Erhvervsudvalget 2005-06
ERU Alm.del Bilag 404
Offentligt
2618666_0001.png
ERU Alm.del - Bilag 404
Erhvervsudvalget
Folketinget — Erhvervsudvalget
Udvalgssekretariatet, FSF
Christiansborg, den 1. juni 2006
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
ERU alm. del - Bilag 404
Offentligt
Immigrant-iværksættere
-
Idea-professor Torben Bagers kanin-artikel
Vedlagt er der en tilsendt artikel af professor Torben Eli Bager, direktør for
Idea-centeret ved Syddansk Universitet, som uddyber de ideer om i Danmark
at åbne op for immigrant-iværksættere, som Bager forelagde i sit oplæg på
ERUs SMV-konference 21. april 2006 i Landstingssalen - en "kanin" som han
gemte til sidst i sit oplæg, og som fik en del presseomtale. Ideen er bl.a. inspire-
ret af meget positive canadiske erfaringer.
Besøg på Iværksætterakademiet Idea. Udvalget aftalte på et udvalgsmøde 11.
maj 2006 at besøge Torben Bager og Idea i Kolding efter sommerferien. Sekreta-
riatet har kontaktet Torben Bager, der er meget interesseret og foreslår følgende
fire punkter for et besøg:
"- at udvalget kort præsenteres for hvad IDEA er, og hvilke aktiviteter vi har gang i
- at udvalget præsenteres for opbygningen af studentervæksthuse i den syddanske region (jf.
www.IDEA-House.dk)
- at udvalget præsenteres for IDEAs planer om at understøtte skabelsen af nye regionale iværk-
sætterhuse med specialkurser og undervisningsmateriale til vækstiværksætterne (vi er ved at
udarbejde en række kurser og har netop indgået samarbejde med udenlandske partnere om at
introducere et e-baseret redskab der kan hjælpe iværksætterrådgivere med at sortere iværksæt-
terne i to hovedgrupper: de lokale/traditionelle og de internationale/vækstorienterede)
- at udvalget måske også kunne have glæde af at se Koldings nye Innovationshus, der ligger
midt i byen. Her flytter IDEA-House, V25 (akademiker-iværksættere), Syddansk Venture og
Syddanske Forskerparker ind i løbet af sommeren 2006".
Med venlig hilsen
Finn Skriver Frandsen,
udvalgssekretær.
ERU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 404: Professor Torben bagers kanin-artikel - om immigrant-iværksættere
2618666_0002.png
(artikel)
Integreret iværksætter- og indvandrerpolitik som afsæt for
vækst
Af Torben Bager
I Danmark er iværksætter- og indvandrerpolitikken adskilte politikområder. Iværksætter-
politikken drejer sig om at få flere danskere til at starte og udvikle nye virksomheder. Ind-
vandrer- og flygtningepolitikken drejer sig om kriterierne for adgang og ophold samt in-
tegrationen af flygtninge og indvandrere med opholdstilladelse.
I visse andre lande, med Canada som det fornemste eksempel, har man forsøgt at integre-
re de to politikområder. Det har i Canada ført til, at man hvert år modtager 5-10.000 så-
kaldte "business immigrants", der årligt skaber tusinder af nye arbejdspladser og investe-
rer milliarder i den Canadiske økonomi. I kølvandet får Canada en anden fordel: stærkere
bånd til verdens vækstcentre. Mange af indvandrer-iværksætterne bevarer stærke økono-
miske bånd til hjemlandet, og da hovedparten er asiater, har Canada dermed fået styrket
sine bånd til den mest fremgangsrige økonomiske region i verden.
I Danmark er politikerne indtil videre veget uden om den nødvendige debat om formule-
ringen af en positiv indvandringspolitik. Alle erkender, at vi har et demografisk problem i
form af stadig flere ældre og stadig færre i den erhvervsaktive alder, men indvandring ses
ikke som en mulig løsning. Trods en rekordlav arbejdsløshed og flaskehalsproblemer er
regeringen og dens støtteparti yderst påholdende med at åbne grænserne. Tydelige illu-
strationer er den forsigtige åbning af det danske arbejdsmarked for de nye EU-landes bor-
gere og den politiske modstand mod "Green Card"-ordninger rettet mod velkvalificerede
udlændinge.
