Forslag

 til

Lov om ændring af søloven, lov om Dansk Internationalt Skibsregister og lov om rettens pleje

(Digital skibsregistrering)

 

§ 1

 

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 15. juni 2004, som ændret senest ved lov nr. 599. af 24. juni 2005 foretages følgende ændringer:

 

1. I kapiteloverskriften efter § 9 ændres »Registrering i skibsregistret« til: »Kapitel 2 A Matrikulering«.

 

 

2. Efter § 27 indsættes som ny kapiteloverskrift: »Kapitel 2 B. Rettighedsregistrering«.

 

 

3. Efter § 27 indsættes i kapitel 2 B:

    »§ 28. I skibsregistret registreres ejerrettigheder, panterettigheder og brugsrettigheder samt under­pantsætning af digitale ejerpantebreve med pant i skibe. Søfarts­styrelsens øvrige registreringer vedrørende skibe er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 2 B – 2 E.

    Stk. 2. Anmeldelse af de i stk. 1 nævnte rettigheder kan ske på de af Søfartsstyrelsen udarbejdede papirblanketter, eller digitalt, med digital signatur, jf. dog § 46 a, stk. 1 og § 46 b, stk. 1. Negotiable pantebreve, der giver pant i skibe, kan dog først anmeldes i digital form, når Søfartsstyrelsen har truffet beslutning herom, jf. § 46 a, stk. 1.

   

4. § 28 bliver § 28 a.

 

5. Efter § 28 a indsættes:

     »§ 28 b. Underpant i digitale ejerpantebreve skal registreres for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om pantebrevet, og mod retsforfølgning.

     Stk. 2. Underpant efter stk. 1 og aftale eller retsforfølgning efter § 28 a, stk. 2, der skal kunne fortrænge en ikke registreret ret i et ejerpantebrev eller inden for et ejerpantebrevs ramme, skal selv være registreret og erhververen ifølge aftalen være i god tro.

Stk. 3. En panthaver med registreret underpant i et digitalt ejerpantebrev kan i god tro med sikkerhed i ejerpantebrevet og med prioritet forud for senere registrerede panterettigheder i eller inden for rammen af ejerpantebrevet og retsforfølgning udvide det sikrede gældsforhold indtil det tidspunkt, hvor meddelelse om de efterstående rettigheder er kommet frem til panthaveren.«

 

6. I § 29, stk. 2, udgår », som er omsætningspapir,«, og efter »registrering« indsættes: », medmindre pantebrevet er udstedt i digital form, jf. § 46 a.«  

 

7.  I § 31, stk. 1, indsættes efter »et skib«: »eller et ejerpantebrev med pant i et skib,«

 

8.  I § 34, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Et dokument skal endvidere afvises, hvis det ikke opfylder de krav, der er fastsat i medfør af §§ 46 a – 46 d.«

 

9. I § 34 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan udsætte en registrering, såfremt der er mistanke om, at en digital signatur har været anvendt uberettiget eller det i øvrigt skønnes, at der er behov for yderligere dokumentation.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

 

10. § 35, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

  »Pantebreve, som er udstedt i digital form, og pantebreve til statskassen og de af staten etablerede låneinstitutioner kan dog udslettes mod kvittering fra den, der er berettiget ifølge skibsregistret.«

 

11. I § 36 indsættes efter stk. 1, som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan udstede regler om en mere præcis fastsættelse af anmel­­delsestidspunktet på klokkeslæt. I så tilfælde regnes retsvirkningen af registreringen fra dette tidspunkt. Søfartsstyrelsen kan dog fastsætte regler om anmeldelsestidspunktet for dokumenter, som modtages i papirform, der afviger herfra.« 

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

 

12. § 36, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Dokumenter, der anmeldes på samme tidspunkt, betragtes ved registreringen som ligestillet. Uanset dette medfører uklarhed i adkomstforholdet, registreres doku­men­terne, men udslettes på ny, såfremt anmelderen ikke inden en af skibsregistret fastsat frist har tilvejebragt klarhed i adkomstforholdet.«

 

13. Efter § 36 indsættes:

»§ 36 a. Betaling af leje, renter og afdrag på registrerede negotiable pantebreve i digital form eller andre ydelser, opsigelser og lignende handlinger, der har hjemmel i et registreret digitalt dokument, kan, når de foretages i god tro, gyldigt ske til den, der ifølge skibsregistret er beføjet til at modtage nævnte ydelser, opsigelser og lignende.

Stk. 2. Når et registreret negotiabelt pantebrev, som er i digital form, er overdraget til eje eller pant, kan en skyldner i god tro med frigørende virkning betale forfaldne renter til overdrageren. Det samme gælder om afdrag, som efter det registrerede pantebrev skal betales til bestemt angivne tidspunkter.

                     

     § 36 b. Skyldneren ifølge et registreret, negotiabelt pantebrev i digital form eller en registreret underpantsætning i et digitalt ejerpantebrev er kun forpligtet til at betale gælden mod aflysning af pantebrevet eller underpantsætningen.

 

     § 36 c. Betaler skyldneren ifølge et registreret, negotiabelt pantebrev, som er i digital form, afdrag før forfaldstid, herunder ekstraordinære afdrag, kan skyldneren kræve pantebrevet nedlyst hermed. Betaler skyldneren efter forfaldstid afdrag, der efter det digitale pantebrev skal erlægges til bestemt angivne tidspunkter, kan skyldneren kun forlange særskilt kvittering.

Stk. 2. Er skyldforholdet ophørt, kan skyldneren forlange pantebrevet aflyst. Er skyldforholdet ændret ved aftale, modregningserklæring, dom eller opsigelse, kan skyldneren forlange dette registreret.«

 

14.  I § 37 indsættes som nyt stk. 3:

»Stk. 3. Ved overdragelse af et registreret negotiabelt pantebrev i digital form til eje eller pant gælder endvidere reglerne i § 37 a og § 37 b.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

 

15.  I § 37, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 – 3«.

 

16. Efter § 37 indsættes:

     »§ 37 a. Når et registreret, negotiabelt pantebrev, som er i digital form, er overdraget til eje eller pant af den ifølge skibsregistret berettigede, og erhververen i god tro har fået registreret overdragelsen, kan han ikke mødes med nogen af de i gældsbrevslovens § 15, stk. 1, omfattede indsigelser fra skyldneren.

     Stk. 2. Skyldneren bevarer selv over for en godtroende erhverver sine indsigelser efter gældsbrevslovens § 16. Det samme gælder for skyldnerens indsigelser efter gældsbrevslovens § 17.

 

     § 37 b. Når et registreret negotiabelt pantebrev, som er i digital form, er overdraget til eje eller pant af den ifølge skibsregistret berettigede, og erhververen i god tro har fået registreret sin ret, hindrer det ikke erhververens ret, at den, der var berettiget ifølge skibsregistret, var umyndig eller manglede ret til at råde over pantebrevet. 

 

     § 37 c. Over for den, som har fået registreret en overdragelse af et negotiabelt pantebrev, som er i digital form, til eje eller pant, kan skyldneren kun kræve modregning med fordringer på overdrageren, hvis erhververen vidste, at skyldneren havde en fordring, der kunne benyttes til modregning, og at han ville lide tab ved overdragelsen, hvis den afskar modregning.

     Stk. 2. Adgangen til at modregne fordringer, der udspringer af samme retsforhold som pantebrevsfordringen, bevares dog trods overdragelsen, medmindre andet følger af reglerne om indsigelser fra dette forhold.«

 

17. Efter § 38 indsættes som ny kapiteloverskrift:

 

»Kapitel 2C.

Registreringens foretagelse, autorisation og fuldmagter.«

 

18. Efter § 39 indsættes:

    »§ 39 a. Anmeldere, der er autoriseret efter § 39 b, kan udstede og anmelde dokumenter forsynet med anmelderens digitale signatur vedrørende rettigheder i skibe til skibsregistret. Søfartsstyrelsen kan dog begrænse autorisationens omfang til enkelte typer af dokumenter eller ekspeditioner mv.

 Stk. 2. Anmelderen skal kontrollere, at det digitale dokument hidrører fra den, der ifølge skibsregistret er berettiget til at råde over den pågældende ret, eller er udstedt med hans samtykke, og at han har forpligtet sig som anført i det digitale dokument. Det skal af anmeld­elsen fremgå, at anmelderen har foretaget denne kontrol.

     Stk. 3. Lider nogen tab som følge af anmelderens virksomhed som anmelder, har skadelidte ret til erstatning fra anmelderen efter dansk rets almindelige regler.

     Stk. 4. Erstatning for tab, som staten har betalt i medfør af § 46, kan kræves erstattet af anmelderen, hvis dokumentet, der giver anledning til tabet, er anmeldt af anmelderen i henhold til stk. 1.

     Stk. 5. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skibsregistret i forbindelse med registrering i henhold til stk. 1, skal sende meddelelse til den, der ifølge registret er berettiget til at disponere over den pågældende rettighed.

 

     § 39 b. Autorisation som anmelder meddeles af Søfartsstyrelsen.

    Stk. 2. Autorisation kan meddeles til:

a)      virksomheder, der i henhold til § 7 i lov om finansiel virksomhed har tilladelse som pengeinstitut,

b)      personer, der i henhold til § 119 i retsplejeloven er beskikket som advokat.

    Stk. 3. Autorisation som anmelder kan endvidere meddeles til personer og virksomheder, der her i landet udøver aktiviteter af den i stk. 2 omhandlede art i henhold til EF-traktatens regler om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser.

    Stk. 4. Den, der ansøger om autorisation som anmelder, skal gøre det antageligt, at den pågældende vil kunne udøve virksomheden forsvarligt.

    Stk. 5. Ansøgeren skal endvidere stille betryggende sikkerhed for pengekrav, som måtte opstå som følge af dennes virksomhed som anmelder, jf. § 39 a, stk. 3 og 4. Søfartsstyrelsen kan bestemme, at en ansøger opfylder kravet om sikkerhedsstillelse ved at opfylde krav, der stilles i anden lovgivning.

Stk. 6. Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler om udformning og indhold af ansøgninger om autorisation som anmelder og om betingelserne for at opnå autorisation, om sikkerhedsstillelsens størrelse, art og tidsmæssige udstrækning, og om hvilke vilkår der kan knyttes til en autorisation.

Stk. 7. Autorisation som anmelder kan meddeles til andre personer end de i stk.2 og 3 nævnte, som opfylder betingelserne i stk. 4 og 5, og som

1) ikke er umyndige, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,

2) ikke har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs,

3) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås gæld i størrelsesordenen 50.000 og derover, og

4) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen som autoriseret anmelder.

   Stk. 8. Autorisation som anmelder kan ud over de i tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3 meddeles til aktieselskaber og anpartsselskaber, som er registreret i Erhvervs og Selskabsstyrelsen, og som opfylder betingelserne i stk. 4 og 5. Det er endvidere en betingelse for meddelelse af autorisation, at direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i stk. 7, nr. 1, og at direktørerne og alle bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i stk. 7, nr. 2-4. Der kan under samme betingelser meddeles autorisation til andre selskaber, foreninger, fonde og lignende, der er hjemmehørende her i landet.

   Stk. 9. Indtræder der nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, skal selskabet mv. inden 14 dage anmelde dette til skibsregistret, der herefter afgør, om autorisationen kan opretholdes.

   Stk. 10. Autorisation kan kun meddeles, hvis personer med bestemmende indflydelse over selskabet m.v. opfylder betingelserne i stk. 7, nr. 4.

 

     § 39 c. En autorisation kan tilbagekaldes, hvis anmelderen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen eller af loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven. Det samme gælder, hvis der er særlig grund til at antage, at anmelderen ikke vil udøve virksomheden på forsvarlig måde.

   Stk. 2. En autorisation skal tilbagekaldes, hvis autorisationsindehaveren ikke opfylder det i § 39 b, stk. 2, nævnte vilkår om tilladelse eller beskikkelse, hvis det i § 39 b, stk. 3, nævnte grundlag for autorisationen bortfalder, eller hvis autorisationsindehaveren ikke opfylder det i § 39 b, stk. 5, nævnte vilkår om sikkerhedsstillelse.

   Stk. 3. En autorisation bortfalder, hvis anmelderen dør, kommer under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs.

 

     § 39 d. Den, der er berettiget til at råde over eller erklære sig om en ret over et bestemt skib, kan efter reglerne i stk. 2 samt de regler, der fastsættes i medfør af stk. 3 give en anden person fuldmagt til at udstede og anmelde dokumenter vedrørende den pågældende ret til registrering, herunder afgive erklæringer vedrørende skibet. Fuldmagten skal indsendes til skibsregistret elektronisk eller på papir. Fuldmagten kan indsendes, inden den pågæld­ende er berettiget til at råde.

     Stk. 2. Er fuldmagten ikke registreret inden modtagelsen af et dokument, der anmeldes til registrering på grundlag af fuldmagten, giver skibsregistret fuldmagtshaver en frist på 7 dage til indsendelse af fuldmagten.

     Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om udformningen og indholdet af fuldmagter, der skal indsendes til skibsregistret, herunder at fuldmagten skal indeholde oplysning om person- eller virksomhedsnummer for fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver, og at papir­fuldmagter skal være oprettet således, at de kan aflæses maskinelt, samt om en længste gyldighedsperiode for fuldmagter. Søfartsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om skibsregistrets adgang til på begæring at forlænge fristen i stk. 2 og om, at skibsregistret i forbindelse med registrering efter stk. 1 skal sende meddelelse til den, der ifølge registret er berettiget til at disponere over den pågældende rettighed.«

 

19. Efter § 40 indsættes som ny kapiteloverskrift: »Kapitel 2D. Præklusion, retsmidler m.v.«

 

20. Efter § 42 udgår overskriften »Retsmidler«.

21. I § 45, stk. 1, ændres ”anmeldelsesdato” til: ”anmeldelsestidspunkt”.

 

22. I § 46 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Er der af statskassen ydet erstatning i medfør af stk. 1, som følge af misbrug af en digital signatur, jf. § 46 c, kan staten gøre regres mod certifikatindehaveren, med­mindre denne godtgør at have iagttaget de ved udstedelsen af certifikatet fastsatte sikkerhedskrav. Om regres i andre tilfælde gælder dansk rets almindelige regler.«

 

23.  Efter § 46 indsættes som nyt kapitel:

 

»Kapitel 2 E. Digital skibsregistrering

 

§ 46 a. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, at negotiable pantebreve, der giver pant i et skib skal udstedes i digital form for at kunne registreres i skibsregistret.

Stk. 2. Bestemmelserne i gældsbrevslovens kapitel II finder ikke anvendelse på registrerede, negotiable gældsbreve i digital form med pant i skib, jfr. dog § 37 a.

    

§ 46 b. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, at andre dokumenter end de i § 46 a nævnte, som anmeldes til registrering, samt øvrige dokumenter, som sendes til eller fra skibsregistret, kan eller skal være digitale.

     Stk. 2. Bestemmelserne i gældsbrevslovens kapitel III finder anvendelse på registrerede digitale gældsbreve, der giver pant i skibe, hvori der er indføjet ordene ”ikke til ordre” eller tilsvarende forbehold, samt på registrerede, digitale skadesløsbreve, der giver pant i skibe, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Reglerne i gældsbrevslovens § 31, stk. 1-4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af registrerede digitale gældsbreve med pant i skib.

 

§ 46 c. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om digitale dokumenter, der anvendes i forbindelse med registrering i skibsregistret, herunder at disse skal være i en bestemt struktureret form, og at der skal anvendes bestemte digitale systemer.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispen­sere fra krav, fastsat i medfør af stk. 1.

 

§ 46 d. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, at dokumenter, som anmeldes til registrering, samt øvrige dokumenter, som sendes digitalt til eller fra skibsregistret, skal være forsynet med digital signatur.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte nærmere regler om de tekniske krav til dokumenter og digitale signaturer, herunder krav om, at indehaveren skal underkaste sig særlige vilkår for beskyttelsen af signaturen mv.«

 

24. I kapiteloversigten efter § 46 c ændres »3. Kapitel« til: »Kapitel 2 F«.

 

25. Efter § 50 f indsættes i overskriften før »Søpanteret og andre rettigheder i skib«: »3. Kapitel«

 

 

§ 2

 

 I lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 11. april 1997, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

 

1. § 12, 1 pkt., affattes således:

»1) i hvilket omfang bestemmelserne i søloven om skibsregistrering samt bestemmelser fastsat i medfør heraf skal finde anvendelse på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,«

 

§ 3

 

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og senest ved lov nr. 1399 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 478, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

  ”I de i stk. 1, nr. 6, nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse endvidere foretages hos den, der har forpligtet sig ved et digitalt pantebrev, der er eller har været registreret i skibsregistret.”

