|
|
|
|
|
|
Grundnotat oversendes ligeledes til Folketingets Erhvervsudvalg.
Formålet med det foreliggende forslag er at give et retligt grundlag for EU’s gældende praksis for beregning og formidling af de årlige købekraftspariteter. Købekraftspariteter belyser forholdet imellem prisniveauet for sammenlignelige produkter i forskellige lande. Forslaget skal blandt andet ses i sammenhæng med Rådets forordning om strukturfondene. Heri anvender Kommissionen bruttonationalproduktet per indbygger, omregnet med købekraftspariteter, som basis for tildeling af midler fra strukturfondene.
Kommissionen fremsatte d. 22. marts 2006 ovennævnte forslag til forordning. Den danske version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU d. 29. marts 2006.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 om udarbejdelse af fællesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter proceduren om fælles beslutningstagen i henhold til traktatens artikel 251.
Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådets arbejdsgruppe for statistik.
I øjeblikket udarbejdes statistikken på baggrund af årlige kontrakter mellem medlemslandene og Eurostat.
Formålet med det foreliggende forslag er at give et retligt grundlag for EU’s gældende praksis for beregning og formidling af de årlige købekraftspariteter. Købekraftspariteter belyser forholdet imellem prisniveauet for sammenlignelige produkter i forskellige lande.
Forslaget skal blandt andet ses i sammenhæng med Rådets forordning om strukturfondene. Heri anvender Kommissionen bruttonationalproduktet per indbygger, omregnet med købekraftspariteter, som basis for tildeling af midler fra strukturfondene.
De priser, der indsamles som led i udarbejdelsen af købekraftspariteter, anvendes også til justering af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte i de Europæiske Fællesskaber.
Udover at EU anvender købekraftspariteter, så anvendes disse også af talrige andre internationale organisationer (fx OECD, Verdensbanken og FN) samt af ministerier, forskningsinstitutioner, pengeinstitutter og andre private virksomheder. Købekraftspariteter anvendes især til internationale sammenligninger af bruttonationalproduktet, mens de indsamlede priser anvendes til prisniveausammenligninger og til regulering af udstationerede medarbejderes lønninger.
Det europæiske samarbejde omkring købekraftspariteter, som koordineres af EU, er en integreret del af det internationale prissammenligningsprogram ICP, der koordineres af Verdensbanken, IMF og OECD.
Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 251 vedr. proceduren om fælles beslutningstagen. Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Kommissionen forholder sig ikke til nærhedsprincippet, men anfører, at købekraftspariteter er økonomisk og politisk uundværlige indikatorer for EU. Statistikken er i sagens natur multilateral, og det vil derfor indvirke på hele beregningsgrundlaget, hvis bare ét land ikke vil medvirke. Det er derfor vigtigt at fastlægge en stabil, bindende og pålidelig retlig ramme, som kan sikre, at disse data er til rådighed til tiden.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Der er ingen gældende dansk lov på området.
5. Høring
Forslaget sendes i høring i specialudvalget for vækst og konkurrenceevne.
6. Andre landes holdninger
Det forventes, at et stort flertal af medlemslandene vil kunne tilslutte sig forslaget.
7. Foreløbig dansk holdning
Danmark kan overordnet tilslutte sig forordningsforslaget, idet man tillægger det betydning at få et retligt grundlag til sikring af en ensartet praksis for beregning og formidling af årlige købekraftspariteter, som er en central parameter ved sammenligninger af økonomiske forhold på tværs af lande.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen konsekvenser for national lovgivning.
Forslaget vil påføre Danmark en mindre omkostningsforøgelse til løbende produktion af statistikken, da det nuværende finansieringstilskud fra EU gradvist bortfalder i perioden frem til 2012. Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget indebærer ingen administrative konsekvenser i form af øget svarbyrde.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg i form af foreløbigt nærhedsnotat dateret den 7. april 2006.