REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Grønbog fra Kommissionen om erstatningssøgsmål ved overtræde lse af EF’s kartel- og monopolregler, KOM (2005) 672 endelig   Resumé Kommissionen  offentliggjorde  i  december  2005  en  Grønbog  om  ersta t- ningssø gsmål ved overtrædelse af EF’s kartel    - og monopolregler, dvs. kon- kurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82.  Formålet med Grønb  ogen og det  ledsagende  arbejdsdokument  fra  Kommissionen  (” Commission  Staff Working  Paper”)  er  at  undersøge,  om  det  kan  gøres     lettere  at  rejse  erstat- ningskrav  for domstolene i medlemsstaterne for  overtrædelser  af artikel  81 og 82. Kommissionen har således kunnet konstatere,  at do mstolene hidtil i meget få sager har tilkendt erstatninger for sådanne ove  rtrædelser. Grønbogen  ind eholder  en  lang  række  spørgsmål  og  dertil  knyttede  36  fo r- slag.  Kommissionen  har  ikke  endnu  besluttet  sig  for,  om  og  i  givet  fald hvilke initiativer der skal tages med henblik på at forbedre mulighederne for at opnå erstatning. Kommissionen har heller ikke  endnu en holdning til, om den bedste løsning vil være en indsats på EU -plan, eller om det i stedet skal overlades til medlemsstaterne. Kommissionen,  der  ønsker  en  bred  debat  om  indholdet  af  Grønbogen,  har opfordret  alle  interesserede  til  at  fremsætte  bem  ærkninger  hertil  og  inden den 21. april 2005. 1. Baggrund og indhold Kommissionen tog i 2003 initiativ til, at der blev iværksat en nærmere u n- dersøgelse  af  mulighederne  for  at  kræve  erstatning  i  medlemsstaterne  for overtrædelse af EU  -konkurrencereglerne. Initiativet  blev  taget  på  baggrund  af  EF -Domstolens  dom  i  sagen  Courage mod Crehan (sag C-453/99), hvor Domstolen fastslog, at den effektive virk- ning af konkurrencereglerne i traktaten ville blive bragt i fare, hvis det ikke var muligt at kræve erstatning   herfor ved de nationale domstole.   I september 2004 offentliggjorde Kommissionen den undersøgelse, som a d- vokatfirmaet  Ashurst,  Bruxelles,  havde  foretaget  over  erstatningsmulighe- derne  i  de  25  medlemslande.  Undersøgelsen,  der  baserede  sig  på  nationale 28.februar   200 6 Sag 4/0104-8900 - 0001 /kle

2/17 rapportørers  besvarelser  af  et  større  spørgeskema,  viste  bl.a.,  at  der  hidtil kun  havde  været  60  erstatningssager  under  pådømmelse  (størstedelen  af dem  vedrørte  erstatning  for  overtrædelse  af  national  konkurrencelovgi   v- ning). Ud af disse var der kun tilkendt erstatninger i 28 sager (8 på basis af EU-konkurrencereglerne, 16 på basis af national konku rrencelovgivning og 4 på basis af begge regelsæt). På denne baggrund var konklusionen i unde r- søgelse,  at  erstatning  for  overtrædelse  af  konkurrencereglerne  var  et  tot   alt underudviklet område. Kommissionen  udarbejdede  herefter  den  Grønbog  om  erstatningssøgsmål ved overtrædelse af EU  -konkurrencereglerne, som i en engelsk udgave blev offentliggjort den 20. december 2005 (den danske udgave af Grønbogen f o- relå først primo   januar 2006). Formålet med Grønbogen og Kommissionens arbejdsdokument er at identificere de væsentligste hindringer for et mere e  f- fektivt  system  til  privat  håndhævelse  af  konkurrencereglerne  i  form  af  e   r- statningskrav og at foreslå forskellige initiativer,  der kan overvejes i et for- søg  på  at  forbedre  erstatningsmulighederne  for  en  skadelidt.    Det  kan  være erstatningskrav, der rejses, efter at konkurrencemyndigheden har fastslået, at reglerne  er  blevet  overtrådt  (opfølgende  sagsanlæg),  eller  erstatningskrav, der ikke følger i kølvandet på en beslutning fra  konkurrencemyndighedens side (selvstændige sag  sanlæg). Formålene med og fordelene ved privat håndhævelse af konkurrenceregle r- ne er ifølge Kommissionen: Erstatning:  Det  er  ønskeligt,  at  de,  der  har  lidt  ska de  ved  en  virksomheds overtrædelse  af  konkurrencereglerne,  kan  få  erstatning  for  de  tab,  som  de har lidt. Præventiv effekt:   Risikoen – ud over sanktioner fra konkurrencemyndigh   e- derne –  for at blive pålagt et erstatningsansvar har en stærk præventiv effekt og forøger virksomhed ernes incitament til at efterleve konkurrencereglerne. Tættere på konkurrencereglerne:    Virksomheder og forbrugere vil blive bragt tættere på konkurrencereglerne, hvis de har en reel mulighed for at fremsæ t- te erstatningskrav og på den ne måde mere aktivt kan inddrages i håndhæve l- sen af reglerne. Hertil  kommer,  at  den  private  håndhævelse  af  EU   -konkurrencereglerne  – sammen  med  den  offentlige  håndhævelse – er  et  vigtigt  instrument  til  at skabe og opretholde en konkurrencedygtig økonomi.

3/17 Kommissionen  understreger  vigtigheden  af,  at  man  i  forbindelse  med  for- bedrede muligheder for at rejse erstatningskrav skaber en ”konkurrenceku l- tur” og ikke en ”ret  ssagskultur”. Kommissionen  identificerer  i  Grønbogen   9  områder,  hvor  der  om  muligt kan sætt  es ind med nye initiativer med henblik på at forbe dre de bestående muligheder for at kræve erstatning for overtrædelse af EU - konkurrencereglerne. Adgang til bevismateriale En af vanskelighederne ved denne form for retssager er, at det ikke er nemt for skadelidte at få adgang til det relevante bevismateriale, som ofte ligger i hænderne  på  den  part,  der  har  udvist  den  konkurrencebegrænsende  adfærd (skadevolderen). Sagsøgernes (de skadelidtes) adgang til dette bevismateri a- le er nøglen til deres mulighed for  at gøre erstatningskrav gældende. På de t- te punkt opstiller Grønbogen 10 forslag, der tager sigte på at indføre særlige (procedure)regler, der kunne lette skadelidtes adgang til beviser, som skade- volderen eller en tredjemand er i besiddelse af: Forslag 1: Så snart en part detaljeret har redegjort for sagens faktiske omstændigh   eder og har fremlagt rimeligt tilgængelige beviser til støtte for sine påsta nde, bør der efter påbud fra en domstol ske udlevering af relevante og rimeligt ve l- identificerede dokumenter. Forslag 2: Efter  påbud  fra  en  domstol  skal  der  være  mulighed  for  en  obligatorisk  u   d- veksling af bestemte kategorier af dokumenter mellem parterne. Forslag 3: Hver part skal være forpligtet til at forsyne sagens øvrige parter med en liste over de relevante dokumenter, som den pågældende har i sin besi   ddelse, og som de øvrige parter kan få adgang til. Forslag 4: Indførelse af sanktioner for destruktion af bevismateri ale.   Forslag 5: Hjemmel for en domstol til, før en erstatningssag indledes, at påbyde o  pbe- varing af relevant bevismateriale. Forslag 6: En  forpligtelse  for  alle  parter  i  en  sag  for  en  konkurrencemyndighed  til  at udlevere til en part i en civil retssag de dokumenter, som konkurrencemyn-

4/17 digheden har fået forelagt, dog med undtagelse af anmodn inger om bødefr i- tagelse, forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger.   Forslag 7: Aktindsigt  for  nationale  domstole  til  dokumenter  i  Kommissionens  besid- delse. Hvad dette punkt angår, vil Kommissionen gerne have at vide, a)  hvordan  de  nationale  domstole  mener  at  kunne  garantere  fortroligheden af forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger, og b) i hvilke situationer de nationale domstole kunne tænkes at ville anm  ode Kommissionen  om  oplysninger,  som  de  også  kunne  indhente  hos  s agens parter. Forslag 8: Overtrædelsesafgørelser truffet af medlemsstaternes konkurrencemyndigh   e- der  gøres bindende for de civile domstole, eller der bør være mulighed for omvendt bevisførelse, når der foreligger en sådan afgørelse om overtr æ  delse af reglerne. Forslag 9: Ændring eller mindskelse af bevisbyrden i sager, hvor der optræder såkaldt informationsasymmetri mellem sagsøger og sagsøgte. Forslag 10: En  parts  uberettigede  afvisning  af  at  udlevere  bevismateriale  kunne  have indflydelse  på  bevisbyrden,   som  kunne  variere  fra  en  gendrivelig  –  eller uigendrivelig –  formodning om bevis til en simpel mulighed for en domstol til  at  tage  afvisningen  til  efterretning  ved  vurderingen  af,  om  de  relevante forhold er blevet bevist eller ej. Krav om påvisning af sky ld I nogle medlemsstater er der ikke behov for at bevise skyld, eller også a nses overtrædelsen  i  sig  selv  som  bevis  for  skyld.  I  andre  medlemsstater  er  der krav om bevis for, dels at der forelå skyld, dels at der forelå en ove  rtrædelse. På denne baggrund k an det ifølge Kommissionen  overvejes, hvilke krav der skal være opfyldt til beviset for skyld: Forslag 11: Bevis  for  lovovertrædelsen  bør  være  tilstrækkeligt  (svarende  til  objektivt ansvar). Forslag 12: Bevis for lovovertrædelsen bør kun være tilstrække ligt i forbindelse med de mest alvorlige overtrædelser af EU  -konkurrencereglerne.

5/17 Forslag 13: Der bør gælde en formodning for skyld. Den formodning kan den sagsø gte gendrive, hvis han kan bevise, at han begik en tilgivelig retlig eller faktisk fejl. I så  fald vil overtrædelsen ikke medføre erstatning   sansvar.   Skadeserstatning Metoden for beregning af en skadeserstatning varierer mellem medlemssta- terne. I et forsøg på at nå frem til den    metode, som skaber størst incit ament til at rejse et erstatningskrav, kommer Kommissionen med 7 forslag: Forslag 14: Skadeserstatningen baseres på det tab, som sagsøgeren har lidt som fø   lge af den  sagsøgtes  overtrædelse  af  lovgivningen  (kompenserende  skadesersta   t- ning). Forslag 15: Skadeserstatningen  baseres  på  den  sagsøgt  es  ulovlige  gevinst  (inddragelse af ulovlig gevinst). Forslag 16: Fordobling  af  skadeserstatningen  i  forbindelse  med  horisontale  karteller. Denne fordobling kan ske automatisk, forudsat visse betingelser er opfyldt, eller efter domstolens skøn. Forslag 17: Renter  kan  beregnes  fra  datoen  for  overtrædelsen  eller  fra  datoen  for  sk  a- den. Forslag 18: Anvendelse  af  mere  komplekse  økonomiske  modeller  til  beregning  af  e r- statningsbeløbet,  forudsat  fordele ne  herved  i  form  af  større  nøjagtighed  er større end ved de  mere simple og mindre ressourcekrævende metoder. E  ller det kan overlades til en domstol at fastsætte beløbet e   fter billighed. Forslag 19: Kommissionen udsender retningslinjer for beregningen af erstatningsbeløb. Forslag 20: En opsplitning af sagen i to dele, hvor lovovertræderens a  nsvar behandles i den ene, mens erstatningsbeløbet fastsættes i den a   nden. Overvæltningsargumentet og de indirekte aftageres situation En virksomhed, der har købt varer eller tjenesteydelser hos en udbyder, der f.eks.  er  deltager  i  et  priskartel,  kan  måske  være  i  stand  til  at  mindske  sit

6/17 økonomiske tab ved at vælte overprisen over på sine egne kunder. Den sk a- de,  der  skyldes  priskartellet,  kan  på  denne  måde  passere  ned  gennem  o  m- sætningskæden  eller  endda  ramme  ene  og  alene  den  en delige  forbruger. Kommissionen  mener,  at  det  kan  være  nødvendigt  at  overveje,  om     en  lov- overtræder  skal  have  mulighed  for  at  benytte  dette  forsvarsargument.  Der skal  i  denne  forbindelse  også  tænkes  på  de  indirekte  aftagere  som  forbr u- gerne, som overprisen må ske eller måske ikke er blevet væltet over på. Ifø l- ge Kommissionen er der 4 valgmuligheder: Forslag 21: ”Overvæltningsargumentet”  tillades,  og  både  direkte  og  indirekte  aftagere kan sagsøge lovovertræderen. Forslag 22: ”Overvæltningsargumentet” udelukke s, og kun direkte aftagere kan sagsøge lovovertræderen. Forslag 23: ”Overvæltningsargumentet” udelukkes, og både direkte og indirekte aftag e- re kan sagsøge lovovertræderen. Forslag 24: En  opdeling  i  to  etaper,  hvor  ”overvæltningsargumentet”  udelukkes,  h vor lovovertræderen kan sagsøges af ethvert offer for sin adfærd, og hvor ove r- prisen fordeles mellem alle de parter, der har lidt et tab. Beskyttelse af forbrugernes interesser Den enkelte forbruger, som har lidt et mindre økonomisk tab som følge af en  virksomheds  overtrædelse  af  EU  -konkurrencereglerne,  kan  afholde  sig fra at kræve erstatning som følge af bl.a. omkostningerne forbundet he   rmed. Kommissionen finder imidlertid, at der ud fra erstatningshensyn, præventive effekter og udviklingen af en konkurrencekultur kan være g  ode grunde til at forbedre forbrugernes muligheder for at søge erstatning for overtrædelse af konkurrencereglerne. Forbedrede muligheder kan væ  re: Forslag 25: En klagemulighed for forbrugerorganisationer, hvilket dog ikke skal berøve den enkelte forbruger muligheden for selv at anlægge sag. Forslag 26: En særlig mulighed for  sager anlagt kollektivt af andre  grupper af aftagere end endelige forbrugere. Sagsomkostninger

7/17 Omkostningerne forbundet med at anlægge  en sag ved domstolene og r  isi- koen for at blive pålagt at skulle betale modpartens sagsomkostninger, hvis sagen ikke vindes, kan tilskynde en skadelidt til ikke at anlægge en retssag. Kommissionen ønsker bemærkninger til: Forslag 27: En regel om, at en sagsøger, der ikke får medhol  d, kun skal betale sagsom- kostninger, hvis det var tydeligt, at den pågældende handlede urim   eligt ved at anlægge sag. Det kunne også overvejes at give domst   olene skønsmæssige beføjelser til ved retssagens begyndelse at afsige kendelse om, at sagsøgeren vil blive friholdt for sagsomkostninger, selv hvis han taber sagen. Koordinering af den offentlige og den private håndhævelse af lovgivni   ngen Under   dette   punkt   behandler   Kommissionen   spørgsmålet   om   samspillet mellem anmodninger om bødefritagelse (eller nedsæt   telse) som led i den of- fentlige  håndhævelse  af  konkurrencereglerne  og  betydningen  af  disse  a   n- modninger for den private håndhævelse    i form af erstatningssøgsmål  . På den ene side kan muligheden for at kunne indgive en anmodning om bødefrit a- gelse medføre, at  der opdages flere karteller, og at der i kølvandet herpå re  j- ses flere erstatningssager. På den anden side kan der bestå en risiko for, at flere  erstatningssager  kan  virke  initiativhæmmende  for  de  virksomheder, som overvejer at gøre brug af muligheden for a t opnå bødefritagelse, hvis de afslører  eksistensen  af  et  kartel.  Det  sidste  kan  særligt  være  tilfældet,  hvis anmodningen om bødefritagelse kan bruges under en senere erstatningssag. Følgende muligh eder kan derfor ifølge Kommissionen  overvejes: Forslag 28: Udlevering af oplysninger om en anmodning om bødefritage lse, indgivet til en konkurrencemyndighed, er udelukket. Forslag 29: En ansøger om bødefritagelse skal have mulighed for  ”rabat” i forbinde lse med erstatningskrav. Erstatningskravene over for andre lovovertræd  ere, der hæfter solidarisk for hele skaden, forbl  iver uændre  de. Forslag 30: Ansøgeren om bødefritagelse friholdes fra den solidariske hæftelse med de andre virksomheder, der har overtrådt konkurrencereglerne ved delt agelsen i et kartel. En mulig løsning kunne bestå i at begrænse den pågældendes a n- svar til den andel af erstatningskravet, der svarer til hans andel af det mar- ked, som kartellet har opereret på. Domstolskompetence og lovvalgsregler

8/17 Domstolenes kompetence til at behandle sager, der rejses mod sagsøgte med bopæl  i medlemsstaterne,  er  reguleret  i  forordning  nr.  44/2001.  I  Danmark afgøres  kompetencen  af  Bruxelles -konventionen  om  retternes  kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelss a- ger, der i store træk svarer til forordning nr. 44/2001.   Hvad angår spørgsmålet om retternes kompetence, henviser Kommissi   onen til sit forslag til forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kon- traktforhold (”Rom II -forordningen”)  og foreslå r følgende: Forslag 31: Lovvalget bør afgøres af den generelle regel i artikel 5 i fo  rslaget til Rom II- forordningen, dvs. det sted, hvor skaden opstår. Forslag 32: Der skal gælde en særregel for erstatningskrav som følge af en overtr æ  delse af EU-konkurrencereglerne. Forslag 33: Særreglen kunne være, at det altid er l oven i det land, hvor domstolen er be- liggende (lex fori), der skal anvendes. Forslag 34: I sager, hvor mere end én stats område er berørt af den konkurrencebegræ   n- sende adfærd, som erstatningskravet   er baseret på, kunne man ove rveje, om sagsøger skulle have mulighed for at foretage lovvalget for tv isten. Andre spørgsmål Forslag 35: Der opstilles et krav om, at parterne enes om en ekspert, som udpeges af en dom stol frem for af parterne selv. Forslag 36: Suspension   af   forældelsesfristen   for   erstatning  skrav   fra   den   dato,   hvor Kommissionen eller en national konkurrencemyndighed indleder procedure. Alternativt  kunne  forældelsesfristen  regnes  fra  det  tidspunkt,  hvor  en  ret  i sidste instans har truffet afgørelse om overtrædelsen. Endelig ønsker Kommissionen bemærkninger til, hvorvidt der     – for at le   tte erstatningssøgsmål   – er behov for en afklaring af det retlige krav om årsag    s- sammenhæng.

9/17 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om Grønbogen. 3. Nærhedsprincippet Ikke relevant, da der er tale om en Grønbog. 4. Gældende dansk ret Grønbogen har ikke betydning for gældende dansk ret. 5. Høring Grønbogen har    været sendt    i    høring    hos    medlemmerne    af    EF - Specialudvalget  vedrørende  konkurre nce.  Fristen  for  medlemmernes  frem- sendelse  af  bemærkninger    var  den  20.  februar  2006.  Konkurrencestyrelsen har modtaget bemærkninger   fra Advokatsamfundet, Finansrådet, Forbruge r- rådet,  Dansk  Industri   (DI),  Danmarks  Rederiforening  (Rederiforeningen), Håndværk   srådet,  Landbrugsraadet og Realkreditrådet Håndværksrådet støtter  generelt  en  effektiv  mulighed  for  erstatning,  men har på indeværende tidspunkt ingen bemærkninger til Grønbogen. Finansrådet   har  udover  forslaget  om  gruppesøgsmål  (se  nedenfor) ingen bemær  kninger til Grønbogen. Realkreditrådet  mener, at Kommissionen blandt de mange forslag bør  væ  lge nogle få, men effektfulde indsatsområder. Advokatsamfundet, Forbrugerrådet, DI, Rederiforeningen og Landbrugsra a- det er kommet med såvel generelle bemærkninge   r som bemærkninger til de enkelte forslag. De generelle bemærkninger har været følgende: Advokatsamfundet kan tilslutte sig Kommissionens bestræbelser på at ide   n- tificere og forberede afhjælpning af hindringer for gennemførelsen af ersta   t- ningssøgsmål.  Hvor  vidt  der  kan  være  behov  for  særlige  fællesskabsretlige regler,  forudsætter  en  politisk  stillingtagen,  som  Advokatsamfundet  på  i   n- deværende tidspunkt ikke ønsker at udtale sig om. DI  tager overordnet og principielt kraftigt afstand fra tanken om at udskille konkurrenceretten som et særligt retsområde, for hvilket der skal gælde sp e- cielle retspleje- og erstatningsregler. DI savner desuden dokumentation for, at der overhovedet skulle eksistere et behov for særlige    – og i særdeleshed så vidtgående   – regler, so   m der lægges op til i grønbogen. DI advarer om, at mange af forslagene i Grønbogen  – f.eks. forslaget om indførelse af grupp    e- søgsmål   – vil bidrage til at skabe en retssagsku   ltur.

10/17 Forbrugerrådet  er overordnet meget enig i Kommissionens antagelse om, at muligheden for at kræve erstatning ved tab som følge af brud på konkurre n- cereglerne vil være en væsentlig faktor i forhold til at føre en effektiv ko n- kurrencepolitik. Forbrugerrådet er også enig i fordelene ved privat håndh   æ- velse  af  konkurrencereglerne,  som  Kommissionen  peger  på.  Det  er  ønsk  e- ligt, at skadelidte kan få erstatning for de tab, de lider som følge af overtr  æ- delse af konkurrencereglerne. Men mindst ligeså vigtig og væsentlig er den præventive  effekt  ved  udsigten  til  erstatningssøgsmål.  Forbrugerråde t  kan dog  også  være enigt  med  Kommissionen  i,  at  det  er  vigtigt  at  skabe  en ”konkurrencekultur”   frem for en ”retssagskultur”. Landbrugsraadet finder det afgørende, at der ikke laves helt nye proces - og erstatningsregler på konkurrenceområdet, som adskille  r sig fra de alminde- lige  erstatningsretlige  regler.  Det  er  herudover  Landbrugsraadets  holdning, at  nye  fælles  europæiske  regler  om  erstatningssøgsmål  for  overtrædelse  af EU-konkurrencereglerne  bør  begrænses,  og at  det  bør  overlades  til  me d- lemsstaterne  at  sikre  en  fornuftig  og  rimelig  adgang  til  erstatningssøgsmål for  overtrædelse  af  disse  regler.  Landbrugsraadet  finder  det  vigtigt,  at  der sker   en   afklaring   af   hvilke   konkrete   initiativer,   Kommissionen   ønsker igangsat med Grønbogen. Rederiforeningen  finder,  at  det  vil  være    forkert  og  uhensigtsmæssigt  mere generelt at ændre erstatningsreglerne inden for konkurrenceområdet.    Rederi- foreningen mener ikke, at der er fremlagt nogen form for dokumentation for behovet  for  så  vidtgående  ændringer,  som  der  l æ  gges  op  til  i  Grønbogen. Kun på enkelte punkter  kan Rederiforeningen støtte , at der bør arbejdes v i- dere med de forskellige forslag i Grønbogen . Overordnet set kan Rederifor- eningen  ikke  tilslutte  sig  Kommissionens  forslag  og  mener  derfor  ikke,  at Danmark bør stille s ig positiv til Grønbogen. Bemærkningerne   til de enkelte forslag har været følgende   : Forslag 1-5: Forbrugerrådet   finder,  at  en  reel  adgang  til  relevant  bevismateriale  er  fun- damentet for privat  håndhævelse. En del af de foreliggende forslag er all   e- rede opfyldt i dansk lovgivning, og Forbrugerrådet kan i disse tilfælde stø t- te, at Danmark arbejder for, at der bliver givet samme muligheder/sikkerhed i de øvrige EU -lande. DI  og  Rederiforeningen  mener,  at  forslag  1-2  ikke  er  relevante  for  dansk rets vedkommende, da retsplejeloven allerede i dag giver vid adgang til, at retten  kan  pålægge  en  modpart  eller  tredjemand  at  udlevere  dokume   nter. Forslag  3  er  uhensigtsmæssigt,  fordi  det  vil  lette  adgangen  til  såkaldte  ” fi- skeekspeditioner” .

11/17 DI mener, at forslag 4 ikke er relevant for dansk ret, da retsplejeloven alle- rede indeholder mulighed for sanktioner, såfremt  den såkaldte  editionspligt ikke opfyldes. I relation til forslag 5 finder DI, at dansk rets almindelige reg- ler om opbevaring af regnskabsmateriale bør finde a nvendelse. Landbrugsraadet   mener,   at   retsplejeloven   og   evt.   kommende   regler   om gruppesøgsmål i tilstrækkelig grad vil kunne benyttes til at skaffe adgang til bevismateriale. Rederiforeningen mener i relation til forslag 5, at dokumenter, der ikke efter gældende regler skal opbevares, frit bør kunne tilintetgøres, indtil der f.eks. er afsagt kendelse om udlevering af sådanne dokumenter i en sag. Forslag 6-7: Forbrugerrådet   finder,  at  en  reel  adgang  til  relevant  bevismateriale  er  fun- damentet for privathån dhævelse. En del af de foreliggende forslag er aller  e- de opfyldt i dansk lovgivning, og Forbrugerrådet kan i disse tilfælde støtte, at Danmark  arbejder for, at der bliver  givet samme muligheder/sikkerhed i de øvrige EU -lande. DI mener i relation til forslag 6, at retsplejeloven allerede i dag giver adgang til aktindsigt i straffesager for personer med den fornødne retlige int eresse. Det  er  uklart  hvilken  betydning,  der  skal  lægges  i  ”som  konkurrencemy   n- digheden  har  fået  forelagt”.  Såfremt  dette  også  omfatter      dokumenter,  som konkurrencemyndigheden har fået adgang til via kontrolundersøgelser, fi  n- der DI, at forslaget klart vil tilsidesætte virksomhedernes retssikkerhed. Landbrugsraadet   mener,   at   retsplejeloven   og   evt.   kommende   regler   om gruppesøgsmål i tilstr  ækkelig grad vil kunne benyttes til at skaffe adgang til bevismateriale. Rederiforeningen kan ikke støtte forslag 6. Forslag 8-10: Advokatsamfundet  mener,  at  forslag  8  om  at  gøre  konkurrencemyndigh e- dernes afgørelser bindende i forbindelse med e rstatningssøgsmål vil udgøre en ændring i forhold til gældende dansk ret, om end der til en vis grad all e- rede er mulighed herfor i konkurrenceloven. Afhængigt af, hvordan det e  n- delige indhold af et eventuelt tiltag vil være, kan forslag 9   give anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser  . Forbrugerrådet   er positiv over for forslag 8, men kan dog også støtte, at en sådan  regel  begrænses  til  de  tilfælde,  hvor  konkurrencemyndigheden  har

12/17 fundet, at der er sket en  overtrædelse, og hvor overtræderen er den samme som den, der er sagsøgt i erstatningssagen. DI ogRederiforeningen kan ikke støtte forslag 8. DI mener i relation til forslag 9, at de gældende regler i retsplejeloven er ti  l- strækkelige  til  at  kompensere  for  en  eventuel  informationsasym  metri.  For- slag 10 er ikke relevant for dansk ret, da retsplejeloven allerede indeholder regler herom. Landbrugsraadet finder det i relation til forslag 8 betænkelig  t, hvis såda nne afgørelser  konsekvent gøres bindene , og domstolene fratages adgangen til at prøve afgørelser. Rederiforeningen kan ikke støtte forslag 9 -10. Forslag 11-13: Advokatsamfundet  mener,  at  forslag  11 -13 kan  give  anledning  til  retssik- kerhedsmæssige overvejelser   og bemærker, at det er vigtigt, at der   ikke laves helt nye erstatningsregler på konkurrenceomr ådet, som adskiller sig v æ  sentligt fra, hvad der gælder inden for den almindelige erstatningsret og civilproces. DI og Rederiforeningen kan ikke støtte forslagene, men mener, at  dansk rets almindelige culpaansvar med ligefrem bevisbyrde bør fastholdes. Landbrugsraadet kan ikke støtte forslag 11. Forslag 14-17: Advokatsamfundet  mener,  at  forslag  16  umiddelbart  kan  være  i  strid  med dansk retstradition vedrørende udmåling af erstatning. Forbrugerrådet   mener,  at  det  umiddelbart  ved  skadeserstatningen  vil  være afgørende, at den skadelidte får erstattet sit tab. Men i betragtning af, at stø   r- relsen  på  erstatningen  er  vigtig  i  forhold  til  den præventive  effekt  af  et  e   r- statningssøgsmål, er Forbrugerrådet    også  positiv over for forslag 16 om for- dobling af skadeserstatningen i forbindelse med horisontale karteller. DI og Rederiforeningen kan ikke støtte forslag 14 -16, men mener, at dansk rets almindelige regler for erstatningsudmåling bør fastholdes, således at e   r- statningen skal udmåles til det dokumenterede indiv iduelle tab, som skade- lidte  har  lidt.  Særligt  i  relation  til  forslag  17,  som  heller  ikke  kan  støttes, mener  begge,  at  renteberegningen  bør  følge  hovedreglen  i  dansk  ret  ,  dvs. renter skal beregnes fra sagsanlægget.

13/17 Landbrugsraadet finder i relation til forslag 16, at en automatisk ”fordo bling af skadeserstatningen”   vil  være    uproportionelt  navnlig  under  hensyn  til,  at  den sagsøgte  foruden  erstatningssøgsmålet  også  risikerer  en  strafferetlig  bøde  for overtrædelsen. Princippet om ”double damages” er ukendt i D anmark og bør ikke indføres uden forudgående grundig overvejelse. Herudover bør der ikke ske en såkaldt ”ugrundet berigelse” af sagsøge r. Forslag 18-20: Advokatsamfundet mener, at forslag 18 om domstolenes fastsættelse af  e  r- statningsbeløbet  efter  billigh ed  umiddelbart  kan  være  i  strid  med  dansk retstradition vedrørende udmåling af ersta  tning. DI  og  Rederiforeningen  kan  ikke  støtte  forslag  18 -19.  I  relation  til  forslag 20 mener begge, at en opsplitning af sagen i to sager allerede er mulig efter gældende   danske regler. Landbrugsraadet  finder  i  relation  til  forslag  19,  at  fælles  retningslinjer  fra Kommissionen kan være gavnlig  e. Forslag 21-24: Advokatsamfundet  mener,  at  forslag  22-24  om  udelukkelse  eller  begræn  s- ning  af  overvæltningsargumentet  umiddelbar  t  kan  være  i  strid  med  dansk retstradition vedrørende udmåling af ersta  tning. Forbrugerrådet  er umiddelbart positiv over for forslag 23, der udelukker over- væltningsargumentet,  men  tillader  både  direkte  og  indirekte  aftagere  at  rejse krav om erstatning. Forbrugerrådet er dog også positive overfor et   helt andet forslag,  der  giver  mulighed  for,  at  sagsøgte  skadevolder  argumenterer  for, at erstatning vil tilføre sagsøger ”ugrundet berigelse”. Dette indebærer, at sagsø g- te dels skal bevise, at en overvæltning a  f omkostningerne har fundet sted, dels at der ikke er sket en reduktion af salget hos aftageren. DI og Rederiforeningen mener, at overvæltningsargumentet bør tillades, og at der ikke er behov for en særskilt regulering af, hvorvidt en indirekte aft  a- ger kan gøre erstatningskrav gældende. Landbrugsraadet  kan tilslutte sig, at der bør foretages en nærmere unders   ø- gelse  af,  hvornår  overvæltningsargumentet  kan  anvendes.  For  en  sagsøgt virker  det  umiddelbart  vanskeligt  at  skulle  bevise,  hvorledes  og  i  hvilket omfang en overvæltning   har fundet sted hos sagsøger. Forslag 25-26: Finansrådet   mener,  at  forbrugere  og  aftagere  med  forholdsvis  små  ersta t- ningskrav  også  skal  have  mulighed  for  at  anlægge  erstatning   ssager  ved

14/17 domstolene, og at der med Retsplejerådet s forslag om gruppesøgsmål er   ta- get et vigtigt skridt i den retning. Finansrådet lægger dog vægt på, at eve n- tuelle initiativer hverken må føre til en ”retssagskultur” eller til helt nye pr o- ces- og erstatningsregler på konkurrenceområdet. Forbrugerrådet   er  meget  positiv  over  for  forslag  25,  der  giver  forbrugeror- ganisationer en særskilt klagemulighed. Forbrugerrådet gør dog opmærksom på, at Retsplejerådets forslag til gruppesøgsmål ikke giver forbrugerorgan i- sationer ret til at føre gruppesøgsmål ved ”opt -out” meto den (søgsmål gæ l- der  for  alle,  med  mindre  man  framelder  sig)  i  de  sager,  der  drejer  sig  om mange  små  krav .  Det  tillader  kun  myndigheder  at  anvende  denne  metode som en undtagelse til Retsplejerådets generelle forslag, der er et ”opt  -in” s y- stem (søgsmål gælde r kun for dem, der tilmelder sig ). DI kan ikke støtte forslag om gruppesøgsmål.     Dansk ret har i praksis siden 1979 indeholdt en mulighed for gruppesøgsmål  . Herudover er det DI’s op- fattelse,  at  gruppesøgsmål  vil  gøre  det  nemmere  for  sagsøgere  at  opnå  et profitabelt  forlig  på  et  spinkelt  grundlag.   Gruppesøgsmål    kan  således   ikke undgå  at  føre  til  uberetti  get  berigelse  af  sagsøgere,  idet  det   ikke  vil  være muligt at udmåle en erstatning på baggrund af det individuelle dokument  e- rede tab, som den enkelte skadelidte har lidt. Landbrugsraadet er imod fælles EU  -lovgivning om forbrugerbeskyttelse, for så vidt angår erstatningssøgsmål for konkurrencelovsovertrædelser, hvorfor Landbrugsraadet kan tilslutte sig, at der her henvises til det pågående arbe  j- de i Danmark omkring gruppesøgsmål. Rederiforeningen er imod, at der etableres regler om gruppesøgsmål, idet de gældende regler om søgsmål via en fællesrepræsentant m.v. er fuldt tilfred s- stillende.  Rederiforeningen  er  ikke  enig  i  Retsplejerådets  forslag  om  gru p- pesøgsmål  . Forslag 27: Forbrugerrådet   kan  støtte  forslaget  om,  at  en  sagsøger  kun  skal  betale  o  m- kostningerne ved en sag, hvis det er tydeligt, at sagsanlægget er urimeligt. DI og Rederiforeningen kan ikke støtte forslaget, som vil fremme spekulat i- ve søgsmål og   vil modvirke Kommissionens intentioner om ikke at skabe en retssagskultur. Forslag 28-30 : Advokatsamfundet   finder   generelt,   at   overvejelserne   vedrørende   ersta t- ningssøgsmål  for  overtrædelse  af  konkurrencereglerne  bør  afstemmes  med

15/17 de aktuelle overvejelser om indførelse af leniency -regler i dansk konkurren- ceret. Forbrugerrådet  kan ikke støtte forslag 29 om, at  en ansøger om bødefritage  l- se skal have mulighed for ”rabat” i forbindelse med erstatningskrav, hvis det betyder, at de skadelidte ikke kan få erstat ning svarende til det tab, som de har  lidt  som  følge  af  overtrædelsen  af  konkurrencereglerne.  En  eventuel ”rabat” må kunne gives som eksempelvis nedsættelse af bødeniveauet . For- brugerrådet  kan  støtte  forslag  30  om,  at    en  ansøger  om  bødefritagelse  fr  i- holdes fra at hæfte solidarisk med de øvrige virksomheder i eksempelvis et kartel. Forbrugerrådet er dog også enigt i, at en mulig løsning kan bestå i at begrænse den pågældendes ansvar til den del af erstatningskravet, der svarer til hans andel af det marked, som kartellet har opereret på. DI  er  af  retssikkerhedsmæssige  årsager  meget  betænkelig  ved  l eniency- systemer og tager skarpt afstand fra, at konkurrencemyndigheden på  grund af  eksistensen  af  et  leniency-system  skal  kunne  tillægges  nogen  som  helst kom petence i forhold til et efterfølgende civilt søgsmål. Landbrugsraadet er principielt imod, at bøderabat (leniency program) indf ø- res i Danmark, idet domstolene allerede har instrumenterne til at give rabat. På den baggrund er Landbrugsraadet også imod, at en a  nsøger om bødefr  i- tagelse/nedsættelse også skal nyde særskilt beskyttelse i en evt. senere c ivil erstatningssag. Et leniency program bør alene omfatte bøder  abat/fritagelse i forhold til strafferetten og ikke i forhold til den civile erstatningsret. Rederiforeningen er enig i, at der bør foretages en koordinering mellem de tilfælde, hvor eftergivelse eller reduktion af bøder kommer på tale og ersta t- ningssøgsmål.  Rederiforeningen  mener  umiddelbart,  at  forslag  28  er  det mest nærliggende. Forslag 31-34: DI finder, at der  ikke bør skabes særlige regler for erstatningssager på ko n- kurrencerettens  område   og  kan  derfor  tilslutte  sig,  at  den  generelle  regel  i forslag 31 finder anvendelse. Landbrugsraadet  finder det uhensigtsmæssigt med særregler for overtræde l- ser af EU-konkurrencereglerne (forslag 32) under hensyn til, at flere natio- nale  konkurrenceregler  er  identiske  med  EU-konkurrencereglerne.  Derved vil særregler automatisk få afsmittende effekt på nationale regler. Rederiforeningen kan ikke tilslutte sig forslag 32-34. Med hensyn til forslag 31  er  det  vurderingen,  at  eftersom  en  sagsøger  kan  være  påvirket  på  flere markeder, kunne en regel måske snarere  gå ud på, at   lovvalget for alle sager

16/17 i  EU  skal  være  loven  i  det  land,  hvorfra  den  ulovlige  aktivitet  finder  ste  d, hvis  beliggenheden  er  inden  for  Europa.  Ellers  skal  det  være  loven  i  det land,  hvor  retssagen  finder  sted.  Den  vidtgående  harmonisering  af  EU - landenes konkurrenceretlige regler taler for en sådan hovedregel. Forslag 35: DI og Rederiforeningen kan ikke støtte forslaget, men mener, at  parterne i et civilt  søgsmål  selv  skal  kunne  udpege  de  eksperter,  som  de  ønsker  at  føre som vidner. Forslag 36: DI ogRederiforeningen kan ikke støtte forslaget. Desuden: DI og Rederiforeningen mener ikke, at der i erstatningssager på konkurre n- cerettens  område  bør  gælde  mindre  krav  til  påvisningen  af  årsagssamme n- hæng, end det er tilfældet i erstatningssager på andre retsområder . 6. Andre landes holdninger Der  er  ikke  på  nuværende  tidspunkt     kendskab  til andre  landes  holdninger  til Grø nbogen. 7. Foreløbig dansk holdning Danmark er enig med Kommissionen i, at der kan være væsentlige hindri nger for, at en skadelidt kan få erstatning af en virksomhed, som har ove rtrådt EU - konkurrencereglerne, og at der derfor kan være behov for   at overveje, om der kan iværksættes initiativer, der kan gøre det nemmere for en skadelidt at opnå erstatning. Danmark mener dog også, at det er vigtigt, at sådanne tiltag   er afba- lancerede, således at der ikke opstår en ”retssagskultur”, og at initiativer    ne ud- formes således, at de så vidt muligt kan indpasses i de gældende nationale er- statningsregler  og  processuelle  regler.  Fra  dansk  side  vil  man  arbejde  for,  at Kommissionen blandt de mange forslag udvælger nogle få, men effektive in   d- satsområder, som har e n reel effekt, og som giver en skadelidt bedre mulighe- der for at opnå ersta tning. 8. Lovgivningsmæssige   og statsfinansielle konsekvenser Grønbogen  har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kons  e- kvenser for Danmark. 9. Samfundsøkonomiske k onsekvenser Grønbogen har ikke samfundsmæssige konsekvenser for Danmark.    Hvis ska- delidte imidlertid får bedre muligheder for at opnå erstatning for overtrædelser af EU-konkurrencereglerne, vil det forøge virksomhedernes incitament til at efterleve konkurrencereglerne.  Herved vil der også kunne opnås bedre ko  n-

17/17 kurrence på markederne   og skabes  yderligere  grobund for en konkurrence- dygtig øk onomi. 10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Grønbogen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for er  hvervs- livet. Hvis Grønbogen følges op af konkrete   retsakter, vil de næppe have   næ  v- neværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet. 11. Tidligere forelæggelse   for Folketingets Europaudvalg Grønbogen  har den 30. januar 2006 været forelagt Folketingets    Europaudvalg til orientering.