Dagsordenspunkt 1a: “Key Issues” papiret   vedr. de overordnede økonomisk  - politiske retningslinier (BEPG) og de nationale reformprogrammer Resumé:  Som  led  i  forberedelsen  af  ECOFIN’s  bidrag  til  DER  forårstopmødet  har  det østrigske  formandskab  udarbejdet  et  udkast  til  Key  Issues  Paper.  Udkastet  identificerer  en række hovedpolitikområder i forhold til bestræbelserne på at øge vækst og beskæftigelse i EU. Baggrund og indhold Som  oplæg  til  DER  forårstopmødet  udarbejder  ECOFIN  et  Key  Issues  Paper (KIP),  der  skitserer  en  række  hovedemner  til  diskussion  på  DER.  Et  udkast  til KIP blev behandlet på ECOFIN den 14. februar. Et revideret udkast behandles på ECOFIN den 14. marts. I det nye udkast er der sket en komprimering og fokusering af teksten, og der er tilknyttet et anneks med hovedkonklusionerne fra EPC’s landeeksamination den 13. februar. Det primære budskab er, at implementering af reformtiltagene angivet i de nationale reformprogrammer er hovedprioriteten for medlemslandene i 2006. Rådet   (ECOFIN)   er   generelt   enig   i   de   hovedindsatsområder,   som   blev identificeret  på  det  uformelle  DER-møde  på  Hampton  Court  sidste  efterår,  og som  er  reflekteret  i  Kommissionens  rapport  om  fremskridt  med  Lissabon- strategien. Det fremhæves i den forbindelse, at nye målsætninger, særligt hvis de har udgiftsimplikationer, risikerer at udvande prioriteterne og lede til manglende reformimplementering. Fokus skal være på implementering af EU’s økonomisk- politiske    strategi    som    formuleret    i    de    overordnede    økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) for 2005-08. Medlemslandene anbefales at fokusere på at: Udnytte det igangværende opsving til at konsolidere de offentlige finanser, på linje med Stabilitets- og Vækstpagten. Forbedre  holdbarheden  og  kvaliteten  af  de  offentlige  finanser,  herunder gennem   hurtigere   gældsreduktion,   højere   beskæftigelsesfrekvenser   og produktivitet, samt reformer af pensions-, sundheds- og plejesystemer. Forøge beskæftigelsen og det samlede antal arbejdstimer i økonomierne, med  særlig  fokus  på  ældre,  kvinder  og  unge.  Reformer  af  skatte-  og understøttelsessystemer,     forbedrede     incitamenter     til     at     arbejde, investeringer i uddannelse og øget omstillingsevne på arbejdsmarkedet er presserende  indsatsområder  for  at  udruste  det  enkelte  individ  til  at  begå sig i en global økonomi. Tilvejebringe de rigtige incitamenter for innovation, herunder særligt ved at forbedre effektiviteten af offentlige udgifter til forskning og udvikling (F&U)  og  skabe  de  rette  rammebetingelser  for  privat  F&U  samt  ved  at forbedre  styringen  af  uddannelses-  og  forskningsinstitutioner  gennem fokus på udmærkelse og konkurrence.

2 Skabe   et   gunstigt   erhvervsklima,   herunder   for   små   og   mellemstore virksomheder,   gennem,   i   særdeleshed,   fremme   af   konkurrence   og forbedring af det indre markeds funktionsmåde. Sikre en sammenhængende EU energipolitik i forhold til klimaændringer og  forsyningssikkerhed,  herunder  ved  reduceret  energiintensitet,  øget andel    af    vedvarende    energi    samt    skabelsen    af    et    integreret, konkurrencedygtigt og transparent europæiske energimarked. I forhold til den videre proces konstaterer KIP-udkastet blandt andet, at 2005-08 BEPG’erne fortsat er gældende. Multilateral overvågning bør fortsat gennemføres hvert år. I  det  tilknyttede  anneks  er  hovedkonklusionerne  fra  EPC’s  landeeksamination  i februar angivet at være: Givet  omfanget af  udfordringerne  fra  befolkningsaldringen  er  det  i  flere medlemslande  nødvendigt  at  øge  ambitionerne  i  forhold  til  at  sikre holdbare offentlige finanser. En    række    medlemslande    bør    yderligere    reformere    skatte-    og overførselssystemer,  lægge  mere  vægt  på  aktive  arbejdsmarkedspolitikker samt øge lønfleksibiliteten og arbejdskraftmobiliteten. Mange     medlemslande     bør     forbedre     offentlige     F&U     udgifters løftestangsvirkning  på  privat  F&U  og  fokusere  på  at  fremme  de  rette betingelser for F&U. Medlemslandene bør gøre mere for at adressere uberettigede konkurrence- begrænsninger. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Ingen. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. februar i forbindelse med behandlingen af det østrigske formandskabs første KIP-udkast på ECOFIN den 14. februar 2006. Holdning Dansk holdning Fra regeringens side kan udkastet til Key Issues Paper generelt støttes, herunder især:  

3 fremhævelsen   af,   at   fokus   nu   koncentreres   på   implementering   af   de skitserede  reformer  i  landenes  nationale  reformprogrammer,  og  at  nye kvantitative udgiftsmålsætninger ikke vil være gavnlige for reformprocessen. at multilateral overvågning fortsat gennemføres hvert år. Det ville være ønskeligt med en stærkere fokusering på behovet for tværgående prioritering, herunder at igangværende skattereduktioner i mange EU-lande og nye udgiftsløft   på   de   forskelle   hovedindsatsområder   bør   prioriteres   inden   for rammerne  af  det  overordnede  hensyn  til  holdbarhed  og  konsolidering  af  de offentlige finanser.   Andre landes holdninger Der er generel støtte blandt landene til det reviderede KIP-udkast.

4 Dagsordenspunkt 1b: Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) bidrag til vækst   - og beskæftigelsesinitiativer Resumé:  I  opfølgning  på  ECOFIN  den  14.  februar  og  som  et  led  i  forberedelsen  af  DER  i marts  2006  ventes  ECOFIN  den  14.  marts  2006  at  skulle  drøfte  EIB’s  rolle  i  EU’s bestræbelser på fremme af vækst og beskæftigelse.   Baggrund Det østrigske formandskab ønsker at understøtte tiltag, der bidrager så effektivt som  muligt  til  fremme  af  økonomisk  vækst  og  beskæftigelse.  Den  Europæiske Investeringsbank (EIB) er aktiv i denne proces og forventningen er, at dens rolle kan blive større, såfremt indsatsen effektiviseres og styrkes.    På  opfordring  af  formandskabet  orienterede  EIB  på  ECOFIN  den  14.  februar 2006  om  mulighederne  for  målretning  af  EIB’s  lånepolitik  mod  forskning  og udvikling, små og mellemstore virksomheder samt infrastruktur.   Drøftelsen på ECOFIN den 14. marts 2006 ventes at tage udgangspunkt i udkast til en kort note udarbejdet - på baggrund af information fra EIB - af EFC til brug for DER den 23.-24. marts 2006.    Indhold EIB  har  fremhævet  potentialet  for,  at  den  på  flere  af  EU’s  fokusområder  kan udnytte sine kompetencer og ressourcer bedre. EIB har i et kort papir  skitseret bankens eksisterende tiltag og fremsætter forslag om nye investeringstiltag inden for primært 3 hovedområder: 1)   forskning og udvikling, herunder energieffektivitet 2)   små og mellemstore virksomheder   3)   infrastruktur Ad 1: Forskning og udvikling, herunder energieffektivitet: EIB’s   bidrag   til   Lissabon-strategien   er   udmøntet   i   ”Innovation   2010 initiativet” (i2i), hvorigennem banken finansierer projekter vedr. forskning, udvikling,  uddannelse  indenfor  IT-sektoren  mv.  EIB  foreslår  at  øge  sin finansieringsramme til i2i fra det nuværende niveau på 50 mia. euro til 65 mia. euro i 2010 og 100 mia. euro i 2013.   EIB  har  allerede  oprettet  ”Structured  Finance  Facility”  (SFF)  til  støtte  af risikofyldte operationer inden for forskning og udvikling generelt. Desuden godkendte   Rådet   (Konkurrenceevne)   i   november   2005   ”Risk   Sharing Finance   Facility”   (RSFF)   til   styrkelse   af   risikofyldte   operationer   med tilhørende  finansiering  inden  for  det  7.  rammeprogram  for  forskning  og udvikling.    EIB  foreslår  at  bidrage  til  denne  facilitet  med  ca.  1  mia.  euro 2007-2013,  fionansieret  via  det  forventede  overskud.  Man  har  her  taget udgangspunkt i Kommissionens oprindelige forslag om tilsvarende op til 1 mia.  euro  fra  EU-budgettet  –  dette  budgetbidrag  indgår  i  forhandlingerne

5 om en interinstitutionel aftale i forbindelse med de finansielle perspektiver 2007-2013.     Desuden  ønsker  EIB  at  styrke  og  intensivere  komplementariteten  mellem i2i (inkl. SFF og RSFF) og andre initiativer under det 7. rammeprogram for forskning og udvikling.   Idet udviklingen af energieffektiviteten og nye energiressourcer er vigtigt i den  overordnede  EU-strategi  vedr.  sikring  af  og  variation  i  energiudbud foreslår EIB at øge sit engagement på dette område, herunder finansiering af ny energitransport og -infrastruktur samt et øget bidrag til forskning og udvikling inden for bl.a. energiteknologi og produktudvikling.   Ad 2: Små og mellemstore virksomheder (SMV) Initiativet  fokuserer  på  støtte  til  europæisk  venture  kapital  for  innovative SMV’er.   EIB foreslår en øget finansiering gennem EU-budgettet til ”Competitiveness  and  Innovation  Programme”  (CIP)  dækkende  perioden 2007-2013, der sigter på at støtte SMV’er.   Desuden   fremhæves,   at   samarbejdet   mellem   EIB   og   Kommissionen gennem JEREMIE¹ øger SMV’ers adgang til strukturfondene.   Ad 3: Infrastruktur EIB foreslår at øge det eksisterende lånemandat til ”TEN² Finance Facility” (TIF) fra 50 mia. euro til 75 mia. euro over perioden 2010-2013. Desuden fremhæves   Kommissionen   og   EIB’s   fælles   forslag   om   støtte   til   at fremskynde   udviklingen   af   TEN   transport   projekter   gennem   et   nyt ”Community guarantee instrument”.   Endelig fremhæves den tekniske assistance via JASPERS³.  EIB foreslår at implementeringen  og  finansieringen  af  lignende  projekter  vil  bidrage  til økonomisk og social samhørighed, specielt i de nye lande.   EIB  ønsker  gennem  initiativet  at  fokusere  på  kvaliteten  af  sine  operationer, adressere markedsfejl og videreudvikle komparative fordele inden for de nævnte områder og projekter. Banken argumenterer for, at merværdien opnås gennem en øget risikoprofil forbundet med initiativet. Endelig pointeres vigtigheden af et tæt samarbejde  med  EBRD⁴  i  forhold  til  initiativet,  herunder  primært  vedr.  de tilbageværende   udfordringer   forbundet   med   transitionsprocessen   i   de   nye medlemslande,    hvor    det    fortsat    er    vanskeligt    at    tilvejebringe    private investeringsmidler.   ¹JEREMIE er et fælles initiativ mellem EIB og Kommissionen for at øge finansieringen til små og mellemstore virksomheder.    2  Trans-European Networks ³JASPERS ”Joint Assistance in Supporting Projects in European Regions” er et partnerskab mellem EIB, EBRD og Kommissionen til fremme af succesfuld implementering af samhørighedspolitikken.    ⁴EBRD (European Bank for Reconstruction and Development) finansierer primært projekter til støtte for transitionsprocessen i Central- og Østeuropa. EBRD’s primære formål er at lette overgangen til åbne markedsorienterede økonomier samt fremme det private initiativ i operationslandene.  

6 I forhold til den videre proces ventes ECOFIN at opfordre: 1. DER  til  at  byde  EIB’s  initiativ  til  fremme  af  vækst  og  beskæftigelse velkommen  i  lyset  af  vækstinitiativet  fra  2003  under  hensyntagen  til  den fælles-besluttede ramme vedr. EIB’s kapitalforøgelse (dvs. ingen stigning før 2010).   2. EIB til at implementere de finansielle instrumenter og øge kvaliteten af sine operationer på basis af egne ressourcer.    3. medlemsstaterne til at undersøge de specifikke dele af initiativet, som bliver medfinansieret gennem EU-budgettet. Udmøntningen af initiativet er under forbehold   for   de   finansielle   perspektiver   2007-2013   og   den   inter- institutionelle aftale.    Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag. Statsfinansielle konsekvenser Det skal generelt bemærkes, at de budgetmæssige konsekvenser af de foreslåede initiativer   ikke   er   fuldt   klarlagt.   En   vurdering   af   finansieringsbehovet   og implikationer heraf i forhold til EU’s budget vil derfor på nuværende tidspunkt være forbundet med stor usikkerhed. Der lægges dog op til, at en del af initiativet (ca.  1,2  mia.  euro)  baseres  på  EIB-finansiering,  medens  gennemførelsen  af størstedelen  af  forslagene  imidlertid  forudsætter,  at  der  afsættes  midler  på  EU- budgettet  inden  for  forskellige  programmer,  herunder  til  garantistillelse  mv. F.s.v.a.  den  del  af  initiativet,  som  finansieres  af  banken  selv,  er  der  tale  om omprioriteringer  inden  for  den  eksisterende  låneramme.  I  det  omfang  risikoen forøges, forudsættes dette afspejlet i tilsvarende øgede henlæggelser i EIB.   F.s.v.a  den  mulige  medfinansiering  over  EU-budgettet  i  perioden  2007-2013 indgår  denne  i  de  aktuelle  forhandlinger  mellem  Rådet  og  Parlamentet  om  de finansielle  perspektiver  2007-2013  og  den  interinstitutionelle  aftale  herunder. Kommissionen har foreslået op til 1 mia. euro inden for det 7. rammeprogram for forskning  og  udvikling,  1  mia.  euro  inden  for  transeuropæiske  net  (TEN)  og  1 mia. euro inden for rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP). Danmark betaler ca. 2 pct. heraf, svarende til en forventet statslig udgift på op til ca.  450  mio.kr.  Da  budgetmidlerne  hensættes  til  at  dække  risici  for  langt  større udlån  og  garantier,  vil  der  herudover  være  en  tabsrisiko  for  medlemslandene  – denne  risikoudsætning  vil  afhænge  af  instrumenternes  nærmere  udformning, herunder garanti- og lånevolumen og afdækningskonstruktion.   Nærhedsprincippet Ikke relevant.   Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN den 14. februar 2006.  

7 Holdning Dansk holdning Fra dansk side støtter man generelt EIB’s overvejelser om at styrke de prioriterede områder  gennem  en  målrettet  lånepolitik  inden  for  de  eksisterende  økonomiske rammer.   Andre landes holdninger Landene støtter generelt tanken bag EIB’s initiativ.  

8 Dagsordenspunkt 1c: Bedre regulering –   måling og reduktion af administrative byrder i EU Resumé: Rådet ventes at drøfte status for den fælles metode til måling af administrative byrder i EU,  som  blev  accepteret  på  rådsmødet  (ECOFIN)  den  8.  november  2005.  Rådet  ventes desuden   at   drøfte   mulighederne   for   fastsættelse   af   kvantitative   mål   for   reduktion   af   de administrative byrder på udvalgte reguleringsområder i EU. Drøftelserne sker på baggrund af en fremskridtsrapport fra Kommissionen. Baggrund I  marts  2000  pålagde  Det  Europæiske  Råd  (DER)  Kommissionen,  Rådet  og medlemsstaterne   at   udarbejde   en   fælles   EU-strategi   for   bedre   regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis formål er at øge vækst    og    beskæftigelse    i    EU.    Kommissionen    præsenterede    i    2002    en handlingsplan  for  bedre  regulering  og  som  led  i  gennemførelsen  heraf  vedtog Rådet,  Kommissionen  og  Europa-Parlamentet  i  2003  en  interinstitutionel  aftale om bedre regulering. I   januar   2004   udarbejdede   det   daværende   samt   det   foregående   og   de   to kommende   EU-formandskabslande   (Irland,   Nederlandene,   Luxembourg   og Storbritannien) et ”fælles initiativpapir om reform af reguleringen”. Papiret, som blev opdateret og udvidet med det nuværende østrigske og det kommende finske formandskab i december 2004, vedrører bl.a. regelforenkling, konsekvensvurdering og måling af de administrative byrder i EU. ECOFIN  udtrykte  i  oktober  2004  støtte  til  udviklingen  af  en  fælles  metode  til måling  af  de  administrative  byrder,  som  EU-regulering  pålægger  erhvervslivet. Metoden  kan  anvendes  med  henblik  på  mikroøkonomiske  vurderinger  af  såvel nye initiativer som eksisterende regulering i EU. Ministrene gav samtidig tilsagn om at bistå Kommissionen med de nødvendige oplysninger, som anvendelsen af målemetoden kræver. Rådet opfordrede desuden Kommissionen til at præsentere og   gennemføre   den   fælles   metode   så   hurtigt   som   muligt   i   2005.   Endelig opfordrede ECOFIN Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje, hvordan der  senere  kan  udvikles  kvantitative  mål  for  nedbringelse  af  den  administrative byrde på bestemte områder inden for erhvervslivet. I november 2004 støttede DER ECOFIN-konklusionerne og gav især opbakning til  udviklingen  af  en  fælles  metode  til  måling  af  de  administrative  byrder.  DER opfordrede   samtidig   Kommissionen   til   at   implementere   metoden   i   sine retningslinjer   for   konsekvensanalyser   og   arbejdsmetoder   med   henblik   på forenkling. Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojekter med henblik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. EPC drøftede den 27. september 2005 et non-paper, som beskrev resultaterne af pilotprojekterne samt udsigterne til at anvende den fælles metode i EU.   Den 20. oktober 2005 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en fælles metode   (baseret   på   den   såkaldte   Standard   Cost   Model)   til   måling   af   de

9 administrative byrder i EU. Meddelelsen klarlægger visse faste forudsætninger for den fælles metode, herunder definition af administrative byrder, afrapporteringsformat   mv.   Meddelelsen   beskriver   herudover   bl.a.   status   for arbejdet med byrdemålinger i de respektive medlemsstater, hvoraf minimum 13 – herunder Danmark – allerede anvender Standard Cost Modellen. På   rådsmødet   den   8.   november   2005   vedtog   ECOFIN   bl.a.   følgende konklusioner:   ”Rådet … noterer sig med bekymring den byrde, som de administrative udgifter forbundet med national  lovgivning  og  EU  lovgivning  pålægger  det  europæiske  erhvervsliv,  og  opfordrer  til hasteforanstaltninger  på  EU-plan  og  nationalt  plan  for  at  begrænse  og  mindske  disse  byrder samtidig  med,  at  de  bredere  målsætninger  og  fordele  i  forbindelse  med  lovgivning  og  regulering overholdes.” ”ECOFIN-Rådet: opfordrer  Kommissionen  til  at  begynde  at  måle  de  administrative  byrder,  som  valideret  i pilotfasen,  på  et  konsekvent  grundlag  og  ud  fra  gennemsigtige  kriterier  som  led  i  de integrerede konsekvensanalyser af nye forslag til EU-regulering fra januar 2006 gentager  sit  tilsagn  fra  oktober  2004  om  at  bistå  Kommissionen  med  at  implementere metoden. Ministrene er i den forbindelse enige om, at de efter anmodning og afpasset efter omstændighederne vil forelægge de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre analyser af administrative byrder som følge af EU-lovgivning, og at Kommissionens foreslåede metode giver et fælles grundlag for indsamling og udveksling af oplysninger   noterer sig, at målingen af de administrative byrder på EU-plan supplerer og underbygger de interne initiativer i en række medlemsstater, der fortsat er frivillige opfordrer  Kommissionen  til  at  undersøge,  hvordan  målingen  af  de  administrative  byrder bedst kan indarbejdes i arbejdsprogrammet vedrørende forenkling, og give Rådet oplysninger om, hvordan dette arbejde skrider frem, i løbet af første halvår af 2006 gentager  sin  opfordring  fra  oktober  2004  til  Kommissionen  og  medlemsstaterne  om  at overveje at opstille kvantitative målsætninger for mindskelse af de administrative byrder, der pålægges   erhvervslivet,   på   visse   udvalgte   områder.   ECOFIN-Rådet   opfordrer   i   den forbindelse Kommissionen til at undersøge, hvilke muligheder der er for at opstille målelige mål  for  mindskelse  af  de  administrative  byrder  som  følge  af  EU-lovgivning  i  bestemte sektorer, og at forelægge forslag herom inden foråret 2006” Det Europæiske Råd hilste den 15.-16. december 2005 Kommissionens meddelelse om målemetoden velkommen og opfordrede Kommissionen til at begynde at måle de administrative byrder fra januar 2006. Samtidig understregede Rådet den vigtige rolle,    som    målemetoden    kan    spille    i    forbindelse    med    udpegning    af regelforenklingsforslag. Rådet opfordrede desuden Kommissionen til at undersøge, hvilke muligheder der er for på visse udvalgte områder at opstille målbare mål for reduktion  af  de  administrative  byrder. Rådet  anerkendte  endelig  vigtigheden  af,  at medlemsstaterne  tilvejebringer  de  nødvendige  oplysninger,  som  målingerne  vil kræve.  

10 Kommissionen opfordrer i en meddelelse til mødet i Det Europæiske Råd i foråret 2006 alle medlemsstater til at måle de administrative byrder inden udgangen af 2007. Kommissionen bekendtgør samtidig, at den vil påbegynde et større arbejde med at måle de administrative byrder ved EU-regler som en del af regelforenklingsindsatsen, og på den baggrund komme med forslag til reduktioner af byrderne. Indhold På ECOFIN den 14. marts 2006 ventes Rådet at drøfte status for arbejdet med den fælles metode til måling af de administrative byrder samt fastsættelsen af kvantitative reduktionsmål  i  EU.  Drøftelsen  vil  ske  på  baggrund  af  en  fremskridtsrapport  fra Kommissionen. Kommissionen  annoncerer  i  fremskridtsrapporten,  at  den  er  ved  at  igangsætte  et pilotprojekt, der skal identificere de administrative byrder ved en ’større’ EU retsakt. Projektet skal baseres på 10 medlemsstater, og det skal danne baggrund for videre undersøgelser   af   anvendelighed,   forenelighed   og   sammenlignelighed   mellem metoderne  anvendt  i  de  forskellige  medlemsstater.  Pilotprojektet  ventes  afsluttet  i sommeren  2006,  og  på  baggrund  af  erfaringerne  fra  projektet  vil  Kommissionen efterfølgende anvende målemetoden på en række ’nøgle sektorer’ med henblik på at identificere forslag til at reducere de administrative byrder.   Kommissionen   konkluderer   desuden   i   fremskridtsrapporten,   at   kvantitative reduktionsmål  hænger  sammen  med  forenklingsarbejdet,  og  at  reduktionsmål  bør fastsættes inden for enkelte sektorer. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig. Nærhedsprincippet Metoden til måling af administrative byrder i EU udvikles mest hensigtsmæssigt på  fællesskabsniveau.  Regeringen  finder,  at  sagen  er  i  overensstemmelse  med nærhedsprincippet. Gældende dansk ret Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret. Høring Kommissionens note af 17. september “Measuring Administrative Burden in the European Union: A possible approach” har været sendt i interministeriel høring i følgegruppen   for   bedre   regulering   (den   20.   september   2004).   Et   notat omhandlende dansk holdning vedr. metode til måling af de administrative byrder på  EU-niveau  har  ligeledes  været  sendt  i  høring  i  følgegruppen  for  bedre regulering (den 20. september 2004). Kommissionens meddelelse om den fælles metode  til  måling  af  administrative  byrder  i  EU  har  været  sendt  i  høring  i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med frist den 28. oktober 2005. Der er endnu ikke modtaget noget materiale til brug for mødet i ECOFIN den 14. marts 2006.

11 Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Måling af de administrative byrder har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og statsfinansielle    konsekvenser    for    Danmark.    Hvis    der    bliver    tale    om medfinansiering  fra  medlemsstaterne  til  målinger  på  europæisk  niveau,  vil  dette kunne   medføre   begrænsede   udgifter   for   Danmark.   På   sigt   vil   måling   af administrative  byrder  kunne  føre  til  bedre  regulering,  hvilket  igen  vil  kunne medføre positive statsfinansielle virkninger. Samfundsøkonomiske konsekvenser Det  er  hensigten  at  forbedre  de  lovgivningsmæssige  rammevilkår  i  EU  med henblik  på  at  fremme  vækst  og  beskæftigelse  i  Europa.  En  reduktion  af  de administrative   byrder,   som   pålægges   virksomhederne   via   EU-regulering,   vil medføre positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Bedre   regulering   har   tidligere   været   forelagt   Folketingets   Europaudvalg   til orientering  forud  for  rådsmødet  (Indre  Marked,  Forbruger,  Turisme)  den  12. marts  2001,  forud  for  rådsmødet  (Indre  Marked,  Forbruger,  Turisme)  den  26. november 2001, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 21. maj 2002, forud for rådsmøde (Generelle anliggender) den 17. juni 2002, forud for rådsmødet  (Konkurrenceevne)  den  30.  september  2002,  forud  for  rådsmødet (Konkurrenceevne)    den    14.-15.    november    2002,    forud    for    rådsmødet (Konkurrenceevne)  den  3.  marts  2003, forud  for  rådsmødet  (Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 21.  oktober  2004, forud  for  rådsmødet  (Konkurrenceevne)  den  25.-26.  november  2004,  forud  for rådsmødet  (Konkurrenceevne)  og  (ECOFIN)  henholdsvis  den  7.  og  8.  marts 2005, forud for rådsmødet (ECOFIN) og (Konkurrenceevne) henholdsvis den 12. og 18. april 2005, forud for Konkurrenceevnerådsmødet d. 6.-7. juni 2005 samt forud    for    rådsmødet    (ECOFIN)    den    8.    november    2005.    Folketingets Europaudvalg   har   desuden   modtaget   tre   grundnotater   om   Kommissionens meddelelser  (bedre  regulerings-pakken)  den  8.  august  2002,  et  grundnotat  vedr. Kommissionens  meddelelse  om  bedre  regulering  i  marts  2005  samt  listen  med danske EU forenklingsforslag i juni 2005.   Holdning Dansk holdning Danmark   støtter   aktivt   arbejdet   med   bedre   regulering   i   EU,   herunder Kommissionens  meddelelse  om  målemetoden.  Arbejdet  i  EU  ligger  i  naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark, og den fælles målemetode er et godt udgangspunkt for systematisk regelforenkling og reduktion af administrative byrder i EU. Danmark lægger vægt på, at metoden anvendes til både konsekvensvurdering og regelforenkling.    Danmark    foreslår,    at    Kommissionen    i    samarbejde    med medlemsstaterne  udvælger  nogle  af  de  mest  bebyrdede  sektorer/regulerings- områder, hvor den nye målemetode bringes i anvendelse. Danmark arbejder i den forbindelse   aktivt   for,   at   der   på   de   udvalgte   reguleringsområder   opstilles kvantitative mål for reduktionen af de administrative byrder i EU.  

12 Danmark  lægger  vægt  på,  at  de  tidligere  trufne  beslutninger  om  anvendelsen  af den fælles målemetode og fastsættelsen af kvantitative reduktionsmål på udvalgte reguleringsområder implementeres, og at der skabes yderligere fremdrift i arbejdet. Danmark  arbejder  især  aktivt  for,  at  der  fastsættes  ambitiøse,  men  realistiske reduktionsmål snarest muligt og senest med udgangen af 2006. Det noteres, at kvantitative reduktionsmål bl.a. kan fastsættes på baggrund af de nationale målinger af administrative byrder. Det noteres endvidere, at kvantitative reduktionsmål samt reduktion af de administrative byrder bør ses i sammenhæng med arbejdet med anvendelsen af alternativer til traditionel regulering. Danmark støtter, at arbejdet sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugersikkerheden eller sundhedsstandarder.    Andre landes holdninger Der er generel støtte til indsatsen for at måle og reducere de administrative byrder i EU. Enkelte lande er imidlertid skeptiske i forhold til fastsættelsen af kvantitative reduktionsmål.