1 UDDYBENDE NOTAT OM FORARBEJDERNE TIL DE RELEVANTE BESTEMMELSER I AKTIESELSKABSLOVEN Aktieselskabsloven  af  1973  (lov  nr.  370  af  13.  juni  1973)  indeholdt  i  §  139,  stk.  2, fø lgende bestemmelse om et moderselskabs ret til at indløse aktieminoriteten: "Stk. 2. Ejer et moderselskab mere end ni tiendedele af aktierne eller anparterne i  et  datterselskab,  og  har  det  en  tilsvarende  del  af  stemmerne,  kan  selskabernes bestyrelse  træffe  bestemmelse  om  moderselskabets  indløsning  af  de  resterende aktier  eller  anparter  i  datterselskabet.  I  mangel  af  mindelig  overenskomst  med minoritetsaktionærerne  eller    -  anpartshaverne  om  indløsningskursen  fastsættes denne af skøn smænd, jf. § 136, 3.   - 5. pkt." I  betænkning  nr.  540/1969  om  en  fælles  nordisk  aktieselskabslovgivning,  side 173, anfø rtes herom bl.a. følgende: "Hjemmelen hertil gives i § 139, stk.  2, 1. pkt., som dog  efter sin  affattelse også omfatter aktieoverdragelse uden forbindelse med en påtænkt fusion. I denne form virker  indløsningsbestemmelsen  som  en  regel  om  tvunge n  afståelse,  der  bryder med  bestemmelsen  i  udkastets  §  79,  stk.  1,  litra  c,  hvorefter  indløsning  af  aktier udenfor   tilfælde   af   selskabets   opløsning   kræver   samtykke   af   de   pågældende aktionærer." Det  nævnte  udkast  til  §  79,  stk.  1,  litra  c,  svarer  til  §  79,    stk.  1,  nr.  3,  i  lov  nr. 370/1973, der har følgende ordlyd: "Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved […] 3) aktiernes omsættelighed begrænses i overensstemmelse med § 19 eller § 20, eller   aktionærerne   forpligtes   til   at   lade   deres   aktier   indløse   ude   n   for tilfælde af selskabets o  pløsning er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige aktionærer."

2 Endvidere indeholder lovens § 79, stk. 3, følgende bestemmelse: "Stk.    3.    Beslutning    om    vedtægtsændringer,    hvorved    retsforholdet    mellem aktionæ  rer   forrykkes,   er   kun   gyldig,   såfremt   beslutningen   tiltrædes   af   de aktionærer,  hvis  retsstilling  forringes.  Findes  der  flere  aktieklasser  i  selskabet, kan  en  vedtægtsæ ndring,  der  medfører  en  forskydning  af  retsforholdet  mellem disse,  dog  gennemføres,  når  den  tiltr   ædes  af  aktionærer,  der  ejer  mere  end  ni tiendedele af den på genera lforsamlingen repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes, og mere end halvdelen af denne aktieklasse." I betænkning nr. 540/1969, side 117, er der anført følgende vedrørende udkast til § 79: "Enstemmighed kræves ifølge § 79, stk. 1, litra b og c, i de samme tilfælde, hvor nugældende lovs § 57, stk. 1, kræver det, jfr. udkast 1964 § 70. […] Reglen  i  stk.  3  svarer  til  den  i  udkast  1964  §  72  i  stk.  1  optagne  regel  om,  at bestemmelser,    der    medfører    en    forskydning    i    aktionærers    ligeberettigelse (lighedsgrundsætningen),  kun  kan  vedtages  med  samtykke  af  de  aktionærer,  i hvis  rettigheder  der  gøres  indgreb.  Findes  der  flere  aktieklasser  (stamaktier  og præferencea  ktier)   kan   en   vedtægtsændring,   der   medfører   en   forskydning   af retsforholdet  mellem  dem,  dog  gennemføres  med  tilslutning  af  aktionærer,  der ejer  mere  end  9/10  af  den  på  generalforsamlingen  repræsenterede  del  af  den aktieklasse,    hvis    retsstilling    forringes,    og    mere    end    halvdelen    af    denne aktieklasse." I  betænkning  nr.  362/1964  anførtes  i  bemærkningerne  til  udkastets  §  70  (svarende  til 1973-lovens § 79) bl.a. følgende: "Bestemmelsen   kræver -   ligesom   den   gældende   lov -   samtlige   aktionærers tilslutning    til    beslutninger,    der    på    afgørende    måde    ændrer    aktionærernes retsstilling i forhold til selskabet, jfr. de almindelige bemærkninger foran s. 154 - 55 om beskyttelsen af aktionærens særrettigheder.