 

2. I § 488, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

  ”Ved digitale pantebreve, der er eller har været registreret i skibsregistret, skal anmodningen i stedet indeholde en præcis henvisning til dokumentet i skibsregistret.”

 

§ 4

 

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på et senere tidspunkt.

 

§ 5

 

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for skibe hjemmehørende på Grønland med de afvigelser, som de særlige grøn­landske forhold tilsiger.

 

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

 

1.1 Baggrund og formål med lovforslaget

 

Formålet med lovforslaget er at skabe mulighed for digital, papirløs skibs­regis­trering. Lovforslaget udgør dermed et bidrag til regeringens målsætning om at etablere en digital forvaltning. Digitalisering af skibsregistreringen vil udgøre en effektivisering såvel for skibsregistrets brugerkreds, dvs. de maritime erhverv, advokater samt finansielle virksomheder. Som et resultat vil papir­anmeldelser kunne undgås, og der bliver mulighed for hurtigere sagsbehandling og registrering. Lovforslaget tilsigter således at reducere de administrative byrder for erhvervslivet.

 

1.2 Hovedpunkter

 

Lovforslaget sigter mod, at der kan ske digital anmeldelse af matrikulære oplysninger (f.eks. oplysninger om skibets navn og hjemsted) samt ejer- og panterettigheder i skibe, og at anmeldelserne kan underskrives med digital signatur. Søfartsstyrelsen kan ifølge lovforslaget fastsætte regler om, at retsvirkningstidspunktet for anmeldelse til skibsregistret ændres. Dokumenter skal ikke længere anses som anmeldt på den dag, hvor de inden kl. 14 er modtaget i dagbogen, men på et bestemt klokkeslæt. Hermed sker der en løbende registrering af dokumenter, hvilket kan smidiggøre f.eks. skibshandler. Endelig giver lovforslaget hjemmel til, at Søfartsstyrelsen kan autorisere virksomheder til at udføre udvalgte opgaver, ligesom anmeldelse af digitale dokumenter kan ske ved fuldmagt.

 

1.3 Gradvis indførelse af digitale anmeldelser og dokumenter

 

Borgernes mulighed for at kunne anmelde matrikulære oplysninger og ejer- og panterettigheder vil foregå i to trin. Matrikulære ændringer, skøder og simple pantebreve vil kunne anmeldes digitalt allerede ved lovens ikrafttræden. Der vil blive givet valgfrihed til at anmelde enten digitalt eller på papir.

 

Efter en bestemt dato, når skibsregistrets brugere er blevet vant til digitale anmeldelser, og skibsregistret har indhøstet erfaring med de elektroniske dokumenter, vil det blive gjort obligatorisk at anmelde de negotiable pantebreve digitalt. Fra denne dato vil der kun kunne registreres negotiable pantebreve digitalt. Eksisterende negotiable pantebreve bevarer (dog) deres gyldighed, men skal konverteres til digitale negotiable pantebreve ved debitorskifte, forhøjelser af pantesummen eller inddragelse af nyt skib under pantet. Fra samme dag vil også alle øvrige anmeldelser kun kunne foretages digitalt.

 

Der vil dog fortsat være en mulighed for, at enkelte papirdokumenter kan indlægges af skibsregistret. Her tænkes især på adkomstdokumenter fra udenlandsk ejer til dansk reder. Ordningen med at acceptere enkelte papirdokumenter svarer stort set til Justitsministeriets tinglysningsudvalgs anbefalinger vedrørende digital tinglysning i betænkning nr. 1471, 2006, herefter kaldet Tinglysningsudvalget..    

 

1.4 Hovedlinier i lovforberedelsen

 

I perioden primo januar – ultimo juni 2004 gennemførte Søfartsstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde Projekt Digital Skibsregistrering. Projektet havde til formål at undersøge mulighederne for at digitalisere skibsregistreringen, herunder muligheden for at digitalisere skøder og pantebreve. Projektet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om regelforenkling og administrative lettelser for borgeren.

 

Konklusionen på projektet var, at det er muligt at digitalisere skibsregistreringen, og at det ville kunne medføre effektiviseringer såvel i Søfartsstyrelsen som for skibsregistrets kunder. Baggrunden herfor er, at det primært er professionelle aktører, som anmelder dokumenter og blanketter til registrering i skibsregistret. Denne gruppe anvender informationsteknologi i vid udstrækning og er positive over for digitale indberetningsløsninger og øget anvendelse af informationsteknologi. På baggrund af projektet besluttede Søfartsstyrelsen at arbejde videre med en model, der indebærer en fuld digital og papirløs skibsregistrering. Det blev samtidig besluttet, at denne model skulle indføres gradvist.

 

De centrale bestemmelser i lovforslaget vedrørende registrering af rettigheder i skibe følger samme hovedprincipper som de tilsvarende bestemmelser om tinglysning af rettigheder over fast ejendom.

 

Skibsregistrering afviger imidlertid fra tinglysning, bl.a. fordi skibsregistret ikke kun registrerer rettigheder i skibe, men også foretager matrikulering af skibe. I modsætning til fast ejendom kan skibe desuden skifte nationalitet, hvilket nødvendiggør tæt kontakt med udenlandske rederier og værfter m.v., der indtil videre ikke har muligheder for at registrere digitalt med digital signatur. De løsninger, som er valgt, afviger derfor på nogle punkter fra dem, som er valgt vedrørende tinglysning.

 

Digitaliseringen af skibsregistreringen indebærer, at en række regler om indsigelser og rettighedsfortabelse, der hidtil har været indeholdt i gældsbrevloven, nu bliver reguleret i søloven. Hensigten er at fastholde den hidtidige retsstilling, dog med den modifikation, at hvor man tidligere for at opnå beskyttelse mod tredjemand skulle have negotiable dokumenter i hænde eller ved simple fordringer foretage denunciation til skyldneren, skal der nu foretages registrering i skibsregistret.

 

Indførslen af papirløs skibsregistrering vil ske gradvist i takt med, at de nye tekniske løsninger kommer på plads. Det medfører, at der i en periode lovgivningsmæssigt skal tages højde for både papirbaseret registrering og digital registrering. Der er ikke lagt op til, at der skal ske en tvangsmæssig konvertering af eksisterende pantebreve. I stedet vil pantebrevene skulle dematerialiseres i forbindelse med, at der sker forhøjelser af pantesummen, debitorskifte, eller der inddrages nye skibe under pantet.

 

Lovforslagets udformning skal ses i lyset af, at der på skibsregistreringsområdet er tradition for, at den detaljerede regelfastsættelse i vidt omfang finder sted på bekendtgørelses-niveau.

 

2. Lovforslagets indhold samt beskrivelse af gældende ordning

 

2.1 Gældende regler for skibsregistrering

De gældende regler om matrikulering og registrering af rettigheder i skibe er stort set ikke ændret indholdsmæssigt siden de oprindelige regler i lov nr. 93 af 29. marts 1957 om skibsregistrering. Reglerne om rettighedsregistrering har stor lighed med reglerne for tinglysning af fast ejendom.

 

Skibsregistret fører følgende registre:

-        Skibsregistret (DAS)

-        Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

-        Fartøjsfortegnelsen (FTJ)

 

I januar 2006 var bestanden af skibe i de forskellige registre:

	DAS	DIS	FTJ	I alt
Passagerskib	141	22	36	199
Lastskib over 3000 BT	0	183	0	183
Lastskib mellem 500 og 3000 BT	19	150	0	169
Lastskib mellem 300 og 500 BT	22	30	0	52
Lastskib under 300 BT	987	89	383	1.468
Fiskeskib over 20 BT	755	0	0	755
Fiskeskib under 20 BT	1.049	0	2.278	3.327
Andre skibe, herunder fritidsfartøjer	6.014	15	118	6.147
Total	8.987	489	2.815	12.300

 

Skibsregistret varetager følgende opgaver:

-        Registrering af matrikeloplysninger (oplysninger om selve skibet, herunder identifi­kation, anvendelse m.v.)

-        Registrering af rettigheder (skøder, pantebreve, udlæg m.v.)

-        Udstedelse af nationalitetsbeviser

-        Reservation af skibsnavne.

 

De dokumenter, der indsendes til skibsregistret, registreres i dagbogen. Herefter foretages prøvelsen, som er den centrale aktivitet i skibsregistret. Ved prøvelsen gennemgås de indsendte blanketter – det være sig adkomstdokumenter og pantebreve m.v. - og den vedlagte dokumentation. Såfremt lovgivningens krav er opfyldt, bliver det anmeldte registreret og retstillingen sikres.

 

Skibsregistrets brugere er overvejende professionelle aktører. Brugerinterviews har vist, at selv i de tilfælde, hvor privatpersoner indsender dokumenter eller blanketter til registrering, benytter disse ofte mæglere, finansieringsinstitutter eller fiskeri­konsulenter til at hjælpe med at udfylde papirer. Analysen under Projekt Digital Skibsregistrering viste, at det er en udbredt opfattelse i de berørte branche- og interesseorganisationer, at anmeldelserne til skibsregistret udføres af rutinerede IT-brugere. Det bemærkes i denne forbindelse, at skibe under 5 BT ikke kan registreres i skibsregistret, ligesom der ikke i skibsregistret kan registreres pant eller andre rettigheder i fartøjer under 5 BT.

 

 

2.2 Lovforslagets struktur og kapitelinddeling

 

Det foreslås, at der indføres nye kapiteloverskrifter i søloven, således at der fremkommer en mere klar adskillelse af matrikulering og den egentlige rettighedsregistrering. For så vidt angår fast ejendom er matrikulering og rettighedsregistrering hjemmehørende i forskellige ministerier, og tinglysningsloven beskæftiger sig som hovedregel ikke med matrikuleringsforhold for fast ejendom. Skibsregistret derimod fungerer både som matrikulerings- og tinglysningskontor.

 

Den nye kapitelinddeling vil bl.a. gøre det tydeligere, at ansvarsbestemmelserne i § 45 vedrører rettighedsregistrering og ikke matrikulering, i overensstemmelse med gældende praksis. Sker der fejl ved registrering af matrikeloplysninger, er det dansk lovgivnings almindelige ansvarsregler som finder anvendelse.

 

2.3 Lovforslagets indhold

 

2.3.1 Overgang til digital anmeldelse

I dag kan enhver indsende dokumenter og anmeldelser til skibsregistret. Der stilles således ikke krav om, at dokumenter, der udfærdiges i forbindelse med f.eks. en overdragelse af et skib, skal være udfærdiget af en advokat eller et pengeinstitut. Dette forhold ændres ikke ved lovforslaget. Efterhånden som skibsregistreringen digitaliseres, forudsætter anmeldelse af dokumenter til skibsregistret dog, at anmelderen benytter digital signatur.

 

Det er hensigten at gennemføre overgangen til digital skibsregistrering gradvis. I en overgangsperiode vil det være muligt at foretage anmeldelsen digitalt eller lade anmeldelsen ske på sædvanlig vis, dvs. i papirformat. Efter denne overgangsperiode er det dog hensigten at gøre den digitale indberetning obligatorisk. Muligheden for at anmelde digitalt vil i begyndelsen kun gælde for matrikulære anmeldelser, skøder og simple pantebreve. I takt med den fortsatte udbredelse af informationsteknologi og de indhøstede erfaringer vil Søfartsstyrelsen beslutte, at negotiable dokumenter efter en bestemt dato skal anmeldes digitalt. Fra samme dato skal alle andre anmeldelser også kun foretages digitalt. Der vil dog efter lovforslaget også efter denne dato være en mulighed for, at særlige papirdokumenter kan indsendes på papir, hvorefter de vil blive indlagt digitalt af skibsregistrets medarbejdere.

 

På enkelte andre lovområder er der allerede i dag hjemmel til at gøre det obligatorisk at kommunikere digitalt med offentlige myndigheder. Her er der ligesom på skibsregistreringsområdet typisk også tale om en overvejende professionel brugerkreds. Det fremgår således af aktieselskabslovens § 154, stk. 4, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelser og registrering af oplysninger om selskaber skal ske digitalt.

 

2.3.2 Digitale negotiable pantebreve

Ved pantsætning af skibe anvendes i dag såvel negotiable som ikke-negotiable pantebreve. For de negotiable pantebreves vedkommende er visse retsvirkninger knyttet til ihændehavelsen af selve det fysiske dokument. Der er i dag ikke nogen forpligtelse for kreditor til at registrere transporten af pantebrevet til en ny kreditor. Den nye kreditors rettigheder vil fremgå af ihændehavelsen af pantebrevet med den efterfølgende transport.

 

Hvor det i dag ikke er nødvendigt at registrere en overdragelse af et negotiabelt pantebrev, bliver det efter de nye regler nødvendigt som sikringsakt. Når et dokument kun eksisterer ”digitalt”, er en registrering af en efterfølgende transport nødvendig for at sikre sig mod retsforfølgning og andre aftaleerhververe, samt for at sikre skyldneren en mulighed for at kunne betale til rette kreditor med befriende virkning.

 

Overgangen til digitale negotiable pantebreve vil ske på en bestemt dato. Alle nye negotiable pantebreve med pant i skibe, udstedt efter denne dato, skal være digitale.  Eksisterende negoti­able pantebreve bevarer fortsat deres gyldighed, og de hidtil gældende regler vil finde anvendelse for disse pantebreve. Eksisterende pantebreve i papirform skal dog omdannes til digitale pantebreve i forbindelse med ejerskifte, hvor pantet forfalder, ved udvidelse af pantet (inddragelse af et andet skib under pantet) og forhøjelse af pantebrevets beløbsgrænse, hvis ændringen sker efter den ovenfor beskrevne bestemte overgangsdato.

 

Registrering af skibe vil fortsat finde sted i skibsregistret. Dette skyldes bl.a., at det er administrativt hensigtsmæssigt og mest brugervenligt, at alle former for rettighedsregistrering i skibe sker hos den samme offentlige myndighed, Søfartsstyrelsen. Også i forhold til udenlandske myndigheder, som mange skibe, rederier og skibsregistret ofte er i kontakt med, vil det fremme tilliden, såfremt registrering sker hos én myndighed.

 

2.3.3 Ændring af retsvirkningstidspunktet

I dag regnes registreringens retsvirkninger fra den dag, hvor dokumentet er anmeldt. Det svarer til de gældende regler ved tinglysning af fast ejendom. Det er hensigten i første omgang at videreføre denne ordning, således at retsvirkningstidspunktet for papir­anmeldte og digitalt anmeldte dokumenter skal regnes fra den dato, dokumentet er anmeldt.

 

En afholdt brugerundersøgelse har vist, at en del af skibsregistrets brugere ønsker, at registrering af rettigheder så vidt muligt får retsvirkning fra det klokkeslæt, hvor skibsregistret modtager anmeld­elsen. Det er en ordning, der kendes fra det norske internationale skibsregister, NIS. Det er denne ordning, der i sidste instans vil blive indført. På det tidspunkt, hvor det bestemmes, at de negotiable pantebreve og samtlige andre dokumenter skal anmeldes til skibsregistret i digital form, gør lovforslaget det muligt at fastsætte et særligt retsvirkningstidspunkt på klokkeslæt.

 

I særlige tilfælde vil det være nødvendigt - også efter overgangen til digital skibsregistrering - at modtage dokumenter i papirform. Der vil blive fastsat særlige regler for sådanne dokumenters retsvirkningstidspunkt.

 

2.3.4 Overgang til maskinel prøvelse

I dag sker prøvelsen af alle anmeldte dokumenter manuelt. I skibsregistret kontrolleres, at dokumentets eller anmeldelsens oplysninger er korrekte, samt at anmelders oplysninger ikke er i konflikt med andre registrerede rettigheder eller med gældende regler.

 

Det er målet, at prøvelsen i så vidt omfang som muligt skal ske maskinelt, og at anmelderen vil kunne få bekræftet, at det anmeldte er registreret, umiddelbart efter, at anmeldelsen er modtaget af skibsregistret. Naturligvis under forudsætning af, at der intet er til hinder for den ønskede registrering eller anmeldelse. Hvis dokumentet ikke kan registreres, vil anmelderen ligeledes modtage en meddelelse herom samt oplysning om grunden til, at dokumentet ikke kan registreres.

 

Det forventes, at prøvelsen i forhold til digitale anmeldelser vil blive mindre omfangsrig end den er i dag, allerede fordi en indledende maskinel kontrol på det tidspunkt, hvor anmelder indtaster de nødvendige oplysninger, vil kunne reducere mængden af fejl væsentligt.

 

De dele af prøvelsen, som indeholder skøn, vil det ikke være muligt at varetage maskinelt, ligesom juridiske vurderinger, f.eks. i forbindelse med komplekse pante­breve, fortsat vil skulle varetages af medarbejderne i skibsregistret.

 

2.3.5 Mulighed for autorisation til særlige opgaver

I dag varetages samtlige opgaver vedrørende skibsregistrering af skibsregistret. Lovforslaget giver hjemmel til, at private personer og virksomheder kan opnå autorisation til at anmelde dokumenter, der ikke er forsynet med den berettigedes signatur, og i denne forbindelse at udføre udvalgte opgaver, herunder dele af prøvelsen. Det forventes kun, at et mindre antal, fortrinsvis større, virksomheder, som i dag anmelder dokumenter til skibsregistret, vil søge om autorisation. Her tænkes især på banker, advokatvirksomheder, finansieringsinstitutter, samt enkelte skibsmæglere og revisionsfirmaer.

 

Der lægges ikke op til, at selve skibsregistret skal flyttes fra Søfartsstyrelsen. Det anses heller ikke for hensigtsmæssigt, at der etableres flere parallelle registre, da dette kan skabe usikkerhed omkring rettighederne og rettighedshavere. Endvidere taler hensynet til sikkerheden i omsætningen for, at det er en offentlig myndighed, der indestår for, at rettighederne er korrekt registreret. Det gælder ikke mindst, fordi mange skibshandler, herunder finansieringen af disse, foregår på tværs af landegrænserne.

 

Det objektive ansvar for falske dokumenter og fejlregistreringer påhviler fortsat staten. Staten vil imidlertid kunne søge regres hos en autoriseret anmelder efter dansk rets almindelige erstatningsprincipper for fejl begået i forbindelse med virksomheden som anmelder. Hvor den autoriserede anmelder dokumenter, der ikke er forsynet med den berettigedes digitale signatur, er anmelderen endvidere erstatningspligtig for statens udgifter i forbindelse med tab, der f.eks. er en følge af, at det digitale dokument ikke hidrører fra den, der ifølge registret er berettiget til at råde over den pågældende rettighed, eller ikke er udstedt med hans samtykke, samt i tilfælde hvor den pågældende ikke har forpligtet sig som anført i det digitale dokument.

 

Det er hensigten, at Søfartsstyrelsen skal udarbejde de nærmere betingelser for rammerne for autorisationen. Ved misbrug har Skibsregistrator hjemmel til at trække autorisationen tilbage med øjeblikkelig virkning. Endvidere kan Skibsregistrator trække autorisationen tilbage, hvis anmelder ikke lever op til de af Søfartsstyrelsen fastsatte kriterier eller på anden måde ikke lever op til autorisationsaftalen.

 

2.3.6 Fuldmagt

I praksis sker det i et vist omfang, at rettighedshavere giver fuldmagt til andre til at disponere på deres vegne. For at smidiggøre denne praksis åbnes der mulighed for at udstede og anmelde dokumenter til registrering på grundlag af en fuldmagt fra den, der er berettiget til at råde over en ret over et skib. Fuldmagtshaver vil på baggrund af en sådan fuldmagt kunne indsende dokumenter, der er forsynet med fuldmagtshavers egen digitale signatur.

 

Der indføres endvidere mulighed for, at dokumenter, der angiver at være udstedt i henhold til fuldmagt, kan blive anmeldt med en frist til indsendelse af fuldmagten. Derved åbnes en smidig adgang for hurtig registrering i tilfælde, hvor den berettigede har overladt det til en fuldmægtig at forestå registreringen, og hvor det er afgørende, at anmeldelsen sker straks – uanset at fuldmagten endnu ikke er kommet frem til skibsregistret.

 

Fuldmagterne registreres i skibsregistret. Da de registrerede fuldmagter ikke er et register over rettigheder, vil fejl i registreringen dog ikke være omfattet af bestemmelserne om objektivt ansvar efter sølovens § 45, men følge de almindelige erstatningsretlige principper.

 

Der foretages ingen selvstændig prøvelse af en fuldmagt, forinden denne registreres i fuldmagtsregistret. Prøvelse af fuldmagten finder først sted i forbindelse med prøvelsen af et dokument udstedt i henhold til den i fuldmagtsregistret registrerede fuldmagt. I denne forbindelse undersøger skibsregistret, hvorvidt fuldmagten er gyldig, herunder hvorvidt eventuelle tegningsregler er overholdt.

 

 

2.3.7 Anvendelse af digital signatur

Lovforslaget giver hjemmel til at fastsætte krav til de digitale signaturer, som skal kunne anvendes til skibsregistrering, herunder krav om at indehaverne skal underkaste sig særlige vilkår til beskyttelse af signaturen. Forslaget fastlægger derimod ikke, hvilke krav som skal stilles, eller hvilke typer af digital signatur som skal accepteres. Dette skyldes, at digitale signaturer til stadighed udvikles i såvel teknisk som sikkerhedsmæssig henseende. I takt med at nye misbrugsformer og -muligheder udvikler sig, vil det kunne blive nødvendigt at skærpe sikkerhedskravene, herunder til beskyttelsen af den digitale signatur og systemernes integritet mv. Det er Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, som besidder særlig sagkundskab føling med udviklingen på området. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings vurdering af behovet for sikkerhedsforanstaltninger mv. vil derfor blive tillagt afgørende vægt ved den løbende fastlæggelse af de sikkerheds­mæs­sige krav.

 

Ved anmeldelser, der vedrører matriklen vil det være tilstrækkeligt at stille krav om brug af en almindelig digital signatur, baseret på et OCES-certifikat eller tilsvarende standard, som måtte være generelt accepteret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. I forbindelse med registrering af ejer- og panterettigheder, hvor sikker identifikation er særligt påkrævet, kan det vise sig at være behov for et højere sikkerhedsniveau end det, som i dag er knyttet til OCES-certifikater. En sådan signatur kunne især være relevant ved anmeldelser, der repræsenterer meget store værdier. Det vil i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - dels ved gennemførelsen af digitalisering af den egentlige skibsregistrering, dels løbende i takt med den teknologiske udvikling - blive overvejet, om der er grundlag for at indføre en signatur, der indebærer højere krav til erhvervelse og beskyttelse af signaturen end den nugældende OCES signatur.

 

Det er desuden hensigten administrativt at indrette en rutine, hvorefter der ved modtagelse af anmeldelser bliver sendt besked om anmeldelsen til den, der ifølge registret er berettiget til at disponere. Beskeden vil give den berettigede mulighed for at reagere.

 

2.3.8 Offentlighed i den digitale skibsregistrering

Der forventes hverken større eller mindre offentlighed omkring de registrerede rettigheder og dokumenter i skibsregistret som følge af lovforslaget. De registrerede oplysninger er allerede i dag tilgængelige på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

 

Det vil fortsat være muligt at få en bekræftet udskrift af de registrerede oplysninger ved henvendelse til skibsregistret.

 

2.3.9 Persondatabeskyttelse

I det digitale skibsregister indgår i et vist omfang personoplysninger, der enten er knyttet til fysiske personer eller virksomheder, drevet af enkeltpersoner. Ved registrets drift vil bestemmelserne i lov om behandling af personoplysninger finde anvendelse med skibsregistret som dataansvarlig. Det bemærkes, at skibsregistret ikke behandler følsomme eller rent private personoplysninger. Oplysninger om anmeldere, der handler i deres professionelle kapacitet som f.eks. advokat, mægler eller fiskerikonsulent, anses ikke for personoplysninger. Digital skibsregistrering indebærer dermed ikke nogen risiko for krænkelse af personlig integritet eller privatliv.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, amt og kommuner

 

Lovforslaget medfører udgifter til udvikling af digital skibsregistrering i størrelsesorden 4 mio. kr. Driften af IT-systemerne er ikke medregnet. Udgift­erne til udvikling og drift afholdes inden for Søfartsstyrelsens rammer.

 

For de øvrige myndigheder, som har berøringsflader med skibsregistret, forventes lovforslaget ikke at medføre økonomiske konsekvenser af betydning. Der er tale om enkelte offentlige institutioner, der indberetter til skibsregistret. F.eks. indberetter domstolene, når der har været afholdt tvangsauktion, og kommunerne, når de har foretaget udlæg. Den digitale ind­beretning vil foregå via erhvervsportalen www.virk.dk eller Søfartsstyrelsens hjemmeside. Der kræves alene anskaffelse af digital signatur, hvorimod det ikke er nødvendigt med særligt IT-udstyr eller software for at kunne indberette digitalt.

 

4. Administrative konsekvenser for stat, amt og kommuner

 

Lovforslaget forventes på sigt at medføre administrative lettelser i form af effektiviseringer i arbejdsgangene i Søfartsstyrelsen. Den overvejende del af det manuelle ind­tast­ningsarbejde vil forsvinde og blive erstattet af brugernes digitale indberetninger. Endvidere forventes det som nævnt, at maskinel prøvelse kan erstatte dele af den kontrol, som sagsbehandlerne i dag udfører som led i skibsregistreringen.

 

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

 

Lovforslaget kan medføre mindre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, primært udgifter til anskaffelse af digital signatur for de virksomheder, der ikke i forvejen har en sådan.

 

Lovforslaget vil medføre ændrede arbejdsgange for erhvervslivet. I stedet for at udfylde papirblanketter vil der fremover skulle indberettes digitalt. Selv om det i den indledende periode kan kræve lidt tilvænning at skulle indberette på en ny måde, forventes det, at den digitale løsning vil gøre indberetningerne lettere for skibsregistrets brugere. Der er tilstræbt høj grad af brugervenlighed i udviklingen af den digitale løsning til skibsregistrering. I forbindelse med måling af administrative byrder inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets område er det vurderet, at indførelsen af papirløs skibsregistrering – når systemet til sin tid er fuldt implementeret – skønnes at medføre administrative lettelser for erhvervet i størrelsesorden 1,1 mio. kr. årligt.

 

 

6. Miljømæssige konsekvenser

 

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

 

8. Høringsparter

Et udkast til dette lovforslag blev i 2005 drøftet med de mest berørte organisationer og enkeltvirksomheder. Følgende organisationer m.v. er endvidere i 2006 blevet hørt over forslaget:

 

9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 

	Positive konsekvenser/Mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang)	Negative konsekvenser­/mer­ud­gifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskom­muner	Ingen	Udviklingsudgifter til IT samt konsulentbistand i størrelsesorden 4 mio. afholdes af Søfarts­styr­elsen.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amts­kom­muner	Forslaget forventes på sigt at medføre administrative lettelser for Søfartsstyrelsen, idet manuelt indtastningsarbejde overflødig­gøres, og kontrollen lettes.	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Lovforslaget vil begrænse er­hvervs­livets udgifter til admini­stration i forbindelse med skibs­registrering, jf. nedenfor.	Udover udgifter til anskaffelse af digital signatur, forventes lovfor­slaget ikke at medføre merud­gifter for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	I forbindelse med måling af admi­ni­strative byrder inden for Økonomi- og Erhvervsmini­ste­riets område er det vurderet, at indførelsen af papirløs skibs­registrering – når sys­temet til sin tid er fuldt implementeret – skønnes at med­føre administrative lettel­ser for erhvervet i størrel­ses­orden 1,1 mio. kr. årligt.	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Ingen	Ingen

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

 

Til nr. 1 (Kapiteloverskriften til kapitel 2 A)

Som følge af den nye struktur i lovforslagets kapitel 2 oprettes et særskilt kapitel vedr. matrikulering. §§ 10 – 27 i den gældende lov vedrører matrikulering, ikke registrering af rettigheder. Derfor foreslås det, at kapiteloverskriften efter § 9 ændres til ”Kapitel 2 A Matrikulering”.

 

Til nr. 2 (Kapitel 2 B)

Som følge af den nye struktur i lovforslagets kapitel 2 oprettes et særskilt kapitel vedrørende rettighedsregistrering, for at præcisere forskellen mellem matrikulering og registrering af rettigheder. Overskriften på dette kapitel bliver således: ”Kapitel 2B Rettighedsregistrering”.

 

Til nr. 3 (§ 28)

Bestemmelsen i stk. 1 er indsat for at tydeliggøre, at bestemmelserne i kapitel 2 B, kapitel 2 C, kapitel 2 D og kapitel 2 E kun vedrører registreringer af ejerrettigheder, panterettigheder og brugsrettigheder samt underpantsætning af digitale ejerpantebreve med pant i skibe. Søfartsstyrelsens øvrige registreringer vedrørende skibe, f.eks. matrikulære registreringer, er ikke omfattet af bestemmelserne i de nævnte kapitler. 

 

I stk. 2 slås det fast, at anmeldelse af de rettigheder, der er nævnt i stk. 1, både kan ske ved brug af Søfartsstyrelsens udarbejdede formularer, eller digitalt, ved brug af digital signatur. For negotiable pantebreve gælder imidlertid indtil videre, at disse alene kan anmeldes på papir. Når Søfartsstyrelsen, efter reglerne i § 46 a, stk. 1, eller § 46 b, stk. 1, fastsætter regler om, at dokumenterne skal være digitale, vil det ikke længere være tilladt at anmelde papirdokumenter til registrering. Der indføres således for alle andre dokumenter end negotiable pantebreve i en overgangsperiode valgfrihed imellem papirdokumenter og digitale dokumenter. For negotiable pantebreve er det derimod ikke fundet hensigtsmæssigt at give mulighed for at vælge imellem  at foretage digital anmeldelse og  anmeldelse på de traditionelle papirdokumenter. Dette skyldes at en sådan ordning, hvor der ikke vælges et fast overgangstidspunkt for overgangen til digitale dokumenter ville kunne give anledning til tvivl om, hvilke sikringsakter der er nødvendige og dermed risiko for rettighedstab

 

Til nr. 4 (§ 28 a)

Som følge af , at der er indsat en ny § 28,  ændres den gældende § 28 til § 28 a.

 

Til nr. 5 (§ 28 b)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, der giver mulighed for at stifte underpant i et ejerpantebrev med pant i et skib, hvor registrering i skibsregistret vil være den nødvendige og tilstrækkelige sikringsakt for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om ejerpantebrevet, og mod retsforfølgning.

 

En tilsvarende bestemmelse er indeholdt i Tinglysningsudvalgets betænkning om ændring af tinglysningsloven. Det er hensigten, at underpant i et ejerpantebrev, der giver pant i et skib, skal behandles på samme måde som underpant i et ejerpantebrev, der giver pant i fast ejendom.

 

Den foreslåede § 28 b skal ses i forhold til hovedregelen i sølovens § 28 a om, at alle rettigheder over et skib skal registreres for at opnå beskyttelse over for aftaler om skibet og mod retsforfølgning. Sølovens § 28 a er en pendant til den tilsvarende hovedregel i tinglysningslovens § 1.

 

Efter gældende ret giver en pantsætter ved udstedelse af et ejerpantebrev sig selv eller den, til hvem ejerpantebrevet måtte blive overdraget, panteret for et nærmere angivet beløb med eller uden personligt gældsansvar. Sikringsakten i forbindelse hermed er registrering i medfør af lovens § 28 a, stk. 1. Herefter vil ejerpantebrevet typisk blive håndpantsat til en eller flere håndpanthavere til sikkerhed for en underliggende fordring. Herved opnår den reelle kreditor på samme måde som ved anvendelse af skadesløsbreve at få pantesikkerhed for en underliggende fordring, der frit kan variere, men hvor ejerpantebrevets ramme udgør det beløbsmæssige maksimum for sikkerheden. Sikrings­akten ved håndpantsætning – eller ved en håndpanthavers (videre)overdragelse af ejerpantebrevet med tilhørende underliggende fordringer (frempantsætning) – er fysisk rådighedsberøvelse af ejerpantebrevet.

