1
FORSLAG
til
Lov om overtagelse af brugsretten til danske skibe
§ 1. Regeringen kan beslutte, at staten overtager brugsretten til skibe, der fører eller er berettiget til
at føre dansk flag,
1. når Danmark er i krig eller i krigslignende tilstand, herund er udsat for omfattende
terrorvirksomhed, hvor det er nødvendigt at iværksætte ekstraordinære foranstaltninger for
at sikre tilførsler til landet og samfærdslen mellem landsdelene,
2. når omfattende katastrofer, herunder naturkatastrofer, nødvendiggør iværksæ
ttelse af
ekstraordinære foranstaltninger for at sikre tilførsler til landet og samfærdslen mellem
landsdelene,
3. når det er nødvendigt, for at Danmark kan opfylde sine forpligtelser som medlem af NATO.
og FN i forbindelse med krig eller krigslignende tilstand i andre lande, herunder omfattende
terrorvirksomhed, samt
4. når det er nødvendigt, for at Danmark kan opfylde andre internationale forpligtelser, hvor
der i NATO, FN eller EU er truffet en bindende beslutning om at yde bistand til andre lande
i forbindelse med alvorlige katastrofer, herunder naturkatastrofer.
Stk. 2. Det er en betingelse for overtagelse af brugsretten efter stk. 1, at det normale
skibsfartsmarked eller særlige civile eller militære arrangementer ikke kan opfylde det
søtransportbehov, de r følger af de i stk. 1, omhandlede situationer.
Stk. 3. Brugsretten til skibene tilbagegives til rederierne senest på det tidspunkt, hvor regeringen har
besluttet, at en situation som beskrevet i stk. 1, er ophørt.
§ 2. For det tidsrum, hvori staten efter § 1, har overtaget brugsretten til et skib, betaler staten til
rederiet, eller garanterer rederiet, en fragtrate, der mindst svarer til, hvad rederiet kunne have opnået
ved anden beskæftigelse af skibet. Skibsfartsnævnet fastsætter charterhyren, jf. §
3, stk. 2. Statens
udgifter refunderes af de fragter, som skibet indtjener.
Stk. 2. Ved overtagelsen af brugsretten til et skib efter § 1, kan økonomi - og erhvervsministeren
mod erstatning tilsidesætte eventuelle befragtningsaftaler, der er indgået på ti
dspunktet for
overtagelsen. Hvor tilsidesættelse af befragtningsaftaler i de i § 1, stk. 1 nr. 3 og 4, nævnte tilfælde
bliver påkrævet, skal anvendes skibe, som er omfattet af en forudgående aftale imellem
skibsfartsnævnet og det pågældende rederi.
Stk. 3.Eksisterende panterettigheder forfalder ikke som følge af statens overtagelse af brugsretten
efter § 1.
Stk. 4. Såfremt statens overtagelse af brugsretten til et skib medfører, at de ved overtagelsen
gældende forsikringer helt eller delvis ikke kan opre tholdes eller helt eller delvis ikke yder