1 Forslag til Lov om ændring af søloven og retsplejeloven (Pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder) § 1 I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 15. juni 2004, som ændret ved lov nr. 599 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 47 indsættes s om stk. 4-8: »Stk. 4. En rettighed over et registreret skib omfatter uden særlig vedtagelse fiskerirettigheder, der tildeles ejeren i sin egenskab af ejer af skibet eller erhverves af denne til brug for skibet. Dette gælder dog ikke, hvis erhvervelsen e  r sket i strid med stk. 6. Stk. 5. Særskilte rettigheder over en fiskerirettighed, der omfattes af en rettighed over et registreret skib, kan ikke stiftes eller forbeholdes, jf. dog stk. 6 og 7. Stk. 6. Ejeren af et skib kan med samtykke fra samtlige registrerede rettighedshavere afhænde en fiskerirettighed. Stk. 7. Ejeren af et skib kan uden samtykke fra rettighedshaverne i skibet overdrage retten til at udnytte en fiskerirettighed fra overdragelsestidspunktet og indtil kalenderårets udløb. Vedtagel  ser om begrænsning af ejerens beføjelser efter 1. pkt. er ikke gyldige. Stk. 8. Fiskerirettigheder efter stk. 4-7 omfatter kvoteandele af enhver art, ret til årsmængde, havdage og kapacitet samt andre lignende rettigheder, der tilkommer den til enhver tid værende ejer af et skib, der anvendes til erhvervsfiskeri.« 2. § 56 affattes således: »§ 56. § 47, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på søpanteret i skib.« § 2 I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005, foret ages følgende ændringer: 1. I § 510, stk. 1, ændres »lov om skibsregistrering § 48« til: »sølovens § 47, stk. 1   -3,«. 2. I § 510 indsættes som   stk. 4: »Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på en fiskerirettighed, der efter sølovens § 47, st  k. 4, omfattes af en rettighed over et registreret skib.«

2 3. I § 518, stk. 3, ændres »§ 48 i lov om skibsregistrering« til: »sølovens § 47«. § 3    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende   . Stk. 2. Loven finder alene anvendelse på rettigheder over registrerede skibe, som er  stiftet efter lovens ikrafttræden. Loven finder dog tillige anvendelse på ejendomsret til et registreret skib erhvervet inden lovens ikrafttræden. Stk. 3. Sølovens § 47, stk. 5, finder alene anvendelse  på en efter lovens ikrafttræden stiftet eller forbeholdt særskilt rettighed over en fiskerirettighed, som nævnt i sølovens § 47, stk. 8. Stk. 4. Retsplejelovens § 510, stk. 1 og 4, og § 518, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 2, finder alene anvendelse på retsforfølgning foretaget efter lovens ikrafttræden. § 4 Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft i Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forh old.

3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget  medfører,  at  et  registreret  pant  eller  anden  rettighed  i  et  skib,  hvortil  der  er  udstedt  en fiskeritilladelse, og som er optaget i Skibsregistret, udvides til at omfatte de fiskerirettigheder, som er  tildelt  ejeren  af  skibet,  og  som  er  knyttet  til  fiskefartøjet.  Hermed  sikres,  at  disse  rettigheder indgår i kreditors sikkerhed sammen med skibets øvrige normale tilbehør. Der sker således en  forenkling, idet det ikke længe   re vil være nødvendigt for en pantekreditor at sikre  sin  ret  i  skibet  med  de  tilhørende  fiskerirettigheder  både  ved  at  registrere  pant  i  skibet  og tinglyse  løsørepant  i  Personbogen.  For  fiskeskibe,  der  kan  optages  i  Skibsregistret,  vil  der  for sådanne rett igheder, stiftet efter lovens ikrafttræden, kun være en sikringsakt, nemlig pant i skibet. Lovforslaget  er  forberedt  af  en  arbejdsgruppe  bestående  af  repræsentanter  fra  Justitsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Søfartsstyrelsen,    Fiskeridirektoratet, Fiskeribanken, Finansrå det og Københavns Universitet. 2. Lovforslagets baggrund og hovedpunkter   Folketinget besluttede i maj 2001 at indføre individuelle overdragelige kvoteandele på sild i dansk fiskeri. Ordningen med individuelt tildelte fiskerirettigheder, der kan overdrages helt eller delvist, er siden  indført  i  andre  fiskerier.  Således  er  der  i  dag  individuelle  kvoteandele  i  makrelfiskeriet, ligesom  der  er  indført  en  forsøgsordning  med  individuelle  kvoteandele  i  dele  af  industri  fiskeriet. Regeringen indgik i november 2005 en aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri, hvor der til visse fiskefartøjer  vil  blive  tildelt  fartøjskvoteandele,  der  udmøntes  i  årsmængder  for  det  enkelte  fartøj. Disse  kvoteandele  vil  kunne  overdrages,  men  kun  sammen  med  fiskefartøjet.  Ordningen  vil  blive gennemført for de vigtigste konsumarter.  Individuelle overdragelige kvoteandele vil ligeledes blive indført i makrelfiskeriet og en række industrifiskerier.   Fiskekvoter  og  andre  rettigheder  i  henhold  til  dansk  fiskerilovgivning  udstedes  altid  til  brug  på individuelle    fiskeskibe,    hvor    ejeren/ejerne    af    dette    er    rettighedshaver    til    de    forskellige fiskerirettigheder.

4 Den danske fiskerflåde må ikke fo  røges, jf. artikel 13 i Rådets Fo  rordning (EF) Nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bær  edygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fæ  lles fiskeripolitik. Medlemsstaterne må derfor alene tillade, at nye skibe indsættes i fiskeflåden, hvis der forinden  udtages  skibe  med  mindst  samme  kapacitet.  Et  skibs  kapacitet  er  i  denne  forbindelse bestemt  ved  dets  bruttotonnage  og  motoreffekt  (BT/kW).    Retten  til  kapacitet  repræsenterer  et formuegode, da den giver mulighed for at udtage et skib af fiskerflåden (gøre kapaciteten disponibel) og derved opnå ret  til at indsætte en andet skib af tilsvarende s  tørrelse (BT/kW) i fiskeflåden. Pantet i skibet vil efter lovforslaget ikke kun omfatte de særskilte fiskerirettigheder, der er knyttet direkte til skibet, fx retten til at fiske makrel, men også retten til ka pacitet, dvs. retten til at have eller indsætte et skib i fiskerflåden. Baggrunden for dette er, at en sådan ret under visse omstændigheder kan overdrages og pantsættes. Panthaver vil således også i disse tilfælde – udover panteretten i selve skibet og i diverse kvoterettigheder m.m. - have pant i retten til kapacitet. Dette gælder, uanset om fartøjet mister registreringen i fiskeflåden.   Salg  og  pantsætning  af  fiskerirettigheder  kan  i  dag  ikke  registreres  i  Skibsregistret.  Dette  gælder såvel  fiskeriretti gheder,  som  er  omfattet  af  de  nye  regler  om  overdragelige  kvoter,  som  de  øvrige rettigheder  efter  fiskerilovgivningen.  Pantsætning  af  fiskekvoter  vil  på  nuværende  tidspunkt  skulle registreres  i  Personbogen  efter  reglerne  om  underpant  i  løsøre,  jf.  tinglysn  ingslovens  kapitel  7, hvorimod pant i skibet skal registreres i Skibsregistret. Der  har  vist  sig  en  række  vanskeligheder  og  uhensigtsmæssigheder  efter  indførelsen  af  indivi - duelle overdragelige kvoter og andre fiskerirettigheder set i forhold til pantsæt  ningen, navnlig fordi det har været svært at individualisere de pantsatte kvoter, når der sker til - eller frasalg af kvoter. Da fiskerirettighederne udgør en stor værdi i forhold til fartøjets egentlige værdi, har disse en væsentlig finansieringsmæssig  bet  ydning.  Hertil  kommer,  at  det  i  mange  tilfælde  er  mest  hensigtsmæssigt  at belåne fartøjet og fiskerirettighederne samlet. Som følge heraf har långiverne måttet sikre sig såvel at få registreret pant i skibet som at få tinglyst pant i fiskerirettighed  erne. Forslaget   tilgodeser   både   kreditorernes   og   fiskeskibsejernes   ønske   om   en   enklere   og   mere hensigtsmæssig pantsætning. Med forslaget sker pantsætning ved, at en ejer af et skib, der har fået tildelt fiskerirettigheder efter fiskerilovgivningen,  ved  en  og  samme  pantsætning  kan  give  pant  i  skibet  og  de  til  skibet  hørende rettigheder. Hermed undgås den noget mere besværlige proces ved både at skulle stifte pant i skibet gennem   registrering   af   et   pantebrev   i   Skibsregistret   og   udstedelse   af   et   løsørepantebrev   i fiskerrettigheder, der så skal tinglyses i Personbogen efter reglerne om pant i løsøre. Den foreslåede