I denne politiske atmosfære siger det sig selv, at tanken om indvandrer-iværksættere er
vanskelig at promovere. I en stadig mere globaliseret økonomi, hvor landene i stigende
grad konkurrerer om at tiltrække "kloge hoveder" og "entreprenante mennesker", bør
tanken imidlertid ikke skydes ned uden argumentation og overvejelse. Måske kunne den
bidrage til at gøre Danmark til det iværksættersamfund, regeringen har sat som mål? Og
bidrage til at styrke Danmarks globalisering, jobskabelse og økonomisk vækst, som også
er regeringens mål? Der kunne naturligvis være en bagside af medaljen, så derfor vil føl-
gende spørgsmål blive søgt besvaret: Ville der være væsentlige ulemper ved en kvote af
indvandrer-iværksættere?
-2
ERU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 404: Professor Torben bagers kanin-artikel - om immigrant-iværksættere
2618666_0003.png
Den globale konkurrence om veluddannede og entreprenante menne-
sker
Mennesker, kapital, varer og information bevæger sig stadig mere frit over det meste af
kloden. Det giver helt nye muligheder og udfordringer for den enkelte, for virksomheder
og for nationale økonomier. Især det stigende antal veluddannede er i høj kurs over alt og
kan efterhånden betragte det meste af kloden som en mulig arbejdsarena. De uddannes of-
te i mere end et land, rejser meget og har personlige netværk, der strækker sig over lande
og kontinenter. I stigende grad vil de i løbet af deres karriere komme til at arbejde i kortere
eller længere perioder mange steder i verden, nogenlunde på samme måde som diploma-
ter gennem mange årtier er "hoppet" fra land til land.
Bundlinjen er, at stadig flere veluddannede danskere befinder sig en stadig større del af
deres livstid uden for landets grænser - og omvendt. Stadig flere veluddannede udlæn-
dinge befinder sig i Danmark. Det betyder også, at stadig flere danskere danner par med
en udlænding og kommer i en livssituation med to "hjemlande." Om parret slår sig ned i
det ene eller det andet land - eller snarere bliver omrejsende "viden-nomader" - afhænger
af livsindstilling og en række specifikke omstændigheder. Typisk træffes en række afgø-
rende valg i de unge år, også vedrørende bopæl. Med andre ord: Danmark er i stigende
grad blot en blandt flere muligheder for karriere og livsudfoldelse for stadig flere danske-
re og udlændinge.
Noget tilsvarende gælder internationalt orienterede iværksættere. De kan være veluddan-
nede, men er det langt fra altid. Ofte er de sprunget ud i iværksættertilværelsen uden en
afsluttet uddannelse, men kan alligevel gøre sig gældende på videnkrævende erhvervs-
områder via den viden, de opnår i "livets skole." Deres skæbne er typisk, at de har startet
eller medudviklet en ny virksomhed, som har løftet sig ud over mikrostadiet og opbygget
internationale aktiviteter. Også disse mennesker står i stigende grad med en valgmulighed
mellem flere lande. Danske iværksættere kan fortsætte med Danmark som basis eller væl-
ge at gå internationalt, måske med bolig og erhvervsaktivitet i flere lande. Og udenland-
ske iværksættere kan overveje Danmark som afsæt for deres fortsatte erhvervsudfoldelse.
De kan betragtes som "iværksætter-nomader."
Det stigende antal "viden-nomader" og "iværksætter-nomader" betyder, at Danmark i sti-
gende grad er udsat for konkurrence fra andre lande om at tiltrække og fastholde "kloge"
hoveder og "entreprenante" mennesker. Det økonomiske rationale bag dette er, at begge
typer har afgørende betydning for den økonomiske vækst i de udviklede lande. Højt vi-
denniveau blandet med entreprenørskab er den cocktail, der for alvor får et lands økono-
mi til at vokse.
3
ERU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 404: Professor Torben bagers kanin-artikel - om immigrant-iværksættere
2618666_0004.png
Politikerne får derved den vigtige rolle at tilrettelægge de institutionelle rammer, så viden
bedst muligt kan bringes i parløb med entreprenørskab såvel inden for landenes økonomi-
er som på tværs af dem. I en globaliseret økonomi kan dette ikke forenes med toldbeskyt-
telse, besværlige visumregler, censur og andre former for friktion i udvekslingen af men-
nesker, kapital, varer og information. Hovedlinjen for politikerne bør derfor være åbenhed
og mindskelse af friktion.
