Fremsat den {FREMSAT} af økonomi - og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om gevinstopsp  a- ring¹⁾ (Gennemførelse af dele af  kreditinstitutdirektivet og dele af kapitalkravsdirektivet) § 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 21. juni 2005,  som ændret ved lov nr. … af … 2006 , foretages følgende ændringer: [1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »(direktiv om forsikringsformidling)«: »…«. ] 2. I § 1 , stk. 2, ændres »§ 124, stk. 1, nr. 1, § 125, stk. 1, nr. 1  « til: »§ 124, stk. 2, nr. 1, § 125, stk. 2, nr. 1«. 3. § 71, stk. 1, affattes således : »En finansiel virksomhed skal have 1) effektive former for virksomhedsstyring, 2) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfor- deling, 3) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis  , 4) skriftlige forretningsgange på alle d e væsentlige aktivitetsområder, 5)    effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici , virksom- heden er eller kan blive udsat for, 6)    de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed og anvende disse hensigtsmæssigt  , 7)    effektive administrative ordninger til at mindske risikoen for interessekonflikter, 8)    fyldestgø rende interne kontrolprocedurer og 9)    betryggende kontrol- og sikringsf oranstaltninger på it -området. « 4. I § 75, stk. 3, ændres »§ 124, stk. 3, og § 125, stk. 5  « til: »§ 124, stk. 4, og § 125, stk. 7«. 5. § 124 affatte s således: »§ 124. Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og direktion skal sikre, at instituttet har en tilstrækkelig   basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af  en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er pa s- sende til at dække instituttets ris  ici. 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa -Parlamentets og Rådets direktiv

Stk. 2. Basiskapitalen skal mindst udgøre 1) 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet) og 2) 5 mio. euro (minimumskapitalkravet), jf. dog stk. 3. Stk. 3. For pengeinstitutter, hvis basiskapital den 18. december 1989 var mindre end 5 mio. euro, er minimumskapitalkravet basiskapitalen pr. 18. december 1989. Den samlede basiskapital i det pengeinstitut, der opstår i forbindelse med en sammenlægning a   f to eller flere pengeinstitutter, der er omfattet af 1. pkt., må ikke være mindre end de sammenlagte institu   tters samlede basiskapital på tidspunktet for sammenlægningen, hvis ikke det sammenlagte institut opfylder minimumskapita  l- kravet i henhold til stk. 2, nr. 2. Stk. 4. Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og direktion skal på baggrund af  vurde- ringen i henhold til stk. 1 opgøre instituttets  individuelle solvensbehov. Solvensbehovet skal ud- trykkes som basiskapitalen i procent af de risikovægtede poste  r. Solvensbehovet kan ikke være mindre end solvenskravet efter stk. 2, nr. 1, og minimumskapitalkravet i stk. 2, nr. 2. Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt solvenskrav end det, der fremgår af stk. 2, nr. 1. Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge pengeinstituttet eller realkreditinstituttet at foretage nedskri   v- ninger af aktiver til brug for opgørelsen af basi skapitalen. Stk. 7. Overtages kontrollen af et pengeinstitut, der er omfattet af stk. 3, 1. pkt., af en anden fysisk eller juridisk person, skal pengeinstituttets basiskapital senest 3 måneder efter overtagelsen opfylde minimumskapitalkravet i henhold til stk. 2, jf. dog stk. 3, 2. pkt. Stk. 8. For realkreditinstitutter skal solvenskravet være opfyldt både i de enkelte se   rier med serie- reservefonde og i instituttet i øvri « 6. § 125 affattes således: »§ 125. Fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers b  estyrelse og direktion skal sikre, at selskabet har en tilstrækkelig   basiskapital og råder over interne p rocedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af  en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække selskabets risici. Stk. 2. Basiskapitalen skal mindst udgøre 1) 8 pct. af de risikovægted  e poster (solvenskravet), jf. dog stk. 5, og 2) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for fondsmæglerselskaber, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 2, 4 og 5, og a  fsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelser, 3) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for investeringsforvaltningsselskaber, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, eller som ønsker   at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 4, nævnte i  n- strumenter, herunder at blive medlem af en værdipapircentral   eller en clearingcentral, hvor sel- skabet deltager i clearing og afvikling, jf. dog stk. 3, 4) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for andre fondsmæglerselskaber og investeringsforval  t- ningsselskaber, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskaber skal ud over kravet i stk. 2, nr. 3 og 4, medregne et tillæg til minimumskapitalkravet på 0,02 pct. af den del af selskabets portefølje,   jf. § 141, der overstiger 250 mio. euro. De i stk. 2, nr. 3, nævnte selskaber kan ved opgørelse af tillægget foretage et fr adrag på  875.000 euro, og de i stk. 2, nr. 4, nævnte selskaber kan foretage et fradrag   på 175 .000 euro. Til- lægget kan maks  imalt udgør e 10 mio. euro. Investeringsforvaltningsselskaber skal årligt justere tillægskapitalen på baggrund af det reviderede årsregnskab. Justeringen skal for etages inden den 1. juni det efterfølgende år.

Stk. 4. Finanstilsynet kan tillade, at op til 50 pct. af tillægget efter stk. 3 kan stilles i form af en g  a- ranti fra et kreditinstitut eller et forsikringsselskab. Kreditinstituttet eller forsikringsselskabet skal have hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indg å et aftale med på det finansielle område, eller i et land, som Fællesskabet i kke har indgået  en sådan aftale med, men som har tilsynsregler svarende til reglerne i Den Europæiske Union. Stk. 5. Et fondsmæglerselskab og et investeringsforvaltningsselskab skal uan  set kravene i stk. 2 og 3 have en basiskapital svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i tilfælde af en væsentlig ændring i selskabets virkso mhed siden det foregående år. Har et sels  kab ikke været i drift i et år, skal det have en basiskapital sv   a- rende til mindst en fjerdedel af de faste omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første års drift, medmi ndre denne plan kræves ændret af Finanstilsynet. Stk. 6. Fondsmæglerselskaber, d  er ikke har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, a  fsnit A, nr. 2 og 4, samt investeringsforvaltningsselskaber kan opgøre de risikovægtede poster ekskl   usiv risikovægtede poster for operati  onel risiko, jf. §142, stk. 1    . Stk. 7. Fondsmægler  selskabers og investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse og direktion skal på baggrund af  vurderingen i henhold til stk. 1 opgøre selskabets  individuelle solvensbehov. Sol- vensbehovet skal udtrykkes som basiskapitalen i procent af de risikovægtede poster  . Solvensbeho- vet kan ikke være mindre end solvenskravet i stk. 2, nr. 1, minimumskapitalkravet i stk. 2, nr. 2  -4, og stk. 3 eller kravet til basiskapitalen i stk. 5. Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt solvenskrav end det, der fremgå r af stk. 2, nr. 1. Stk. 9. Finanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskabet eller invest eringsforvaltningsselskabet at foretage nedskrivninger af aktiver til brug for opgørelsen af basiskapitalen. « 7. I § 127 ændres »§ 125, stk. 4 « til: »§ 125, stk. 5«. 8. I § 129, stk. 1, nr. 8,og stk. 2 , indsættes efter »§ 131  «: », stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 4 og 5«. 9. I § 129 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. En virksomhed, der har foretaget en securitisation, må ikke i de i stk. 1, nr. 3, 4 og  6 nævnte poster medtage netto  fortjenester fra kapitalisering af fremtidige indtægter fra de engag  e- menter, som indgår i transaktionen, og som medfører en kreditforbedring af virksomhedens me  l- lemværender med den pågældende securitisation. Ved securitisation forstås i denne bestemmelse  en transaktion, hvorved kreditrisikoen på et engagement eller en pulje af virksomhedens engag ementer opdeles i trancher, og hvor betalinger i tilknytning til transaktionen afhænger af udviklingen i eng  a- gementet eller puljen af engagementer, og hvor tranchernes indbyrdes stilling bestemmer fordelin- gen af tabene i transaktionens løbetid. « 10. I § 130, stk. 2, ændres »§ 131, stk. 2, nr. 3  « til: »§ 131, stk. 4, nr. 3«. 11. I § 130, stk. 2, ændres »§ 131, stk. 2, nr. 1  « til: »§ 131, stk. 4, nr. 1«. 12. I § 130, stk. 3, ændres »§ 131, stk. 2, nr. 1 eller 2  « til: »§ 131, stk. 4, nr. 1 eller 2«. 13. § 131 affattes således: »§ 131. Kernekapitalen reduceres med 1) foreslået udbytte, 2) immaterielle aktiver og 3) skatteaktiver, jf. dog § 130, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. For pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforval  t- ningsselskaber fradrages ud over de i stk. 1 nævnte fradrag 1) årets løbende underskud, 2) halvdelen af fradragene efter § 139, stk. 1, nr. 1-3, 3) halvdelen af fradragene efter § 139, stk. 1, nr. 4-6, 4) den akkumulerende værdiændring af sikringsinstrumenter ved si kring af betalingsstrømme og 5) den akkumulerende værdiændring af forpligtelser til dagsværdi som følge af ændring i egen risi ko . Stk. 3. Reguleringerne efter stk. 2, nr. 4 og 5, kan være positive eller neg  ative. Stk. 4. For forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser fr adrages ud over de i stk. 1 nævnte fradrag 1) den andel af kapitalkravet i et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets aktie- og garanti- kapital, 2) den andel af kapitalkravet i et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller invest  e- ringsforvaltningsselskab, der er en dattervirksomhed eller en associeret vir k somhed, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af selskabskapitalen, 3) for direkte og indirekte ejede aktiver, der repræsenter  er en risiko på en enkelt virkso mhed eller en gruppe af virksomheder, der udgør en samlet risiko: Det beløb, hvormed de pågældende a k- tivers regnskabsmæssige værdi overstiger en vægtet sum af selskabets kapitalkrav, dets datte r- forsikringsselskabers kapitalkrav og kapitalkravet i andre dattervirksomheder underlagt Finans- tilsynets tilsyn. Fradraget skal dog ikke foretages for investeringer i dattervirksomheder samt for aktiver, der omfattes af § 162, stk. 1, nr. 1-8. Den vægtede sum beregnes således: a) Hvis forsikringsselskabet driver direkte livsforsikringsvirksomhed, vægtes med 75   pct. An- dre forsikringsselskaber vægtes med 100   pct. b) Dattervirksomheder, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, vægtes med 75 pct. af ejerandelen. Andre dattervirksomheder væ  gtes med ejerandelen, og 4) et beløb svarende til forskellen mellem er statningshensættelser   fratrukket genforsikringsandele af erstatningshensættelser   for forsikringsklasse 3-18 før diskontering og efter diskontering, hvis erstatningshensættelser diskonteres for at tage he  nsyn til fremtidigt investeringsafkast. Stk. 5. For en finansiel virksomhed, der er en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, der ikke har vedtægtsmæssigt hjemsted i Da nmark, anvendes i stk. 4, nr. 1 og 2, det kapitalkrav, der fremkommer efter hjemlandets regler, dog mindst det kapitalkrav, der ville være fremko  mmet, hvis selskabet eller virksomheden havde vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode dispensere fra fradr a- get i kernekapitalen efter stk. 4, nr. 3. Stk. 7. Forsikringsselskaber skal i kernekapitalen fradrage direkte og indirekte ejede kapitalandele i datterfinansieringsinstitutter og associerede finansieringsinstitutter, jf. dog 2. og 3. pkt. Kapitalan- dele i finansieringsinstitutter, der er finansielle virksomheder, og finansieringsinstitutter, der har som hovedvirksomhed at erhverve kapitalandele eller omsættelige pantebreve   eller at udføre forre t- ninger for egen regning med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, skal ikke fradrages. Indirekte ejede kapitalandele, der er fradraget af et datterforsikringsselskab eller et associeret forsik- ringsselskab efter 1. pkt., eller som er fradraget af en dattervirksomhed, der er et kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab eller et assoc  ieret kreditinstitut, fonds- mæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab efter §   139, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 1, skal ikke fradrages. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde undtage fra det i 1. pkt. nævnte fradrag. Stk. 8. Andelen af kapitalk ravet eller kapitalandelene i dattervirksomheder og associerede virk- somheder skal ikke fradrages, jf. stk. 4 og 7, når virksomhederne er erhvervet midlertidigt , og er- hvervelsen er sket som et led i en rekonstruktion.«