5 samlede  registrering  vil  også  give  en  større  gennemsigtighed  for  pantekreditorer,  der  dermed  har lettere  adgang  til  at  bedømme,  hvorledes  et  skib,  der  anve ndes  til  erhvervsmæssigt  fiskeri,  og  de dertil hørende  fiskerirettigheder er pantsat. Efter  forslaget  vil  fiskerirettigheder  knyttet  til  skibe,  der  er  registreret  i  Skibsregistret,  ikke længere kunne pantsættes efter reglerne i tinglysningslovens kapitel 7 , ligesom der ikke længere vil   kunne   foretages   særskilt   retsforfølgning   i   disse.   Pantsætninger   af   og   udlæg   i   sådanne fiskerirettigheder, som gyldigt er stiftet før lovens ikrafttræde   n, bevarer dog deres gyldighed. Baggrunden for, at der ikke længere bliver   adgang til at pantsætte fiskerirettigheder særskilt, er dels,  at  sådan  individuel  pantsætning  har  vist  sig  uhensigtsmæssig  på  grund  af  de  nævnte problemer  med  at  individualisere  pantet  samt  omkostningerne  ved  tinglysning,  dels  at  det  må antages,  at  fiskerirettighederne  har  størst  belåningsværdi  ved  samlet  belåning  sammen  med skibet.   Hertil   kan   tilføjes,   at   en   individuel   pantsætning   og   retsforfølgning,   eksempelvis vedrørende en kvoterettighed, kan give anledning til usikkerhed for senere købere og långivere   , i og  med  at  disse  ikke  ved  eftersyn  af  Skibsregistret  vil  kunne  se,  om  kvoterettighederne  er særskilt pantsat eller behæftet med særskilt udlæg. Den  foreslåede  ordning  åbner  mulighed  for,  at  ejeren  af  et  fiskeskib  med  samtykke  fra  de rettighedshavere,  der  er  registrerede  på  skibet,  kan  sælge  en  fiskerirettighed.  Eksempelvis  kan ejeren således med samtykke fra de registrerede rettighedshavere sælge en kvoteandel til ejeren af et andet fiskeskib. Ordningen  giver  endvidere  mulighed  for,  at  ejeren  for  resten  af  kalenderåret  kan  overdrage retten  til  at  udnytte  en  fiskerirettighed.  Denne  adgang  til  i  en  begrænset  periode  at  overdrage udnyttelsen til en anden forudsætter ikke samtykke fra rettighedshaverne i skibet. Herved sikres ejerne af fiskeskibe en enkel og fleksibel måde, hvorpå de kan sikre udnyttelse af de enkelte års fiskerirettigheder uden at skulle kontakte panthaverne i deres respektive skibe. Endeligt begrænses de nye regler til nye panterettigheder, der stiftes efter lovens ikrafttræden, da det er fundet afgørende at sikre, at der ikke sker et indgreb i ejerens mulighed for at disponere over værdier, som denne tidligere   har kunnet disponere over. Visse kreditorer, som er med til at sikre skibets fortsatte drift, fx mandskabet, der har krav på hyre, men ikke har fået det, har under visse betingelser søpant for deres krav, jf. sølovens § 51. Søpant  har  en  fortrinsstilling  forud  for  de  registrerede  hæftelser  og  vil  også  have  det  efter lovændringen.

6 De nye panteregler omfatter kun de skibe, der kan optages i Skibsregistret, dvs. skibe med en bruttotonnage/bruttoregistertonnage på 5 og derover. Det er ikke fundet nødvendigt at lade skibe med  en  bruttotonnage  under  5  være  omfattet  af  tilsvarende  regler.  Disse  skibe  kan  i  dag  ikke optages  i  Skibsregistret,  og  pant  i  skibet  og  det  til  skibet  hørende  tilbehør  og  fiskekvoter  sker alene  efter  reglerne  om  pant  i  løsøre.  Der  eksisterer  således  for  disse  skibe  kun  et  og  samme pantsætningssystem  i  modsætning  til,  hvad  der  gælder  for  skibe  med  en  bruttotonnage  over  5. Desuden  vurderes  pantsætning  af  fiskerirettigheder  for  så  vidt  angår  disse  små  fartøjer  at  være langt mindre relevant end for større skibe, som følge både af omfanget af    rettigheder og af disses værdi. 3. Gældende ordning Søloven  indeholder  regler  om  rettig hedsregistrering,  der  svarer  til  reglerne  om  tinglysning  af rettigheder  i  fast  ejendom.  Sølovens  §  47  om  pant  i  skibe,  herunder  fiskerfartøjer,  der  er  optaget  i Skibsregistret, angiver, hvilket tilbehør der er omfattet af pantet og andre registrerede retti gheder i et skib. Der kan ikke i Skibsregistret særskilt registreres pant i de til fiskeskibene knyttede rettigheder efter  fiskerilovgivningen,  og  pant  i  fiskeskibe  omfatter  ikke  generelt  de  til  fiskeskibene  hørende fiskerirettigheder. Det er dog ikke afklaret i retspraksis, i hvilket omfang pantebreve i fiskeskibe ud fra almindelige panteretlige principper kan omfatte sådanne rettigheder. Pantebreve,  der  giver  underpant  i  løsøre,  herunder  pant  i  fiskerirettigheder,  som  ikke  er  nævnt  i tinglysningslovens § 42 c (motorkøretøjer mv.), skal tinglyses i Personbogen for at få gyldighed mod aftaler,  der  i  god  tro  indgås  med  pantets  ejer,  og  mod  retsforfølgning,  jf.  tinglysningslovens  §   47, stk. 1.   Pantebreve,   der   tinglyses   efter   tinglysningslovens   §   47,   kan   derfor   fx   omfatte   pant   i fiskekvoter, der tilhører den pågældende, og som denne kan disponere over. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige   I   tiden   efter   1.   januar   2003,   hvor   de   individuelle   fiskerirettigheder   blev   indført,   er   pant   i fiskerirettigheder  blevet  tinglyst  særskilt  som  løsøreejerpantebreve  i  Personbogen  i  Århus.  Det  har ikke været muligt at opgøre omfanget af tinglysningsafgifterne for disse pantebreve i perioden fra 1. januar  2003  og  til  i  dag,  i  det  hverken  Skatteministeriet  eller  Personbogen  er  i  besiddelse  af statistiske  data  vedrørende  pantsætning  og  tinglysning  af  fiskerirettigheder.  Det  skønnes  dog,  at afgiften  har  udgjort  2  –  4  mio.  kr.  i  alt.  Omfanget  af  underpantsætninger  i  fiskerirettigheder forventedes at stige de kommende år.