Det er i lyset af dette globale grundvilkår, danske politikere skal tilrettelægge fremtidens
politik. Mange skridt er taget mod større åbenhed over de sidste årtier. Danskere kan i dag
bevæge sig meget frit mellem et stort antal lande. EU har i afgørende grad svækket frikti-
onen i de europæiske landes udveksling, kapitalmarkederne er åbnet op, og uddannelses-
og forskningsinstitutionerne samarbejder stadig mere aktivt over landegrænserne.
Men der er fortsat friktion, og på et enkelt stærkt politiseret område er friktionen faktisk
øget i de senere år i Danmark, nemlig på indvandringsområdet. Her spærrer stramninger
og nye regler som 24 års reglen og reglen om størst muligt tilhørsforhold for blandede par
for, at veluddannede og entreprenante mennesker slår sig ned i Danmark i samme grad,
som de ønsker det. Ifølge tilhængerne er det den beklagelige, men nødvendige pris for at
undgå uønsket indvandring og sikre bedre integration af de indvandrere og flygtninge,
der allerede er i landet. Men man skal gøre sig klart, at der er en pris - og at omkostnin-
gerne øges år for år, fordi antallet af "eksilerede" stiger med tiden. Problemet er, at stadig
flere veluddannede unge danskere med "påhæng" i de unge år hindres i at slå sig ned i
Danmark. Derved slår de rod i udlandet og går helt eller delvis tabt for dansk økonomi,
også når "spærretiden" måtte blive ophævet senere i livet. Når man har stiftet familie, op-
bygget vennekreds og fundet sig til rette på et karrierespor i udlandet, har det omkostnin-
ger at flytte tilbage til Danmark, som for mange overstiger de potentielle fordele. Oveni
denne effekt rammes dansk økonomi af, at færre veluddannede og entreprenante udlæn-
dinge vælger at slå rod i Danmark frem for andre lande. Det politiske ønske om at be-
grænse uønsket indvandring får med andre ord den uheldige bivirkning, at ønsket ind-
vandring - og tilbagevandring - hindres for netop den gruppe af mennesker, der er vigti-
ge i en moderne økonomi.
Stillet over for dette dilemma kan danske politikere vælge at svække "spærrebommene"
eller at indføre modgående politikker og regler for afgrænsede grupper. Det sidste har
man til dels allerede gjort med den såkaldte "professorregel," der har til hensigt at tiltræk-
ke "kloge" hoveder fra udlandet via lavere skat i de første opholdsår, og "Green Card"-
ordningen, der åbner for indvandring af eksperter inden for afgrænsede felter, hvor der
mangler danskuddannet personale. Men man kunne gå videre, både over for de "kloge"
hoveder og andre grupper af udlændinge. Man kunne eksempelvis lave nogle særlige
midlertidige opholdsregler for udenlandske studerende, der ønsker at blive i Danmark i
en periode a la reglerne i Australien. Eller man kunne, som det især vil blive diskuteret i
-4
ERU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 404: Professor Torben bagers kanin-artikel - om immigrant-iværksættere
2618666_0005.png
denne artikel, skabe en særlig kvote for udenlandske iværksætter-indvandrere å la regler-
ne i Canada.
lværksætteraktivitet og -politik i Danmark
Både den nuværende og tidligere regering har bestræbt sig på at øge iværksætteraktivite-
ten i Danmark. Resultaterne har været sparsomme. Opstartsaktiviteten ligger fortsat langt
efter en række udviklede lande uden for Europa (New Zealand, Australien, USA og Ca-
nada) og enkelte lande i Europa (Island, Irland), og det er vanskeligt at få øje på en stigen-
de tendens over de seneste 5-10 år i den danske opstartsaktivitet (Bager 2006). Ydermere
kniber det med de danske iværksætteres vækstambitioner. Global Entrepreneurship Moni-
tor undersøgelsen har via et stort datagrundlag påvist, at danske iværksætteres vækstfor-
ventninger er moderate i global sammenhæng, og analysegruppen FORA har påvist, at
nystartede danske virksomheder er dårligere til at opnå vækst end USA's i årene efter op-
starten (Schøtt 2006, Autio 2005, FORA 2005).
Trægheden i omstillingen af Danmark til et iværksættersamfund skyldes en række dybe
egenskaber i samfundet, som kun langsomt kan ændres. Det gælder især kulturforhold og
uddannelsessystemet.
