GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til direktiv om betalingstjenester i det indre marked KOM(2005)603 af 1. december 2005. Dette notat er ligeledes sendt til Folketingets Erhvervsudvalg. Resumé Formålet med forslaget  er at skabe de juridisk ramm er for et indre mar- ked for detailbetalinger. Det skal ske ved at harmonisere reglerne for ud- bydere af betalingstjenester i EU og for brugen af beta- lings"instrumenter". Direktivet vil bl.a. understøtte den europæiske ban   k- sektors igangværende arbejde med at    opbygge infrastrukturen for et fæ  l- les detailbetalingsområde i euro (Single Euro Pa yment Area, SEPA). Kommissionen forudsætter, at direktivet behandles i løbet af 2006, og at medlemslandene  gennemfører  direktivet  i  national  lovgivning  i  løbet  af 2007. Kommissionen understreger, at tidsplanen er meget vigtig set i for- hold til arbejdet med etableringen af SEPA. 1. Baggrund og indhold Kommissionen har den 1. december 2005 udsendt et forslag til direktiv om betalinger  i  det  indre  marked  samt  om  ændring  af  direk  tiverne  97/7/EF, 2000/12/EF og 2002/65/EF. Forslagets hjemmel er Traktatens art. 47, stk. 2 og art. 95 (vedtagelse efter den fælles beslutningstagning   –  art. 251). Kommissionen  har  beregnet,  at  omkostningerne  ved  de  nuværende  bet  a- lingsformidlingssystemer udgør 2 -3 % af medlemslandenes BNP. Kommis- sionen  henviser  til  beregninger,  der  viser,  at  omkostningerne  til  betalings- formidling  er  8  gange  højere  i  det  medlemsland,  hvor  formi dlingen  er mindst effektiv i forhold til det mest effektive medlemsland.¹ Kommissionens beregninger viser, at hvis omkostningerne bliver reduceret til 20 % over det mest effektive betalingsformidlingssystem, vil der på EU - plan kunne opnås en besparelse på 10 mia. euro. For erhvervslivet er besp  a- relserne anslået til 50 -100 mia. euro år ligt. Effektiviseringen skal bl.a. ske ved   overgang   fra   transaktioner   med   kontant   betaling   og   betaling   med checks   til   elektroniske   betalinger,   herunder   kreditoverførsler   (konto -til- konto-overførsler), betalingsservice og kortbetalinger. 1 34 euro i Nederlandene og 252 euro i Italien om året for en "gennemsnitlig bruger af betalingstjenester.  I nogle lande opkræves op til 5 % af forretningernes omsætning ved betaling med betalings-kreditkort. 8. marts 2006 INTR /lt

2/14 Formålet med forsl aget er blandt andet at skabe rammerne for en europæ- isk  betalingsinfrastruktur,  således  at  der  ikke  er  nationale  regler  eller standarder, der bevirker, at det er vanskeligere at foretage betalinger fra et medlemsland til et andet, end det er at foretage indenlandske betalinger. Det er derfor nødvendigt at harmonisere reglerne for alle udbydere af b e- talingstjenester. Formålet skal nås ved at skabe et indre marked for betalingstjenester, sål   e- des at grænseoverskridende betalingstransaktioner sker lige så hu   rtigt og til samme pris som tilsvarende indenlandske betalingstjenester. Forslaget skal skabe den lovgivningsmæssige ramme for opbygningen af et "Single Eur  o Payment Area" (SEPA) og et betalingsformidlingssystem, der kan gennem- føre  grænseoverskridende  betali   ngstransaktioner  i  euro.  Forslaget  omfatter både indenlandske og grænseoverskridende betali   nger. Principperne i forslaget bygger på: - ret til at udbyde betalingstjenester i hele EU - gennemsigtighed og informationskrav ved betalingstjenester - ens rettigheder og forpligtelser for brugere og udbydere af betalings- tjenester i hele EU. Forslaget omfatter både indenlandske og grænseoverskridende betaling   s- tjenester. Reglerne i forslaget finder med enkelte undtagelser anvendelse, hvis mindst en af de deltagende betalingsformidlere befinder sig i EU. Forslaget omfatter betalinger i alle valutaer. Betalinger skal gennemføres i den angivne valuta. Hvis en udbyder af en betalingstjeneste tilbyder at veks- le et beløb, skal vekselkurs samt omkos tninger herved oplyses. Belø bsmæssigt   omfatter   forslaget   oplysningsforpligtelser   og   forholdet mellem betalingsformidler og kunde ved betalinger til og med 50.000 eu- ro. Forslaget omfatter både erhvervsmæssige betalinger og betalinger, der involverer forbrugere. Direktivet  omfatter  alle  virksomheder,  som  udfører  elektroniske  bet a- lingstjenester. Alle udbydere af betalingstjenester skal have ret til at udfø- re alle typer betalingstjenester. Forslaget indfører en ny type virksomh eder, nemlig  "betalingsinstitutter"  for  virksomheder,  der  udfører  betalingstjen e- ster. Virksomheder, der er omfattet af direktivet, skal søge tilladelse til at drive betalingsformidling hos hjemlandets kompetente myndigheder.Det er op til medlemslandene at udpege disse myndigheder. Virksomheder, der opnår en sådan   tilladelse,  har  ret  til  at  drive  grænseoverskridende  virksomhed  med betalingstjenester. Virksomhederne skal herunder have adgang til betalings- formidlingssystemer  efter  regler,  som  er  objektive,  proportionale  og  ikke

3/14 begrænser  adgangen  mere  end  det  er  nødve   ndigt  for  at  beskytte  systemet mod økonom iske tab. Grænseoverskridende  virksomhed    skal  anmeldes  til  hjemlandets  tilsyns- myndighed.  Hjemlandets  tilsynsmyndighed  oplyser  værtslandets  myndi  g- heder  (det  land  hvor  tjenesteydelsen  leveres)  om  "notifikationen".    Hjem- landets og værtslandets myndigheder   skal samarbejde om tilsynet. Hjemlandets   tilsynsmyndighed   skal   meddele  værtslandets     myndigheder, hvis hjemlandets tilsyn ønsker at foret age kontrol på stedet i værtslandet. De kompetente myndigheder i hjem- og i væ  rtslandet kan aftale, at kompeten- cen til at gennemføre kontrol på stedet kan uddel  egeres til myndighederne i værtslandet. Virksomheder, der ved direktivets ikrafttræden formidler betalingstjenester, skal søge tilladelse efter den lovgivning, der gennemfør  er direktivet senest 18 måneder efter direktivets ikrafttræden. Efter de gældende direktiver om finansielle tjenesteydelser gælder princi p- pet om hjemlandskontrol. Det vil sige, at hjemlandets myndighed fører ti l- syn med grænseoverskridende virksomhed på gr   undlag af hjemlandets reg- ler. Tilsynet omfatter hjemlandets offentligretlige regler (altså regler om b e- tingelserne for at drive virksomhed). Virksomhederne skal følge reglerne i værtslandet  om  markedsadfærd,  god  skik  m.v.  Disse  regler  håndhæves  af værtslan  dets myndigheder.    Kommissionen  har  oplyst,  at  bestemmelserne  skal  svare  til  de  tilsvarende regler,  der  gælder  for  grænseoverskridende  virksomhed  som  kreditinstitut, forsikringsselskab og for værdipapirhandel. Betalingstjenester,  der  kun  kan  anvendes  til  at  erhverve  varer  og  tjenester inden for et begrænset netværk af nærtstående tjenesteydere, og som er b a- seret på i nstrumenter som kuponer og kort, i det omfang disse instrumenter ikke kan give anledning til tilbagebetaling, er ikke omfattet af forslaget. Forslaget  bygger  på   fuld  harmonisering  af  bestemmelserne,  som  regulerer retten til at udbyde betalingstjenester samt af bestemmelserne om informa- tionsforpligtelser samt rettigheder og forpligtelser i forbindelse med udbud af betalingstjenester. Medlemslandene kan fastsætte nationale regler om begrænsning af "betal e- rens"  tab  som  følge  af  misbrug  med  betalingsmidlet   og  kortere  frister  for gennemførelse  af  betalinger .  Informationskravene  er  ikke  til  hinder  for,  at medlemslandene  kan  fastsætte  yderl  igere  informations-/indberetningskrav, f.eks. på skatteområdet.   Udbyderne af betalingstjenesteydelser må gerne ti l- byde mere fordelagtige betingelser, end hvad der følger af direktivet.