14. I § 135, stk. 1, indsættes   efter nr. 3 som nyt nummer: »4)  et positivt beløb, som fremkommer ved fra de regnskabsmæssige værdireguleringer og hensæ t- telser på aktiver og forpligtelser uden for handelsbeholdningen,  bortset fra kapitalandele, akti- ver omfattet af en securitisation, securitisation - positioner og materielle aktiver uden modparter, at fratrække opgørelsen af forventede tab på de pågældende aktiver og forpligtel ser, jf. § 143, stk. 1, nr. 7,« Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8. 15. I § 135, stk. 1, . 4 , der bliver nr. 5, ændres »§ 124, stk. 6« til: »§ 124, stk. 8«. 16. I § 135 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2.  Supplerende kapital efter stk. 1, nr. 4, medtages kun for aktiver og forpligtelser, hvor de risikovægtede poster uden for handelsbeholdningen opgøres ved anven   delse af en intern metode, jf. § 143, stk. 3, og må maksimalt udgøre 0,6 pct. af de risikovægtede poster for aktiver og forpligte l- ser, som er omfattet af den interne metode.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. 17. I § 135, stk. 2, der bliver stk. 3, indsæt  tes efter »fradrag«: »i medfør af § 131, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 4 og 5«. 18. I § 137, stk. 1 og 3 , ændres »§ 135, stk. 1, nr. 6 « til: »§ 135, stk. 1, nr. 7«. 19. I § 138, stk. 1, ændres   »§ 135, stk. 1, nr. 7« til: »§ 135, stk. 1, nr. 8«. 20. § 139 affatt es således: »§ 139. Ved opgørelse af basiskapitalen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerse   l- skaber og investeringsforvaltningsselskaber fradrages halvdelen af følgende beløb: 1) Den andel af kapitalkravet i et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets aktie- og garanti- kapital. Har forsikringsselskabet ikke vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, anvendes ved b e- regningen det kapitalkrav, der fremkommer efter hjemlandets regler, dog mindst det kapital- krav, der ville være fremkommet, hvis forsikringsselskabet havde vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Fradraget efter 1. pkt. reduceres med et beløb svarende til fo rskellen mellem a) et beløb svaren de til den andel af et datterforsikringsselskabs eller en associeret forsik- ringsvirksomheds basiskapital, som svarer til den ejede andel af selskabskapitalen, og b) den værdi, den pågældende ejerandel indgår med i balancen med tillæg af værdien af a n- svarlig lånekapital, herunder ansvarlig lånekapital fra andre koncernvirksomheder, til da  t- terforsikringsselskabet eller den associerede forsikringsvirksomhed, når ansvarlig lånekap  i- tal medregnes i datterforsikringsselskabets eller den associerede forsikringsvirksomheds basiskapital efter § 135, stk. 1, nr. 1. 2)    Kapitalandele i andre kredit- og finansieringsinstitutter, der udgør mere end 10 pct. af disses aktie-, garanti- eller andelskapital, som ikke er omfattet af stk. 2, nr. 1, jf. dog stk. 7 og 8. End- videre fradrages pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets og investering  s- forvaltningsselskabets efterstillede kapitalindskud i de nævnte inst  itutter. 3)    Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele og efterstillede kap italindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2 eller stk. 2, nr. 1, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen før fr adrag efter nr. 1 og 2 og stk. 2    , jf. dog stk. 7 og 8.

4) Et negativt beløb, som fremkommer ved fra de regnskabsm æssige værdireguleringer og hensæ t- telser på aktiver og forpligtelser uden for handelsbeholdningen,  bortset fra kapitalandele, akti- ver omfattet af en securitisation, securitisation-positioner og materielle aktiver uden modparter, at fratrække opgørelsen af    forventede tab på de pågældende aktiver og forpligtel ser, jf. § 143, stk. 1, nr. 7. 5) Et beløb,  der svarer til det forventede tab på kapitalandele uden for handelsbeholdni ngen, når opgørelsen af de risikovægtede poster for kapitalandele uden for handelsbe   holdningen opgøres på basis af enkle risikovægte eller efter den mere avancerede fordringsmetode   , jf. § 143, stk. 1, nr. 7. 6) Det beløb, der svarer til værdien af overførte betalinger, værdipapirer, valuta og råvarer i tilfæ l- de af handler med leveringsrisiko samt tillæg for eventuel positiv værdi af kontrakten, når mo d- partens levering eller betaling ikke har fundet sted 5 dage efter forfald. Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte fradrag, fradrages følgende: 1)    Direkte og indirekte ejede kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, der er kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansieringsi  n- stitutter, jf. dog 2. pkt. og stk. 7 og 8. Kapitalandele i finansieringsinstitutter, hvis hovedvirk- somhed er at erhverve kapitalandele eller omsættelige pantebreve eller at u  dføre forretninger for egen regning med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, skal ikke fradrages. Indire  k- te ejede kapitalandele, som er fradraget af et datterforsikringsselskab, kreditinstitut, fondsmæ  g- lerselskab eller investeringsforvaltningsselskab eller et associeret forsikringsselskab, kreditinsti- tut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltning  sselskab efter stk. 1, nr. 2 eller § 131, stk. 4, nr. 2, og indirekte ejede kapitalandele, som er fradraget eller undtaget af et datterforsik- ringsselskab eller et associeret forsikringsselskab efter § 131, stk. 7, skal ikke fradrages. 2)    Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele i en anden virkso mhed eller virksomheder i samme koncern, samt belånte kapitalandele i en anden virksomhed, som ikke e r omfattet af nr. 1 og stk. 1, nr. 1-3, der overstiger 15 pct. af basiskapitalen efter fradrag efter nr. 1 og stk. 1, jf. dog stk. 8 og 9,og uden tillæg i medfør af § 135, stk. 1, nr. 4   , og fradrag i medfør af stk. 1, nr. 4 og 5. 3)    Det beløb, der svarer til summen af kvalificerede andele i andre virksomheder, der ikke er o m- fattet af nr. 1 og 2 og stk. 1, nr. 1-3, og som overstiger 60 pct. af basiskapitalen efter fradrag ef- ter nr. 1 og stk. 1 , jf. dog stk. 8 og 9,og uden    tillæg i medfør af § 135, stk. 1, nr. 4   , og fradrag i medfør af  stk. 1, nr. 4 og 5. Stk. 3.Reduktionen i fradraget i stk.    1, nr. 1, kan dog ikke overstige det fradrag, der foretages ef- ter stk. 1, nr. 1, 1. pkt. Stk. 4.B  eløbet  i stk. 1, nr. 1, litra a, opgøres før fradrag for direkte og indirekte e  jede aktiver efter § 131, stk. 4, nr. 3, i det omfang disse aktiver allerede er omfattet af denne bestemmelse ved opgø- relsen af basiskapitalen i den ejende virksomhed. Hvis det pågældende datterforsi   kringsselskab eller den pågældende associerede forsikringsvirksomhed ved opgørelsen af stk. 1, nr. 1, litra a og b, selv besidder datterforsikringsselskaber eller associerede forsikringsvirksomheder, opgøres basiskapit a- len i § 130, stk. 1, nr. 5, litra a, før fradrag for disse selskabers kapitalkrav, når selskabernes kap  i- talkrav allerede er fradraget efter § 131, stk. 4, nr. 1. Beløbet  i stk. 1, nr. 1, litra a, opgøres endvid e- re før fradrag efter §  131, stk. 4, nr. 2, hvis de pågælden   de virksomheder indgår i ko nsolideringen efter kapitel 12. Stk. 5. De i stk. 1, nr. 4 og 5 nævnte beløb medtages kun for aktiver og forpligtelser, hvor de ris   i- kovægtede poster uden for handelsbeholdningen opgøres ved anvendelse af en    intern metode, jf. § 143, stk. 3. Stk. 6. Såfremt fradragene efter stk. 1 er større end den supplerende kapital, fradrages den ove  r- skydende del i kernekapitalen.

Stk. 7.Kapitalandele i kredit  - og finansieringsinstitutter skal ikke fradrages i basiskapitalen, når kapitalandelene er erhvervet midlertidigt, og erhvervelsen er sket som et led i en rekonstruktion. Andelen af kapitalkravet i et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, jf. stk. 1, nr. 1, skal endvidere ikke fradrages, hvis virksomheden er erhvervet midlertidigt, og erhvervelsen er sket som et led i en rekonstruktion. Stk. 8.Kapitalandele i kredit  - og finansieringsinstitutter, som sammen med pengeinstituttet, real- kreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet e  r omfattet af konso- lidering, jf. kapitel 12, skal ikke fradrages i basiskapitalen. Dette gælder ligeledes for efterstillede kapitalindskud i kredit- og finansieringsinstitutter omfattet af konsolideringen. Stk. 9.Ved   opgørelsen af beløbene i s  tk. 2, nr. 2 og 3, indgår endvidere aktiekøbs  - og aktiesalgs- forretninger m.v.« 21. I § 140, stk. 1, ændres »§ 135, stk. 1, nr. 4  « til: »§ 135, stk. 1, nr. 5«. 22. I § 141 , stk. 1 og stk. 2, ændres »§ 125, stk. 2  « til: »§ 125, stk. 3«. 23. § 142, stk. 1, affattes sål edes: »Ved de risikovægtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber forstås et mål for den samlede risiko for tab forbundet med vir  k- somhedens aktiviteter. Dette mål fremkommer ved anvend else af risikovægte for opgørelsen af p   o- ster med kreditrisiko, aktierisiko, renterisiko, valutarisiko, råvarerisiko, operationel risiko og ris iko på materielle aktiver m.v.« 24. § 143 affattes således : »§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for 1)    opgørelse af de risikovægtede poster, 2) opgørelse r efter § 124, stk. 1 og 4, og § 125, stk. 1 og 7, 3) indberetning af de risikovægtede poster, kapitalkravet, solvensbehovet   og basiskapitalen, 4)    opgørelse af aktiekøbs  - og aktiesalgsforretninger m.v., 5)    opgørelse af selskabets faste omkostninger, jf. § 125, stk. 5, 6)    betingelser for nedsættelse af minimumskapitalkravet, jf. § 126, stk. 4, 7) opgørelse af forskellen mellem  de forventede tab og de regnskabsmæssige   værdireguleringer og hensættelser  , jf. § 13 5, stk. 1, nr. 4, og § 139, stk. 1, nr. 4, og de forventede tab efter § 139, stk. 1, nr. 5, og 8) informationsforpligtelser vedrørende kapitalforhold . Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers oplysningsforpligtelse over for ku  n- der om deres rating. Stk. 3. For pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforval  t- ningsselskaber omfatter opgørelse af de risiko vægtede poster, jf. stk. 1, nr. 1, også mulighed for at anvende interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster. Anvendelse af interne metoder kr   æ- ver tilladelse af Finanstilsynet. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om tilladelse til at a nvende interne metoder.« 25. I § 144, stk. 1, ændres to steder »§ 124, stk. 1, nr. 1, og stk. 4  « til: »§ 124, stk. 2, nr. 1, og stk. 5«. 26. I § 145, stk. 1, indsættes som   2. pkt.:

