i Det Nationale Reformprogram - 2005 Danmarks nationale reformprogram Bidrag til EU's vækst - og beskæftigelsesstrategi (Lissabon-strategien) Regeringen oktober 2005

Det Nationale Reformprogram · 2005 ii Indholdsfortegnelse Indledning: Den danske reformstrategi.................................................................. iii 1. Den økonomiske ramme .................................................................................... 1 1.1. Mellemfristet strategi og målsætninger ...................................................................2 2. Danmark som vidensamfund............................................................................. 7 2.1. Investeringer i forskning, udvikling og innovation ...................................................7 2.2. Strategi for integration af IKT................................................................................10 2.3. Iværksætteri  ..........................................................................................................12 2.4. Uddannelse ..........................................................................................................14 3. Effektiv konkurrence og det indre marked....................................................... 17 3.1. Bedre konkurrence ...............................................................................................17 3.2. Det Indre Marked..................................................................................................22 3.3. Bedre regulering ...................................................................................................22 3.4. Infrastruktur ..........................................................................................................24 4. Bæredygtighed, miljø og energi  ....................................................................... 25 4.1. Fremme af miljøeffektiv teknologi  .........................................................................25 4.2. Internalisering af miljøomkostninger og afkobling af vækst og miljøbelastning   .....27 4.3. Indsats mod klimaændringer  ................................................................................28 4.4. Stoppe tilbagegang i biodiversitet.........................................................................30 5. Den danske beskæftigelsespolitik  ................................................................... 31 5.1. Arbejdsudbudet m.v..............................................................................................33 5.2. Omstillingsevne ....................................................................................................41 5.3. Investeringer i menneskelig kapital.......................................................................43 6. Fortsatte forbedringer af den offentlige sektor ................................................ 46 6.1. Valgfrihed som instrument til bedre serviceydelser ..............................................47 6.2. Effektiviseringsstrategier og øget produktivitet  .....................................................48 6.3. Øvrige initiativer til forbedringer af den offentlige sektor  .......................................49

iii Det Nationale Reformprogram - 2005 Indledning: Den danske reformstrategi Det danske reformprogram udarbejdes i år for første gang som en samlet oversigt over de danske reformstrategier og -overvejelser. Programmet udarbejdes efter be- slutning af EU's stats- og regeringschefer. Det afløser og samler en række tidligere rapporter,  herunder  den  nationale  handlingsplan  for  beskæftigelse  og  den  såkaldte ”Cardiff-rapport” vedrørende vare- og servicemarkederne.   De nationale reformprogrammer har til formål at skabe et sammenhængende grund- lag for gensidig inspiration og evaluering af strukturøkonomiske reformer, der finder sted på en lang række områder inden for EU. For nogle af disse områder er politik- ken fælles for medlemslandene, herunder det indre marked og dele af konkurrence- lovgivningen. Hovedparten af de for den økonomiske og sociale udvikling mest cen- trale områder er medlemslandenes egen kompetence og ansvar. I dette reformprogram præsenteres den danske regerings strategi for strukturelle re- former, der sigter på at forbedre det langsigtede potentiale for vækst og beskæftigelse inden for rammerne af gode sociale forhold og en holdbar miljømæssig og finanspo- litisk udvikling. Programmet er koncentreret om at redegøre for allerede gennemfør- te og planlagte konkrete nationale tiltag sat ind i den ramme, hvorunder disse tiltag diskuteres i EU. Kommissionen har parallelt hermed udarbejdet en aktionsplan for indsatsen på fællesskabsniveau. Landenes nationale rapporter og Kommissionens ud- spil vil blive eksamineret og diskuteret i de kommende måneder og indgå i det videre arbejde med at udveksle erfaringer og forberede konkrete initiativer. Den danske reformstrategi bygger videre på to årtiers omfattende reformer af især pengepolitikken, finanspolitikken og arbejdsmarkedet. Disse reformer har sikret ro- buste finansielle balancer i den offentlige og private sektor efter store ubalancer i de foregående årtier. Arbejdsløsheden er bragt ned til et strukturelt lavt niveau og den samlede beskæftigelse er høj sammenlignet med andre lande. Samtidigt er bevaret en lav spredning af indkomsterne. Den danske ”flexicurity-model” for arbejdsmarkedet er karakteriseret ved fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler, et forholdsvist højt niveau for understøttelse og social sikring samt en omfattende aktiv arbejdsmarkeds- politik med henblik på at sikre tilskyndelse til aktiv jobsøgning og hjælpe arbejdsløse hurtigt tilbage i beskæftigelse. De væsentligste økonomiske og sociale udfordringer videre frem er at forberede  befolkningens  aldring  gennem  fortsat  nedbringelse  af  den  offentlige gæld og sikring af varigt højere beskæftigelse, herunder ved bedre beskæftigelse og integration for svagere grupper på arbejdsmarkedet.  

Det Nationale Reformprogram · 2005 iv sikre de fulde gevinster fra fordelene ved globaliseringen gennem fleksible mar- keder, et omfattende løft af uddannelsernes kvalitet og andelen af unge der gen- nemfører  ungdomsuddannelse  eller  videregående  uddannelse  samt  en  kraftig styrkelse af forskningens kvalitet og omfang. styrke rammerne for øget produktivitet i den private sektor gennem hård kon- kurrence, bedre samspil med offentlig uddannelse og forskning, fremme af inno- vation og iværksættere samt bedre regulering og infrastruktur. sikre størst mulig værdi for brugere af den store offentlige sektor, hvor moderne ledelse, i fravær af direkte markedstest, skal understøttes af institutionelle incita- menter, hurtig udnyttelse af ny teknologi, frit valg og konkurrenceudsættelse. Imødegåelsen af disse udfordringer skal forenes med et fortsat højt niveau for miljø- beskyttelse til gavn for natur, sundhed og forbrugere samt effektive løsninger på mil- jøproblemerne, især inden for klima, luftforurening, kemikalier og vandressourcer. En række af disse tiltag er gennemført eller planlagt i tilknytning til det daglige arbej- de i Regeringen og Folketinget. Regeringen lægger vægt på, at omfattende reformer gennemføres efter lang og grundig forberedelse og debat. Der er gennemført og for- beredes reformer på baggrund af fire omfattende arbejder: Der er vedtaget en omfattende reform af den kommunale struktur og opgave- fordelingen mellem de forskellige administrative niveauer i Danmark. Reformen træder i kraft den 1. januar 2007, og indebærer blandt andet en samling og effek- tivisering af opgaver i væsentligt færre kommuner og oprettelse af fem regioner i stedet for amterne. Regeringen har nedsat en uafhængig Velfærdskommission, som inden udgangen af 2005 fremlægger forslag til håndtering af især ændringer i befolkningens sam- mensætning og tilrettelæggelsen af velfærdsydelser. Regeringen har nedsat et bredt sammensat globaliseringsråd, som i lyset af mu- lighederne  og  udfordringerne  fra  globaliseringen  rådgiver  regeringen.  Arbejdet fokuserer  især på  spørgsmål  vedr.  uddannelse,  forskning,  innovation  og  iværk- sætteri. Regeringens ministerudvalg om Danmark i den globale økonomi offent- liggør på grundlag heraf sin strategi og vision i foråret 2006.  Globaliseringen gi- ver samlet store fordele i kraft af lavere priser på import, bedre arbejdsdeling, spredning  af  ny  teknologi,  forstærket  konkurrence  til  gavn  for  forbrugerne  og nye  afsætningsmuligheder  til  eksport  og  til  indenlandske  serviceerhverv  som vokser  i  medfør  af  forbrugernes  øgede  købekraft.  Udfordringerne  er  at  kunne tilpasse økonomien til hastige ændringer, indgå i den nye internationale arbejds- deling med produkter af høj kvalitet samt at sikre udbredelse af fordele til alle grupper i samfundet. Sammen med arbejdsmarkedets parter har regeringen igangsat et omfattende ar- bejde med henblik på at realisere livslang opkvalificering og uddannelse for alle. Udvalget forventes at afrapportere primo 2006.