7   Hvis  lovforslaget  vedtages,  skal  pant  i  fiskerirettighederne  ikke  længere  tinglyses  som  løsøre. Dermed forsvinder den indtægt til staten, der stamm  er fra tinglysningsafgifterne. Forslaget  indebærer  et  mindre  bortfald  af  opgaver  for  rette  n  i  Århus,  som  ikke  længere  skal registrere underpantsætninger af fiskerirettigheder.    Det  må  forventes,  at  Fiskeribanken  og  andre  kreditorer  vil  søge  at  erstatte  alle  eksisterende pantebreve med nye, som derved giver pant i både skibet og fiskerirettigh ederne. Forslaget vil derfor medføre  øget  arbejdsbyrde  i  Skibsregistret  i  forbindelse  med  ombytning  og  registrering  af  de  nye pantebreve.  Forslaget  vil  endvidere  i  en  overgangsperiode  indebære  et  mindre  øget  behov  for juridisk bistand til Skibsregistret.   Forslaget vil indebære øgede udgifter i Skibsregistret på 1,1 mio. heraf 0,6 mio. kr. i lønsum i 2006 og  0,2  mio.  kr.,  heraf  0,1  mio.  kr.  i  lønsum,  i  perioden  2007   -  2009.  De  nævnte  merudgifter  er indarbejdet i finansloven. 5. Økonomiske konsekvenser fo  r erhvervslivet   Lovforslaget  har  økonomiske  fordele  for  ejere  af  fiskeskibe  i  forbindelse  med  pantsætning  af fiskeskibe.  Tinglysningsafgifterne  bliver  mindre,  som  følge  af,  at  pantsætningen  af  skib  nu  også omfatter fiskerirettigheder, jf. ovenfor. Tinglysningsafgiften i Personbogen er 1,5 % af pantebrevets pålydende,   mens   afgiften   for   skibspantebreve   i   Skibsregistret   er   1   promille   af   pantebrevets pålydende.   Tinglysning   af   pant   i   sildekvoter   m.m.   som   underpant   i  løsøre   koster   altså   i   dag pantsætter 15 gan  ge mere end registrering af pant i skib.   Samtidig skaber loven klare regler, hvilket vil minimere den nuværende usikkerhed på området og øge fiskerierhvervets muligheder for finansieri ng på tilfredsstillende vilkår. 6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet   Forslaget vil begrænse de administrative byrder for ejere af fiskeskibe i forbindelse med tinglysning af lån, der ydes med pant i fiskeskibe og de dertil hørende kvoter mv., idet pantsætningen fremover kun  skal  tinglyses  ét  sted,  hvor  det  i  dag  skal  tinglyses  to  steder.  Det  må  endvidere  antages,  at mulighederne for fremtidig finansiering af fiskeskibe og fiskerirettigheder forbedres.   [Forslaget    vil    blive    sendt    til    Erhvervs-    og    Selskabsstyrelsens    Center    for    Kvalitet    i Erhvervsregulering (CKR) med henblik på forelæggelse for et virksomhedspanel.] 7. Økonomiske konsekvenser for borgerne

8 Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for borgerne. 8. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. 10. Høring Et udkast til dette lovforslag har været i høring hos følgende organisationer m.v.:

9 11. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/ Mindre-udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/ Merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskom- muner Forslaget vil medføre formind - skede indtægter i form af bortfald af tinglysningsafgifter i forbindelse med løsørepantsætni ng af fiskerirettigheder. Disse var i størrelsesorden 2  – 4 mio. kr. i perioden 2003 til 2005 og for- ventedes at ville have været øget i de kom mende år. Forslaget vil indebære øgede udgifter på 1,1 mio. kr., heraf 0,6 mio. kr. i lønsum i 2006 og 0,2mio. kr., heraf 0,1 mio. kr. i lønsum, i perioden 2007  - 2009. De nævnte merudgifter er indarbejdet i finansloven. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forslaget vil medføre et øget personaleforbrug på  2 årsværk i indeværende år    og et mindre forbrug fremover. Økonomiske   konsekvenser   for erhvervslivet Lovforslaget medfører besparelse for låntagerne på grund af mindre tinglysningsafgifter Administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget vil begrænse de administrative byrder for låntageren i forbindelse med tinglysning af lån, idet pantsætningen fremover kun skal tinglyses ét sted, hvor det i dag skal tinglyses to steder. Ingen Økonomiske konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten

10 Specielle bemærkninger Til § 1 Til nr. 1 (§ 47, stk. 4 - 8) Til stk. 4   Bestemmelsen  regulerer,  i  hvilket  omfang  de  i  stk.  8  nævnte  fiskerirettigheder  omfattes  af  en rettighed over  et skib. Stk. 4 omfatter  alene skibe, der er registreret i Skibsregistret. For skibe, der ikke  er  registreret  i  Skibsregistret,  må  det  ud  fra  almindelige  tings -  og  panteretlige  principper afgøres,   om   rettigheder   over   sådanne   skibe   omfatter   en   eller   f  lere   af   de   i   stk.   8   nævnte fiskerirettigheder.   Stk.  4  er  ikke  efter  sin  ordlyd  begrænset  til  skibe,  der  er  indrettet  til  erhvervsfiskeri.  I  praksis  vil bestemmelsen  alene  i  mindre  omfang  have  betydning  for  andre  skibe,  i  og  med  fiskerirettigheder normalt tildeles ejere af skibe, der er indrettet til fiskeri.   Efter 1. pkt. omfatter en rettighed over et registreret skib også de i stk. 8 nævnte fiskerirettigheder, der tildeles ejeren i sin egenskab af ejer af skibet. Fiskerirettigheder tildeles i praksis ikke andre end ejere  af  skibe.  Ejer  en  person  flere  skibe,  omfatter  rettighederne  i  det  enkelte  skib  således  ikke fiskerirettigheder, der er tildelt ejeren vedrørende et af de øvrige skibe. En fiskerirettighed kan alene være omfat  tet af rettighederne i ét skib.   Det  følger  af  1.  pkt.,  at  en  person,  der  erhverver  et  skib,  dermed  også  automatisk  erhverver  de fiskerirettigheder,  der  tilhører  skibet.  En  person,  der  erhverver  et  skib  på  tvangsauktion,  opnår således ret til såvel skibet som de fiskerirettigheder,   som rekvisitus på auktionstidspunktet havde fået tildelt eller erhvervet til brug for skibet. På tilsvarende vis omfatter en panteret i et skib uden særlig vedtagelse     herom     de     nævnte     fiskerirettigheder.     Også     uregistrerede     rettigheder,     så     som søpanterettig heder,  omfatter  de  nævnte  fiskerirettigheder.  Stk.  4  stiller  alene  krav  om,  at  der  skal være   tale   om   en   rettighed   over   et   registreret   skib.   Søloven   hindrer   ikke   udlejning,   men   den registrerede ”lejeret” vil få prioritet efter de registrerede pantebreve. Fi   skerilovgivningen udelukker i praksis en udlejning. Da søpanterettigheder nyder fortrinsstilling, har denne udvidelse af panteretten næppe særlig betydning for muligheden for at opnå dækning af søpant på tvangsauktion. Udvidelsen er begrundet i det praktiske forhold, at man ved at lade søpanterettigheder have samme omfang som

11 øvrige  panterettigheder  i  videst  muligt  omfang  begrænser  ulemperne  i  forbindelse  med  alternativt opråb, som følge af uensartet behæftelse af henholdsvis skibet og fiskerirettighederne. En søpanteret omfatter  efter  §  56  tillige  skibets  bestanddele  og  tilbehør.  En  søpanthaver  kan  som  uregistreret rettighedshaver ikke modsætte sig, at ejeren afhænder en fiskerirettighed, jf. bemærkningerne til stk. 6.   Reglen   i    1.    pkt.    omfatter    også    fiske rirettigheder,    der    senere,    dvs.    efter    eksempelvis   en panterettigheds  stiftelse,  tildeles  ejeren  af  skibet.  Rettighederne  over  skibet  omfatter  endvidere fiskerirettigheder, som erhverves af skibets ejer.  Det er en  forudsætning,  at erhvervelsen er sket til brug  for  skibet.  Dette  dokumenteres  ved  at  tilknytningen  til  det  relevante  skib  er  anmeldt  til Fiskeridirektoratet. Det er ikke en betingelse, at fiskerirettigheden er erhvervet efter skibet. Dette kan have betydning i tilfælde, hvor disponibel kapacitet bl  iver udnyttet, dvs. ændres til anvendt kapacitet vedrørende  et  bestemt  skib,  der  så  indsættes  i  fiskeflåden.  Køber  en  person  kapacitet  til  brug  for senere  erhvervelse  af  et  skib,  vil  kapaciteten  således  blive  omfattet  af  rettighederne  i  det  senere erhvervede  skib,  når  Fiskeridirektoratet  har  registreret,  at  kapaciteten  a nvendes  på  det  erhvervede skib.   Fiskerirettigheder, herunder kapacitet, der erhverves af ejeren af et andet skib, omfattes efter 2. pkt. ikke  af  rettighederne  i  erhververens  skib,  hvis  erhvervelsen  er  sket  i  strid  med  stk.  6,  jf.  nærmere bemærkningerne til stk. 6. En disponibel kapacitet kan udnyttes af ejeren i forbindelse med et skib, som  indsættes  i  flåden.  Har  den  pågældende  allerede  et  skib,  som  er  indsat  i  flåden,  kan  den disponible  kapacitet  indgå  i  forbindelse  med  udskiftningen  af  dette  skib,  ved  en  udvidelse  af  dette skibs kapacitet i forbindelse med en nybygning, eller ved erhvervelse af et nyt skib.   Stk.  4  finder  alene  anvendelse  på  rettigheder  over  skibe,  stiftet  efter  lovens  i krafttræden,  jf. nærmere bemærkningerne til § 3. Til stk. 5   Efter   stk.   5   kan   der   ikke   gyldigt   stiftes   eller   forbeholdes   særskilte   rettigheder   over   en fiskerirettighed,    der    er    knyttet    til    et    registreret    skib.    Reglen    svarer    til,    hvad    der    efter tinglysningslovens § 38 gælder for genstande, der indlægges i en bygning til brug for denne. Stk. 5 indebærer  således,  at  der  ikke  kan  stiftes  eller  forbeholdes  en  panteret,  der  alene  omfatter  en  eller flere fiskerirettigheder, hvis disse fiskerirettigheder omfattes af rettighederne i et registreret skib, jf. dog lovens § 3 om panterettigheder og udlæg stiftet inden lovens ikrafttræden. Om baggrunden for forbuddet mod særskilt pantsætning og udlæg henvises til lovens almindelige bemærkninger.