Iværksætterlyst er kulturbundet. Det forhold, at de fleste nulevende danskere er sønner og
døtre af lønmodtagere, er en central faktor. Når de sjældnere end f.eks. islændinge opda-
ger nye forretningsmuligheder, er det primært fordi deres kulturbårne mindset spærrer
for udsynet. De søger ikke og ser ikke de mange forretningsmuligheder, de næsten dagligt
støder på. Dette er naturligvis en generalisering, der dækker over store variationer. Nogle
danskere er mere entreprenante end andre: Dobbelt så mange mænd som kvinder starter
virksomheder; sønner og døtre af iværksættere starter oftere virksomheder end andre; og
nogle indvandrergrupper er langt mere entreprenante end majoritetsbefolkningen (Bager
et al. 2001). Disse forskelle kan kun i begrænset omfang forklares med variation i de eks-
ternt givne erhvervsmuligheder, forskellige samfundsgrupper kan forfølge. Hovedforkla-
ringen er deres kulturbårne mindset. Selvstændighed er eksempelvis en stærkere værdi i
visse grupper end i andre.
Variationen i det danske mønster er ikke usædvanlig i international sammenhæng. Ek-
sempelvis er der også på globalt plan ca. 2 iværksættermænd for hver iværksætterkvinde.
Generelt for alle lande gælder, at nogle borgere ignorerer iværksættermuligheden fuld-
stændigt, andre er potentielt interesserede, og atter andre er aktivt interesserede, opsø-
gende og determinerede. Men fordelingen mellem disse hovedgrupper varierer fra land til
land. Danmarks problem består i, at vi har forholdsvis mange, der helt ignorerer mulighe-
den, og forholdsvis mange, der potentielt er interesserede uden at gøre alvor af det. Meget
tyder på, at den stigende opmærksomhed på iværksættermuligheden, som bl.a. afspejles i
5
ERU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 404: Professor Torben bagers kanin-artikel - om immigrant-iværksættere
2618666_0006.png
øget medieinteresse og konferenceaktivitet, flytter flere "ignoranter" over i gruppen af po-
tentielt interesserede, men vi har stadig til gode at se klare tegn på, at flere "potentielle"
flyttes over i gruppen af aktivt interesserede.
I tillæg til den forholdsvis svage opstartsaktivitet har Danmark et vækstproblem. For-
holdsvis få iværksættere i Danmark ser vækstmuligheder og er villige til at løbe den risi-
ko, der knytter sig til ekspansion. Dette har også rod i iværksætternes mindset snarere end
eksternt givne muligheder. For nogle iværksættere er det gode liv blot at have "foden un-
der eget bord" og leve livet med tætte bånd til lokalsamfund og familie. For andre
iværksættere er livets udfordring at skabe "noget stort." Begge iværksættertyper er værdi-
fulde, men nationaløkonomisk er det den sidste gruppe, der har størst vægt. Det er i yngre
vækstvirksomheder, de fleste nye job skabes (Bager & Hancock 2004).
Udover kulturfaktoren bidrager uddannelsessystemet til trægheden i omstillingen af
Danmark. Sammenlignet med en række andre lande, f.eks. USA og Storbritannien, har vi i
Danmark hidtil kun i ringe omfang undervist i entreprenørskab og trænet unge danskere i
at være ideskabende. Ja, vi har endog forsømt som et minimum at orientere om iværksæt-
tervejen som karrieremulighed. Det er der nu ved at blive rettet op på. Antallet af fag in-
den for entreprenørskab og innovation øges kraftigt i disse år, og de fleste steder strøm-
mer elever og studerende til disse nye fag og uddannelser. I typiske undervisningsforløb
prøver de studerende og eleverne selv kræfter med at formulere en ny forretningside, som
søges udviklet i en simuleret opstart via en forretningsplan. Derved lærer de unge både
om faget og trænes i faget via "learning by doing"-princippet. Som noget nyt kan der ob-
serveres en glædelig tendens til, at der i stigende grad undervises i det faglige felt uden for
de erhvervsfaglige uddannelser, f.eks. ved nogle af universiteternes humanistiske studier.
Glædeligt er det også, at ungdomsuddannelserne efterhånden er ved at komme godt med.
Set over en bred kam må man dog sige, at der fortsat er relativt få uddannelsestilbud på
feltet. Bundlinjen er fortsat, at det store flertal af danskerne afslutter deres uddannelse
uden at have stiftet bekendtskab med denne faglighed i deres uddannelsesforløb. Dette af-
spejler, at omstilling af uddannelsessystemet tager lang tid. Indarbejdede rutiner blandet
med traditionsbundne rektorer, studieledere og undervisere er en vanskelig cocktail at
overvinde. På den anden side er der dog også mange i dagens uddannelsessystem, der øn-
sker at drive processen frem, og stadig flere uddannelsesinstitutioner ser det som vigtigt at
Iværksætterakademiet IDEA, som skal fremme un-
være i front på dette faglige felt.
dervisningen i entreprenørskab ved de videregående uddannelser, har oplevet dette på
flere måder i sit første leveår: En række universiteter og videregående uddannelsesinstitu-
tioner, som fra starten ikke var med i konsortiet, har sluttet sig til, og interessen for at være
med til at udvikle nye fag, uddannelser og undervisningsmateriale har været overvæl-
dende.