v Det Nationale Reformprogram - 2005 Yderligere informationer kan blandt andet fås i regeringsgrundlaget, Danmarks kon- vergensprogram  samt  fra  Globaliseringsrådets  arbejde  www.globalisering.dk.  Rege- ringen vil hvert år udgive en Konkurrenceevneredegørelse, der analyserer og bench- marker resultater og indikatorer for strukturpolitikken. Boks Det nationale reformprogram –  baggrund og funktion Det nationale reformprogram udarbejdes i medfør af konklusionerne fra Det Europæiske Råds m  ø- de den 22.-23. marts 2005. På dette møde evaluerede stats - og regeringscheferne EU's strategi for vækst og beskæftigelse (Lissabon  -strategien). Det blev i den forbindelse besluttet, at medlemslan- dene hvert tredje år skal udarbejde programmer, der gør rede for landenes reformstrategier inden for Lissabon-strategiens emnekreds, dvs. sikre vækst og beskæftigelse inden for en sund makr  o- økon omisk ramme og på grundlag af fortsat social samhørighed og miljømæssig bæredygtighed. Den treårige cyklus for de nationale reformprogrammer er parallel med den aftalte cyklus på tre år for udarbejdelse af de såkaldte integrerede retningslinier, der vedtages på EU-niveau, og indehol- der en række anbefalinger til medlemslande ne til brug for deres formulering af nationale reformtil- tag. I årene mellem udarbejdelse af de nationale reformprogrammer er det hensigten, at medlemslan- dene skal udarbejde implementeringsrapporter, der primært sigter på at beskrive de tiltag, med- lemslandene har gennemført i løbet af de seneste 12 måneder.  Tilsvarende er det også hensigten, at de integrerede retningslinier i de mellemliggende år kun skal revideres, hvis der er behov for det.   Når man har valgt at bygge det samlede arbejde op omkring en treårig cyklus skyldes det, at det ofte tager flere år at planlægge og implementere strukturelle reformer. I dette program er sammenhængen mellem den danske regerings strategi og  de omtalte integrere- de retningslinier illustreret i form af bokse i de enkelte afsnit, der indeholder uddrag af de for Dan- mark mest relevante retningslinier.  

Det Nationale Reformprogram · 2005 1 1. Den økonomiske  ramme Danmark har gennem en længere årrække konsolideret de offentlige finanser og den offentlige gæld er derfor nedbragt betydeligt. Overskud på betalingsbalancen har samtidig medført en markant re- duktion af udlandsgælden. Ledigheden er lav og beskæftigelsen høj. Den førte økonomiske politik - herunder  finans-,  struktur-  og  fastkurspolitikken  –  har  bidraget  til  den  gunstige  udvikling.  Det styrker grundlaget for at møde de udfordringer, der knytter sig til, at der bliver flere ældre og færre i den traditionelt erhvervsaktive alder. Hovedudfordringen i de kommende år bliver at opretholde den holdbare linje i finanspolitikken. Det kræver blandt andet, at: Beskæftigelsen øges varigt med ca. 50-60.000 personer frem mod 2010 svarende til en forbed- ring af de offentlige finanser med 1 pct. af BNP. Væksten i de offentlige udgifter forbliver afdæmpet – herunder en realvækst på ½ pct. om året i perioden 2005-2010. Målet er at fastholde strukturelle overskud på ½-1½ pct. af BNP i gennemsnit frem mod 2010 og dermed nedbringe den offentlige gæld yderligere. Dansk økonomi er inde i en positiv udvikling med pæn vækst i produktionen, fald i ledigheden, stigende beskæftigelse, afdæmpet inflation og overskud på såvel offentli- ge finanser som betalingsbalancen. I årene 2004-2006 skønnes den økonomiske vækst at udgøre ca. 2¼ pct. i gennem- snit efter ret lav vækst på ¾ pct. årligt i perioden 2001-2003¹. Fremgangen har i før- ste omgang primært været trukket af kraftig vækst i det private forbrug blandt andet påvirket af nedsættelsen af indkomstskatterne i 2004, lav rente og stigende priser på ejerboliger. Der er udsigt til, at væksten i 2005 og 2006 gradvist vil fremstå mere balanceret, idet fremgangen i de private investeringer og eksporten ventes at tage til i styrke, mens opgangen i privatforbruget bliver mere afdæmpet. Den planlagte finanspolitik i både 2005  og  2006  virker  nogenlunde  neutralt  på  den  økonomiske  aktivitet  efter  en mærkbar lempelse i 2004 blandt andet afledt af skattenedsættelserne. Ledigheden er faldet med ca. 25.000 personer siden slutningen af 2003 og forventes at falde med yderligere 10-15.000 personer frem mod udgangen af 2006. Ledigheden ventes dermed at falde fra knap 6 pct. af arbejdsstyrken i 2003 til godt 5 pct. i 2006. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med ca. 35.000 personer (ca. 1,3 pct.) fra 2003 til 2006 – heraf omtrent 30.000 personer i den private sektor. Det indebærer samlet set tiltagende pres på arbejdsmarkedet. ¹Kilde: Finansministeriet, Økonomisk redegørelse, august 2005.  