3 For så vidt angår de beslutninger, hvortil samtlige aktionærers samtyk ke kræves, svarer udkastet indholdsmæssigt til bestemmelserne i AL § 57, stk. 1, litra a   - c. […] Den i udkastets § 70 givne opregning af ukrænkelige aktionærrettigheder er lige så lidt som den gældende lovs regler på dette punkt udtømmende. Bortset fr a den enkelte aktionærs indsigelsesret over for beslutninger, der forrykker retsforholdet    mellem    aktionærerne,    jfr.    udkastets    §    72,    eller    over    for beslutninger,    hvorved    majoriteten    misbruger    sin    talmæssige    overvægt,    jfr. udkastets § 73, kan der også u dover de i udkastets § 70 opregnede bestemmelser forekomme  tilfælde,  hvor  en  b  eslutning  kun  kan  træffes  af  samtlige  aktionærer. Dette   må   således   antages   også   at   gælde   beslutninger,   hvorved   der   gøres væsentlige begrænsninger i aktiernes hidt idige stemmeret, jfr. herved Højesterets  dom  af  2.  juni  1927  (U.  f.  R.  1927  s.  617).  Efter  omstændighederne vil     også     beslutninger     kunne     rammes,     der     i     væsentlig     grad     afskærer aktionærernes  ret  til  udbetaling  af  det  ifølge  det  aflagte  regnskab  til  u   dbytte disponible overskud." I  bemærkningerne  til  udkastets  §  72  (svarende  til  1973  -lovens  §  79,  stk.  3)  anførtes fø lgende i betænkning nr. 362/1964, side 161: "Bestemmelsen  fastslår  legalt  den  almindelige  grundsætning  om  aktionærernes ligeberettigelse, jfr. de almindelige bemærknin  ger foran s. 154-55." I betænkning nr. 362/1964, side 155, anførtes følgende: "Bortset   fra   den   retsbeskyttelse,   der   i   kraft   af   de   nævnte   begrænsninger   i majoritetsprincippet indirekte tilkommer den enkelte aktionær, er det almindeligt anerkendt, at der i visse undtagelsestilfælde efter almindelige retsgrundsætninger   må   indrømmes   en   aktionær   adgang   til   at   modsætte   sig generalforsamlingsbeslutninger,  der  krænker  hans  særrettigheder  som  aktionær. En  beskyttelse  af  sådanne  særre    ttigheder  eller  individualrettigheder  er  i  et  vist omfang  lovbestemt,  jf.  AL  §  57,  stk.  1  (udkastets  §  70),  men  den  i  loven  givne

4 opregning  af  aktionærens  særrettigheder  er  ikke  udtømmende.  Såvel  Krenchel  s. 285 som Sindballe-Klerk s. 234 anerkender med støtte i domspraksis den enkelte aktionærs  indsigelsesret  over  for  beslutni  nger,  der  medfører  en  forskydning  i retsforholdet mellem aktionærerne.  Denne grundsætning, der hidtil  ikke har fået direkte  udtryk  i  dansk  aktielovgivning,  cfr.  derimod  den  svenske  AL  §  133,  1. mom.,  foreslås  lovf æstet  i  udkastets  §  72,  stk.  1,  hvorefter  bestemmelser,  der medfører  en  forskydning  i  aktionærers  ligeberettigelse,  kun  kan  vedtages  med samtykke af  de  aktionærer, i hvis rettigheder der  gøres in   dgreb.  Udkastets § 72, stk.   2   opretholder   den   hidtil   af   AL   §   57,   stk.   3   følgende   mod ifikation   af hovedprincippet i tilfælde, hvor der er flere aktieklasser." Aktieselskabsloven   indeholder   i   §   4,   stk.   1,   nr.   12,   følgende   bestemmelse   om indløsning spligt: "§ 4. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om: […] 12) hvorvidt  aktionærer  skal  være  forpligtet  til  at  lade  selskabet  eller  andre indlø se deres aktier helt eller delvis, og da efter hvilke regler, […]" Forarbejderne    til    1973-loven    indeholdt    ingen    særlige    bemærkninger    til    denne bestemmelse. Aktieselskabsloven   af   1973   indeholdt   endvidere   følgende   bestemmelse   i   §   17   om aktiernes lige ret i selskabet: "§ 17. Alle aktier har lige ret i selskabet. Vedtægterne kan dog bestemme, at der skal     være     forskellige     aktieklasser.     I     så     fald     skal     vedtægterne     angive forskellighederne mellem aktieklasserne, størrelsen af disse samt den fortegningsret   til   nye   aktier,   som   tilkommer   aktionærerne   ved   forhøjelse   af aktiekapitalen."

