GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens  forslag  til  Europa-Parlamentets  og  Rådets  æ   ndring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings - og tra- fikinformationssystem  for  skibsfarten  i  Fællesskabet  (overvågning   s- direktivet) –   KOM(2005) 589 af 23. november 2005 Resumé Sigtet med forslaget er at højne søsikkerheden samt at forebygge forur  e- ning  fra  skibe  gennem  en  forstærket  overvågning  af  skibstrafikken  ved hjælp  af  et  fælles  informationsudvekslingssystem  og  en  præcis ering  af procedurer for nødområder. Endelig skal indførelse af automatisk ident    i- fikationssystem (AIS) om bord på fiskeskibe med en længde på 15 meter eller derover reducere risikoen for ulykker og heraf følgende tab af me n- neskeliv. Forslaget    er    en    ændring    og    udvidelse    af    d  et    gældende    direktiv 2002/59/EF  om  overvågning  af  skibe,  som  gennemsejler  Fællesskabets farvande, og/eller besejler Fællesskabets havne  med farligt eller forur  e- nende gods. Forslaget  skønnes  at  kræve  lovændring.  Forslaget  skønnes  ikke  at  have nævneværdige statsfinansielle  eller  samfundsøkonomiske  kons ekvenser, men vurderes at have en positiv miljømæssig virkning. Fo   rslaget skønnes endvidere  ikke  at  indeholde  nævneværdige  administrative  konsekvenser for erhvervslivet, og vil indebære økonomiske konsekvenser    for erhvervs- livet i størrelsesordenen 7,2 mio. kr. 1. Baggrund og indhold Kommissionen   fremlagde   den   23.   november   2005   den   3.   søsikke r- hedspakke.  I  modsætning  til  ERIKA  I  og  ERIKA  II  pakkerne  er  den  3. søsikkerhedspakke  ikke  fremlagt  som  opfølgning  på  en  ko   nkret  større ulykke. Formålet med pakken er imidlertid fortsat målrettet forebyggelse af ulykker til søs samt at sikre en tilstrækkelig opkl   aring og opfølgning på sådanne uly kker. Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2002/59/EF om o  prettelse af  et  trafikovervågnings -  og  trafikinformationssystem  for  skibsfarten  i Fællesskabet (overvågningsdirektivet) indgår som et af søsikkerhedspa k- kens  7  konkrete  forslag  til  retsakter.  Forslaget  er  den  13.  januar  2006 fremsendt  i  dansk  sprogversion.  Forslaget  er  fremlagt  med  hjemmel  i 7. februar 2006

2/6 traktatens artikel 80, stk. 2 og kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutning tagen i traktatens artikel 251. Baggrunden for Kommissionens forslag er, at udviklingen inden for iden- tifikation af skibe, overvågningssystemer og satellitteknologi taler for en ændring og udvidelse af overvågningsdirektivet, der har været gældende siden 2004. Formålet er at sikre, at overvågningen af skibstrafikken er o  r- ganiseret og koordineret på tværs af landegrænser for at forbedre det fo- rebyggende arbejde med søsikke rhed. Det væsentligste indhold af forslaget er: Der  er  allerede  i  henhold  til  det  gældende  overvågningsdirektiv  en  fo   r- pligtigelse  til  elektronisk  dataudveksling  om  farlig  og  forurenende  last mellem medlemslandene. Denne forpligtigelse skal ifølge forslaget fre m- over opfyldes ved anvendelse af SafeSeaNet, som vil blive et grundlæ  g- gende  informationsudvekslingssystem  i  Fællesskabet.    SafeSeaNet  er  ud- viklet  af  Kommissionen  sammen  med  medlemsstaterne  og  ledes  af  Det Europæiske Søsikkerheds   agentur (EMSA). Medlemslandene skal udarbejde planer for skibe, der henvises til et nød - område.   Der er tale om beredskabsplaner for at imødegå en eventuel r  i- siko fra et skib med behov for assistance. Derudover skal medlemslande- ne udarbejde et katalog over nødområder, der skal kunne danne grundl  a- get for at tage beslutninger om at henvise et skib til et nødområde og om indsatsen i forbindelse hermed. Planerne skal være offentligt tilgængel ige og være i overensstemmelse med anbefalinger   fra FN’s internationale sø- fartsorganisation (IMO). Efter forslaget får medlemsstaterne ret til at få stillet en   finansiel garanti eller at få oplysninger om skibets forsikringsforhold  i forbindelse med ansvar for skader forårsaget af skibet, mens det bef inder sig i et nødo m- råde.  Et  sådant  krav  følger  af     det  nye  direktivforslag  om  rederes  erstat- ningsansvar og om finansiel garanti, som ikke er vedtaget. Forslaget  sigter  mod  at  fremme  identifikationen  af  fiskeskibe  med  en længde på 15 meter eller derover   , der sejler til og fra EU havne. Der fore- slås  krav  om  udstyr  til  automatisk  identifikation  på  såda   nne  fiskeskibe (såkaldt   Automatic  Information  System,  AIS).  AIS  giver  skibene  gensi- dige  oplysninger  om  hinanden  med  henblik  på  at  formindske  antallet  af kollisioner mellem fiskeskibe og handelsskibe. Forslaget  inkluderer  krav  til  medlemsstaterne  i  tilfælde  af    isforhold  til søs, der giver en særlig risiko    for besætningers sikkerhed og for forur  e- ning af miljøet. Medlemslandene forpligtes til at sikre, at der en i stjene- ste,  der  kan  oplyse  skibe  om  isforhold,  anbefalede  ruter  i  forbindelse hermed  og  isbrydningsaktiviteter  i  området.  Medlemsstaterne  vil  endv i- dere få m ulighed for at stille krav til skibe om styrke og maskineffekt, når

3/6 skibet skal have tilladelse til at anløbe eller afgå fra en havn eller en red i en medlemsstat. Det foreslås endvidere, at afskibere skal aflevere en  deklaration om far- ligt eller forurenende gods til skibets fører. Deklarationen skal indeho l- de  oplysninger  om  ladningen  og  oplyse  numre  på   kontaktpersoner,  der ligger inde med yderligere informationer, som kan anvendes i ulykkestil- fælde. Der er endvidere i henhold til det gældende direktiv 2002/59/EF en fo  r- pligtigelse til at indberette skibe, som anses for at udgøre en særlig r   i- siko.  Det  foreslås,  at  skibe,  der  ikke  opfylder  forsikrings -,  eller  garanti- kravene  i  direktivforslaget  om  rederes  privatretlige  ansvar  og  finansielle sikkerhed (et andet direktivforslag i den 3. søsi kkerhedspakke, der endnu ikke  foreligger  i  dansk  sprogversion),  eller  skibe,  som  er  blevet  indrap- porteret  af  lodser  eller  havnemyndigheder  for  at  have  mangler,  der  kan influere på skibenes sikre navigation, i fremtiden skal tilhøre denne kat  e- gori af skibe. 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet behandling af sagen, jf. traktatens artikel 251, er end- nu ikke indledt. 3. Nærhedsprincippet I sit forklarende memorandum er Kommissionen af den opfattelse, at må- lene  for  den  planlagte  retsakt  ikke  i  tilstrækkelig  grad  kan  opfyldes  af medlemsstaterne alene af følgende grunde : Initiativet  vil  kræve  tæt  samarbejde  gennem  udveksling  af  info r- mation  mellem  medlemsstaterne  særligt  for  så  vidt  angår  skibes last og styring af nødområder. Utilstrækkelig koordination af informationer om skibe vil øge r   i- sikoen for ulykker og forurening. Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at forslaget komplemente- rer allerede eksisterende foranstaltninger i Fællesskabet, og at det dermed er med til at sikre, at medlemsstaterne indfører initiat iverne på en ensartet måde. Regeringen finder på de t foreliggende  grundlag,  at nærhedsprinci  ppet  er overholdt. Skibsfarten er i vid udstrækning international og en sikring af en  effektiv  overvågning  af  skibsfarten  og  udveksling  af  inform ationer mellem medslemstaterne i forbindelse hermed vil med fordel kunne fore- tages på fællesskabsniveau. 4. Gældende dansk ret

4/6 Der findes følgende dansk lovgivning på området: Lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002 om sikkerhed til søs, der bl.a. indeholder hjemmel til udstedelse af forholdsregler for sejladsen og regler om udstedelse af forbud mod, at et skib forlader en havn på grund af ugunstige vejrforhold. Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 3 af 27. januar 2004 om et tr a- fikovervågnings -  og  trafikinformationssystem  i  danske  farvande  og havne.  Forskriften  implementerer  den  del  af  overvågningsdirektivet, som omhandler regler om indberetninger fra skibe til havne og over- vågning af skibe samt foranstaltninger i tilfælde af usædvanligt ugu n- stige vejrforhold. Søfartsstyrelsens tekniske forskrift E af 1. januar 2003, ka pitel X, om udstyrsregler om bord på fiskeskibe. Lovbekendtgørelse  nr.  925  af  28.  september  2005  om  beskyttelse  af havmiljøet, der blandt andet har til formål at forebygge og begrænse forurening af havmiljøet fra både danske og udenlandske skibe i da  n- ske farvande. Bekendtgørelse nr. 258  af 1. maj 1999 om indberetning af oplysni n- ger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe. Lovbekend t- gørelse nr. 578 af 29. september 1988 om Statens Istjeneste, som har til formål at bistå skibsfarten i danske farvan  de under isforhold. Bekendtgørelse  nr.  452  af  17.  december  1965  om  isbrydningstj e- nesten,  som  fastsætter  regler  vedrørende  isbryderassistance  i  danske farvande. 5. Høring Kommissionens forslag blev sendt til høring hos medlemmerne af Specia l- udvalget vedrøren de skibsfartspolitiske spørgsmål. Der var tale om en in  d- ledende samlet høring over hele den 3. søsikkerhedspakke på baggrund af de engelske versioner af forslagene. Der er igangsat en fornyet høring over overvågningsdirektivet på ba  ggrund af den danske sprogversion. Høringen forventes afsluttet den 15. februar 2006. I  den  indledende  høring  har   Danmarks  Rederiforening  (DR)  bemærket,  at det bør indgå i overvejelserne, hvorvidt det er økonomisk og praktisk m   u- ligt at kræve, at alle fiskeskibe over 15 meter ud  styres med AIS i forhold til  det,  man  derved  kan  opnå.   Desuden  udtrykker  man  bekymring  for,  at AIS  systemet  i  et  tilfælde  med  stor koncentration  af  fiskeskibe  og  ekse  m- pelvis  tankskibe  kan  medføre,  at  sidstnævnte  skibe  ikke  bliver  opmær k- somme  på  hinanden  på    grund  af  manglende  overblik  over  det  større  antal skibe, der vises på skærmen. Der er ikke modtaget yderligere høringssvar i forbindelse med fo rslaget.

5/6 Der  vil  blive  fremsendt  et  supplerende  notat  på  baggrund  af  den  fornyede høring på baggrund af den da  nske version af direktivet. 6. Andre landes holdninger Der har den 8. december 2005 og den 11. januar 2006 været afholdt indl  e- dende møder om forslaget i Rådets Transportarbejdsgruppe. Der har forel  ø- big kun været tale om indledende afklarende drøfte   lser. På baggrund af de indledende tilkendegivelser skønnes forslaget samlet set at være blevet positivt modtaget. De kommende forhan  dlinger forventes at fokusere på de dele af forslaget, der omhandler nødområder, skibes pligt til at  stille  finansiel  garanti  i  forbindelse  hermed  og  indførelse  af  AIS  om bord på fiskeskibe . På nuværende tidspunkt vurderes, at medlemslandenes holdninger på disse pun kter vil være splittede. 7. Foreløbig dansk holdning Danmark kan overordnet støtte direktivforslaget, herunder forslaget  om ud- vikling af informationsudvekslingssystemet SafeSeaNet og udarbejdelse af planer  for  nødområderne.  Danmark  støtter  principielt  forslaget  om  fora   n- staltninger i forbindelse med særlige isfo  rhold til søs, men vil arbejde for en præcisering af, at det er   skibsføreren, der er ansvarlig for skibets sikre se j- lads. På nogle af punkterne i forslaget, det være sig AIS for fiskeskibe og krav om finansiel garanti afventer udformning af den danske holdning yder- ligere drøftelser med de berørte pa  rter. 8. Lovgivningsmæ  ssige og statsfinansielle konsekvenser Kyststatens ret til at kræve en finansiel garanti eller oplysninger om sk  i- bets forsikringsforhold i forbindelse med anvisning af et nødområde fo  r- ventes at kræve lovændring. Herudover forventes der ikke andre lovgi v- ningsmæssige konsekvenser. Direktivforslagets økonomiske konsekvenser kan ikke opgøres på nuv   æ- rende tidspunkt, men der forventes at være meromkostninger som følge af videreudviklingen  af  SafeSeaNet.  Endvidere  forventes  et  øget  antal  in d- beretninger  af  skibe  og  deres  sejlads  i  forbindelse  med  overvågning  af skibstrafikken at medføre en mindre merbelastning af my ndighederne. 9. Samfundsøkonomiske konsekvenser Forslaget indeholder ingen samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommiss i- onen peger i begrundelsen for forslaget på, at reglerne vil få positive øk   o- nomiske og miljømæssige virkninger på grund af den mindskede risiko for ulykker og forurening. Danmark kan støtte denne vurdering, idet et forbe d- ret beredskab overfor risikoskibe og skibe med behov for assistance skø n- nes at ville mindske risikoen for forurening. Endelig skønnes krav om AIS på visse fiskeskibe at ville mindske risikoen for kollisioner.

6/6 I det omfang direktivet går ud over konventionsforpligtigelserne for krav om  AIS,  vil  der  blive  merudgifter  for  fiskeskibe  med  en  længde  på  15 meter eller derover, men med en længde mindre end 45 meter. Fiskeskibe med en længde på 45 m eller derover skal allerede i henhold til eksist   e- rende  direktiv  2002/59/EF  have  AIS  om  bord.  Omkostninger  til  AIS skønnes  at  være  i  stør relsesordenen  20.000  kr.  for  det  enkelte  fiskeskib. Der skønnes at være ca. 360 danske fiskeskibe med en længde på 15 m e- ter eller derover, men under 45 meter. Erhvervet bliver dermed samlet på- lagt en udgift på ca. 7.200.000 kr. Forslagets  krav  om  øgede  in dberetninger  medfører  begrænsede  admin   i- strative byrder for erhvervslivet. Der er tale om, at afskiberen som noget nyt skal videresende oplysninger til skibet angående oli elaster¹ ved hjælp af et sikkerhedsdatablad, som allerede i dag bliver udarbejdet i forbindel- se med sådanne laster, og oplyse om numre til brug for nødopkald. 10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europau  dvalg. 1 Nærmere bestemt stoffer, som fremgår af bilag I til    Marpol-konventionen.