4/14 Forslaget  fastholder  princippet  om,  at  det  afsendte  beløb  skal  komme frem til modtageren uden fradrag eller omkostninger af nogen art. Kom- missionen  har  oplyst,  at  forslaget  ikke  berører  de  eksisterende  nationale systemer for finansiering af betalingssystemer. Betalinger på foranledning af betaleren skal være gennemført, og det sendte beløb skal være indsat på modtageren konto (være til rådighed for modtag e- ren) senest med udgangen af den arbejdsdag, der følger efter afsendelsen af beløbet. I perioden frem til den 1. januar 2010 kan betalingsformidleren og afsenderen aftale, at fristen er længere   –  dog ikke mere end 3 dage. For så vidt angår betalin gsservice kan aftales en længere tid  sfrist. Betalingsformidlere skal inden aftalens indgåelse give deres kunder en ræ   k- ke oplysninger om betalingsydelsen bl.a. om parternes rettigheder og plig- ter,  ansvarsforhold,  accepttidspunktet  ved  brug  af  ydelsen,  omkostninger, valutakurs, klagemuligheder samt om, hvor der kan søges yderligere oply s- ninger. Der skelnes mellem oplysningskrav for enkeltstående betalinger og for rammeaftaler (f.eks. betalingsservice, betalingskort o.l.). Oplysningerne kan gives periodevis. Der skal ligeledes gives en række oplysninger, efter at en transaktion har fundet sted. Forslaget indeholder bestemmelser om ændring og opsigelse af kontra  kten. Der må højest være en op sigelsesfrist på 1  måned  for "rammeaftaler". Ved ændring af   kontraktvilkår skal der mindst være en opsigelsesfrist på 1 m å- ned,  før   ændringerne  træder  i  kraft .  Kontrakten  videreføres  med  ændri   n- gen(erne), medmindre kunden opsiger aftalen. Ved misbrug af et "verifikationsinstrument" (f.eks. et betalingskort) før der er sket underretning til udbyder, hæfter brugeren af betalingstjenesten for op til 150 euro. Foreligger der grov uagtsomhed eller svigagtig adfærd hæfter brugeren ubegrænset. Forslaget  indeholder  lempeligere  informationskrav  for  betalinger,  der  ikke overstiger  50  euro  (såkaldte  mikrobetalinger).  R eglerne  om  overførselstid m.m. anvendes ikke på  mikrobetalinger. Medlemslandene skal tillade behandling af personlige data i/af betalingssy- stemer og udbydere af betalingstjenester, hvis oplysningerne er nø dvendige som  led  i  forebyggelse,  undersøgelse,  bekæmpelse  eller  retsforfølgelse  af svig med betalingsmidler. Medlemslandene skal indføre regler om ankemuligheder for brugere af b e- talingstjenester samt fastsætte sanktioner for overtrædelse af direktivets re g- ler. Kommissionen foreslår, at direktivets anvendelsesområde skal kunne tilpa  s- ses til den tekniske udvikling, samt at beløbsgrænserne skal kunne tilpasses

5/14 inflationen og væsentlige ændringer på marked et i en komiteprocedure (for- skriftsudvalg). Kommissionen foreslår, at direktivet træder i kraft 12 måneder efter offen t- liggørelsen.  Kommissionen  forventer,  at  direktivet  kan  være     gennemført   i medlemslandene i 2008. 2. Europa-Parlamentets holdning Forslaget    er    omfattet    af    den    fælles    beslutningstagning    og    Europa  - Parlamentet skal derfor udtale sig. Der er ikke oplysninger om, hvornår u d- talelsen vil kunne forventes at foreligge. 3. Nærhedsprincippet Kommissionen beskriver forholdet til nærhedsprincippet således: "Målene med forslaget kan ikke opfyldes på tilfredsstillende vis af me  d- lemsstaterne, hvilket skyldes følgende. Betalinger reguleres gennem en række nationale retsakter, som ofte fo  r- hindrer oprettelsen af europæiske betalingsstandarder, konventioner og infrastrukturer. Manglende retssikkerhed for udbydere og brugere af betalingstjenester og en manglende harmonisering af de centrale rettigheder for udbydere og brugere forhindrer indførelse af tværeuropæiske betalingssystemer, fri udveksling af tjenesteydelser og konkurrence på de nationale markeder for betaling. En indsats på fællesskabsplan vil af nedenstående grunde være et mere effektivt redskab til at nå målene med forslaget. Omfanget og kompleksiteten af integrationsprocessen for elektroniske detailbetalingsmarkeder kan sammenlignes med indførelsen af euroen, og medlemsstaterne kan ikke alene overvinde de nuværende hindringer o  g samordne alle involverede aktører. Det forhold, at der samtidig gælder tre fællesskabsakter og 25 forskellige nationale regelsæt, skaber opsplittede og nogle gange overlappende retl  i- ge rammer, hvilket er blevet en hindring for integration af markederne for betaling. Forslaget vil medføre en fuld harmonisering på de områder, hvor det er nødvendigt for at overvinde hindringerne  for oprettelsen af et indre mar- ked for betalinger, som blev identificeret under høringen af de berørte parter. Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet."