 

Ved en sekundær håndpantsætning gennemføres rådighedsberøvelsen teknisk set ved, at den sekundære håndpanthaver sender meddelelse om håndpantsætningen til den primære håndpanthaver, der herefter besidder ejerpantebrevet såvel på egne som på den sekundære håndpanthavers vegne. Meddelelsen har desuden den funktion, at den også sikrer imod, at en primær håndpanthaver i god tro foretager udvidelse af det sikrede gældsforhold med sikkerhed i ejerpantebrevet med prioritet forud for senere håndpanterettigheder, indbrudspant og retsforfølgning.

 

Som følge af den planlagte dematerialisering af pantebreve vil der imidlertid ikke længere kunne foretages rådighedsberøvelse, og ejerpantebrevet vil derfor ikke længere kunne håndpantsættes. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil rettigheder i et ejerpantebrev, der giver pant i et skib, fremover kunne stiftes ved underpant, hvor registrering vil være den nødvendige sikringsakt ved stiftelse af primære underpanterettigheder. En sekundær underpanthaver vil således fremover skulle registrere sin ret i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 til sikring mod aftaler om ejerpantebrevet og mod retsforfølgning, samt herudover give en foranstående underpanthaver meddelelse om rettigheden, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 3.

 

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indføres der således en særregel, der skal sikre, at der fortsat kan stiftes beskyttede panterettigheder i et digitalt ejerpantebrevs ramme. Rettigheder over andre pantebreve end ejerpantebreve vil skulle registreres i medfør af lovens øvrige bestemmelser herom. Overdragelse eller anden overførsel af pantebreve, der giver pant i et skib vil eksempelvis skulle registreres i medfør af reglen i sølovens § 28, stk. 1.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil en ret i form af underpant efter stk. 1 eller en aftale om eller retsforfølgning mod skibet i medfør af § 1, stk. 1, der skal fortrænge en uregistreret ret i ejerpantebrevet eller inden for ejerpantebrevets ramme, selv skulle være registreret og erhververen ifølge aftalen være i god tro.

 

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at såvel rettigheder i form af underpant i ejerpantebrevet som aftaler om eller retsforfølgning mod skibet fremover vil skulle registreres for at opnå beskyttelse. Ved en konflikt imellem eksempelvis en sekundær underpanthaver og en indbrudspanthaver vil registrering i fremtiden således være den nødvendige sikringsakt.

 

I stk. 3 foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter en panthaver med registreret underpant i et ejerpantebrev i god tro kan udvide et gældsforhold med sikkerhed i ejerpantebrevet og med prioritet forud for senere registrerede panterettigheder i eller inden for rammen af ejerpantebrevet og retsforfølgning indtil det tidspunkt, hvor meddelelse om de efterstående rettigheder er kommet frem til panthaveren. Med denne regel bevares den nugældende retstilstand, hvorefter en primær håndpanthaver (fremover en underpanthaver) ikke behøver at foretage en nærmere undersøgelse i skibsregistret for nye efterstående rettighedshavere, inden der gives tilsagn om gældsudvidelse med sikkerhed i ejerpantebrevet. Der kan således ske udvidelser af gældsforholdet med sikkerhed i ejerpantebrevet og med prioritet forud for efterstående rettighedshavere, indtil det tidspunkt, hvor den foranstående underpanthaver får meddelelse om en efterstående rettighedshaver.

 

Muligheden for udvidelse af gældsforholdet med prioritet i ejerpantebrevet ophører på det tidspunkt, hvor meddelelse om en efterstående rettighedshaver er kommet frem til den foranstående underpanthaver. Hvis dette tidspunkt ligger forud for tidspunktet for anmeldelse til registrering af den senere registrerede efterstående rettighed, vil retsvirkningen efter stk. 3 først indtræde ved det sidstnævnte tidspunkt.

 

Til nr. 6 (§ 29, stk. 2)

Det foreslås, at § 29, stk. 2, ændres således, at fritagelsen fra kravet om registrering af overdragelser ikke omfatter digitale pantebreve. De digitale pantebreve vil blive omfattet af hovedreglen i § 28 a, hvorefter der først opnås beskyttelse ved registreringen.

 

Efter de nugældende regler skal overdragelse af et negotiabelt pantebrev ikke registreres i skibsregistret. Sikringsakten for sådanne papirer er knyttet til i hænde­havelsen af det fysiske dokument. Når Søfartsstyrelsen med hjemmel i forslagets § 46 a, stk. 1, fastsætter regler om, at negotiable pantebreve med pant i et registreret skib skal udstedes i digital form, vil overdragelse af disse pantebreve kræve registrering i skibsregistret for at opnå beskyttelse over for aftaler om skibet og mod retsforfølgning fra tredjemand.

 

Det er i dag uafklaret, om sikringsakten ved overdragelse af ikke-negotiable pantebreve med pant i skib er registrering i skibsregistret eller underretning til debitor (denunciation). Med bestemmelsen i § 29, stk. 2 fastslås det, at sikringsakten ved digitale ikke-negotiable pantebreve er registrering i skibsregistret.

 

Til nr. 7 (§ 31, stk. 1)

Bestemmelsen er en konsekvens af, at rettigheder over digitale ejerpantebreve med pant i skibe skal registreres for at opnå beskyttelse mod aftaler, der indgås i god tro, og mod kreditorforfølgning.

 

Til nr. 8 (§ 34, stk. 1)

I § 34, stk. 1, foreslås indsat en bestemmelse om, at et dokument, der sendes til skibsregistret på papir, vil kunne afvises, hvis det ikke opfylder de krav, der er fastsat i medfør af forslagets §§ 46 a - d.

 

Forslaget indebærer, at skibsregistret kan afvise et papirpantebrev eller et papirdokument, efter at Søfarts­styrelsen med hjemmel i forslagets § 46 a, stk. 1 eller § 46 b, stk. 1 har bestemt, at et sådant dokument kun kan registreres i digital form. Tilsvarende vil et dokument kunne afvises, når Søfartsstyrelsen med hjemmel i forslagets § 46 d, stk. 1, har bestemt, at et dokument skal være forsynet med en digital signatur, og det ikke er det.

 

Til nr. 9 (§ 34, stk. 2)

Der foreslås indsat et nyt stk. 2, om, at Søfartsstyrelsen kan udsætte en registrering, såfremt der er mistanke om, at en digital signatur har været anvendt uberettiget, eller det i øvrigt skønnes, at der er behov for yderligere dokumentation.

 

Bestemmelsen giver Søfartsstyrelsen en udtrykkelig adgang til at udsætte en registrering i alle tilfælde, hvor er der er mistanke om, at noget kan være galt. Dette kan f.eks. være en mistanke om, at der foreligger misbrug af en digital signatur. Der er formentlig allerede i dag en sådan adgang til at sætte registreringen i bero. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt med en udtrykkelig bestemmelse herom.

 

Stk. 2 -3 i den gældende § 34 bevares og bliver herefter stk.3-4.

 

Til nr. 10 (§ 35, stk. 2, 2. pkt.)

Den foreslåede tilføjelse i § 35, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at et digitalt, negotiabelt pantebrev vil kunne udslettes på grundlag af digital kvittering fra den, der er berettiget ifølge skibsregistret, om, at gælden er indfriet. Ønsker en kreditor, der har fået transporteret et pantebrev, selv at sikre sin ret, kan dette kun ske ved registrering.

 

Den nuværende bestemmelse om, at negotiable pantebreve kun kan udslettes ved fremlæggelse af pantebrevet i kvitteret stand, er begrundet i, at der er knyttet særlige retsvirkninger til ihændehavelsen af pantebrevet og transportpåtegninger på dette. For digitale pantebreve, som er omsætningspapirer, knyttes retsvirkningerne i stedet til registrering i skibsregistret. Det foreslås derfor, at de nuværende regler kun opretholdes ved eksisterende negotiable pantebreve i papirform, herunder kræves for sådanne fortsat fremlæggelse af pantebrevet i kvitteret stand.

 

Til nr. 11 (§ 36, stk. 2)

En registrerings retsvirkninger regnes fra det tidspunkt, hvor dokumentet er indført i dagbogen i skibsregistret. Anmeldelsestidspunktet bør derfor registreres så præcist, som adminis­trative og tekniske forhold giver mulighed for. Dokumenter, der anmeldes til registrering og er indført i dagbogen i skibsregistret inden kl. 14.00, anses i dag for anmeldt denne dato.

 

Ved digital anmeldelse vil det være muligt at beregne tids­punktet som et bestemt klokkeslæt, med minutters eller sekunders præcision. Derfor foreslås indsat et nyt § 36, stk. 2, hvorefter Søfartsstyrelsen kan udstede regler om en mere præcis fastsættelse af anmeldelsestidspunktet, der herefter vil være klokkeslættet for den digitale modtagelse i skibsregistrets IT-system.

 

Bortset fra rettigheder, der overføres fra et udenlandsk register, jf. herved den gældende lovs § 36, stk. 3, forudsættes det stadigt, at registreringens retsvirkninger tidligst kan regnes fra det tidspunkt, hvor det anmeldte dokument er kommet frem, og indholdet er tilgængeligt for skibsregistret jf. gældende lovs § 36, stk. 1.

 

Efter de nugældende bestemmelser betragtes dokumenter, der anmeldes til registrering inden kl. 14.00, som anmeldt den pågældende dag. For dokumenter, der anmeldes til registrering efter kl. 14.00, fastsættes anmeldelsestidspunktet til dagen efter. 

 

Så længe der i betydeligt omfang fortsat bliver anmeldt rettigheder på papir, er det administrativt vanskeligt at ændre denne ordning. Det er derfor hensigten i første omgang at opretholde den gældende bestemmelse om, at retsvirkningstidspunktet både for papiranmeldte og digitalt anmeldte dokumenter regnes fra den dato, dokumentet er anmeldt til skibsregistret.

 

Når det bliver bestemt, at de negotiable pantebreve skal anmeldes digitalt, og alle andre dokumenter også anmeldes digitalt, vil det blive muligt at indføre en klokkeslætsregistrering. For de papirdokumenter, som anmeldes til skibsregistret og som registret skal gøre digitale, vil der blive fastsat et bestemt klokkeslæt for anmeldelsen, uanset hvornår dokumenterne er modtaget. Klokkeslættet forventes at blive det samme for alle dokumenter, der anmeldes i papirudgave på samme dag.

 

Til nr. 12 (§ 36, stk. 3)

Efter de nugældende bestemmelser betragtes dokumenter, der anmeldes samme dag, ved registreringen i skibsregistret som anmeldt samtidigt. Den foreslåede bestemmelse fastslår, at dokumenter, som anmeldes på samme tidspunkt, ligestilles. Med digital registrering på klokkeslæt vil dette formentlig forekomme yderst sjælden. Bortset fra den sproglige ændring i bestemmelsen, hvorefter ”anmeldelsestidspunkt” erstatter ”anmeldelsesdato”, er det hensigten at videreføre den nuværende praksis. Som hidtil vil de to samtidigt anmeldte dokumenter blive registreret, men vil blive udslettet på ny, hvis anmelderen ikke har kunnet skabe klarhed om adkomstforholdet inden den frist, som skibsregistret fastsætter herfor.

 

Til nr. 13 (§ 36 a, § 36 b, § 36, c)

 

Til § 36 a

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til tinglysningslovens § 29, stk. 1. Det vil ifølge forslaget være skibsregistrets udvisende, der vil være kreditors legitimation til at modtage betaling ifølge et registreret digitalt pantebrev. Skyldneren vil herefter altid i god tro med frigørende virkning kunne betale renter og afdrag, uanset om disse er forfaldne eller uforfaldne, ordinære eller ekstraordinære, til den person, der efter skibsregistret er beføjet til at modtage betaling.

 

Det foreslås endvidere at indsætte en ny regel i stk. 2, hvorefter en skyldner ifølge et registreret negotiabelt digitalt pantebrev med frigørende virkning kan betale forfaldne renter og tidsfæstede afdrag til overdrageren, forudsat at betalingen sker i god tro om overdragelsen.

 

Baggrunden herfor er forslaget om, at de tilsvarende bestemmelser i gældsbrevloven ikke skal finde anvendelse på registrerede digitale gældsbreve, jf. lovudkastets forslag til § 46 a, stk. 2.

 

Bestemmelsen svarer til gældsbrevslovens § 20, stk. 1, hvorefter skyldneren med frigørende virkning kan betale forfaldne renter og ordinære afdrag til overdrageren, medmindre han vidste, at overdrageren ikke længere havde ret til at modtage betalingen, eller havde grund til mistanke derom.

 

Det er med den foreslåede bestemmelse tilsigtet at bevare den nugældende retstilstand. Herefter vil en skyldner ikke kunne betale med frigørende virkning til overdrageren, hvis skyldneren i forbindelse med betalingen er bekendt med overdragelsen eller ved uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til denne.

 

Skyldneren vil i øvrigt kunne betale med frigørende virkning til den materielt berettigede eller i god tro til den ifølge skibsregistret berettigede.

 

Til § 36 b

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter skyldneren ifølge et registreret digitalt pantebrev eller ifølge en registreret underpanteret i et ejerpantebrev kun er forpligtet til at betale gælden mod aflysning efter reglerne i den foreslåede § 36 c, stk. 2. En tilsvarende bestemmelse er indeholdt i Tinglysningsudvalgets forslag til ændring af tinglysningsloven.

 

Baggrunden herfor er, at der bør indføres en regel svarende til gældsbrevslovens § 21, stk. 1, hvorefter skyldneren ved indfrielse af restgælden kan forlange udlevering af gældsbrevet for at undgå ekstinktion i medfør af gældsbrevslovens § 15, stk. 1, 3. led.

 

Med den foreslåede bestemmelse i søloven vil en skyldner, der indfrier restgælden ifølge et registreret digitalt negotiabelt pantebrev, således kunne gardere sig mod ekstinktion af indfrielsen af en godtroende erhverver af pantebrevet ved at kræve pantebrevet aflyst.

 

Aflysningen af pantebrevet vil i praksis kunne ske ved, at en skyldner indbetaler restgælden på en spærret konto, hvorefter beløbet frigives til kreditor, når aflysningen er foretaget, og skyldneren har fået dokumentation herfor i form af meddelelse fra skibsregistret.

 

Til § 36 c

Bestemmelsen i § 36 c, svarer med mindre ændringer til reglen i gældsbrevslovens § 21, dog således at registrering træder i stedet for påtegning på pantebrevet. Hvor skyldneren i dag kan forlange en særskilt kvittering eller en påtegning på gældsbrevet, vil skyldneren efter bestemmelserne i § 36 c kunne forlange, at kreditor får registreret i skibsregistret, at gælden er nedbragt eller helt indfriet. Det har ikke hidtil været behov for at registrere overdragelse af negotiable pantebreve i skibsregistret eller i andre offentlige registre.

 

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse, hvorefter en skyldner ifølge et negotiabelt digitalt pantebrev vil kunne kræve betaling af såvel et ordinært afdrag før forfaldstid som et ekstraordinært afdrag registreret ved at nedlyse pantebrevet. Bestemmelsen tilsigter at videreføre reglen i gældsbrevslovens § 21, stk. 2, 2. pkt., hvorefter skyldneren kan kræve en kvitterings­påtegning om afdrags- og rentebetalinger, der ikke er omfattet af gældsbrevslovens § 16 om ordinære betalinger, påført gældsbrevet. En tilsvarende bestemmelse er indeholdt i Tinglysningsudvalgets forslag til ændring af tinglysningsloven.