2 Det Nationale Reformprogram - 2005 Med afsæt i de gunstige konjunkturudsigter m.v. skønnes markante offentlige over- skud på 2,5 pct. af BNP i 2005 og 1,9 pct. af BNP i 2006. Overskuddene er delvist udtryk for en midlertidig styrkelse af de offentlige finanser. Der ventes blandt andet forholdsvis  store  indtægter  fra  aktiviteterne  i  Nordsøen  som  følge  af  stigningen  i olieprisen.² Hertil kommer, at der i 2005 skønnes ekstraordinært høje indtægter fra pensionsafkastskatten, idet der ventes store kursgevinster på aktier og obligationer. Det gennemsnitlige strukturelle overskud er beregnet til knap 1 pct. af BNP i 2005 og 2006, hvilket er på linje med de mellemfristede mål.   Danmark opfyldte også i 2004 konvergenskriterierne for stabil valutakurs, inflation, rente samt offentlig saldo og gæld, jf. tabel 1.1. I tabel 1.1. er det offentlige overskud på 2,3 pct. af BNP i 2004 opgjort i henhold til EU-proceduren om uforholdsmæssigt store  underskud  (EDP).  Det  vil  blandt  andet  sige  inklusive  overskuddet  i  ATP- fonden.³ Tabel 1.1. Konvergenskriterier i 2004 Forbrugerpris- inflation (HICP) Kapitalmarkedsren- te (10 -årig stat) Offentlig saldo (EDP-form) Offentlig gæld (ØMU  -gæld) Pct. Pct. ------------Pct. af BNP------------ Danmark 0,9 4,3 2,3 43,2 EU25 2,1 4,7 -2,6 63,4 Euroområdet 2,1 4,0 -2,7 70,8 Konvergenskriterier 2,2 6,1 -3,0 60,0 Kilde: EU-kommissionen, Danmarks Statistik og Finansministeriets beregninger. 1.1. Mellemfristet strategi og målsætninger Finanspolitikken tilrettelægges med udgangspunkt i de finanspolitiske mål og forud- sætninger i planen frem til 2010, jf. den kommende opdatering af Danmarks konver- gensprogram.  Det  overordnede  kriterium  i  de  såkaldte  2010-fremskrivninger  er  en holdbar  finanspolitik,  som  indebærer  en  markant  reduktion  af  den  offentlige  gæld (målt i pct. af BNP) frem mod 2010. De finanspolitiske mål sikrer et godt udgangs- punkt inden aldringen af befolkningen sætter ind. Den holdbare linje i finanspolitikken forudsætter blandt andet en afdæmpet realvækst i det offentlige forbrug på ½ pct. årligt i perioden 2005-2010 og et varigt løft i be- ²Stigende oliepriser har umiddelbart en positiv virkning på de offentlige finanser i Danmark. Det står i kontrast til hovedparten af medlemslandene i EU. Stigende oliepriser medfører således øgede offentlige indtægter fra beskatnin- gen af olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen blandt andet i form af selskabsskat og kulbrinteskat. Betalingsbalancen forbedres ligeledes, når oliepriserne stiger, idet Danmark er nettoeksportør af olie. ³Opgjort på EDP-form er det offentlige overskud noget større end ifølge nationalregnskabet. Det offentlige over- skud udgjorde 1,1 pct. af BNP i 2004 på nationalregnskabsform mod de nævnte 2,3 pct. af BNP på EDP-form. Den primære årsag til forskellen på 1,2 pct. af BNP er, at ATP-fondens overskud på ca. 1,0 pct. af BNP medregnes i sal- doen  på  EDP-form.  Behandlingen  af  swaprenter  m.v.  trækker  ligeledes  i  retning  af  større  offentligt  overskud  på EDP-form svarende til 0,2 pct. af BNP. ØMU-gælden er opgjort med fradrag for ATP’s beholdning af statsobligati- oner. Dette fradrag udgør ca. 1¼ pct. af BNP.

Det Nationale Reformprogram · 2005 3 skæftigelsen, som kan styrke de offentlige finanser med ca. 1 pct. af BNP. Det svarer til en fremgang i beskæftigelsen på 50-60.000 personer (eller 2 pct.) frem mod 2010.   Regeringen vil i foråret 2006 fremlægge en ny økonomisk flerårsplan. Det fremgår af regeringsgrundlaget  Nye  mål,  februar  2005,  at  planen  vil  blive  udarbejdet  i  lyset  af analyserne fra Velfærdskommissionen.⁴ Den vil række mindst til 2015 og blandt an- det indeholde mål for beskæftigelse, offentlig gæld og beskatning. Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil re- geringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere. Boks 1.1. EU-retningslinier: Den overordnede økonomiske pol  itik Medlemsstaterne bør - Skabe økonomisk stabilitet  ved at overholde deres mellemfristede budgetmål i overensstemmel- se med stabilitets- og vækstpagten. Medlemslandene bør endvidere undgå at føre procykl   isk fi- nanspolitik. (…) - Sikre den økonomiske og finanspolitiske holdbarhed i lyset af befolkningens aldring blandt andet ved at sørge for, at den offentlige gæld nedbringes i et tilfredsstillende tempo og træffe fora   n- staltninger, der kan øge arbejdsudbu ddet. (…) - Fremme en effektiv vækst - og beskæftigelsesorienteret re ssourceallokering blandt andet ved at omprioritere de offentlige udgifter over mod vækstfremmende kategorier såsom forskning og ud- vikling. (…) - Sikre at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk   stabilitet og vækst  ved at sikre de rette ram- mebetingelser for lønforhan dlingssystemerne. Udviklingen i lønomkostningerne skal blandt andet være forenelig med prisstabil itet. (…) - Fremme større sammenhæng mellem den makroøkonomiske politik samt struktur   - og beskæft i- gelsespolitikken ved at gennemføre reformer på arbejds - og produktmarkederne, der blandt an- det øger vækstpotentialet.  Medlemslandene bør tillige reformere skattes   ystemerne yderligere for at forbedre incitamenterne – herunder for at det skal kunne betale sig at arbejde. (…) (retningsl i- nie nr. 1-5) Den  økonomiske  politik  sigter  generelt  mod  at  sikre  høj  og  stabil  beskæftigelse, holdbar finanspolitik og gode rammevilkår for vækst, jf. den kommende opdatering af Danmarks konvergensprogram.⁵ De centrale mål for de enkelte politikområder er følgende: Penge- og valutakurspolitik: Fortsat stabil valutakurs- og inflationsudvikling i kraft af den faste kronekurs over for euroen. Finanspolitisk holdbarhed: Det er målsætningen at sikre et strukturelt overskud på de offentlige finanser på mellem ½ og 1½ pct. af BNP i gennemsnit frem mod 2010. ⁴Regeringen nedsatte Velfærdskommissionen i efteråret 2003. Kommissionen er sammensat af særligt sagkyndige og repræsentanter fra erhvervslivet. Velfærdskommissionens primære opgave er at udarbejde analyser, der beskriver de udfordringer som følger af befolkningens ændrede befolkningssammensætning, og som samtidig kan danne grundlag for en bred og offentlig debat. På baggrund af analyserne skal Velfærdskommissionen fremlægge mulige reformfor- slag. Velfærdskommissionen skal afslutte sit arbejde senest ved udgangen af 2005. ⁵Som en del af det økonomisk-politiske samarbejde i EU udarbejder eurolandene stabilitetsprogrammer, mens de øvrige lande, herunder Danmark, udarbejder Konvergensprogrammer. Programmerne fokuserer især på udviklingen i de offentlige finanser, herunder landenes strategi med henblik på at overholde bestemmelserne i Stabilitets- og Vækstpagten.