6
ERU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 404: Professor Torben bagers kanin-artikel - om immigrant-iværksættere
2618666_0007.png
På grund af den skitserede træghed i kultur og uddannelsessystem får regeringen vanske-
ligt ved at nå sit mål om at gøre Danmark til et af verdens førende iværksættersamfund
inden år 2015. Der skal en mere kraftig medicin til, hvis man for alvor vil ændre situatio-
nen på 10 år. Formentlig en kombination af store investeringer, der retter sig mod iværks-
ætternes skattebelastning og finansielle vilkår, samt introduktion af nye utraditionelle me-
toder. En af de utraditionelle metoder kunne være at kopiere Canadas "business immi-
grant"-program.
Indvandrerne i den danske økonomi
Indvandrere er på en og samme tid en ressource og en belastning for et samfund. De tilfø-
rer arbejdsevne, initiativ og humankapital, men udgør også en belastning. Nogle indvan-
drere er enhver finansministers drøm: De kommer veluddannede til indvandringslandet
og er typisk unge, energiske og erhvervsaktive. De skal normalt over en sproglig barriere,
men udgifterne hertil er pebernødder i forhold til de mange skattekroner, der er ydet til
hver eneste ung dansker under opvæksten i form af hel eller delvis betaling af børneinsti-
tutioner, skoler og sundhedsvæsen. Andre indvandrere er snarere enhver finansministers
mareridt og bliver set som en belastning for samfundet. Det kan skyldes mange forhold:
At deres uddannelse fra udvandringslandet er dårlig, at de har store vanskeligheder med
at overvinde sprog- og kulturbarrierer, at de er erhvervshæmmede på grund af tortur, og
at myndighederne ved at spærre dem inde i et uvirksomt liv i flygtningelejre i årevis fra-
tager dem erhvervsevne og initiativ.
I dag er den dominerende opfattelse, at indvandrere og flygtninge i Danmark set over en
bred kam er en økonomisk belastning snarere end en ressource, senest bekræftet af Vel-
færdskommissionen. Denne generalisering dækker imidlertid over store variationer fra
gruppe til gruppe. Som hovedregel kan man sige, at indvandrere fra vestlige lande i højere
grad er en ressource end en belastning - set over det samlede livsforløb, som er den eneste
valide måde at betragte ressourcebelastningen på (Bager & Rezaei 1998). Det omvendte
gælder for indvandrere fra underudviklede lande. Men også her er der store variationer.
For eksempel tyder alt på, at de mange unge iranere, der flygtede til Danmark i 1980'erne,
samlet set vil få et stort plus i deres livstidsregnskab. De var som regel veluddannede in-
den de kom, overvandt hurtigt sprogbarrieren, har typisk videreuddannet sig i Danmark
og har i dag en relativt høj beskæftigelsesfrekvens som ansatte eller selvstændigt er-
hvervsdrivende.
Regnestykker over det samlede livsforløb er naturligvis vanskelige at lave, især fremadret-
tet. Man kender jo ikke livsforløbet og vilkårene undervejs. Desuden kan alt ikke
værdisættes i et snævert cost-benefit regnestykke. Hvad er eksempelvis værdien af, at
indvandrere og flygtninge har bidraget til at løfte den danske madkultur og internationali-
7
ERU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 404: Professor Torben bagers kanin-artikel - om immigrant-iværksættere
2618666_0008.png
sere den danske musikscene? Uden dette tilskud udefra ville den danske turistindustri gi-
vetvis stå svagere i den internationale konkurrence.