 

Med den foreslåede bestemmelse vil skyldneren således ved at kræve en betaling registreret kunne gardere sig mod ekstinktion af indsigelsen om betalingen af en godtroende erhverver af pantebrevet efter den foreslåede bestemmelse i lovudkastets forslag til § 37 a, stk. 1.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt. vil skyldneren i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i gældsbrevslovens § 21, stk. 2, 1. pkt., alene kunne kræve særskilt kvittering for betaling af tidsfæstede afdrag efter forfaldstid. Baggrunden herfor er, at skyldneren i medfør af den foreslåede bestemmelse i sølovens § 37 a, stk. 2, 1. pkt. bevarer en indsigelse om, at der er betalt tidsfæstede afdrag selv over for en godtroende erhverver af pantebrevet.

   

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at skyldneren kan forlange, at pantebrevet aflyses, hvis skyldforholdet er ophørt. Efter den foreslåede regel i 2. pkt. kan skyldneren ligeledes kræve det registreret, hvis skyldforholdet er ændret ved aftale, modregningserklæring, dom eller opsigelse. For opsigelse gælder dette, uanset om gælden opsiges af kreditor eller skyldneren.

 

De foreslåede bestemmelser tilsigter at videreføre de hidtidige regler i gældsbrevsloven. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil skyldneren således i stedet for en påtegning på et papirbaseret pantebrev kunne forlange at få sådanne ændringer i skyldforholdet registreret i skibsregistret for at modvirke ekstinktion efter den foreslåede bestemmelse i sølovens § 37 a, stk. 1. 

 

Til nr. 14 (§ 37, stk. 3)

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, der henviser til de nye bestemmelser om ekstinktion af indsigelser og fortabelse af rettigheder ved overdragelse af negotiable, digitale pantebreve. Med disse nye bestemmelser er det tilsigtet at videreføre den for negotiable pantebreve gældende retstilstand, jf. bemærkningerne nedenfor.

 

Til nr. 15 (§ 37, stk. 4)

Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af, at der er indsat et nyt stk. 3 i § 37.

 

Til nr. 16 (§ 37 a, § 37 b, § 37 c)

 

Til § 37 a

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 37 a om ekstinktion af indsigelser, hvorefter en skyldner i følge et negotiabelt pantebrev i digital form, der overdrages til eje eller pant, som udgangspunkt ikke kan gøre nogen af de i gældsbrevslovens § 15, stk. 1, nævnte indsigelser gældende over for en godtroende erhverver. En tilsvarende bestemmelse er indeholdt i Tinglysningsudvalgets forslag til ændring af tinglysningsloven.

 

Med indførelsen af reglen er det tilsigtet at bevare den gældende retstilstand efter gældsbrevslovens § 15, der som følge af den foreslåede bestemmelse i lovudkastets forslag til sølovens § 46 a, stk. 2, ikke vil finde anvendelse ved overdragelse af registrerede negotiable pantebreve i digital form.

 

Efter lovens ikrafttræden vil det således fortsat være muligt for en godtroende erhverver af et registreret digitalt negotiabelt pantebrev at ekstingvere skyldnerens indsigelser. De såkaldte stærke indsigelser (falsk, forfalskning og umyndighed mv.) vil skyldneren dog fortsat kunne gøre gældende, men den godtroende erhverver vil i så fald kunne opnå erstatning fra staten efter bestemmelsen i lovens § 46.

 

Til § 37 b

Det foreslås herudover at indsætte en ny bestemmelse i § 37 b om ekstinktion af rettigheder over et negotiabelt pantebrev i digital form. En tilsvarende bestemmelse er indeholdt i Tinglysningsudvalgets forslag til ændring af ting­lysningsloven.

 

De nugældende bestemmelser i tinglysningslovens § 28 og gældsbrevslovens § 14 indeholder regler, der letter omsætteligheden af registrerede pantebreve ved at betrygge retsstillingen for godtroende aftaleerhververe, som det er tilfældet med reglerne i gældsbrevslovens §§ 15 - 18. Erhververe kan efter gældende ret således i almindelighed påregne, at de opnår den tilsagte ret over pantebrevet, når de handler med en person, der er formelt legitimeret til at disponere, og de samtidig sørger for at få pantebrevet i deres besiddelse.

 

Med indførelsen af bestemmelsen i § 37 b er det tilsigtet at videreføre den nuværende retstilstand ved overdragelse af registrerede negotiable pantebreve, men som følge af dematerialiseringen af pantebrevene vil det nuværende krav om rådighedsberøvelse blive erstattet af et krav om registrering.

 

Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis kunne finde anvendelse i et tilfælde, hvor en overdrager f.eks. på falsk grundlag har opnået legitimation i skibsregistret. En godtroende erhverver af det registrerede negotiable pantebrev i digital form, der selv får overdragelsen registreret, vil således, trods den stærke indsigelse om falsk, kunne vinde ret over pantebrevet og dermed ekstingvere en tidligere rettighedshavers ret. 

  

Til § 37 c

Endelig foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i sølovens § 37 c, svarende til den gældende bestemmelse i gældsbrevslovens § 18 om skyldnerens adgang til at modregne over for en erhverver af et omsætningsgældsbrev i digital form. En tilsvarende bestemmelse er indeholdt i Tinglysningsudvalgets forslag til ændring af tinglysningsloven. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet nogen ændringer i retstilstanden, bortset fra at betingelsen om ihændehavelse erstattes af en betingelse om registrering af overdragelsen.

 

Det bemærkes i øvrigt, at reglerne i gældsbrevslovens kapitel II fortsat vil finde anvendelse på de eksisterende papirbaserede negotiable pantebreve med pant i skibe.

 

Til nr. 17 (Kapitel 2 C)

Som følge af den nye struktur i lovforslagets kapitel 2 oprettes et særskilt kapitel om registreringens foretagelse. Overskriften på dette kapitel bliver således: Kapitel 2C Registreringens foretagelse.

 

Til nr. 18 (§ 39 a, § 39 b, § 39 c og § 39 d)

 

Til § 39 a

I stk.1 foreslås det, at en autoriseret anmelder kan anmelde rettigheder i skibe til registrering ved brug af anmelderens egne digitale signatur. Bestemmelsen gør det muligt, at andre end rettighedshaveren kan registrere, uden at der er indsendt fuldmagt til skibsregistret. Anmelderen indestår selv for, at der foreligger en fuldmagt. Ordningen indebærer, at personer, som ikke er i besiddelse af en digital signatur, eller som på forhånd ikke har indsendt en fuldmagt til skibsregistret, kan opnå de fordele, der er forbundet med realtidsregistrering.

 

Anvendelsesområdet for anmelderordningen er mere vidtgående end, hvad der anbefales i Tinglysningsudvalgets betænkning. Lovforslaget indeholder hjemmel til, at en autoriseret anmelder på vegne af rettighedsindehaveren i princippet vil kunne anmelde alle rettighedstyper vedrørende skibe, herunder også skøder og servitutter, med sin egen digitale signatur.

 

Det er dog ikke hensigten med forslaget at lade autorisationen generelt omfatte opgaver, der fortrinsvis forudsætter udøvelse af skøn fra den autoriseredes side, sådan som det f.eks. ofte er tilfældet ved førstegangsoptagelser af fartøjer, som ikke tidligere har været registreret. Søfartsstyrelsen har derfor mulighed for at begrænse omfanget af autorisationen, f.eks. til kun at omfatte enkelte typer af dokumenter eller bestemte funktioner. En trinvis udnyttelse af hjemlen, hvor autorisationsomfanget i begyndelsen er begrænset, i takt med de indhøstede erfaringer med ordningen, vil blive overvejet.

 

En autorisation bør normalt begrænses til objektivt konstaterbare kontroller eller undersøgelser. For eksempel kunne autorisationen omfatte kontrol med, at en ejer opfylder nationalitetsbetingelserne i sølovens § 1. Til denne undersøgelse kræves en del fysiske bilag, som findes i virksomheden, men som vanskeligt kan indberettes digitalt til skibsregistret. F.eks. stilles der krav om forevisning af dåbsattester eller interes­sent­skabskontrakter. En autorisation kunne endvidere udvides til at omfatte kontrol med, at den, der foretager en disposition over skibet, også er berettiget til dette, evt. ifølge fuldmagt. Endelig kunne det tænkes, at autorisationen kunne omfatte anmeldelse af originale papirbaserede adkomstdokumenter. Den autoriserede skal dog i givet fald bekræfte ved anmeldelsen, at det digitaliserede dokument svarer til det originale papirdokument.

 

Det pålægges anmelderen en række kontrolopgaver, som har til formål at sikre, at en anmeldt rettighed består med det angivne indhold, jf. stk. 2. Udførelsen af disse kontrolopgaver er af central betydning for, at det papirløse skibsregistreringssystem kan fungere på sikker og hensigtsmæssig måde. Anmeldelse af digitale dokumenter, der ikke er forsynet med den berettigedes digitale signatur, til registrering kan derfor alene foretages af særligt godkendte anmeldere. På dette punkt adskiller de foreslåede regler sig fra det, der gælder for papirbaseret skibsregistrering, hvor anmeldelse til registrering kan foretages af enhver.

 

Under den gældende registreringsordning er det skibsregistret, der på grundlag af registreringsdokumentet, medsendte legitimationsdokumenter mv., kontrollerer, at den anmeldte rettighed består med det angivne indhold. Dokumentet skal gå ud på at fastslå, stifte forandre eller ophæve en ret over et bestemt skib, hvis det skal kunne registreres efter sit indhold. Dokumentet skal fremtræde som udstedt af den, der ifølge skibsregistret eller transport på et pantebrev er beføjet til at råde over den pågældende ret, eller som er udstedt med hans samtykke. Dokumentet skal være forsynet med underskrift fra udstederen, og på skøder og pantebreve skal udstederens underskrift være bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner.

 

Efter de gældende regler indsendes endvidere visse legitimationsdokumenter mv. til registrering sammen med registreringsdokumentet, således at dokumenterne kan bruges ved skibsregistrets prøvelse af den anmeldte rettighed.

 

I takt med digitaliseringen af de forskellige dokumenttyper vil anmelderordningen gøre det muligt, at alene anmelderen udformer det digitale dokument, der anmeldes til registrering. Et digitalt dokument, som skal danne grundlag for registrering af en rettighed, vil således være underskrevet af anmelderen, og ikke af den, der er berettiget til at disponere over den pågældende rettighed. Kravet om, at et dokument anmeldt til registrering skal stamme direkte fra den pågældende rettighedsindehaver og være underskrevet af denne, kan ikke opretholdes i en anmelderordning.

 

Det vil være op til anmelderen at kontrollere, at det digitale dokument stammer fra den, der er berettiget ifølge skibsregistret, eller fra en anden efter samtykke fra den berettigede, og det skal fremgå af anmeldelsen, at anmelderen har foretaget denne kontrol, jf. stk. 2. Hvis den berettigede er et selskab, en forening eller lignende, må anmelderen kontrollere, at den eller de, der disponerer, er berettiget hertil efter selskabets eller foreningens tegningsregler. Anmelderen skal også kontrollere, at den, der er berettiget ifølge skibsregistret, har forpligtet sig som anført i det digitale dokument, og det skal fremgå af anmeldelsen, at anmelderen har foretaget denne kontrol.

 

Der er ikke fastsat nærmere regler for, hvorledes anmelderen nærmere skal foretage kontrollen. Tilrettelæggelsen af kontrollen vil således være op til den enkelte anmelder.

 

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer i et vist omfang en skærpelse af anmelderens erstatningsansvar. I det omfang en person lider tab, og dette tab kunne være undgået, hvis anmelderen havde overholdt sine kontrolforpligtelser efter stk. 2, vil anmelderen - med mindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende – ifalde erstatningsansvar i medfør at dansk rets almindelige regler.

 

I visse situationer vil personer kunne lide tab som følge af en fejlagtig anmeldelse, selv om anmelderen på fuldt forsvarlig vis har foretaget den kontrol, der nævnes i stk. 2. Medmindre anmelderen på anden vis ved sin culpøse adfærd har været medvirkende til et sådant tab, vil der i sådanne situationer som udgangspunkt ikke kunne rettes et krav mod vedkommende. Det gælder dog ikke i tilfælde omfattet af lovens § 46. I disse tilfælde vil staten efter stk. 4 på objektivt grundlag kunne rette et regreskrav mod anmelderen, Dette vil for eksempel være tilfælde, hvis en godtroende erhverver som følge af den indsigelse, at udstederen af pantebrevet var umyndig ved udstedelsen, mister en ellers registreret ret. Anmelder bør søge at kontrollere, at sådanne forhold ikke gør sig gældende. Kontrollen fritager dog ikke anmelder for regresansvaret.

 

Det præciseres i stk. 3, at anmeldere er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige regler for tab, som nogen lider som følge af anmelderens virksomhed som anmelder. Anmeldere vil ved deres virksomhed være underlagt et professionsansvar. Anmelderens adfærd vil således blive bedømt ud fra en vurdering af, om han har udvist den omhu og faglige dygtighed, som man med rimelighed kan forlange af en person, der sædvanligvis udøver dette hverv. Der vil være tale om en skærpet culpabedømmelse.

 

Ifølge stk. 4, kan erstatning for tab, som staten har betalt i medfør af § 46, kunne kræves erstattet af anmelderen, hvis dokumentet, der giver anledning til tabet, er anmeldt af den pågældende anmelder. Der er tale om et objektivt erstatningsansvar for statens regreskrav. Det er alene staten, der kan gøre krav gældende mod anmelderen på objektivt grundlag. En skadelidt vil ikke kunne gøre et krav direkte gældende over for anmelderen i medfør af § 46.

 

Bestemmelsen i stk. 4 indebærer en udvidelse af det professionsansvar, som en anmelder vil være underlagt efter dansk rets almindelige regler, jf. stk. 3.

 

Der kan ikke søges regres mod anmelderen, hvis tabet skyldes fejl ved skibsregistrets IT-system. En anmelders fejlagtige brug af IT-systemet vil derimod kunne lede til et erstatningsansvar for anmelderen efter dansk rets almindelige regler.

 

Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at det fulde erstatningsansvar i sidste ende vil kunne pålægges anmelderen, medmindre fejl eller forsømmelser kan tilskrives staten. I det omfang det er anmelderen selv, der er skadelidt i tilfælde, hvor der kan rejses erstatningskrav efter § 46, vil staten kunne afvise kravet med henvisning til statens mulighed for efter stk. 4 umiddelbart at gøre et regreskrav gældende over for anmelderen.

 

Efter stk. 5 kan Søfartsstyrelsen fastsætte regler om, at skibsregistret i forbindelse med registrering efter stk. 1, skal sende meddelelse til den, der ifølge registret er berettiget til at disponere over den pågældende rettighed.

 

Til § 39 b

Bestemmelsen indeholder regler om betingelserne for at opnå autorisation som anmelder. I stk. 1 foreslås det, at skibsregistret skal have kompetencen til at træffe afgørelse om autorisation af anmeldere. Afgørelsen om meddelelse eller nægtelse af autorisation kan kæres til landsretten, jf. sølovens § 43.

 

Efter stk. 2 er det en forudsætning for at få autorisation som anmelder, at ansøgeren har tilladelse eller beskikkelse efter anden lovgivning. Den gruppe af personer, der således kan få autorisation til at anmelde til skibsregistret, er pengeinstitutter og advokater. De nævnte ansøgere er allerede undergivet et offentligt tilsyn, og tilladelsen eller beskikkelsen efter den nævnte lovgivning forudsætter at en række krav om vandel og økonomi er overholdt.

 

Efter stk. 3 kan autorisation endvidere meddeles til personer og virksomheder, der her i landet udøver aktiviteter, som nævnt i stk. 2, i henhold til EF-traktatens regler om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser. Reglen sikrer, at der ikke vil opstå en ulovlig forskelsbehandling i strid med EF-traktatens regler.

 

Efter stk. 4 skal en ansøger om autorisation gøre det antageligt, at han vil drive virksomheden som anmelder forsvarligt. Det er således et grundlæggende krav til den, der ansøger om autorisation, at den pågældende skal kunne sandsynliggøre, at virksomheden vil blive drevet forsvarligt. Ved vurderingen heraf vil der bl.a. kunne blive lagt vægt på, om den eller de personer, som skal forestå sagsbehandlingen hos anmelderen, har de fornødne faglige kvalifikationer, herunder om de har forudgående praktisk erfaring på skibsregistreringsområdet.