5 I bemærkningerne hertil anførtes bl.a. følgende, jf.  Folketingstidende 1972/73, Tillæg A, spalte 4446: "Hverken     1930-loven     eller     1964     udkastet     indeholder     nogen     udtrykkelig bestemmelse svarende til forslagets § 17. […] Bortset  fra  kravet  om  præcisering  af  aktieklassernes  fortegningsret  i  tilfælde  af kapitalforhøjelse må disse nye bestemmelser dog a   nses for  en simpel lovfæstelse af  retstilstanden  efter  1930-loven,  herunder  af  den  aftalefrihed,  som  AL  1930  § 8, litra d, forudsætter." Den nugældende § 17, 1. og 2. punktum, er uændret i forhold til 1973 -loven. Det  er  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsens  opfattelse,  at  den  ved  aktieselskabsloven  af 1973  §  139  indførte  lovbestemte  indløsningspligt  skal  ses  som  en  særlig  fravigelse  af lovens    § 79, stk. 1, nr. 3, hvorefter indløsningspligt for aktionærerne ellers kun kan gennemfø res  ved  en  vedtægtsbestemmels  e,  der  vedtages  med  tilslutning  fra  samtlige aktionærer.  Dette  krav  om  samty  kke  i  andre  tilfælde  end  omfattet  af  den  lovbestemte indløsningspligt i § 139 gælder uanset, om vedtægtsbestemmelsen samtidigt indebærer en  forrykkelse  af  aktionærernes  retsstillin  g  og  derfor  ville  være  omfattet  af  krav  om samtykke efter § 79, stk. 3, 1. punktum. Ved  ændringen  af  aktieselskabsloven  ved  lov  nr.  282/1982  blev  bestemmelsen  om indlø sningspligt i § 139, stk. 2, flyttet til en ny § 20 b, der havde følgende ordlyd:

6 "§ 20 b. Ejer et moderselskab mere end ni tiendedele af aktierne eller anparterne i  et  datterselskab,  og  har  det  en  tilsvarende  del  af  stemmerne,  kan  selskabernes bestyrelser i fællesskab bestemme, at de  øvrige aktionærer eller anpartshavere i datterselskabet skal lade deres aktier eller anparter indløse af moderselskabet. I så   fald   skal   de   nævnte   aktionærer   eller   anpartshavere   efter   reglerne   for indkaldelse  til  generalforsamling  opfordres  til  inden  4  uger  at  overdrage  deres aktier eller anparter til moderselskabet. […]" I  bemærkningerne  hertil  anførtes  følgende,  jf.  Folketingstidende  1981/82,  Tillæg  A, spalte 2864 f.: "AL   §   139,   stk.   2,   indeholder   bestemmelser,   hvorefter   minoritetsdeltagere   i datterselskaber  har  en  lovbestemt  pligt  til  at  lade   deres  aktier  indløse   efter anmodning  fra  moderselskabet,  hvis  minoriteten  udgør  mindre  end  10  pct.  af datterselskabets   selskabskapital   eller   en   tilsvarende   del   af   stemmerne.   På baggrund  af  et  opstået  behov  for  mere  indgående  regler,  dels  til  løsning  af  en del  praktiske  problemer,  dels  til  sikring  af  minoritetsdeltagernes  rettigheder, foreslås  bestemmelsen  udbygget  til  de  foreslåede  §§  20  b  og  c,  der  til  dels  har den svenske aktieselskabslovs tilsvarende bestemmelser som forbillede." Bestemmelsen   i   §   20   b   skal   ses   i   sammenhæng   med   lovens   §§   18   og   20   a,   der bestemmer,   at   der   for   navneaktier   kan   fastsættes   bestemmelser   om   indløsning   i vedtægterne (§ 18). § 20 a har følgende ordlyd: "§    20    a.    Indeholder    vedtægterne    bestemmelser    om    indløsning,    skal    disse indeholde  oplysning  om  betingelserne  for  indløsningen  og  om,  hvem  der  har  ret til at forlange den. § 19 finder tilsvarende anvendelse."

