2. maj 2006 Â
|
|
|
Meddelelse fra Kommissionen om en ny turismepolitik i EU - mod et stærkere partnerskab inden for europæisk turisme, KOM (2006) 134 endelig.
Grundnotat oversendes ligeledes til Folketingets Erhvervsudvalg.
Meddelelsen â€En ny turismepolitik i EU - mod et stærkere partnerskab inden for den europæiske turisme†indeholder Kommissionens strategi for udviklingen af europæisk turisme for de kommende Ã¥r. Strategien lægger alene op til at supplere medlemslandenes turismepolitiske initiativer pÃ¥ omrÃ¥der, hvor fælleseuropæiske aktiviteter kan skabe en merværdi i forhold til medlemslandenes egne aktiviteter pÃ¥ turismeomrÃ¥det. Meddelelsens indhold baserer sig pÃ¥ eksisterende politikker og indebærer ikke ny regulering og lovgivning i Danmark.
Kommissionen vedtog den 19. marts 2006 meddelelsen â€En ny turismepolitik i EU - mod et stærkere partnerskab inden for den europæiske turismeâ€. Dansk version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU medio marts, 2006.
Gennem de senere år er turismen flere gange blevet fremhævet som et af de væksterhverv, der vil kunne bidrage til at understøtte Lissabon-strategiens målsætning om at styrke den økonomiske vækst og beskæftigelsen i hele EU.
Kommissionens meddelelse er oversendt til til Europaparlamentet og Rådet. Meddelelsen forventes drøftet i Rådets arbejdsgruppe for turisme inden sommeren 2006.
Turismen i EU har gennem længere tid været voksende. Bl.a. har den årlige vækst i beskæftigelsen indenfor vigtige dele af turismeerhvervet (hoteller, restauranter, cafeer) gennem de seneste ti år været næsten dobbelt så høj som væksten i den samlede beskæftigelse i EU. Imidlertid vokser turismen i Europa i et lavere tempo sammenlignet med turismen i andre dele af verden. En væsentlig udfordring for EU’s medlemslande er således i fællesskab at bidrage til at sikre rammerne for øget vækst inden for turismen.
Samtidig står europæisk turisme overfor en række væsentlige udfordringer, der bl.a. involverer sikringen af et bæredygtigt, attraktivt og mange-facetteret produktudbud. Dertil kommer den demografiske udvikling i Europa, der de kommende år medfører en større andel af ældre i den samlede befolkning - og dermed også ændrede efterspørgselsmønstre når det gælder det produktmæssige udbud inden for europæisk turisme.
Meddelelsen â€En ny turismepolitik i EU - mod et stærkere partnerskab inden for den europæiske turisme†adresserer disse udfordringer og indeholder Kommissionens bud pÃ¥ hvordan EU’s eksisterende politikker i langt højere grad kan bidrage til at sikre bæredygtig vækst og øget beskæftigelse inden for turismeerhvervet i EU’s medlemslande. Konkret lægger Kommissionen op til fokus pÃ¥ følgende omrÃ¥der:
1 ) Bedre regulering gennem koordinering af eksisterende politikker, styrkede konsekvensvurderinger af nye forslag fra Kommissionen til ny regulering, screening af fremsatte forslag til regulering samt forenkling af eksisterende EU-lovgivning.
2 ) Bedre udnyttelse af eksisterende finansielle instrumenter gennem forbedret anvendelse af eksisterende finansielle EU-instrumenter med relation til turismen, herunder bl.a. Regionalfonden, Socialfonden, EU’s Landdistriktsmidler samt den Europæiske Fiskeri Fond.
3 ) Promovering af bæredygtig turisme gennem Kommissionens i gangværende arbejde i regi af Agenda 21 for bæredygtig europæisk turisme, herunder arbejde i regi af den Tourism Sustainability Group som Kommissionen nedsatte i 2004.
4 ) Øget viden og styrkelse af turismens synlighed gennem opdatering og harmonisering af turismestatistik, harmonisering og implementering af TSA (Tourism Satellite Accounts) samt gennemførsel af informationsfremmende tiltag, der skal styrke turismens synlighed som kilde til økonomisk vækst og beskæftigelse.
I lighed med tidligere aktiviteter på turismeområdet lægger Kommissionen op til at gennemføre strategiens indhold i tæt samarbejde med relevante myndigheder i EU’s medlemslande samt private virksomheder og private organisationer.
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om Kommissionens meddelelse, men forventes af fremsætte en udtalelse. Tidspunktet er endnu ikke kendt.
Den nye turismestrategi skal ifølge Kommissionens meddelelse udelukkende iværksættes på områder, hvor fælleseuropæiske tiltag vil supplere og bygge videre på eksisterende turismeinitiativer de enkelte EU-medlemslande.
Turismestrategien vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Kommissionens meddelelse relaterer sig ikke til  gældende dansk ret.
5. Høring
Meddelelsen er sendt i høring i specialudvalget vedr. Konkurrenceevne og Vækst med frist til den 2. maj.
6. Andre landes holdninger
Kommissionens meddelelse blev drøftet på et uformelt turismeministermøde i Wien den 21. marts 2006. Der var på mødet generel opbakning til indholdet af Kommissionens meddelelse.
7. Foreløbig dansk holdning
Danmark bakker op om indholdet i Kommissionens meddelelse.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens meddelelse har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse indebærer ingen samfundsøkonomiske konsekvenser, ud over den styrkede vækst og beskæftigelse i turismen som turismestrategien har som målsætning.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Kommissionens meddelelse medfører ikke øgede administrative byrder for erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg