Folketinget — Erhvervsudvalget
Christiansborg, den 13. marts 2006
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Invitation til besøg på Mærsk Olie og Gas-boreplatform i Nordsøen den 3. april 2006.
Formålet med besøget er at give et indblik i, hvad offshore-industrien kan byde på set fra et erhvervsmæssigt synspunkt. Offshore vil ERU-delegtionen, ud over sikkerhedsbriefing, blive vist rundt på platformen, få et foredrag om aktiviteter m.v. og vil naturligvis også få en arbejdsfrokost offshore.
Fra Mærsk Olie og Gas deltager bl.a. underdirektør Anders Würtzen.
Turen kan foretages med helikopter over én dag, med eksempelvis start i Esbjerg lufthavn kl. 8.30 om morgenen og slut i Billund eller Esbjerg lufthavn ved 16-17.00-tiden samme eftermiddag. Der kan dog arrangeres overnatning natten mellem 2. og 3. april i Esbjerg for deltagere, der ikke kan nå frem om morgenen 3. april (Folketingsbudget).
Der er max. 10 pladser for ERU-delegationen.
Tilmelding bedes foretaget på vedlagte blanket, som bedes være Charlotte Andersen, 2. udvalgssekretariat, L1-10, i hænde senest tirsdag den 21. marts 2006.
Med venlig hilsen
Finn Skriver Frandsen,
udvalgssekretær.
Erhvervsudvalget
Tilmelding til besøg på Mærsk Olie og Gas-boreplatform i Nordsøen
Mandag den 3. april 2006
Undertegnede ønsker at deltage i besøget:
JA _________
NEJ ________
                                                                           _________________________________
                                                                                                     Navn
Tilmeldingsblanketten bedes være Charlotte Andersen, 2. Udvalgssekretariat, L1-10, i hænde senest tirsdag den 21. marts 2006.