Dok. 45380/ph
19. september 2006
Møde i Europaudvalget den 22. september 2006
Hermed ForbrugerrÃ¥dets kommentarer til tre af punkterne pÃ¥ Europaudvalgets dagsÂorÂden den 22. september 2006 kl. 10.
Rådsmøde nr. 2751 (konkurrenceevne) den 25. september 2006
Pkt. 4. Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om etableringen af et EU handlingsprogram om forbrugerpolitik (2007-2013). Politisk enighed (offentlig drøftelse).
Forbrugerrådet kan tilslutte sig, at forbrugerbeskyttelse nu er udskilt i et separat program. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at udarbejde ambitiøse programmer, hvis budgettet ikke står mål med programmet. Forbrugerrådet skal derfor igen påpege, at budgettet for 2007 er lavere end budgetterne for de foregående år, trods at det både skal dække de 10 nye medlemslande og de nye ansøgerlande.
Generelt er Forbrugerrådet enig i programmet, men regeringen bør være opmærksom på
· at forbrugerdeltagelsen i beslutningsprocessen skal fremmes
· at spørgsmålet om maksimumsharmonisering skal vurderes åbent fra sag til sag
· at forbrugerinteresserne skal integreres i alle politikområder i EU
· at Kommissionen er opmærksom på at foreslå løsningsmodeller, der styrker forbrugerorganisationernes indflydelse i de nye medlemslande.
./.                  Forbrugerrådets brev af 3. juli 2006 og høringssvar af 22. august 2006 vedlægges
til orientering.
Pkt. 5. (Evt.) Kommissionens forslag til indførelse af endelig antidumpingtold på import af visse lædersko fra Kina og Vietnam. Vedtagelse.
Forbrugerrådet kan støtte den foreløbige danske holdning om, at forslaget vil gå imod øget frihandel.
Det er ikke i forbrugernes interesse at opretholde en toldmur rundt om Europa, der er med til at hæve priserne på almindelige forbrugsvarer, herunder sko, ligesom det generelt ikke er i forbrugernes interesse at forhindre handel af almindelige forbrugsvarer mellem lande eller kontinenter.
Pkt. 7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markedsføring af pyrotekniske artikler. Punktet ventes behandlet på et senere rådsmøde. KOM (2005) 0457.
Generelt kan Forbrugerrådet tilslutte sig, at der etableres et europæisk direktiv på området, såfremt der – som nævnt i forslaget – er mulighed for, at de enkelte medlemslande kan fastsætte strammere krav til mindstealder for køb af fyrværkeri og begrænse markedsføring af visse kategorier samt fastsætte købs- og anvendelsesperioden.
Forbrugerrådet ser gerne, at der af sikkerhedsmæssige årsager fastlægges et maksimalt lydtryksniveau i direktivet, da erfaringen fra andre områder viser, at det er meget svært at blive enige om den slags krav i standardiseringssammenhæng.
Det er Forbrugerrådets klare opfattelse, at en mærkning i tråd med den danske mærkningsordning af fyrværkeri, hvor alle fyrværkeriartikler mærkes med et godkendelsesnummer af myndighederne, medfører større sikkerhed for forbrugerne. Kravene til denne type mærkning bør derfor skærpes og præciseres i direktivet.
Endelig så Forbrugerrådet gerne, at der blev stillet øgede krav til læsbarheden af eksempelvis anvendelses- og advarselsmærkning på produkterne. Ofte er mærkningen skrevet så småt og utydeligt, at det er umuligt at læse og derfor ikke har nogen værdi for forbrugeren.
./.                  Forbrugerrådets høringssvar af 16. marts og 4. september 2006 vedlægges til
orientering.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl                 Â
Direktør                              Â