»Basiskapitalen opgøres  uden tillæg i   medfør  af § 135, stk. 1, nr. 4, og fradrag i medfør  af § 139, stk. 1, nr. 4 og 5 .« 27. § 145, stk. 6, ophæves. Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7. 28. I § 145, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »§ 139, stk. 1, nr. 2, 3 og 5 « til: »§ 139, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1 og 2«. 29. I § 148 indsæ ttes efter nr. 1 som nyt nummer: »2)  opgørelse af engagementer på modparter, hvor der er stillet hel eller delvis garanti,  «. Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5. 30. § 155 ophæves. 31. I § 170, stk. 1 og 2, ændres »§ 124, stk. 1, nr. 1 « til: »§ 124, stk. 2, nr. 1«. 32. I § 170, stk. 3 og 4 ændres »§ 125, stk. 1, nr. 1 « til: »§ 125, stk. 2, nr. 1«. 33. I § 171, stk. 1, og § 172, stk. 1, indsættes efter »§§  «: »124, stk. 1 og 4,«. 34. I § 171 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Der skal foretages en konsolideret opgørelse i henhold til reglerne i stk. 1 og § 170, stk. 1, mellem et pengeinstitut, der selv er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, og pengeinstituttets dattervirksomhed, der er et kreditinstitut, et administrationsselskab, et investeringsselskab eller et finansieringsinstitut, som ikke er undergivet lovgivningen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indg ået aftale med på det finansielle omr å de.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 35. I § 172, stk. 1, ændres »stk. 2  « til »stk. 3«. 36. I § 172, stk. 1, udgår » , 155«. 37. I § 172 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Der skal foretages en konsolideret opgørelse i henhold til reglerne i st k. 1 og § 170, stk. 2, mellem et realkreditinstitut, der selv er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, og realkreditinstituttets dattervirksomhed, der er et kreditinsti- tut, et administrationsselskab, et investeringsselskab eller et finansieringsinstitut, som ikke er un- dergivet lovgivningen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fæ llesskabet har indgået aftale  med på det finansielle omr å de.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 38. I § 173, stk. 1, og § 174, stk. 1, indsættes efter »§§  «: »125, stk. 2 og 7,«. 39. I § 173 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Der skal foretages en konsolideret opgørelse i henhold til reglerne i stk. 1 og § 170, stk. 3, mellem et fondsmægle  rselskab, der selv er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditin- stitut, et fondsmæglerselskab eller en finansiel holdingvirksomhed  , og fondsmæglerselskabets   dat-

tervirksomhed, der er et investeringsselskab, som ikke er undergivet lovgivningen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgå et aftale med på det finansielle områ de.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 40. I § 174 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Der skal foretages en konsolideret opgørelse i henhold til reglerne i stk. 1 og § 170, stk. 4, mellem et investeringsforvaltningsselskab, der selv er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut,et   investeringsforvaltningsselskab eller en finansielt holdingvirksomhed, og inve- steringsforvaltningsselskabets dattervirksomhed, der er et administrationsselskab, som ikke er un- dergivet lovgivningen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med p å det finansielle omr å de.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 41. I § 224, stk. 1, nr. 2, ændres »§124, stk. 1, nr. 2    , og stk. 2, samt § 125, stk. 1, nr. 2-4« til: »§ 124, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, samt § 125, stk. 2, nr. 2-4«. 42. I § 225, stk. 1, ændres »  §124, stk. 1, 2 og 4    -6, og § 125, stk. 1 - 4 og 6« til: »§124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, og § 125, stk. 2-5 og 8«. 43. I § 246, stk. 1 og 2, ændres tre   steder »§ 124, stk. 1, 2 og 4-6« til: »§124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8    «. 44. § 361, stk. 1, nr. 3, affattes således: »3)  Fondsbø rser, autoriserede markedspladser og alternative markedspladser betaler et grundbeløb på 12.000 kr. pr. selskab noteret eller optaget til handel ultimo det foregående år.   « 45. I § 373, stk. 1, ændres »§ 124, stk. 1  -3, 5 og 6, § 125, stk. 1-5« til: »§ 124, stk. 1-4, 7 og 8, § 125, stk. 1-3, 5 og 7«. 44. I § 373, stk. 1, udgår » § 139, stk. 1, nr. 5 og 6,«. 46. I § 373, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1, nr. 1  -4« til: »§ 71, stk. 1«. § 2 I lov om gevinstopsparing, jf. lov nr. 321 af 16. maj 1990, foretages følgende ændring: 1. § 2, stk. 2, ophæves. § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft   den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. xx (§ 361) træder i kraft   den 1. juli 2006. § 4 Stk. 1. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsse  l- skaber kan først anvende den  mere avancerede interne metode til opgørelse af  risikovægtede poster uden for handelsbeholdningen og de interne metoder til opgørelse af o perationelle risici fra 1. janu- ar 2008, jf. § 1, nr. XX.

Stk. 2.  Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltning  s- selskaber kan frem til 1. januar 2008 i stedet for standardmetoden til opgørelse af  risikovægtede poster uden for handelsbeholdningen anvende metoden til opgørelse  af risikovægtede poster uden for handelsbeholdningen, der var gældende   på tidspunktet for lovens ikrafttræden med de ændri  n- ger, der følger af regler fastsat i medfør af stk. 4  . Stk. 3. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsse  l- skaber, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster uden for handelsbehol   d- ningen eller interne metoder til opgørelse af operationelle risici, jf. § 1, nr. XX (§ 143) , skal i 2007, 2008 og 2009 have en basiskapital, der udgør mindst 95 pct., henhol dsvis 90 pct. og 80 pct. af sol- venskravet opgjort i overensstemmelse med de regler, der var gældende på tidspunktet for lovens ikrafttræden  , eller regler fastsat i medfør af stk. 4 . Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for den i stk. 2 nævnte o pgørelse samt for den i stk. 3 nævnte opgørelse af    solvenskravet på  95 pct. henholdsvis 90 pct. og 80 pct. Stk. 5. Fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2-4, kan efter tilladelse fra Finanstilsynet frem til 31. december 2011 opgøre de risikovægtede poster eksklusiv risikovægtede poster for operationel risiko, hvis handelsbeholdningen ikke overst  i- ger 50 mio. euro, og hvis det gennemsnitlige antal ansatte ikke overstiger 100 i løbet af regnskab s- året . I stedet kan solvenskravet opgøres so m den laveste værdi af: 1) Solvenskravet for operationel risiko. 2) Det højeste af følgende beløb: a) solvenskravet, jf. § 125, stk. 2, nr. 1, eksklusiv solvenskravet for operationel risiko. b) solvenskravet, jf. § 125, stk. 5. § 5 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at modernisere reglerne om pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæ   g- lerselskaber  og  investeringsforvaltningsselskabers  kapitaldækning,  således  at  solvenskravene  i  højere  grad end i dag kommer til at afspejle de faktiske risici, som institutterne påtager sig. Ændringerne vil også bidrage til at styrke institutternes risikostyring. Tilsammen vil disse ændringer kunne effektivisere institutternes u  d- lånsvirksomhed og tilpasse kapitalen til risiciene på institu  tternes udlån. Endelig er formålet at styrke tils  ynet med  institutternes  kapitalforhold,  og  styrke  samarbejdet  mellem  tilsynsmyndigheder  over  grænserne  set  i lyset af den større internationalisering, der har præget den finansielle sektor i de senere år. Der  er  tale  om  en  gennemgribende  modernisering  af  reglerne  om  kapitalkrav.  Kreditinstitutter  er  meget forskellige, både hvad angår f.eks. størrelse og udlånssammensætning. Det betyder, at institutterne har meget forskellige risiko-profiler. Kapitalkravene vil fremover i langt højere grad være tilpasset det enkelte instituts risikoprofil.   Moderniseringen er også nødvendig for at tage højde for, at de finansielle produkter de senere år er blevet mere og mere komplicerede. Der er desuden kommet mange nye produkter til, hvilket gør det nødve  ndigt at opstille mere eksplicitte regler for, hvordan solvenskravene beregnes for disse produkter. Udviklingen i it-systemer har betydet, at mange kreditinstitutter i dag har bedre og mere detaljerede meto- der til at vurdere kreditrisikoen på deres kunder. De større kreditinstitutter har således udviklet    interne meto- der, der ofte er baserede på statistiske modeller  til beregning af forskellige risici ved netop deres kundesam- mensætning.   Med de nye kapitalkravsregler åbnes der  for, at disse interne metoder kan anvendes i beregnin- gen af instituttets solvenskrav. Anvendelsen af interne metoder kræver tilladelse fra Finanstilsynet. Med lovforslaget vil solvensreglerne fremover bygge på tre dele. En del, der handler om instituttern es be- regning af solvenskravet. En anden del, der vedrører institutternes forpligtigelse til at vurdere, om det bere g- nede solvenskrav tager højde for de forhold, der er særegne for netop deres institut, og Finanstilsynets fo   r- pligtigelser  og  muligheder  for  bl.a.  at  pålægge  institutterne  individuelle  solvenskrav.  Og  endelig  en  tredje del, hvor der stilles krav om offentliggørelse af oplysninger fra både institutterne og Finanstilsynet. Formålet med offentliggørelserne er at styrke markedsdisciplinen, så marked  sdeltagerne fremover får større mulighed for at vurdere de enkelte institutters solvens. De tre dele udgør et samspil, der tilsammen skal sikre en mere hensigtsmæssige kapitaldækning. Kapita l- dækning bliver i højere grad tilpasset de specifikke forhold, der    karakteriserer hvert enkelt institut, frem for at være samme model for alle institutter uanset, at institutterne er meget forskellige. Hertil kommer, at den tredje del vil sikre, at det for udenforstående bliver nemmere at følge kreditinstitutterne. Lovforslaget gennemfører dele af to finansielle direktiver i dansk ret. Det drejer sig om ændringerne i d   i- rektiv 2000/12/EF om adgangen til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, kaldet kreditinstitutd i- rektivet, og ændringerne i direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapi- talgrundlag, kaldet kapitalkravsdirektivet. Baggrunden for ændringerne er at bringe europæiske standarder i overensstemmelse med reglerne i Basel II-aftalen, der blev opnået enighed om i Basel Ba nktilsynskomiteen i juni 2004. Basel Banktilsynskomiteen består af højtstående repræsentanter fra banktilsynsmyndigheder og centralbanker i G 10 -landene samt Lu- xembourg, Spanien og Schweiz. Inspireret  af  det  arbejde,  der  er  sket  i  Basel  Banktilsynskomiteen,  og  for  at  introducere  nogle  af  de  nye kommende solvenskrav, blev visse af reglerne i Basel II-aftalen, der nu også er indeholdt i de ændrede dire   k- tiver, gennemført ved lov nr. 1383 af 20. december 2004. Det drejer sig om reglerne om institutternes opg ø- relse af et individuelt solvensbehov og myndighedernes mulighed for at fastsætte et individuelt solvenskrav.