7 Endvidere  gennemførtes  ved  lov  nr.  282/1982  forskellige  ændringer  af  bl.a.  §  79, herunder  en  lempelse  af  majoritetskravet  i  §  79,  stk.  3,  2.  punktum,  fra  ni  tiendedele til 2/3. Ved  ændringen  af  aktieselskabsloven  ved  lov  nr.  1060/1992  ændredes  §  20  b  om indlø sningspligt, således at den ikke var begrænset til moderselskaber, men omfattede enhver  aktionær, der ejede mere end ni tiendedele   af aktierne og havde en tilsvarende andel af stemmerne. Bestemmelsen fik følgende ordlyd: "§ 20 b. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab, og har aktionæren   en   tilsvarende   del   af   stemmerne,   kan   aktionæren   og   selskabets bestyrelse  i  fællesskab  bestemme,  at  de  øvrige  aktionærer  i  selskabet  skal  lade deres  aktier  indløse  af  aktionæren.  I  så  fald  skal  de  nævnte  aktionærer  efter reglerne   for   indkaldelse   til   generalforsamling   opfordres   til   inden   4   uger   at overdrage deres aktier til aktionæ  ren." I bemærkningerne hertil anførtes bl.a. følgende, jf.  Folketingstidende 1992/93, Tillæg A, spalte 1589: "De   gældende   bestemmelser   i   §§   20   b -   20   d   regulerer   alene   forholdene vedrørende    indløsning    af    minoritetsaktionærer,    når    storaktionæren    er et aktieselskab.  Efter  den  hidtidige  administrative  opfattelse  har  det  været  lagt  til grund,  at  bestemmelserne  alene  finder  anvendelse  på  moderselskaber,  der  er omfattet af denne lov, dvs. registreret i Danmark. Den  foreslåede  formulering  indebærer,  at  b    estemmelsernes  anvendelsesområde udvides til også at omfatte situationer, hvor storaktionæren er en juridisk person af  anden  karakter  end  aktieselskab  eller  er  en  fysisk  person.  Der  findes  ikke længere   at   være   grundlag   for   at   undtage   disse   situationer   fra reglerne   om indløsningspligt og  -ret, da der har vist sig at være et behov for at kunne indløse minoritetsaktionærer, der ikke har reel indflydelse på selskabet." Samtidigt ændredes aktieselskabslovens § 79, der herved fik følgende ordlyd:

8 "§ 79. Beslutning om vedtægtsændring, hvorved aktionærernes forpligtelser over for    selskabet    forøges,    er    kun    gyldig,    såfremt    den    tiltrædes    af    samtlige aktionærer. Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved 1) aktionærernes   ret   til   udbytte   eller   til   udlodning   a  f   selskabets   midler formindskes    til    fordel    for    andre    end    aktionærerne    i    selskabet    og medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab, 2) aktiernes  omsættelighed  begrænses,  herunder  vedtagelse  af  bestemmelser om,  at  selskabets  samtykke  kræves  til  over  dragelse  af  aktier,  eller  at  ingen aktionær    kan    besidde    aktier    ud    over    en    nærmere    fastsat    del    af aktiekapitalen, 3) aktionærerne  forpligtes  til  at  lade  deres  aktier  indløse  uden  for  tilfælde  af selskabets opløsning, 4) aktionærernes  adgang  til  at  udøve  s   temmeret  for  egne  eller  andres  aktier begrænses    til    en    nærmere    fastsat    del    af    stemmerne    eller    af    den stemmeberettigede aktiekapital eller 5) aktionærerne  som  led  i  en  spaltning  ikke  modtager  stemmer  eller  aktier  i hvert   af   de   modtagende   selskaber   i   samme   forhold   som   i   det   spaltede selskab, er  kun  gyldig,  såfremt  den  tiltrædes  af  mindst  ni  tiendedele  såvel  af  de  afgivne stemmer  som  af  den  på  generalforsamlingen  repræsenterede  stemmeberettigede aktiekapital. Stk.  3.  