Folketinget — Erhvervsudvalget

Udvalgssekretariatet, FSF

Christiansborg, den 9. juni 2006

 

 

 

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

 

 

 

Økonomi- og erhvervsministeren om rentejusteringen

Ministerens vurdering af Nationalbankens netop gennemførte rentetilpasning

fremgår af vedlagte pressemeddelelse.

Diskontoen og foliorenten er pr. 9. juni forhøjet med 0,25 pct. ca. svarende til forhøjelsen, som Den Europæiske Centralbank foretog. På www.nationalbanken.dk  finder man Nationalbankens orientering om rentefastsættelse og om pengepolitik i øvrigt.

 

 

 

Med venlig hilsen

Finn Skriver Frandsen,

udvalgssekretær

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pressemeddelelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 8. juni 2006

Bendt Bendtsen: Dagens renteforhøjelse bidrager til at holde opsvinget på sporet

Danmarks Nationalbank hævede i dag udlånsrenten med 25 basispoint fra 2,75 pct. til 3,0 pct. Renteforhøjelsen har virkning fra i morgen.

Det sker i umiddelbar forlængelse af, at Den Europæiske Centralbank (ECB) tidligere i dag forhøjede styringsrenten med 25 basispoint fra 2,5 pct. til 2,75 pct.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen:

- Den danske renteforhøjelse er en naturlig følge af fastkurspolitikken.

- Forhøjelsen er desuden passende i den aktuelle situation med stærk økonomisk vækst og stigende pres på arbejdsmarkedet.

- Renteforhøjelsen bidrager til at holde opsvinget på sporet, og den virker afdæmpende på udviklingen for boligpriserne.