4 Det Nationale Reformprogram - 2005 Skattepolitik:  Skattestop  og  lavere  skat  på  arbejdsindkomst.  Skattenedsættelser indført med virkning fra 2004.   Udgiftspolitik: Afdæmpet vækst i de samlede offentlige udgifter. Vækstrammen for det reale offentlige forbrug er på 0,5 pct. om året i perioden 2005-2010. Struktur-  og  arbejdsmarkedspolitik:  Nye  initiativer  skal  varigt  styrke  beskæftigelsen med 50-60.000 personer. Det modsvarer en forbedring af de offentlige finanser med ca. 1 pct. af BNP. Produktivitetsvæksten skal blandt andet styrkes gennem øget konkurrence, bedre rammevilkår og færre administrative byrder.   Indsatsområderne for at opnå højere beskæftigelse er især: Flere indvandrere i arbej- de, lavere alder ved afslutning af uddannelse, mindre sygefravær, flere ældre på ar- bejdsmarkedet og et bedre fungerende arbejdsmarked. For at få maksimalt udbytte af globaliseringen planlægger regeringen en styrket sats- ning på forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri. Pengepolitikken fastlægges med henblik på at holde en stabil kronekurs over for euro- en. Dermed sikres, at inflationen følger den mellemfristede udvikling i euroområdet. Rammen for fastkurspolitikken er ERMII-aftalen, der indebærer et snævert bånd for kronekursen på ±2¼ pct. omkring centralkursen over for euro. Kronekursen har i en årrække ligget tæt på centralkursen. Siden euroens indførsel den 1. januar 1999 har kronekursens gennemsnitlige (numeriske) afvigelse således udgjort ca. ¼ pct. Der  er  bred  opbakning  til  fastkurspolitikken  i  det  danske  folketing,  og  regeringen lægger afgørende vægt på, at troværdigheden omkring fastkurspolitikken fastholdes. Finanspolitikkens fokus på stabilitet og langsigtet holdbarhed understøtter også fast- kurspolitikken. Finanspolitikken og kravene til beskæftigelsen indebærer en holdbar udvikling i de of- fentlige finanser under de anvendte langsigtede forudsætninger om blandt andet ren- te, regulering af overførselsindkomster m.v. Det operationelle mål for finanspolitik- ken er på den baggrund at fastholde strukturelle overskud på ½-1½ pct. af BNP i gennemsnit  frem  mod  2010.  Fastlæggelsen  af  målsætningen  som  et  interval  skal blandt andet ses i lyset af den usikkerhed, der er forbundet med at vurdere det lang- sigtede pres på de offentlige finanser.   Målsætningen om gennemsnitlige strukturelle overskud frem mod 2010 giver plads til, at de automatiske stabilisatorer kan virke fuldt ud og bidrage til at dæmpe kon- junkturudsving. Målsætningen  kræver tilbageholdenhed  i  finanspolitikken,  når  kon- junkturerne er gode og ledigheden lav, og sikrer samtidig finanspolitiske handlemu- ligheder i tilfælde af større økonomiske tilbageslag med klare ubalancer. Overskuddet på den strukturelle offentlige saldo er beregnet til knap 1 pct. af BNP i 2005 og 2006, jf. tabel 1.2. Det er indenfor det ovennævnte målinterval. De ventede

Det Nationale Reformprogram · 2005 5 faktiske overskud på de offentlige finanser i 2005 og 2006 er dermed større end de beregnede  strukturelle  overskud.  Det  afspejler,  at  de  faktiske  overskud  for  en  dels vedkommende er udtryk for en midlertidig styrkelse af de offentlige finanser. Tabel 1.2. De offentlige finanser, 2002-2006 Pct. af BNP 2003 2004 2005 2006 Faktisk saldo (EDP-form) 1,1 2,3 3,6 - Faktisk saldo (nationalregnskabsform) -0,2 1,1 2,5 1,9 Strukturel saldo 0,6 0,4¹⁾ 1,0¹⁾ 0,8¹⁾ 1) Korrigeret for suspensionen af bidraget til den Særlige Pensionsopsparing. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets beregninger. Skattepolitikkens omdrejningspunkt er, siden 2002, skattestoppet, der indebærer, at en skat eller afgift ikke må stige, uanset om den er fastsat i procent eller nominelle kro- nebeløb.  Desuden  er  der  loft  over  den  nominelle  ejendomsværdiskat.  På  grund  af nominalprincippet for punktafgifter og ejendomsværdiskat vil skattestoppet isoleret set bidrage til en gradvis reduktion af skattestrykket.   Skatten på arbejdsindkomst blev sænket med ca. 10 mia.kr. i 2004 svarende til 0,7 pct. af BNP. Skattenedsættelsen er ligeligt fordelt på et beskæftigelsesfradrag og en forhøjelse af grænsen for mellemskatten. Skattenedsættelsen øger både tilskyndelsen til  at  finde  et  arbejde  og  arbejde  mere,  hvis  man  i  forvejen  har  et  job.  Samlet  set skønnes skattenedsættelsen at kunne øge arbejdsstyrken svarende til ca. 10.000 fuld- tidsbeskæftigede. Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere. Udgiftspolitikken sigter mod en afdæmpet vækst i de samlede offentlige udgifter. Det offentlige  forbrug  forudsættes  at  stige  realt  med  ½  pct.  om  året  i  perioden  2005- 2010, mens væksten i de skattefinansierede offentlige investeringer udgør 1 pct. Den årlige realvækst i det offentlige forbrug på ½ pct. om året, der svarer til 2 mia.kr. (eller godt 0,1 pct. af BNP) indebærer et akkumuleret beløb på 30 mia.kr. for perio- den 2006-2010. Regeringens forslag til finanslov for 2006 indebærer, at 24 mia.kr. af det forudsatte beløb i de kommende år reserveres til højt prioriterede indsatsområ- der. Det gælder blandt andet: Forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri (10 mia. kr. i 2006-2010) - ini- tiativer til opfølgning af globaliseringsrådet. Bedre  vilkår  for  børnefamilier  –  lavere  takster  og  bedre  kvalitet  (8  mia.  kr.  i 2006-2010) Sygehuse og ældre (5 mia. kr. i 2006-2010) Natur og miljø (1 mia. kr. i 2006-2009)

6 Det Nationale Reformprogram - 2005 De efterfølgende afsnit er koncentreret om de strukturpolitiske virkemidler, som skal ses i sammenhæng med og understøtter den generelle økonomiske politik.

Det Nationale Reformprogram · 2005 7 2. Danmark som vidensamfund For at rette fokus mod Danmark som vidensamfund blev der i 2001 oprettet et selvstændigt mini- sterium med ansvar for videnskab, teknologi og udvikling. Fra 2001 og frem til i dag er der efterføl- gende gennemført omfattende reformer både af den rådgivende struktur på forskningsområdet og af ledelsesfunktionerne ved universiteterne og de øvrige forskningsinstitutioner. Formålet har været at fremme kvaliteten i forskningen blandt andet gennem øget konkurrence om forskningsbevillingerne. Der er desuden nedsat et globaliseringsråd, som nævnt i afsnit 1, der fokuserer specifikt på videnom- rådet. Hovedudfordringerne i de kommende år er: At sikre øgede private investeringer i forskning og udvikling samt sikre bedre samspil med den offentlige forskning. At fordoble antallet af ph.d’ere. At forbedre folkeskolen, herunder styrke evalueringen og kvalitetsudviklingen. At få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere en videregående uddannelse. At sikre fortsatte forbedringer af rammevilkårene for innovation og iværksættere. Frem til 2010 at afsætte 10 mia. kr. til en styrket indsats inden for forskning, innovation, iværksætteri og uddannelse.   2.1. Investeringer i forskning, udvikling og innovation Boks 2.1. EU-retningslinier: Investeringer i forskning og udvikling (FoU) EU’s samlede investeringer i FoU bør i 201 0 ligge på 3 pct. af BNP med en passende fordeling mel- lem private og offentlige investeringer. For at nå dette mål bør medlemslandene forbedre rammevil- kårene og sørge for, at virksomhederne opererer i et tilstrækkeligt konku  rrencepræget og attraktivt miljø . Medlemslandene bør desuden øge effektiviteten og efficie  ncen af de offentlige investeringer i FoU og udvikle offentlig-private partnerskaber. Institutionsmæssigt bør medlemslandene sørge for, at modernisere forvaltningen af forskningsinstitutioner og universiteter og sørge for, at der er tilstrækk  e- ligt mange kvalificerede forskere. Endelig bør landene videreudvikle og gøre bedre brug af incit  a- menter, der kan virke som lø ftestang for privat FoU. (...) (retningslinie nr. 7). De samlede danske investeringer i forskning og udvikling ligger over gennemsnittet både i EU og OECD. Det gælder både for den private som for den offentlige forsk- ning og udvikling. Investeringerne udgør 2,62 pct. af BNP fordelt med 1,83 pct. på den private sektor og 0,79 pct. på den offentlige sektor⁶, jf. figur 2.1a. De private inve- steringer i forskning og udvikling er steget fra 0,96 pct. af BNP i 1991 til de nævnte 1,83 pct. i 2003. Regeringen vil fremlægge en handlingsplan, der sigter på, at det of- fentlige og de private virksomheder tilsammen øger indsatsen, således at de i 2010 ⁶Kilde: Opgørelse fra Center for Forskningsanalyse, august 2005. Hertil kommer skatteudgifterne som følge af eks- tra fradragsmuligheder for forskningsudgifter som skønsmæssigt udgør 3 mia.kr. om året, svarende til 0,2 pct. af BNP.