6/14 Regeringens vurdering af nærhed  sprincippet Regeringen er enig i, at etablering af en infrastruktur for betalinger i euro vil kunne  medvirke  til  at  effektivisere  betalingstjenester  i  både  lande,  der  a n- vender euro som valuta, og i lande, der ikke anvender euro som valuta. En fælles infrastruktur, som led i skabelsen af et indre   marked for betalingstje- nester vil forudsætte fælles regler på en række områder. På det foreliggende grundlag er d et regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 4. Gældende dansk ret Efter lov om visse betalingsmidler skal udbydere af betalingsmidler anmel- de deres virksomhed til Forbrugerombudsmanden.  Lovens indeholder bl.a. bestemmelser om forretningssted, oplysningspligt, opsigelses- og ret til at få beløb tilbageført, hæftelses - og ansvarsregler. Som væsentligste fors  kelle mellem forslaget og loven kan fremhæves  : Gældende   regler   i   betalingsmi  d- delloven   (bml),   der   berøres   v æ- sentligt Forslagets bestemmelser Loven gælder for visse betalingsmi  d- ler. Ved betalingsmidler forstås fø  l- gende  midler,  i  det  omfang  de  kan benyttes  til  at  erhverve  varer  eller tjenesteydelser,    foranledige    over- førsel af beløb, hæve penge eller f o- retage andre betalingstransaktioner: 1) Hævekort og betalingskort, som er knyttet til bestemte brugere. 2) Andre fysiske legitimationsmid- ler, som er knyttet til bestemte brugere, og som er beregnet til elektronisk aflæsning. 3) Koder og biometriske værdier, som er beregnet til at legitimere brugeren. 4)  Elektronisk  registrerede  fordrin- ger, som udsteder er forpligtet til at indfri på brugers anmo dning. Forslaget gælder for   alle betalinger(- kontanter,  checks  m.v.)  /  betalings- formidling,   herunder   bankoverfør s- ler,   betalingsservice/direkte   debite- ringer m.v. Forslaget gælder ikke betalinger over 50.000 EURO § 1, stk. 4. Loven gælder ikke for r e- ne erhvervsbetalingsmidler Gælder som hovedregel alle betali  n- ger §  4  Generalklausulen  –   stiller  bl.a. krav  til  teknisk  sikkerhed  og  aftale- vilkår Direktivet opstiller ikke teknisk eller sikkerhedsmæssige krav til bet.   Mid- ler eller udstedere § 11, stk.1 HR: Udsteder hæft  er ved misbrug m.v. Art.  48  og  49:  Udsteder  (omvendt bevisbyrde) har ansvaret

7/14 § 11, stk. 2 Kode er anvendt uberet- tiget: Hæftelse op til 1.200 kr Art. 50: Misbrug af ”verifikationsi n- strument”  (fx  bet.kort)  før  underre  t- ning   til   udbyder.   Ethvert   misbrug: Hæf  telse:  op  til  150  euro.  (Sondrer ikke  mellem  kode,  underskrift  eller andet) § 11, stk. 3-5 ved "grov uagtsomhed" –  hæftelse op til 8.000 kr Grov uagtsomhed eller svigagtig ad- færd:   Ubegrænset hæftelse § 11, stk. 6 –  "autoriseret misbrug" ubegrænset hæftel se Direktivet    gælder    for    alle    "beta  - lingsmidler". Ubegrænset hæftelse § 12 Udsteder hæfter for tekniske fejl mv. (omvendt bevisbyrde) Art.  49:  udbyder  hæfter  for  uautor  i- serede bet.transaktioner Ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinier vedrørende fje  rnsalg m.v. i  betalingssystemer  med  betalingskort  skal  en  kortudsteder  føre  pe nge, trukket  på  et  betalingskort  tilbage,  hvis  kortindehaveren  gør  en  række indsigelser   gældende,   herunder,   at   den   bestilte   vare   ikke   er   leveret. Kommissionen har oplyst, at denne type regler ikke berøres af forslaget.   Forslagets enkelte bestemmelser kan dog berøre bestemmelser i retning s- linierne. Lov om grænseoverskridende pengeoverførsler indeholder bl.a. bestemme   l- ser om oplysningskrav ved pengeoverførsler til andre EU -lande. Der  er  i  Danmark  en  række  godkendte,  private  klagenævn,  der  behandler klager i forbrugerforhold. Ankenævnene behandler ikke sager om erhverv  s- forhold. Klager over Dankort og andre betalingssystemer, hvor kortselskabet ejes af et  pengeinstitut  eller  et  pengeinstitutejet  datterselskab  kan  behandles  af Pengeinstitutankenævnet. Klager over forhold der vedrører betalingskort fra kortselskaber, der ikke ejes af et pengeinstitut, kan behandles af Forbruger- klagenævnet. Klager over udbydere af almindelige teletjenesteydelser behandles af Te- leankenæv  net.  Klageadgangen  fsva.  overtakserede  teleydelser  –  f.eks. hvor abonnementet og teleydelsen bruges til at erhverve elektroniske ind- holdsydelser –  følger særlige regler og branchea   ftaler. For overtakserede tjenester  med  integreret  taksering  glæder  for  8  -cifrede  abonnentnumre reglerne i Service 900-reguleringen, hvorefter en klage kan indbringes for den  udbyder,  der  har  videretildelt  den  involverede  indholdsudbyder  det overtakserede  nummer.  Udbyderens  afgørelse  kan  påkla  ges  til  Service 900-Nævnet. For overtakserede SMS-beskeder gælder en brancheaftale, som branchen i regi af TI har udarbejdet. Branchen fører selv tilsyn med, at reglerne i brancheaftalen overholdes. Det er pt. uvist, hvorvidt f.eks. overtakserede teleydelser vil være o  mfattet.

