214493

Dagsordenspunkt 2: Bedre regulering – metode til måling af administrative byrder i EU KOM(2005)518 Resumé: Rådet ventes at vedtage konklusioner, der understreger vigtigheden af bedre regulering i relation til Lissabon-målsætningerne om at styrke vækst og beskæftigelse i EU, og opfordrer Kommissionen til at begynde anvendelsen af en fælles metode til måling af administrative byrder i EU fra januar 2006. Baggrund og indhold I marts 2000 i Lissabon pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU. Kommissionen offentliggjorde i 2002 en samlet pakke om bedre regulering, som blev fremlagt på DER Sevilla i juni 2002, og som led i gennemførelsen heraf vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering. I januar 2004 udarbejdede det daværende samt det foregående og de to kommende EU-formandskabslande (Irland, Nederlandene, Luxembourg og Storbritannien) et ”fælles initiativpapir om reform af reguleringen”. Papiret, som blev opdateret og udvidet med det østrigske og det finske formandskab i december 2004, vedrører bl.a. regelforenkling, konsekvensvurdering og måling af de administrative byrder i EU. ECOFIN vedtog den 21. oktober 2004 følgende konklusioner vedr. en fælles metode til måling af de administrative byrder i EU: Rådet støtter udviklingen af en fælles europæisk metode til at måle den administrative byrde, som EU-lovgivning og -regulering pålægger erhvervslivet, som et af de elementer, der kan anvendes med henblik på mikroøkonomisk vurdering af specifikke nye initiativer eller med henblik på forenkling af gældende lovgivning og for at forbedre evalueringen af politikafgørelser og resultater. Ministrene var enige om, at en fælles europæisk metode bl.a. bør bygge på anbefalinger fra EPC, og at metoden vil kunne følge standardomkostningsmodellen (SCM) uden nødvendigvis at være identisk hermed, afhængigt af resultaterne af fremtidige pilotprojekter. Rådet ser positivt på, at Kommissionen inden længe agter at forelægge en meddelelse herom. Det anmoder Kommissionen om at fortsætte udviklingen af en fælles metode, bl.a. ved iværksættelse af pilotprojekter for at få metodens tekniske karakteristika samt dens anvendelse i konkrete tilfælde, såvel forudgående som efterfølgende, fastlagt nærmere. Pilotfasen og anvendelse af en metode i EU med et positivt resultat vil kræve aktivt samarbejde fra medlemsstaternes side. Ministrene gav tilsagn om at bistå Kommissionen med at give de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderinger, når Kommissionen anmoder herom. Rådet opfordrer Kommissionen til at forelægge og gennemføre en fælles metode til at måle den administrative byrde så hurtigt som muligt i 2005, når pilotfasen er afsluttet. Det opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne

2 til at overveje, hvordan der senere kan udvikles kvantitative mål for nedbringelse af den administrative byrde på bestemte områder inden for erhvervslivet. DER støttede efterfølgende ECOFIN-konklusionerne på et møde den 4.-5. november 2004 og fremhævede især: opbakningen til udviklingen af en fælles metode til måling af de administrative byrder Kommissionens planer om i nær fremtid at fremlægge en meddelelse om dette emne samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne om pilotprojekter med henblik på en nærmere fastlæggelse af en sådan metode, der skal være afsluttet tidligst muligt i 2005. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til, når pilotprojekterne er afsluttet, at implementere metoden i sine retningslinjer for konsekvensanalyser og arbejdsmetoder med henblik på forenkling. Kommissionen præsenterede i marts 2005 en ny meddelelse om bedre regulering i EU. Meddelelsen udstikker Kommissionens planer for det videre arbejde med bedre regulering og omhandler bl.a. konsekvensvurderinger, regelforenkling og administrative byrder. Meddelelsen blev drøftet på rådsmøderne (ECOFIN og Konkurrenceevne) i april 2005. I meddelelsen fra marts lancerede Kommissionen desuden en screening af lovgivningsforslag, der afventer behandling i Rådet og Parlamentet for deres fortsatte relevans og indflydelse på konkurrenceevnen. Som et resultat af denne screening præsenterede Kommissionen den 27. september en meddelelse med 68 forslag, som den agter at trække tilbage. I marts 2005 efterspurgte Kommissionens næstformand, Kommissæren for erhvervs- og virksomhedspolitik, medlemsstaternes forslag til regelforenkling. Som et resultat af en omfattende høring af organisationer og myndigheder sendte Danmark i juni 50 danske regelforenklingsforslag til Kommissionen. Kommissionen ventes at præsentere en ny meddelelse om regelforenkling i løbet oktober 2005. Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojekter med henblik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. EPC drøftede den 27. september 2005 et non-paper, som beskrev resultaterne af pilotprojekterne samt udsigterne til at anvende den fælles metode i EU. Den 20. oktober 2005 præsenterede Kommissionen en meddelelse om den fælles metode til måling af de administrative byrder i EU. Meddelelsen beskriver bl.a. status for arbejdet med byrdemålinger i de respektive medlemsstater, hvoraf minimum 12 – inkl. Danmark – anvender en SCM-lignende tilgang. Meddelelsen klarlægger visse faste forudsætninger for den fælles metode, herunder definition af administrative byrder, afrapporteringsformat mv. Yderligere forudsætninger for den fælles metode er beskrevet i et tilhørende anneks. Meddelelsens overordnede konklusion er, at den fælles metode gennem

