16. maj  2006  INTR 784-0009

Hvidbogen om finansielle tjenesteydelser 2005-2010

KOM(2005) 629

Ændringer i forhold til grundnotatet er markeret med fed.

 

Resumé

Kommissionen har udsendt en hvidbog med en oversigt over de 72 initiativer, som skal udgøre en dynamisk konsolidering af EU´s finansielle sektor i perioden frem til 2010. En høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor har ikke vist ønske om at drøfte hvidbogen på et møde eller givet anledning til bemærkninger.

 

 

1.                Baggrund og indhold

Kommissionen har den 6. december 2005 udsendt en hvidbog om "Financial Services Policy (2005-2010)". I hvidbogen beskriver Kommissionen sine overvejelser om tilrettelæggelsen af initiativer om finansielle tjenesteydelser i perioden 2005-2010.

 

Hvidbogen er udarbejdet på grundlag af en meget omfattende høringsproces, der blev afsluttet med udsendelse af grønbogen om finansielle tjenester. I hvidbogen lægges op til, at arbejdet med "bedre regulering" og med at skabe den rigtige ramme for regulering af den finansielle sektor samt struktur for tilsynet med udbydere af finansielle tjenesteydelser. Kommissionen understreger, at EU kun skal lovgive på områder, hvor der kan påvises klare økonomiske fordele ved EU-initiativer.

 

Målsætningerne for arbejdet vil være

·        En dynamisk konsolidering som led i skabelsen af et integreret, Ã¥bent, omfattende, konkurrencepræget og effektivt fungerende finansielt marked i EU;

·        At fjerne resterende væsentlige barrierer for at finansielle tjenesteydelser kan leveres og at kapital kan bevæge sig frit over alt i EU til de laveste omkostninger – med effektiv regulering af finansielle virksomheder, sÃ¥ledes at der skabes et højt niveau af finansiel stabilitet, fordele for forbrugerne samt forbrugerbeskyttelse

·        Gennemføre, hÃ¥ndhæve og løbende evaluere den gældende lovgivning og konsekvent anvende principperne for bedre regulering ved kommende initiativer;

·        Øget tilsynsmæssigt samarbejde og samordning af tilsynspraksis i EU, udbygge forbindelser med andre globale finansmarkeder og styrke EU´s indflydelse pÃ¥ globalt plan;

 

Nøgleordene for alle initiativerne er "dynamisk konsolidering".

 

Kommissionen opregner 72 initiativer. Der er både tale om initiativer, der er i gang eller som allerede er bebudet samt om nye initiativer. Kommissionen nævner bl.a.  

-         Initiativer i detailledet til fordel for forbrugerne

o       opfølgning pÃ¥ grønbogen om realkredit,

o       det reviderede forslag til ændret direktiv om forbrugerkredit samt

o       forslaget til direktiv om betalinger i det indre marked[1]).

-         Nye solvensregler for forsikringsselskaber

-         Clearing og afvikling af værdipapirhandel

-         Fjernelse af barrierer for grænseoverskridende konsolidering

-         En revision af e-pengedirektivet

-         En garantifond for forsikringsselskaber

-         Haag konventionen om værdipapirhandel

-         Formueforvaltning (asset management)

-         Investeringsforeninger

 

som områder, hvor der vil kunne opnås fordele på EU-plan ved fælles regler eller initiativer. Hovedparten af initiativerne er allerede i gang eller på planlægningsstadiet. Kun et mindre antal initiativer vil betyde EU regulering på nye områder.

 

Kommissionen vil

·        Løbende vurdere om de ønskede mÃ¥l med handlingsplanen er nÃ¥et. I 2007-2008 indledes en større undersøgelse med henblik pÃ¥ aflæggelse af en rapport om alle aktiviteterne i handlingsplanen i 2009.

·        Forstærke arbejdet med forenkling, sammenskrivning og præcisering af gældende EU-regler.

·        Tage initiativer til at inddrage forbrugere af finansielle tjenesteydelser i Kommissionens arbejde, bl.a. ved udsendelse af et særligt nyhedsbrev og med at give forbrugere større overblik over og indsigt i finansielle produkter.

·        Udbygge Lamfalussy processen (den inter-institutionelle aftale om processen ved udarbejdelse og vedtagelse af direktiver om finansielle tjenesteydelser),

·        Udbygge arbejdet med at Ã¥bne de finansielle markeder pÃ¥ global plan.

·        Støtte et tættere samarbejde mellem finansielle tilsynsmyndigheder

 

2.                Europa-Parlamentets holdning

Der er tale om en hvidbog. Europa-Parlamentet skal derfor ikke høres.

 

3.                Nærhedsprincippet

Der er tale om en hvidbog. I hvidbogen lægger Kommissionen op til en grundig vurdering af, om et initiativ bør tages på EU-plan eller bedre kan tages på nationalt plan.

 

4.                Gældende dansk ret

Hvidbogen berører ikke i sig selv gældende dansk ret.

 

5.                Høring

Hvidbogen bygger på grønbogen om finansielle tjenesteydelser 2005-2010 – KOM(2005)177.

 

I EU-Specialudvalget for den finansielle sektor var der bred støtte til de overordnede principper, som Kommissionen ifølge grønbogen ville lægge vægt på i sit kommende arbejde. Navnlig var der tilfredshed med, at Kommissionen ville anlægge en analyserende indfaldsvinkel og kun fremsætte initiativer, hvor der kunne påvises klare EU-fordele. Der var et bredt ønske om, at fremtidige forslag til regulering ikke burde være for detaljerede.

 

Hvidbogen blev sendt til EU-Specialudvalget for den finansielle sektor den 22. december 2005 med henblik på en drøftelse på et kommende møde i udvalget.  

 

Da hvidbogens konklusioner stort set svarede til konklusionerne i grønbogen, blev hvidbogen i stedet sendt i skriftlig høring med spørgsmål om, der var ønske om en drøftelse af hvidbogen på et specialudvalgsmøde, eller om der var bemærkninger til hvidbogen.

 

Den eneste bemærkning til høringen er modtaget fra Forbrugerrådet, som meddelte, at Rådet ikke har ressourcer til at forholde sig til hvidbogen. Høringssvaret vedlægges.

 

Endvidere vedlægges høringssvaret om grønbogen samt et høringssvar om erfaringerne med gennemførelsen af den finansielle handlingsplan 1999-2004.

 

 

6.                Dansk holdning

Danmark har støttet udarbejdelsen af hvidbogen, fordi hvidbogen bl.a. lægger vægt på bedre kvalitet i reguleringen i den fremtidige EU-regulering.

 

7.                Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Fremlæggelsen af hvidbogen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

 

8.                Samfundsøkonomiske konsekvenser

Fremlæggelsen af hvidbogen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Formålet med hvidbogen er at opnå en fortsat effektivisering af den finansielle sektor i EU-landene og dermed en forbedret konkurrenceevne på globalt plan.

 

9.                Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der er tale om en hvidbog, der ikke i sig selv har administrative konsekvenser for erhvervslivet. Initiativerne i hvidbogen skal bl.a. tjene til at mindske administrative konsekvenser for erhvervslivet ved nye EU-initiativer.

 

10.            Tidligere forelæggelse for Folketinget

Der er den 23. maj 2005 sendt et grundnotat til Folketingets Europaudvalg (bilag 124) om grønbogen, der har været grundlaget for hvidbogen.

 

Der er fremsendt grundnotat om hvidbogen til Folketingets Europaudvalg og Erhvervsudvalg den 23. januar 2006. Henholdsvis dokument KOM(2006)629 bilag 1 og alm. del – Bilag 207.