Dok. 42710/ph
22. maj 2006
Møde i Europaudvalget den 24. maj 2006
Hermed ForbrugerrÃ¥dets kommentarer til et par af punkterne pÃ¥ Europaudvalgets dagsÂorÂden den 24. maj 2006 kl. 7.
Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006
Pkt. 16. Rådets og Europa-Parlamentets forordning om indførelse af en europæisk småkravsprocedure. Generel drøftelse. KOM (2005) 0087.
Forbrugerrådet har tidligere fremsendt sin holdning til forslaget og skal blot gentage, at vi finder, at der er et stort behov for en småkravsprocedure, men ikke kun i Danmark, så Forbrugerrådet er ikke enig i, at forordningen kun bør gælde sager med et grænseoverskridende islæt. Der er mange lande, der slet ikke har tilløb til regler om småkravsprocedure, og det er vigtigt, at de i det mindste kan drage fordel af en sådan forordnings minimumsregler.
Det er i øvrigt magtpåliggende, at det sikres, at det foreliggende udkast til forordning ikke hindrer Danmark i på et senere tidspunkt at indføre regler om en småkravsprocedure, hvis det retlige forbehold måtte blive ophævet. Det bør derfor præciseres, at de enkelte lande altid kan indføre og videreudvikle regler, der er bedre end dem, som foreslås i forordningen, hvilket kan være tvivlsomt efter den anvendte terminologi.
Pkt. 18. Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (â€Rom IIâ€). A-punkt. Politisk enighed. KOM (2003) 0427, som ændret ved KOM (2006) 0083.
Generelt går Forbrugerrådet ikke ind for, at den almindelige forbruger bliver udsat for at vælge, hvilket lands lov der skal være gældende, men har i forbindelse med denne forordning koncentreret sig om produktansvarssituationen.
Forbrugerrådet er derfor tilfreds med den ændring, som vi har fået oplyst skulle være sket: Nemlig at Ministerrådet har besluttet, at man skal anvende det lands lov, hvor den skadelidte er bosat – i modsætning til den generelle regel om at anvende det lands lov, hvor skaden er sket, således som oprindelig foreslået af Europa-Parlamentet.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl                 Villy Dyhr
Direktør                              Chef for Politisk Afdeling