3 kvantificering af reguleringens konsekvenser kan bibringe det europæiske samarbejde merværdi. På rådsmødet den 8. november ventes ECOFIN i forlængelse af ovennævnte meddelelse og ECOFIN-konklusionerne fra oktober 2004 at vedtage konklusioner, der understreger vigtigheden af dette emne i relation til Lissabon- målsætningerne om at styrke vækst og beskæftigelse i EU. Rådskonklusionerne ventes at opfordre Kommissionen til at begynde anvendelsen af den fælles metode i konsekvensvurderingssystemet fra januar 2006. Derudover ventes konklusionerne at henlede opmærksomheden på, at medlemsstaterne i oktober 2004 gav tilsagn om at ville bistå Kommissionen med implementeringen af metoden, samt at medlemsstaterne indvilger i at levere de nødvendige informationer, som fremtidige målinger måtte kræve. Konklusionerne ventes desuden at hilse Kommissionens seneste meddelelse om regelforenkling velkommen og opfordre Kommissionen til i første halvdel af 2006 at undersøge, hvorledes målemetoden bedst integreres i regelforenklingsarbejdet. Konklusionerne vil formentlig bede om en evaluering af arbejdet med målemetoden inden for et år. Rådskonklusionerne ventes også at gentage ECOFIN’s opfordring fra rådsmødet i oktober 2004 til Kommissionen og medlemsstaterne om at overveje at fastsætte kvantitative mål for reduktion af de administrative byrder på udvalgte reguleringsområder i EU. Konklusionerne ventes endelig at henvise til konsekvenserne for små og mellemstore virksomheder, samt præcisere at ECOFIN vil vende tilbage til emnet i december 2005. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig. Nærhedsprincippet Metode til måling af administrative byrder i EU udvikles mest hensigtsmæssigt på fællesskabsniveau. Regeringen finder, at sagen er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Gældende dansk ret Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret som følge af rådskonklusionerne. Høring Kommissionens meddelelse om den fælles metode til måling af administrative byrder i EU er sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med frist den 28. oktober 2005. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Måling af de administrative byrder har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Hvis der bliver tale om

4 medfinansiering fra medlemsstaterne til målinger på europæisk niveau, vil dette kunne medføre begrænsede udgifter for Danmark. Samfundsøkonomiske konsekvenser Det er hensigten at forbedre de lovgivningsmæssige rammevilkår i EU med henblik på at fremme vækst og beskæftigelse i Europa. En reduktion af de administrative byrder, som pålægges virksomhederne via EU-regulering vil medføre positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Bedre regulering har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. november 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 21. maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde (Generelle anliggender) den 17. juni 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 30. september 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) og (ECOFIN) henholdsvis den 7. og 8. marts 2005, forud for rådsmødet (ECOFIN) og (Konkurrenceevne) henholdsvis den 12. og 18. april 2005 samt forud for Konkurrenceevnerådsmødet d. 6.-7. juni 2005. Folketingets Europaudvalg har desuden modtaget tre grundnotater om Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002 samt et grundnotat vedr. Kommissionens meddelelse om bedre regulering i marts 2005. Folketingets Europaudvalg har senest modtaget listen med danske forslag til forenkling af eksisterende EU-regler i juni 2005. Holdning Dansk holdning Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU, herunder Kommissionens meddelelse og udkastet til rådskonklusioner. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark. Danmark støtter, at den fælles metode til måling af de administrative byder i EU, tages i anvendelse snarest muligt, da målemetoden er et godt udgangspunkt for systematisk regelforenkling og reduktion af administrative byrder. Danmark lægger vægt på, at metoden anvendes til både konsekvensvurdering og regelforenkling. Danmark foreslår, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne udvælger nogle af de mest bebyrdede sektorer/regulerings- områder, hvor den nye målemetode bringes i anvendelse.

5 Danmark arbejder aktivt for, at der på de udvalgte reguleringsområder opstilles kvantitative mål for reduktionen af de administrative byrder i EU. Danmark støtter endelig, at arbejdet sker ud fra en samlet afvejning af økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser. Andre landes holdninger Der ventes, at kunne opnås enighed om rådskonklusioner vedr. måling af administrative byrder.

