  og  tilsvarende  bo- behandlinger i øvrigt er SCE -selskaber i henhold til artikel 72 i SCE-forordningen omfattet af den lovgivning,  som  ville  finde  anvendelse  på  et  andelsselskab,  der  er  stiftet  i  overensstemmelse  med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. De nærm e- re regler om likvidation og tvangsopløsning for andelsselskaber findes i lov om visse erhvervsdr i- vende virksomheders kapitel 6. Reglerne heri henviser til aktieselskabslovens kapitel 14, som finder anvendelse med de fornødne afvige lser. 2.5.2. Straf

20 SCE-forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 78, stk. 1, men SCE-forordningen angiver ikke nærmere, hvilke bestemmelser i forordningen der skal sanktioneres med straf. Sanktionsvalget tilkommer som udgangspunkt medlemsstaterne. Efter det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip er medlemsstaterne forpligtet til at sikre, at overtrædelser  af  fællesskabsretten  sanktioneres  efter  samme  mate rielle  og  processuelle  regler  som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed. Sanktionen for overtrædelse af EU-retten skal dog i alle tilfælde være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskræk  kende virkning (effektivitetsprincippet). SCE-forordningens materielle bestemmelser har i mange tilfælde ikke et modstykke i lov om visse erhvervsdrivende  virksomheder,  som  kun  indeholder  en  sparsom  materiel  regulering  af  andelssel- skaber m.v. Der er derfor også kun en kelte bestemmelser i SCE-forordningen, som kan strafbelæ  g- ges med henvisning til, at en tilsvarende bestemmelse er strafbelagt i henhold til lov om visse er- hvervsdrivende  virksomheder.  Derimod  har  flere  af  SCE-forordningens  bestemmelser  et  lignende modstykke i aktieselskabsloven, som er strafbelagt i henhold til aktieselskabsloven. De  bestemmelser  i  loven  og  i  forordningen,  som  i  §  18  foreslås  strafbelagt,  er  bestemmelser,  der ligner bestemmelser i lov om visse erhvervsdrivende eller aktieselskabsloven, hvis overtrædelse kan straffes på tilsvarende måde. Foruden  materiel  regulering  i  selve  forordningen  indeholder  SCE-forordningen  en  række  henvi  s- ninger  til  national  andelsselskabslovgivning,  aktieselskabslovgivning  og  anden  særlovgivning,  der skal finde til svarende anvendelse i relation til SCE -selskaber. Disse henvisninger til national ret f.eks. i forordningens artikel 8, stk. 1, litra c, ii, artikel 10, stk. 1, 1. pkt., artikel 11, stk. 1, og artikel 68 kan ikke i sig selv danne hjemmel for i dansk ret at pålægge SCE-selskaber og personer med relation til SCE-selskaber straf eller tvangsbøder. Det foreslås de  r- for i §§ 19 og 20, at SCE-selskaber og personer i relation til SCE-selskaber er omfattet af de straffe- eller   tvangsbødebestemmelser,   som   knytter   si g   til   den   lovgivning,   der   i   medfør   af   SCE - forordningen eller denne lovs §§ 5 eller 7 finder tilsvarende anvendelse på SCE -selskaber og perso- ner i relation til SCE-selskaber. I øvrigt henvises til bemærkningerne til forslagets §§ 18   -20. 3. Høring Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos følgende myndigheder og organ i- sationer: …………….. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Lovforslaget  har  økonomiske  konsekvenser  for  staten,  idet  Erhverv s-  og  Selskabsstyrelsens  edb- informationssystem skal  ændres, så det bliver muligt at registrere SCE   -selskaber. Det vil medføre en  engangsudgift  for  staten  på  0,2  mio.  kr.  Udgiften  vil  blive  afholdt  inden  for  Erhvervs -  og  Sel- skabsstyrelsens  eksisterende  rammer.  Lovforslaget  skønnes  derudover  ikke  at  have  økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner og amter.