8 Det Nationale Reformprogram - 2005 når op på et beløb over 3 pct. af BNP. Det er i den forbindelse et sigtepunkt, at den offentlige forskningsindsats skal udgøre 1 pct. af BNP. For EU samlet set – også over tid – er investeringsniveauet lavere end i USA. I 2003 lå investeringsniveauet på 2,6 pct. i USA mens det tilsvarende tal for EU-25 lå på 1,85 pct., jf. figur 2.1b. Denne forskel skyldes generelt, at det private investeringsni- veau er højere i USA end i EU. Der er dog stor forskel mellem EU-landene. De dan- ske investeringer i forskning og udvikling er således på samme niveau som USA’s med nogenlunde ens fordeling mellem den private og offentlige sektor. Figur 2.1a. Figur 2.1b. Investeringer i FoU for udvalgte lande, 2003 Investeringer i FoU, 1999-2003 0 1 2 3 4 5 0 1 2 3 4 5 Offentlig Privat Pct. af BNP Pct. af BNP 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 1999 2000 2001 2002 2003 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 EU Total EU Privat EU Offentlig USA Total USA Privat USA Offentlig Pct. af BNP Pct. af BNP Kilde: OECD: Main Science and Technology Indicators 2005 samt opdatering af de danske tal til 2003. Gode  generelle  økonomiske  rammevilkår,  herunder  en balanceret  og stabil makro- økonomisk udvikling understøtter tiltro til fremtidige indtjeningsmuligheder og der- med til investeringer i nye teknologiske løsninger. Andre vigtige instrumenter til at støtte  forskning  af  kvalitet er  klare  og  effektive  retningslinier  for  virksomhedernes samarbejde med relevante højt kvalificerede forskningsmiljøer på universiteter. Uni- versiteternes muligheder for at løse opgaver i samarbejde med virksomhederne søges styrket gennem konkurrence mellem nationale universiteter indbyrdes og universite- ter i andre lande.   Der er siden 2001 gennemført en række initiativer og reformer af blandt andet forde- lingen  af  de  offentlige  forskningsmidler,  ledelsesstrukturen  på  universiteterne,  for- skeruddannelsen, virksomhedernes skattevilkår m.v., jf. boks 2.2. Det understreges, at der for at undgå støtte til aktiviteter, der udføres alligevel, kun i meget begrænset om- fang gives direkte støtte til virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling. Som et led i globaliseringsstrategien ventes det, at regeringen vil foreslå, at en øget andel af de samlede offentlige forskningsbevillinger udmøntes i fri konkurrence. I øjeblikket udmøntes ca. en tredjedel af forskningsbevillingerne i konkurrence, mens hovedpar- ten gives direkte til institutionerne til intern prioritering.

Det Nationale Reformprogram · 2005 9 Forskningen  bør  i  højere  grad  være  internationaliseret.  De  bedste  forskere  –  såvel danske som udenlandske – skal have incitament til at forske i Danmark, og universi- teterne  skal  have  adgang  til  at  deltage  på  det  internationale  uddannelsesmarked. Forskningen og samarbejdet herom er ligeledes højt prioriteret på EU-niveau, hvor forskningsmidlerne i næste finansielle programperiode 2007-2013 vil udgøre en væ- sentlig større andel af EU’s budget, end det er tilfældet i dag. Boks 2.2. Initiativer inden for forskning og udvikling Den offentlige forskning Reform af det forskningsrådgivende system med opdeling af rådssystemet i forskningsråd, der støtter fri grundforskning, og forskningsråd, der støtter politisk prioriteret strategisk forskning, samt videreførsel  af Danmarks Grundforskningsfond. Oprettelse af Højteknologifonden, der gradvis o pbygges med en kapital på 16 mia. kr. Afkastet af de 16 mia. kr. skal bruges til at investere i forskning- og innovationsprojekter med deltagelse af både det offentlige og private, herunder SMV’er (små- og mellemstore virksomheder). Reform af universiteternes ledelsesstruktur. Reform af sektorforskningsinstitutionerne med øget faglig ua fhængighed. Øget optag (fordobling) på forskeruddannelsen inden for det naturvidenskabelige, d et teknisk videnskabelige og det sundhedsvidenskabelige område samt erhvervs-ph.d.’ere. Etablering af et mobilitetscenter med støtte fra EU. Øget adgang for universiteterne til at virke internat ionalt. Talentpleje af unge forskere (EliteForsk ) er under forberedelse. Skatteinitiativer Fradrag på 150 pct. til virksomheder for støtte til forskning og forskerskoler på universiteter m.v. Skatterabat til højtuddannede udenlandske eksperter til danske virksomheder og forskningsi n- stitutioner. Straksfradrag for udgifter til forskning. Initiativerne er beskrevet nærmere i  bilag 2.1. De nyetablerede højteknologiske og mellem-højteknologiske virksomheder har tradi- tionelt udgjort under 2 pct. af de samlede nyetablerede virksomheder, og de danske virksomheder innoverer i mindre grad end virksomheder i andre europæiske lande.   Der er udarbejdet en række initiativer, som har til formål at afprøve nye mekanismer, der styrker virksomhedernes evne til at udnytte ny viden i produktionstilrettelæggel- sen. Det gælder både højteknologiske virksomheder og virksomheder med mere tra- ditionelle produktionsmetoder. Målet er, at den nye viden, blandt andet fra forskning og udvikling, bliver omsat til nye produkter og services. For  en  stor  del  af  de  danske  virksomheder  sker  innovation  gennem  samspil  med kunder og leverandører. Regeringen vil udvikle et særligt program for brugerdreven innovation og spredning af viden baseret på markedsmæssige behov inden for områ- der, hvor virksomhederne lokalt og regionalt har særlige kompetencer.