Ændringerne i direktiverne  gør det  nødvendigt at ændre lov om finansiel virksomhed på en række punkter for at bringe de gældende danske regler i over  ensstemmelse med de reviderede direktiver. Lovforslaget med- fører primært ændringer i lovens kapitel 8, 10 og 12. 2. Kreditinstitutdirektivet Kreditinstitutdirektivet omhandler kravene om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinst i- tut.    Direktivet    omfatter penge-    og    realkreditinstitutter.    Ændringerne    i    kreditinstitutdirektivet    omfa   t- ter kapitalkravene  til  poster  uden  for  handelsbeholdningen  og  regler  om  risikokoncentration  på  låntagere (store  engagementer).  Poster  uden  for  handelsbeholdningen  består  hovedsagelig  af  virksomhedens  udlån, garantier og materielle aktiver, typisk ejendomme. Ændringerne inden for de nævnte områder er meget o m- fattende. Det ændrede direktiv indeholder således nye og væsentligt udbyggede metoder til opgørelse af solvenskr a- vene på de områder, der allerede i dag er genstand for kapitaldækning, samt en udvidelse af de områder i n- den for kreditinstituttets aktiviteter, der bliver genstand for kapitaldækning. Fremover vil kreditinstitutterne kunne vælge mellem forskellige metoder   til opgørelse af solvenskravet  til kreditrisici.  Enten  kan  der  vælges  en  relativt  simpel  metode  (kaldet  standardmetoden),  eller  også  kan  der væ  lges  én  af  to  mere  avancerede  metoder,  som  blandt  andet  bygger  på  institutternes egne  beregninger  af risici (kaldet interne metoder). Anvendelse af sidstnævnte kræver tilladelse fra Finanstilsynet, som også l ø- bende vil føre tilsyn med, om de anvendte m etoder lever op til en lang række krav. Standardmetoden minder om den metode, der i dag anvendes til at beregne kapitalkrav. Det er forventnin- gen, at langt hovedparten af kreditinstitutterne vil vælge at anvende denne. De interne metoder stiller store krav  til  kreditinstitutternes  risikovurderingsmodeller.  Det  er  derfor  forventningen,  at  det  kun  er  de  større institutter, der vil søge om tilladelse til at benytte disse metoder. I forhold til hvordan kapitalkravet opgøres i dag, indebærer direktivet en ændring af den gældende væg t- ning af engagementer (udlån), således at institutterne kan tage hensyn til eksterne kreditv  urderinger (ratings) af kundernes soliditet. Samtidigt er reglerne for medregning af effekterne af risikoreducerende metoder udbygget væsentligt. R  i- sikoreduktion består f.eks. i, at der stilles en sikkerhed eller en garanti i forbindelse med et lån. Der i  ndføres også regler for behandling af  kreditderivater ved opgørelsen af solvenskravet.  Kreditderivater er finansielle instrumenter, der ligesom garantier afdækker kreditrisikoen på lån m.v., men som typisk er mere standardis e- rede og dermed nemmere at prisfastsætte og handle med.    Institutter, der ikke ønsker at anvende komplekse metoder til at indregne effekterne af sikkerheder og garantier, har fortsat mulighed for at benytte forholdsvis enkle metoder, medens andre institutter kan vælge mere komplekse m  etoder. Desuden indføres der regler for solvenskrav i forbindelse med såkaldte securitisation  -transaktioner. Securi- tisation-transaktioner har været et område i kraftig udvikling i de senere år, og der har ikke tidligere været internationale  regler  for  kapitaldækning  af  risici  forbundet  med  disse  transaktioner.  En  securitisation  kan foretages af en långiver (f.eks. en bank) og har til formål at reducere den mængde kapital, som långiver har bundet i bestemte udlån (f.eks. billån eller boliglån) samtidigt med, at    risikoen ved lånene reduceres. I pra k- sis minder teknikken i securitisationer om f.eks. udstedelse af realkreditobligationer, men kan også omfatte andre typer af lån end boliglån. En vigtig forskel er dog, at obligationer  , udstedt i medfør af en securitisa tion, opdeles i kategorier efter kreditrisiko. Dette er ikke tilfæld  et for realkreditobligationer. Også reglerne for beregning af solvenskravet til modpartsrisiko er udbygget væsentligt og omfatter nu bl.a. mulighed  for  at  anvende  interne  modeller. Modpartsrisiko  er  risikoen  for,  at  modparten  i  en  kontrakt,  der involverer afledte finansielle instrumenter (eksempelvis futures, optioner og swaps), ikke kan eller vil opfyl- de sine forpligtelser. Solvenskravet udvides til også at omfatte nye former for risici.  Det drejer sig om de såkaldte operationelle risici. Ved operationelle risici forstås risici for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklu   siv retl i- ge risici.

Direktivet pålægger også institutterne selv at opgøre deres individuelle solvensbehov. Det individuelle so l- vensbehov er instituttets egen vurdering af, hvor meget kapital, der er nødvendig  for at drive det pågældende institut.  I  opgørel sen  skal  der  tages  højde  for,  om  instituttet  er  udsat  for  særlige  risici  f.eks.  som  fø lge  af mange store engagementer,  eller hvis  kundesammensætning  en er  meget ensartet, hvilket kan gøre det va n- skeligt  for  instituttet  at  sprede  sin  risiko.  Det individuelle solvensbehov  skal  være  større  end  eller lig  med minimumssolvenskravet på 8 pct. Som et led i opgørelsen af det individuelle solvensbehov stiller direktivet desuden krav til institutterne om at etablere interne procedurer til risikomåling og risikostyring , så kapitalen til enhver tid er passende i fo r- hold til instituttets risici. Disse principper er allerede delvist gennemført i dansk ret ved de gældende regler om institutternes individuelle solvensbehov og solvenskrav. De krav, som direktivet stiller til risikomåling og risikostyring, gennemføres dog først ved nærværende lovforslag. Institutternes opgørelse af det  individuelle solvensbehov modsvares i det ændrede direktiv af, at der også stilles øgede  krav til tilsynsmyndighedernes vurdering af institutternes kapitaldækning, herunder muli  gheden for at fastsætte individuelle solvenskrav samt muligheden for at pålægge institutterne at foretage nedskri v- ninger af instituttets aktiver til brug for opgørelsen af basiskapitalen. Reglerne om myndighedernes muligh ed for at fastsætte et individuelt solvenskrav er allerede gennemført i dansk ret. Herudover stiller direktivet krav om, at myndighederne skal kontrollere, at institutterne overholder forplig- telserne til at have interne procedurer for risikomåling og  -styring. Denne kontrol skal anvendes i forbindelse med myndighedernes vurdering af, om der skal fastsættes et højere individuelt solvenskrav end det individ   u- elle solvensbehov, instituttet selv har fastsat.   Direktivet indeholder også bestemmelser om, at insti tutterne skal offentliggøre oplysninger om deres risici til markedet og kunderne. Dette krav er indsat, for at markedet skal kunne udøve en selvdisciplinerende in d- flydelse på institutternes risikostyring, og for at kunderne skal kunne se, hvor godt institu tterne har dækket deres risici i forhold til andre institutter. Det  ændrede  direktiv  indeholder  også  nye  regler  om  delkonsolidering.  Ved  en  konsolidering  forstås  en regnskabsmæssig   sammenlægning af   to eller flere selvstændige juridiske enheder (f.eks. en d  attervirksomhed og en modervirksomhed). En opgørelse på konsolideret basis tilsigter, at kapitalkravene til en finansiel ko  n- cern bliver ens, uanset hvordan koncernen er opbygget. En delkonsolidering skal sikre, at kapitalen inden for en koncern er passende fordelt.   Det  gældende  princip  om,  at  solvenskravet skal  opfyldes  på  såvel  individuel basis  som  på  koncernbasis, opretholdes.  Efter  direktivet  skal  der  dog  fremover  foretages  en  konsolidering  af  en  dattervirksomhed  og dennes dattervirksomhed,  hvis sidstnævnte er hjemmehørende  i et tredjeland og er af en specifik virkso   m- hedstype, eksempelvis en bank eller et realkreditinstitut. Finanstilsynet kan som hidtil undtage herfra inden for rammerne i direktivet. Endelig indeholder direktivet mindre ændringer i reg  lerne om opgørelse af basiskapitalen. Basiskapitalen er den kapital, som en finansiel virksomhed skal have for at kunne drive virksomhed i henhold til loven. Direktivet indeholder flere ændringer, der skal styrke samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder i EU  -/EØS  - landene. Formålet er at undgå unødige administrative byrder og ulige konkurrencevilkår mellem institutter i de forskellige medlemslande som følge af, at reglerne gennemføres forskelligt i medlemslandenes lovgivning og tilsynspraksis. Et led i dette samarbejde er etableringen af CEBS (Committee of European Banking Su- pervisors), der består af medlemmer fra tilsynsmyndighederne og centralbankerne i de europæiske medlem   s- lande. CEBS' opgave er bl.a. at udarbejde fælles retningslinier for tilsyn   i EU/EØS  -landene, der vil udfylde nogle af de tekniske bestemmelser i de ændrede direktiver.  Det er eksempelvis retningslinier   for de krav, der skal stilles til institutterne i forbindelse med institutternes opgørelse af solvensbehov. 3. Kapitalkravsdirektivet Kapitalkravsdirektivet omhandler kapitalkrav til poster i handelsbeholdningen og omfatter ud over penge- institutter  og  realkreditinstitutter  også  fondsmæglerselskaber  og  investeringsforvaltningsselskaber.  Poster  i handelsbeholdningen  omfatter  værdipapirer  og  af  ledte  finansielle  instrumenter  (f.eks.  terminsforretninger, futures og optioner). Direktivet indeholder tillige en bestemmelse om, at fondsmæglerselskaber og invest  e-

ringsforvaltningsselskaber  også  er  omfattet  af  bestemmelserne  i  kreditinstitutdirektivet om  kapitalkrav  til poster uden for handelsbeholdningen. Direktivet  indeholder  nye  bestemmelser, således  at  fondsmæglerselskaber  og  investeringsforvaltningsse   l- skaber  omfattes  af  de  nye  bestemmelser i  kreditinstitutdirektivet  om  kapitalkrav  til  kreditrisici,  herunder modpartsrisiko,  operationelle risici  og  individuelle  solvensbehov  m.m. Fondsmæglerselskaber  og  invest  e- ringsforvaltningsselskaber vil således også fremover være underlagt samme kapitalkravsregler som pengei n- stitutter og realkreditinstitutter. Derudover    indeholder    direktivet    bl.a.    nye    bestemmelser    om    opgørelse    af    den    specifikke    risiko på  værdipapirer. Den specifikke   risiko er den risiko for tab, der knytter sig til specifikke forhold hos udstede- ren af værdipapiret i modsætning til den risiko på værdip apirer, der knytter sig til udsving i generelle mar- kedsforhold. Endvidere indføres nye bestemmelser om kapitaldækning af investeringsforeningsbeviser, kreditderivater i handelsbeholdningen og om kapitaldækning af leveringsrisiko. Leveringsrisiko er risiko  en for tab som følge af, at instituttet ikke modtager betaling for værdipapirer, der er leveret, men endnu ikke betalt, eller tab som følge af at instituttet ikke får leveret værdipapirer, der er betalt, men endnu ikke leveret. Endelig er bestemmelserne om interne modeller (Value at Risk modeller) udvidet med hensyn til reglerne for beregning af specifik risiko. 4. Indhold Gennemførelsen af de to direktiver nødvendiggør ændringer i kapitel 8, 10 og 12 i lov om finansiel vir k- somhed. Der foreslås en tydeligg ørelse og videreudvikling af institutternes pligt til at tage effektive risikostyring s- systemer i anvendelse i forhold til de gældende regler om kravene til institutternes interne kontrolprocedurer og forretningsgange for væsentlige aktivitetsområder. Denne    tydeliggørelse og udvikling har også relation til institutternes opgørelse og indberetning til Finanstilsynet af de elementer, der indgår i institutternes solven  s- krav. Der foreslås også indført skærpede krav til institutternes interne procedurer til risi komåling og  -styring, så- ledes  at  institutterne  ved  vurderingen  af  den  nødvendige  størrelse  af  basiskapitalen  ikke  blot  skal  vurdere nuværende risici  , men også tage fremtidige risici i betragtning. Disse vurderinger skal indgå i bestyrelsen og direktionens opgørelse af det individuelle solvensbehov. I forhold til de gældende regler om opgørelse af basiskapitalen foreslås en række mindre tilpasninger. Ti l- pasningerne vil hovedsageligt påvirke basiskapitalen i institutter, der anvender interne metoder til opgør  else af risiciene, og institutter der i kapitalgrundlaget anvender supplerende kapital (bl.a. lånt kapital) . Endvidere ændres den måde, hvorpå nogle fradrag for bl.a. kapitalandele i kredit- og finansieringsinstitut- ter indgår i basiskapitalen. Der foreslås   som noget nyt indført operationelle risici som en risikovægtet post, der indgår i solvenskravet for det enkelte institut, hvorfor den gældende bemyndigelse for Finanstilsynet til at fastsætte regler for opgørelse af de risikovægtede poster f oreslås udvide t. Der foreslås også indført en mulighed for institutterne til at ansøge om Finanstilsynets tilladelse til at a n- vende forskellige interne metoder til opgørelse af de risikovægtede poster, der indgår i solvenskravet, lig e- som der foreslås indført  en  bemyndig  else for Finanstilsynet til  at fastsætte nærmere regler for sådanne a n- søgninger. I forhold til de gældende regler for opgørelse af solvenskrav på koncernniveau, den såkaldte konsolidering, foreslås indført, at der i visse tilfælde desuden skal foretages e n samlet opgørelse mellem en dattervirkso m- hed og dennes dattervirksomhed i et tredjeland. 5. Øvrige ændringer Efter at der som følge af en ændring af lov om værdipapirhandel m.v., jf. lov nr. 604 af 24. juni 2005, er blevet  etableret  en alternativ  markedsplads,  foreslås det, at  der for alternative markedspladser  opkræves et