12   Stk. 5 omfatter alene fiskerirettigheder, der omfattes af rettighederne i et registreret skib, og hindrer således  ikke,  at  en  person,  der  ikke  ejer  noget  skib,  særskilt  pantsætter  disponibel  kapacitet  ved tinglysning i Personbogen. Reglen i stk. 5 medfører imidlertid, at hvis en  panthaver har fået tinglyst pant   i   disponibel   kapacitet   i   Personbogen,   bortfalder   den   særskilte   panteret   i   den   disponible kapacitet,  såfremt  den  disponible  kapacitet  knyttes  til  et  andet  skib  og  dermed  bliver  omfattet  af rettighederne til dette. Fiskeridirektoratet kan ikke med henvisning til virkningerne på  eksisterende særskilte   panterettigheder   afvise   at   notere   en   omdannelse   af   disponibel   kapacitet   til   anvendt kapacitet. En panthaver, hvis særskilte panteret i disponibel kapacitet bortfalder efter regle  n i stk. 5, kan i almindelighed kræve pantegælden indfriet.   Disponibel kapacitet kan opstå ved, at et skibs status som fiskeskib ophører, uden at skibet slettes fra  Skibsregistret.  I  sådanne  tilfælde  omfattes  den  disponible  kapacitet  fortsat  af  rettighed   erne  i skibet,  da  stk.  4  ikke  stiller  krav  om,  at  der  skal  være  tale  om  et  fiskeskib,  og  da  stk.  8  ikke  er begrænset til anvendt kapacitet. Overdrages kapacitet uden samtykke fra panthaverne til ejeren af et andet   skib,   bortfalder   panteretten   i   kapaciteten   ikke   efter   stk.   5,   uanset   om   den   noteres   i Fiskeridirektoratet   som   anvendt   kapacitet   vedrørende   køberens   skib.   Det   manglende   samtykke medfører,    at    den    tilkøbte    kapacitet    ikke    omfattes    af    rettighederne    i    køberens    skib,    jf. bemærkningerne til stk. 6.   Reglen   i   stk.   4   om,   at   fiskerirettigheder   omfattes   af   rettighederne   i   et   skib,   omfatter   alene registrerede  skibe.  Der  kan  således  gyldigt  stiftes  særskilt  ret  (eksempelvis  en  panteret)  over  en fiskerirettighed,  der  indehaves  af  ejeren  af  et  uregistreret  skib.  Er  der  tale  om  et  skib  med  en bruttotonnage  mellem  5  og  20,  vil  den  særskilte  rettighed  bortfalde  efter  stk.  5,  hvis  skibet  senere optages  i  Skibsregistret  efter  §  10,  stk.  2,  jf.  dog  lovforslagets  §  3  om  særskilte  rettigheder  stiftet inden lovens ikrafttræden. Til stk. 6   Forbuddet    i    stk.    4    mod    særskilt    rettighedsstiftelse    over    fiskerirettigheder    medfører    som udgangspunkt,  at  fiskerirettigheder  alene  kan  overdrages  sammen  med  skibet.  Reglen  i  stk.  4 modificeres dog af stk. 6, hvorefter en skibsejer særsk  ilt kan afhænde en fiskerirettighed, hvis salget er lovligt efter de offentligretlige regler i fiskerilovgivningen, og samtlige rettighedshavere, hvis ret er registreret på overdragerens skib, samtykker  i salget af fiskerirettigheden.   Samtykke  skal  såled es  indhentes  fra  registrerede  panthavere,  udlægshavere  samt  indehavere  af andre  typer  registrerede  rettigheder,  men  derimod  ikke  fra  indehavere  af  uregistrerede  rettigheder såsom  søpanthavere.  Da  loven  ikke  finder  anvendelse  på  panterettigheder  og  udlæg  i skibe,  stiftet

13 inden   lovens   ikrafttræden,   jf.   lovforslagets   §   3,   kræves   der   endvidere   ikke   samtykke   fra rettighedshavere,  hvis  ret  var  stiftet  inden  lovens  ikrafttræden.      Grunden  til,  at  der  ikke  kræves samtykke fra uregistrerede rettighedshavere, er hensynet til, at erhververen af fiskerirettigheden ved eftersyn  i  Skibsregistret  skal  kunne  sikre  sig,  hvilke  rettighedshavere,  der  skal  indhentes  samtykke fra.   Samtykke   til   afhændelse   kan   gives   konkret   eller   generelt,   eksempelvis   således   at   det   i   et skibspantebrev    vedtages,    at    panteretten    ikke    er    til    hinder    for    fremtidig    af hændelse    af fiskerirettigheder.   De   offentligretlige   regler   i   fiskerilovgivningen   medfører   oftest   begrænsninger   i,   hvem   en fiskerirettighed  lovligt  kan  sælges  til.  I  almindelighed  kan  ekse  mpelvis  kvoterettigheder  således alene   sælges   til   ejere   af   fiskeskibe.   Stk.   6   medfører   ingen   ændringer   i   disse   offentligretlige begrænsninger, som således gælder, uanset at rettighedshaverne har givet samtykke til et salg.   Salg  af  disponibel  kapacitet  kan  ske  til  en  person,  der  ikke  er  ejer  af  et  fiskeskib.  Hvis  sælgeren ikke ved salget har slettet skibet fra Skibsregistret, omfattes den disponible kapacitet af rettighederne i skibet, hvorfor salget kræver samtykke efter stk. 6 fra de registrerede rettigh  edshavere i skibet.     Det   afgørende   for,   om   der   kræves   samtykke   fra   en   rettighedshaver,   er,   om   rettigheden   var registreret  på  tidspunktet  for  indgåelsen  af  aftalen  om  afhændelse  af  fiskerirettigheden,  jf.  dog ovenfor  om  rettigheder  registreret  inden  lovens  ikrafttræden.  En  person,  der  efter  afhændelsen registrerer sin ret på sælgerens skib, må således respektere afhændelsen.   Normalt  vil  en  afhændelse  af  en  fiskerirettighed  blive  anmeldt  til  Fiskeridirektoratet  inden  for ganske    kort    tid,    da    det    er    en    forudsætning    for,    at    køberen    kan    udnytte    rettigheden. Fiskeridirektoratets register vil derfor normalt give et retvisende billede af, hvilke fiskerirettigheder der er knyttet til et givent skib. Anmeldelse til Fiskeridirektoratet er imidlertid ikke en betingelse for, at en afhændelse af en fiskerirettighed opnår gyldighed eller virkning overfor tredjemand. En person, der køber eller erhverver panteret over et skib, bør således henvende sig til de rettighedshavere, der er registrerede på skibet, for at skaffe s ig oplysning om, hvorvidt de har samtykket i en afhændelse af fiskerirettigheder,  da  en  sådan  afhændelse  ikke  nødvendigvis  vil  være  noteret  i  Fiskeridirektoratet. Har  en  eksisterende  panthaver  undtagelsesvis  givet  generelt  forhåndssamtykke  til  overdragelse   af fiskerirettigheder,   vil   denne   panthaver   dog   ikke   kunne   give   oplysning,   om   en   eller   flere fiskerirettigheder konkret har været afhændet. En potentiel rettighedshaver må endvidere undersøge, om  fiskerirettigheder,  der  er  noteret  som  tilkøbt  af  skibets  ej er  i  Fiskeridirektoratets  register,  er gyldigt erhvervet fra tredjemand, jf. nedenfor.

14   Stk. 6 omfatter alene overdragelser til eje. En særskilt pantsætning af en fiskerirettighed er således ugyldig,  uanset  om  samtlige  rettighedshavere  i  skibet  har  samtykket  i  pantsætningen.  Stk.  6  giver heller ikke hjemmel til, at en skibsejer, der sælger en fiskerirettighed til en anden skibsejer, kan tage ejendomsforbehold   i   den   solgte   fiskerirettighed.   Kravet   i   stk.   6   om,   at   der   skal   foreligge   en overdragelse til eje, er dog ikke til hinder for, at en skibsejer, der ejer flere skibe, med samtykke fra rettighedshaverne i et af sine skibe overfører en fiskerirettighed fra dette til et af sine øvrige skibe. Stk.  6  angår  alene  fiskerirettigheder,  der  efter  stk.  4  omfattes  a f  rettighederne  i  et  skib,  og  hindrer således  ikke,  at  en  person,  der  ikke  ejer  noget  skib,  særskilt  pantsætter  disponibel  kapacitet  ved tinglysning i Personbogen. En sådan panteret vil  dog bortfalde  efter stk. 5, hvis kapaciteten senere anvendes, jf. bemæ  rkningerne til stk. 5.   Afhændes   en   fiskerirettighed,   uden   at   der   opnås   samtykke   fra   de   rettighedshavere,   der   er registrerede   på   overdragerens   skib,   kan   enhver   af   disse,   der   ikke   har   samtykket,   vindicere fiskerirettigheden fra køberen, dvs. kræve den tilb   ageført til overdrageren. Dette gælder, uanset om køberen var i god tro, og uanset om afhændelsen måtte være a nmeldt til Fiskeridirektoratet.   Fiskeridirektoratets notering af en anmeldt overdragelse er således ikke nødvendigvis udtryk for, at overdragelsen skal respekteres af tredjemand. Sælgeren af fiskerirettigheden er kontraktligt forpligtet overfor køberen til at forsøge at opnå samtykke  fra rettighedshaverne i sælgerens skib. Kan sådant samtykke ikke opnås, må køberen respektere de nævnte rettighedsh averes ret til fiskerirettigheden og er  dermed  henvist  til  at  søge  erstatning  fra  sælgeren.  Alternativt  kan  køberen  forlange  at  udnytte fiskerirettigheden  den  resterende  del  af  kalenderåret,  jf.  stk.  7,  og  dermed  nøjes  med  at  kræve erstatning for den manglende opnåede ret til at udnytt e rettigheden i de følgende år.   Som  det  fremgår,  må  en  køber  af  en  fiskerirettighed  sikre  sig,  at  købet  er  tiltrådt  af  samtlige registrerede  rettighedshavere  i  overdragerens  skib.  En  rettighedshaver  i  et  skib,  der  konstaterer,  at skibsejeren   uden   rettighedshaverens   samtykke   har   afhændet   en   fiskerirettighed   og   anmeldt overdragelsen     til     Fiskeridirektoratet,     kan     anmode     om,     at     Fiskeridirektoratet     tilbagefører fiskerirettigheden  til  sælgerens  skib.  Fiskeridirektoratet  må  herefter     efter  partshøring  af  køberen  af fiskerirettigheden træffe afgørelse om, at fiskerirettigheden skal tilbageføres i direktoratets register, hvis   køberen   ikke   kan   dokumentere,   at   der   foreligger   samtykke   fra   rettighedshaveren.   Denne forvaltningsretlige  afgørel se  vedrørende  registrets  udvisende  er  ikke  bindende  i  en  senere  civil  sag om, hvorvidt fiskerirettigheden er gyldigt afhændet.   Rettigheder i et skib, der tilhører køberen af en fiskerirettighed, omfatter efter stk. 4, jf. stk. 6, alene fiskerirettigheden, hvis overdragelsen af denne er tiltrådt af samtlige registrerede rettighedshavere i sælgerens skib. Dette  gælder, uanset om rettighedshaverne i køberens skib var i god tro, og uanset

15 om afhændelsen måtte være anmeldt til Fiskeridirektoratet. Fiskeridirek toratet har ikke pligt til, når en  afhændelse  af  en  fiskerirettighed  bliver  anmeldt,  at  påse,  at  der  er  indhentet  samtykke  fra rettighedshaverne i skibet, og har i øvrigt heller ingen pligt til at underrette rettighedshavere i skibet om  den  modtagne  anmeldelse.  Fiskeridirektoratets  register  vil  således  ikke  indeholde  oplysninger om, hvorvidt samtykke er indhentet.   Der  er  ikke  hjemmel  til,  at  rettighedshaverne  i  køberens  skib  kan  ekstingvere  indsigelsen  om manglende samtykke fra rettighedshaverne i sælgere  ns skib. Det vil sige, at en sådan indsigelse alene er undergivet de begrænsninger, der følger af almindelige principper om passivitet. Det følger heraf, at  en  person,  der  køber  eller  erhverver  panteret  over  et  skib,  ikke  ubetinget  kan  gå  ud  fra,  at  de fiskerirettigheder,  der  i  Fiskeridirektoratet  er  noteret  som  købt  af  skibets  ejer,  er  gyldigt  erhvervet. En potentiel skibskøber eller panthaver må rette henvendelse til de registrerede rettighedshavere på det   skib,   som   tilhører   sælgeren   af   fiskerirettigheden   ,   for   at   sikre   sig,   at   de   har   samtykket   i overdragelsen  af  fiskerirettigheden.  Det  forudsættes  af  denne  årsag,  at  Fiskeridirektoratet  indretter sine   registre   over   fiskerirettigheder   således,   at   det   ved   notering   af   en   erhvervelse   af   en fiskerirettighed    fremgår    af    noteringen,    hvilket    skib    fiskerirettigheden    var    t ilknyttet    inden overdragelsen.   Potentielle    rettighedshavere    må    endvidere    rette    henvendelse    til    eksisterende    registrerede rettighedshavere i det skib, som der påtænkes erhvervet ret over, for at sikr   e sig imod, at tildelte eller gyldigt erhvervede fiskerirettigheder er (videre-)solgt til tredjemand, jf. ovenfor. Til stk. 7   Stk. 6 indeholder ikke nogen generel adgang til, at en skibsejer kan udskille fiskerirettigheder som led  i  en  regelmæssig  drift    af  skibet.  Skibsejeren  kan  således  ikke  uden  at  indhente  samtykke  efter reglen  i  stk.  6  afhænde  en  fiskerirettighed,  uanset  om  skibsejeren  har  omlagt  sit  fiskeri  således,  at denne  eksempelvis  ikke  har  brug  for  en  bestemt  kvote.  Efter  stk.  7  har  skibsejeren  dog  ret  til midlertidigt at overdrage retten til at udnytte en fiskerirettighed i den resterende del af kalenderåret uden at indhente samtykke fra rettighedshaverne i skibet. Det er uden betydning, om overdragelsen eksempelvis vedrørende en sildekvote be tegnes som en udleje af årets sildekvote eller som et salg af årets  sildekvote.  Reglen  sikrer,  at  skibsejere  har  mulighed  for  at  disponere  over  den  del  af  det indeværende års kvoter og havdage, som ejeren ikke skønner at få brug for selv at udnytte.   Stk. 7 giver alene hjemmel til at overdrage udnyttelsesretten vedrørende det år, hvori aftalen indgås. Der kan således ikke indgås aftale om overdragelse af retten til at udnytte en fiskerirettighed i   året efter aftalens indgåelse.

16   Der stilles ikke krav om, at den i stk. 7 nævnte overdragelse skal være udtryk for regelmæssig drift. Ejeren kan således overdrage retten til at udnytte samtlige de til ejeren hørende kvoter for resten af året,   uden   at   panthavere   og   andre   registrerede   eller   uregistrerede   rettigheds havere   kan   gøre indsigelser over for erhververen.   Stk. 7 har ingen selvstændig betydning i relation til panterettigheder og udlæg i skibe, stiftet inden lovens   ikrafttræden,   da   sådanne   rettigheder   ikke   omfattes   af   loven   og   dermed   ikke   omfatter fiskerirettighederne, jf. denne lovs § 3.   Ejerens   ret   til   at   foretage   overdragelse   efter   stk.   7   kan   ikke   indskrænkes   ved   aftale   med rettighedshaverne  i  skibet,  jf.  2.  pkt.  Det  kan  således  ikke  gyldigt  vedtages  i  et  pantebrev,  at  en overdragelse  af  retten  til  at  udnytte  den  resterende  del  af  det  indeværende  års  kvoter  kræver samtykke fra panthaver eller medfører forfald af pantegælden. Baggrunden for, at reglen i stk. 7 er gjort ufravigelig, er hensynet til at sikre, at ejere af fiskeskibe kan købe og sælge udnyttel   sesretten vedrørende det indeværende år uden at skulle gøre sig overvejelser om, hvorvidt der skal indhentes samtykke fra panthavere eller andre. Til stk. 8 Lovforslaget  omfatter  samtlige  de  rettigheder  efter  fiskerilovgivningen,  som  er  tildelt  ejerne  af fiskeskibet.  Endvidere omfattes sådanne rettigheder, som den pågældende har erhvervet fra andre i overensstemmelse  med  reglerne  i  fiskerilovens  kapitel  7  og  8,  samt  regler  udstedt  i  henhold  til bemyndigelser indeholdt i de nævnte kapitler. Kvoteandele   En rettighed over et registreret skib omfatter uden særlig vedtagelse også kvoteandele af enhver art. Ved kvoteandele forstås både individuelle overdragelige kvoteandele, hvilket indtil videre er indført i fiskeri efter sild, og de fartøjskvoteandele,  som vil blive indført i dansk fiskeri pr. 1. januar 2007. Individuelle  overdragelige  kvoter  vil  ligeledes  blive  indført  i  fiskeri  efter  makrel  og  i  en  række industrifiskerier.  Kvoteandelene  er  tildelt  eller  tildeles  et  fiskefartøjs  ejerkreds  til  fiskeri  me d  det pågældende fartøj. Fartøjets ejerkreds råder over kvoteandelen. Havdage   Ejeren af et fiskefartøj får tilladelse til, at det pågældende fartøj højst må være til stede og til havs i de relevante farvandsområder og medføre de redskabskategorier, der   er ansøgt for i det antal dage, der er angivet i tilladelsen.

17   Dagene kan på visse betingelser overføres til fiskeri med andre fartøjer. Overførsler skal registreres i Fiskeridirektoratet, hvorefter der udstedes tilladelse til det modtagende fartøj. Kapacitet    Den  ret  til  kapacitet,  der  er  tilknyttet  et  fiskeskib,  er  en  ret  til  –  såfremt  det  pågældende  skib udtages af fiskeriflåden  - at indsætte et andet skib af tilsvarende størrelse (BT/kW) i fiskeriflåden.    I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget er det anset for nyttigt at skelne mellem på den ene side  anvendt  kapacitet,  som  ikke  er  defineret  i  fiskerireglerne,  og  disponibel  kapacitet,  der  er reguleret  i  kapacitetsbekendtgørelsen  (bekendtgørelse  nr.  124  af  27.  februar  2004  om  fartøjer,  de   r anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand)  . Der sondres således mellem anvendt kapacitet, dvs. kapacitet, der er anvendt af et aktivt skib i fiskerflåden, og disponibel kapacitet, dvs. kapacitet, der endnu ikke er anvendt af et aktivt og registreret skib i fiskerflåden, og som er opstået ved, at et skibs status som fiskeskib tidligere er ophørt. Stk. 8 omfatter såvel anvendt som disponibel kapacitet.    Rettighedshaveren, (som normalt er ejeren af det slettede skib), kan efter de offentligretlige regler i fiskerilovgivningen  enten anvende den disponible kapacitet til at indføre et andet  – og eventuelt helt nyt - skib i fiskerflå den, eller sælge den disponible kapacitet helt eller delvist til en person eller  et selskab,  der  er  berettiget  til  at  drive  erhvervsmæssigt  fiskeri,  med  henblik  på  at  genanvende  den indkøbte disponible k apacitet til at indføre et skib i fiskerflåden. Køberen af kapaciteten kan desuden vælge  at  anvende  den  tilkøbte  disp   onible  kapacitet  til  at  udvide  kapaciteten  på  sit  eget  all erede registrerede fiskefartøj, f.eks. ved ombygning eller m odernisering.     Det   forhold,   at   ejeren   af   et   fiskeskib   udtager   skibet   af   fiskerflåden,   indebærer   ikke,   at   de registrerede   panthaveres   rettigheder   over   kapaciteten   bortfalder,   da   stk.   8   omfatter   disponibel kapacitet. Så længe et skib er registreret i Skibsregistret, vil panthaverne fortsat    - udover panteretten i  selve  skibet  og  i  diverse  kvoterettigheder  m.m.,  jf.  beskrivelsen  heraf  ovenfor  -  også  have  pant  i retten til den disponible kapacitet. Til nr. 2 (§ 56) Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende regler, hvorefter søpant omfatter skibets tilbehør. Bestemmelsen  hjemler  i  dag  ikke  søpant  i  fiskerirettigheder,  men  søpant  stiftet  efter  denne  lovs ikrafttræden  vil  efter  §  47,  stk.  4,  omfatt  e  fiskerirettigheder,  forudsat  der  er  tale  om  et  registreret skib, jf. bemærkningerne til § 47, stk. 4.

18 Til § 2 Til nr. 1 (§ 510, stk. 1) Bestemmelsen, som er en konsekvensændring af skibsregistreringsreglernes overførsel til søloven, er en videreførels e  af de  gældende regler, hvorefter der ikke uden samtykke fra skyldneren og  andre, der   har   rettigheder   over   et   registreret   skib,   kan   foretages   særskilt   udlæg   i   skibets   tilbehør. Bestemmelsen  omfatter  alene  det  tilbehør,  der  er  nævnt  i  sølovens  §  47,  stk.  1 -3.  Adgangen  til  at foretage særskilt udlæg i fiskerirett igheder er reguleret i stk. 4. Til nr. 2 (§ 510, stk. 4)   Efter bestemmelsen finder reglerne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse på en fiskerirettighed, der omfattes af en rettighed over et registreret skib. Dette medfører, at der alene kan foretages særskilt udlæg i en sådan fiskerirettighed, hvis der opnås samtykke hertil fra skyldneren (skibsejeren) og de skibsrettighedshavere, hvis ret efter sølovens § 47, stk. 4, omfatter fiskerirettigheden. E n person, der inden lovens ikrafttræden gyldigt har fået særskilt pant i en fiskerirettighed, kan efter stk. 4, jf. stk. 2, foretage udlæg i denne, forudsat ingen bedre stillede ret  tigheder er til hinder herfor. Stk. 4 er ikke til hinder for, at der uden samtykke fra de nævnte rettighedshavere foretages udlæg i registreret  skib  inklusiv  tilhørende  fiskerirettigheder,  jf.  herved  retsplejelovens  §  518.  Reglen  er heller  ikke  til  hinder  for,  at  der  foretages  særskilt  udlæg  i  en  fiskerirettighed,  der  ikke  omfat tes  af rettighederne i et skib, eksempelvis i disponibel kapacitet erhvervet af en person, der ikke ejer noget skib. Til nr. 3 (§ 518, stk. 3)   Bestemmelsen  er  en  videreførelse  af  de  gældende  regler,  hvorefter  udlæg  i  et  registreret  skib omfatter  skibets  tilbehør,  medmindre  andet   fremgår   af  fogedrettens  optegnelser.  Det  følger   af sølovens  §  47,  stk.  4,  at  et  udlæg  i  et  registreret  skib  omfatter  de  fiskerirettigheder,  der  hører  til skibet.    Udlæg    foretaget    inden    denne    lovs    ikrafttræden    omfatter    dog    ikk e    de    nævnte fiskerirettigheder. Til § 3