6 Dagsordenspunkt 3: EU-statistik – opfølgning på ECOFIN konklusioner af 7. juni 2005 Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 8. november 2005 at drøfte og eventuelt opnå politisk enighed om forslag til forordning til ændring af forordning 3605/93 og drage konklusioner herom. Endvidere ventes Rådet at drage konklusioner om prioritering af statistiske behov, Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB), Eurostats uafhængighed og Statusrapport om Informationskravene i ØMUen. Baggrund og indhold For at sikre en tilfredsstillende løbende overvågning af de enkelte medlemsstaters finanspolitik er kvaliteten af statistiske budgetdata afgørende. EU-traktaten angiver, at medlemsstaterne skal indberette data for de offentlige finanser til Kommissionen. De detaljerede forskrifter for denne indberetning er angivet i forordning 3605/93. Der har været eksempler på betydelige revisioner af data for de offentlige finanser, herunder bl.a. i Grækenland i 2004. Som opfølgning herpå, samt ECOFINs konklusioner den 2. juni 2004 om overvågningen og kvaliteten af data for offentlige finanser og Kommissionens meddelelse den 3. september 2004 om at styrke implementeringen af Stabilitets- og vækstpagten, offentliggjorde Kommissionen den 22. december 2004 en meddelelse om en europæisk strategi for statistik for offentlige finanser. Strategien indeholder tre indsatsområder: 1) udbygning af regelsættet, 2) styrkelse af ressourcerne i Eurostat og Generaldirektoratet for økonomi og finans og 3) fastsættelse af EU-standarder for nationale statistikinstitutter og Eurostat. ECOFIN hilste på mødet den 17. februar 2005 Kommissionens overordnede strategi velkommen. På baggrund af strategien vedtog Kommissionen den 2. marts 2005 et forslag til forordning til ændring af forordning 3605/93 om statistiske datas kvalitet i sammenhæng med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Forslaget sigter på at skabe: 1) et retligt grundlag for de eksisterende ’best pratices’ vedrørende indsamling og rapportering af data, 2) en mere systematisk fremgangsmåde i overvågningen af datakvalitet ved at tillade dybdegående metodologiske besøg, udover de besøg, der allerede gennemføres regelmæssigt og 3) mere transparens, og dermed ansvarlighed, i hele processen, både på nationalt og Kommissions-niveau, bl.a. ved offentliggørelsen af rapporterede data samt oplysninger om kilder og metoder anvendt i indsamlingen af data. Kommissionen vedtog den 25. maj 2005 en meddelelse til Europa- Parlamentet og Rådet (’Statistikkodeks’) om, hvordan styringen af Eurostat og det europæiske statistiske system kan forbedres, herunder præsentation af minimumsstandarder for produktion og spredning af statistik i Europa, og hvilke principper der skal lægges til grund ved fastlæggelse af de statistiske prioriteringer. Kommissionen forpligter sig til at sikre, at Eurostat efterlever kodeksen. Kommissionen har endvidere vedtaget en henstilling til medlemslandene, der anbefaler, at medlemslandene betragter kodeksen som et sæt fælles standarder og sikrer, at principperne i kodeksen overholdes.

7 ECOFIN drøftede den 7. juni 2005 Kommissionens forslag til forordning til ændring af forordning 3605/93 og Kommissionens meddelelse til Europa- Parlamentet og Rådet. ECOFIN udtrykte støtte til det foreslåede handlingsforløb og de fleste af de foreslåede enkeltelementer. Flere medlemslande havde dog bemærkninger. ECOFIN ventes den 8. november 2005 at drøfte og eventuelt opnå endelig enighed om udkastet til forordning og drage konklusioner herom. Metodologiske besøg og Eurostats forbehold over for indberettede data ECOFIN konkluderede den 7. juni 2005, at der var grund til en præcisering af de metodologiske besøg som Kommissionen/Eurostat ifølge udkastet til forordning vil kunne gennemføre. Særligt vil besøgene skulle begrænse sig til det statistiske område og sammensætningen af delegationerne bør afspejle dette. ”Dialogbesøg” bør være reglen, mens de metodologiske besøg ifølge ECOFIN kun bør finde sted, når Eurostat konstaterer betydelige risici eller potentielle problemer med medlemslandenes indberettede tal. Vedrørende indberetning af data i forbindelse med proceduren om uforholdsmæssigt store underskud var ECOFIN af den opfattelse, at Eurostat – i de tilfælde, hvor Eurostat har forbehold over for medlemsstaternes data – bør meddele disse forbehold til medlemsstaterne senest 3 arbejdsdage forud for offentliggørelsen af vurderingen. I Kommissionens udkast til forordning var fristen angivet til 2 arbejdsdage. Kommissionen har præciseret principper og praktisk detaljer omkring de metodologiske besøg. Ønsket om et 3-arbejdsdages varsel fra Eurostat ved forbehold over for medlemsstaternes indberetninger ventes at blive indarbejdet i udkastet til forordning. EFC drøftede strategien for at forbedre kvaliteten og håndteringen af EU- statistikken den 26-27. oktober 2005. EFC lægger op til, at Kommissionen/Eurostats præcisering af rammerne for de metodologiske besøg, herunder kravene til medlemslandene, specificeres som anneks til forordningen. Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB) ECOFIN bad den 7. juni 2005 endvidere om en evaluering af Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB), der omtales i forordningsudkastet. Denne evaluering skal omhandle udvalgets rolle, kompetenceområder og funktionsmåde samt dets samspil med Eurostat. EFC blev anmodet om at aflægge rapport til ECOFIN om resultatet af en sådan vurdering inden udgangen af 2005. EFC drøftede den 26.-27. oktober CMFBs rolle og samspil med Eurostat. Det nuværende system, hvor Eurostat konsulterer dette rådgivende udvalg bestående af de mest erfarne eksperter fra de nationale statistiske institutioner og nationalbanker, vurderes at have virket tilfredsstillende i mange år, og medvirket