Et særligt aspekt, som ofte overses i nationaløkonomernes regnestykker er indvandrernes
entreprenørskab. Indvandrere har i de sidste 25 år startet tusindvis af nye virksomheder i
Danmark. Typisk er der tale om små virksomheder, som kun familien kan leve af, og som
regel startes de inden for brancher som detailhandel, restauranter og lignende, hvor kon-
kurrencen er hård og indtjeningen lav. Kun undtagelsesvist vokser disse virksomheder sig
større. En af undtagelserne er virksomheden Daloon, der blev startet af en kinesisk ind-
vandrer i 1960 og i dag er blandt Danmarks 500 største virksomheder. Dette eksempel illu-
strerer, at danskernes billede af indvandrervirksomheder som lig med kiosker og grillba-
rer er for snævert. Især hvis vi vender blikket mod de traditionelle indvandrerlande som
USA, Australien og Canada er det klart, at billedet er mere afbalanceret. Her finder vi både
masser af helt små indvandrervirksomheder og mange store. Tilmed er det i stigende grad
indvandrere, der er frontløbere i de højteknologiske brancher. I Silicon Valley er omkring
halvdelen af iværksætterne i dag indvandrere fra asiatiske lande (Saxenian 2000). Samme
billede tegner sig, hvis vi vender blikket mod Sydøstasiatiske lande som Thailand, Malay-
sia og Indonesien, hvor kinesiske indvandrere dominerer en væsentlig del af det "store"
erhvervsliv (Bager 2003).
Canadas integrerede iværksætter- og indvandrerpolitik
Canada har været frontløber internationalt i formuleringen af en integreret iværksætter-
og indvandrerpolitik. Andre lande er fulgt efter, både traditionelle indvandringslande
som Australien og lande uden en lang indvandringstradition. Et eksempel er Tyskland,
der i 2004 åbnede for indvandrer-iværksættere med minimumsinvesteringer på 1 million
Euro.
I Canada opererer myndighederne med forskellige indvandrerkategorier. Dels er der dem,
vi kender herhjemmefra, dvs. flygtninge, familiemedlemmer til flygtninge, indvandrere og
arbejdsmigranter. Proportionerne er dog anderledes i kraft af, at arbejdsmigranternes antal
i Canada langt overgår antallet af flygtninge og sammenførte familiemedlemmer. Udover
disse velkendte kategorier har man "business immigrant"-kategorien. De Canadiske myn-
digheder har i årtier haft et program, der aktivt skal tiltrække denne type indvandrere.
Alene blandt asiater, som i dag udgør hovedparten af indvandrere i Canada, udgør denne
kategori 5-10.000 mennesker årligt.
Der er 3 måder, hvorpå man kan kvalificere sig til at blive "business immigrant," hver
med sit regelsæt. Der er en ældre og velkendt kategori: selvstændige erhvervsdrivende der
ønsker at starte en mindre virksomhed, f.eks. landmænd der ønsker at købe en landbrugs-
ejendom i Canada. Dertil kommer to andre kategorier: investorer og vækstiværksættere.
-8
ERU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 404: Professor Torben bagers kanin-artikel - om immigrant-iværksættere
2618666_0009.png
Investorer skal i forbindelse med ansøgningen demonstrere erhvervserfaring, godtgøre at
de disponerer over legale midler på minimum 800.000 CAN $ samt at de planlægger at in-
vestere minimum 400.000 CAN $. Vækstiværksættere er erhvervserfarne indvandrere, der
ønsker at starte en vækstvirksomhed, som forventes at skabe beskæftigelse til andre. De
skal som minimum besidde 300.000 CAN $ ved ankomsten. Til hver kategori er der knyt-
tet særlige betingelser og et kontrolsystem.
Hvad har effekten af dette program så været over de sidste ca. 25 år? Hovedeffekten har
været, at titusinder af asiatiske iværksættere og investorer har valgt at udfolde deres er-
hvervsaktivitet i Canada frem for i andre lande. I 1980'erne var det især kinesere fra Hong
Kong og Taiwan, der dominerede blandt denne gruppe indvandrere. Indvandrer-
iværksættere udgjorde i denne epoke omkring 8 `)/O af samtlige immigranter og skabte ale-
ne i perioden 1987-90 omkring 48.000 nye jobs (Li 1993). Senere blev vægten flyttet fra
Hong Kong og Taiwan over mod Folkerepublikken Kina og Sydkorea, men asiater, og
herunder især kinesere, dominer stadig det samlede indvandringsbillede.
