29. maj 2006 6.kontorÂ

Dagsordenspunkt 2:             Økonomiske relationer mellem EU og USA –

forberedelse af EU-USA topmødet den 21. juni 2006

 

Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 7. juni 2006 at drøfte ECOFIN’s mulige bidrag til forberedelse af EU-USA topmødet i juni 2006. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i Kommissionens præsentation af en fremskridtsrapport om implementering af et initiativ til fremme af transatlantisk økonomisk integration og vækst, som blev vedtaget på EU-USA topmødet i juni 2005.

 

Baggrund

 

EU-USA topmødet 2005

På topmødet den 20. juni 2005 i Washington vedtog EU og USA en række erklæringer af politisk og økonomisk karakter, herunder i form af et initiativ til fremme af transatlantisk økonomisk integration og vækst.[1] Initiativet indeholder forslag om:    

 

·        større samarbejde om regulering

·        øget integration af de respektive finansmarkeder

·        tilskyndelse til innovation og udvikling af teknologi

·        fremme af handel, rejseaktivitet og sikkerhed

·        fremme af energieffektivitet

·        beskyttelse af ophavsret

·        facilitering af gensidige investeringer

·        styrkelse af samarbejde vedr. konkurrencepolitik

·        offentlige indkøb

·        tjenesteydelser, herunder mht. luftfart og gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer

 

Forud for topmødet cirkulerede Kommissionen et udspil på det økonomiske område, som udgjorde en vigtig del af topmødets inspirationsgrundlag.[2] Udspillet afspejlede en klar intention om at styrke EU-USA samarbejdet på områder, der også rækker ud over det snævert handelsmæssige. Kommissionen påpegede, at et styrket økonomisk partnerskab mellem EU og USA vil kunne bidrage til at realisere de overordnede målsætninger om at skabe flere job, øge væksten og fremme innovationslysten i samfundet.

 

EU og USA står for verdens største bilaterale handels- og investeringssamarbejde. Den samlede handel med varer og tjenester (eksport og import) udgjorde ca. 600 mia. euro i 2003. Den samlede beholdning af udenlandske direkte investeringer (FDI) er opgjort til ca. 1.400 mia. euro i 2003, heraf ca. 766 mia. euro EU FDI i USA og ca. 640 mia. euro US FDI i Europa.

 

Et OECD studie – udarbejdet forud for topmødet – om de økonomiske fordele ved at fjerne konkurrencebegrænsende lovgivning, fjerne toldsatser over Atlanten og bløde op for begrænsninger på investeringsområdet konkluderer, at den direkte økonomiske gevinst herved kan resultere i en stigning på op til 3- 3½ pct. i BNP pr. indbygger på begge sider af Atlanten.[3] Det skønnes endvidere, at fordelen for beskæftigede i OECD-landene ved en reduktion i barriererne for konkurrence, handel og investeringer til ”best practice” niveauer vil kunne svare til et helt års indkomst i løbet af et arbejdsliv. Studiet argumenter ligeledes for, at reformer af eksisterende konkurrencebegrænsede reguleringer, særligt på serviceområdet, vil kunne bidrage mere til en stigning i BNP end reduktioner i barriererne for handel og udenlandske direkte investeringer.

 

De enkelte landes regeringer blev på EU-USA topmødet i juni 2005 opfordret til at arbejde videre med opgaverne skitseret i den økonomiske deklaration, herunder til at udarbejde et fælles arbejdsprogram for de aftalte prioriteter. Det endelige fælles EU-USA arbejdsprogram blev godkendt på et uformelt EU-USA ministermøde den 30. november 2005 med deltagelse af USA, det daværende britiske formandskab og de to kommende formandskaber, Østrig og Finland, samt Kommissionen. 

                     

ECOFIN’s rolle    

Forberedelse af og opfølgning på EU-USA topmøder er overordnet set forankret i Komitéen for transatlantiske relationer (COTRA), Komitéen for permanente repræsentanter (COREPER) og Rådet for Almindelige anliggender og eksterne forbindelser (GAERC). Der er ligeledes jævnlige afrapporteringer til ECOFIN i forhold til den uformelle dialog om regulering på de finansielle markeder.

 

ECOFIN’s bredere interesse for økonomiske emner som f.eks. globalisering og økonomiske reformer betyder, at ECOFIN også har en naturlig interesse i fremskridtene inden for øvrige områder af det økonomiske samarbejde mellem EU og USA, bl.a. vedrørende regelforenkling og innovation. 

 

På ECOFIN den 11. oktober 2005 drøftede man – på grundlag af et fælles papir udarbejdet af det daværende britiske formandskab og de to kommende formandskaber, Østrig og Finland – ECOFIN’s mulige bidrag til opfølgningen på EU-USA topmødet i juni 2005 på det økonomiske område.

 

I papiret konkluderede man bl.a., at eksisterende processer for EU-USA samarbejdet med fordel kan forstærkes og komplementeres ved drøftelser i ECOFIN inden for de områder, hvor der er væsentlige økonomiske gevinster for EU i sigte, herunder samarbejde om regulering, finansielle tjenesteydelser og innovation. Der blev ligeledes lagt op til, at Kommissionen skulle orientere finansministrene om fremskridt i forhold til det økonomiske samarbejde op til EU-USA topmødet i 2006.