8 til styrke pålideligheden og uafhængigheden af EU-statistikken. Der var i EFC et bredt flertal for at bevare udvalget i dets nuværende rolle. Prioritering af statistiske behov ECOFIN noterede sig også den 7. juni 2005 det igangværende arbejde med at prioritere de nuværende og fremtidige statistiske behov. Relevans i forhold til politiktilrettelæggelse i EU og ØMU bør ifølge ECOFIN være det overordnede kriterium, som statistikbehov vurderes på baggrund af. Fordele og omkostninger i forbindelse med prioriteringen af statistiske behov skal afvejes samt afspejles i anvendt metode og implementering. ECOFIN anmodede om, at prioriteringsarbejdet blev fremskyndet, herunder, at EFC, med bistand fra Eurostat og ECB, inden december 2005 fremlægger en statusrapport om fremskridtene med en omprioritering. Det overvejes at indarbejde arbejdet i Task Force om Improved Priority Setting i Kommissionens statistikprogram for 2008-12 og som pilotprojekt i det årlige arbejdsprogram for 2007. Eurostats uafhængighed ECOFIN anerkendte den 7. juni 2005 behovet for at overveje oprettelsen af en ’høj-niveau’ rådgivende gruppe, med politisk synlighed og kapacitet til at fremme uafhængighed, integritet og ansvar i Eurostat og det europæiske statistiske system. ECOFIN fandt det imidlertid vigtigt at en sådan gruppes rolle, beføjelser, ansvarsområde og sammensætning samt forbindelse til den rådgivende gruppe CEIES (European Advisory Committee on Statistical Information in the Economic and Social Spheres) blev gjort klar. CEIES medvirker til at koordinere arbejdet med EU's statistiske informationspolitik bl.a. ved at tage inddrage brugernes krav samt omkostningerne for statistikproducenterne. Statusrapport om Informationskravene i ØMUen EFC påregnes at aflægge statusrapport om informationskravene i ØMUen, der omfatter udarbejdelse af statistiske indikatorer, såkaldte Principal European Economic indicators (PEEIs), til brug for økonomisk analyse og monetær politik. For nærværende er 9 ud af disse 19 PEEIs tæt på at opfylde eller opfylder de opstillede krav til rettidighed og dækning. Fremadrettede prioriteter er særligt en forbedret tilgængelighed af indikatorer på service- og arbejdsmarkedsområdet samt en forbedring af offentliggørelseshastigheden af de fleste PEEIs, der trods fremskridt halter efter tilsvarende amerikanske indikatorers offentliggørelseshastighed. EFC har ligeledes udarbejdet rapport om de tiltrædende landes og kandidatlandenes fremskridt inden for handlingsplanen for økonomisk, monetær og finansiel statistik. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Ændring af forordning (EC) no. 3605/93 kan medføre udgifter i størrelsesordenen 0,4 mio. kr. for Danmarks Statistik som følge af blandt andet den nye form for kontrolbesøg samt omkostninger til øget dokumentation. Udgifterne afholdes inden for Danmarks Statistiks udgiftsramme.

9 Nærhedsprincippet Sagen vedrører initiativer, der skal styrke troværdigheden af statistikproduktionen i EU. Det er initiativer, der nødvendigvis må tages på EU-niveau, og regeringen skønner på den baggrund, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudv alg Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende statistik har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i ECOFIN den 17. februar 2005 og til forhandlingsoplæg forud for mødet i ECOFIN den 7. juni 2005. Holdning Dansk holdning Fra dansk side støtter man generelt initiativer, der kan styrke overvågningen og pålideligheden af statistik for offentlige finanser, samt initiativer til nedbringelse af statistikkrav med henblik på frigørelse af ressourcer blandt andet til styrkelse af statistik om offentlige finanser. Andre landes holdninger Det forventes, at Rådet vil kunne nå til enighed om vedtagelse af forordning til ændring af forordning 3605/93.

10 Dagsordenspunkt 5: Finansielle tjenesteydelser – grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb Resumé: Rådet ventes i opfølgning på uformelt ECOFIN i september 2004 at drøfte konsolidering i den finansielle sektor. Formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner, hvori Rådet bl.a. opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med at fjerne hindringer for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsovertagelser. Baggrund og indhold Ministrene opfordrede på uformelt ECOFIN den 11. september 2004 Kommissionen til at undersøge mulige hindringer for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsovertagelser i den finansielle sektor. På ECOFIN den 8. november 2005 ventes ministrene at notere sig Kommissionens arbejde på området samt vedtage rådskonklusioner om retningslinjer for det videre arbejde. Kommissionen ventes at offentliggøre en fremskridtsrapport inden mødet, hvori resultater af dens analyse vedrørende hindringer for fusion og virksomhedsopkøb i primært bank- og forsikringssektoren præsenteres. På mødet forventes drøftelsen at tage udgangspunkt i en præsentation heraf. Kommissionen har i sit arbejde fokuseret på bl.a. analyse af barrierer for konsolidering inden for den finansielle sektor og gennemgang af tilsynsmæssige beføjelser ved godkendelse af fusioner i bl.a. bank- og forsikringssektoren. Kommissionens undersøgelser gennemføres med udgangspunkt i Kreditinstitutdirektivets artikel 16 (direktiv 2000/12/EF). Artikel 16 foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at komme i besiddelse af en "kvalificeret andel" i et kreditinstitut, forinden skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte kapitalandel. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis de påtænker at forøge deres kvalificerede deltagelse¹. Disse beføjelser giver medlemslandene (de finansielle tilsynsmyndigheder) mulighed for at stille betingelser og i sidste ende at modsætte sig, at en udenlandsk bank overtager en bank i det pågældende medlemsland. På mødet ventes formandskabet at lægge op til vedtagelse af rådskonklusioner, hvori Rådet bl.a. støtter Kommissionens undersøgelser af de barrierer, der skyldes tilsynsregler i både kreditinstitut- og forsikringssektoren. Rådet ventes desuden at opfordre Kommissionen til, at: tilvejebringe et klart og begrænset sæt af tilsynsmæssige betingelser for at skabe større gennemsigtighed og en konsistent tilgang i den tilsynsmæssige vurdering af aktionærernes kontrol i de enkelte medlemslande ¹I Danmark er en kvalificeret andel 10 pct. eller derover.

