NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Notatet sendes også til Folketingets Erhvervsudvalg Samlet aktuelt notat vedr. Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 13. marts 2006 1a. Lissabon processen –  Forberedelse af forårstopmødet:   - Kommissionens årlige fremskridtsrapport (synteserapporten), COM (2006) 30 final. ................................ .......................... 1 1b. Lissabon processen –  Forberedelse af forårstopmødet:   - Key issues papir (KIP) / Konkurrenceevnerådets bidrag til forårstopmødet.   .............. 8 2. SMV'er og Iværksætteri ................................ ....... 11 3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) KOM(2005) 121 endelig. ................................ ........ 16 4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjeneste yde lser i det indre marked, KOM(2004) 2 endelig .............................................. 27 5. Forslag om ny moderniseret EU-toldkodeks. ...................................... 45 8. Kommissionens forslag om ophæ  velse af rådsforordning 4056/86 om fastsættelse af retningslinjer for anvendelse af traktatens konkurrenceregler på søtransport mv. (KOM (2005) 651 endelig)  ......... 49 9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF - statistikker over udenlandske datterselskabers struktur og aktiviteter (FATS), KOM(2005) 88 endelig, af 15. marts 2005............................... 59 10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93, KOM (2005) 112 endelig, af 6. april 2005 ........................................................ 65 1a. Lissabon processen –  Forberedelse af forårstopmødet:   - Kommis- sionens årlige fremskridtsrapport (synteserapporten), COM (2006) 30 final. Revideret notat (ændringer markeret med fed) Resumé I  medfør  af  den  relancerede  Lissabon -strategi  skal  Kommissionen  hvert år udarbejde en  rapport om implementeringen af strategien. På ba ggrund af Kommissionens rapport vil Det Europæiske Råd hvert forår g ø re status over fremskridt med implementeringen af strategien og beslutte eventuel- le  nødvendige  justeringer.  Kommissionens  første  årlige  Fre   mskridtsrap- 23. februar 2006 IS Eksp.nr. 250860 /lbc-dep

2/69 port blev offentliggjort den 25. januar 2006. I centrum for rapporten er en evaluering  af  medlemslandenes  nationale  reformprogrammer.  Vurderin- gen af Danmarks nationale reformprogram er altovervejende positiv, lige- som  Kommissionen  generelt  anbefaler  ”flexicurity”  -modellen.  Desuden har  Kommissionens  rapport  et  særligt  fokus  på  de  globaliseringsemner, der blev drøftet på det uformelle topmøde på Hampton Court (især fors k- ning og udvikling, universiteter, demografi og energi), som også bliver en del af forberedelsen af forårstopmødet. Lissabon-processen   og   forberedelse   af   forårstopmødet   er   sat   på dagsordenen  for  rådsmødet  (Ko  nkurrenceevne)  den  13.  marts  2006 med  henblik  på  udveksling  af  synspunkter  og  vedtagelse  af  bidrag fra Konkurrenceevnerådet (KIP ) til forårstopmødet 2006.   1. Baggrund og indhold I forbindelse med midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien besluttede Det Europæiske Råd i marts 2005 at iværksætte en ny treårig cyklus for at forbedre  implementeringen  af  strategien  (den  nuværende  cykl  us  går  fra 2005 til 2008). Som udgangspunkt for denne cyklus og med grundlag i Det Europæiske Råd’s konklusioner vedtog Rådet et sæt ”integrerede retningslinjer”. Di s- se udgøres af de  overordnede økon omisk-politiske retningslinier (BEPG) samt retningslinjerne for beskæftige  lsen (EG), som blev integreret til i alt 24  retningslinier.  På  basis  af  disse  retningslinier  har  landene  udarbejdet nationale reformprogrammer (NRP) i lyset af landenes specifikke situati- oner  og  behov.  Reformprogrammerne  blev  tilsendt  Kommissionen  i  ef- teråret 2005 og udgør  grundlaget for  gensidig overvågning og erfaring   s- udveksling mellem medlemslandene og for Kommissionens årlige eval u- ering  i  Fremskridtsrapporten  om   Lissabon-strategien.  På  baggrund  af denne rapport vil Det Europæiske Råd    gøre status over implementeringen af strategien og identificere de områder, der kræver større fælles opmær k- somhed. Globaliseringsemnerne fra Hampton Court (især forskning og udvikling, universiteter,  demografi  og  energi)  indgår  også  i  Kommissionens  Fre  m- skridtsrapport. Kommissionens  Fremskridtsrapport  og  forberedelsen  af  forårstopmødet vil være på dagso   rdenen for en række rådsformationer: ECOFIN den 24. januar 2006, 14. februar 2006 og 14. marts 2006, Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse den 10. marts 2006, Miljø- rådet  den  9.  marts  2006,  Uddannelsesrådet  den  23.  februar  2006  samt Konkurrenceevnerådet  den  13.  marts  2006,  hvilket  bidrager  til,  at  eje r- skabet for Lissabon-strategien bliver bredt funderet. Endvidere forventes der afholdt et ekstraordinært rådsmøde (energi) den 14. marts 2006.

3/69 I overensstemmelse med Sevilla-metoden skal Rådet forberede møderne i Det Europæiske Råd, hvor det n   æ  ste forårstopmøde finder sted den 23.  - 24. marts 2006. Fremskridtsrapporten indeholder to hoveddele: 1. Del er en generel, sam- let vurdering af de nationale reformprogrammer (NRP) inklusiv konkrete forslag til handling inden udgangen af 2007 inden for fire politikområder, hvor  evalueringen  af  NRP  har  tydeliggjort  særlige  mangler  og  udvi  k- lingspotentiale. Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd (DER) til at tage stilling til disse forslag på forårstopmødet i marts.    2. Del består af kapitler for hvert NRP, hvori Kommissionen giver en landespecifik vur- dering. Derefter indgår der et større annex,   der uddyber evalueringen in- denfor  makro-økonomi  og  mikro -økonomi  samt  et  udkast  til  den  Fælles Beskæftigelsesrapport for 2005  -2006. ”Flexicurity”  -modellen   inddrages   flere   gange   i   Fremskridtsrapporten, bl.a. i 1. Del som en ”best pra ctice” for reformerin g af arbejdsmarkedet. Om end modellen ikke benævnes som dansk, er det dog alment kendt, at der sigtes til DK’s arbejdsmarkedsmodel. De fire politikområder og tilhørende konkrete handlingsforslag, som ifø   l- ge Kommissionen bør gennemføres inden udgangen af   2007, er: 1) Forskning, udvikling og universiteter; ”Investing more in kno wledge and innovation”: - EU kan formentlig ikke nå det fælles mål om investeringer i fors k- ning og udvikling  (F&U) på 3 pct.  af  BNP i 2010 (det nuværende gennemsnit ligger på 1,9 pct.  af BNP). Medlemslandene (MS) bør i forbindelse med DER i marts sætte sig en realistisk målsætning for investeringer i F&U for 2010. - Midlerne kan bl.a. findes ved et skifte i anvendelsen af statsstøtt e- midler uden en forøgelse af samlet statsstøtte (f.eks.   ved at fordoble andelen af statsstøttemidler allokeret til F&U til 25 pct.). - Den  største  bidragsandel  til  F&U  bør  være  privat,  hvilket  kræver bedre  markedsforhold,  fri  bevægelse  for  menneskelige  ressourcer, effektive regler for ejendomsret m.m. Kommissionen foreslår også øgede skattemæssige incitamenter for private investeringer. - En større andel af EU’s strukturfonde bør gå til F&U, innovation og kommunikationsteknologi. - Målet  for  investeringer  i  videregående  uddannelser  bør  være  at  nå et investeringsniveau på 2 pct. af BNP i år 2010 (EU anvender i dag 1,28 pct. af BNP imod USA’s 3,25 pct.)  –  f.eks. ved inden udgan- gen  af 2007  at tillade og opfordre universiteterne og andre videre- gående uddannelsesinstitutioner til at søge private midler. - Tekniske universiteter bør have et ”technology transfer office”, og et europæisk Teknologisk Institut bør oprettes. Færdigheder inde n- for matematik og fysik skal forbedres, og det bør være obligatorisk, at skoleelever undervises i to fremmedsprog.

4/69 - Endvidere  henvises  der  til  DER’s  beslutning  om  øremærkning  af strukturfondsmidler til Lissabon-relaterede formål. 2)   Erhvervslivets   rammevilkår;   ”Unlocking   the   business   potential, particularly of SMEs” (Small and Middle -sized Enterprises): - Ved udgangen af 2007 bør MS have oprettet  en ”one -stop shop” for nye  entreprenører,  dvs.  ét  enkelt  sted –   gerne  med  elektronisk  ad- gang – hvor iværksættere hurtigt kan imødekomme samtlige adm i- nistrative krav til oprettelsen af en ny virksomhed. - Tidsrammen  for  oprettelse  af  ny  virksomhed  bør  ved  udg angen  af 2007 halveres fra det nuværende gennemsnit på 29 dage    – og siden hen  til  en  uge  eller  mindre.  Endvidere  bør  virksomhedsoprettelse være billigst muligt. - Alle studerende bør have adgang til kurser i iværksætteri. - Små  og  mellemstore  virksomheders  ( SMV’er)  aktiviteter  på  tværs af  grænser  bør  gøres  lettere  ved  implementering  af  pilotprojekter for hjemstatsbeskatning (”home state taxation”). - MS bør snarligt vedtage Kommissionens forslag om en moms ”one  - stop shop”  – ét enkelt administrativt henvendelse ssted – og mode   r- nisere toldsystemets procedurer. - De finansielle instrumenter på fællesskabsniveau skal videreudvi   k- les inden for Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovati- on – særligt af hensyn til SMV’er. - MS bør udnytte strukturfondene indenfor dett e område, især inden for  den  fremtidige  finansieringsplan  for  fælles  midler  til  SMV’er (JEREMIE). - Inden  udgangen  af  2007  bør  alle  lande  have  en  metodologi  til  at vurdere administrative byrder ved national lovgivning for erhvervs- livet, særligt af hensyn ti  l SMV’er, ligesom Kommissionen vurde- rer og forenkler EU-lovgivning. Kommissionen vil inden udgangen af  2007  afskaffe  anmeldelsespligten  for  visse  kategorier  af  mindre statsstøtte for at lette de administrative byrder for SMV’er. - Implementering  af  indre  markedsdirektiver  skal  forbedres,  og  ser- vicedirektivet skal færdiggøres. - Landene bør have større fokus på konkurrence. 3) Globalisering og demografisk aldring; ”Responding to globalisation and     ageing”: - Medlemslandene  skal  sikre  den  finansielle  bære  dygtighed  ved  at forbedre  de  offentlige  finanser  og  stadigt  reducere  offentlig  gæld. Som    led    i    reformer    af    de    offentlige    pensionssystemer    skal medlemslandene  skabes  incitamenter  for  ældre  arbejdstagere  til  at blive  længere  på  arbejdsmarkedet  og  tilpasse  pe   nsionsalderen  til den forøgede forventede levetid. - Medlemslandene  bør  gennemføre  strategier  for  aktiv  aldring.  Fo  r- målet skal være at styrke incitamentet til at blive på arbejdsmark e- det,  og  herunder  begrænse  antallet  af  efterlønnere,  give  bedre  m   u- ligheder for delvis tilbagetrækning og deltidsarbejde samt at forbe  d-

5/69 re  kvaliteten  i  arbejdet.  Endvidere  bør  arbejdstagere  over  45  år  i langt højere grad end andre deltage i efteruddanne lse. - Medlemslandene  bør  inden  udgangen  af  2007  sikre,  at  alle  unge, der har forladt skolen og er arbejdsløse, får tilbudt beskæftigelse, en læreplads,  yderligere  uddannelse  eller  andre  beskæftigelsesfre m- mende tiltag inden for seks måneder  –  og ved år 2010 inden for 100 dage. Der bør endv idere gives incitamenter for virksomheder, især SMV’er, til at tilbyde unge arbejdsløse beskæftigelse. - Børnepasning og ligestilling mellem kønnene skal forbedres. - Medlemslandene  bør  tilstræbe  en  fælles  forståelse  af ”flexicurity”. Kommissionen  vil  udarbejde  en  rapport  med  henblik  på  at  lette enighed  blandt  medlemslandene,  ved  udgangen  af  2007,  om  en række fælles principper omfatte nde følgende elementer: Modernisering  af  arbejdsretten  som  skal  give  mulighed  for fleksible ansættelsesvilkår samt en reduktion af opsplitningen af    arbejdsmarkedet    og    sort    arbejde.    Kommissionen    vil konsultere   arbejdsmarkedets   parter   og   andre   involverede parter om disse spørgsmål i løbet af året. Livslang  læring  og  aktiv  arbejdsmarkedspolitik  med  henblik på  at  styrke  arbejdstagernes  tilpasningsevne  og  beskæftige   l- sesegnethed  kombineret  med  øgede  finansielle  incitamenter til  at  tage  et  job.  Den  Europæiske  Socialfond  og  Globalis  e- ringsfonden kan bidrage hertil. Moderne  sociale  sikringssystemer,  som  både  kan  lette  a r- bejdskraftens mobilitet og sikre tilstrækkelige sociale ydelser i tilfælde af ledighed. Direktivforslaget om overførsel af su   p- plerende  pensionsrettigheder  vil  bidrage  til  mobiliteten,  lige- som  medlemslandene  bør  overveje  at  accelerere  ophævelsen af alle restriktioner på arbejdskraftens fri bevæg   elighed inden for EU. - Med  henblik  på  at  identificere  konkrete  tiltag  til  fremskridt  inden for  disse  tre  ovennævnte  områder  foreslår  Kommissionen,  at  fo r- mandskabet afholder et ekstraordinært socialt topmøde. 4)  Energi;  ”Moving  towards  an  efficient  and  integrated  EU  energy  po l- icy”: - EU bør styrke sit indre marked for energi ved bedre implementering og  regulering,  ved  mere  konkurrence  inden  for  især  elektricitet  og gas samt ved bedre samarbejde og forbindelser mellem MS med det formål  at  opnå  et  fuldstændigt  og  effektivt  energimarked  1 .  juli 2007 i overensstemmelse med DER’s beslutning. - Forskning  og  udvikling  inden  for  alternative  energikilder,  energi- teknologi og energieffektivitet skal stimuleres – bl.a. ved udvikling af fælleseuropæiske incitamenter for udvikling af alternativ energi . - Forbedring  af forsyningssikkerheden kræver bl.a., at EU taler med én stemme over for eksterne forsyningskilder og i internationale fo- ra. - Kommissionen forventes at udkomme den 8. marts med en grønbog om, hvordan disse målsætninger bedst kan opnås.

6/69 Kommissionens vurdering af Danmarks nationale reformprogram: Kommissionens  vurdering  af  Danmarks  nationale  reformprogram  er  alt- overvejende positiv. Programmet betegnes som ambitiøst, men også re  a- listisk.  Kommissionen  er  enig  i  reformprogrammets  analyser  og  hoved- prioriteter,  men  så  dog  gerne  flere  eksempler  på  specifikke  tiltag  som konkretisering af de overordnede brede linier, der præger fremstillingen. Dette  gælder  særligt,  for  så  vidt  angår  målsætningerne  om  øget  konku r- renceevne og større tilførsel af arbejd  skraft. Kommissionen noterer sig, at flere politiske tiltag forventes udmøntet i lyset af anbefalingerne fra Ve l- færdskommissionen og Globaliseringsrådet. Den mere specifikke vurdering er opdelt i et makro-økonomisk, et mikro - økonomisk  og  et  beskæftigelse   spolitisk  afsnit:  I  det  makro-økonomiske afsnit  erklærer  Kommissionen  sig  enig  i  regeringens  overordnede  må   l- sætninger om sunde offentlige finanser, en stabil valutakurs, prisstabilitet og  høj  beskæftigelse.  Kommissionen  er  ligeledes  enig  i  reformprogra   m- mets  mikro-økonomiske   analyse,  hvor  Kommissionen  især  fokuserer  på behovet for øget konkurrence inden for en række sektorer. For så vidt a n- går  investeringer  i  forskning  og  udvikling  påpeger  Kommissionen,  at Danmark  med  2,6  pct.  af  BNP  er  et  godt  stykke  over  EU-gennemsnittet på  1,9  pct.  Derfor  vurderer  Kommissionen  også,  at  Danmark  har  gode chancer for at nå den fælles målsætning om 3 pct. af BNP i 2010. Hvad angår implementeringen af indre markedspolitikker, er Danmarks indsats ifølge  Kommissionen  opmuntrende.   Samlet  set  vurderer  Kommissionen, at de mikro-økonomiske politiske initiativer sandsynligvis vil bidrage til øget  vækst  og  beskæftigelse.  Hvad  angår  det beskæftigelsespolitiske    af- snit, er Kommissionen endnu en gang enig i både analyse og prioriteri n- ger.   Kommissionen   vurderer,   at   de   beskæftigelsespolitiske   initiativer formentlig kan øge beskæftigelsen i Danmark, men at de danske mål om 50-60.000 flere i arbejde kan blive svære at nå uden yderligere tiltag, som muligvis  kan  tage  afsæt  i  Velfærdskommissionens anbefalinger.  For  så vidt  angår  målene  indenfor  uddannelsesområdet,  finder  Kommissionen dem fyldestgørende og fokuserede, om end nogle af dem vurderes måske at være for optimistiske. Som  konklusion  fremhæver  Kommissionen  følgende     tre  styrker  ved  det danske NRP: -    Det  forsøger  aktivt  at  inkorporere  miljøaspekter  på  tværs  af  politikomr å- derne. -    Konkrete målinger af energi, uddannelse, effektivisering af den offentlige sektor samt fremme af F&U og innovation. -    Skattelettelser til entreprenører for at skabe inci tament til yderligere vækst vurderes at være særligt interessant. Samt to punkter, der ifølge Kommission   kræver yderligere opmærkso m- hed:

7/69 -    Flere konkrete og specifikke tiltag for at øge udbuddet af arbejdskraft, som muligvis kan tage afsæt i Velfærdskommis sionens anbefalinger. -    Flere detaljerede tiltag for at øge konkurrencen. 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke høres. 3. Nærhedsprincippet Ikke relevant. 4. Gældende dansk ret Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant, da der ikke   er tale om et konkret forslag til retsakt. 5. Høring Sagen forudses ikke sendt i høring. Lissabon-strategien   drøftes   løbende   i   Kontaktudvalget   for   Lissabon  - strategien, hvor en bred kreds af interesseorganisationer og ministerier er repræsenteret, og hvor U  denrigsministeriet er formand. Der afholdes mø- der i udvalget frem mod forårstopmødet. 6. Andre landes holdninger Rapporten  er  generelt  blevet  hilst  velkommen.  Det  generelle  indtryk  i landenes synspunkter er støtte til fokusering på de fire af Kommissionen udpegede hovedindsatsområder. 7. Foreløbig dansk holdning Regeringen  hilser  Kommissionens  fremskridtsrapport  velkommen,  her- under  Kommissionens  forslag  til  øget  fokus  på  de  fire  udvalgte  politi  k- områder,   forskning/udvikling/universiteter,   erhvervslivets  rammevi lkår, globalisering/demografi og energi. Regeringen ser behov for at fokusere på implementeringen af de nation a- le  reformprogrammer  samt  effektiv  bilateral  dialog  mellem  Kommissio- nen  og  medlemslandene  herom  og  en  reel  multilateral  overvågning  og ”peer   pre ssure”.   Regeringen   støtter   Kommissionens   opfordring   til,   at medlemslandene i højere grad skal fokusere på gennemførelsen af det i   n- dre marked og på at forbedre konkurrencen. Regeringen er enig i Kommissionens konklusion om, at den primære m  a- kroøkonomiske   udfordring er at sikre budgetdisciplin i medlemslandene, hvorfor  forslag  til  tiltag  bør   prioriteres  inden  for  rammerne  af  det  over- ordnede hensyn til holdbarhed og konsolidering af de offentlige finanser samt Stabilitets- og Vækstpagten.

8/69 Regeringen  er  enig  med  Kommissionens  konklusioner  vedrørende  Da n- marks reformprogram, der fremhæver behov for  yderligere danske tiltag med  henblik  på  at  styrke  konkurrence  inden  for  visse  sektorer  og  at  nå målsætningen om et forøget udbud af arbejdskraft. 8. Lovgivningsmæssig  e og statsfinansielle konsekvenser Kommissionens fremskridtsrapport har ikke i sig  selv statsfinansielle el- ler lovgivningsmæssige konsekvenser. En række af de initiativer, der o m- tales  i  statusrapporten,  vil  kunne  have  statsfinansielle  og  lovgivnings- mæssige    konsekvenser.  Som  eksempel  på  statsfinansielle  konsekvenser kan nævnes mål for øgede udgifter til R&D. 9. Samfundsøkonomiske konsekvenser Fremskridtsrapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske kons e- kvenser. 10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Fremskridtsrapporten har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet. En række af de tiltag, der nævnes i rapporten om bedre r e- gulering kan imidlertid føre en lettelse af de administrative byrder for e r- hvervslivet, hvis disse tiltag gennemføres.   11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering bl.a. forud for rådsmødet (almindelige anli   g- gender) den 30.-31. januar 2006. Europaudvalget har modtaget et grundnotat om sagen dateret den 10. fe- bruar 2006. 1b. Lissabon processen –  Forberedelse af forårstopmødet:   - Key is- sues papir (KIP) / Konkurrenceevnerådets bidrag til forårstopm  ø det. Nyt notat

9/69 Resumé Som led i forberedelsen af Konkurrenceevnerådets bidrag til DER forår  s- topmødet den 23. -24. marts 2006 har det østrigske formandskab udarbe j- det et udkast til Key Issues Paper. Udkastet identificerer en række hove  d- politikområder i forhold til bestræbelserne på at øge EU's vækst og ko n- kurrenceevne. KIP  forventes  vedtaget  på  rådsmødet  (Konkurrenceevne)  den  13.  marts 2006.   1.    Baggrund og indhold Som oplæg til DER forårstopmødet udarbejder Konkurrenceevnerådet et Key Issues Paper (KIP), der skitserer en række hovedemner til diskussion på forårs  topmødet. Det østrigske formandskab har udarbejdet et udkast til KIP, som behandles på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 13. marts med henblik på vedtagelse. Det  foreliggende  udkast  tager  afsæt  i  den  reviderede  Lissabon  -strategi vedr. vækst og beskæftigelse , EU Lissabon-handlingsprogrammet, de in- tegrerede økonomiske retningslinier, medlemsstaternes nationale refor m- programmer  samt  i  Kommissionens  første  årlige  statusrapport  om  fre  m- skridt med Lissabon-strategien. KIP-udkastet er inddelt i to hovedafsnit samt et anneks. Hovedafsnit 1 in- deholder en række nøgletiltag inden for Konkurrenceevnerådets område, der kræver handling/gennemførelse inden forårstopmødet i 2007. Hove d- afsnit 2 indeholder en række politikanbefalinger, der dels skal gavne E  u- ropas konkurrenceevne, dels skal gøre Europa til et mere attraktivt omr å- de at investere i. Annekset indeholder en oversigt over medlemslandenes aktuelle F&U-udgifter målt som andel af BNP samt landenes mål for di  s- se udgifter i 2010. For  såvidt  angår   hovedafsnit  1  indeholder  KIP  bl.a.  anbefalinger  om  in- den forårstopmødet i 2007: - at vedtage 7. rammeprogram vedr. forskning og udvikling samt at ved- tage et EU-program om konkurrenceevne og innovation (CIP); - at arbejde for at etablere en finansieringsfacilitet bl.a. via EIB som sup- plement til 7. rammeprogram; - at sikre en aftale om et servicedirektiv; - at sikre en aftale med Europa-Parlamentet om REACH ; -  at  understrege  på  ny  behovet  for  et  moderne  og  omkostningseffektivt fælleseuropæisk IPR -system - især udviklingen af e  t EF-patent. Hovedafsnit 2 indeholder en lang række politikanbefalinger inden for o  m- råder  af  betydning  for  konkurrenceevne  og  vækst.  Det  første  område  er F&U samt innovation, hvor anbefalingerne har til formål at styrke og fo r-

10/69 bedre medlemslandenes investeringer i F&U - ikke mindst hos den priva- te sektor, samt fremme alle former for innovation. Blandt anbefalingerne er, at de enkelte lande sætter ambitiøse og realistiske mål for deres inv e- steringer  i  forskning  og  udvikling,  og  at  landene  forbedrer  deres  mix  af støtteinstrumenter til at stimulere private investeringer i forskning og u d- vikling.  Derudover  inviterer  Rådet  Kommissionen  til  at  fremlægge  fo   r- slag til etablering af et Europæisk Teknologisk Institut. Det andet omr  å de er IKT, hvor anbefalingerne sigter mod at fremme spredningen og styrke udnyttelsen af IKT samt på at opbygge et altomfattende informationssa m- fund.  Det  tredje  område  er  industripolitik,  hvor  anbefalingerne  sigter  på at styrke den europæiske industrisektors konkurrenceevne. Et fjerde o  m- råde  er bæredygtighed, hvor anbefalingerne har til formål at tilskynde til bæredygtig  udnyttelse  af  ressourcer  og  en  styrkelse  af  synergierne  me  l- lem  miljøbeskyttelse  og  vækst.  KIP   -udkastet  anbefaler  for  så  vidt  angår en udbygning af Det Indre Marked, bl.a. at landene implementerer indre markedsdirektiverne korrekt og til tiden. For såvidt angår servicedirekt  i- vet henviser KIP-udkastet bl.a. til, at Rådet i tæt samarbejde med Ko   m- missionen og Parlamentet vil søge at nå til enighed om et servicedirektiv, der  tager  højde  for  de  synspunkter  og  bemærkninger,  der  er  kommet  til udtryk  vedrørende  det  foreliggende  direktivforslag.  KIP  udkastet  ind e- holder  endvidere  en  række  anbefalinger,  der  skal  sikre  åbne  og  konku   r- rencedygtige markeder såvel inden for som uden for Europa.  Et ambitiøst resultat  af  Doha-handelsrunden  skal  bl.a.  være  med  til  at  sikre  sådanne markeder. Ifølge udkastet til KIP medvirker bedre regulering til at skabe gode rammevilkår for erhvervslivet, herunder ikke mindst for SMV'er og iværksættere. I KIP -udkastet anbefales bl.a. øget brug af konsekvensvu r- deringer  i  lovgivningsprocessen  samt  fremme  af  regelforenklingsindsat- sen.  Udkastet  anbefaler  også,  at  landene  opstiller  målsætninger  for  den tid, det bør tage at få godkendt/registreret etableringen af en virkso  mhed. For  at  skabe  bedre  rammevilkår  for  SMV'ere  anbefales  også  at  hæve mindste græ  nsen (de minimis grænsen) for tildeling af statsstøtte. "Think Small First" princippet skal endvidere være et overordnet princip for fo  r- muleringen  af  SMV-politik.  For  at  udbygge,  forbedre  og  sammenkoble den europæiske infrastruktur anbefaler KIP  -udkastet bl.a. medlemsstater- ne at skabe de rette incitamenter for øgede infrastrukturinvest eringer. 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. 3. Nærhedspri  ncippet Ikke relevant. 4. Gældende dansk ret KIP berører ikke i sig selv dansk ret. 5. Høring Sagen forudses ikke sendt i høring.

11/69 Lissabon-strategien og forberedelserne af forårstopmødet drøftes løbende i Kontaktudvalget for Lissabon-strategien, hvor en bred kreds af interes- seorganisationer og ministerier er repræsenteret. 6. Andre landes holdninger Der er generel opbakning blandt medlemslandene til formandskabets ud- kast til KIP. 7. Foreløbig dansk holdning Fra dansk side kan man støtte formandskabets udkast ti l KIP. 8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser KIP  har  ikke  i  sig  selv  statsfinansielle  eller  lovgivningsmæssige  kons  e- kvenser.  En  række  af  de  initiativer,  der  omtales  i  KIP,  vil  kunne  h  ave statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser, h  vis eller når de på et  senere  tidspunkt  udmøntes.  Som  eksempel  på  statsfinansielle  kons  e- kvenser  kan  nævnes  opstilling  af  nationale  mål  for  øgede  udgifter  til F&U.  Som  eksempel  på  lovgivningsmæssige  konsekvenser  kan  nævnes vedtagelsen af REACH og et servicedirektiv. 9. Samfundsøkonomiske konsekvenser KIP har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. 10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet KIP har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet. En række  af  de  tiltag,  der  nævnes  i  pa piret  om  regelforenkling  og  konse- kvensvurderinger vil imidlertid kunne føre til en lettelse af de administr a- tive byrder for erhvervslivet, hvis disse realiseres. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt   Europaudvalget. 2. SMV'er og Iværksætteri – “Gennemførelse   af   fællesskabets   Lissabon   program - moderne   SMV   politik   for   vækst   og   beskæ ftigelse” (KOM(2005) 551 endelig) (KOM(2005) 551 endelig) – Iværksætteri gennem uddannelse og træning (KOM(2006)33 endelig) Politisk debat og rådskonklusioner

12/69 Nyt notat Resumé På baggrund af Kommissionens to meddelelser 1) Nye aspekter af SMV politikken for vækst og beskæftigelse og 2) Iværksætteres uddannelse og træning samt 3) fremskridt i implementering af det   europæisk charter for SMV'er har det østrigske formandskab præsenteret et sæt rådskonklusi o- ner,    om    SMV'er    politik    for    vækst    og    beskæftigelse".    Udkast    til rådskonkl usioner forventes behandlet i Coreper den 3. marts. På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 13. m   arts forventes  Kommissionen at præsentere de to meddelelser samt fremskridt i forhold til implement  e- ringen  af  det  europæisk  charter  for  SMV'er .  Rådet  forventes  derefter  at træffe beslutning om udkast til rådskonkl   usioner med efterfølgende debat. Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 1.    Baggrund og indhold På baggrund af Kommissionens to meddelelser 1) “Gennemførelse af fæ l- lesskabets Lissabon program- moderne SMV politik for vækst og beskæ f- tigelse”  (KOM(2005)  551  endelig)  og  2)  "  Iværksætteri gennem  uddan- nelse  og  træning  "  (KOM(2006)33  endelig)  samt  3)  fremskridt  i  impl  e- mentering af det europæisk charter for små og mellemstore vir   ksomheder har  det  øs trigske  formandskab  præsenteret  et  sæt  rådskonkl usioner,  som Rådet skal træffe beslutning om på rådsmøde (Konkurrenc  eevne) den 13. marts.  Udkast  til  rådskonklusioner  forventes  behandlet  i  Coreper  den  3. marts. På  rådsmødet  (Konkurrenceevne)  den  13.  marts  vil  Kommissionen  pr   æ- sentere de to meddelelser samt fremskridt i forhold til implementeringen af  det  europæisk  charter  for  SMV'er .  Rådet  forventes  derefter  at  træffe beslutning om udkast til rådskonkl usioner med efterfølgende debat. 1)  Kommissionen  offentliggjorde  den  11.  november  2005  meddelelsen “Gennemførelse af fællesskabets Lissabon program -  moderne SMV poli- tik  for  vækst  og  beskæftigelse”  (KOM(2005)  551  endelig).  Kommissi o- nen fremhæver i meddelelsen, at SMV'er udgør 99 % af alle virksomh  e- der og beskæftiger 75 millioner i EU. SMV'er er derfor nø  dvendige for at skabe stærkere og vedvarende vækst samt flere og bedre jobs. Derfor vil Kommissionen sætte SMV højt på den politiske dagsorden og foreslår en ny start på SMV - politikken til gennemførelse i tæt samarbejde med me   d- lemsstaterne.  ”Think  Small  First”  vil  være  et  gennemgående  princip  i n- den  for  EU's  erhvervspolitik.  Meddelelsen  skaber  en  politisk  ramme  for SMV’ers aktiviteter og integrerer de eksisterende politiske instrumenter, især  det  Europæiske  Charter  for  Små  Vir ksomheder  og  den  Europæiske Handlingsplan for Iværksætt ere.

13/69 2) Meddelelsen "Ivær  ksætteri gennem uddannelse og læring" (KOM(2006)33 endelig) blev offentliggjort den 13. februar 2006. I med- delelsen  fremhæves  iværksætteri  som  en  central  faktor  for  økonomisk vækst. Det påpeges samtidig, at der ikke er tilstrækkelig med europæere, som  ønsk er  at  blive  iværksættere.  Der  er  derfor  behov  for  at  forbedre iværksætterkulturen  i  EU  med  henblik  på  at  ti lskynde  flere  til  at  starte egen virksomhed. I meddelelsen  fokuseres  der specifikt på, hvordan iværksætteri kan int e- greres bedre i skoleundervisningen og i de videregående uddannelser he r- under  med  inddragelse  af  eksempler  fra  medlemslandenes  erfaringer  på området. Bl.a. foreslås det, at elever får mulighed for at prøve iværksætt e- ri i praksis, undervisere i skoler og på videregående uddannelser efteru  d- dannes  indenfor  iværksætteri,  iværksætteri  udbydes  som  kursus  på  un i- versitetsniveau,    mv.  Det  fremgår  af  meddelelsen,  at  Kommissionen  fra 2006 vil intensivere arbejdet med iværksætteri i de videregående udda n- nelser  og  at    man  fra  2007  vil  støtte  projekter   om  iværksætteri  gennem fællesskab  sprogrammet for livslang læring. 3)  Medlemslandenes  afrapportering  indenfor  Charteret  for  SMV'er  blev  i 2005, i forbindelse med relanceringen af Lissabon strategien, indarbejdet i de integrerede retningslinjer for vækst   og beskæftigelse. Kommissionen u  d- arbejder  derfor  ikke  længere  en  selvstændig  årlig  rapport  om  Charteret. Istedet vil det fremgå af  Kommissionens årlige fremskridtsrapporter for de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse. I fremskridtsrapport en   for 2005 ("Time to move up in gear: The new partnership for growth and jobs" (KOM(2006) 30 endelig)) fremgår det, at ca. halvdelen af medlem s- landene  prioriterer  SMV'er  og  iværksætteri  i  der   es  nationale  reform  pro- gram. Som eksempel kan nævnes, at en ræk ke lande har eller planlægger at integrere iværksætteri i skoleforløbet. Desuden fremgår det, at nogle lande forsøger  at  forbedre  adgangen  til  risikovillig  kapital  for  innovative  vir k- somheder herunder gennem offentlig-private partnerskaber. I udkast til rådskonklusioner  opfordres Kommissionen bl.a. til at  tage højde for  SMV'er  bl.a.  indenfor  statsstøttepolitik,  bedre  regulering,  intellektuel ejendomsret, offentlig udbud samt at forbedre dialogen med SMV interes- senter.  Medlemslandene  opfordres  bl.a.  til  at  nedbringe  de  administrative byrder  for  virksomheder  specielt  for  SMV'er,  gennemføre  implementerin- gen  af  det  indre marked og  at  forbedre samarbejdet  mellem  virksomheder og forskningsinstitutter. 2.    Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke høres. 3. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 4. Gældende dansk ret

14/69 Ikke relevant. 5. Høring Udkast til rådskonklusioner samt meddelelsen om  “Gennemførelse af fæ l- lesskabets Lissabon program- moderne SMV politik for vækst og beskæ f- tigelse” (KOM(2005) 551 endelig)  blev sendt i høring i sp ecialudvalget for konkurrenceevne og vækst den 18. januar 2006. Følgende havde bemær k- ninger: 1. Udkast til rådskonklusioner: DI er enig i principperne i udkastet til rådskonklusioner.  DI ønsker i d en forbindelse at pointere vigtigheden af princippet "Think small first" i for- bindelse  med  det  fremtidige  arbejde  på  bedre  regulering.  Endvidere  o p- fordrer DI kraftigt Rådet til arbejde for, at Kommissionen indfører "Sta  n- dard Cost Modellen" på europæisk pla   n. DI støtter desuden Rådets opfo  r- dring  til  Kommissionen  og  medlemslandene  at  arbejde  for  at  fremme iværksættere herunder specielt hvorledes man får flere vækstiværksætt e- re. 2.  “Gennemførelse  af  fællesskabets  Lissabon  program -  moderne  SMV politik for væks  t og beskæ  ftigelse” (KOM(2005) 551 endelig): LO  bemærker  i  sit  høringssvar,  at  direkte  statsstøtte  ikke  er  vejen  til  at fremme SMV’er. Statsstøtte bør alene koncentrere sig om  at skabe ra   m- mebetingelser for SMV’ers vækst. Med hensyn til forslaget i meddele   lsen om at fastsætte den nedre græ nse for moms til 100.000 € (direktivfo rslag fremsat af Kommissionen i oktober 2004 (KOM (2004)728) vil iflg. LO medføre, at polske og andre selvstændige kan operere i Danmark uden at blive omfattet af momsreglerne, hvilket kan have en meget uheldig virk- ning i forhold til bl.a. bygge og anlægssekt  oren. 3. Meddelelsen "Iværksætteri gennem uddannelse og træning" (KOM(2006)33 endelig): Meddelelsen  blev  sendt  i  høring   specialudvalget  for  konkurrenceevne  og vækst den 13. februar 2006. Der fremkom følgende bemæ rkninger: HTSI  bakker  i  deres  høringssvar  op  om  Kommissionens  meddelelse  bl.a. mht. vigtigheden af samspil mellem erhvervslivet og undervisningsinstituti- oner. HTSI understreger, at for SMV'er er det en vigtigt ressource at kunne ansætte folk med iværksætt er uddannelse samt det ligeledes er jobskabende med  flere  iværksættere.  Endelig  understreger  HTSI  nødvendigheden  i  at opgradere lærernes uddannelse i forbindelse med at skulle undervise ivær k- sæ  tteri. AC støtter Kommissionens meddelelse herunder integrer ing af iværksætteri, i  studieprogrammer,  udvikling  af  inkubationsmiljøer  og  oprettelse  af  fo r-

15/69 skerparker.  For så vidt angår videnoverførsel og innovation i SMV'er peger AC på, at akademikerkampagnen i DK har vist, at ansættelse af kandidater i SMV'er  er  en  effektiv  måde  at  skabe  innovation  og  økonomisk  vækst  på. Endvidere  er  erhvervsPhD-  ordningen  et  centralt  bidrag  til  at  bygge  bro mellem vidensinstitutioner og erhvervslivet og en måde at skabe intersekt o- riel mobilitet på. DI støtter, at iværksætteri ind går som et  frivilligt tilvalg i uddannelsesforlø- bet. Elever i de sidste klasser i folkeskolen bør endvidere have mulighed for at vælge erhvervsøkonomi som tilvalgsfag. DI støtter også, at undervisere, som en del af uddannelsesforløbet, undervises i iværksæ tteri fx gennem pro- jekter om at oprette egen virksomhed. Endelig kan et bedre samarbejde mel- lem  virksomheder,  organisationer  og  uddannelsesinstitutionerne  forbedre viden om iværksætteri og virksomhedslære i uddannelsesforløbet.   LO er enig i meddelelsens hovedmålsætning. LO understreger dog, at m   e- toder,  som  fremmer  elevers  kreativitet  og  risikovillighed  er  mindst  ligeså vigtig  til  at  fremme  iværksætteri  som  undervisning  i  iværksætteri,  forre t- ningsforståelse mv., som meddelelsen primært fokuserer på iflg. LO. Civiløkonomerne   støtter,  at  iværksætteri  indgår  i  uddannelsessystemet.  I forhold til de videregående uddannelser bør flg. elementer indgå i pensum; beskyttelse og brug af  patenter, risikovillig kapital og finansiering, skatte- regulering,  generelle  barrierer  og  incitamenter  til  vækst  samt  vejledning  s- service. 6. Andre landes holdninger EU's medlemslande prioriterer generelt gode rammevilkår for iværksættere og  SMV'er  i  EU  højt.    Det  forventes,  at  der  opnås  enighed  på  rådsmøde (Konkurrenceevne) den 13. marts om udkast til rådskonkl usioner. 7. Foreløbig dansk holdning Danmark  støtter  overordnet,  at  der  arbejdes  for  bedre  rammevilkår  for SMV'er og iværk sættere i EU. 8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Sagen skønnes ikke at have lovgivningsmæss   ige eller statsfinansielle kon- sekvenser. 9. Samfundsøkonomiske konsekvenser Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser. 10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Sagen medfører ikke i sig selv nævneværdige administrative konsekvenser for  erhvervslivet.  Med  opfordringen  i  udkast  til  konklusionstekst  om  at styrke indsatsen på både nationalt og EU niveau på bedre regulering heru   n- der  tilgangen  "Think  Small  First"  må  der  dog  fremadrettet  forventes  flere administrative lettelser for SMV'er.

16/69 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et ra  m- meprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) KOM(2005) 121 endelig. Revideret notat (ændringer markeret med fed). Resumé Kommissionen  har  fremlagt  forslag  til  et  rammeprogram  for  konkurren- ceevne og innovation (CIP), der  afløser  en række eksisterende progra   m- mer. Målet er at samle  et antal relevante programmer, der er af betydning

17/69 for  fremme  af  produktivitet,  innovationskapacitet  og  bæredygtig  vækst  i EU   inden   for   en   fælles   ramme.   Samtidig   vil   komplementære   milj ø- spørgsmål  blive  inddraget.  Dermed  søges  ramm   ebetingelserne  for  vækst styrket. Forslaget til rammeprogram er bygget op om 3 delprogrammer: 1 Iværksætter - og innovationsprogrammet, 2. Støtteprogrammet for IKT -politik (informations- og kommunikationsteknologi), og 3. Programmet ”Intelligent Energi  –  Europa”. Kommissionen lægger op til, at miljø    –   miljøinnovation og miljøteknol  o- gi  – og indsatsen for små og mellemstore virksomheder organis    eres som tværgående indsatser i forhold til alle tre delprogrammer, særligt delpr o- grammet for iværksætteri og innov ation. Forslaget er en del af Kommissionens indsats for at revitalisere Lissabon- processen, hvilket bl.a. afspejledes i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22. -23. marts 2005. Det  samlede  rammeprogram  foreslås  at  udgøre  4.212,6  mio.  EUR  (ca  . 31,4 mia. kr.) fordelt over 7 år. Den samlede beløbsramme a  fhænger dog af en endelig aftale om EU's budget i årene 2007-2013. Forslaget  blev  præsenteret  for  Rådet  (Konkurrenceevne)  den  18.  april 2005  efterfulgt  af  en  første  indledende  diskussion  heraf  p å  rådsmødet (Konkurrenceevne) den 10. maj 2005. Rådet  drøftede  endvidere  en  fremskridtsrapport  den  28.    –  29.  november 2005. Fremskridtsrapporten lagde op til drøftelse af følgende delemner: Komplementariteten mellem det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP 7) og CIP, sæ  rligt i relation til projekter, der videreføres til markedet, samt finansielle instrumenter og fre m- me af SMV’s deltagelse i forskningsprojekter Forbindelsen mellem CIP og strukturfondene i lyset af revitalisering af Lissabon-strategien Øko  -innovation  og  miljøteknologiernes  rolle  og  deres  placering  og forvaltning i CIP forslaget Ledelses- og implementerings struktur og tværgående pri   ncipper Evaluering af CIP. Konklusionerne på Rådets drøftelser var, - at synligheden af de miljøfremmende aspekter i programmet burde højnes betydeligt

18/69 - at  forholdet  til  det  7.  forskningsrammeprogram  samt  struk- turfondene  burde  afklares,  da  man  ikke  ønskede  dobbeltf i- nansiering, men komplementaritet - at det skulle gøres klart, at SMV var målgrupp  en. En del af medlemslandene lagde vægt på management strukturen og vigtigheden af at sørge for en effektiv koordinering af programmet. På mødet den 13. marts 2006 er forslaget sat på dagsordenen til de   l- vis generel indstilling. 1. Baggrund og indhold Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rammeprogram for konkurren- ceevne og innovation (CIP) den 6. april 2005. Kommissionen foreslår, at CIP afløser følgende eksisterende pr   ogrammer: - Det  flerårige  program  for  initiativ  og  iværksætterånd,  navnlig  for små og mellemstore virksomheder (MAP-programmet), - det flerårige program for handlinger inden for energiområdet, Intell  igent Energi –  Europa, - de tre eksisterende IKT-programmer eTEN, eContent Plus og Modinis samt - dele af det finansielle instrument for miljø et (LIFE-programmet). Forslaget er en del af Kommissionens indsats for at revitalisere Lissabon- processen, hvilket bl.a. afspejledes i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 22. -23. marts 2005. Målet er at samle et antal relevante pr ogrammer, der er af betydning for fremme af produktivitet, innovationskapacitet og bæredy  gtig vækst i EU, inden  for  en  fælles  ramme.  Miljøspørgsmål,  der  er  koblet  til  denne  in d- sats,  inddrages  som  et  tværgående  hensyn.  Samlingen  sker  for  at  styrke rammevilkårene for vækst i EU, navnlig for iværksættere og små og me l- lemstore virksomheder. Kommissionen  baserer  forslaget  på  artikel  156,  157(3)  og  175(1)  i  TEU. Forslaget ekskluderer eksplicit forskning og teknologisk udvikling i relation til artikel 166 i TEU  og hermed de opgaver, der ligger i det 7. rammepro- gram  for  forskning,  teknologisk  udvikling  og  demonstration.  Kommissio- nen lægger op til, at bl.a.    EØS  -landene og ansøgerlandene efter aftale kan tilslutte sig CIP-programmet efterfø lgende. Forslaget til rammeprogrammet CIP er bygget op om 3 delprogrammer: 1. Iværksætter - og innovationsprogrammet, 2. Støtteprogrammet  for  IKT -politik  (informations-  og  kommunika- tionsteknologi) og 3. Programmet ”Intelligent Energi  –  Europa”.

19/69 Programmet foreslås organiseret m ed en fælles overligger bestående af b   e- villing,  retsgrundlag  og  implementeringsinstrumenter.  Kommissionen  læ  g- ger i forslaget op til, at implementeringsredskaberne i CIP-programmet kan understøtte  flere  af  delprogrammerne,  hvis  dette  giver  bedre  mening,  og dermed styrker integrationen af rammeprogrammet. Det gælder eksempe  l- vis fællesskabets finansielle instrumenter, infocentre og ne  tværk. Miljø  og  fokus  på  små  og  mellemstore  virksomheder  (SMV)  for   eslås  at indgå  som  tværgåe nde/horisontale  indsatser,  hvor  SMV’er  dog  samtidig indgår i det første delprogram for iværksætteri og innovation, mens miljøi n- novation og -teknologier indgår i første og tredje delprogram. Kommissi  o- nen  lægger  vægt  på,  at  rammeprogrammet  skal  bidrage  til  bæredygtighed og fremme af miljøeffe ktiv teknologi. Forslaget lægger op til, at der afsæ t- tes  flere  midler  set  i  forhold  til  midlerne  til  disse  dele  af  det  eksisterende LIFE-program. Der foreslås samlet afsat 4.212,6 mio. EUR (ca. 31,4 mia. kr.) til hele ra m- meprogrammet, svarende til knap 4,5 mia. kr. om året i gennemsnit. Heraf afsættes 2,6 mia. EUR (ca. 19,3 mia. kr.) til iværksætteri - og innovations- programmet, hvoraf 1,1 mia. EUR (ca. 8,1 mia. kr.) reserveres til at fremme adgangen til finansiering. Der afsættes endvidere ca. 520 mio. EUR   (ca. 3,9 mia. kr.) til miljøeffektiv innovation for at sikre, at den tværgående in dsats får  en  reel  vægt  og  styrker  den  allerede  eksisterende  indsats.  Der  afsættes 801,6  mio.  EUR  (ca.  6  mia.  kr.)  til  delprogrammet  for  IKT  og  780  mio. EUR (ca. 5,8 mia. kr.) til delprogrammet for intelligent energi. Den samlede beløbsramme afhænger dog af forhandlingerne om EU's bu  d- get i årene 2007 -2013, de såkaldte finansielle perspektiver. De tre delprogrammer foreslås organiseret med hver sin forval tningskomité, der forventes administreret under det respektive fagligt ansvarlige general- direktorat  i  EU,  henholdsvis  Erhverv,  Informationssamfundet  og  Energi. Disse skal samtidig sikre, at aktiviteterne er i overensstemmelse med med- lemsstaternes prioriteter. Forslaget lægger   op til, at der fastlægges et spec  i- fikt og indikativt budget for hver af disse tre delprogrammer, men at det er muligt at omdisponere, såfremt midlerne ikke kan anve ndes fornuftigt inden for et områ de. Inden for  Intelligent Energi –  Europa eksisterer i dag et operativt agentur, der tager sig af administrationen af programmet. Kommissionen lægger op til, at det overvejes, om det med fordel kan udvides til at administrere de ik- ke-politiske opgaver i forbindelse med delprogram 3, og om andre områder –  herunder de øvrige delprogrammer  –  med fordel kan administreres på ti l- svarende vis. I det nu foreliggende forslag fremgår det klart, at målgruppen primært er  SMV’er.  Det  er  således  anført,  at  der  ved  implementeringen  skal lægges vægt på, at rammeprogrammet er bru gervenligt og administra-

20/69 tivt  enkelt.  Desuden  vil  Kommissionen  udarbejde  en  brugermanual, særligt med henblik på at lette deltagelsen i progra   mmet for SMV. Øko   -innovation har fået en mere fremtrædende og synlig plads i pr   o- grammet, bl.a. med en separat artikel. Endvidere  fremgår  det,  at  CIP,  det  7.  forskningsrammeprogram  og strukturfondene er komplementære og ikke kan anvendes til finansi  e- ring af de samme omkostninger.   Der er i forslaget lagt op til, at Kommissionen skal sikre koordinering af arbejdet mellem de tre søjler i forslaget assisteret af forvaltningsk o- mitéen for den første søjle: Iværksætter - og innovationsprogrammet. Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med artikel 251 i TEU om fæ  l- les beslutningstagen. 1. Iværksætter - og innovationsprogrammet: Kommissionen foreslår, at det eksisterende flerårige program for initiativ og iværksætterånd  (MAP),  det  europæiske  konkurrenceevneprogram,  dele  af det eksisterende innovationsprogram og dele af LIFE-programmet organise- res som et samlet delprogram for iværksætteri og innovation. Delprogrammet skal tage sig af iværksætteri, industriel konkurre nceevne og innovation, herunder miljøeffektiv innovation, og vil navnlig være målrettet SMV’er.  Delprogrammet  dækker  både  industri    -  og  serviceområdet  og  vil udgøre en vigtig del af EU's iværksætterhandlingsplan, der blev vedtaget i 2004, og det europæiske charter for små virkso   mheder. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at dette delprogram er et af i   n- strumenterne til støtte for implementeringen af den  miljøteknologiske han d- lingsplan (ETAP). Kommissionen  foreslår,  at  delprogrammet  skal  fremme  innovation  ved  at fokusere på ”nedstrømsdelen” af forsknings - og innovationsprocessen i for- hold til teknologisk innovation, herunder fremme innovationsstøttetjene ster, markedsudbredelse af eksisterende ny teknologi samt udvikling af innovati- onsprogrammer og politikker. Det vil ske ved at fremme sektorspecifik in- novation,   erhvervsklynger,   offentlig-private   innovationspartnerskaber   og anvendelsen af innovationsmanagement. Desuden støttes horisontale aktiv i- teter, hvor innovation forstås som en forretning sproces i forbindelse med at udnytte markedsmuligheder for nye produkter og serviceydelser, og ved at gøre en indsats for at fjerne markedsfejl i forbi ndelse med innovation. Ved innovation  forstås  såvel  anvendelse  af  nye  teknologier  som  ny  anve  n- delse af allerede eksisterende teknologier og praksis. Kommissionen foreslår, at CIP fokuserer på at bidrage til europæiske støtt e- tjenester for virksomheder og innovation. Der foreslås innovationsstøtte på

21/69 såvel   regionalt  niveau  som  til  grænseoverskridende  samarbejde  ,  navnlig overførsel af viden og teknologi samt forvaltning af intellektuelle og ind u- strielle   ejendomsrettigheder.   Forslaget   sigter   desuden   på   udbredelse   på markedet af eksisterende nye teknologier som IKT, energi og miljøteknol o- gi samt udvikling og koordinering af nationale og regionale innovationspro- grammer. CIP  vil  bidrage  til  at  skabe  gode  rammer  for  SMV’ers  deltagelse  i  det  7. rammeprogram  for  forskning,  teknologi  og  demonstration  uden  at  yde  di- rekte stø tte til deres deltagelse deri. Delprogrammet for iværksætteri og innovation søger at adressere marked s- fejl inden for adgang til finansiering i forhold til ansvarlig kapital, venture- kapital og lån til små og  mellem  store virksomheder gennem fællesskabets finansielle instrumenter under den europæiske investeringsfond (EIF). De  s- uden  iværksættes  et  kapacitetsopbygningsprogram  for  at  styrke  finansielle formidleres kompetencer inden for bl.a. opfølgningsinvesteringer og t ekno- logi. Programmet rummer desuden en europæisk erhvervs  - og innovationsstøtt e- service,  der  skal  fremme  adgangen  til  information,  samt  en  politikudvik- lingsdimension  baseret  på  benchmarkinganalyser,  studier  og  sammenli g- ninger af god praksis. Endelig sigter programmet på at forbedre det regul a- tive og administrative miljø for virksomheder. Kommissionen lægger op til at øge adgangen til information ved at styrke europæiske  støttetjenester  for  virksomheder  og  innovation,  herunder  Euro Info Centrene, i forhold til det indre marked, innovation, viden og teknologi samt fællesskabslovgi  vning. Der foreslås afsat 2.631 mio. EUR (ca. 19,3 mia. kr.) til dette delprogram, heraf 1,1 mia. EUR (ca. 8,4 mia. kr.) til at fremme adgang til finansiering og ca. 520 mio. EUR (ca. 3,9 mia. kr.) til miljøeffektiv innovation og miljøte  k- nologi. 2. Informations- og kommunikationsteknologi-programmet (IKT): Kommissionen  foreslår  at  samle  tre  eksisterende  IKT -programmer  under eEurope-initiativet,  eTEN,  eContent Plus  og  Modinis, i  et  samlet og  mere fokuseret IKT-program. Målet er at opnå større synergi og effekt af indsa   t- sen. Dette ligger i forlængelse af formandskabets konklusioner fra    Det Eu- ropæiske Råds møde i marts 2005, hvor Rådet opfordrede Kommissionen til at forberede et nyt informationssamfundsinitiativ til afløsning for eEurope - handlingsplanerne.  IKT-programmet  skal  således  ses  i  sammenhæng  med i2010-initiativet, som Kommissionen vedtog den 1. juni 2005¹. 1 Kommissionens meddelelse: i2010 –  Et europæisk informationssamfund for vækst og beskæftigelse   –  KOM(2005) 229

22/69 eTEN (Transeuropæiske netværk for telekommunikation) støtter valideri n- gen og udbredelsen af transeuropæiske IKT  -baserede serviceydelser. eCon- tent Plus-programmet, som blev endeligt vedtaget primo 2005, skal fremme udviklingen af innovativt europæisk digitalt indhold. Modinis giver økon   o- misk  støtte  til  implementering  af  handli ngsplanen  eEurope  2005  gennem indsats inden for fire områder: Overvågning og sammenligning, udbredelse af  bedste  praksis,  analyser  og  strategiske  drøftelser  samt  netværks   -  og  in- formationssikkerhed. IKT-programmet skal være et af midlerne til at støtte akt   ioner, identifice- ret  i  i2010-initiativet.  Det  skal  stimulere  en  bredere  anvendelse  af  IKT hos  borgerne,  i  virksomhederne  og  hos  myndighederne  og  sigte  mod  en intensivering  af  de  offentlige  investeringer  i  IKT.  Delprogrammet  kom- mer til at bygge på erfari ngerne fra eTEN, eContent og Modinis, samtidig med at det skal forbedre synergieffekterne mellem disse. IKT-programmet skal støtte aktioner til udvikling af et europæisk sama   r- bejdsområde  for  information  og  til  styrkelse  af  det  indre  marked  for  i n- formationsprodukter  og  -tjenester.  Det  skal  søge  at  stimulere  innovation gennem  en  større  udbredelse  af  og  større  investeringer  i  IKT  med  det formål at udvikle et inkluderende informationssamfund samt mere effe k- tive tjenester på områder med offentlig interesse og skab  e forbedret livs- kvalitet. Det skal også tage fat om problemerne med fragmenteringen af det europæiske marked for digitalt indhold ved at støtte produktion og d   i- stribution   af   europæisk   online  -indhold   og   fremme   den   kulturelle   og sproglige mangfoldighed i Europa. Det  er  understreget,  at  interoperabilitet  er  af  største  vigtighed  for udviklingen af informationssamfundet. eContent  Plus-programmet  løber  frem  til  udgangen  af  2008,  hvorefter  det foreslås inkluderet i IKT -programmet under CIP. Kommissionen foreslår, at der afsættes 801,6 mio. EUR (ca. 6 mia. kr.) til dette delprogram, eksklusiv finansieringen af eContent i 2007-2008 på i alt 93,4 mio. EUR. 3. Intelligent Energi-programmet: Forslaget lægger op til en fortsættelse og udvidelse af det eksisterende intel- ligente energi-program inden for det foreslåede rammeprogram. Målet er at støtte bæredygtig energiudvikling, miljøb eskyttelse, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne samt fremme implementeringen af fællesskabslovgivning på området. Delprogrammet søge   r derfor at bidrage til udvikling og imple- mentering af de energireguleringsmæssige rammer, øge investeringsnivea   u- et i nye og bedst ydende teknologier, øge anvendelsen og efterspørgslen e  f- ter energieffektivitet, vedvarende energiressourcer og energi-diversificering

23/69 (brug  af  forskellige  energikilder),  også  inden  for  transportområdet.  Dette bidrager ligeledes til en positiv miljøg evinst. For  at  opnå  større  markedsgennemtrængning  for  vedvarende  energikilder og  forbedre  energieffektiviteten  er  der  behov  for  en  fæ  llesskabsindsats, navnlig i forhold til standardisering af udstyr, udbredelsen af teknologi og af bedste praksis for management. Desuden er der brug for at accelerere inve- steringer og stimulere markedsoptagelse af innovative teknologier til vedva- rende energi. Dette vil bidrage til udbredelse af miljøteknologi og et forbe d- ret miljø. Delprogrammet er fællesskabets ikke  -teknologiske program inden for ener- giområdet    med    fokus    på    at    fjerne    ikke  -tekniske    barrierer,    skabe markedsmuligheder og øge opmærksomh   eden. Forslaget lægger op til, at COOPENER, den eksterne dimension af det eks  i- sterende program, overflyttes til EU's eksterne politikker og videreføres som instrument deri. Kommissionen  foreslår,  at  intelligent  energi -programmet  organiseres  om fortsæ  ttelsen af programmerne SAVE, ALTENER og STEER: - SAVE:  Programmet  for  energieffektivitet  og  den  rationelle  brug  af energi, navnlig i bygninger og industrien. - ALTENER: Programmet for nye og vedvarende energikilder for centra- liseret og decentraliseret produktion af elektricitet og varme og deres in- tegration i de lokale miljø - og energisystemer. - STEER: Programmet for energiaspekter ved transport, diversificering af brændstoffer,  herunder  vedvarende  energikilder,  og  energieffektivitet inden for transportområdet. Der  er  efter  et  par  års  drøftelser  mellem  Kommissionen,  Europa  - Parlamentet   oprettet en ”intelligent energi -styrelse  (Intelligent  Energy Executive Agency). Kommissionen foreslår, at der gennemføres en vurd  e- ring  af,  om  man  med  fordel  kan  organisere  administrationen  af  delpro- grammet  ved  hjælp  af  en  udvidelse  af    denne  styrelse,  som  er  oprettet  i forbindelse med generaldirektoratet for transport og energi. Politikbe- slutninger vil dog ikke blive uddelegeret til agenturet. Der er nu nedsat en programkomité  under  Kommissionen  med  medlemslandenes  repræ- sentanter, som beslutter arbejdsprogrammer for IEE-programmet. Kommissionen foreslår, at der afsættes 780 mio. EUR (ca. 5,8 mia. kr.) til dette delprogram. I  øjeblikket  arbejdes  ihærdigt  både  fra  formandskabet,  flere  me d- lemslande  (bl.a.  Frankrig  og  Holland),  energikommissæren  og  pa  r-

24/69 lamentets  side  for  at  få  opprioriteret  de  energipolitiske  emner   –   af flere, aktuelle grunde.² Blandt de forslag, der drøftes i disse dage, er opstilling af en strategi for en ny europæisk fors  kningsplan for energi/miljøteknologi. Str a- tegien ses som central i at skabe og bevare globale styrkepositioner for EU –  i modsat fald vil Europa sakke agterud.   De politiske ønsker synes altså at gå i retning at udvikle energiaktiv   i- teterne betydeligt i forhold til de hidtidige udmeldinger. På mødet den 13. marts 2006 er forslaget sat på dagsordenen til de   l- vis generel indstilling. Rådet vil få forelagt forslaget med de ændri n- ger, som er resultatet af forhandlingerne mellem medlemslandene og bemærkningern  e fra Rådet. 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Det fore- ligger ikke oplyst, hvornår forslaget vil blive sat på Parlamentets dagso  rden, men det forventes at ske i april 2006. 3. Nærhedsprincippet Programmet er et fællesskabsinstrument, der afløser en række eksistere n- de programmer, der bl.a. støtter tiltag i medlemsstaterne, udbredelse af be d- ste praksis og fremme af adgang til finansiering via den Europæiske Inv  e- steringsfond  (EIF).  Ansvaret  herfor  deles  mellem  Kommissionen  og  med- lemsstaterne. Inden for en række af indsatsområderne er der tale om brug af den åbne koordination smetode. Det er derfor regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overens- stemmelse med nærhedspri  ncippet. 4. Gældende dansk ret Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret. 5. Høring ²Kommissionen har januar 2006 færdiggjort sin årlige statusrapport for fremdriften i Lissabon processen. Ifølge denne rapport er energi blandt de fire højest prioriterede områder til opnåelse af målene om mere vækst og beskæftige lse. En fælles energipolitik, der styrker forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljøbeskyttelse (præcist samme komponenter som i IEE’s målsætning), er et centralt tema.