 

Efter stk. 5 foreslås det, at autorisationen gøres betinget af, at ansøgeren har stillet betryggende sikkerhed for pengekrav, det vil sige de erstatningskrav, der beskrives i § 39 a, stk. 3 og 4, som måtte opstå som følge af virksomheden som anmelder. Kravet om sikkerhedsstillelse vedrører kun krav, der opstår som følge af, at anmelderen har handlet som anmelder, og når anmelderen rent faktisk har foretaget en anmeldelse.

 

At der skal være tale om behørig sikkerhed betyder, at både skadelidte og staten skal have væsentlig sikkerhed for at få eventuelle tab dækket. Det vil i hvert fald være tilfælde, hvis der er tegnet forsikring eller stillet garanti, der dækker statens udgifter til de pågældende erstatningsudbetalinger.

 

Søfartsstyrelsen kan bestemme, at en ansøger helt eller delvist opfylder kravet i stk. 4, 1. pkt. om betryggende sikkerhedsstillelse ved at opfylde krav, der stilles i anden lovgivning.

 

Søfartsstyrelsen fastsætter efter stk. 6 nærmere regler om bl.a. udformningen og indholdet af ansøgninger om autorisation og om betingelserne for at opnå autorisation, om sikkerhedsstillelsens størrelse og art og om dens tidsmæssige udstrækning.

 

Ved fastlæggelse af kravet til sikkerhedsstillelsens størrelse må der foretages en vurdering af, hvilke tab der må forventes at kunne forekomme, omfanget af den pågældende anmelders virksomhed samt de lovkrav om solvens mv., der gælder for den erhvervsgruppe, som den pågældende anmelder tilhører.

 

I det omfang, der kræves særlig sikkerhedsstillelse, vil denne typisk skulle etableres som en forsikring, garantistillelse eller begge dele. Normalt vil anmelderen kunne opfylde kravet ved at udvide sine eksisterende forsikrings- og garantiaftaler. Sikkerhedsstillelsen skal give skadelidte og – ved regreskrav – staten et direkte krav mod garantistiller eller forsikringsselskab.

 

Efter stk. 7 kan andre personer end de i stk. 2 nævnte autoriseres som anmeldere, hvis de ud over kravene i stk. 4 og 5 opfylder de krav, der er stillet i stk. 7 om vandel og økonomi.

 

I praksis foretages anmeldelser til skibsregistrering ofte af andre end pengeinstitutter og advokater. Eksempelvis foretages anmeldelser ofte af revisionsfirmaer, skibsmæglere eller finansieringsinstitutter. Den personkreds, som kan komme på tale som autoriserede, kan således ikke begrænses til personer eller virksomheder, der er autoriseret efter anden lovgivning.  Også andre kan komme på tale. Det forudsættes imidlertid, at disse har en omfattende erfaring indenfor en virksomhed, som beskæftiger sig med registrering af rettigheder i skibe.

 

Efter stk. 8 skal en juridisk person, der er autoriseret som anmelder, give skibsregistret besked om eventuelle ændringer i sammensætningen af bestyrelse eller direktion, således at skibsregistret kan vurdere, om betingelserne for autorisationen fortsat er opfyldt.

 

Til § 39 c

Bestemmelsen indeholder regler om tilbagekaldelse og bortfald af en godkendelse som autoriseret anmelder som følge af, at anmelderen tilsidesætter sine forpligtelser efter loven eller kommer under konkurs eller betalingsstandsning mv. Afgørelser om tilbagekaldelse kan kæres til landsretten, jf. sølovens § 43.

 

Efter stk. 1 kan godkendelsen tilbagekaldes, hvis anmelderen ikke lever op til den faglige standard, som må kræves, f.eks. hvis han overtræder vilkår for godkendelsen, eller hvis der er særlig grund til at antage, at anmelderen ikke længere vil udøve hvervet på forsvarlig vis.

 

Efter stk. 2 skal godkendelsen tilbagekaldes, hvis kravet om sikkerhedsstillelse ikke opfyldes, eller hvis anmelderen ikke længere har tilladelse eller beskikkelse efter den lovgivning, der er nævnt i § 39 b, stk. 2.

 

Efter stk. 3 bortfalder en autorisation, hvis anmelderen dør, kommer under værgemål eller samværgemål, har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs.

 

Da beslutning om tilbagekaldelse kan have betydelige konsekvenser for anmelderen, skal ikke enhver mindre fejl føre til dette skridt. Tilbagekaldelse kan f.eks. blive aktuelt, hvis anmelderen groft eller gentagne gange overtræder vilkår for godkendelsen, eller begår væsentlige fejl ved udarbejdelsen af skibsregistreringsdokumenter.

 

Til § 39 d

Er et dokument i dag underskrevet ifølge fuldmagt, skal den originale fuldmagt forevises, inden dokumentet registreres. Fuldmagten registreres ikke og returneres efter brug. De fuldmagter, der i dag forevises i skibsregistret, er som hovedregel konkrete fuldmagter, der giver fuldmagtshaver ret til at købe eller sælge et skib eller oprette et nærmere bestemt pantebrev.  

 

Personer, som ikke selv råder over en digital signatur, vil kunne give andre fuldmagt til at foretage anmeldelser til skibsregistret på deres vegne. For at lette mulighederne herfor foreslås der indført  en ny bestemmelse i lovens § 39 b, stk. 1, hvorefter det vil være muligt at udstede og anmelde dokumenter til registrering på grundlag af en fuldmagt fra den, der er berettiget til at råde over et skib eller over en ret over et skib. Fuldmagtshaver vil på baggrund af en sådan fuldmagt kunne indsende dokumenter, der er forsynet med fuldmagtshavers egen digitale signa­tur.

 

Den foreslåede regel indebærer, at den, der ønsker at disponere over en ham tilhørende rettighed over et skib, herunder ejere eller andre med en begrænset ret i relation til et skib, vil kunne give en anden fuldmagt til at råde over rettigheden i registreringsmæssig henseende. Fuldmagtshaver vil typisk være en professionel rådgiver, f.eks. en advokat eller et pengeinstitut, men kan være en hvilken som helst person eller virksomhed.

 

Den foreslåede bestemmelse skal således muliggøre, at en rettighedshaver kan lade sine professionelle rådgivere eller andre varetage hans interesser i skibsregistreringsmæssig henseende, hvor dette af den ene eller anden grund måtte være ønskeligt.

 

Fuldmagtsordningen foreslås også at omfatte afgivelse af erklæringer om et bestemt skib. Dermed vil fuldmagt også kunne gives af personer, der ikke (endnu) er berettiget til at råde over et bestemt skib, men som dog er berettiget til at afgive erklæringer om skibet, for eksempel en erklæring om at skibet ikke længere skal være fiskefartøj.

 

Bestemmelsen indebærer endvidere, at fuldmagtsgiver kun kan tilbagekalde fuldmagten ved henvendelse til Skibsregistret og således ikke alene ved meddelelse til fuldmagtshaver. Derved forhindres situationer, hvor fuldmagten tilbagekaldes, uden at det afspejles i skibsregistret. Fuldmagtsgiver vil til enhver tid kunne tilbagekalde fuldmagten skriftligt overfor Skibsregistret, der på det tidspunkt, hvor tilbagekaldelsen modtages, vil være forpligtet til at foretage registrering heraf.

 

Køber vil endvidere kunne give fuldmagt til udstedelse og anmeldelse af andre dokumenter vedrørende et bestemt skib, som han endnu ikke ejer, og fuldmagten vil kunne indsendes og registreres forud for købers overtagelse af skibet. Det betyder, at køber kan give fuldmagt til udstedelse af eksempelvis pantebreve, der måtte være behov for som led i berigtigelsen af købesummen vedrørende skibet. Når der senere anmeldes et dokument til registrering i henhold til fuldmagten, f.eks. i forbindelse med anmeldelse af et skøde, der giver fuldmagtsgiver adkomst til skibet, vil Skibsregistret automatisk kunne efterprøve, om fuldmagten på det pågældende tidspunkt giver fuldmagtshaver ret til at disponere som angivet i det anmeldte dokument.

 

Er fuldmagten ikke registreret, følger det af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at skibsregistret kan give fuldmagtshaver en frist til indsendelse af fuldmagten. Det giver mulighed for at opnå fordele, der knytter sig til skibsregistrering i realtid, herunder ikke mindst, at dokumentet tillægges prioritet fra modtagelsen, som var det undertegnet af den i henhold til registret berettigede. Dette er navnlig af betydning i de tilfælde, hvor fuldmagten er papirbaseret, og hvor indsendelse, behandling og registrering af fuldmagten derfor vil forlænge den samlede tid, der medgår til registreringsekspeditionen.

 

Bestemmelsen i stk. 3 giver Søfartsstyrelsen hjemmel til at foreskrive, at en fuldmagt til at disponere i skibsregistreringsmæssig henseende skal opfylde nærmere angivne krav til udformning og indhold. Dette indebærer, at parterne ikke er frit stillet med hensyn til udformning af fuldmagten, men skal overholde de nævnte regler.

 

Fuldmagten kan på forhånd indsendes til skibsregistret og blive registreret i registeret, således at systemet som led i den automatiske prøvelse af den rettighed, der anmeldes til registrering, kan kontrollere, at fuldmagtsforholdet er i orden.

 

Fremsendelsen af fuldmagten til skibsregistret indebærer, at fuldmagtsgiver kun kan tilbagekalde fuldmagten ved henvendelse til registret og således ikke alene ved meddelelse til fuldmagts­haver, jf. aftalelovens § 13. Dermed forhindres situationer, hvor fuldmagten tilbagekaldes, uden at skibsregistret underrettes herom. Fuldmagtsgiveren vil til enhver tid kunne tilbagekalde fuldmagten skriftligt over for skibsregistret, der på det tidspunkt, hvor tilbagekaldelsen modtages, vil være forpligtet til at foretage registrering heraf.

 

Fuldmagten (og en eventuel tilbagekaldelse af denne) kan indsendes såvel digitalt ved anvendelse af fuldmagtsgivers digitale signatur som ved brug af et papirdokument.

 

En digital fuldmagt skal være forsynet med fuldmagtsgivers digitale signatur. En papirfuldmagt skal være dateret og underskrevet af disponenten og to vitterlighedsvidner eller en advokat.

 

For at undgå forsinkende afvisninger fra registrering skal fuldmagten være enkel at udfylde og afgrænse. Der vil derfor også kunne fastsættes regler om, at det ikke er muligt at tilføje mere individuelle afgrænsninger af fuldmagten, som eksempelvis maksimering af købesummen eller pantets størrelse. For at sikre en hurtig ekspedition af papirfuldmagter vil disse skulle kunne aflæses maskinelt, og der kan derfor også fastsættes nærmere regler herom.

 

Da fuldmagtsregistret ikke vil være et register over ejerrettigheder, vil de registrerede oplysninger ikke være omfattet af lovens bestemmelser om objektivt ansvar. I stedet anvendes de almindelige erstatningsretlige principper.

 

Til nr. 19 (Kapitel 2 D)

Som følge af den nye struktur i lovforslagets kapitel 2 samles underoverskrifterne Præklusion m.v. og Retsmidler til et samlet kapitel med titlen: Kapitel 2D: Præklusion, retsmidler m.v.

 

Til nr. 20

Som konsekvens af nr. 19 bortfalder underoverskriften Retsmidler.

 

Til nr. 21 (§ 45, stk. 1)

Ændringen i § 45, stk. 1, er en konsekvens af den nye bestemmelse i § 36, stk. 2, om at Søfartsstyrelsen på et senere tidspunkt vil kunne fastsætte retsvirknings­tidspunktet til et bestemt klokkeslæt, jf. herved bemærkningerne til nr. 4. Efter den nuværende ordning regnes retsvirknings­tids­punktet fra den dag, hvor dokumentet er anmeldt til skibsregistret inden kl. 14.

 

Til nr. 22 (§ 46, stk. 3)

I § 46, stk. 3, indføres der erstatningspligt for certifikatindehaveren i tilfælde, hvor statskassen har ydet erstatning i medfør af lovens § 46, stk. 1, som følge af misbrug af en digital signatur, der er muliggjort ved, at den pågældende ikke har opfyldt de fastsatte sikkerhedskrav ved udstedelsen af certifikatet. Bestemmelsen indeholder ikke en omvendt bevisbyrde, men det følger af almindelige bevismæssige principper, at certifikatindehaveren skal medvirke til sagens oplysning, herunder meddele oplysninger om, på hvilken måde han har iagttaget de foreskrevne sikkerhedskrav mv.

 

Årsagen til, at certifikatindehavere skal bidrage med oplysninger om, hvorledes sikkerhedskravene er iagttaget, er navnlig, at det er denne, som har mulighed for sikre og fremskaffe oplysninger herom. For de professionelle anmeldere, som allerede i dag er undergivet et skærpet professionsansvar, vil forskellen fra en egentlig omvendt bevisbyrde være beskeden.

 

Også almindelige forbrugere og privatpersoner kan være certifikat­indehavere, som er legitimeret til at råde over rettigheder, der er registreret i skibsregistret. Når der er tale om sådanne forbrugerforhold og forhold af rent privat karakter, bør der ikke stilles mere vidtgående krav til oplysning eller dokumentation for korrekt iagttagelse af sikkerhedsforanstaltningerne, end hvad private forbrugere der har opført sig i overensstemmelse med sikkerhedsforskrifterne, i almindelighed vil kunne løfte.

 

§ 46, stk. 3, 1. pkt., finder kun anvendelse for så vidt angår de sikkerhedskrav, der fastsættes i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af det pågældende certifikat.

 

Hvor der an­mel­­des pantebreve eller skibsskøder, kan det, som nævnt under de almindelige bemærkninger og nedenfor i bemærkningerne til forslagets § 46 c, blive nødvendigt at stille krav om brug af en digital signatur med skærpede krav til erhvervelse og opbevaring end OCES-signaturen. Eventuelle skærpede sikkerhedskrav til beskyttelse af signaturen er omfattet af ansvarsbestemmelsen i § 46, stk. 3.

 

En certifikat­indehaver vil i overens­stemmelse med de almindeligt gældende regler kunne undgå et regreskrav, hvis den pågældende eksempelvis godtgør, at der ikke foreligger årsagssammenhæng mellem den manglende iagttagelse af sikkerhedskravene og den skade, som har gjort det nødvendigt for staten at udbetale erstatning.

 

Det må derimod afgøres efter lovgivningens almindelige regler, hvornår og under hvilke betingelser staten i andre tilfælde vil kunne gennemføre et regreskrav over for en certifikatindehaver, f.eks. tab som følge af manglende iagttagelse af senere sikkerhedskrav, der er fastsat efter at certifikatet blev udstedt, eller på andet grundlag.

 

Udgangspunktet i dansk ret er, at en fysisk eller juridisk person ikke bliver forpligtet af en erklæring, der uberettiget afgives i den pågældendes navn. Samtidigt antages det dog i almindelighed, at den, der uagtsomt har muliggjort eller lettet et falskneri, efter omstæn­dig­hederne vil kunne blive erstatningsansvarlig.

 

Efter sølovens § 46, stk. 1, påhviler der staten et objektivt ansvar. Har staten måtte udbetale en erstatning, vil staten efter gældende regler kunne gøre regres mod skadevolder, som er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

 

Til nr. 23 (Kapitel 2 E)

Til § 46 a

Det foreslås i stk. 1, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, at negotiable pantebreve, der giver pant i et skib, efter en bestemt dato skal udstedes i digital form for at kunne blive registreret i skibsregistret.

 

Det foreslås i stk. 2, at bestemmelserne om negotiable gældsbreve i gældsbrevslovens kapitel II ikke skal finde anvendelse på registrerede, digitale pantebreve med pant i skibe. Baggrunden herfor er, at spørgsmålet om ihændehavelse af gældsbrevene udgør et centralt element i gælds­brevs­lovens regulering, og at kravet om ihændehavelse ikke vil kunne opretholdes som sikringsakt efter digitaliseringen af de negotiable pantebreve. Kravet om ihændehavelse er derfor erstattet af et krav om registrering, og de relevante bestemmelser i gældsbrevslovens kapitel III er overført til søloven med de fornødne modifikationer. Der henvises til bestemmelserne i § 28 a, § 29, stk. 2, § 31, stk. 1, § 35, stk. 2, § 36 a – c, § 37, stk. 3 samt §§ 37 a-c.