11 samarbejde med tilsynsmyndighederne for at opnå en ensartet og klar procedure for vurderingen af ”kvalificerede ejerandele” sikre et tilstrækkeligt samarbejde i vurderingen af en planlagt grænseoverskridende fusion, samt udarbejde en procedure, der skal følges i det tilfælde, hvor den overtagende virksomhed er fra et tredje land (dvs. et ikke EU-land). Rådet understreger desuden vigtigheden af konsistens på tværs af den finansielle sektor i forhold til regler, der vedrører fusioner og opkøb. Endelig anmoder Rådet om, at Kommissionen foretager en omfattende høring af undersøgelsens resultater som led i gennemførelsen af principperne om bedre regulering. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne. Nærhedspri ncippet Ikke relevant. Gældende dansk ret Udkastet til rådskonklusioner berører ikke dansk ret. Høring Udkastet til rådskonklusioner har ikke været i høring. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Kommissionens præsentation af det foreløbige arbejde og vedtagelse af rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser Formålet med Kommissionens undersøgelser og initiativer er at nedbryde barrierer for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i EU. Herved øges konkurrencen i den finansielle sektor på tværs af grænserne, hvilket ventes at medføre en samfundsøkonomisk gevinst. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Holdning Dansk holdning Danmark støtter rådskonklusionerne og Kommissionens bestræbelser på at fjerne hindringer for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb. Andre landes holdninger En række lande foretrækker, at Rådet venter med at vedtage rådskonklusioner, til Kommissionens undersøgelser er afsluttet. De foretrækker, at Rådet alene noterer sig en fremskridtsrapport fra Kommissionen.

12 Dagsordenspunkt 8: Finansielle tjenesteydelser – forordning vedr. oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsel (SRVII) KOM(2005)343 Resumé: Forslaget har til formål at gennemføre FATF²´s særlige anbefaling nr. VII vedr. oplysninger om indbetaler ved en elektronisk pengeoverførsel - en gældende international bestemmelse mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Baggrund og indhold Kommissionen har den 26. juli 2005 udsendt et forslag til forordning vedr. oplysninger om indbetaler ved en elektronisk pengeoverførsel. Forordningen skal gennemføre den internationale organisation til bekæmpelse af hvidvask og finansieringen af terrorisme - FATF´s - særlige anbefaling nr. VII, herunder især en tilhørende fortolkende note om den nærmere implementering af anbefalingen. Forslagets formål er at sikre, at oplysninger om indbetaler ved en elektronisk pengeoverførsel er tilgængelige for de myndigheder, der har til opgave at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, således at arbejdet hermed lettes. Forslaget har været behandlet i attachégruppen for finansielle tjenesteydelser og er endnu ikke færdigbehandlet, men det forudses, at forslaget snart forelægges for COREPER. Indholdet af forslaget som beskrevet nedenfor er baseret på den senest foreliggende tekst. Hjemmelsgrundlaget er Traktatens artikel 95 (vedtagelse med kvalificeret flertal efter fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. Traktatens artikel 251). Forordningsforslaget skal supplere det såkaldte "3. hvidvaskdirektiv", der blev vedtaget af Rådet den 19. september 2005. 3. hvidvaskdirektiv gennemfører FATF´s reviderede anbefalinger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Kommissionen har fundet det mest hensigtsmæssigt at behandle spørgsmålet vedr. oplysninger om indbetaler ved en pengeoverførsel i en særskilt forordning. Forordningsforslaget skal sikre ensartede oplysningskrav i EU om indbetaler, når der gennemføres en elektronisk pengeoverførsel. Forordningsforslaget berører ikke formålet med betalingen, f.eks. køb af varer, tjenesteydelser, værdipapirer m.m. Det omhandler kun mulighederne for at identificere afsender af en pengeoverførsel. Kommissionen foreslår, at EU-landene anses for at udgøre ét samlet retsområde. Det medfører, at kravene til de oplysninger, der skal ledsage en transaktion, er mindre omfattende end ved overførsel til ikke EU-lande. Inden for EU skal det dog være muligt for de relevante myndigheder at få adgang til "komplette" oplysninger om afsender inden for tre dage. ²Financial Action Task Force (International organisation til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme).