 

Indhold

Som led i forberedelsen af EU-USA topmødet den 21. juni 2006 ventes der på ECOFIN den 7. juni 2006 en udveksling af synspunkter vedrørende de økonomiske aspekter, som forudses belyst på topmødet. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i Kommissionens præsentation af en fremskridtsrapport fra den såkaldte ”Senior Level Group” om implementering af initiativet til fremme af transatlantisk økonomisk integration og vækst.

 

I rapporten ventes bl.a. følgende fremskridt fremhævet:

 

·               En fælles handlingsplan om ophavsret er klar til vedtagelse pÃ¥ topmødet i juni 2006.

·               Aftalen om videregÃ¥ende uddannelse og efteruddannelse vil blive fornyet pÃ¥ topmødet i juni 2006 for perioden 2006-2013.

·               Forhandlingerne om en aftale vedr. luftfartstjenesteydelser er afsluttet. Aftalen vil blive underskrevet ultimo 2006.

·               En aftale om samarbejde vedrørende regulering af civil flysikkerhed ventes indgÃ¥et ultimo 2006.   

 

Specifikt ventes følgende områder omtalt:

 

Samarbejde om regulering

Der er etableret en dialog mellem Kommissionen og USA’s ”Office of Management and Budget” vedrørende det reguleringsmæssige samarbejde. Derudover fortsættes arbejdet på sektorspecifikke områder (f.eks. lægemidler og fødevaresikkerhed) i henhold til 2005-køreplanen for EU-USA samarbejdet om regulering (”The 2005 Roadmap for EU-US Regulatory Cooperation”). Det relativt nyetablerede ”High-Level Regulatory Cooperation Forum” har udviklet et sæt bedste praksisser i forhold til reguleringssamarbejdet.   

 

Samarbejde på det finansielle område

I regi af den såkaldte EU-USA dialog om finansiel markedsregulering har parterne bekræftet deres løfte om at fremme konvergens af bl.a. regnskabsstandarder. Der er ligeledes sket fremskridt med overvågningen af finansielle institutioner, herunder med implementeringen af Basel II[4].

 

Samarbejde om investeringsfremme

Der er oprettet en fælles investeringsarbejdsgruppe.

 

 

Samarbejde om energieffektivitet

Der er mellem EU og USA igangsat et samarbejde om energieffektivitet med henblik på at forbedre sikkerheden for energiudbudet ved fokus på øget variation, bedre brug af vedvarende energikilder og en mere effektiv energiudnyttelse.

 

Samarbejde om innovation og teknologisk udvikling

EU og USA har bl.a. samarbejdet om at forbedre den fælles viden om måling af innovationsevne og udvekslet erfaring vedrørende deres respektive innovations-politikker. Der er ligeledes blevet igangsat dels en løbende arbejdsplan om e-adgang dels en ny EU-USA dialog om civil rumfart. Derudover ventes der inden for den nærmeste fremtid indgået en aftale om fornyelse af en EU-USA Taskforce om bioteknologisk forskning.

 

Samarbejde om handel, rejseaktivitet og sikkerhed

EU og USA forhandler fortsat om bl.a. rejsevisumfritagelser. Det drøftes ligeledes, hvordan samarbejdet om sikkerheden ved flytransport og fragthandel kan forbedres. 

 

Samarbejde om offentlige indkøb

EU og USA har arbejdet intenst på en revision af aftalen om offentlige indkøb (Government Procurement Agreement). Den reviderede aftale ventes indgået ultimo 2006.

 

Samlet set konkluderes i rapporten, at der på mange områder i det økonomiske arbejdsprogram er gjort gode fremskridt. Andre allerede identificerede områder kræver fortsat øget opmærksomhed. Der gælder bl.a. i forhold til at minimere unødvendige reguleringsmæssige forskelle i enkelte sektorer og drøfte metoder for konsekvens- og risikovurderinger, at forbedre investeringsklimaet, at samarbejde om at nedbryde barrierer for offentlige indkøb, at fremme dialogen om et mere effektivt internationalt patentsystem samt fokusere på handel, rejseaktivitet og sikkerhed.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen i ECOFIN vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. I det omfang ECOFIN’s inddragelse fremmer konkrete resultater på EU-USA topmødet, vurderes der at være en potentiel og positiv makroøkonomisk effekt af bl.a. barrierenedbrydende, konkurrencefremmende og teknologiudviklende tiltag.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det samlede EU-USA topmøde i juni 2006 forelægges for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (GAERC) den 12.-13. juni 2006. Opfølgningen på EU-USA topmødet i juni 2005 på det økonomiske område har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 11. oktober 2005.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark støtter aktivt bestræbelserne på at styrke og udnytte det transatlantiske samarbejde, herunder mellem EU og USA. Ved årsskiftet 2004-5 fremlagde regeringen 39kataloget med forslag til en styrkelse af EU-USA samarbejdet indenfor en række strategiske områder.[5] 39kataloget indgik bl.a. som indspil til forberedelserne til EU-USA topmødet den 20. juni 2005. Emnemæssigt reflekterede udkommet af EU-USA topmødet 2005 i vid udstrækning emnerne i 39kataloget og den danske ambition om at konkretisere samarbejdet mest muligt.

 

Fra dansk side støtter man, at erklæringen på topmødet i juni 2006 bliver så konkret, operativ og fremadrettet som mulig.

 

Inden for det økonomiske område lægger man fra dansk side vægt på, at få nedbrudt handels- og investeringsbarrierer og styrket samarbejdet vedrørende bl.a. regulering, ophavsret samt forskning og uddannelse.   

 

Andre landes holdninger

Der foreligger for nærværende ikke oplysninger om andre landes holdninger.