10 Det Nationale Reformprogram - 2005 Boks 2.3. Initiativer inden for videnoverførsel og i  nnovation Handlingsplan med mere end 20 initiativer til øget samspil mellem de offentlige forskningsinst i- tutioner og det private erhvervsliv. Netværk mh p. at fremme partnerskaber mellem private virksomheder og videninstitutioner. Handlingsplanen ”Viden flytter ud – Vejen til højteknologiske reg ioner”. Lov om offentlige forskningsinstitutioners ret til at etablere og investere i selskaber for at kom- mercialisere offentlige forskningsresultater. Udvikling af program for brugerdreven innovation. Øget vægt på innovation og udvikling i fødevare   -, jordbrugs- og fiskerisektoren, herunder æ n- dringer i landdistriktsprogrammet og innovationsloven. Initiativerne er beskrevet nærmere i  bilag 2.1. 2.2. Strategi for integration af IKT Boks 2.4. EU-retningslinier: Informations-  og kommunikationsteknologi (IKT) Medlemslandene bør tilskynde til udstrakt brug af IKT inden for de offentlige tjenester, SMV’ere og husholdninger. Der bør fastsættes den nødvendige ramme    for de hermed forbundne ændringer i arbejdets organisering i økonomien og de bør fremme en stærk eur   opæisk industri inden for IKT - sektorens nøglesegmenter. Endelig bør udbredelsen af bredbåndsnet tilskyndes. (…) (retningsl   i- nie nr. 9). Anvendelsen    af    IKT    i    virksomheder,    offentlige    institutioner    og    private husholdninger er omfattende, og området er under fortsat udvikling med henblik på at fremme væksten i erhvervslivet som helhed, sikre en bæredygtig udvikling, opnå serviceforbedringer  samt  skabe  rationaliseringsgevinster.  For  at  opnå  det  fulde udbytte  af  IKT  er  det  imidlertid  nødvendigt  at  bevæge  sig  fra  basal  anvendelse  til integration i alle samfundets sektorer. IKT-investeringernes  andel  af  de  samlede  erhvervsinvesteringer  er  siden  1980'erne steget markant og udgør i 2001 20 pct. I samme periode har investeringerne i IKT bidraget med ca. 0,6 pct.enheder om året til væksten i arbejdsproduktiviteten, jf. figur 2.2. Da den samlede arbejdsproduktivitetsvækst har været aftagende, kan en større andel af denne vækst i dag umiddelbart henføres til IKT.  

Det Nationale Reformprogram · 2005 11 Figur 2.2. Væksten i arbejdsproduktiviteten, 1966   -2003 0,2 0,6 0,7 0,6 0,6 6,2 1,9 2,9 2,7 3,1 4,2 0 1 2 3 4 5 6 7 1966-73 1973-79 1979-87 1987-93 1993-00 2000-03 0 1 2 3 4 5 6 7 It-kapitalintensitet Pct. Pct. Anm: It-kapitalintensiteten angiver ændringer i indsatsen af it-kapital pr. arbejdstime. It-kapitalen omfatter IKT- produkter såsom telekommunikationsudstyr, PCere, elektroniske komponenter, software, audio- og videoudstyr m.v. Kilde: Danmarks Statistik og OECD. Danmark støtter etableringen af et europæisk informationsrum uden grænser som et af hovedmålene med i2010-initiativet. Forudsætningen for at sikre dette er fælles - og i videst muligt omfang åbne - standarder, der sikrer interoperabilitet, attraktivt ind- hold, der er til rådighed på mange elektroniske platforme (f.eks. mobiltelefoni, inter- net og digitalt tv) og klare juridiske og politiske rammer, der understøtter konvergens og øget konkurrence mellem eksisterende og nye sektorer.   Rammebetingelserne  for  udrulning  af  moderne  og  tidssvarende  infrastruktur  skal indrettes,  så  de  fremmer  konkurrencen  på  markedet.  En  intensiv  strategisk  forsk- ningsindsats er nødvendig for at sikre fremtidig vækst og udvikling baseret på IKT. Grundet den teknologiske udvikling stilles der i højere grad end tidligere krav til sik- kerheden. De nye sikkerhedstrusler, der følger af den teknologiske udvikling (virus- angreb, hacking, phishing m.v.) skal adresseres rettidigt for at opbygge tillid og sikre implementering af den bedst egnede it-sikkerhedspolitik. Initiativer vedrørende stan- dardisering  og  ændringer  i  størsteparten  af  IKT-  og  medielovgivningen  afhænger  i høj grad af drøftelser globalt og i EU. På en række områder er der også iværksat na- tionale aktiviteter, jf. boks 2.5.

12 Det Nationale Reformprogram - 2005 Boks 2.5. Nationale IKT-politiske initiativer Digital forvaltning, standardisering i den offentlige sektor, eDage, og digital signatur. IKT-anvendelse i SMV’er. IKT-forskning og –innovation. IKT-tillid og –sikkerhed. Infrastruktur og bredbånd. IKT-færdigheder og eLæring. Oprettelsen af en digital task force, der skal fremme omstillingen til digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor. En række af i nitiativerne er beskrevet nærmere i bilag 2.2  sammen med nøgletal for udvi klingen. 2.3. Iværksætteri Boks 2.6. EU-retningslinier: En mere iværksætterorienteret ku ltur Medlemsstaterne bør forbedre adgangen  til finansiering for at fremme SMV’ernes oprettelse og vækst. De bør styrke de økonomiske incitamenter, bl.a. ved at forenkle skattesystemerne og ne   d- bringe de indirekte lønomkostninger. Herudover bør medlemsstaterne styrke SMV’ernes innovat  i- ve potentiale og sørge for relevant supportservice, f.eks.  via kvikskrankordninger, fremme af nat i- onale støttene tværk m.v. (…) (retningslinie nr. 15). Fokus på iværksætterområdet er særligt rettet mod at forbedre adgangen til kapital (låne-  og  fremmedkapital),  information  og  rådgivning  for  iværksættere  samt  på  at skabe  en  bedre  iværksætterkultur.  Der  gives  blandt  andet  via  EU's  strukturfonde støtte til en række initiativer på området, jf. gennemgang i bilag 7. Der startes omkring 16.000 nye virksomheder hvert år, og godt 5 pct. af voksne dan- skere er involveret i iværksætteraktiviteter, enten ved selv at starte virksomhed eller ved at spille en ledende rolle i udviklingen af en ny virksomhed, jf. figur 2.3a. Dan- mark er således et af de lande i Europa, hvor der startes relativt flest virksomheder om året. Over en toårig periode startes mere end 10 nye virksomheder for hver 100 eksisterende virksomheder. Til sammenligning starter der knap 8 virksomheder i Fin- land og knap 7 i Sverige⁷. Meget tyder imidlertid på, at der skabes færre vækstvirksomheder i Danmark end i en række andre lande, jf. figur 2.3b. Ud af 100 nye virksomheder opnåede 3 pct. af virk- somhederne en vækst i omsætning og beskæftigelse på over 60 pct. i perioden 2000- 2002. De tilsvarende tal for Sverige og Finland var henholdsvis godt 5 pct. og knap 6 pct. ⁷Kilde: Eurostat.