13 Forslaget indeholder et krav om, at pengeoverførsler skal ledsages af bestemte ("komplette") oplysninger. Ved pengeoverførsler, der skal sendes fra EU til en modtager i et land uden for EU, kræves oplysninger om afsenderens navn, kontonummer samt adresse eller f.eks. CPR-nummer. Disse oplysningskrav er identiske med kravene i FATF´s særlige anbefaling nr. VII vedr. elektroniske overførsler. Såfremt pengeoverførslen udelukkende bevæger sig inden for EU, stilles der kun krav om, at pengeoverførslen skal ledsages med oplysning om enten et kontonummer eller et andet identifikationsnummer. Samtidig skal den afsendende betalingsformidler inden for tre dage kunne stille de komplette oplysninger om afsenders navn, adresse eller f.eks. CPR-nummer til rådighed for modtageren eller myndigheder i modtagerlandet. Forslaget skal finde anvendelse på alle former for elektroniske betalingsformidlingsvirksomheder uanset, om overførslen sker til en indenlandsk modtager, til et EU-land eller til et land uden for EU. Dette gælder både i forhold til pengeinstitutter og andre betalingsformidlingsvirksomheder såsom kortudstedere m.v., såfremt disse anvendes som betalingsoverførselssystemer. Undtaget fra forslaget er flg.: Pengeoverførsler i forbindelse med handelstransaktioner, der udføres ved brug af kredit- og debetkort samt elektroniske penge eller lignende, hvis det er muligt at spore transaktionen tilbage til indbetaler. Transaktioner mellem betalingsformidlere, der handler for egen regning. ”Samleoverførsler” (batch-overførsler), det vil sige overførsel af mange mindre beløb samlet i en overførsel.³ Clearing- og betalingsafviklingssystemer. Giroindbetalingssystemet i Danmark giver mulighed for, at en kunde selv påfører sit navn og adresse på girokortet samt betaler beløbet kontant. I sådanne tilfælde vil der ikke være mulighed for at spore betalingen tilbage til indbetaler, når der ikke benyttes Dankort eller andet betalingskort Disse tilfælde lever ikke op til forslagets krav om, at der skal være et kontonummer eller en entydig identifikation, som fører tilbage til indbetaler. Den afsendende betalingsformidler skal modtage/råde over "komplette" afsenderoplysninger. Formidlere (mellemled) i pengeoverførsler skal have et effektivt system til kontrol af, om de nødvendige oplysninger følger med en modtaget pengeoverførsel. Den modtagende betalingsformidler skal have effektive procedurer, der kan spore manglende oplysninger, og skal rapportere til de relevante myndigheder om ³Batch transfers benyttes f.eks. ved pensionsoverførsler. Ved disse overførsler er beløb og oplysninger om afsender tilstede, men teknisk set skilt ad. Oplysningerne vil derfor kunne udleveres, hvis der er behov herfor.

14 mistænkelige overførsler. Formidlere af overførslen skal opbevare oplysningerne i 5 år. Den modtagende betalingsformidler skal ligeledes betragte ufuldstændige oplysninger om indbetaler som en faktor i vurderingen af, om transaktionen er mistænkelig. Medlemslandene skal indføre sanktioner, der står i rimelig forhold til overtrædelsen, men som samtid har en præventiv virkning. For ikke at hæmme bidrag til velgørende formål foreslår Kommissionen, at medlemslandene kan undtage elektroniske pengeoverførsler, der ikke overstiger 150 euro. Undtagelsen gælder alene hjælpeorganisationer inden for medlemslandets område. Medlemslandene skal informere Kommissionen, hvis denne undtagelsesbestemmelse anvendes, og de skal endvidere give Kommissionen en liste over de organisationer, der er omfattet af undtagelsen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at FATF har udsendt særlige retningslinier til forebyggelse af, at "non-profit organisations" benyttes om skalkeskjul for finansiering af terrorisme. FATF's særlige anbefaling nr. VII indeholder ingen undtagelse for elektroniske pengeoverførsler til hjælpeorganisationer. Bestemmelsen vedrører alene indbetaling af bidrag til hjælpeorganisationernes arbejde. Bestemmelsen skal give hjælpeorganisationerne mulighed for fortsat at kunne tilrettelægge indsamlingskampagner på en måde, så bidrag ikke skal afvises alene på grund af manglende afsenderidentifikation. Undtagelsen forudsætter, at den pågældende organisation er underlagt krav om regnskabsaflæggelse og ekstern revision eller offentligt tilsyn. Bestemmelsen berører ikke organisationernes disponering over bidragene eller deres humanitære arbejde m.v. Efter forslaget kan Kommissionen under visse betingelser give medlemslande, der er i valutaunion eller i valutafællesskab med landsdele, som ikke er medlemmer af EU, tilladelse til at behandle betalinger til og fra disse landsdele efter forordningens regler som værende inden for ét retsområde. Det betyder, at alene kontonummeret/identifikationsnummeret skal sendes med overførslen. De øvrige oplysninger skal kunne stilles til rådighed for myndighederne (som i Danmark er politiet/SØK) inden for 3 dage. Bestemmelsen har til formål at give bl.a. Færøerne og Grønland mulighed for at anvende forordningens regler med den virkning, at der kun skal medsendes "begrænsede" afsenderoplysninger ved overførsler til og fra disse landsdele og Kongeriget Danmarks øvrige dele. Kommissionen foreslår, at definitionen på "overførsel af midler" samt beløbsgrænser skal kunne tilpasses den teknologiske udvikling i en komiteprocedure (forskriftsudvalg). Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