19   Loven træder i kraft dagen efter   bekendtgørelsen i Lovtidende. Til stk. 2.   Efter  stk.  2,  1.  pkt.,  finder  loven  alene  anvendelse  på  rettigheder  over  skibe,  som  er  stiftet  efter lovens ikrafttræden. En rettighed over   et skib, der er stiftet efter lovens ikrafttræden, fx en panteret, omfatter  således  i  de  sølovens  §  47,  stk.  8,  nævnte  fiskerirettigheder,  uanset  hvornår  ejeren  måtte have  fået  tildelt  eller  erhvervet  fiskerirettigheden.  En  skibspanteret  stiftet  efter  lov ens  ikrafttræden omfatter såvel fiskerirettigheder, som ejeren har fået tildelt eller erhvervet inden lovens ikrafttræden, som fiskerirettigheder, som ejeren måtte få tildelt eller erhv  erve efter lovens ikrafttræden.   Efter stk. 2, 2. pkt., finder loven tillige anvendelse på ejendomsret til et registreret skib, erhvervet inden  lovens  ikrafttræden.  Dette  medfører,  at  skibsejeren,  uanset  at  denne  erhvervede  skibet  inden lovens  ikrafttræden,  vil  være  afskåret  fra  særskilt  at  pantsætte  de  nævnte  fiskerirettigh eder  efter lovens  ikrafttræden,  ligesom  der  som  udgangspunkt  ikke  efter  lovens  ikrafttræden  kan  foretages særskilt udlæ g i disse. Skibsejeren  kan  efter  lovens  ikrafttræden  pantsætte  skibet  inklusiv  fiskerirettigheder.  En  sådan panteret vil for så vidt an går fiskerirettighederne gå forud for panterettigheder i skibet, stiftet inden lovens ikrafttræden, da sidstnævnte panterettigheder ikke omfatter fiskerirettighederne, jf. nedenfor. Eventuelle   særskilte   rettigheder,   der   er   registreret   i   Personbogen,   vil   li  geledes   fortsat   skulle respekteres.   Loven hindrer således ikke ejeren i at udnytte den værdi, der ligger i at kunne give en ny långiver sikkerhed   i   fiskerirettighederne   uden   respekt   af   panterettigheder   i   skibet,   stiftet   inden   lovens ikrafttræden.  Loven m  edfører  alene, at det må ske ved pantsætning af fiskerirettighederne sammen med  skibet.  Dette  er  i  øvrigt  afgiftsmæssigt  billigere  end  den  hidtidige  særskilte  pantsætning ved tinglysning i Personbogen.   En  rettighed  (bortset  fra  skibsejerens  ejendomsret),  der  er  stiftet  før  lovens  ikrafttræden,  omfatter ikke  i  medfør  af  sølovens  bestemmelser  fiskerirettigheder.  Afgørende  for,  om  en  rettighed  over  et skib   bliver   omfattet   af   de   nye   regler   og   dermed   automatisk   griber   de   til   skibet   knyttede fiskerirettigheder, er, om den pågældende rettighed er stiftet efter lovens ikrafttræden. Dette gælder, uanset  om  fiskerirettigheden  er  tildelt  eller  erhvervet  af  skibsejeren  efter  lovens  ikrafttræden.  En panteret,  der  er  stiftet,  dvs.  aftalt,  inden  lovens  ikrafttræden,  omfa  ttes  ikke  af  de  nye  rettigheder  i medfør  af  loven,  selv  om  rettigheden  over  skibet  først  registreres  i  Skibsregistret  efter  lovens ikrafttræden.  Det  afgørende  er,  hvornår  rettigheden  er  stiftet,  og  ikke,  hvor når   sikringsakten  måtte blive gennemført.

20   Det  følger  heraf,  at  hvis  det  i  et  pantebrev  oprettet  inden  lovens  ikrafttræden  er  vedtaget,  at  det omfatter  fiskerirettigheder,  må  pantebrevet  for  så  vidt  angår  pant  i  fiskerirettigheder  afvises  fra Skibsregistret.    Dette    gælder,    uanset    om    pantebrevet    anmeldes      til    registrering    efter    lovens ikrafttræden.  Såfremt  der  herefter  ønskes  pant  i  fiskerirettigheder  sammen  med  skibet,  må  dette  i princippet  ske  ved,  at  debitor  underskriver  en  tilføjelse  til  pantebrevet,  som  herefter  anmeldes  til registrering i Skibsregistret.   Der  er  ikke  ved  loven  taget  stilling  til,  om  en  skibspanteret,  stiftet  inden  lovens  ikrafttræden,  vil kunne omfatte en eller flere typer fiskerirettigheder ud fra ulovbestemte panteretlige principper.   Det  forhold,  at  loven  ikke  omfatter  en  panteret,  der  er  stiftet  før  lovens  ikrafttræden,  medfører endvidere, at panthavers samtykke ikke er nødvendigt ved afhændelse af en fiskerirettighed i medfør af stk. 6, så længe der ikke er foretaget en ændring af panteforholdet i form af en tillægserklærin g om pant i fiskerirettigheder.   Efter  lovens  ikrafttræden  kan  pantsætter  og  panthaver  gyldigt  vedtage,  at  en  skibspanteret  stiftet inden  lovens  ikrafttræden  fremover  skal  omfatte  fiskerirettigheder.  Et  sådant  tillæg  til  pantebrevet omfattes   af   sølovens   §   47,    stk.   4,   og   kan   følgelig   registreres   i   Skibsregistret.   Omprioriterer pantsætter  skibet  efter  lovens  ikrafttræden,  vil  det  nye  pantebrev  automatisk,  dvs.  uden  at  det udtrykkeligt behøver at fremgå af pantebrevet, omfatte fiskerirettigheder i m  edfør af sølove  ns § 47, stk. 4.   Det  følger  af  ovenstående,  at  hvis  der  afholdes  tvangsauktion  over  et  skib,  der  er  behæftet  med såvel  panterettigheder  stiftet  før  lovens  ikrafttræden  (og  som  ikke  senere  er  blevet  udvidet  til  at omfatte  fiskerirettigheder),  som  panterettigheder  stiftet  efter  lovens  ikrafttræden,  må  der  foretages alternativt opråb, som følge af, at kun sidstnævnte panterettigheder omfatter de i sølovens § 47, stk. 8,  nævnte  fiskerirettigheder.  Også  det  forhold,  at  der  kan  være  et  gyldigt  stiftet  løsørepan t,  kan medføre,  at  der  skal  foretages  alternative  opråb,  hvis  skibet  senere  er  blevet  pantsat,  eller  der  er foretaget et udlæg, som omfatter både skibet og de dert   il knyttede fiskerirettigheder.   Uensartet behæftelse af henholdsvis skib og fiskerirettighe  der vil også kunne opstå, selv om alle de panterettigheder i skibet, der er stiftet før lovens ikrafttræden, efter lovens ikrafttræden er udvidet til at  omfatte  fiskerirettigheder.  Eksempelvis  kan  2.  prioritetspanteretten  i  skibet  være  udvidet  til  at omfatte     fiskerirettighederne     i     skibet     før     1.     prioritetspanteretten     i     skibet,     hvorved     2. prioritetspanthaveren     i     skibet     har     1.     prioritetspanteret     i fiskerirettighederne,     mens     1. prioritetspanthaveren   i   skibet   har   2.   prioritet   i   fiskerirettighederne.   I   et   sådant    tilfælde   vil   1. prioritetspanthaveren   i   skibet   ved   registreringen   af   dennes   udvidelse   af   panteretten   have   fået anmærkning om 2. prioritetspantebrevet i skibet som følge af, at der forinden er sket registrering af