Det Nationale Reformprogram · 2005 13 Figur 2.3a. Figur 2.3b. Andel af befolkningen involveret i start af nye virksomheder, 2004 Andel af nye virksomheder med vækst på mere end 60 pct., 2000-2002 0 2 4 6 8 10 12 0 2 4 6 8 10 12 Andel af befolkning Andel af befolkning 0 2 4 6 8 10 12 14 0 2 4 6 8 10 12 14 Andel af nye virksomheder Andel af nye virksomheder Anm.: Figur 2.3a: Andel af befolkning (18-64 år), der har været direkte involveret i opstart eller drift af en ny virk- somhed. Figur 2.3b: Som udtryk for væksten er anvendt et simpelt gennemsnit af væksten i omsætning og beskæfti- gelse. Indikatoren er udregnet på baggrund af data for virksomheder, der er startet efter 1996, har mellem 15 og 100 medarbejdere i 2000 og stadig eksisterer i 2002. Andelen af de virksomheder, der har en vækst på over 60 pct. i peri- oden 2000-2002 er karakteriseret som vækstvirksomheder. Tal for USA er baseret på relativt få observationer. Kilde: Global Entrepreneurship Monitor, ”Denmark 2004 National Report”, 2005 og Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2004, baseret på data fra Bureau van Dijk (Orbis). Der er påbegyndt en benchmarking af området, som via et indeks måler dels resulta- terne (opstartsrater og antal vækstiværksættere) og dels kvaliteten af en lang række rammebetingelser  med  betydning  for  iværksættere⁸.  Relevante  rammebetingelser  er f.eks. adgangen til kapital, iværksætteruddannelse, rådgivning og kultur. Indsatsen  på  iværksætterområdet  er  koncentreret  om  fem  områder:  Skat,  finansie- ring, infrastruktur for iværksættere, juridiske og administrative forhold samt uddan- nelse og kulturpåvirkning. De væsentligste initiativer inden for det seneste år er især sket inden for områderne finansiering samt rådgivning og iværksætterkultur, jf. boks 2.7. Boks 2.7. Gennemførte og planlagte initiativer på iværksætterområdet Gennemførte initiativer Kom-i-gang-lån. Iværksæ ttere kan låne op til 500.000 kr. med statslig kaution. Etablering af iværksætterakademiet IDEA Iværksætterfonden, som skal investere i nye virksomheder i de alle  rtidligste faser. Handlingsplan for risikovillig kapital. Rådgivning og iværksætterkultur. IT-væksthus, hvor studerende, nye virksomheder m.v. kan m ø des. Erhvervssparring via etablering af såkaldte iværksætterklu bber. Planlagte initiativer ⁸www.ebst.dk/publikationer/ivaerksaettere/ivaerksaetterindeks_2004/pdf/EBS_Ivaerk_DK_3k.pdf. (Engelsk:: http://www.ebst.dk/publikationer/ivaerksaettere/entrepreneurship_index_2004/pdf/EBS_Ivaerk_GB_5k.pdf)

14 Det Nationale Reformprogram - 2005 Skattenedsættelser for vækstiværksættere. Afbureaukratisering i forbindelse med start af virksomhed. Initiativerne er beskrevet nærmere i  bilag 2.3. 2.4. Uddannelse Boks 2.8 EU-retningslinier: Uddannelse Medlemsstaterne skal overordnet set udvide og forbedre investering i menneskelig kapital og til- passe uddannelsessystemerne til nye kompetencekrav. Mere specifikt skal der bl.a. sikres en be- tydelig reduktion af antallet af elever, der forlader skolen tidligt, effektive strategier til livslang læ- ring, der er åbne for alle i henhold til de på europæisk plan indgåede aftaler, forøgelse og sikring af tiltræknin gskraft, åbenhed og kvalitetsnormer for uddannelse, udvidelse af udbud og sikring af flek- sible læringsforløb samt mu  lighed for mobilitet. (…) (retning slinie nr. 23-24). Anm.: Retningslinierne for uddannelse er en del af retningslinierne for beskæftigelse som beskrevet i afsnit 5. Danmark  har  en  af  verdens  dyreste  grundskoler.  I  2002  blev  der  afsat  8,5  pct.  af BNP til uddannelse, hvilket er langt over gennemsnittet i EU, jf. tabel 2.1. Internatio- nale sammenligninger af elevernes faglige præstationer viser imidlertid, at resultaterne ikke står mål med den økonomiske indsats, særligt i centrale fag som dansk, matema- tik og naturfag. Tabel 2.1 Samlede udgifter til uddannelse i pct. af BNP 1999-2002 1999 2000 2001 2002 Danmark 8,1 8,4 8,5 8,5 EU15 5,0 4,9 5,1 5,2 Anm.: ”Uddannelse” indeholder grundskole, ungdomsuddannelse samt de videregående uddannelser. Udgifter til uddannelsesstøtte medregnes også. Kilde: Eurostat. Fagligheden  i  folkeskolen  skal  derfor  forbedres  -  blandt  andet  gennem  en  styrket danskundervisning med flere timer i 1.-3. klasse, en styrkelse af det faglige niveau i matematik og naturfag samt en national handlingsplan for læsning. Evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen skal øges, og der vil blive indført obligatoriske test på flere klassetrin i centrale fag.   Herudover skal lærernes grund- og efteruddannelse styrkes. Der skal ske en speciali- sering i undervisningen i de centrale fag dansk og matematik. Antallet af linjefag på uddannelsen skal reduceres, og naturfag i læreruddannelsen skal styrkes. Det langsig- tede mål er, at lærerne – for så vidt angår de centrale fag – kun skal undervise i deres linjefag.   Udover  et  godt fundament fra  folkeskolen  er  en  ungdomsuddannelse  en  væsentlig forudsætning for, at den enkelte livet igennem kan tilpasse sig arbejdsmarkedets krav om løbende at tilegne sig ny viden og nye færdigheder. Unge, som ikke gennemfører

Det Nationale Reformprogram · 2005 15 en ungdomsuddannelse, har større risiko for ledighed og et voksenliv i kanten af ar- bejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemfø- re en ungdomsuddannelse, når de har afsluttet folkeskolen, og andelen der gennem- fører en videregående uddannelse skal øges fra i dag at udgøre 42 pct. til at udgøre 50 pct. i 2015, jf. tabel 2.2 . Tabel 2.2. Uddannelsesmål, andel af en årgang der gennemfører udda nnelsen I dag Mål 2010 Mål 2015 Ungdomsuddannelser 78 85 95 Videregående uddannelser 42 45 50 For at nå disse mål er der blandt andet fra august 2005 indført en ny gymnasiereform. Denne reform lægger op til, at fagene i højere grad end tidligere skal være sammen- sat, så de kan understøtte hinanden. Samspil mellem fagene vil, alt andet lige, give en mere sammenhængende viden. Målbeskrivelserne for de enkelte fag er ændret, så fo- kus nu er på elevens kompetence.   Herudover er der planlagt og igangsat en lang række initiativer, hvoraf kan nævnes: målretning af 10. klasse, nye veje til de grundlæggende erhvervsuddannelser, indfø- relse  af  mesterlære,  styrkelse  af  erhvervsakademier,  etablering  af  stærke  og  fagligt brede  centre  for  mellemlange  videregående  uddannelser,  indførelse  af  University College,  øget  fleksibilitet  i  de  erhvervsrettede  voksen-  og  efteruddannelser  med blandt andet indførelse af kompetencebeskrivelse i uddannelserne og handlingsplan for it i folkeskolen jf. nærmere beskrivelse i bilag 2.4. En politisk aftale fra november 2002 sikrer stabile rammer for universiteternes udvik- ling. Universiteterne er blevet selvejende institutioner med bestyrelser med eksternt flertal,  ekstern  bestyrelsesformand  og  ansatte  ledere.  Nye  udviklingskontrakter  for universiteterne for 2005 afspejler desuden, at de skal udvikle ny viden og teknologi til erhvervslivet  og  det  øvrige  samfund  samt  sikre  virksomhederne  højtuddannet  ar- bejdskraft på højt internationalt niveau.   Universiteter, der yder en ekstra indsats og får uddannet mange bachelorer og kandi- dater, belønnes med en særlig bonus for hver studerende, der fuldfører. Universite- terne belønnes for at mindske frafaldet og for at få de studerende hurtigere igennem deres uddannelse. Det kan f.eks. ske ved forbedrede studiemiljøer og målrettet vej- ledning.   Alle  universitetsuddannelser  skal  nu  indpasses  i  en  bachelor-  og  kandidatstruktur med stor fleksibilitet og sammenhæng. De specifikke adgangskrav forenkles og skær- pes, så der skabes større sammenhæng mellem udgangsniveau på de gymnasiale ud- dannelser og indgangsniveauet på universiteterne.

