NOTAT Årligt statusnotat om in itiativer vedrørende sikkerheden til søs Erhvervsudval get  tilkendegav  i  sin  beretning  af  4.  oktober  2004  til  b e- slutningsforslag  B  190  (FT  2003 -04)  et  ønske  om  at  modtage  en  årli g  st a- tusoversigt om regeringens initiativer vedrørende  sikkerh eden til søs. Regeringen  har  tidligere  den  10.  sept ember  2004  og  den  25.  april  2005 fremsendt  notater,  der  bel yser  initiativer  vedr ø rende  sikkerheden  til  søs.  I det  følgende  er  de  væsentligste  n ye tiltag  og  ændringer  siden  april  2005 medtaget. Regulering  af  skibstrafikken  i  Østersøen  og  u dpegning  til  særlig  fø l- somt havområde (PSSA) Efter  flere  års  forhandling  i  FN’s  internationale  søfartsorganisation,  IMO, blev  Østersøen  (bortset  fra  russisk  farv and)  udpeget  som  særli gt  følsomt havområde i juli 2005. Baggrunden  for  udpegni ngen  af  Østersøen  som  særligt  følsomt  havomr å- de  er  ikke  bare  den  øgede  trafik  i  Østersøen,  men  også  de  ændrede  trafi k- forhold, herunder øget transport af olie  ge nnem Østersøen. Af  samme  grund  indsendte  Danmark  sammen  med  de  øvri ge  Østersøla n- de – – skibstrafikken  i  Østersøen  med  henblik  på  at  mindske  risikoen  for  kollis i- oner i Østersøen og de  da nske farvande. Forslaget  blev  vedtaget  på  IMO’s  generalforsam ling  i  december  2005. Dette  medfører,  at  der  den  1.  juli  2006  bliver  indført  n ye  ruteforanstalt- ninger  i  Bornholms gat  m ellem  Sverige  og  Bornholm  og  nord  for  Rügen  i den  vestlige  Øst ersø.  Desuden  vil  der  blive  opret te t  en  ny  d ybtvandsrut e for  skibe,  som  sejler  mellem  Bornholm  og  Den  finske  Bugt.  De  nye  rut e- s ystemer  vil  sammen  med  de  allerede  eksisterende  systemer  regulere  sk i- bes,  herunder  lastede  olietankskibes,  sejlads  fra  en  afgangshavn  i  den  øs t- lige Østersø til deunder Skagen. Vedtagelsen bet yder endvidere, at  IMO’s vedtagelse af Østersøen  (bortset  fra russisk farvand) som et særligt besk yttet havomr å de får virkning. 24. februar 2006 Vores reference: Sag 200512530 Arkivkode 30.01.01 Politisk Juridisk Center /csg SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 København Ø Tlf. 39 17 44 00 Fax 39 17 44 01 CVR-nr.    29 83 16 10 EAN-nr.  5798000023000 [email protected] www.sofartsstyrelsen.dk ØKONOMI - OG ERHVERVSMINISTERIET

2/10 Samarbejde med Sverige om Øresund Den  18.  marts  2005  mødtes  de  danske  og  svenske  myndigheder  fo r  en generel drøftelse af sejladssikkerheden i Øresund. Der  var  enighed  om,  at  der  skulle  etableres  et  helhedsbillede  af  sejlads- sikkerheden i Øresund. Man nedsatte på denne baggrund en arbejdsgru   p- pe med deltagelse fra  Farvandsvæsnet, Sjöfartsverket og Søf artsstyrelsen. Arbejdsgruppen fik følgende kommissor ium: ”Arbejdsgruppen skal i samarbejde med en konsulent og/eller et univers i- tet inden den 1. juli 2006: 1.    Udarbejde en risikoanalyse af sejladssikkerheden i Øresund, som bygger på et fælles datagrundlag f   or såvel dansk som svensk terr i- torium. 2.    Fremlægge   anbefalinger   om   relevante   risikoreducerende   tiltag under hensyntagen til effektiviteten af disse.” Risikoanalysen vedrørende sejladssikkerheden i Øresund blev sendt i u    d- bud  i  september  2005.  Konsulenten  påb egyndte  indsamling  af  statistisk materiale og informationer om Øresund i november 2005.  I januar 2006 blev der endvidere afholdt en workshop med deltagelse fra alle  grene af navigatørerhvervet. Formålet var at afdække erhvervets erfaringer med de vanskelige besejlingsforhold i Øresund. Brovagtalarm Tilbage i 1998 udarbejdede Søfartsstyrelsen  en analyse  af  grundstødni  n- ger  og  kollisioner  med  relation  til  vagthold.  Analysen  blev  drøftet  med erhvervets  parter  og  gav  derefter  anledning  til  en  opstramning  i  form  af en dansk særregel om en brovagtalarm. En brovagtalarm er placeret på skibets kommandobro, og den vil alarm e- re andre i skibets besætning, når den ikke bliver nulstillet. Der er altså t a- le om en form for en ’dødemandsalarm’, som skal sikre skibet og b  esæ ningen, hvis den vagthavende officer af en eller anden årsag får forfald. Danske handelsskibe med styrehus og fiskeskibe med en længde på 15 m eller derover skal inden den 1. marts 2006 være udstyret med en brova  g- talarm, der som et minimum opfylder de tekniske og operationelle krav i IMO’s funktionsstandarder. Der findes i dag ingen internationale krav om brovagtsudstyr om bord på skibe. I  Opklaringsenhedens  søulykkesrapport  om  KAREN  DANIELSENs  p å- sejling af Vestbroen den 3. marts 2005 konstateredes det, at: ”Anvende lse af  brovagtalarmen  ville  sandsynligvis  have  afværget  ulykken,  fordi  den

3/10 via  generalalarmen  ville  have  indikeret  i  skibet,  at  der  var  noget  galt  på broen”. Danmark har med udgangspunkt i rapporten arbejdet på at gøre de danske særregler  o  m  brovagtalarmer  internationalt  gældende.  Den  19.  oktober 2005   fremsendte    Danmark    sammen    med    Bahamas   (hvor    KAREN DANIELSEN   var   indregistreret   på   ulykkestidspun ktet)   et   forslag   til IMO’s  maritime  sikkerhedskomite  (MSC),  der  skriftligt  argumenterede for, at brovagtsalarmer internationalt gøres til et udstyrskrav på handel  s- skibe med en bruttotonnage på 150 eller derover. Fo rmålet med forslaget, som  vil  blive  behandlet  i  maj  2006,  er  at  få  punktet  optaget  på  arbejd  s- programmet i IMO’s underkomite for sejladsens  betryggelse. Der henvi- ses til bilag 1 –  Indsendelse til IMO vedrørende brovagtalarm. Elektroniske søkortsystemer (ECDIS) Danmark har i 2005 deltaget i et internationalt arbejde for at få indført et krav om, at elektroniske søkortsystemer (ECDIS) skal vær   e om bord om bord på handelsskibe. Sammen  med  Norge  indsendte  Danmark  i  december  2005  et  forslag  til IMO’s  maritime  sikkerhedskomite  (MSC),  som  skriftligt  argumenterede for  de  fordele,  der  vil  være  forbundet  med,  at  ECDIS  bliver  et  udstyr  s- krav  på  handelss kibe.  Formålet  med  forslaget,  som  vil  blive  behandlet  i maj 2006, er at få punktet optaget på arbejdsprogrammet i IMO’s unde  r- komite  for  sejladsens  betryggelse  og  underkomiteen  for  uddannelse  og træning.    Der  henvises  til  bilag  2  –   Indsendelse  til  IMO  vedrør ende ECDIS. HNS og Bunkers Lov nr. 599 om ændring af søloven, blev vedtaget den 24. juni 2005. L   o- ven  gennemfører  reglerne  i  HNS -  og  Bunkerskonventionerne,  der  blev vedtaget  af  FN’s  internationale  søfartsorganisation,  IMO,  i  henholdsvis 1996 og 1999. Med de nye regler forbedres mulighederne for at få erstatning ved forur e- ningsuheld,  som  skyldes  skibets  bunkersolie  eller  transport  af  farlige  og forurenende stoffer, de såkaldte HNS -stoffer. Loven indebærer, at skibe skal have en pligtmæssig forsikring ti l dæ  kning af  ansvaret  for  forurening  ved  transport  til  søs  med  farlige  eller  forur e- nende  stoffer,  samt  at  skibe  med  en  tonnage  over  1.000  BT,  uanset  an- vendelse, skal have en tvungen forsikring for bunkersolieskader. Som   dokumentation   for   den   obligatoriske   forsikring   for   henholdsvis HNS-  og  bunkersskader  stilles  der  krav  om  certifikat.  Både  danske  og fremmede skibe må ikke sejle på dansk havn uden certifikate  rne.  

4/10 Lovens  ikrafttræden  fastsættes  af  økonomi -  og  erhvervsministeren,  idet reglerne  først  kan  t ræde  i  kraft,  ved  HNS  -  og  Bunkerskonventionernes ikrafttræden. Bunkerskonventionen træder i kraft, når 18 lande med en samlet tonnage på mindst 1 mio. bruttoton har tiltrådt den. HNS-konventionen træder i kraft, når 12 stater, hvoraf 4 stater med hver en  samlet  tonnage  på  mindst  2  mio.  bruttoton,  har  tiltrådt  den,  og  den samlede  mængde  bidragspligtigt  gods  modtaget  det  forudgående  kale   n- derår udgør 40 mio. tons. Pr.  31.  oktober  2005  var  HNS-konventionen  tiltrådt  af  8  lande  og  Bu n- kerskonventionen af 7 lande. I  Danmark  arbejdes  der  med  at  udforme  kravene  til  forsikringscertifika- terne   og   med   at   skaffe   de   nødvendige   oplysninger   om   importerede mængder bidragspligtigt  gods. Når disse elementer er på plads, vil Da n- mark kunne ratificere. Sigtet er, at Danmark ratificerer de to konventioner inden udgangen af 2006. Den internationale fond for olieskadeerstatning (IOPC) Med FN’s internationale søfartsorganisation, IMO’s vedtagelse af prot  o- kollen  om den  supplerende  fond  for  olieskadeerstatning  i  2003,  pålagde man olieindustrien hele betalingsbyrden til den supplerende fond. I den internationale fond for olieskadeerstatning (IOPC) er det nu blevet besluttet,   at   dele   betalingsbyrden til   den   supplerende   fond   således, at transportørerne  gennem  aftaler  mellem  rederne s  ansvarsforsikrere  og oliefonden påtager sig halvdelen af betalingsforpli gtelsen. På denne vis er der skabt balance i betalingsbyrden mellem de to involverede industrier. SUA konventionen Den  14.  oktober  2005  blev  der  på  IMO’s  diplomatkonference  i  Londo n vedtaget ændringer af SUA konventionen (Convention for the   Suppressi- on  of  Unlawful  Acts  against  the  Safety  of  Maritime  Navigation)  og  den tilhørende protokol for faste boreplatforme. Ændringerne af konventionen blev  iværksat  på  baggrund  af  terrorangreben   e  den  11.  september  2001  i New York og diplomatkonferencen er afslutningen på mere end 3 års a  r- bejde i IMO’s juridiske komité. Ændringerne indebærer bl.a., at handlinger, hvor skibet eller dets last b e- nyttes  med  et  terrorismeformål,  kriminaliseres.  Samti digt  udvides  ind- grebsmulighederne  i  henhold  til  konventionen  i  form  af  mulighed  for  at gå  om  bord  på  skibet  uden  for  eget  og  andre  landes  søterritorium.  In   d-

5/10 grebsmulighederne  forudsætter  flagstatens  udtrykkelige  tilladelse.  He  r- med tilpasses konventionen til den række  af anti  -terrorkonventioner, der er vedtaget i FN regi i løbet af de seneste år. Herudover er der særskilte transportbestemmelser,  hvis  hovedformål  er  at  sikre  mod  spredning  af masseødelæ   ggelsesvåben. Danmark er et af de mange lande, der i dag har ratificeret den gældende SUA konvention og den tilhørende protokol for borepla tforme. Danmark har også støttet ge  nnemførelsen af de seneste ændringer af konventionen og mener, at der herved er sikret et godt instrument i bekæmpelsen af te  r- rorisme  i  forbindelse  med  skibe  og  faste  boreplatforme.  Protokollen  vil være  åben  for  underskrivelse  i  perioden  14.  februar  2006  til  13.  februar 2007 og vil træde i kraft, når 12 lande har ratificeret ændringerne. Fra dansk side arbejdes der for, at Danmark snarest kan tiltræde ændri n- gerne. Justitsministeren har den 25. januar 2006 fremsat et lovforslag om ændring af bl.a. våbenloven (L 130), der skaber grundlaget for ratifikat   i- on for så vidt angår dele af protokollerne. Kommissionens 3. søsikkerhedspakke Kommissionen  offentliggjorde  den  23.  november  2005  den  3.  søsikke r- hedspakke. I  modsætning  til  ERIKA  I  og  ERIKA  II  pakkerne  er  den  3.  søsikke   r- hedspakke  ikke  fremlagt  som  opfølgning  på  en  konkret  større  ulykke. Formålet med pakken er imidlertid fortsat målrettet fore  byggelse af ulyk- ker  til  søs  samt  at  sikre  en  tilstrækkelig  opklaring  og  opfølgning  på  s å- danne ulykker. Pakken består af følgende 7 forslag: 1.    Forslag  til  Europa-Parlamentets  og  Rådets  direktiv  om  overholdelse af flagstatsforpligtelser. 2.    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om havnestatsko n- trol. 3.    Forslag  til  Europa-Parlamentets  og  Rådets  direktiv  om  ændringer  af fælles regler og standarder for organisat  ioner, der udfører inspektion og syn af skibe og for søfartsmyndighedernes aktivit eter i forbindelse hermed. 4.    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af d   i- rektiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings - og trafikin- formationssystem for skibsfarten i Fæ  llesskabet. 5.    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv  om fælles princi  p- per for ulykkesopklaring i den maritime transportsektor og til ændring af direktiverne 1999/35/EF og 2002/59/EF. 6.    Forslag  til  Europa-Parlamentets  og  Rådets  forordning  om  ansvar  for befordrere  af  passagerer  til  søs  og  ad  indre  vandveje  i  tilf ælde  af ulykker.

6/10 7.    Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om rederes priva t- retlige ansvar og finansielle sikkerhed. Der er tale om en meget omfattende pakke med en bred vifte af forslag. Bortset fra forslagene 1 og 6 foreligger forslagene nu i dansk sprogversi- on. Der er, eller vil i den nærmeste fremtid blive, fremsendt nærhedsnot a- ter og grundnotater på disse forslag til Folketinget. Pakken har været ventet et stykke tid, og det må påregnes, at behandli n- gen af de mange forslag vil række et sty  kke ind i de kommende formand- skaber.  Det østrigske formandskab har således tilkendegivet,  at de alene forventer   at  kunne  prioritere  forslagene  om  ændringerne   af  overvå   g- ningsdirektivet og havnestatskontroldirektivet. De øvrige forslag vil følge i forskellig takt afhængig af de kommende formandskabers priorit  eringer. Pakken  indeholder  en  række  forslag  med  betydning  for  sikkerheden  til søs. Af særlig dansk interesse kan nævnes forslaget om ændring af ha v- nestatskontroldirektivet, der styrker havnestatskontrollen ved blandt andet at reducere intervallet mellem inspektionerne af de så kaldte ”risikoskibe”. Heri berøres også sejladssikkerheden, idet det for  eslås, at skibe, der ikke følger  IMO’s  lodsanbefalinger  prioriteres  ved  udvælgelse  af  sk    ibe  til havnestatskontrol,  ligesom  det  foreslås,  at  lodsernes  indberetningspligt udvides. EMSA I danske farvande har Forsvarsministeriet det overordnede ansvar for be- kæmpelse  af  forurening.  Som  supplement  til  det  nationale  beredskab  er der  indgået  en  række  internationale  sam   arbejdsaftaler,  der  kan  trækkes på  i forbindelse med større forureningsulykker. Danmark har bl.a. sama r- bejdsaftaler med Tyskland og Sverige. Hertil  kommer,  at  det  europæiske  søfartssikkerhedsagentur,  EMSA,  der blandt andet varetager opgaver inden for forebyggelse og bekæmpelse af olieforurening, har opbygget et supplerende beredskab. EMSA’s supple- rende beredskab vil blive anvendt i forbindelse  med meget store olieud- slip. I  den  forbindelse  er  der  netop  gennemført  en  udbudsrunde,  hvor  private firmaer kunne byde på beredskabet. Kontrakten for Østersøområdet blev vundet af et finsk selskab, Lamor Corporation Ab, der specialiserer sig i bekæmpelse af olieudslip. En af underleverandørerne er O.W. Bunker & Trading, som er en del af danske Wrist Group A/S. Kontrakten  med  EMSA  medfører,  at  der  vil  være  5  skibe  til  rådighed. Skibene, der vil være indregistreret i enten Danmark eller Norge, kan til daglig udføre  almindelige kommercielle aktiviteter.  I  forbindelse med et

7/10 stort olieudslip kan 2 af skibene med kort varsel udrustes til miljøskibe og indgå i medlemslandenes oliebekæmpelsesberedskaber. EU rammeafgørelse om skærpelse af strafferetlige sanktioner Rådet for den Europæiske Union vedtog den 12. juli 2005 rammeafgøre l- se nr. 2005/667/RIA om skærpelse af de    strafferetlige rammer med hen- blik  på  håndhævelse  af  lovgivningen  til  bekæmpelse  af  forurening  fra skibe.  Rammeafgørelsen  var  et  led  i  EU’s  indsats  mod  grænseoverskr    i- dende kriminalitet. Målet med rammeafgørelsen er at sikre, at forurening af havmiljøet udg   ør en strafbar handling i alle EU’s medlemslande, samt at fastlægge en ne   d- re grænse for stra  fferammernes maksimum. I  Danmark  medfører  vedtagelsen  af  rammeafgørelsen  en  skærpelse  af  § 196  i  straffeloven  om  miljøkriminalitet,  således  at  strafferammen  hæves fra fængsel i 4 år til fængsel i 6 år. Derudover vil det fremover være m u- ligt  at  straffe  for  grov  miljøkriminalitet  i  tilfælde,  hvor  overtrædelsen  er af  mere  systematisk  eller  organiseret  karakter,  selv  om  der  ikke  er  sket betydelig skade på miljøet eller   nærliggende fare derfor. Disse elementer gennemføres som led i forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, straffeloven og lov om ændring af en række love på miljøo m- rådet, der blev fremsat den 9. februar 2006. EU-kommissionens initiativ til en ny europæisk maritim politik (grønbogen) EU-Kommissionen  har  igangsat  et  arbejde  med  henblik  på  vedtagelse  i Kommissionen i 2006 af en grønbog for en fremtidig europæisk maritim politik.     Herefter     vil     der     være     en     konsultationsprocedure     med medlemsstaterne frem til medio 2007. Formålet  med  grønbogen  er,  at  den  nuværende sektoropdelte  tilgang  til beskyttelse og udnyttelse af havet skal erstattes af én samlet og koordine- ret tilgang. Til  at  lede  arbejdet  har  Kommissionen  i  marts  2005  oprettet  en  såkaldt task  force  for  maritime  anliggender.  Denne  task  force  skal  ledes  af  og modtage politiske retningslinjer fra en styringsgruppe bestående af de r e- levante  kommissærer.  Kommissæren  for  Fiskeri  og  Maritime  Anligge n- der, Joe Borg, er formand for styringsgruppen. Fra dansk side støttes tanken om en samlet og koordineret tilgang til den maritime politik. Fra dansk side vil der blive lagt vægt på, at EU´s mar    i- time politik udvikles på en måde, der stimulerer den økonomiske aktivitet og  beskæftigelsen  samtidig    med,  at  de  nødvendige  hensyn  til  miljøet  og søsikkerh eden varetages.

8/10 Økonomi  -  og  erhvervsministeren  var  den  10.  februar  2006  vært  ved  et møde  med  deltagelse  af  ministre  fra  Finland,  Tyskland,  Norge,  Sverige, Holland og UK, hvor aktuelle søfartspolitiske  spørgsmål, herunder arbe  j- det med grønbogen, blev drøftet.    Endvidere bekræftede ministrene deres øn ske om fortsat tæt samarbejde mellem lande, der har en fælles interesse i at fremme kvalitetsskibsfart samt bæredygtig skibsfart og sikre vækst i den europæi  ske maritime sektor. Regeringens  handlingsplan  om  øget  brug  af  lods  samt  styrket  ove r- vågning af sejladssikkerheden Regeringens handlingsplan for sejladssikkerheden fra 2004 indeholder 18 konkrete  indsatsområder  til  at  øge  anvendelsen  af  lods  og  styrke  ov  er- vågningen af sejladssikkerheden. Forsvarsministeriet  har   udarbejdet  en  statusnotat  for  handlingsplanen, Notatet  giver  et  overblik  over  de  initiativer,  der  allerede  er  gennemført, og hvilke der er godt på vej. Status for handlingsplanen er sendt til Mi ljø- og  Planlægningsudvalget  og  Forsvarsudvalget  den  26.  januar  2006.    Der henvises til bilag 3 - Status for regeringens handlingsplan. Lods En undersøgelse foretaget af Søfartsstyrelsens  Opklaringsenhed har vist, at der i perioden fra 1. januar 2002 til 30. juni 2005 grundstødte 46 skibe i Storebælt. Ingen af disse skibe havde lods om bord.   Der henvises til bi- lag 4 –  oversigt over flagstater for skibe grundstødt i Storebælt i p   e- rioden 1997-2005. Søfartsstyrelsen igangsatte på den baggrund en analyse, som   viste, at be- sparelsen ved at undlade at tage lods var ganske lille sammenlignet med omkostninger, der opstod i forbindelse med en grundstødning. Den øk  o- nomiske  sammenligning,  som  blev  estimeret  ud  fra  en  virkelig  grund- stødning, viste, at skibet kunne have   taget lods mere end 375 gange, for det beløb en lods fra Sk agen til Bornholm ville have kostet. Resultatet af analysen blev fremsendt til rederier, forsikringsselskaber og andre  relevante  parter  i  det  internationale  skibsfartserhverv.  Herudover fremlagde Danmark analysens resultat på IMO’s generalforsamling i n o- vember 2005. Analysen har givet anledning til en nyttig debat i IMO og medført  en  del  presseomtale  i  førende  danske  og  udenlandske  fagtid  s- skrifter. Endelig har oplysningsarbejdet efterfølgende medfø  rt konstruktiv kontakt med parter i den maritime industri. På  baggrund  af  et  møde  mellem  The  International  Association  of  Ind  e- pendent Tanker Owners, (INTERTANKO), Farvandsvæsenet og Søfart   s- styrelsen er det aftalt, at der skal nedsættes en international ar  bejdsgruppe

9/10 med  deltagelse  af  relevante  organisationer.  Gruppens  formål  er  blandt andet, at få rederier til i større grad at følge IMO’s rekommandation ve    d- rørende lodsning gennem de da nske stræder. Søfartsstyrelsen har indtil 31. juli 2005 rettet he nvendelse til andre landes flagmyndigheder med henblik på at sikre, at skibe, der sejler i transit ge n- nem  de  danske  farvande,  følger  anbefalingerne  fra  FN’s  internationale sø fartsorganisation   (IMO).   Administration   af   IMO’s   lodsanbefalinger, herunder indberetning af skibet til andre landes flagmyndigheder, er den 1. august 2005 overgået til Farvandsvæsenet. Overdragelsen er sket som et led i regeringens handlingsplan, som skal blandt andet skal føre til, at alle  bestemmelser  vedrørende  lods  fremover  administreres   i  medfør  af lodsloven. Regeringen forventes at fremsætte forslag om ny lodslov i fo  r- året 2006. I  2005  har  den  overvejende  del  af  de  skibe,  der  er  omfattet  af  IMO’s lodsanbefalinger i Storebælt, fulgt disse. Det har kun været nødvendigt i nogle tilfælde a  t rette henvendelse til flagstaten. I 2005 indberettede Far- vandsvæsenet og Søfartsstyrelsen i de  første 12  måneder 132 skibe med en dybgang på 11 meter eller derover i Storebælt. Ses dette i forhold til antallet af passager (2091) i samme periode, betyder det, at lidt over 93 % af alle skibe og 97 %  af tankskibene levede op til  IMO’s lodsanbefalin- ger. Skærpet indsats imod spiritussejlads Regeringen  ønsker  at  sætte  øget  fokus  på  og  højne  sikkerheden  til  søs. Sejlads  i  spirituspåvirket  tilstand  udgør  en  ris  iko  for  sikkerheden  til  søs og kan være med til at forøge skadernes omfang i forbindelse med uly   k- ker.  Det  gælder  særligt  for  erhvervsmæssig  sejlads,  som  ofte  omfatter transport af store mængder gods   – herunder farligt gods    – passagertran   s- port eller fiskeri. På disse områder må der stilles særligt strenge krav til de søfarendes agtpågivenhed og reaktionsevne. Økonomi  -   og   erhvervsministeren   tilkendegav   derfor   allerede   i   marts 2005, at han i lyset  af blandt andet KAREN  DANIELSENs påsejling  af Storebæltsbroen    ville  se  nærmere  på  bestemmelserne  om  spiritu   ssejlads. Regeringen har den 25. januar 2006 fremsat lovforslag om promillegræ  n- ser i Folketinget (L 135). Med   forslaget   tilsigtes   generelt   at   skabe   en   nul-alkoholkultur   på   e r- hvervsområdet,  ligesom  det  er  tilfæ   ldet  inden  for  fly-  og  togtransport. Men også for fritidssejlads lægges op til stramninger i forhold til de stø r- ste og de hurtigste både. Lovforslaget indeholder følgende  hovedelementer:

10/10 1.    For al erhvervssejlads, herunder fiskeri, fastsættes en promill  egrænse på 0,20. Samtidig gennemføres en konsekvensændring af sømandsl o- vens afskedigelsesbestemmelse. 2.    For fritidsfartøjer, hvortil der stilles uddannelseskrav til føreren  eller den  eventuelle  styrmand,  samt  for  vandscootere  og  lignende  fartøjer bliver  promillegrænsen  på  0,50.  Den  faste  promillegrænse  omfatter derved de største og de hurtigste både, ne  mlig: fritidsfartøjer med en længde på 15 meter (knap 50 fod) eller de r- over, speedbåde,  hvortil  der  kræves  speedbådsbevis,  dvs.  de  planende speedbåde. En planend e speedbåd er en speedbåd med så stor m   o- torkraft, at skroget ved en vis hastighed lø ftes delvis ud af vandet, vandscootere og lignende. 3.    På fritidsområdet gælder promillegrænsen ikke, når fartøjet er fo rtøjet på beskyttet ankerplads eller i havn. 4.    Personkredsen  vil  være  alle,  som  fører  skib  eller  i  øvrigt  udfører  a r- bejde  om  bord  i  en  stilling  af  væsentlig  betydning  for  sikkerheden. Dette gælder både for e   rhvervs- og fritidssejlads. 5.    Der  bevares  en  generel  spiritusbestemmelse,  der  opsamler  tilfælde, der  ikke  er  omfattet  af  de  faste  grænser.  Den  generelle  bestemmelse omfatter endvidere andre rusmidler end alkohol. 6.    Politiet gives mulighed for at gennemføre stikprøvekontroller. 7.    Sanktionsniveauet   tilnærmes   det,   som   gælder   efter   færdselsloven. Skærpelsen omfatter   også spiritussejlads med fritidsfartøjer, som ikke omfattes af de nye promillegrænser. Lovforslaget  var  til  1.  behandling  i  Folketinget  den  21.  februar  2006  og det er foreslået, at lovændringen træder i kraft den 1. juli 2006. Herudover blev der den 1. juli 2005 holdt et møde mellem søfartsadmin  i- strationerne fra Norge, Sverige, Finland og Danmark om forebyggelse af problemer med spiritus og rusmidler på nordiske passage rskibe. Som opfølgning herpå var Søfartsstyrelsen den 4. oktober 2005 vært ved et mød e mellem Nordkompas, der består af de nordiske passagerskibsr e- derier og rederiforeninger, og søfartsadministr ationerne i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Mødets formål var en drøftelse og gensidig udvek   s- ling af erfaringer. Der  var  enighed  om,  at  det  var  af  afgørende  betydning  for  sikkerheden om  bord  at  undgå  anvendelse  af  alkohol -  og  rusmidler  blandt  besæ  t- ningsmedlemmer på passagerskibe. Regeringen arbejder herudover for, at der på globalt plan indføres skæ r- pede regler om spiritussejlads. Dette er også  et spørgsmål, som økonomi   - og  erhvervsministeren  drøftede  på  det  førnævnte  møde  den  10.  februar med ministrene fra en række EU  -lande og Norge.