 

Til § 46 b

Søfartsstyrelsen kan i henhold til stk. 1 fastsætte regler om, at anmeldelsesblanketter og andre dokumenter end negotiable pantebreve, som sendes til eller fra skibsregistret, kan eller skal være i digital form.

 

I dag foregår anmeldelser til skibsregistret på særlige papirblanketter. Bestemmelsen omfatter alle dokumenter, som skal registreres i skibsregistret, samt alle former for skriftlige meddelelser til og fra skibsregistret, uanset om meddelelserne i almindelighed betegnes som et dokument, en anmeldelse, en attest, en kvittering eller andet.

 

Bestemmelsen tager højde for, at det kan tage nogen tid, inden digital skibsregistrering kan gennemføres fuldt ud. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at det indtil videre kun er selve anmeldelsesblanketten, som skal være i digital form, mens alle andre dokumenter, herunder den påkrævede dokumentation for de anmeldte oplysninger, fortsat kan indsendes i papirform. Bestemmelsen giver mulighed for, at der gradvist kan stilles krav om, at stadig flere anmeldelser samt den lovpligtige dokumentation for de indberettede oplysningers rigtighed indsendes i digital form til skibsregistret. Tilsvarende gælder for så vidt angår meddelelser og dokumenter, som fremsendes fra skibsregistret.

 

Ved bestemmelsen i stk. 2 præciseres, at registrerede digitale skadesløsbreve og registrerede digitale pantebreve, hvori der er indført ordene ”ikke til ordre”, skal følge samme regler som simple gældsbreve.

 

For simple gældsbreve er sikringsakten i dag ikke ihændehavelse, men underretning til debitor (såkaldt denunciation). Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at registrering i skibsregistret vil træde i stedet for kravet om underretning, når de ikke-negotiable pantebreve digitaliseres. Gældsbrevs­lovens øvrige regler vedrørende simple fordringer finder fortsat anvendelse for disse pantebreve.

 

Til § 46 c

For at muliggøre maskinel behandling i størst muligt omfang og for at sikre muligheden for kommunikation med andre digitale forvaltningssystemer, giver bestem­melsen hjemmel til, at der eksempelvis kan stilles krav om brug af bestemte kommunika­tionsprotokoller, krav om struktureret opstilling af oplysninger m.v. End­videre indeholder bestemmelsen hjemmel til at kræve, at en anmeldelse eksempelvis skal ske ved brug af et digitalt system, der er udviklet til brug for registreringen. Herved sikres, at de digitale oplysninger vil kunne registreres direkte og er kompatible.

 

Det nærmere indhold af disse bestemmelser vil først blive fastlagt efter forudgående høring af skibsregistrets brugerkreds, og ved udmøntning af bestemmelsen vil der blive tilstræbt en høj grad af brugervenlighed.

 

Kravet om digital anmeldelse kan i konkrete tilfælde være vanskeligt for en anmelder at opfylde, f.eks. ved nedbrud af anmelders IT-system. Forslagets stk. 2, gør det derfor muligt for Søfartsstyrelsen at dispensere fra et krav om brug af digital kommunikation i særlige tilfælde.

 

Til § 46 d

I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 46 d, stk. 1, kan Søfartsstyrelsen stille krav om, at dokumenter, som skal registreres, samt andre dokumenter, som sendes i digital form til eller fra skibsregistret, skal være forsynet med digital signatur.

 

Efter forslagets stk. 2, vil Søfartsstyrelsen kunne stille krav til, hvilke typer af digitale signaturer der kan anvendes. Heri indgår, at der vil kunne stilles krav om, at indehaveren underkaster sig særlige vilkår om beskyttelsen af det digitale certifikat m.v., jfr. bemærkningerne til § 46, stk. 3, om erstatningsansvar.

 

Til nr. 24 (Kapiteloverskriften til kapitel 2 F)

Som følge af den nye struktur i lovforslaget foreslås det, at betegnelsen på kapitlet Om pant i skibe m.v. ændres til Kapitel 2 F.

 

Til nr. 25 (Kapiteloverskriften til 3. kapitel)

Endelig foreslås det, som følge af den nye struktur i lovforslaget, at overskriften efter § 50 a får følgende ordlyd: ”3. kapitel Søpanteret og andre rettigheder i skib”.

 

Til § 2

(lov om Dansk Internationalt Skibsregister)

 

Til nr. 1 (§ 12, 1. pkt.)

Det foreslås i bestemmelsen, at økonomi- og erhvervsministeren får hjemmel til at beslutte, i hvilket omfang bestemmelserne i søloven om skibsregistrering også skal finde anvendelse i forbindelse med registrering af skibe i Dansk Internationalt Skibsregister. Det drejer sig f.eks. om et ændret retsvirkningstidspunkt, om kommunikation med skibsregistret, om et digitalt fuldmagtsregister og om digitale negotiable pantebreve.

 

Til § 3

(retsplejeloven)

 

Til nr. 1 (§ 478, stk. 4)

Det foreslås, at tvangsfuldbyrdelse skal kunne foretages på grundlag et registreret digitalt pantebrev. I det omfang en forpligtelse fremgår af et digitalt pantebrev i skibsregistret, stilles der således ikke krav om fremvisning af originalt pantebrev i forbindelse med fuldbyrdelsen.

 

Bestemmelsen finder alene anvendelse på registrerede digitale pantebreve. Den finder derimod ikke anvendelse på registrerede papirbaserede pantebreve. 

 

Til nr. 2 (§ 488, stk. 2)

Det foreslås, at der ved fremsættelsen af anmodning om tvangsfuldbyrdelse i henhold til et registreret digitalt pantebrev ikke fortsat stilles krav om indlevering af originalt pantebrev. Derimod er det tilstrækkeligt, at anmodningen indeholder en entydig henvisning til dokumentet i skibsregistret.

 

Til § 4

Samtidig med ikrafttrædelsen vil der blive udstedt en bekendtgørelse, der udfylder lovens regler. Lovens bemyndigelsesbestemmelser vil først blive udnyttet fuldt ud på det tidspunkt, hvor der er sikkerhed for, at de nødvendige digitale systemer fungerer, og at en tilstrækkelig stor andel af brugerne anvender den digitale skibsregistrering.

 

Til § 5

De gældende regler om registrering af skibe finder også anvendelse for Grønland. Det foreslås derfor, at også de nye regler kan gælde for skibe hjemmehørende i Grønland.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov  - ej rettet endnu.

 