Sideløbende hermed oplevede Canada en øget interesse fra store asiatiske firmaer for at
investere i Canada, en interesse der til dels blev skabt af indvandrer-iværksætterne. Ind-
vandrer-iværksætterne bevarer nemlig ofte økonomiske relationer til hjemlandet og træk-
ker på et transkontinentalt erhvervsnetværk i forbindelse med deres erhvervsaktivitet. Det
gælder også for de højteknologiske asiatiske iværksættere, som ofte vælger at udvikle de-
res nye virksomheder i samarbejde med asiatiske virksomheder, f.eks. industrivirksomhe-
der i deres hjemland. Det skyldes både, at disse ofte kan levere billigere varer og ydelser
end tilsvarende virksomheder i Canada, men også at det af indvandrer-iværksættere ople-
ves som "nemmere" at lave forretninger i hjemlandet, hvor de kender til forholdene og
selv er kendte i forretningslivet. Det at man kender hinanden, forstår hinanden og har til-
lid til den anden part er også i globaliseringens epoke af afgørende betydning i erhvervsli-
vet - og denne form for tætte relationer trives bedst mellem mennesker fra samme kultur
(Bager 2003).
Det samlede "regnestykke" for Canada er naturligvis vanskeligt at gøre op. Skal det gøres
systematisk, bør man også her analysere indvandrer-iværksætternes "regnestykke" over et
samlet livsforløb. Også de kan jo komme til at belaste det offentlige, hvis de er udsat for
fallit, uheld, sygdom og lignende. Desuden bør man tage højde for indirekte effekter, selv
om de er vanskelige at gøre op.
Den canadiske regering er imidlertid ikke i tvivl om, at fordelene langt opvejer ulemperne.
Ellers ville den jo ikke have valgt at fortsætte, udvide og eksponere dette program. De di-
rekte fordele for Canada er højere iværksætteraktivitet, større jobskabelse og milliardstore
investeringer udefra. Den vigtigste indirekte fordel er indvandrer-iværksætternes bidrag
til den canadiske økonomis internationalisering samt intensiveringen af Canadas er-
9
ERU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 404: Professor Torben bagers kanin-artikel - om immigrant-iværksættere
2618666_0010.png
hvervsrelationer med de fremgangsrige økonomier i Asien. Uden indvandrer-
iværksættere som hjælpemotorer og mellemmænd ville Canadas erhvervsrelationer til
Asien have været betydeligt svagere.
Kan Danmark med fordel efterligne Canadas eksempel?
Et lands succes kan ikke umiddelbart efterlignes af andre. Landets erhvervsforhold, insti-
tutioner, beliggenhed og mange andre faktorer kan give andre effekter af en lignende poli-
tik.
Der er mange forskelle på de to lande. Det danske sprog er en barriere, som ikke i samme
grad findes i Canada, hvor engelsk og fransk er hovedsprog. Det gør Danmark mindre til-
trækkende for et stort antal "business immigrants". Dertil kommer, at Danmark i stigende
grad anses for at have et problem med fjendtlighed over for fremmede og er kendt for at
have en af de højeste skatteprocenter i verden. På den anden side er Danmark ikke uden
tiltrækningskraft: erhvervsklimaet er godt, infrastrukturen fungerer, Danmark er fredeligt
og uden store kriminalitetsproblemer, velfærdssystemet fungerer godt, uddannelsesni-
veauet er højt, det teknologiske niveau er højt - for blot at nævne nogle af Danmarks for-
trin. Alt i alt er det i lyset af Canadas erfaring sandsynligt, at Danmark kan tiltrække
hundredvis af entreprenante udlændinge årligt, hvis et passende program skrues sam-
men. I et sådant program er det især er det vigtigt, at disse indvandrere lettes for den høje
skatteprocent i de første opholdsår a la "professorordningen". Desuden bør der især satses
på vækstiværksættere.
Sammensætningen af disse indvandrer-iværksættere vil dog nok være anderledes end i
Canada. Det er usandsynligt, at der vil komme samme dominans af asiatiske indvandrere.
Danmark har i international sammenhæng kun små minoriteter fra asiatiske lande og få
tætte erhvervsrelationer mellem herboende asiatiske indvandrere og hjemlandene. En un-
dersøgelse i 2001 blandt omkring 400 af de etniske iværksættere i Danmark viste, at ingen
af de adspurgte indvandrere fra Kina/Taiwan havde omfattende erhvervsinvesteringer i
deres oprindelsesland. For pakistanerne var der dog flere (8 %). Ligeledes var det ganske
få af disse asiatiske iværksættere (3-4 %), der fungerede som mægler/formidler mellem
danske virksomheder og hjemlandet (Bager et al. 2001).
