Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme
Formålet med forslaget
Lovforslaget vil erstatte den gældende lov om forebyggende foranstal t-
ninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (hvidvasklo-
ven).
Fremsættelsen af lovforslaget skal sikre, at Danmark lever op til de krav ,
der stilles i 3. hvidvaskdirektiv, der indarbejder store dele af de anbefa-
linger, som Financial Action Task Force on Money Laundering (FATF)
har vedtaget i juni 2003.
Formålet med forslaget , der gennemfører 3. hvidvaskdirektiv, er at sikre,
at det til stadighed gøres sværere at hvidvaske penge og finansiere terr o-
risme.
Lovforslagets indhold
De væsentligste ændringer
i lovforslaget er, at lovens anvendelsesområde
udvides til at omfatte flere personer og virksomheder. Desuden skærpes
kravene til de af loven omfattede personer og virksomheder eksempelvis
ved, at der stilles øgede krav til kundekendskab over for politisk udsatte
personer samt krav om identificering af en virksomheds reelle ejere. End-
videre udvides underretningspligten ved mistanke om hvidvask eller ter-
rorfinansiering således , at der skal underrettes ved overtrædelser af alle
love og ikke bare straffeloven. Derimod skal der alene underrettes, når
overtrædelsen kan straffes med fæn
gsel i over et år.
Det overvejes at indføre et forbud mod, at forhandlere af genstande og
auktionsholdere kan modtage kontantbetalinger på 15.000 euro eller de r-
over. Hermed undtages de to persongrupper fra lovens anvendelsesområ-
de og de heraf følgende pligter. Forslaget har været sendt i hø ring, og på
baggrund af branchens bemærkninger skal der tages stilling til, om for-
buddet skal medtages i det endelige lovforslag.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget stiller øgede krav til de af loven omfattede personer og virk-
somheder, og det vil derfor medføre økonomiske og administrati ve byr-
der for disse samt økonomiske og administrative byrder for det offentl ige.
12. oktober 2005
Eksp.nr.
/CLU