årligt grundgebyr i afgift til Finanstilsynet, som dette er tilfældet for de øvrige virksomheder, der er under Finanstilsynets tilsyn. Desuden foreslås der en ændring af lov om gevinstop   sparing som følge af, at Postgiro er blevet nedlagt. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget indebærer en mere detaljeret regulering af reglerne om kapitaldækning for penge - og realkre- ditinstitutter,  fondsmægler  -  og  investeringsforvaltningsselskaber.  Desuden  medfører  lovfor slaget  på  nogle områder ny regulering. Lovforslaget vil derfor medføre behov for øgede ressourcer i Finanstilsynet til ko   n- trol og håndhævelse af de nye regler. Det skønnes, at en gennemførelse af lov  forslaget vil medføre behov for 5 årsværk fra og med 2005. Generelt vil der skulle udarbejdes et meget omfattende regelsæt, der løbende skal vedligeholdes og forto   l- kes, bl.a. på baggrund af fortolkninger fra Kommissionen og anbefalinger fra CEBS samt udvik lingen i andre lande. Herudover indebærer lovforslaget  bl.a.  nye retningslinier for kapitaldækning af kreditrisici, hvor institu t- terne kan tage hensyn til eksterne kreditvurderinger eller rating af kundernes soliditet. Endvidere åbner fo r- slaget mulighed for, at institutterne kan anvende egne interne vurderinger af kundernes kreditværdighed ved fastsættelse af solvenskrav i relation til udlån mv. Det forventes, at Finanstilsynet skal anvende 2 årsværk til den nye opgave med at give tilladelse til, at i   n- stitutterne  kan  anvende  interne  kreditmetoder  til  kapitaldækningsformål  og  løbende  føre  tilsyn  med  deres anvendelse.    Anvendelse  af  interne  metoder  til  kapitaldækningsformål  vil  være  forbundet  med  omfattende minimumskrav til de metoder, som institutterne anvender, herunder metodernes datagrundlag, dokumentati- on og tests. Finanstilsynet forventes også at anvende 1 årsværk til at kontrollere og håndhæve de nye krav til institu t- terne  om  kapitaldækning  af  operationelle  risici.  Ved  operationelle  risici  forstås  risic   i  for  tab  som  følge  af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusiv e retlige risici. Operationelle risici har ikke tidligere været underlagt et særskilt so  lvenskrav. Som følge af ændringerne i de to direktivet indebærer lovforslaget krav om en udbygning af tilsynsproce s- sen,  hvor  Finanstilsynet  skal  foretage  en  vurdering  af  det  enkelte  instituts  kapitalbehov  med  henblik  på  at fastsætte øgede kapitalkrav, hvi   s instituttets risici kræver det. Dette vil medføre et øget ressourcebehov på 2 årsværk. Lovforslaget har været sendt til Erhvervs  - og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges    et af Økonomi  - og Erhvervsministeriets virk- somhedspaneler. 7. Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Samlet set forventes lovforslaget at få  ikke ubetydelige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget vil resultere i en forbedret risikostyring i penge- og realkreditinstitutter, fondsmægler  - og inve- steringsforvaltningsselskaber  og  medføre  et  større  fokus  på  forholdet  mellem  kapitalanvende   lse  og  risiko i den finansielle sektor og dermed en mere effektiv udnyttelse af kapitalen i den finansielle sektor og i sam- fundet som helhed. Beregninger  foretaget  på  foranledning  af  Kommissionen  indikerer,  at  gennemførelsen  af  direktiverne  vil medføre  et  gennemsnitligt  fald  i  solvenskravene til  penge -  og  realkreditinstitutterne  i  EU-landene på  ca.  7 pct. Påvirkningen for fondsmægler   - og investeringsforvaltningsselskaber vil være beskeden. Det forventes, at de institutter, der først og fremmest får væsentlige fald i solvenskravene, er dem, der a n- vender de interne ratingbaserede metoder på  kreditrisikoområdet.

Forslaget  vil  have  administrative  konsekvenser  for  erhvervslivet.  De  administrative  omkostninger  vil  af- hænge af, om og i hvilket omfang og tempo det enkelte institut vælger at gå over til de mere omfattende k a- pitalkravsmetoder. For store institutter, som i vidt omfang må forventes at anvende de avancerede metoder inden for de nye regler, vil det være forbundet med store omkostninger at indrette sig herpå. For disse inst   i- tutter vil de økonomiske fordele ved at overgå til de nye regler v  ære tilsvarende store i form af lavere so  l- venskrav. For de mindre institutter vil både omkostningerne og fordelene ved de nye regler være mindre.   For  alternative markedspladser  vil  lovforslaget have erhvervsøkonomiske  konsekvenser i form af økon  o- misk bidrag til Finanstilsynet. Bidraget, der udgør  et grundbeløb i afgift på 12.000 kr. pr. selskab optaget til handel ultimo det foregående år, skal anvendes til Finanstilsynets generelle tilsyn med markedspladserne. 8. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 9. Administrative konsekvenser for borgerne. Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. 10. Forholdet til EU-retten Lovforslaget  indeholder  bestemmelser,  der  gennemfører  dele  af  Europa -Parlamentets  og  Rådets  direktiv xx/2006/EF  af…..    2006  om  ……omarbejdning  af  Europa -Parlamentets  og  Rådets  direktiv  2000/12/EF  af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og Europa -Parlamentets og Rådets  direktiv  xx/2006/EF   af……  2006  …..om omarbejdning  af  Europa-Parlamentets  og  Rådets  direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstituttets kapitalgrundlag. D  i- rektiverne er endnu ikke endelig vedtaget. 11. Høring Bemærkninger til lovfor  slagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. fodnoten Det foreslås i overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning nr. 134 af 2. december 2002 om not e- henvisninger i love og forskrifter, der gennemfører EU -retsakter m.v., at der i lovens EU-note tilfø jes hen- visning til de direktiver, der gennemføres ved lovforslaget. Til nr. § 1, stk. 2, § 75, stk. 3, § 127, § 135, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 5, § 141, § 144, stk. 1, § 170, stk. 1 og 2, § 170, stk. 3 og 4, § 173, stk. 1 og § 174, stk. 1, § 224, stk. 1, nr. 2, § 225, stk. 1, § 246, stk. 1 og 2. De forslåede ændringer er en konsekvens af de ændringer i lovens §§ 124 og 125, der foreslås i § 1 nr. x og x. Til nr. § 71, stk. 1 I nr. 1, 2 og 5 foreslås indsat den ordlyd , som anvendes i direktivet. Der er alene tale om en tydeliggørelse af, hvad der allerede er gældende i bestemmelsen. Nr. 1 vedrørende effektive former for virksomhedsstyring har den betydning, at de øvrige punkter  i bestemmelsen skal være opfyldt  , for at virksomheden kan have en effektiv form for virksomhedsstyring. Det vil sige, at effektive former for virksomhedsstyring indebærer en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling og effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge o g rapportere om de risici, virksomhederne er eller kan blive udsat  for,  samt  hensigtsmæssige  interne  kontrolmekanismer,  herunder  en  god  administrativ  og  regnskab  s- mæssig  pra  ksis  og  fyldestgørende  interne  kontrolprocedurer.  Nr.  2  og  5  indebærer,  at  virksomhe   den  skal sikre sig, at organisationens opbygning indrettes således, at der er klart definerede ansvars - og arbejdsområ-

der, således at udførelse af opgaver adskilles fra kontrollen af samme. Ligeledes   skal virksomheden sikre, at der sker en rapportering til et højere ledelsesniveau  af de risici, som virksomheden påt ager sig, samt at der sikres en løbende overvågning   af virksomhedens forretningsområder. Der foreslås et nyt  nr. 7, der gennemfører artikel 22 i det reviderede direktiv 2000/12. Kravet om at min d- ske risikoen for interessekonflikter fremgår af bilag V til det reviderede direktiv 2000/12. Nr. 7 indfører som noget nyt, at virksomheden skal have effektive administrative ordninger for at mindske risikoen  for  interessekonflikter.  Bestemmelsen  medfører  et   krav  om  funktionsadskillelse  og  indebærer,  at virksomheden skal organisere sig således, at forskellige funktioner og arbejdsopgaver adskilles ved passende foranstaltninger, særligt med henblik på at beskytte kunderne. Bestemmelsen skal bl.a. være med til at sikre, at ingen kunder forfordeles i forhold til hinanden. Ligeledes skal sikres, at der i videst muligt omfang ikke er interessekonflikter mellem de ansatte og virksomhedens interesser og kundernes interesser. Herudover skal sikres, at indskydernes interesser ikke tilsidesættes på bekostning af aktionærer nes interesser. De omhandlede former, procedurer og mekanismer skal omfatte hele virksomheden og være proportionale med arten, omfanget og kompleksitetsgraden af virksomhedens aktiviteter. Der skal også  tages hensyn til de tekniske kriterier, der er fastsat i direktivets bilag V. For forsikringsselskaber vil disse kriterier kun i begræ  n- set omfang have betydning. Den foreslåede nr. 7 skal ligesom den øvrige del af bestemmelsen gælde for alle finansielle virksomheder. Dette  skyldes,  at  §  71  generelt  gælder  for  alle  finansielle  virksomheder, og  at  det  ikke  anses  for  hensigt  s- mæssigt at lade visse dele af bestemmelsen alene gælde for enkelte virksomhedstyper. Der  er  i  direktivet  ikke  noget  eksplicit  krav  om,  at  de  enkelte  virksomheder  skal  have  skriftlige  forret- ningsgange.  Det  er  valgt  at  opretholde  dette  krav  i  bestemmelsen,  da  skriftlige  forretningsgange  bl.a.  kan medvirke til at sikre, at de  af ledelsen  vedtagne retningslinier kommer til medarbejdernes kundskab og bi- drager til at give medarbejderne et godt beslutningsgrundlag. Endelig bidrager skriftlige forretningsgange til at ensrette sagsbehandlingen i den enkelte virksomhed. Nr. 3, 4, 6, 8 og 9 svarer til de gældende nr. 1, 2, 5, 3 og 4. Til nr. § 124 Det foreslåede  stk. 1 gennemfører artikel 123 i det reviderede direktiv 2000/12. Det foreslås, at pengeinst  i- tuttets og realkreditinstituttets bestyrelse og direktion er forpligtet til at sikre, at det pågældende institut har en tilstrækkelig basiskapital og   råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring. Dette er nø   d- vendigt for løbende at kunne vurdere og opretholde en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til  at  dække  instituttets risici.  Ved opgørelsen  af  en tils   trækkelig  basiskapital  skal  instituttet  ikke alene se på nuværende risici men også på fremtidige risici, samt muligheder for at fremskaffe kapital . Der er tale om en forpligtelse, som er pålagt bestyrelsen og direktionen i instituttet. De overvejelser, som bestyrelsen og direktionen skal gøre sig i denne henseende, skal udmønte sig i et individuelt solvensbehov, jf. stk. 4. Ved vurderingen af instituttets tilstrækkelige basiskapital skal bestyrelsen og direktionen alene tage hensyn til instituttets individuelle risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som instituttet driver sine forretni  n- ger  under. Det er ikke i  sig  selv  afgørende, hvor store risici instituttet har i forhold til andre institutter. Et institut kan således ikke undlade at afdække betydelige    risici med kapital, fordi andre institutter har tilsva- rende risici. Kravet om, at institutterne skal have en tilstrækkelig basiskapital, er et af fundamenterne i direktivet. I d  i- rektivet opdeles institutternes  risici  i  kreditrisici, markedsrisici og operationelle risici. Herudover  stiller di- rektivet krav om, at institutterne skal have interne procedurer til risikostyring. Interne procedurer til risiko- styring indebærer en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og entydig ansvarsfo  r- deling. Dertil kommer effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, institutterne er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige kontrolmekanismer, herunder en god admin  i- strativ og regnskabsmæssig praksis og fy  ldestgørende interne kontrolprocedurer. Det er alle forhold, der også