21 udvidelsen af sidstnævnte panteret. Dette f  ølger af det almindelige tinglysningsmæssige princip om, at  et  dokument,  som  udgangspunkt  får  prioritetsstilling  efter  det  tidspunkt,  hvor  det  er  anmel dt  til registrering/tinglysning.   Stk.  2  medfører,  at  sølovens  §  56,  som  den  er  affattet  ved  denne  lov,    alene  finder  anvendelse  på søpanterettigheder    stiftet    efter    lovens    ikrafttræden.    Søpanterettigheder    stiftet    inden    lovens ikrafttræden er undergivet de hidtil gældende regler. Til stk. 3.   Efter stk. 3, 1. pkt., finder sølovens § 47, stk. 5, alene anvende lse på en særskilt rettighed over en fiskerirettighed, hvis den særskilte rettighed er stiftet eller forbeholdt efter lovens ikrafttræden. Det følger heraf, at hvis der inden lovens ikrafttræden gyldigt er stiftet eller forbeholdt en sådan særskilt rettighed,  eksempelvis  en  tinglyst  panteret  i  en  kvoteandel,  fortaber  denne  særskilte  rettighed  ikke sin gyldighed af, at skibet pantsættes efter lovens ikrafttræden.  I et sådant tilfælde vil panteretten i skibet alene have 2. prioritet i kvoteandelen.   På   tils varende   vis   må   en   person,   der   efter   lovens   ikrafttræden   erhverver   et   skib   inklusiv fiskerirettigheder, respektere en særskilt panteret i en fiskerirettighed, der er gyldigt stiftet og ti  nglyst før lovens ikrafttræden.   Stk. 3 udelukker ikke, at en særskil  t rettighed, stiftet før loven, bortfalder efter andre regler. Det er således  ikke  ved  loven  taget  stilling  til,  om  en  panteret  i  disponibel  kapacitet,  der  er  tinglyst  før lovens ikrafttræden, bortfalder efter almindelige panteretlige regler, hvis kapacite  ten anvendes.   Ved registrering af en rettighed over et registreret skib, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden var registreret som fiskeskib, giver Skibsregistret anmærkning for at advare om, at der muligvis kan være stiftet eller forbeholdt gyldige   særskilte rettigheder over de til skibet hørende fiskerirettigheder. Denne praksis vil blive fulgt i nogle år efter lovens ikrafttræden, hvor der er en betydelig risiko for, at der kan eksistere ældre rettigheder, der f  ortsat bevarer deres gyldighed. Til stk. 4 Efter stk. 4 finder retsplejelovens § 510, stk. 4, alene anvendelse på retsforfølgning foretaget efter lovens   ikrafttræden.   Loven   medfører   således   ikke,   at   en   retsforfølgning,   der   inden   lovens ikrafttræden  gyldigt  måtte  være  foretaget  i  en  fiskerir ettighed,  fortaber  sin  gyldighed.  En  sådan retsforfølgning bortfalder heller ikke, hvis skibet efter lovens ikrafttræden pantsættes sammen med fiskerirettighederne,  jf.  stk.  3.  Det  følger  endvidere  af  stk.  4,  at  retsplejelovens  §  518,  stk.  3,  som affattet  ved  denne  lovs  §  2,  nr.  3,  alene  finder  anvendelse  på  retsforfølgning  foretaget  efter  lovens

22 ikrafttræden.   Et   udlæg   i   et   skib   foretaget   inden   lovens   ikrafttræden   omfatter   således   ikke fiskerirettigheder. Til § 4 Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne , men vil kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold. Skibsregistrering på Færøerne er et færøsk særanliggende. Lovforslaget sammenholdt med gældende ret Gældende lovgivning Lovforslaget § 47. En registreret ret over et skib omfatter, når intet   andet   er   aftalt,   tillige   maskiner,   kedler, motorer,   radioudstyr,   ekkolod,   fiskeredskaber, instrumenter  og  andet  tilbehør,  der  er  anskaffet på ejerens bekostning og bestemt til anbringelse i skibet,  selv  om  det  midlertidigt  er  adskilt  fra skibet. Stk. 2.   Endvidere   omfatter   en   registreret   ret over et skib, som er optaget i skibsbygningsregistret,  de  til  skibet  anskaffede materialer,    der    er    individualiseret    inden    for værftets  område  og  påmærket  som  vedrørende skibet.     Bygges     dele     af     skibet     på     anden virksomhed i Danmark, og er delene individualiseret i den pågældende virksomhed og påmærket som vedrørende skibet, kan det aftales, at   delene   er   omfattet   af   den   registrerede   ret. Aftalen  har  kun  virkning,  hvis  den  er  godkendt af værftet, virksomheden og bygherren. Stk. 3. Særlige rettigheder kan ikke stiftes eller forbeholdes  over  et  skibs  bestanddele  eller  det nævnte tilbehør, bortset fra fiskeredskaber. I  Søloven,  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  538  af  15. juni 2004, som ændret ved lov nr. 599 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

23 §  56.  Søpanteret  i  skibe  omfatter   tillige  skibets tilbehør som bestemt i lov om skibsregistrering. § 510. Særskilt udlæg kan kun foretages i tilbehør til fast ejendom, skib eller luftfartøj, som omfattes af tinglysningslovens § 37 eller § 38, lov om skibsregistrering § 48 eller lov om I § 47 indsættes som stk. 4-8:   »Stk. 4. En rettighed over et registreret skib omfatter uden særlig vedtagelse fiskerirettigheder, der tildeles ejeren i sin egenskab af ejer af skibet eller erhverves af denne til brug for skibet. Dette gælder dog ikke, hvis erhvervelsen er sket i strid med stk. 6. Stk. 5. Særskilte rettigheder over en fiskerirettighed, der omfattes af en rettighed over et registreret skib, kan ikke stiftes eller forbeholdes, jf. dog stk. 6-7. Stk. 6. Ejeren af et skib kan med samtykke fra samtlige registrerede rettighedshavere afhænde en fiskerirettighed. Stk. 7. Ejeren af et skib kan uden samtykke fra rettighedshaverne i skibet overdrage retten til at udnytte en fiskerirettighed fra overdragelsestidspunktet og indtil kalenderårets udløb. Vedtagelser om begrænsning af ejerens beføjelser efter 1. pkt. er ikke gyldige. Stk. 8. Fiskerirettigheder efter stk. 4-7 omfatter kvoteandele af enhver art, ret til årsmængde, havdage og kapacitet samt andre lignende rettigheder, der tilkommer den til enhver tid værende ejer af et skib, der anvendes til erhvervsfiskeri.« § 56 affattes således: »§ 56. § 47, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på søpanteret i skib.« I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005, foretages følgende ændringer: I § 510, stk. 1, ændres »lov om skibsregistrering § 48« til: »sølovens § 47, stk. 1 -3,«.

24 registrering af rettigheder over luftfartøjer §  22, med samtykke fra skyldneren og andre, som har rettigheder over tilbehøret. Skyldnerens samtykke kan tilbagekaldes, indtil udlæg er foretaget. Reglen gælder, uanset om tilbehøret er pantsat. Stk. 2. Stk. 3 § 518. Stk. 2. Udlæg i fast ejendom omfatter, medmindre andet fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige det i tinglysningslovens §§ 37 og 38 nævnte tilbehør. Optegnelse af de enkelte tilbehørsgenstande er kun nødvendig, hvis fordringshaveren anmoder om det. Omfatter udlægget tilbehøret, indgår også aktiver af denne beskaffenhed, som senere tilføres ejendommen, under udlægget. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor der i forbindelse med udlæg i et skib eller luftfartøj foretages udlæg i det i § 48 i lov om skibsregistrering eller § 22 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer nævnte tilbehør eller i de i sidstnævnte lovs § 24 nævnte reservedele. Stk. 4 I § 510 indsætte s som stk. 4: »Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på en fiskerirettighed, der efter sølovens § 47, stk. 4, omfattes af en rettighed over et registreret skib.« I § 518, stk. 3, ændres »§ 48 i lov om skibsregistrering« til: »§ 47 i søloven«.