21 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget  forventes  ikke  at  have  væsentlige  økonomiske  og  administr   ative  konsekvenser  for  er- hvervslivet.  SCE-selskabsformen  er  et  tilbud  til  selskaber,  der  ønsker  at  blive  SCE -selskaber  og dermed underlagt SCE-forordningens regelsæt. Det forventes at selskabsformen altovervejende vil være relevant for selskaber af en vis    størrelse på grund af det grænseoverskridende sigte med se l- skabsformen. Forslaget har været sendt til Erhvervs  - og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegule- ringen. …………………… 6. Miljømæssige konsekvenser Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for miljøet. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget udnytter nogle af de muligheder, som SCE-forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE)) giver medlemsstate  r- ne for at fastsætte supplerende regler i national ret og indeholder forslag til bestemmelser på de o   m- råder,  hvor  SCE -forordningen  pålægger  medlemsstaterne  at  fastsætte  regler.  Endvidere  tydeligg ø- res, at andelspraksis i vidt omfang skal finde anvendelse, jf. SCE-forordningens retskildehierarki i artikel 8, idet der kun findes en sparsom national andelslovgivning i Danmark. Lovforslaget supple- rer SCE-forordningen og vedrører den danske administrat ion heraf. På  det  skatteretlige  område  er  der  foretaget  en  ændring  af  moder -  og  datterselskabsdirektivet (90/435/EØF, jf. 2003/123/EF), som er implementeret i dansk ret ved lov nr. 1375 af 20. december 2004 om ændring af selskabsskatteloven og kildeskatteloven.  Lovændringen indebærer,  at moder - og  datterselskabsdirektivet  finder  anvendelse  på  et  større  antal  juridiske  personer  m.v.  end  hidtil, herunder SCE-selskaber. Der  er  endvidere  foretaget  en  ændring  af  fusionsskattedirektivet  (90/434/EØF,  jf.  2005/19/EF), hvorved direktivets anvendelsesområde ligeledes udvides til at omfatte  et større antal juridiske pe r- soner,  herunder  SCE-selskaber.  Samtidig  betyder  ændringen  af  direktivet,  at  når  et  SCE   -selskab flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra Danmark til udlandet, vil de tilsvarende regler gælde, som når  et  udenlandsk  selskab  flytte r  selskabets  ledelse  fra  Danmark  til  udlandet.  Det  betyder,  at  der ikke udløses beskatning vedrørende aktiver og passiver, som Danmark har beskatningsretten til e  f- ter flytningen, dvs. hvis SE-selskabet bevarer et fast driftssted her i landet. Aktionærerne   i selskabet beskattes heller ikke som følge af flytningen. Skatteministeren har den 5. oktober 2005 fremsat et lovforslag (L 19) til gennemførelse af fusionsskattedirektivet.   8. Oversigt over konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekven- ser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for Ingen Ingen

22 stat, kommuner og amtskom- muner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amts- kommuner Ingen Lovforslaget    har    økonomiske konsekvenser    for    staten,    idet Erhvervs-  og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem skal ændres,  så  det  bliver  muligt  at registrere    SCE-selskaber.    Det vil   medføre   en   engangsudgift for staten på 0,2 mio. kr. Udgi f- ten  vil  blive  afholdt  inden  for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eksisterende   rammer.   Lovfors- laget skønnes derudover ikke at have  økonomiske  eller  admin i- strative   konsekvenser   for   stat, kommuner og amter. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Færre udgifter ved omstruktur  e- ring over landegrænserne. Udgifter i forbindelse med etab- lering af et SCE-selskab. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Løbende administrative lettelser i form af større valgfrihed og fleksibilitet ved denne nye, grænseoverskridende selskab  s- form. Omstillingsbyrder for de sel- skaber, der vælger at blive SCE  - selskaber. Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget    udnytter    nogle    af    de    muligheder,    som    SCE- forordningen  giver  medlemsstaterne  for  at  fastsætte  supplerende regler i national ret og indeholder forslag til bestemmelser på de områder,  hvor  SCE -forordningen  pålægger  medlemsstaterne  at fastsætte  regler.  Endvidere  tydeliggøres,  at  andelspraksis  i  vidt omfang skal finde anvendelse, jf. SCE-forordningens retskildehie- rarki  i  artikel  8,  idet  der  kun  findes  en  sparsom  national  andels- lovgivning  i  Danmark.  Lovforslaget  supplerer  SCE-forordningen og vedrører den danske administrat ion heraf. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 SCE-forordningen stiller krav om supplerende regler af hensyn til anvendelsen af forordningen, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 1.1. Med dette lovforslag foreslås bestemmelser, der skal su   p- plere SCE-forordningen.

23 Det foreslås i  stk. 1, at de bestemmelser, der er fastsat i denne lov, finder anvendelse på alle SCE - selskaber  med  vedtægtsmæssigt  hjemsted  her  i  landet  samt  på  fysiske  og  juridiske  personer,  der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab. Et SCE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted skal være beliggende inden for Fællesskabet i samme medlemsstat som den, hvor selskabets hovedkontor er beliggende. Det foreslås i § 1, stk. 1, sidste led, at denne lov også finder anvendelse på her i landet hjemmehørende fysiske og juridiske pers   o- ner, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab, selvom SCE-selskabet ikke skal have vedtægtsmæ s- sigt hjemsted her i landet. Det skyldes, at bestemmelserne om dokumenter og oplysningers offent- liggørelse i forslagets § 15, økonomi  - og erhvervsministerens indsigelsesadgang i § 16 samt straffe- bestemmelserne  i  §§  18-20  tilsvarende  skal  finde  anvendelse  på  h er  i  landet  fysiske  og  juridiske personer, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab, selvom SCE-selskabet ikke skal have sit ved- tægtsmæssige hjemsted her i landet.   Retskildehierarkiet  i  SCE-forordningens  artikel  8,  stk.  1,  betyder  i  øvrigt,  at  i  det   omfang  et spørgsmål er reguleret af SCE  -forordningen, gælder forordningen forud for denne lov, der udstedes i medfør af SCE -forordningen, og forud for den lovgivning, som ville finde anvendelse på et dansk andelsselskab. Efter SCE-forordningens retskildehierarki i artikel 8, stk. 1, er SCE-selskaber omfattet af: a)    bestemmelserne i SCE-forordningen, b)   bestemmelserne  i  SCE-selskabets  vedtægter,  når  SCE   -forordningen  udtrykkeligt  tillader  det, eller c)    følgende bestemmelser for så vidt angår spørgsmål, som ikke er o mfattet af SCE-forordningen, eller, når et spørgsmål kun er delvis omfattet, for så vidt angår de aspekter, som ikke er omfattet af SCE-forordningen: i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltni   n- ger, der specifikt vedrører SCE -selskaber ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted iii) bestemmelserne i SCE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Denne  lov  vil  således  være  en  national  lov  om SCE   -selskaber,  der  har  retskildestatus  svarende  til forordningens artikel 8, stk. 1, litra c, i. I  det  omfang  der  ikke  er  bestemmelser  i  SCE-forordningen  om  et  givet  spørgsmål  eller  i  SCE  - selskabets vedtægter, når SCE   -forordningen udtrykkeligt tillader det, gælder de  n nationale lovgiv- ning om SCE-selskaber i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted. L ø- ser medlemsstatens lovgivning om SCE-selskaber ikke spørgsmålet,  gælder medlemsstatens  gen e- relle lovgivning om andelsselskaber. Generel lovgivning om andelsselskaber omfatter både regler i love og administrative forskrifter samt tilsvarende eller analoge regler eller skikke, jf. Rådets erkl æ- ring af 22. juli 2003 (123/03) omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit 1.3. Løser den generelle lovgivning om andelsselskaber heller ikke spørgsmålet, gælder SCE -selskabets vedtægter, hvis de har taget stilling til spørg smålet.