indgår i den generelle bestemmelse i lovens § 71 om de forretningsgange, som det enkelte institut som m i- nimum skal have. I bestyrelsen og direktionens overvejelser skal også indgå de øv   rige risici, der indgår som elementer i kr a- vet til basiskapitalen. Det drejer sig om koncentrationsrisici, likviditetsrisici, afviklingsrisici, renterisici uden for handelsbeholdningen, risici i forbindelse med pengeoverførsler, omdømmerisici og strategisk  e risici. Ved omdømmerisici forstås risikoen for tab af indtjening og kapital som følge af dårlig t omdømme af virksomh e- den blandt kunder, investorer, leverandører og offentlige myndigheder. Direktivet angiver regler for, hvorledes institutterne skal opgøre  henholdsvis kreditrisici, markedsrisici og operationelle risici. Anvender det enkelte institut f.eks. en intern metode til rating af de kunder, som institut- tet har udlån til, kan der ved opgørelsen af de kreditrisici, der er knyttet til kunderne, ske en u  ndervurdering af risikoen, hvis den pågældende rating er baseret på en kort tidshorisont. Et sådant forhold skal instituttet tage højde for ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital.    Derudover kan der være restrisici, som ikke er dækket af metoden  . Ved restrisici forstås risici for tab som følge af, at sikkerheder og andre former for afdækning viser sig at være mindre effektive end forve ntet. De forskellige forretningsmæssige risici, som instituttet er følsom overfor, skal ligeledes indgå i overvej el- serne. Det kan være en høj risikokoncentration som følge af f.eks. mange store engagementer eller som følge af, at der er en høj grad af geografisk eller branchemæssig koncentration af engagementerne. Der  kan  være  andre  krav  i  loven,  som  kan  have  indvirk  ning  på bestyrelsen og  direktionens  vurdering  af den tilstrækkelige basiskapital. Et eksempel er § 145, hvorefter instituttets største engagement maksimalt må udgøre 25 pct. af basiskapitalen. Her må bestyrelsen og direktionen vurdere, hvilken indvirkning   de største engagementer  har  på  solvensbehovet.   Såfremt  instituttet  har  kapitalandele i  andre  virksomheder, jf.  §  146, skal en sådan beholdning  ligeledes indgå i overvejelserne. Har instituttet fast ejendom samt kapitalandele i ejendomsselskaber,  skal  §  147  ligeledes  indgå  i  overvejelserne,  hvis  instituttet  ønsker  at  opretholde  denne eksponering. Hvorvidt andre lovkrav skal være afgørende for bestyrelsen og direktionens vurdering af størrelsen af den tilstrækkelige basiskapital vil bero på en konkret vurderi   ng af, om der er tale om en investering, som institut- tet ønsker at beholde, og om instituttet er i stand til at afhænde investeringen. F.eks. vil et pengeinstituts e   n- gagement  med  et  andet  kreditinstitut  normalt  ikke  påvirke  solvensbehovet,  da  det  vil  være     problemfrit  at flytte engagementet. Som anført ovenfor skal overvejelserne omkring en tilstrækkelig basiskapital være fremadrettede. Det b e- tyder, at ændringer i instituttets strategi, forretningsplaner, samfundsmæssige forhold og andre forhold, der kan på virke de forudsætninger og metoder, der   hidtil er indgået i overvejelserne, skal give anledning til nye overvejelser om den tilstrækkelige basiskapital, og dermed også solvensbehovet, jf. stk. 4. Der skal foret   ages en revurdering i alle tilfælde, hvor der   sker større ændringer i forrentningsomfang eller forretningsomr   å der. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis instituttet bevæger sig ind på nye geografiske områder eller på anden måde ændrer sine risici. En tilstrækkelig basiskapital skal ikke alene ses på bag   grund af de risici, som instituttet er følsom overfor. Der skal tillige indgå en vurdering af den kapital, som instituttet har til rådighed, uanset om det er egenkap  i- tal eller lånt kapital (hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital). Ved lånt kapital sk   al der ved vurderingen ligeledes indgå overvejelser om løbetiden herpå. Ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital er der i vid udstrækning metodefrihed. Bestyrelsen og di- rektionen kan tage udgangspunkt i mere eller mindre avancerede metoder.  Der stilles dog ikke krav om, at opgørelsen skal foretages ved hjælp af avancerede økonomiske metoder. Det forventes dog, at metoderne er forholdsmæssigt mere  avancerede i  større institutter end i mindre. Det gælder særligt for de institutter, der ønsker at anve nde interne metoder ved opgørelse af de risikovægtede poster. Metoderne kan tage udgang   s- punkt i minimumskravet på 8 pct., hvor bestyrelse og direktion tager stilling til, hvilke risici der hermed er dækket, før de tager stilling til eventuelle reguleringer   . Andre metoder om økonomisk kapital, der f.eks. b a- serer  sig  på  en  matematisk/statistisk  behandling  af  tabserfaringer, tager  udgangspunkt  i  den  kapital,  der  er nødvendig for at kunne klare uforudsete tab inden for en tidshorisont på typisk 1 år.

Alle direktivets krav, som beskrevet ovenfor, skal instituttets bestyrelse og direktion overveje for at sikre, at basiskapitalen til enhver tid er tilstrækkelig til dækning af selskabets risici. Direktivets artikel 123 anvender betegnelsen »intern kapital«. Det er imidlertid valgt at bruge begrebet ba- siskapital også ved gennemførelsen af artikel 123 for derved at sikre konsistens til bestemmelsen om opg  ø- relse af solvensbehov, da  solvensbehovet opgøres som basiskapitalen i forhold til de risikovægtede poster. Det er derudover lagt til grund, at såfremt basiskapitalen er tilstrækkelig, vil den interne kapital også anses for at være tilstrækkelig. Hertil kommer, at intern kapital ikke er defineret i direktivet, og for ikke at skabe uklarhed mellem begreberne, foreslås d et at anvende basiskapital. Stk. 2 og 3 er en videreførelse af de gældende stk. 1 og 2. Stk. 4 gennemfører artikel 123 i det reviderede direktiv 2000/12. Institutterne er allerede i dag forpligtet til at opgøre deres individuelle solvensbehov. Det er va lgt at vide- reføre begrebet solvensbehov i loven, da der i vid udstrækning er tale om videreførelse af den gældende b e- stemmelse.  Det  er  i  bestemmelsen  fastsat,  at  solvensbehovet  ikke  kan  være  mindre  end  solvenskravet  og minimumskapitalkravet. Kravet om, at solvensbehovet ikke kan være  mindre end minimumskapitalkravet i stk. 2, nr. 2, medfører, at minimumskapitalkravet skal omregnes til et procentbeløb. Der vil dog ved indb  e- retning af solvensbehovet  til  Finanstilsynet også blive stillet krav om indberetning a f solvensbehovet uden hensyntagen til disse krav. Det er i stk. 1 foreslået, at instituttets bestyrelse og direktion skal gøre sig en række overvejelser med he n- blik på at sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital. Det er disse overvejelser, d   er skal danne grund- lag for opgørelsen af instituttets solvensbehov. Dette præciseres ved, at der i bestemmelsen i stk. 4 er indsat en henvisning til stk. 1. Stk. 5 er en videreførelse af det gældende stk. 4 og giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte et indivi- duelt solvenskrav til penge- og realkreditinstitutter. Bestemmelsen gennemfører artikel 136, stk. 1, litra a, i det  reviderede  direktiv  2000/12.  Det  fremgår  heraf,  at  bestemmelsen  alene  kan  finde  anvendelse ,  hvis Finanstilsynet vurderer, at den af instituttet vurderede basiskapital ikke er tilstrækkelig. Stk. 6 er ny og gennemfører artikel 136, stk. 1, litra c, i det reviderede direktiv 2000/12. Forslaget giver F i- nanstilsynet mulighed for at pålægge instituttet at foretage nedskrivninger af    dets aktiver til brug for opgøre l- sen af basiskapitalen. En sådan nedskrivning skal indgå i de indberetninger, der foretages til Finan  stilsynet. Derimod  påvirker  nedskrivningen  ikke  instituttets  offentliggjorte regnskab.  Som  eksempel  på  nedskrivni  n- ger, der vil kunne foretages, kan nævnes nedskrivninger af udlån med risiko, hvor betingelserne for at foret   a- ge nedskrivning efter regnskabsreglerne ikke er til stede. Bestemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde  , hvor Finanstilsynet ville kunne pålægge et individuel   t sol- venskrav  på  grund  af  forhøjet  risiko  på  de  pågældende  aktiver.  Bestemmelsen  om  nedskrivning  af  aktiver kan således anvendes som et alternativ til bestemmelsen om individuelle solvenskrav, dvs. at Finanstilsynet kan kræve nedskrivning af aktiver frem f  or at fastsætte et individuelt solvenskrav. Bestemmelsen kan dog anvendes, uanset at tilsynet har pålagt et institut et højere individuelt solvenskrav. Bestemmelserne om henholdsvis fastsættelse af individuelt solvens  krav og nedskrivning af aktiver kan dog ikke  anvendes  i  forbindelse  med  de  samme  forhold.  Har  Finanstilsynet  således  pålagt  et  institut  et  højere individuelt solvenskrav på baggrund af svage engagementer, kan tilsynet ikke samtidig forlange en nedskri v- ning af de pågældende  engagementer,  der ikk   e begrundes i regnskabsreglerne.  Men  Finanstilsynet kan på- lægge et individuelt solvenskrav som følge af andre forhold. Finanstilsynet  skal  i  hvert  enkelt  tilfælde  ,  hvor  bestemmelsen  anvendes,  konkret  identificere  de  aktiver, som nedskrivningen foretages  på . Dette betyder derfor  også, at såfremt årsagen til den foretagne nedskri   v- ning ikke længere er til stede  , tilbageføres den pågældende nedskrivning af det konkrete aktiv. Der er ikke i forslaget stillet krav om offentliggørelse. Det følger dog af   § 129 i bekendtgørelse om fina n- sielle  rapporter  for  kreditinstitutter  og  fondsmæglerselskaber  m.fl.,  at  virksomhederne  ved  regnskabsårets udgang skal specificere en eventuel forskel mellem basiskapitalen og egenkapitalen. Forslagets stk. 7 og 8 er en videreførelse af de gældende stk. 5 og 6.