Findes  der  flere  aktieklasser  i  selskabet,  kan  en  vedtægtsændring,  der medfører en forskydning af retsforholdet mellem disse, dog gennemføres, når den tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen   repræsenterede   del   af   den   aktieklasse,   hvis   retsstilling forringes." I bemærkningerne hertil anførtes bl.a. følgende, jf.  Folketingstidende 1992/93, Tillæg A, spalte 1607: "Det   er   udgangspunktet,   at   vedtægtsændringer,   der   ikke   omfattes   af   §   79, besluttes  efter  §  78.  Imidlertid  foreslås  den  gældende  §  79  ændret således,  at

9 kravet  om  tilslutning  fra  samtlige  aktionærer  til  en  række  beslutninger  foreslås lempet. Der vil dog fortsat kunne stilles krav om tiltrædelse af samtlige aktionærer for at sikre   beslutningens   gyldighed   mellem   selskabsdeltagerne.   En   beslutning,   der æn  drer retsforholdet mellem aktionærerne   - f.eks. oprettelse af klasser blandt de eksisterende  aktionærer    -  omfattes  efter  gældende  ret  af  §  79,  stk.  3,  1.  pkt. Denne bestemmelse  er dog blot  en gentagelse af den almindelige selskabsretlige grundsæt  ning  om  aktionærernes  ligeberettigelse,  der  er  lovfæstet  i  §  17,  1.  pkt. Selv  om  §  79,  stk.  3,  1  pkt.,  ikke  er  gentaget  i  forslaget,  vil  det  derfor  fortsat følge  af  li ghedsgrundsætningen,  at   en  beslutning,  der  forrykker  retsforholdet mellem aktionæ  rerne, fordrer tiltrædelse af samtlige aktionærer, hvis retsstilling forringes.  Dertil  kommer  at  eventuelle  misbrugstilfælde  kan  rammes  af  §  80. Også  i  andre  tilfælde  end  ved  forøgelse  af  aktionærernes  forpligtelser  over  for selskabet,    vil    der    således    være    mulighe    d    for    at    kræve    samtykke    til    en vedtægtsændring som følge af se lskabsforholdets natur. Den  gældende  §  79,  stk.  1,  vedrører  beslutninger  om  vedtægtsændringer,  der berø rer    de    særlige    aktionærrettigheder.    Der    foreslås    i    §    79,    stk.    2,    en konkretisering  af  kredsen  af  de  aktionærrettigheder,  der  tillægges  særlig  vægt. Denne    konkretisering   omfatter    vedtægtsændringer    vedrørende   indførelse   af stemmeloft   og   omsætteli  ghedsindskrænkninger,   herunder   krav   om   selskabets samtykke  til  overdragelse  af  aktier  og  bestemmelser  om  ejerlofter.  Stemmelofter og samtykkekrav omfattes efter gældende ret af § 172, stk. 1 og 2. § 172 foreslås ophævet,  jf.  §  1,  nr.  103.  Samt  idig  udvides  den  gældende  bestemmelse  til  at omfatte   vedtægtsændringer,   der   i   forbindelse   med   en   spaltning   af   sels kabet medfører en forrykkelse af fordelingen af stemmer og aktiekapital. Endvidere  foreslås  kravet  om  tiltrædelse  af  samtlige  aktionærer  i  disse  tilfælde ændret  til  et  krav  om  tilslutning  fra  mindst  ni  tiendedele  såvel  af  de  afgivne stemmer  som  af  den  på   generalforsamlingen  repræsenterede  stemmeberettigede aktiekapital.    I    forbindelse    med    det    ændrede    anvendelsesområde,    er    den opfattelse lagt til grund, at opregningen er udtømmende. Det er således alene de i § 79, stk. 2, nævnte vedtægtsændringer, der kan v edtages med 9/10 majoritet.