24 Ovennævnte  Rådserklæring  indebærer  for  Danmarks  vedkommende,  at  på  de  områder  hvor  Da n- mark i stedet for en lovgivning om andelsselskaber baserer sig på praksis, skal denne praksis sid e- stilles  med  national  lovgivning  om  andelsselskaber  i  relation  til  SCE-forordningen.  Løser  praksis ikke spørgsmålet, gælder SCE -selskabets vedtægter, hvis der heri er taget stilling til spørgsm   å let. Den praksis, der i Danmark anerkendes i andelssektoren, vil således komme til at gælde for SCE   - selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet sideløbende med dette lovforslag og sidel ø- bende med national regulering af andelsselskaber i øvrigt. I en lang ræ  kke tilfælde indeholder SCE  -forordningen bestemmelser, der henviser direkte til de na- tionale regler, der gælder for andelsselskaber. Det gælder f.eks. regler om stiftelse af andelsselsk a- ber, jf. artikel 2, stk. 1, 4. og 5. pind, artikel 5, stk. 2, artikel 17, stk. 1, og artikel 30, stk. 4, regler om fusion af andelsselskaber, jf. artikel 20, artikel 28, stk. 1, artikel 29, stk. 1 og 3, og artikel 30, stk. 1, og regler om likvidation af andelsselskaber, jf. artikel 72 og artikel 75. I  andre  tilfælde  indeho  lder  SCE-forordningen  bestemmelser,  der  henviser  direkte  til  de  nationale regler, der  gælder for aktieselskaber, eller til anden lovgivning. Det gælder f.eks. regler om udp e- gelse af eksperter og vurdering af apportindskud, jf. artikel 4, stk. 6, regler om obligatoriske angi- velser  på  dokumenter,  jf.  artikel  10,  stk.  1,  regler  om  bekendtgørelse  og  offentliggørelse  af  dok   u- menter og oplysninger, jf. artiklerne 11, stk. 5, og 12, stk. 1, regler om årsregnskaber, jf. artikel 68 og artikel 69, regler om lovpligtig revision, jf. artikel 70, og regler om opløsning, likvidation, ko n- kurs og lignende bobehandling, jf. artikel 72. I sådanne tilfælde af direkte henvisninger i forordningen kan de nationale regler få retskildestatus på niveau med en bestemmelse i forordningen, jf. artikel 8, stk. 1, litra a, eller som en forudsætning for en bestemmelse i SCE-selskabets vedtægter, jf. artikel 8, stk. 1, litra b, afhængig af den samme n- hæng henvi  sningen indgår i. Det følger  endvidere  af  SCE -forordningens artikel 9, at et SCE-selskab  med forbehold af bestem- melserne i forordningen skal behandles som et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det ind e- bærer,  at  det  ikke  er  muligt  for    en  medlemsstat,  at  regulere  forhold  særligt  vedrørende  SCE   - selskaber, hvis en sådan reguleringsmulighed ikke følger af SCE  -forordningen. Af SCE-forordningens præambel pkt. 16 fremgår, at SCE   -forordningen ikke omhandler andre lov- områder  som  f.eks.  skat,  k onkurrence,  intellektuel  ejendomsret  eller  insolvens.  Medlemsstaternes lovgivning  og  fællesskabsretten  finder  derfor  anvendelse  på  disse  områder  ligesom  på  de  øvrige områ der, der ikke er omfattet af SCE-forordningen. Det foreslås i  stk. 2, at det præciser  es, at på et udenlandsk SCE -selskab, der driver virksomhed gen- nem en filial her i landet, finder reglerne om filialer i aktieselskabsloven anvendelse. Det fremgår af SCE-forordningens artikel 12, stk. 2, at de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til el- levte  selskabsdirektiv  om  filialer  (89/666/EØF),  finder  anvendelse  på  de  filialer,  et  SCE   -selskab opretter  i  andre  medlemsstater  end  dets  hjemstedsstat.  I  dansk  ret  er  ellevte  selskabsdirektiv  om filialer gennemført i aktieselskabslovens kapitel  17 og 18 med supplerende bestemmelser i Anmel- delsesbekendtgørelsens kapitel 3. Det vil således efter forordningen være disse regler, der skal reg u- lere  en  her  i  landet  hjemmehørende  filial  af  et  udenlandsk  SCE -selskab.  Efter  SCE-forordningens artikel 12, stk. 2, sidste pkt., er der dog mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte undtagelser