15 Nærhedsprincippet Kommissionen mener, at økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask samt terrorfinansiering, mest effektivt bekæmpes på internationalt plan, dvs. på grundlag af FATF´s anbefalinger, der er internationalt anerkendte standarder. En gennemførelse af disse anbefalinger på EU-niveau vil endvidere sikre en ensartet anvendelse af anbefalingerne i EU's medlemslande. Regeringen er enig i, at bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering bedst opnås gennem indførelse af fælles internationale regler på området, herunder på EU-niveau. Regeringen skønner på den baggrund, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Gældende dansk ret Den danske lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 1. marts 2005 (hvidvaskloven), har gennemført 1. og 2. hvidvaskdirektiv. På baggrund af FATF´s daværende 8 særlige anbefalinger om terrorfinansiering har den danske hvidvasklov siden 2002 endvidere omfattet terrorfinansiering. FATF´s særlige anbefaling nr. VII om oplysninger om indbetaler ved en pengeoverførsel er således blevet gennemført i den danske hvidvasklov. Imidlertid har FATF, efter gennemførelsen i den danske hvidvasklov, vedtaget en fortolkende note til den særlige anbefaling nr. VII, idet mange lande har givet udtryk for, at anbefalingen ikke vil kunne efterleves i praksis. Den danske hvidvasklov tager derfor ikke højde for FATF´s fortolkende note til den særlige anbefaling nr. VII, der blev udsendt i februar 2003. Den fortolkende note blev revideret i 2004. Forslag til lov om gennemførelse af det såkaldte 3. hvidvaskdirektiv forventes fremsat den 9. november 2005. Efter vedtagelsen af indeværende forordning skal den danske hvidvasklov tilpasses, således at de bestemmelser, der findes i forordningen, udgår af hvidvaskloven. Høring Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor samt til Færøernes hjemmestyre, Grønlands hjemmestyre, Indsamlings- organisationernes Brancheorganisation – ISOBRO -, Rådet for frivilligt socialt Arbejde, Det centrale Handicapråd samt FEXCO (tidl. Western Union). Finansrådet ønskede, at teksten blev formuleret så tæt op ad FATF´s særlige anbefaling nr. VII som muligt, og at ansvarsfordelingen var så klar som mulig. Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation – ISOBRO – ønskede, at beløbsgrænsen grænsen for de elektroniske betalinger, hvor der ikke kræves verifikation af oplysninger om afsenderen, blev øget. Der var enighed i udvalget om, at forslaget indeholder uklarheder, som burde afklares, herunder præcisering af anvendelsesområdet. Det burde desuden

16 tydeliggøres, hvilke former for betalingsformidling, der var omfattet af forslaget, og endelig burde virksomhedernes pligter præciseres nærmere. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Vedtagelse af forslaget til forordning om hvilke oplysninger, der skal ledsage en pengeoverførsel, vil kræve en ændring af den danske hvidvasklov. Den særlige anbefaling – SR VII er gennemført i Danmark i 2002. FATF har efterfølgende udsendt en fortolkende note, der bevirker, at de danske gennemførelsesbestemmelser må ændres og tilpasses den fortolkende note. Efter vedtagelsen af forordningen skal den danske hvidvasklov derfor ændres, således at de bestemmelser, der fremgår af forordningen udgår af loven. Der skal desuden indføres bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af forordningen samt evt. en bestemmelse om undtagelse af bidrag under en bestemt beløbsgrænse til hjælpeorganisationer i Danmark. Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser Forslagets konsekvensanalyse indeholder ikke en belysning af de samfunds- mæssige konsekvenser. FATF´s særlige anbefaling nr. VII er allerede gennemført i Danmark. Der er derfor tale om tilpasning af eksisterende "systemer" til bestemmelserne i forslaget. Omfanget af ændringerne søges belyst i høringsprocessen. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Der er den 10. august 2005 sendt et nærhedsnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg. Økonomi- og Erhvervsministeren har den 12. august 2005 sendt kopi af notatet til Folketingets Erhvervsudvalg (alm. del - bilag 216). Der er den 14. september 2005 sendt et grundnotat til Folketingets Europaudvalg. Økonomi- og Erhvervsministeren har den 15. september 2005 sendt kopi af notat til Folketingets Erhvervsudvalg (alm. del - bilag 269). Supplerende grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 31. oktober 2005. Holdning Dansk holdning Danmark har tiltrådt FATF´s særlige anbefalinger til forebyggelse af finansiering af terrorisme. Danmark støtter generelt forslaget, idet forordningsforlaget gennemfører FATF´s særlige anbefaling nr. VII. Regeringen vil arbejde for, at Færøerne og Grønland, der ikke er medlemmer af EU, ikke behøver at sende "komplette" afsenderoplysninger, men kan nøjes med at medsende samme information, som skal sendes mellem EU-landene indbyrdes. Endvidere støtter regeringen undtagelsen ved indbetaling af bidrag til hjælpeorganisationer.