Til nr. § 125 Forslagets stk. 1 gennemfører artikel 34 i det reviderede direktiv 93/6 og svarer til forslaget til ændringen af lovens § 124, stk. 1, jf. § 1, nr. xx. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Forslagene til stk. 2-5 svarer til de gældende stk. 1  -4 med de konsekvensændringer, som den øvrige del af forslaget nødvendiggør. Forslaget til stk. 6 gennemfører artikel 20, stk. 2, i det reviderede direktiv 93/6. Fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at udføre forretninger for egen regning eller stille afsætningsgarantier, kan undlade at beregne de risikovægtede poster for operationel risiko og kan fortsætte som hidtil med at beregne solven s- kravet  ud  fra  de  risikovægtede  poster  for  kreditrisici,  ak  tierisici,  renterisici,  valutarisici,  råvarerisici  m.v. Investeringsforvaltningsselskaber skal ikke medregne de risikovægtede poster for operationel risiko i deres risikovægtede poster,  da  disse  selskabers operationelle risici generelt skønnes at være afdæ kket af kravet i stk. 5.     Forslagene til stk. 7 og 8 er en videreførelse af de gældende stk. 5 og 6 med de konsekvensændringer, som den øvrige del af forslaget nødvendiggør. Stk. 9 svarer til forslaget i § 124, stk. 6, jf. § 1, nr. xx. Der henvises til bemærkningerne til denne beste  m- melse. Til nr. § 129, stk. 1, nr. 7, og stk. 2 Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 135, stk. 3  ,jf.   § 1, nr. xx. Til nr. § 129, stk. 5 Den  foreslåede  bestemmelse  gennem fører  artikel  57,  sidste  pkt. ,  i  det  reviderede  direktiv  2000/12.  Be- stemmelsen vedrører institutter, der har foretaget en securitisation af udlån. En securitisation er en transaktion eller ordning, hvorved risikoen på et engagement eller typisk en pulje af engagementer omstruktureres i trancher. Trancherne er karakteriseret ved, at tab på det underliggende eng a- gement  eller  pulje  af  engagementer  fordeles  på  trancherne,  således  at  det  første  tab,  op  til  et  givet  maks   i- mum, oppebæres af indehaveren af den første tranche, og de efterfølgende tab bæres af de efterfølgende tra n- cher  i  stigende  orden.  Definitionen  af  en  securitisation  omfatter  også  garantier  med  en  delvis  afdækning  i form af en selvrisiko, hvor garantien først udløses, når tabet på de garanterede udlån overstiger selvrisikoen. Ofte  involverer  en  securitisation-transaktion,  at  risikoen  på  engagementet  eller  puljen  af  engagementer overføres til en anden juridisk enhed med det særlige formål at udstede værdipapirer opdelt i trancher med sikkerhed i de underliggende engagementer. De udstedte værd  ipapirer har samlet samme kreditrisiko som de underliggende engagementer, men opdeles i trancher med stigende kreditrisiko. Mellemværender med en securitisation kan dels bestå af positioner i de værdipapirer, der udstedes som led i  en  securitisation,  dels  af  kreditunderstøttende  foranstaltninger  over  for  den  særlige  juridiske  enhed,  der udsteder  værdipapirerne,  herunder  for  eksempel  i  form  af  garantier,  likviditetsfaciliteter  eller  positioner  i særligt risikofyldte trancher, der er etableret med henblik på    at dække de første tab i de underliggende eng   a- gementer. Sådanne trancher omfatter også en selvrisiko på en garanti. Bestemmelsen indebærer, at nettoindtægter, der hidrører fra kapitalisering af fremtidige betalingsstrømme fra de aktiver, der indgår i secur itisation-transaktionen, og som medfører en forbedring af kreditkvaliteten af instituttets  mellemværender  med  securitisation  -transaktionen,  ikke  kan  medregnes  i  de  overførte  overskud eller i reserver, der indgår i opgørelsen af kernekapitalen. Sådanne nett   oindtægter kan først medtages i ke   r- nekapitalen, når den pågældende securitisation afvikles, eller instituttets mellemværende ophører. Behandlingen af securitisation-transaktioner i relation til solvensberegningen er et nyt element i det revide- rede direktiv 2000/12. De nærmere regler herfor foreslås fastsat af Finanstilsynet i medfør af § 143, stk. 1. Artikel 57, litra r, og artikel 66, stk. 2, i det reviderede direktiv 2000/12 giver to alternative muligheder for behandling af visse mellemværender med en s  ecuritisation med høj risiko, herunder også selvrisiko på gara   n-

tier. Enten kan de fratrækkes i basiskapitalen, eller også kan de pågældende engagementer risikovægtes med 1250 pct. Kapitalbelastningen ved de to alternative metoder er stort set identisk. Det foreslås at indføre m  e- toden, hvorefter securitisation-positioner med  meget  høj risiko  indgår i opgørelsen af risikovægtede poster med en vægtning på 1250 pct. i regelsættet om opgørelse af risikovægtede poster, jf. § 143, stk. 1, nr. 1. Til nr. 3 x § 130 De foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringen i § 131, jf. forslagets § 1, nr. xx Til nr. § 131 Stk. 1 er en videreførelse af den gældende bestemmelse, idet den gældende stk. 1, nr. 4, dog foreslås flyttet til nr. 1 i den foreslåede nye affattelse  af stk. 2. Opbygningen af bestemmelsen forslås ændret, således at de fradrag, der skal foretages i de forskellige typer af finansiel virksomhed, fremover bliver delt op efter virk- somhedstype. Dette er gjort med henblik på at gøre bestemmelsen mere overskue  lig. I det foreslåede  stk.  2 er  opregnet de fradrag,  som alene penge- og realkreditinstitutter, fondsmægler  - og investeringsforvaltningsselskaber skal foretage ved opgørelsen af kernekapitalen.  Nr. 1 er en viderefø relse af den  gældende  bestemmelse,  mens    nr.  2  er  en  gennemførelse  af  artikel  66,  stk.  2,  i  det  revid erede  direktiv 2000/12.  Institutterne  har  tidligere  skullet  foretage  fradrag  i  basiskapitalen  for  kapitalandele  i  henholdsvis forsikringsselskaber og kredit- og finansieringsinstitutter. Med gennemførelsen af direktivbeste mmelsen skal halvdelen af disse fradrag fremover foretages i kernekapitalen, og den resterende halvdel skal fortsat fradra- ges i basiskapitalen, jf. forslaget til ændringen af § 139, § 1, nr. xx. For de institutter, som har supplere  nde kapital henholdsvis hybrid kernekapital, får ændringen dog ikke nogen betydning for   , hvor stor en andel den supplerende  kapital  henholdsvis  hybride  kernekapital  må  være  ved  medregningen  til  basiskap   italen.  Dette skyldes, at disse fradrag først skal for etages efter, at grænserne i henholdsvis § 129, stk. 1, nr. 7 og stk. 2  , og § 135, stk. 3, er  opgjort, jf. også  bemærkningerne til disse bestemmelser. Vedrørende den for eslåede  nr. 3 henvises der til bemærkningerne til § 139, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr  . xx. De  foreslåede  bestemmelser  i   nr.  4  og  5  fremgår  i  dag  af  kapitaldækningsbekendtgørelsen,  men  foreslås flyttet til loven, så de optræder i sammenhæng med de øvrige regler, der regulerer opgørelsen af kernekapit a- len. I henhold til de regnskabsregler, der  gælder for kreditinstitutter og  fondsmæglerselskaber m.fl., skal si k- ringsinstrumenter, der er anskaffet med henblik på at sikre værdien af forventede fremtidige betalingsstrø m- me, måles til dagsværdi. Sikringen kan eksempelvis gå ud på at modvirke svingn inger i de pågældende bet   a- lingsstrømme, som skyldes valutakursændringer. Værdiændringen af sådanne sikringsinstrumenter, der kan være både positive og negative, indregnes ikke i resultatopgørelsen i første omgang, men overføres direkte til instituttets egenkapital. Værdiændringerne indregnes først i resultatopgørelsen på det (senere) tidspunkt, hvor de  pågældende  betalingsstrømme  samtidig  indgår  i  resultatopgørelsen.  Bestemmelsen  i  nr.  4  indebærer,  at den værdiændring af sikringsinstrumenterne, der i sikrin gsperioden er opført under egenkapitalen enten som et positivt eller et negativt beløb, ikke medregnes til instituttets kernekapital. Når et instituts forpligtelser måles i regnskabet til dagsværdi, vil værdien af forpligtelserne kunne svinge som følge af  ændringer i markedets vurdering af instituttets kreditværdighed. Dagsværdien af forpligtelserne vil eksempelvis falde, hvis det vurderes, at kreditrisikoen på instituttet er øget. Isoleret set vil en forringelse af kreditværdigheden derfor kunne betyde, at   instituttets egenkapital ændres. Det foreslåede nr. 5 har til fo   r- mål at neutralisere denne virkning af ændringer i instituttets egen kreditrisiko ved opgørelsen af kernekapit a- len. I det foreslåede  stk. 3 er det præciseret, at de reguleringer, der skal fo  retages efter stk. 2, nr. 4 og 5, kan væ- re positive eller negative, dvs. der kan være tale om henholdsvis et fradrag eller et tillæg til kernekapitalen. Stk. 4-8 er en videreførelse af de gældende stk. 2   -6 med de konsekvensændringer, som den øvrige del af forslaget nødvendiggør.

Til nr. § 135, stk. 1, nr. 4 Der henvises til bemærkningerne til § 139, stk. 1, nr. 4 og 5 og stk. 5, jf. forslagets § 1, nr. xx. Til nr. § 135, nyt stk. 2 Der henvises til bemærkningerne til § 139. Til § 135, stk. 2, der bliver stk. 3 Ændringen  i  bestemmelsen  gennemfører  det  reviderede  direktiv  2000/12 artikel  66,  stk.  1.  Ændringen medfører, at det fradrag, der skal foretages i kernekapitalen for kapitalandele i henholdsvis forsikringsselsk a- ber og kredit- og finansieringsinstitutter, jf. forslagets § 131. stk. 2, nr. 2 og 3, og værdireguleringer efter § 131, stk. 2, nr. 4 og 5, ikke får betydning for, hvor meget supplerende kapital henholdsvis hybrid kernekap i- tal der kan medregnes i basiskapitalen, da disse fradrag først skal beregn es, efter at opgørelsen efter nærv   æ- rende bestemmelse er foretaget. Til nr. § 137 og § 138 og § 140, stk. 1 De foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringen i § 135, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. xx. Til nr. § 139 Der er tale om en delvis videreførel se af den gældende bestemmelse. Der foreslås dog foretaget en mindre ændring af opbygningen af bestemmelsen, så der er en bedre sammenhæng mellem størrelsen af de fradrag, der skal foretages. De foreslåede ændringer i    stk. 1, nr. 1-3, indebærer, at det al  ene er halvdelen af beløbet, der skal fradrages ved opgørelsen af basiskapitalen, da den anden halvdel fradrages i kernekapitalen, jf. forslaget til § 131, stk. 2, nr. 2, jf. forslagets § 1, nr. xx. Dette er nyt i forhold til den gældende bestemmelse, hvor  efter der skal fore- tages fuldt fradrag. Nr. 1 er en videreførelse af den gældende nr. 1, mens nr. 2 og 3 svarer til de gældende nr. 3 og 4. Nr. 4 og 5 er nye og gennemfører artikel 57, litra q, i det reviderede direktiv 2000/12. Bestemmelserne o m- fatter institutter, der har opnået tilladelse fra Finanstilsynet til at beregne solvenskravet vedrørende kreditris  i- ci på grundlag af interne ratingbaserede metoder (IRB -metoder), jf. bemærkningerne til § 143, stk. 3, forsl  a- gets  §  1,  nr.  xx.  Udgangspunktet  for  opgør elsen  af  solvenskravet  efter  IRB-metoderne  er  en  opgørelse  af instituttets aktiver og forpligtelser uden regnskabsmæssige værdireguleringer og hensættelser. Solvenskravet tager sigte på at imødegå risiko for insolvens bl.a. som følge af uventede tab på in stituttets fordringer m.v. Forventede tab forudsættes i reglerne dels imødegået gennem fradrag for regnskabsmæssige værdireguleringer  og  hensættelser,  dels  gennem  instituttets  gebyrer  og  rentemarginaler  på  produkter,  hvor der er sandsynlighed for tab. I forslaget til ændringen af § 143, stk. 1, nr. 7, jf. forslagets § 1, nr. xx foreslås det, at Finanstilsynet fas   t- sætter nærmere regler for opgørelsen af forventede tab i henhold til IRB -metoderne. De regnskabsmæssige værdireguleringer og hensættelser vil der imod blive fastlagt på grundlag af regnskabsreglerne for kreditinst i- tutter og fondsmæglerselskaber  m.fl.  Bestemmelsen i nr. 4 tager sigte på at korrigere for forskelle mellem regnskabsreglernes værdireguleringer og hensættelser og opgørelsen af de forvente de tab i henhold til kapi- taldækningsreglerne ved beregningen af den del af solvenskravet, der skal dække kreditrisici. Hvis forskellen er negativ, dvs. at de forventede tab overstiger de regnskabsmæssige værdireguleringer og hensættelser, fradrages forskel  len i instituttets opgørelse af basiskapitalen. Beløbet fratrækkes med 50 pct. i kernekapitalen og 50 pct. i den supplerende kapital. Hvis forskellen er positiv, dvs. at de forventede tab er mindre end de regnskabsmæssige værdireguleringer og hensættelser  , tillægges det positive beløb den supplerende kapital, dog inden for et maksimum svarende til 0,6 pct. af den vægtede værdi af de poster, som er omfattet af beregningen. Denne overgrænse sikrer, at