10 Det   foreslåede   majoritetskrav   sikrer   en   rimelig   balance   mellem   hensynet   til selskabets og minoritetens interesser. […] Forslaget  om  en  ændret  affattelse  af  majoritetskravet  i  den  gældende  §  79,  stk. 1,   skal   blandt   andet   se s   på   baggrund   af,   at   børsnoterede   selskaber   efter gældende     ret     har     særdeles     vanskeligt     ved     at     indføre     nogen     form     for omsættelighedsindskrænkninger.   Denne   problemstilling   har   været   debatteret   i forbindelse   med   Industriministeriets   Erhvervsankenævns   afgørelser   i   sagerne vedrørende   Jyske   Bank.   Retstilstanden   er   en   konsekvens   af   samspillet   mellem den  børsretlige  regulering,  jf.  "B etingelsesbekendtgørelsen",  bekendtgørelse  nr. 418  af  31.  maj  1991,  §  5,  jf.  Skema  A,  punkt  II,  nr.  2,  og  den  selskabsretlige regulering, jf. aktieselskabslovens §§ 79 og 172. […] Den  foreslåede  §  79,  stk.  3,  svarer  til  den  gældende  §  79,  stk.  3,  2.  pkt.  Den gæ  ldende § 79, stk. 3,  1. pkt., er ikke medtaget i forslaget til § 79, men kravet om samtykke    fra    de    berørte    vil    som    nævnt    i    e n    række    situationer    følge    af grundsætningen  om  aktionærernes  ligeberettigelse,  som  er  lovfæstet  i  §  17,  1. pkt." Lovforslaget er baseret på betænkning nr. 1229/1992 om forenkling og fremtidstilpasning   af   selskabslovene.   Lovforslagets   §   79   svarer   til   udkas tets   §   79, bortset  fra  følgende  b estemmelse  i  udkastets  stk.  2,  nr.  5,  og  stk.  2,  sidste  punktum (betænkningen, side 121), der ikke er medtaget i lovforslaget: "Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved […] 5) retsforholdet mellem aktionærer  æ ndres, […]

11 er  kun  gyldig,  såfremt  den  tiltrædes  af  mindst  ni  tiendedele  såvel  af  de  afgivne stemmer  som  af  den  på  generalforsamlingen  repræsenterede  stemmeberettigede aktiekapital.   I   det   i   nr.   5   nævnte   tilfælde   kræves   tiltrædelse   af   9/10   af   de aktionær  er, hvis retsstilling forringes." Hverken  i  bemærkningerne  til  lovforslaget  eller  i  betænkning  nr.  1229/1992  er  der knyttet   bemærkninger   til   spørgsmålet   om   forholdet   mellem   bestemmelserne   om indløsningspligt  i  §  20  b  og  i  §  79,  stk.  2,  nr.  3,  selv  om  begg e  bestemmelser  blev ændret ved lov nr. 1060/1992.