17 Regeringen vil endvidere arbejde for, at der findes en løsning for giroindbetalinger. Andre landes holdninger En gruppe lande ønsker, at forordningen i så vid udstrækning som muligt afspejler teksten i FATF´s særlige anbefaling nr. VII. Kommissionen og en række lande ønsker derimod, at forordningen kommer til at indeholde strengere krav til omfanget af de oplysninger, der skal ledsage en grænseoverskridende pengeoverførsel, end hvad fremgår af den særlige anbefaling nr. VII. Landegruppen udtrykker herunder betænkelighed ved at indrømme en særlig undtagelse for hjælpeorganisationer.

18 Dagsordenspunkt 10: Finansielle tjenesteydelser – ændring af direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) KOM(2005)253 Resumé Forslaget har til formål at udsætte fristerne for medlemsstaternes implementering af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) og samtidig at forlænge tidspunktet for ikrafttrædelse af de nationale gennemførelsesregler. Baggrund og indhold Formålet med direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID 2004/39/EF), som blev vedtaget i april 2004, er at skabe et ensartet og højt niveau af investorbeskyttelse i EU samt lette og effektivisere handel med værdipapirer på tværs af grænserne. Direktivet gælder for investeringsselskaber (dvs. fondsmæglerselskaber), kreditinstitutter (dvs. penge- og realkreditinstitutter) og regulerede markeder (bl.a. fondsbørser). Ifølge de oprindelige bestemmelser skal direktivet være implementeret i national ret 24 måneder efter direktivets ikrafttræden, dvs. den 30. april 2006. Direktivet om markeder for finansielle instrumenter indeholder en række bemyndigelser til Kommissionen til at fastsætte regler inden for direktivets rammer. Vedtagelsen af disse regler er blevet forsinket pga. foranstaltningernes kompleksitet, konsultationer mv., hvilket betyder at reglerne tidligst kan forventes vedtaget i foråret 2006. Idet EU-regelgrundlaget således tidligst kan forventes færdigt næsten samtidig med direktivets oprindelige gennemførelsesfrist, vil det ikke være praktisk muligt for medlemsstaterne og de berørte virksomheder at implementere direktivet nationalt inden for fristen. Hertil kommer, at berørte virksomheder har brug for en periode, efter at medlemslandene har udstedt gennemførelsesbestemmelserne til at tilpasse sig til de nye regler, eksempelvis med hensyn til IT-systemer. For at sikre en effektiv og ensartet gennemførelse af direktivet fremsatte Kommissionen først et forslag om en forlængelse af gennemførelsesfristen på 6 måneder for implementering i national lovgivning og samt yderligere 6 måneder for ikrafttrædelse af national lovgivning, jf. KOM(2005) 253. Det har dog vist sig, at Kommissionens gennemførelsesdirektiver/-forordninger ikke vil kunne forventes vedtaget efter den tidsplan, der oprindelig blev lagt til grund ved forslagets fremsættelse. Der er derfor fremsat et nyt forslag om en forlængelse af gennemførelsesfristen således, at fristen for medlemsstaternes implementering nu udgør 9 måneder, dvs. til 31. januar 2007. Derudover giver forslaget virksomhederne yderligere 9 måneder til at indrette sig på reglerne, således at de nationale regler skal træde i kraft pr. 1. november 2007.

19 Europa-Parlamentets holdning Der er ingen oplysninger om Europa-Parlamentets holdning. Den forventes dog at være positiv. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Gældende dansk ret Direktivet om markeder for finansielle instrumenter er endnu ikke implementeret i dansk ret. Høring I august 2005 tilsluttede EU-specialudvalget for den finansielle sektor sig det oprindelige forslag om en forlængelse af gennemførelsesfristerne. I oktober 2005 tilsluttede EU-specialudvalget for den finansielle sektor sig den yderligere forlængelse af gennemførelsesfristerne. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekv enser Forslaget vil give ekstra tid til den danske lovgivningsproces, men derudover ændrer forslaget ikke på, hvilke regler der skal implementeres i dansk ret. Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser For de berørte virksomheder kan en fristforlængelse resultere i bedre planlægning af omstillingen til de nye regler. En udskydelse af direktivets anvendelse medfører dog en udskydelse af det udvidede 'europæiske pas', som direktivet indfører, og dermed realiseres de fordele, som det europæiske pas giver lidt senere . De berørte virksomheder er meget positive over for forslaget. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Forslaget til direktiv om markeder for finansielle instrumenter blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 7. oktober 2003 . Der er den 27. juli 2005 sendt et nærhedsnotat (0253 bilag 1) og et faktuelt grundnotat (0253 bilag 2) til Folketingets Europaudvalg om forslag vedrørende forlængelse af gennemførelsesfristerne. Der er den 28. juli 2005 sendt henholdsvis et nærhedsnotat og et faktuelt grundnotat (bilag 204) samt den 15. september 2005 et supplerende grundnotat (bilag 268) til Folketingets Erhvervsudvalg om sagen. Holdning Dansk holdning Regeringen støtter en forlængelse af gennemførelsesfristerne for direktivet om markeder for finansielle instrumenter, idet Kommissionens supplerende regler ikke har kunnet fastsættes efter den oprindelige tidsplan. Andre landes holdninger De øvrige medlemslande har støttet en forlængelse af fristen for gennemførelsen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter.