Ref. 05-001422-18    1 EU-konsulenten Intern note 28. februar 2006 Noter til brug for Europaudvalgsmødet fredag den 3. marts kl. 14.00 Denne note indeholder korte beskrivelser af udvalgte dagsordenspunkter på følgende to rådsmøder: Konkurrenceevnerådsmødet den 13. marts og miljørådsmødet den 9. marts. Rådsmøde (konkurrenceevne) den 13. marts 2006 Generelt: Regeringen forventes at forelægge fem sager med henblik på forhandlingsoplæg.   1a. Lissabon processen – Forberedelse af forårstopmødet: Kommissionens fremskridtsrapport, KOM (2006) 30 Der vil på rådsmødet blive udvekslet synspunkter, og der vil blive vedtaget et bidrag fra konkurrenceevnerådet til forårstopmødet i Det Europæiske Råd (den 23.-24. marts). Udgangspunktet vil være Kommissionens fremskridtsrapport af 25. januar 2006, som bl.a. indeholder en evaluering af medlemslandenes nationale reformprogrammer. Vurderingen af Danmarks nationale reformprogram er altovervejende positiv, ligesom Kommissionen generelt anbefaler den såkaldte Rapporten fokuserer i øvrigt på en række globaliseringsemner, herunder forskning og udvikling, universiteter,   Erhvervslivets rammevilkår, herunder små- og mellemstore virksomheder, Globalisering og demografisk aldring, Perspektiver for en europæisk energipolitik. Regeringen hilser Kommissionens fremskridtsrapport velkommen, og rapporten er generelt blevet hilst velkommen blandt medlemslandene. FF 1b. Lissabon processen – Forberedelse af forårstopmødet: Key Issues Paper - Forslag om etablering af et Europæisk Teknologisk Institut Som led i forberedelsen af Konkurrenceevnerådets bidrag til DER forårstopmødet har det østrigske formandskab udarbejdet et Key Issues Paper (KIP) som forventes vedtaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den 13. marts. KIP-udkastet er inddelt i to hovedafsnit: Hovedafsnit 1 indeholder bl.a. anbefalinger om inden forårstopmødet i 2007,  

Ref. 05-001422-18    2 at vedtage 7. rammeprogram for forskning og udvikling samt ved at vedtage et EU- program om konkurrenceevne og innovation, at arbejde for at etablere en finansieringsfacilitet bl.a. via Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som supplement til 7. rammeprogram, at sikre en aftale om et servicedirektiv, at sikre en aftale med Europa-Parlamentet om REACH (ny kemikalielovgivning) , at understrege behovet for et fælleseuropæisk IPR-system (Intellectual Property Rights) – især udviklingen af et EF-patent. Hovedafsnit 2 indeholder en lang række anbefalinger inden for områder af betydning for konkurrenceevne og vækst, herunder en anmodning fra Rådet til Kommissionen om at fremlægge forslag til etablering af et Europæisk Teknologisk Institut (EIT). Kommissionen har allerede fremsat forslag om etablering af EIT. Hensigten er at integrere forskningsteams fra universiteter, forskningscentre og virksomheder i en fælles struktur mhp. at gennemføre et operativt samarbejde. Etableringen forudsætter, at der udarbejdes et legalt instrument, som Kommissionen planlægger udsendt senere i år. Finansieringen ventes fra EU, EU’s medlemslande og fra virksomhederne. Fra dansk side kan man støtte formandskabets udkast til Key Issues Paper, og der er i øvrigt generel opbakning blandt medlemslandene til udkastet.   Regeringens præcise stillingtagen til forslaget om etablering af EIT kræver et mere detaljeret beslutningsgrundlag, herunder ikke mindst en afdækning af de økonomiske konsekvenser af oprettelsen af EIT. Regeringen er dog umiddelbart positiv ift. Kommissionens bestræbelser på at fremme initiativer, der kan være med til at forbedre Europas teknologiske konkurrenceevne. De øvrige medlemslandes holdninger har været af meget varierende karakter og præget af betydelig skepsis. FF 3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om at etablere et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation, CIP (2007-2013). Forslaget er sat på dagsordenen til delvis generel indstilling. Det fremsatte forslag vil afløse en række eksisterende programmer. Målet er at samle forskellige relevante programmer, der er af betydning for fremme af produktivitet, innovationskapacitet og bæredygtig vækst i EU inden for en fælles ramme. Den primære målgruppe er små- og mellemstore virksomheder. En række komplementære miljøspørgsmål vil blive inddraget. Forslaget er bygget op om tre delprogrammer: 1.   Iværksætter- og innovationsprogrammet, 2.   Støtteprogrammet for IKT-politik (informations- og kommunikationsteknologi), 3.   Programmet for Intelligent Energi – Europa.

Ref. 05-001422-18    3 Der foreslås afsat 4.212,6 mio. euro (ca. 31,4 mia. kr.) fordelt over 7 år. Den samlede beløbsramme afhænger dog af en endelig aftale om EU’s budget 2007-2013. Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med EF-traktatens art. 251, dvs. med kvalificeret flertal og efter fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.   I samlenotatet er gengivet en række høringssvar, hvoraf langt hovedparten bakker op om programmet. Det gælder bl.a. for DI, Dansk Handel og Service, LO, 3F, FTF, Danmarks Naturfredningsforening og Advokatrådet. Fra dansk side lægges vægt på, at rammeprogrammet skal bidrage til opfyldelse af EU- fastsatte mål på energi- og miljøområdet. EU’s medlemslande har generelt udtrykt sig positivt til forslaget. 4. Forslag til direktiv om tjenesteydelser i Det Indre Marked (servicedirektivet) Regeringen ventes at forelægge sagen til Europaudvalgets orientering. På rådsmødet ventes formandskabet at afgive en rapport om forslaget.   Forslagets formål er at fjerne hindringer for tjenesteyderes etableringsfrihed og for den fri udveksling af tjenesteydelser mellem medlemslandene. Forslaget er opdelt i tre dele: Etableringsdelen, der skal styrke virksomheders adgang til at etablere sig i Det Indre Marked. Tjenesteydelsesdelen, der skal forbedre den fri handel med levering af midlertidige tjenesteydelser på tværs af landegrænserne. oprindelseslandsprincippet hører hjemme). Harmoniseringsdelen, hvori der fastsættes en række fælles regler, der angår tjenesteydelsernes kvalitet. Vedtagelse af forslaget skal ske med kvalificeret flertal i Rådet i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251. Europa-Parlamentet afsluttede sin førstebehandling af direktivforslaget ved en afstemning i plenarsalen den 16. februar 2006. Parlamentet har bl.a. foreslået en række undtagelser til forslagets anvendelsesområde, samt at oprindelseslandsprincippet erstattes med et princip om frihed til at levere tjenesteydelser.   Det forventes, at Kommissionen fremsætter et revideret forslag i slutningen af april. Det fremgår af det østrigske og finske arbejdsprogram, at man håber på at afslutte forhandlingerne i år.  

Ref. 05-001422-18    4 Regeringen er samlet set positiv over for etableringen af et indre marked for tjenesteydelser. Man støtter særligt den administrative forenkling, kvikskrankerne og evalueringsproceduren, som skal forbedre etableringsfriheden. Kommissionens forslag har dog ikke regeringens støtte i sin nuværende form. Det skyldes først og fremmest det såkaldte oprindelseslandsprincip og konsekvenserne for den danske arbejdsmarkedsmodel. FF 8. Fastsættelse af retningslinjer for anvendelsen af traktatens konkurrenceregler på søtransport. Der vil på Ministerrådets møde den 13. marts være en debat om forslaget til forordning ”om fastsættelse af retningslinjer for anvendelsen af traktatens konkurrencebestemmelser på søtransport”, men en vedtagelse forventes først at finde sted i løbet af efteråret under det kommende finske EU-formandskab. Formålet med forslaget er at ophæve de eksisterende gruppefritagelser, der findes fra EU’s konkurrenceregler for linjerederier samt at ophæve de eksisterende undtagelser fra konkurrencereglerne inden for cabotagesejlads og såkaldt trampfart.   Kommissionen ser forslaget som led i en mere omfattende reform af EU’s transportpolitik på det maritime område med henblik på at fremme Lissabon-dagsordenens mål om øget konkurrenceevne, innovation og vækst. Kommissionen gennemfører i øjeblikket en større høring om en ny søtransportpolitik. Forslaget vedtages med kvalificeret flertal i Ministerrådet og efter høring af Europa- Parlamentet. Europa-Parlamentet behandler sagen i dets Økonomi- og Valutaudvalg, som forventes at have en første drøftelse af forslaget den 20. marts, mens en vedtagelse af parlamentets udtalelse formentligt først sker i løbet af maj eller juni 2006.   I samlenotatet er der gengivet en række høringssvar fra bl.a. Rederiforeningen, DI, Advokatrådet og Landbrugsrådet på side 55-56, som generelt er positive.   Regeringen støtter en ophævelse af undtagelsesordningerne fra EU’s konkurrenceregler for linjerederierne samt for cabotagesejlads og trampfart. Dog lægges der vægt på den 2- årige overgangsperiode, som foreslås af Kommissionen samt at Kommissionen vil fortsætte dialogen med erhvervet om mulige former for informationsudveksling. Enkelte medlemsstater har rejst spørgsmålet om valg af retsgrundlaget i EU’s konkurrencepolitik frem for transportpolitikken, sådan som det var tilfældet med den eksisterende rådsforordning fra 1986.  

Ref. 05-001422-18    5 FF 9. EF-statistikker over udenlandske datterselskabers struktur og aktiviteter Forslaget til forordning om ”EF-statistikker over udenlandske datterselskaber” drøftes i Ministerrådet på baggrund af et kompromisforslag fremsat af det afgåede britiske EU- formandskab. Kompromisforslaget er udarbejdet med henblik på at tage højde for de ændringsforslag, som blev fremsat af Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg den 23. november.   Det foreliggende forslag sigter på at fastlægge fælles retningslinjer for udarbejdelsen af statistikker vedrørende struktur og aktiviteter i udenlandsk ejede datterselskaber. Formålet med fælles regler er at kunne belyse omfanget og graden af globalisering i udenlandske virksomheder i såvel EU-landene som udenfor EU. Det foreslås på den baggrund, at det bliver obligatorisk at udarbejde statistik vedrørende udenlandske datterselskaber beliggende i Danmark (samt tilsvarende for de øvrige EU- lande) for så vidt angår: antal beskæftigede, omsætning, værditilvækst, investeringer, mv.   Hertil kommer, at der ifølge det britiske kompromisforslag, også skal være pligt til at udarbejde statistikker for danske ejede firmaer i udlandet (samt tilsvarende for de øvrige EU-lande). Disse statistikker skal indeholde oplysninger om antallet af firmaer og beskæftigede samt omsætning fordelt efter værtsland. Endelig foreslås det at iværksætte pilotundersøgelser for virksomhederne i udlandet med henblik på at kaste lys over andre forhold, såsom lønomkostninger, værditilvækst, investeringer samt eksport og import.   Vedtagelse af forslaget sker i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251, dvs. med kvalificeret flertal i Ministerrådet og efter fælles beslutningstagen med Europa- Parlamentet. Ifølge oplysninger fra Folketingets repræsentant ved EU, pågår der i øjeblikket forhandlinger om indgåelse af en førstebehandlingsaftale om forslaget mellem Europa- Parlamentet og det østrigske EU-formandskab. Det østrigske formandskab har i den forbindelse meddelt Europa-Parlamentet, at der ikke vil finde en afstemning sted på rådsmødet den 13. marts. Til gengæld forventes Europa-Parlamentet at gennemføre sin planlagte afstemning om forslaget den 15. marts. Ifølge Folketingets repræsentant ved EU er der allerede enighed om størstedelen af forslaget. Men bl.a. spørgsmålet om Europa- Parlamentets rolle i kontrollen med Kommissionens gennemførelsesbeføjelser (komitologi) adskiller fortsat Parlamentet og Rådet.   Der er indløbet høringssvar fra bl.a. Dansk Industri og TEKNIQ og Danmarks Nationalbank, som findes beskrevet på side 62-63. Dansk Industri udtaler i den forbindelse, at man foretrækker at indberetninger vedrørende danskejede selskaber i udlandet gøres frivillig, idet der vil tale om ny data. TEKNIQ udtaler, at der skal

Ref. 05-001422-18    6 afgørende, vigtige kriterier til for at øge virksomhedernes byrder på et tidspunkt, hvor målsætningen er at nedbringe de administrative byrder med 25 pct”. Danmarks Nationalbank støtter forslaget, som man finder hensigtsmæssigt. Regeringen støtter det foreliggende kompromisforslag, som i sin helhed skønnes at udgøre en forbedring af den danske og europæiske erhvervsstrukturstatistik. FF 10. Virksomhedsregistre til statistiske formål Formålet med forslaget er at opdatere den gældende EU-lovgivning på området fra 1993. De væsentligste ændringer er, at de erhvervsstatistiske registre fremover også skal registrere oplysninger om den ”offentlige administration” samt landbrug og fiskeri. Derudover indebærer forslaget, at EU-landene skal registrere oplysninger om multinationale koncerner – herunder en forpligtelse til at levere fortrolige oplysninger om multinationale koncerner inden for EU. Vedtagelse af forslaget sker i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251, dvs. med kvalificeret flertal i Ministerrådet og efter fælles beslutningstagen med Europa- Parlamentet Forhandlingerne i Rådet finder sted på baggrund af et kompromisforslag fra EU- formandskabet. Ifølge oplysninger fra Europa-Parlamentet forventes forslaget sat til afstemning i Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg enten den 21. marts eller den 19. april. Det betyder at forslaget kan vedtages af Parlamentet på en session enten i april eller maj.  

Ref. 05-001422-18    7 Rådsmøde (miljøministre) den 9. marts 2006 Udover regeringens samlenotat – som denne note er baseret på – henledes udvalgets opmærksomhed på NOAH-Friends of Earth Denmark’s kommentarer til dagsordenspunkter vedr. miljørådsmødet den 9. marts, jf. (2713 – miljø bilag 1 af 22/2 06). NOAH har bl.a. en række konkrete forslag til de danske indstillinger vedr. pkt. 1,2 og 5. 1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd   På rådsmødet vil der blive vedtaget konklusioner som indspil til Det Europæiske Råds forårstopmøde den 23.-24. marts 2006. Konklusionerne vil fokusere på energieffektivitet, energibesparelser og vedvarende energi. Endvidere henvises til synergien mellem Lissabon-strategien og EU’s strategi for bæredygtig udvikling. Miljøministrene opfordrer DER til at fremme promoveringen af miljøteknologisk innovation, bl.a. ved   at intensivere gennemførelsen af ETAP (European Environmental Technologies Action Plan),   at fortsætte planerne for biomasse og bio-brændstof som energieffektive løsninger, at begynde en bred dialog om målene under Kyotoprotokollen efter 2012,   at fremme offentlige grønne indkøb,   at fremme anvendelsen af markedsbaserede instrumenter, at inddrage omkostningerne ved ikke at handle (på miljøområdet) samt   ved at reformere miljøskadelige subsidier. Sagen har været drøftet i EU-specialudvalget for miljø den 8. februar i år, hvor Landbrugsrådet fandt det problematisk, at regeringen ikke var mere positiv overfor biomasse og herunder biobrændsler. Dansk Industri støttede regeringens holdning på biomasse. Se desuden samlenotatet s. 4, hvor flere synspunkter er gengivet. Danmark kan generelt støtte formandskabets udkast til konklusioner. 2. Revision af bæredygtighedsstrategien Formandskabet har lagt op til en politisk drøftelse på det kommende rådsmøde. Drøftelsen vil finde sted på baggrund af Kommissionens meddelelse fra 2005 om en revideret strategi for bæredygtig udvikling.   Formålet med den reviderede strategi er ikke at erstatte EU’s eksisterende strategi (fra 2001) men er et tiltag til at videreudvikle og øge hastigheden af den hidtidige indsats, som er påkrævet ift. at standse ikke-bæredygtige trends.  

Ref. 05-001422-18    8 Seks nøgle-indsatsområder fremhæves: 1.   Klimaenergi og renere energiformer 2.   Offentlig sundhed 3.   Social eksklusion, demografi og migrationer 4.   Forvaltning af naturressourcer 5.   Bæredygtig transport 6.   Global fattigdom og udvikling Det Europæiske Råd ventes i juni 2006 at vedtage en ambitiøs og sammenfattende strategi, som omfatter mål, indikatorer og en effektiv opfølgningsmekanisme, der integrerer den interne og eksterne dimension samt bygger på en positiv, langsigtet vision mhp. at samle EU’s prioriteringer og mål for bæredygtig udvikling i en klar strategi. Flere miljøorganisationer påpeger i deres høringssvar, at Kommissionens meddelelse lider under udbredt mangel på konkrete målsætninger, milepæle, tidsrammer og indikatorer. Regeringen anerkender, at EU allerede i dag har mange ambitiøse målsætninger, som fortsat mangler implementering. Derfor bakker regeringen op om strategiens ambition om at levere resultater og at styrke opfølgningen frem for at opstille en række nye mål. I øvrigt henvises til samlenotatet, hvor Danmarks holdning beskrives mere udførligt. 3. Temastrategi om luftforurening og forslag til direktiv om luftkvalitet Der forventes vedtaget rådskonklusioner. Temastrategien foreslår skærpede krav til luftkvaliteten i 2020 ift. de krav, der gælder for 2010, idet de nuværende tiltag ikke er tilstrækkelige til at håndtere de sundheds- og miljømæssige problemer der stammer fra luftforurening. Hertil kommer, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved ikke at gøre noget er betragtelige ift. hvad en indsats vil koste. Strategien foreslår, at målsætningerne søges nået ved at lave et nyt direktiv om emissionslofter gældende fra 2020, at strømline lovgivningen ved at samle de fire eksisterende direktiver og en rådsbeslutning om luftkvalitet i ét direktiv, en indsats indenfor konkrete sektorer, f.eks. energi, transport og landbrug. De økonomiske konsekvenser af strategien for Danmarks vedkommende angives at medføre en årlig omkostning fra 2020 på ca. 630 mio. kr. og en gevinst på ca. 4,3 mia. kr. årligt, jf. Kommissionens .

Ref. 05-001422-18    9 Der er indkommet en række høringssvar: Oliebranchens Fællesrepræsentation og Dansk Industri giver udtryk for, at materialet hviler på et utilstrækkeligt grundlag, CO-Industri og Dansk Metal kan tilslutte sig strategien, som de betegner som velafbalanceret. Derimod finder Det Økologiske Råd, at ambitionsniveauet bør højnes på flere områder, specielt hvad angår partikler og ammoniak. Høringssvarene er mere udførligt beskrevet på s. 22- 23 i samlenotatet.   Regeringen hilser strategien velkommen og finder, at strategien udgør et godt grundlag for videre overvejelser.  Danske erfaringer peger dog på, at de konkrete tiltag der udspringer af temastrategien bør gennemgå en nøjere konsekvensvurdering. Regeringen ser gerne, at Kommissionen snarest fremlægger en tidsplan for de angivne tiltag. 5. Klima Formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner om klima som fastholder allerede fremsatte synspunkter, herunder vil Rådet bl.a. byde resultaterne i Montreal Action Plan velkommen, og herunder understrege betydningen af, at Kyoto-protokollen gennemføres, fastslå, at en række emner skal undersøges ifm. fastlæggelsen af yderligere forpligtelser for de såkaldte Annex-I lande (u-lande), herunder varigheden af den næste forpligtelsesperiode, og funktionaliteten af de fleksible mekanismer i næste periode. Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark, men reelt vil de linier der tegnes gennem rådskonklusionerne få indflydelse på Danmarks reduktionsindsats efter 2012. De præcise økonomiske og administrative konsekvenser for Danmark efter 2012 er vanskelige at angive, fordi der pt. ikke foreligger konkrete reduktionsmål for EU og medlemslandene. Med venlig hilsen Peter Riis (3604) og Morten Knudsen (3695)