16 Det Nationale Reformprogram - 2005 I 2006 etableres en friplads- og stipendieordning for de bedste udenlandske stude- rende på universiteterne med henblik på at kunne tiltrække højt kvalificerede stude- rende fra udlandet til relevante uddannelser. Initiativer på europæisk plan kan, lige som de nationale tiltag, være med til at styrke uddannelserne og de studerendes mobilitet. Den åbne koordinationsmetode er i den sammenhæng et vigtigt instrument, der primært anvendes i forhold til gennemførel- sen  af  arbejdsprogrammet  ”Uddannelse  og  Erhvervsuddannelse  2010”⁹.  Danmark støtter endvidere fuldt ud Bologna¹⁰- og Københavnerprocesserne¹¹, jf. også afsnit 5. Regeringens initiativer i forhold til den direkte arbejdsmarkedsrelaterede uddannel- sesindsats er ligeledes beskrevet i afsnit 5. Det er regeringens målsætning, at der skal ske et markant løft i voksen- og efteruddannelsesindsatsen. ⁹Arbejdsprogrammet ”Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010” er rammen om EU's indsats på uddannelsesområ- det, hvor følgende tre målsætninger er opstillet: at forbedre kvalitet og effektivitet i de europæiske uddannelsessyste- mer, at lette adgangen for alle til uddannelse og erhvervsuddannelse samt at gøre uddannelses- og erhvervsuddannel- sessystemerne åbne for den videre verden. Rådet og Kommissionen vil i februar 2006 vedtage den 2. statusrapport over fremskridt i forhold til målene. 10 Bologna-processen, der ikke er en fællesskabsproces men en mellemstatslig proces, tager sigte på at styrke kvalitet, gennemsigtighed, gensidig anerkendelse og mobilitet inden for de videregående uddannelsers område. 11 På  erhvervsuddannelsesområdet  blev  der  under  det  danske  EU-formandskab  etableret  et  forstærket  europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse, den såkaldte Københavner-proces. Dette samarbejde, der aktivt inddrager ar- bejdsmarkedets parter, tager ligeledes sigte på at styrke kvalitet, gennemsigtighed, gensidig anerkendelse og mobilitet.

Det Nationale Reformprogram · 2005 17 3. Effektiv konkurrence og det indre marked Konkurrencen er i de senere år forbedret i Danmark. Antallet af brancher med konkurrencepro- blemer er siden 2001 faldet med 17 pct., og reguleringen af produktmarkederne er nedbragt. Imid- lertid er de danske nettopriser er fortsat omkring 5 pct. højere end i andre EU-lande. Konkurrence- loven bliver løbende ændret for at fremme konkurrencen mest muligt. En tværministeriel arbejds- gruppe har analyseret hvilke områder, der har unødvendig regulering, og hvor det således er muligt at lempe de administrative byrder. Hovedudfordringerne i de kommende år er: Fortsat at styrke konkurrencen, således at antallet af brancher med konkurrenceproblemer hal- veres inden 2010, og de danske nettopriser bringes nærmere på niveauet i andre lande. At implementere målsætningen om, at virksomhedernes administrative omkostninger skal falde år for år og være reduceret med op til 25 pct. i 2010 i forhold til 2001. Fortsat at sikre, at indre markeds direktiverne bliver implementeret. I samarbejde med Tyskland at få igangsat etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt. 3.1. Bedre konkurrence Boks 3.1. EU-retningslinier: Konkurrenceprægede markeder Medlemsstaterne bør prioritere at fjerne de reguleringsmæssige barrierer, handelshindringer og andre barrierer, der hindrer konkurrence, At sikre en mere effektiv håndhævelse af konkurrencepo- litikken og endelig må konkurrence- og reguleringsmyndighederne foretage en selektiv markeds- og regelscreening for at identificere og fjerne hindringer for konkurrence og markedsadgang (…) (retningslinie nr. 13). En række indikatorer (se tabel 3.1 og tabel 3.2) viser, at konkurrencen på vare- og tje- nestemarkederne generelt er blevet forbedret i de senere år. Styrkelsen er sket både i Danmark  og  i  udlandet.  Den  styrkede  udenlandske  konkurrence  er  en  fordel  for dansk  økonomi,  idet  den forbedrede  konkurrencesituation  fører til  øget  vækst  hos samhandelspartnere.   For at kunne vurdere om konkurrencen bliver forbedret tilstrækkeligt og for at få en indikation af, om de iværksatte initiativer bærer frugt, har regeringen i 2004 opstillet en række delmål, herunder at: antallet af brancher med konkurrenceproblemer skal halveres inden 2010. danske forbrugere skal ikke betale højere nettopriser for de samme produkter end forbrugerne i sammenlignelige europæiske lande. i 2010 skal der være færre områder, hvor offentlig regulering er med til at hæmme konkurrencen.  

18 Det Nationale Reformprogram - 2005 Halvering  af  antallet  af  brancher  med  konkurrenceproblemer  med  udgangspunkt  i 2001 indebærer, at antallet skal reduceres fra 64 til 32 i 2010. I 2005 blev antallet af brancher med konkurrenceproblemer opgjort til 53 – noget over målet på 32, jf. tabel 3.1. En liste over brancher med konkurrenceproblemer er gengivet i bilag 3.1. Lidt over halvdelen af brancherne findes inden for tjenesteydelseserhvervene.   Tabel 3.1. Antallet af brancher med konkurrenceproblemer 2001 2003 2004 2005 Antal udpegede brancher 64 60 56 53 Anm. Konkurrencestyrelsen identificerer brancher med konkurrenceproblemer ud fra et sæt af konkurrencein- dikatorer sammenholdt med styrelsens subjektive vurdering af konkurrencen i den givne branche. Desuden indgår en bagatelgrænse. Kriterierne for udpegelsen er gennemgået i bilag 3.1. Kilde: Konkurrencestyrelsen. Konkurrencestyrelsen har over en årrække årligt opgjort prisniveauet og sammenlignet de  danske  nettoforbrugerpriser  i  forhold  til  priserne  i  EU9-landene¹².  Prisniveauet sammenlignet med andre lande påvirkes af forskelle i konjunkturafledte prisstignin- ger og valutakursudsving, men et vedvarende højt prisniveau kan skyldes svag kon- kurrence på vare- og tjenestemarkederne, dels som følge af høje avancer, og dels for- di svag konkurrence kan bidrage til et højt lønniveau, såkaldt lønpræmie. Den seneste opgørelse viser, at de danske nettopriser i 2004 var 6 pct. højere end gennemsnittet for EU9, jf. tabel 3.2. Priserne mellem landene varierer mindre end i 1990’erne, om end der stadig er betydelige prisforskelle i EU9. Jf. bilag 3.2 for en uddybning af prisforskellene. Det relative prisniveau har de seneste år ligget stabilt på trods af, at konkurrencelo- ven  er  strammet,  og  at  flere  områder  af  økonomien  er  blevet  liberaliseret.  En  vis stigning i det relative prisniveau siden 2002 kan blandt andet tilskrives stigningen i euroens kurs overfor det britiske pund, hvilket ses afspejlet i faldet i det relative pris- niveau i Storbritannien. 12 De 9 lande er Danmark, Sverige, UK, Tyskland, Nederlandene, Finland, Belgien, Italien og Frankrig. Udgangs- punktet for at beregne nettoprisindeksene er Eurostats priser fra det såkaldte PPP-samarbejde, som har stået på i over 30 år og omfatter en lang række lande. Prisoplysningerne er behæftet med en vis usikkerhed.