8/14 Der er ikke private, godkendte ankenævn for alle typer bet  alingstjenester. 5. Høring Forslaget har været sendt i høring i EU   -Specialudvalget for den finansielle sektor samt til en række organisationer, hvis medlemmer forventes b  erørt  af forslaget. Næsten alle høringssvar har peget på, at der er en række uklarheder i te  k- sten, som bør afklares under forhandlinger , og inden der kan tages endelig stilling til forslaget. Svarene indeholder en række bemærkninger til de e n- kelte artikler. Danmarks Nationalbank (DN) støtter forslag et, som vil medvirke til at fjer- ne de juridiske barrierer for et indre marked for detailbetalinger. En række forhold ved direktivet skal dog præciseres nærmere for at få afklaret forsla- gets anvendelsesområde. Det dr ejer sig bl.a. om begrebet "en betalingskon- to", der er væsentlig for forståelsen af betalingstjenester i direktivets anneks. Tilsvarende skal det klargøres, hvad der  forstås ved "et begrænset ne   tværk af  nærtstående  tjenesteudbydere"   .  Som  direktivet  foreligger,  er  det  også usikkert, hvilke risici, der knytter sig til betalingsinstitutter. Så læ   nge der er tvivl om disse risici, kan der ikke tages stilling til direktivets tilsynskrav til betalingsinstitutter. DN peger desuden på, at det er vigtigt, at direktiv et ta- ger passende højde for, at nogle EU -lande ikke deltager i eurosamarbejdet.    Dansk Aktionærforening   lægger vægt på, at danske aktionærer har adgang til  sikre  og  hurtige  betalingssystemer  ved  handel  med  værdipapirer,  og  at systemerne har lave omkostninger. Dansk Handel & Service (DHS) deler Kommissionens ønske om   at sikre et velfungerende indre marked for betalinger i EU. DHS peger på, at der ikke bør ændres i eller skabes uklarhed i forbindelse med betaling for brug af b   e- talingsmidler. Gebyrer for brug af betalingsmidler bør kunne gøres synlige for brugerne af betalingsmidlerne. Finansrådet  (FR) peger på, at der er tale om store omkostninger i forbinde l- se med opbygningen af den nye infrastruktur for betalingstransaktioner i eu- ro. Der findes ikke planer om at opbygge tilsvarende infrastrukturer for an- dre valutaer (90% af grænseoverskridende betalinger i EU foregår i euro)   . Besparelser som føl ge en ny infrastruktur må derfor ses i lyset af disse inv e- steringer, og der må tages udgangspunkt i løsninger,   der er markedsmæssigt grundlag  for  at  etablere.  FR  mener,  at  forslaget  griber  mere  ind  i  den  fri prisdannelse, herunder i valørpraksis end nødvendigt. FR støtter harmonis   e- ring  inden  for  det  regulerede  område.  FR  ønsker  en  analyse  af  forslagets konsekvenser for den eksisterende danske betalingsinfrastruktur. FR peger på, at forslagets frister for overførsel ikke kan opfyldes i alle valutaer. Fo  r- slagets anvendelsesområde skal for så vidt angår fristen for overførsel kun omfatte overførsler i e uro.