tillægget til kapitalen aldrig  vil kunne overstige 7,5 pc  t. af basiskapitalen, da basiskapitalen som minimum skal udgøre 8 pct. af  alle de  risikovægtede poster (0,6 pct. svarer til 7,5 pct. af 8 pct.). Reglen om, at den positive forskel skal medtages i den supplerende kapital, fremgår af forslaget til § 135, stk . 1, nr. 4, og stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. xx. De interne ratingbaserede metoder (IRB-metoderne) indeholder flere alternative metoder til at opgøre so l- venskravet  til  kapitalandele  (aktier)  uden  for  handelsbeholdningen.  Finanstilsynet  fastsætter  regler  ne  for disse metoder efter § 143, stk. 1, nr. 1, og stk. 3. Institutter, der ved opgørelse af solvenskravet til kapitala n- dele uden for handelsbeholdningen enten anvender metoden baseret på  enkle risikovægte   (risikovægtmet  o- den)  eller  den  mere  avancerede  metode  baseret  på  beregning  af  risikoparametre  (PD/LGD -metoden),  skal korrigere  basiskapitalen  med  opgørelsen  af  det  forventede  tab  efter  disse  metoder.  Dette  beløb  fratrækkes ligeledes med 50 pct. i kernekapitalen og 50 pct. i den supplerende kapital i overensstemmelse med de gene- relle  principper  for  fradrag  i  kapitalen.  Institutter,  der  anvender  en  intern  model  (Value  at  Risk  model)  til opgørelse af de risikovægtede poster vedrørende kapitalandele uden for handelsbeholdningen, skal ikke ko r- rigere for det forventede tab, da disse modeller ikke omfatter en opgørelse af forventede tab. Anvendelse af interne  metoder  til  opgørelse  af  de  risikovægtede  poster  vedrørende  markedsrisici,  herunder  kapitalandele uden for handelsbeholdningen, kræver Finanstilsynets tillad  else i medfør af forslaget til § 143, stk. 3, jf. fo r- slagets § 1, nr. xx. Nr. 6 gennemfører direktivbestemmelserne om leveringsrisiko, jf. det reviderede direktiv 93/6, bilag II, a f- snit 2. Bestemmelsen vedrører tilgodehavender ved levering af henholdsvis  betaling for værdipapirer, valuta og råvarer. Hvis levering henholdsvis betaling ikke har fundet sted 5 dage efter det aftalte forfaldstidspunkt, fratrækkes tilgodehavendet  samt  en  eventuel positiv værdi af forretningen i kapitalen. Når tilgodehavendet efterfølgende afskrives, eller hvis betaling henholdsvis levering efterfølgende finder sted, tillægges basisk a- pitalen atter det tidligere fratrukne beløb. Stk. 2, nr. 1, svarer til den gældende stk. 1, nr. 2, mens der i   nr. 2 og 3 er foreslået en ændring af o   pgøre l- sen af den basiskapital, som grænserne skal beregnes ud fra. Basiskapitalen opgøres uden fradrag henhold   s- vis tillæg, der fremkommer ved opgørelse af forskellen mellem de forventede tab og de regnskabsmæssige nedskrivninger. Ændringen vil kun f   å betyd ning for penge- og realkreditinstitutter, der af Finanstilsynet har fået godkendt en intern metode til opgørelse af    de risikovægtede poster vedrørende kreditrisici   . Der er tale om en gennemførelse af det reviderede d irektiv 2000/12 artikel 66, stk. 2 a. Stk. 3 og 4 er en videreførelse af de gældende stk. 2 og 3 med de konsekvensændringer, som den øvrige del af forslaget nødvendiggør. Vedrørende forslaget til  stk. 5 henvises der til bemærkningerne til forslaget til stk. 1, nr. 4 og 5. I stk. 6 foreslås det , at såfremt instituttets supplerende kapital er mindre end det fradrag, der skal foretages efter stk. 1, skal den overskydende del fradrages i kernekapitalen. Stk. 7-9 er en videreførelse af de gældende stk. 4   -6 med de konsekvensændringer, som den øvrige     del af forslaget nødvendiggør. Til nr. § 142, stk. 1 Der er hovedsageligt tale om en videreførelse af indholdet i den gældende bestemmelse. Dog er der sket en tydeliggørelse af, at der sker en vægtning af posterne efter deres risiko. Endvidere pr   æ- ciseres  det,  at  materielle  aktiver  er  omfattet  af  de  risikovægtede  poster.  Materielle  aktiver  omfatter  bl.a. grunde og bygninger samt driftsmidler. Forslaget udvider definitionen af de risikovægtede poster til også at omfatte operationelle risici. For  så  vist  angår    operationelle  risici  gennemfører  forslaget  artikel  75,  litra  d,  i  det  reviderede  direktiv 2000/12 og artikel 20, stk. 1, i det reviderede direktiv 93/6, hvoraf det fremgår, at penge - og realkreditinsti- tutter, fondsmægler  - og  investeringsforvaltningsselskaber  som noget nyt skal afsætte kapital til dæ kning af operationelle risici forbundet med instituttets aktiviteter.

Ved operationelle risici forstås risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne pr o- cedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusiv retlige risici. Det reviderede direktiv 2000/12 og det reviderede direktiv 93/6 omfatter en række ændringer i opg ø- relsen  af  de  risikovægtede  poster  for  penge  -  og  realkreditinstitutter,  fondsmægler  -  og  investeringsforvalt- ningsselskaber. Disse ændringer vil blive gennemført i en bekendtgørelse. Opgørelsen af de risikovægtede poster i relation til operationelle risici kan ske på basis af tre metoder: en basismetode, en standardmetode og interne metoder. Ved basismetoden opgøres de operationelle risici som 15 pct. af nettorenteindtægter og gebyrer. I den mere risikofølsomme standardmetode anvendes forskellige risikovægte på forskellige forretningsområder. Anvendelse af standardmetoden kræver, at i nstituttet har etab- leret  systemer  til  måling  og  overvågning  af  operationelle  risici.  Anvendelse  af  interne  metoder  kræver  F    i- nanstilsynets tilladelse, jf. bemærkningerne til § 143, stk. 3, forslagets § 1, nr. xx. Til nr. § 143 Bestemmelsen  fastlægger  Finans  tilsynets  hjemmel  til  at  fastsætte  nærmere  regler  for  de  finansielle  vir k- somheders kapitalgrundlag og opgørelsen heraf. Nr. 1 svarer til det gældende nr. 1. I nr. 2 foreslås som noget nyt, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte regler for institut ternes opgøre l- se  af  solvensbehovet.  Reglerne  vil  blive  udarbejdet  i  overensstemmelse  med  retningslinier  udarbejdet  af CEBS og på baggrund af den gældende vejledning nr. 9377 af 30. juni 2005 om opgørelse af solvensbehov. Der vil som hidtil ikke blive stillet krav om anvendelse af specifikke metoder ved opgørelsen af solvensb e- hovet. Nr. 3-6 svarer til de gældende nr. 2  -5, idet der dog er foretaget ændringer i henvisningerne i bestemmelse  r- ne. Dette er en konsekvens af de foreslåede ændringer i §§ 124 og 125,    jf. forslagets § 1, nr. xx og xx. Den gældende bestemmelse i nr. 6 foreslås ophævet.  Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1383 af 20. d e- cember 2004 i forbindelse med indførelsen af regnskabsreglerne som følge af Europa  -Parlamentets og Rå- dets  forordning  nr.  1606/2002  af  19.  juli  2002  om  anvendelse  af  internationale  regnskabsstandarder.  Be- stemmelsen  skulle  finde  anvendelse  i  de  tilfælde,  hvor  Finanstilsynet  konstaterede  uhensigtsmæssigheder ved  indførelsen  af  de  ovennævnte  regler,  f.eks.  hvis  der  efter  regns   kabsreglerne  kan  medregnes  poster  til egenkapitalen, som ikke opfylder de eksisterende karakteristika i loven om opgørelse af basiskapitalen. Da de nødvendige tilpasninger ved  lovforslaget indføjes i loven, er der ikke længere brug for denne hjemmel, hvorfor den foreslås ophævet. I forslaget til nr. 7 gives der Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler for opgørelse af forskellen mellem  de  forventede  tab  og  de  regnskabsmæssige  værdireguleringer  og  hensættelser  i  overensstemmelse med bestemmelserne herom i det reviderede direktiv 2000/12, bilag VII, del 1, afsnit 27-34. Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede ændringer til § 139, stk. 1, nr. 4 og 5 og stk. 5, jf. forslagets § 1, nr. xx. Forslaget til nr. 8 gennemfører artiklerne 145 -149 om kreditinstitutters oplysningspligt i det reviderede di- rektiv  2000/12  og  artikel  39  i  det  reviderede  direktiv  93/6.  Bestemmelserne  stiller  krav  om,  at  det  enkelte institut  skal  offentliggøre  information  om  instituttets  kapitalforhold,  herunder  om  risikosty ring  m.v.  Be- stemmelsen giver Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for penge- og realkreditinstitut- ter,  fondsmægler  - og  investeringsforvaltningsselskabers  informationsforpligtigelser  vedrørende  kapitalfo r- holdene, således at markedsdel tagere bedre er i stand til at vurdere de finansielle virksomheders risikoprofi- ler, kapitalisering samt risikostyring. Reglerne vil have særlig betydning for    de institutter og selskaber, der benytter egne systemer og metoder til at beregne solvenskravet. De pågældende institutter skal offentliggøre information om organisationsstruktur, risikostyringssystemer, rapporteringsformer,  samt  om  hvordan  risikostyringen  er  organiseret.  Endvidere  skal  der  gives  detaljerede oplysninger om kapitalgrundlag og -struktur samt risikofølsomhed. Institutter, der benytter egne systemer og metoder,  skal  også  offentliggøre  information  om  opbygning  af  systemerne,  kreditvurderingsprocessen  og efterprøvning af systemer m.v.