Gældende formulering		Lovforslaget
		§ 1   I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 15. juni 2004, som ændret senest ved lov nr. 599. af 24. juni 2005 foretages følgende ændringer:
§ 9. … Kapitel 2 Registrering i skibsregistret Registrering af skibe og skibe under bygning § 10. …		1. I kapiteloverskriften efter § 9 ændres »Regis­­trering i skibsregistret« til: »Kapitel 2 A Matrikulering«.
§ 27. … Rettighedsregistrering    § 28. ….		2. Efter § 27 indsættes som ny kapiteloverskrift: »Kapitel 2 B. Rettighedsregistrering«.
		3. Efter § 27 indsættes i kapitel 2 B:     »§ 28. I skibsregistret registreres ejer­rettigheder, panterettigheder og brugsrettig­heder samt under­pantsætning af digitale ejerpantebreve med pant i skibe. Søfarts­styrelsens øvrige registreringer vedrørende skibe er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 2 B – 2 E.     Stk. 2. Anmeldelse af de i stk. 1 nævnte rettigheder kan ske på de af Søfartsstyrelsen udarbejdede papirblanketter, eller digitalt, med digital signatur, jf. dog § 46 a, stk. 1 og § 46 b, stk. 1. Negotiable pantebreve, der giver pant i skibe, kan dog først anmeldes i digital form, når Søfartsstyrelsen har truffet beslutning herom, jf. § 46 a, stk. 1.
§ 28. Rettigheder over de i skibsregistret indførte skibe skal registreres for at opnÃ¥ beskyttelse over for aftaler om skibet og mod retsforfølgning. Stk. 2. Den ret, der skal fortrænge en uregistreret ret, skal selv være registreret og erhververen ifølge aftale i god tro. Stk. 3. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemÃ¥lslovens § 6 skal registreres for at fÃ¥ gyldighed over for aftaler om skibet, der i god tro indgÃ¥s med den umyndige. Stk. 4. For skibe optaget i medfør af § 10, stk. 2, gælder, at de rettigheder, der er stiftet før optagelsen i skibsregistret, bevarer deres gyldighed over for tredjemand, sÃ¥fremt de herom gældende regler er iagttaget. SÃ¥danne rettigheder kan optages i skibsregistret, sÃ¥fremt de stadig mÃ¥ antages at have betydning. Stk. 5. Tinglysning efter reglerne i tinglysningslovens kapitel 7 af rettigheder over skibe, som efter bestemmelsen i § 10, stk. 2, kan optages i skibsregistret, kan ikke finde sted.		4. § 28 bliver § 28 a.
		5. Efter § 28 a indsættes:      Ȥ 28 b. Underpant i digitale ejerpantebreve skal registreres for at opnÃ¥ beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgÃ¥s om pantebrevet, og mod retsforfølgning.      Stk. 2. Underpant efter stk. 1 og aftale eller retsforfølgning efter § 28 a, stk. 2, der skal kunne fortrænge en ikke registreret ret i et ejerpantebrev eller inden for et ejerpantebrevs ramme, skal selv være registreret og erhververen ifølge aftalen være i god tro. Stk. 3. En panthaver med registreret underpant i et digitalt ejerpantebrev kan i god tro med sikkerhed i ejerpantebrevet og med prioritet forud for senere registrerede panterettigheder i eller inden for rammen af ejerpantebrevet og retsforfølgning udvide det sikrede gældsforhold indtil det tidspunkt, hvor meddelelse om de efterstÃ¥ende rettigheder er kommet frem til panthaveren.« Â
§ 29. … Stk. 2. NÃ¥r et pantebrev, som er omsæt­ningspapir, er registreret, behøver over­dragelse af pantebrevet ingen registrering.		6. I § 29, stk. 2, udgÃ¥r »som er omsætnings­papir«, og efter »registrering« indsættes: », med­mindre pantebrevet er udstedt i digital form, jf. § 46 a.« Â
§ 31. Til registrering af arrest, udlæg, dom eller anden offentlig retshandling, der angÃ¥r et skib, kræves, at anmelderen fremlægger erklæring fra den myndighed, som har foretaget handlingen, eller en udskrift af dens bøger, og handlingen skal angÃ¥ den, der ifølge registret er beføjet til at rÃ¥de over skibet.		7.  I § 31, stk. 1, indsættes efter »et skib«: »eller et ejerpantebrev med pant i et skib,«
§ 34. Såfremt et dokument ikke opfylder de i §§ 29-33 fastsatte betingelser for regist­rering, skal det afvises.		8.  I § 34, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Et dokument skal endvidere afvises, hvis det ikke opfylder de krav, der er fastsat i medfør af §§ 46 a – 46 d.«
Stk. 2. Hvis der foreligger en mangel, som skønnes at kunne afhjælpes, kan skibs­registrator dog fastsætte en frist for tilveje­bringelse af de fornødne bevisligheder for, at registrering kan foretages, sÃ¥ledes at afvisning først finder sted, nÃ¥r bevis­lighederne ikke foreligger inden udløbet af denne frist. Stk. 3. Har et dokument ikke angivet den berettigedes prioritetsstilling eller angivet denne pÃ¥ en mod registret stridende mÃ¥de, eller er der mindre uoverensstemmelser mellem dokumentets indhold og de forelagte bevisligheder, meddeles der dokumentet anmærkning herom, og anmærkningens indhold indføres i registret.		9. I § 34 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2: »Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan udsætte en regis­trering, sÃ¥fremt der er mistanke om, at en digital signatur har været anvendt uberettiget eller det i øvrigt skønnes, at der er behov for yderligere dokumentation.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 35. … Stk. 2. Til udslettelse af pantebreve, som er omsætningspapirer, kræves fremlæggelse af pantebrevet i kvitteret stand, bevis for morti­fikation eller ophør ifølge retsbeslutning. Pantebreve til statskassen og de af staten etablerede låneinstitutioner kan dog efter bestemmelse af skibsregistrator udslettes mod kvittering af den ifølge skibsregistrator berettigede.		10. § 35, stk. 2, 2. pkt., affattes således:   »Pantebreve, som er udstedt i digital form, og pantebreve til statskassen og de af staten etablerede låneinstitutioner kan dog udslettes mod kvittering fra den, der er berettiget ifølge skibsregistret.«
§ 36. Hvor intet andet er bestemt, regnes registreringens retsvirkninger fra den dag, da dokumentet er anmeldt til skibsregistrator.		11. I § 36 indsættes efter stk. 1, som nyt stk. 2: »Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan udstede regler om en mere præcis fastsættelse af anmel­­delsestidspunktet på klokkeslæt. I så tilfælde regnes retsvirkningen af registreringen fra dette tidspunkt. Søfartsstyrelsen kan dog fastsætte regler om anmeldelsestidspunktet for dokumen­ter, som modtages i papirform, der afviger her­fra.«  Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. Dokumenter, der anmeldes samme dag, betragtes ved registreringen som anmeldt samtidigt. Medfører dette uklarhed i adkomstforholdet, registreres dokumenterne, men udslettes pÃ¥ ny, sÃ¥fremt anmelderen ikke inden en af skibsregistrator fastsat frist har tilvejebragt klarhed i adkomstforholdet. Stk. 3. …		12. § 36, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes sÃ¥ledes:     »Stk. 3. Dokumenter, der anmeldes pÃ¥ samme tidspunkt, betragtes ved registreringen som lige­stillet. Uanset dette medfører uklarhed i adkomst­forholdet, registreres doku­men­terne, men udslettes pÃ¥ ny, sÃ¥fremt anmelderen ikke inden en af skibsregistret fastsat frist har tilvejebragt klarhed i adkomstforholdet.«Â
		13. Efter § 36 indsættes: Ȥ 36 a. Betaling af leje, renter og afdrag pÃ¥ registrerede negotiable pantebreve i digital form eller andre ydelser, opsigelser og lignende hand­linger, der har hjemmel i et registreret digitalt dokument, kan, nÃ¥r de foretages i god tro, gyldigt ske til den, der ifølge skibsregistret er beføjet til at modtage nævnte ydelser, op­sigelser og lignende. Stk. 2. NÃ¥r et registreret negotiabelt pante­brev, som er i digital form, er overdraget til eje eller pant, kan en skyldner i god tro med frigørende virkning betale forfaldne renter til overdrageren. Det samme gælder om afdrag, som efter det registrerede pantebrev skal betales til bestemt angivne tidspunkter.                            § 36 b. Skyldneren ifølge et registreret, negotiabelt pantebrev i digital form eller en registreret underpantsætning i et digitalt ejerpantebrev er kun forpligtet til at betale gælden mod aflysning af pantebrevet eller underpantsætningen.        § 36 c. Betaler skyldneren ifølge et regis­treret, negotiabelt pantebrev, som er i digital form, afdrag før forfaldstid, herunder ekstra­ordinære afdrag, kan skyldneren kræve pante­brevet nedlyst hermed. Betaler skyldneren efter forfaldstid afdrag, der efter det digitale pante­brev skal erlægges til bestemt angivne tids­punkter, kan skyldneren kun forlange særskilt kvittering. Stk. 2. Er skyldforholdet ophørt, kan skyld­neren forlange pantebrevet aflyst. Er skyld­forholdet ændret ved aftale, modreg­nings­erklæring, dom eller opsigelse, kan skyld­neren forlange dette registreret.«
§ 37. NÃ¥r et dokument er indført i skibsregistret, kan ingen indsigelse frem­sættes mod dets gyldighed over for en godtroende erhverver ifølge registreret aftale. Det samme gælder over for en erhverver ifølge transport af et pantebrev, som er omsætningspapir. Stk. 2. Dog bevares over for en sÃ¥dan godtroende erhverver den indsigelse, at dokumentet er falsk eller forfalsket, eller at dets udstedelse retsstridigt er fremkaldt ved personlig vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af sÃ¥dan, eller at udstederen af dokumentet var umyndig ved udstedelsen.		14.  I § 37 indsættes som nyt stk. 3: »Stk. 3. Ved overdragelse af et registreret negotiabelt pantebrev i digital form til eje eller pant, gælder endvidere reglerne i § 37 a og § 37 b.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse med hensyn til rettigheder, der er overført fra udenlandske registre i medfør af reglen i § 15, stk. 3.		15.  I § 37, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 – 3«.
		16. Efter § 37 indsættes:      Ȥ 37 a. NÃ¥r et registreret, negotiabelt pante­brev, som er i digital form, er overdraget til eje eller pant af den ifølge skibsregistret berettigede, og erhververen i god tro har fÃ¥et registreret overdragelsen, kan han ikke mødes med nogen af de i gældsbrevslovens § 15, stk. 1, omfattede indsigelser fra skyldneren.      Stk. 2. Skyldneren bevarer selv over for en godtroende erhverver sine indsigelser efter gældsbrevslovens § 16. Det samme gælder for skyldnerens indsigelser efter gældsbrevslovens § 17.        § 37 b. NÃ¥r et registreret negotiabelt pante­brev, som er i digital form, er overdraget til eje eller pant af den ifølge skibsregistret berettigede, og erhververen i god tro har fÃ¥et registreret sin ret, hindrer det ikke erhververens ret, at den, der var berettiget ifølge skibsregistret, var umyndig eller manglede ret til at rÃ¥de over pantebrevet.         § 37 c. Over for den, som har fÃ¥et registreret en overdragelse af et negotiabelt pantebrev, som er i digital form, til eje eller pant, kan skyldneren kun kræve modregning med fordringer pÃ¥ overdrageren, hvis erhververen vidste, at skyld­neren havde en fordring, der kunne benyttes til modregning, og at han ville lide tab ved over­dragelsen, hvis den afskar modregning.      Stk. 2. Adgangen til at modregne fordringer, der udspringer af samme retsforhold som pante­brevsfordringen, bevares dog trods over­drag­elsen, medmindre andet følger af reglerne om indsigelser fra dette forhold.«
§ 38. … Registreringens foretagelse § 39. …		17. Efter § 38 indsættes som ny kapitel­over­skrift: »Kapitel 2C. Registreringens foretagelse, autorisation og fuldmagter.«
Â		18. Efter § 39 indsættes:     »§ 39 a. Anmeldere, der er autoriseret efter § 39 b, kan udstede og anmelde dokumenter forsynet med anmelderens digitale signatur vedrørende rettigheder i skibe til skibsregistret. Søfartsstyrelsen kan dog begrænse autori­sa­tionens omfang til enkelte typer af dokumenter eller ekspeditioner mv.  Stk. 2. Anmelderen skal kontrollere, at det digitale dokument hidrører fra den, der ifølge skibsregistret er berettiget til at rÃ¥de over den pÃ¥gældende ret, eller er udstedt med hans samtykke, og at han har forpligtet sig som anført i det digitale dokument. Det skal af anmeld­elsen fremgÃ¥, at anmelderen har foretaget denne kon­trol.      Stk. 3. Lider nogen tab som følge af anmelderens virksomhed som anmelder, har skadelidte ret til erstatning fra anmelderen efter dansk rets almindelige regler.      Stk. 4. Erstatning for tab, som staten har betalt i medfør af § 46, kan kræves erstattet af anmelderen, hvis dokumentet, der giver anled­ning til tabet, er anmeldt af anmelderen i henhold til stk. 1.      Stk. 5. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skibsregistret i forbindelse med regis­­trering i henhold til stk. 1, skal sende meddelelse til den, der ifølge registret er berettiget til at disponere over den pÃ¥gældende rettighed.        § 39 b. Autorisation som anmelder meddeles af Søfartsstyrelsen.     Stk. 2. Autorisation kan meddeles til: c)      virksomheder, der i henhold til § 7 i lov om finansiel virksomhed har tilladelse som pengeinstitut, d)      personer, der i henhold til § 119 i rets­plejeloven er beskikket som advokat.     Stk. 3. Autorisation som anmelder kan end­videre meddeles til personer og virksomheder, der her i landet udøver aktiviteter af den i stk. 2 omhandlede art i henhold til EF-traktatens regler om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser.     Stk. 4. Den, der ansøger om autorisation som anmelder, skal gøre det antageligt, at den pÃ¥gældende vil kunne udøve virksomheden for­svarligt.     Stk. 5. Ansøgeren skal endvidere stille betryg­gende sikkerhed for pengekrav, som mÃ¥tte opstÃ¥ som følge af dennes virksomhed som anmelder, jf. § 39 a, stk. 3 og 4. Søfartsstyrelsen kan bestemme, at en ansøger opfylder kravet om sikkerhedsstillelse ved at opfylde krav, der stilles i anden lovgivning. Stk. 6. Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler om udformning og indhold af ansøgninger om autorisation som anmelder og om betin­gelserne for at opnÃ¥ autorisation, om sikkerhedsstillelsens størrelse, art og tidsmæs­sige udstrækning, og om hvilke vilkÃ¥r der kan knyttes til en autorisation. Stk. 7. Autorisation som anmelder kan med­deles til andre personer end de i stk.2 og 3 nævnte, som opfylder betingelserne i stk. 4 og 5, og som 1) ikke er umyndige, under værgemÃ¥l efter værgemÃ¥lslovens § 5 eller under samværgemÃ¥l efter værgemÃ¥lslovens § 7, 2) ikke har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs, 3) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstÃ¥s gæld i størrelses­ordenen 50.000 og derover, og 4) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen som autoriseret anmelder.    Stk. 8. Autorisation som anmelder kan ud over de i tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3 meddeles til aktieselskaber og anpartsselskaber, som er registreret i Erhvervs og Selskabsstyrelsen, og som opfylder betingelserne i stk. 4 og 5. Det er endvidere en betingelse for meddelelse af auto­risation, at direktørerne og flertallet af bestyr­elsesmedlemmerne opfylder betingelserne i stk. 7, nr. 1, og at direktørerne og alle bestyr­elsesmedlemmerne opfylder betingelserne i stk. 7, nr. 2-4. Der kan under samme betingelser meddeles autorisation til andre selskaber, fore­ninger, fonde og lignende, der er hjemme­hørende her i landet.    Stk. 9. Indtræder der nye medlemmer i direk­tionen eller bestyrelsen, skal selskabet mv. inden 14 dage anmelde dette til skibsregistret, der herefter afgør, om autorisationen kan opret­holdes.    Stk. 10. Autorisation kan kun meddeles, hvis personer med bestemmende indflydelse over selskabet m.v. opfylder betingelserne i stk. 7, nr. 4.        § 39 c. En autorisation kan tilbagekaldes, hvis anmelderen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkÃ¥r for autorisationen eller af loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven. Det samme gælder, hvis der er særlig grund til at antage, at anmelderen ikke vil udøve virk­som­heden pÃ¥ forsvarlig mÃ¥de.    Stk. 2. En autorisation skal tilbagekaldes, hvis autorisationsindehaveren ikke opfylder det i § 39 b, stk. 2, nævnte vilkÃ¥r om tilladelse eller be­skik­kelse, hvis det i § 39 b, stk. 3, nævnte grundlag for autorisationen bortfalder, eller hvis autorisationsindehaveren ikke opfylder det i § 39 b, stk. 5, nævnte vilkÃ¥r om sikkerhedsstillelse.    Stk. 3. En autorisation bortfalder, hvis anmel­deren dør, kommer under værgemÃ¥l efter værgemÃ¥lslovens § 5 eller under samværgemÃ¥l efter værgemÃ¥lslovens § 7, har anmeldt betal­ings­standsning eller er under konkurs.        § 39 d. Den, der er berettiget til at rÃ¥de over eller erklære sig om en ret over et bestemt skib, kan efter reglerne i stk. 2 samt de regler, der fastsættes i medfør af stk. 3 give en anden person fuldmagt til at udstede og anmelde dokumenter vedrørende den pÃ¥gældende ret til registrering, herunder afgive erklæringer vedrørende skibet. Fuldmagten skal indsendes til skibsregistret elektronisk eller pÃ¥ papir. Fuldmagten kan ind­sendes, inden den pÃ¥gæld­ende er berettiget til at rÃ¥de.      Stk. 2. Er fuldmagten ikke registreret inden modtagelsen af et dokument, der anmeldes til registrering pÃ¥ grundlag af fuldmagten, giver skibsregistret fuldmagtshaver en frist pÃ¥ 7 dage til indsendelse af fuldmagten.      Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om udformningen og indholdet af fuld­magter, der skal indsendes til skibsregistret, herunder at fuldmagten skal indeholde oplysning om person- eller virksomhedsnummer for fuld­magtsgiver og fuldmagtshaver, og at papir­fuld­magter skal være oprettet sÃ¥ledes, at de kan aflæses maskinelt, samt om en længste gyldig­hedsperiode for fuldmagter. Søfarts­styrel­sen kan endvidere fastsætte regler om skibsregis­trets adgang til pÃ¥ begæring at forlænge fristen i stk. 2 og om, at skibsregistret i forbindelse med registrering efter stk. 1 skal sende meddelelse til den, der ifølge registret er berettiget til at disponere over den pÃ¥gældende rettighed.«
§ 40. … Præklusion m.v. § 41. …		19. Efter § 40 indsættes som ny kapitel­over­skrift: »Kapitel 2D. Præklusion, retsmidler m.v.«
§ 42. … Retsmidler § 43. …		20. Efter § 42 udgÃ¥r overskriften »Retsmidler«.
§ 45. Hvis et dokument er blevet urigtigt gengivet i skibsregistret eller skibsmappen eller ikke er blevet indført i registret, eller det er indført med en fejlagtig anmel­delsesdato, har den forurettede krav pÃ¥ rettelse og erstatning af statskassen for det lidte tab. Stk. 2. …		21. I § 45, stk. 1, ændres ”anmeldelsesdato” til: ”anmeldelsestidspunkt”.
§ 46. Ud over de i § 45 omhandlede til­fælde ydes der af statskassen erstatning for tab, der er lidt som følge af, at en ret er fortrængt i medfør af § 37, stk. 2, § 41 eller § 42.   Stk. 2. Herudover yder statskassen erstatning for tab, der skyldes forsømmelse, udvist af nogen, der medvirker ved skibs­regis­treringen.		22. I § 46 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Er der af statskassen ydet erstatning i medfør af stk. 1, som følge af misbrug af en digital signatur, jf. § 46 c, kan staten gøre regres mod certifikatindehaveren, med­mindre denne godtgør at have iagttaget de ved udstedelsen af certifikatet fastsatte sikkerhedskrav. Om regres i andre tilfælde gælder dansk rets almindelige regler.« Â
		23.  Efter § 46 indsættes som nyt kapitel:   »Kapitel 2 E. Digital skibsregistrering   § 46 a. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, at negotiable pantebreve, der giver pant i et skib skal udstedes i digital form for at kunne registreres i skibsregistret. Stk. 2. Bestemmelserne i gældsbrevslovens kapitel II finder ikke anvendelse pÃ¥ registrerede, negotiable gældsbreve i digital form med pant i skib, jfr. dog § 37 a.      § 46 b. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, at andre dokumenter end de i § 46 a nævnte, som anmeldes til registrering, samt øvrige doku­menter, som sendes til eller fra skibs­registret, kan eller skal være digitale.      Stk. 2. Bestemmelserne i gældsbrevslovens kapitel III finder anvendelse pÃ¥ registrerede digitale gældsbreve, der giver pant i skibe, hvori der er indføjet ordene ”ikke til ordre” eller tilsvarende forbehold, samt pÃ¥ registrerede, digitale skadesløsbreve, der giver pant i skibe, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Reglerne i gældsbrevslovens § 31, stk. 1-4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af registrerede digitale gældsbreve med pant i skib.   § 46 c. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om digitale dokumenter, der anvendes i for­bindelse med registrering i skibsregistret, her­under at disse skal være i en bestemt struktureret form, og at der skal anvendes bestemte digitale systemer. Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispen­sere fra krav, fastsat i medfør af stk. 1.   § 46 d. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, at dokumenter, som anmeldes til regis­trering, samt øvrige dokumenter, som sendes digitalt til eller fra skibsregistret, skal være forsynet med digital signatur. Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte nærmere regler om de tekniske krav til dokumenter og digitale signa­turer, herunder krav om, at indehaveren skal underkaste sig særlige vilkÃ¥r for beskyt­telsen af signaturen mv.« Â
Kapitel 3 Om pant i skib m.v. § 47. …		24. I kapiteloversigten efter § 46 c ændres »3. Kapitel« til: »Kapitel 2 F«.
§ 50 a. … Søpanteret og andre rettigheder i skib § 51. …		25. Efter § 50 f indsættes i overskriften før »Søpanteret og andre rettigheder i skib«: »3. Kapitel«
		§ 2 I lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 11. april 1997, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:
§ 12. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om: 1) i hvilket omfang bestemmelserne i lov om skibsregistrering skal finde anvendelse på skibe registreret i Dansk Internatio­n­alt Skibs­­register, 2) …		1. § 12, 1 pkt., affattes således: »1) i hvilket omfang bestemmelserne i søloven om skibsregistrering samt bestemmelser fastsat i medfør heraf skal finde anvendelse på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,«
		§ 3   I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og senest ved lov nr. 1399 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer: Â
478. Tvangsfuldbyrdelse kan ske pÃ¥ grundlag af 1) domme og kendelser afsagt af domstole eller af andre myndigheder, hvis af­gørelser efter lovgivningen kan tvangs­fuldbyrdes, betalingspÃ¥krav med pÃ¥teg­ning efter § 477 e, stk. 2, samt beslut­ninger om sagsomkostninger truffet af de nævnte myndigheder, 2) forlig indgÃ¥et for de under nr. 1 nævnte myndigheder samt forlig indgÃ¥et under vilkÃ¥rsforhandling i henhold til lov om ægteskabs indgÃ¥else og opløsning, 3) aftaler om forældremyndighed efter lov om forældremyndighed og samvær, bestemmelser om forældremyndighed og samvær, der er truffet af statsamtet, retsforlig om samvær samt aftaler om samvær, nÃ¥r det udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, 4) udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, nÃ¥r det udtrykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, 5) gældsbreve, der ikke er omfattet af nr. 4, nÃ¥r det udtrykkeligt er bestemt i doku­mentet, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, 6) pantebreve; for sÃ¥ vidt angÃ¥r ejer­pantebreve og skadesløsbreve, dog kun nÃ¥r gældens størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt af skyldneren eller klart fremgÃ¥r af omstændighederne, 7) veksler for sÃ¥ vidt angÃ¥r vekselretlige krav og checks for sÃ¥ vidt angÃ¥r regreskrav. Stk. 2. Udlæg kan endvidere ske for krav, som i lovgivningen er tillagt udpantningsret. Stk. 3. Retten til tvangsfuldbyrdelse tilkommer ogsÃ¥ den, der har hÃ¥ndpant i en fordring. Stk. 4. I de i stk. 1, nr. 4-7, nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse foretages hos enhver, der ved sin underskrift pÃ¥ dokumentet har forpligtet sig som skyldner, selvskyldner­kautionist eller pantsætter.		1. I § 478, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:   ”I de i stk. 1, nr. 6, nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse endvidere foretages hos den, der har forpligtet sig ved et digitalt pantebrev, der er eller har været registreret i skibsregistret.”
§ 488. … Stk. 2. Ved fremsættelse af anmodning i henhold til § 478, stk. 1, nr. 1-3, skal ud­skrift af afgørelsen, betalingspÃ¥kravet med pÃ¥tegning, forliget, bevillingen, statsamtets afgørelse eller den godkendte aftale ind­leveres til fogedretten. Ved fremsættelse af anmodning i henhold til et af de i § 478, stk. 1, nr. 4-7, nævnte dokumenter skal det originale dokument indleveres, medmindre fogedretten anser det for unødvendigt. Stk. 3. …		2. I § 488, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:   ”Ved digitale pantebreve, der er eller har været registreret i skibsregistret, skal anmodningen i stedet indeholde en præcis henvisning til dokumentet i skibsregistret.”
		§ 4 Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på et senere tidspunkt.
		§ 5 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for skibe hjemmehørende på Grønland med de afvigelser, som de særlige grøn­landske forhold tilsiger.