9/14 Forbrugerrådet  kan overordnet set tilslutte sig, at der bliver skabt et lovgiv- ningsmæssigt  fundament  for  hurtigere  og  billigere  systemer  for  betaling  s- tjenester.  Forbrugerrådet  mener,  at  lov  om  visse  betalingsmidler  fungerer ganske hensigtsmæssigt og er stærkt beky mret for, at forslaget vil betyde en forringelse af det danske beskyttelsesniveau. Rådet tager afstand fra, at det bliver muligt at aftale sig til passiv accept ved væsentlige ændringer i aft a- legrundlaget. Renten bør kun kunne ændres på objektivt grundlag. F orbru- geren  bør  kunne  opsige  en  aftale  uden  omkostninger,  hvis  aftalevilkårene ændres til ugunst for forbrugeren. Rådet tager afstand fra de foreslåede a n- svarsregler, som vil betyde, at forbrugerne vil komme til at hæfte for mi  s- brug med 150 euro og uden begrænsning ved groft misbrug. Rådet støtter medtagelsen  af  valideringsregler  i  forslaget.  Rådet  foreslår,  at  reglerne  i Danmark om beskyttelse af persondata bevares. Der bør  endvidere være en generalklausul i lighed med § 4 i lov om visse betalingsmidler, og det bør sikres, at forbrugere ved forudbetalte betalingsmidler kan få tilbageb etalt en restværdi efter gy  ldighedens udløb. Oliebranchen fremhæver, at brændstofkort primært har til formål at gøre det lettere for selskabernes kunder at gøre indkøb inden fo  r et (meget) begræ  n- set) forretningsområde.  Der er knyttet en række begrænsninger til bræn d- stofkort. Der indgår også en række on -lineløsninger i nogle typer kort. Der bør derfor ikke gælde samme regler for brændstofkort som for "bankkort". Telekommunikationsindustrien  (TI)  har  efterlyst  en  afklaring  af  forslagets anvendelsesområde for teletjenester, idet forslagets tekst og den tilhørende "impact assessment" er modstridende. TI peger på, at "forudbetalte telekort" ikke giver mulighed for at identificere den, der foretager opkaldet. 6. Andre landes holdninger De foreløbige tilkendegivelser om forslaget har koncentreret sig om o   de krav, som formidlere af betalingstjenester skal opfylde. En ræ  kke lande   forbeholder   betalingsformidling   for   kreditinstitutter.   Disse lande ø nsker, at der fastsættes   krav til betalingsformidleres egenka- pital  og  evt.  kapitaldækning.  Kommissionen  mener  ikke,  at  der  er særlige risici for kunderne ved betalingsformidling. Der er tale om "flytning" af penge –  ikke om opbevaring. Betalingsformidlere må ikke modtage indskud. Der er derfor ikke behov for særlige besky  t- telseskrav af hensyn til sikkerheden for kundernes tilgodehavender. o   Den infrastruktur, der skal danne grundlag for hurtigere gennemfø- relse af grænseoverskridende betalinger, er p.t  . under opbygningen. Infrastrukturen skal alene kunne foretage overførsler i euro. De fl e- ste ikke-eurolande, herunder Danmark, har peget på, at der er b ehov for en længere gennemførelsesfrist for overførsler til ikke -euro valu- taer. o   Ønsker   om afklaring af forslagets anvendelsesområde i fo rhold til e- pengedirektivet,  herunder  særligt  hvilke  regler  der  skal  gælde  for betalinger ved hjælp af mobiltelefoner eller via internettet.

10/14 7. Foreløbig dansk holdning Regeringen støtter  det overordnede formål med direktivet  med opbygning af en EU betalingsinfrastruktur for betalinger i euro, herunder: o   At forslaget gennemførelse sker i nær tilknytning til opbygni   ngen af betalingsinfrastrukturen bag SEPA o   Atder     skal gælde ensartede regler for sammenlignelige typer af b  e- talingsformidling. o   At krav til –  og tilsyn med - virksomheder, der driver betalingsfor- midling, må være proportionale med de risici    og forretningsmulig- heder, som er knyttet til denne type virksomhed. Indførelse  af  harmoniserede  regler  må  forudsætte,  at  den  infras truktur,  der skal danne grundlag for hurtigere gennemførelse af grænseoverskridende b   e- talinger er etableret. På områder, hvor der er forskelle mellem betalinger i e  u- ro og i andre valutaer, og hvor der derfor er behov for f.eks. en længere ge  n- nemførelsesfri st for overførs ler i ikke-euro valutaer, skal direktivet tage hø j- de for disse forskelle. Regeringen arbejder for en afklaring af forslagets anvendelsesområ de, især  : o   Afgrænsningen  af  e  lektroniske  betalinger,  der  vil  være  omfattet  af forslaget  (herunder  overtakserede  tjenester  via  mobiltelefonen,  den almindelige  telefon  eller internettet  dvs.  f.eks.  hvor  en  ringetone  er- hverves via et telefonabonnement eller et forudbetalt taletidskort) o   I forhold til e-pengedirektivet o   Regionale og lokale betalingssystemer (så de  ikke skal opfylde be- tingelserne for at drive grænseoverskridende vir  ksomhed). o   Hjemlandets  tilsynsmyndigheds  adgang  til  at  foretage  kontrol  på stedet