Til gengæld er det sandsynligt, at Danmark vil kunne tiltrække en del østeuropæiske ind-
vandrer-iværksættere, som kunne bidrage til at koble dansk økonomi stærkere til de øst-
europæiske vækstøkonomier. Muligvis kunne Danmark også drage fordel af sin beliggen-
hed og økonomiske fremgang i forhold til tyske indvandrer-iværksættere, der længe har
lidt under svag efterspørgsel på hjemmemarkedet. Endvidere er det sandsynligt, at ord-
ningen vil tiltrække en del tyrkiske indvandrer-iværksættere.
-10-
ERU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 404: Professor Torben bagers kanin-artikel - om immigrant-iværksættere
2618666_0011.png
Fordelene ved indvandrer-iværksættere vil principielt være de samme som i Canada, når
det gælder de hårde økonomiske facts: styrkelse af iværksætteraktiviteten, jobskabelse og
skabelse af tættere bånd til erhvervsmiljøer i udlandet. En yderligere fordel kunne være, at
indvandrer-iværksættere ville kunne fungere som en form for modgift mod det negative
billede af indvandrere og flygtninge, mange danskere har udviklet. Indvandrer-
iværksættere er jo i sig selv en demonstration af, at indvandrere ofte er ressourcestærke
mennesker, der har meget at tilføre samfundet. Et mere nuanceret billede af indvandrere
og udlændinge er vigtigt i en tid præget af globalisering på alle fronter. Endvidere vil en
kvote af indvandrer-iværksættere kunne blive første skridt i den nødvendige politiske
proces med at formulere en positiv indvandringspolitik.
Formentlig har Danmark også nogle potentielle ulemper, som forekommer mere markante
end i Canada. Det danske velfærdssystem er trods de senere års stramninger fortsat rela-
tivt åbent over for at give velfærdsydelser til udlændinge. Dette øger risikoen for misbrug
og nødvendiggør stærke kontrolforanstaltninger. Desuden kan der være risiko for, at
Danmark åbner sig for kriminelle erhvervsfolk, specielt fra Østeuropa.
Alt i alt er det dog vanskeligt at se, hvad Danmark har at tabe ved at lave en begrænset
kvote af indvandrer-iværksættere. Det vil ikke være et tryllemiddel for dansk økonomi.
Effekten vil nationaløkonomisk set være ret begrænset, men det vil trods alt bidrage til at
omskabe Danmark til et internationalt orienteret iværksættersamfund. Desuden vil det
kunne bryde den politiske fastlåsning på indvandringsområdet, som på længere sigt er
skadelig for dansk økonomi.
Litteratur
Autio, E.: GEM High Expectancy Entrepreneurship 2005. Mazaars, 2005
(www.gemconsortium.org).
Bager, T.: Understanding international entrepreneurship through ethnic business: The case of Chi-
nese business networking across the globe. I: New Movements of Entrepreneurship, ed. by C.
Steyaert & D. Hjort. Edward Elgar, 2003.
Bager, T.: "Globalt perspektiv på start og vækst af nye danske virksomheder." Indsigt,
1/2006, Dansk Industri.
Bager, T. og M. Hancock (eds.): The Growth of Danish Firms (including Global Entrepre-
neurship Monitor - Denmark, 2003). Børsens Forlag, 2004.
Bager, T., S. Mebane og S. Rezaei: "Indvandrervirksomheder i Danmark." CESFO Rapport III, Center
for Småvirksomhedsforskning, Syddansk Universitet, 2001.
ERU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 404: Professor Torben bagers kanin-artikel - om immigrant-iværksættere
2618666_0012.png
Bager, T. og S. Rezaei (eds.): Indvandringens økonomiske konsekvenser i Skandinavien. Esbjerg: Syd-
jysk Universitetsforlag, 1998.
Bager, T. & S. Rezaei: Indvandrervirksomheder i Danmark. Center for Småvirksomhedsforsk-
ning, Syddansk Universitet, 2001.
FORA: Iværksætterindeks 2005. Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2005.
Li, P.S.: "Chinese investment and business in Canada: Ethnic entrepreneurship reconsid-
ered." Pacific Affairs, 66 (2), s. 219-243, 1993.
Saxenian, A.: "Networks of immigrant entrepreneurs." I: C.M. Lee, W.F. Miller, M.G.
Hancock, and H.S. Rowen: The Silicon Valley Edge: a habitat for innovation and entrepreneurship.
Stanford University Press, 2000.
Schlott, T.: Entrepreneurship in Denmark 2005 — studied via Global Entrepreneurship Monitor.
Center for Småvirksomhedsforskning, 2006 (www.cesfo.dk).
- 12 -