ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

 

14. marts 2006

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr.   10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk

 

Folketingets Erhvervsudvalg

 

 

 

 

Til udvalgets orientering fremsender jeg vedlagt i 70 eksemplarer særudgave af rapporten om Danmark som Europas førende søfartsnation. 

 

Rapporten indeholder regeringens handlingsplan for at sikre vækst og innovation i Det Blå Danmark. Rapporten indeholder samtidig et omfattende analysearbejde, der ligger til grund for handlingsplanen.  

 

Jeg vil gerne over for udvalget fremhæve målsætningerne for indsatsen om at gøre Danmark til Europas førende søfartsnation.

 

  1. Danmark skal udvikles til at være Europas mest attraktive sted at drive international kvalitetsskibsfart.

 

  1. Vækstbetingelserne, sammenhængen og konkurrencedygtigheden i hele Det Blå Danmark skal styrkes.

 

  1. Aktiviteterne med sikkerhed, sundhed og miljø på skibene skal fastholdes og styrkes, så Danmark udvikler sig som en toneangivende søfartsnation med internationalt udsyn og kvalitetsskibsfart.

 

Indsatsområderne i planen omfatter uddannelse og rekruttering, forskning, udvikling og innovation, beskatning og udviklingsfinansiering, lettelse af administrative byrder og særregler, markedsadgang, øget fokus på kvalitetsskibsfart samt nye servicetiltag i Søfartsstyrelsen.

 

Til udvalgets orientering vedlægger jeg endvidere en kortfattet oversigt over handlingsplanens forslag til initiativer.

 

Rapporten udsendes tillige til søfartserhvervet og relevante organisationer m.v.

 

Rapporten offentliggøres på Økonomi- og Erhvervsministeriets og Søfartsstyrelsens hjemmeside. Den trykte udgave forventes at foreligge ved månedsskiftet til april. Når den foreligger, vil den blive tilsendt.

 

Jeg kan endvidere oplyse, at jeg den 29. marts 2006 præsenterer handlingsplanen på en konference i Folketinget i forbindelse med den maritime uge.

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Bendt Bendtsen