i værtslandet. Det  nærmere  indhold  af  bestemmelsen    om  samarbejde  mellem  tilsynsmyn- digheder i forskellige medlemslande må afklares under forhandlingerne, idet forslagets ordlyd ikke svarer til det hjem-/værtsland"tilsynssystem"  , som be- nyttes i direktiverne om virksomhed som kreditinstitut, forsikringsselskab og for værdipapirhandel  . Det må navnlig afklares , hvad der skal forstås ved, at hjemlandets tilsynsmyndighed kan foretage kontrol på stedet i værtsla   ndet. Som også anført i Forbrugerrådets høringssvar vil en vedtagelse af forslaget i den fremlagte form betyde en forringelse af beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen  vil arbejde for, at beskyttelsesniveauet i forslaget kommer til at svare til det gældende   beskyttelsesniveau i Danmark. Ansvarsreglerne i forbindelse med uberettiget brug af betalingsmidler bør u d- formes,  så   de  tilskynder  udbydere  til  udvikling  og  brug  af  "systemer"  med højest mulig sikkerhed og brugerne til at sikre sig bedst muligt mod misbrug af systemet. Regeringen støtter, at klager over betalingsformidling i videst muligt o mfang behandles  af  ankenævn,  når  der  er  tale  om  forbrugerfo   rhold.  I  erhvervsfor-

11/14 hold bør ankenævn være en mulighed , men der bør ikke være en pligt til at benytte ankenævn i erhvervssager, da klagesager i erhvervsforhold ofte ind  e- bærer en   mere omfattende bevisføre lse. Regeringen  arbejder for, at direktivet bliver konkurrenceneutralt og ikke på- virker innovation og udvikling af nye former for betalingstjenester. Beløb s- grænserne for mikrobet  alinger undersøges nærmere. Regeringen arbejder for, at der ved fastsættelsen af "mindste overfø   rselstid" tages højde for, at en  fristen først regnes fra det tidspunkt, hvor en betaling s- formidling  bliver  "on-line".  Det  bør  være  muligt  at  foretage  indbetali   n- ger/foretage  udbetalinger  på  "ekspeditionssteder",  der  ikke  er  on -line,  for  f. eks.  at  sikre  betjening  af  kundegrupper  eller  lokale  områder  med  tjenest e- ydelser, der omfatter betalingstjenester. Regeringen arbejder for, at de danske indenlandske betalingssystemer påvi r- kes mindst muligt, at der bliver den nødvendige tid til at gennemføre direkt  i- vet i medlemslandene og til at tilpasse sig en ny infrastruktur for grænseove  r- skridende betalinger. 8. Lovgivningsmæssige   og statsfinansielle konsekvenser Gennemførelsen af forslaget vil betyde, at der skal fastsættes regler om - Krav om tilladelse til at drive betalingsformidling - Oprettelse  af  et  register  over  virksomheder,  der  har  tilladelse  til  at drive virksomhed som betalingsformidler - Tilsyn med betalingsformidlere - Adgang til betalingssystemer - Renteberegning / valørdage - Ansvar for at en betaling kommer frem til "det modtagende institut" i et 3. land. Endvidere skal en række bestemmelser tilpasses direktivet, særligt: - Informationskrav ved betalinger - Regler om ansvar ved uberettiget brug af betalingsmidler - Udbygning af ankemuligheder - Accepttidspunkt for gennemførelsen af en betaling - Tidspunktet for seneste indsigelse mod gennemførelsen af en bet a- ling - Regler om databeskyttelse og videregivelse af oplysninger Som  konsekvens  af  forslaget  foreslår  Kommissionen,  at  direktiv  97/7/EF om grænseoverskridende pengeoverførsler og art. 8 i direktivet om f   jernsalg af  finansielle  tjenesteydelser  (2002/65/EF)²  ophæves.  I  konsekvens  heraf skal lov om grænseoverskridende pengeoverførsler³ ophæves. ²Artikel 8 Betaling med kort Medlemsstaterne påser, at det er muligt for en forbruger:

12/14 Der skal vedtages regler om sanktioner ved overtrædelse af de gennemførte regler. Kommissionens  konsekvensanalyse  indeholder  ikke  beregninger,  der  gør det muligt at skønne over forslagets statsfinansielle konsekvenser. Da dire k- tivets  anvendelsesområde  og  det  tilsyn,  som  beskrives  i  forslaget,  ikke  er endeligt  afklaret,  er  det  vanskeligt  at  skønne  over  statsfinansiel le  konse- kvenser. Det må forudses, at der må afsættes ressourcer til det øgede tilsyn med udstedere af betalingsinstrumenter, som forslaget lægger op til. Forslaget berører ikke regler, der fastsættes af regioner, amter og komm   u- ner.  Fordele  i  form  af  størr e  konkurrence  på  betalingsformidlingsområdet vil  også  omfatte  offentlige  brugere  af  betalingstjenester.  Forslaget  berører ikke miljøbeskyttelse. 9. Samfundsøkonomiske konsekvenser Kommissionen  anfører  de  potentielle  besparelser  til  50 -100  mia.  euro.  på EU-plan.⁴ Forslagets afsnit om "konsekvensanalyse" indeholder ikke prog- noser over økonomiske fordele eller omkostninger ved forslaget for de e n- kelte  medlemslande.  Kommissionen  henviser  til  den  udsendte  "impact  as- sessment"⁵. Beskrivelsen af forslagets makroøko nomiske konsekvenser i de ledsagende bemærkninger og i den ledsagende "Impact Assessment" gør det ikke m   u- ligt at beregne konsekvenserne. De nordiske lande er –  som Kommissionen peger  på   –  blandt  de  lande,  der  har  meget  velfungerende  infrastrukturerer for indenlandsk betalingsformidling. Beregning af en forholdsmæssig andel af de anførte besp arelser vil derfor overvurdere de samfundsmæssige ford  e- le i Danmark. Forslagets  anvendelsesområde  fremgår  ikke  klart  af  teksten.    Der  er  derfor usikkerhed  om,  hvilke  virksomheder,  der  bliver  omfattet  af  forslagets  be- stemmelser. — ort er blevet anvendt svig- agtigt i forbindelse med en fjernsalgsaftale — å- dan svigagtig anvendelse. 3 Lov nr. 237 af 21. april 1999. 4 Beregningen er baseret på, at der  årligt udstedes mere end 20 mia. regninger/fakturaer (invoices), og at hver regning/faktura koster 25 euro i administration. Finlands Natio- nalbank har anslået antallet af ikke -kontanttransaktioner til 60 mia. med en gns. omkost- ning på 10 -20 euro. 5 Link: http://www.europa.eu.int/comm/internal_market/payments/docs/framework/sec_2005_1 535_en.pdf

13/14 For Danmarks vedkommende må også tages i betragtning, at   der i Danmark allerede er taget en række af de initiativer, som forventes knyttet til den nye infrastruktur, f.eks. besparelser i forbindelse med e-fakturering. De  samfundsmæssige  f  ordele  ved  forslaget  består i  op bygning  af  en  beta- lingsinfrastruktur, der gør det muligt at overføre betalinger    i euro til andre EU-lande hurtigere end det er muligt i dag. Denne infrastruktur vil skabe en øget  k onkurrence  på  betalingsformidlingsområdet.  Infrastrukturen  vil  gøre det muligt at effektivisere betalinger til andre EU-lande. Det vil f.eks. gø re det muligt for erhvervsvirksomheder at foretage betalinger til alle EU-lande efter et system. De samfundsmæ  ssige omkostninger ved oprettelsen af en europæisk infr  a- struktur for betalinger afholdes først og fremmest k- industri. Der er allerede afholdt udviklingsomkostninger samt omkostninger til opbygningen af en ny infrastruktur. Omkostningerne må forventes at st i- ge frem til 2008, hvor infrastrukturen forventes taget i brug. Efter dette tids- punkt må der i en kortere periode forventes omkostninger til udbygning af infrastrukturens basisfunktioner for at kunne tilbyde kunderne mere omfat- tende betalingsydelser. 10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet For betalingsformidlere vil konsekvenserne først og fremmest bestå i tilpa  s- ning  af  eksisterende  edb-systemer,  forretningsgange,  ændring  af  forre  t- ningsbetingelser,  orientering  af  kunder  m.m.  Samtlige  pengeinstitutter  vil skulle foretage disse æ  ndringer. For de enkelte virksomheder vil der være omkostninger forbundet med ti  l- pasning eller tilslutning til den nye infrastruktur, f.eks. som følge af nye e l- ler  ændrede  standarder.    Når  tilslutningen  ha r  fundet  sted  må  der  forudses besparelser og fordele ved at betalinger i hele EU-området kan administr e- res fra et "betalingscenter". Der er registreret 52 udstedere af kreditkort i medfør af lov om visse bet a- lingsmidler. Herudover er registreret 134 betalingssystemer. Efter Kommissionens oplysninger vil teleselskaber, der driver mobiltelefo- ni, være omfattet af forslaget, hvis der kan foretages betalinger via en m  o- biltelefon. På grund af det uafklarede spørgsmål om, i hvilket teleselskaber, der udb   y- der de facto betalingstjenester (som f.eks. betaling af parkeringsafgifter, køb i  automater  og  overtakserede  teletjenester),  er  omfattet,  kan  de  omkost- ningsmæssige konsekvenser for telebra  nchen og relaterede brancher pt. ikke vurderes. Forslaget indebærer alene   en regulering af de teletjenester, der in- deholder betalinger.

14/14 Der er p.t. registreret ca. 150 virksomheder i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af  "hvidvaskloven". Omkostninger/konsekvenser  for  branchen  vil  afhænge  af  den  nærmere  a f- grænsning af an  vendelsesområdet. Der gælder allerede en række regler på det område, som forslaget harmon i- serer. For virksomheder, der allerede er registreret i medfør af lov om visse betalingsmidler og hvidvaskloven, vil der blive tale om tilpasning af bestå- ende systemer, forretningsgange m.v. og dermed først og fremmest om en engangsudgift. Virksomheder, der ikke er registreret efter de gældende re  g- ler, skal ansøge om tilladelse i medfør af de regler, som gennemfører dire   k- tivet. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets   Europaudvalg Der   fremsendt   nærheds  notat   af   3.   februar   2006   til   Europaudvalget   – KOM(2005)603 - bilag 1 og Erhvervsudvalget. –  ERU alm. del –  Bilag 230.