1 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om VækstFo nden (Lovmæssige rammer for en ny kapita  lstærk venturefond) § 1 I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr.     549 af 1. juli 2002 som senere ændret ved § 31 i lov nr. 451 af 7. juni 2001 og § 12 i lov nr. 394 af 28. maj 2003 samt § 27 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, fore- tages følgende ændri   nger: 1. I §2, stk. 9,     indsættes efter   »finansieringsinstrumenterne«: ” og uddelegering af opg aver«. 2. § 3, stk. 3, affattes sål edes: »Stk. 3. Bestyrelsen træffer afgørelse om finansieringstilsagn på grundlag af indstilling fra fondens sekretar i- at. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for henlæggelse af visse afgørelser til sekretariatet eller til sel v- stændige enheder, der tillige kan modtage priva  te midler til forvaltning. Bestyrelsens afgørelser er end elige. « 3. I § 4, stk. 1, indsættes efter   »erhvervsfremmesystem«: »og varetagelse af opgaver med  forvaltning af fon- dens kapitalanbringelser i virksomheder og udviklingsselskaber« 4. I § 6 indsætte s som stk. 4: »Stk. 4. Kapitalanbringelse i virksomheder og udviklingsselskaber forvaltes efter principperne for den passi- ve kapital i stk. 1, når de pågældende virksomheder og udvikling sselskaber ikke længere anses for omfattet af  fondens erhvervsfremmende formål.  Indtægter fra  og  udgifter til  fondens     forvaltning  af  disse  kapitalan- bringelser  tilfalder  og  afholdes  af  fondens  midler.  Denne  forvaltning  kan  af  bestyrelsen  efter  forudgående godkendelse af økonomi - og erhvervsministeren henlægges til en selvstæ ndig enhed.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtide   nde.

2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Regeringen har med en serie nye initiativer sat iværksætteri og inn ovation højt på den pol  itiske dagsorden. Målet er, at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor der startes flest væks tvirksomheder. Samlet set må det forventes, at disse initiativer i de kommende år vil føre til, at v   æ  sentligt flere nye ideer skal testes for kommerciel holdbarhed og mange  siden hen finansieres i forbindelse med opstart af virksomhed og de senere vækstfaser. Det er en stor udfordring for et marked, der allerede i dag har betydelige va  nskeligheder ved at fremskaffe den nødvendige kompetente kapital til de v irksomheder, som bl.a. etableres med udgangs- punkt i innovationsmiljøerne og i uddannelses - og forskningsinstitutionerne. Sammenlignet  med  de  bedste  europæiske  lande  som    f.eks.  England  og  Sverige  er  det  danske  marked  for innovationsfinansiering  relativt  lille.  I  perioden  2001  til  2004  lå  det  genne msnitlige  investeringsniveau  på lidt under 0,2 pct. af BNP, mens det i Sverige lå på omkring 0,6 pct. af BNP. Der har dog i de senere år været en ganske kraftig vækst på det da   nske marked. I perioden fra starten af 90’erne og frem til i dag er markedet for innovationsfinansiering  mere  end tidoblet.  Det  er en  betydeligt  kraftigere  vækst  end i lande  som    f.eks. Tyskland, Finland og Irland. Den kraftige vækst har især fundet sted i de tidlige faser. Selv om det således  i de senere år er lykkedes at styrke tilgangen af kapital til de tidlige faser, er det samlede danske marked for innovationsfinansiering imidlertid endnu umodent sammenlignet med de førende  lande. I international  målestok  er  de  danske  fonde /selskaber inden  for innovationsfinansiering  relativt  små,  og   ofte fordeles investeringerne ud på  mange  virksomheder og i små portioner.    Den gennemsnitlige venturefonds- størrelse i Danmark er på ca. 340 mio. kr. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige fond  sstørrelse i  USA på 1  mia. kr. Sidste  år  modtog porteføljeselskaberne i danske venturefonde gennemsni   tligt ca. 6 mio. kr. i innovationsfinansiering. På europæisk niveau er kapitalindskuddene gennemsnitligt 3   -4 gange større. En konsekvens af de små finansieringsrunde r er, at nystartede  virksomheder med relativt korte mellemrum skal søge ny kapital på markedet. Dette er en meget ressourcekrævende proces, der kan tage alt fra 6 -24 må- neder. Det fører til et langsommere vækstforløb og i nogle tilfælde til, at det slet ikk e lykkes at skabe væ  k- sten, fordi ressourcerne og tiden i højere grad bruges på at rejse kapital frem for at udvikle virksomheden.   Da venturefinansierede  virksomheder  som  hovedregel  vil  være  aktører  på  det  glob ale  marked,  betyder  disse forskelle i finansieringsmuligheder og -vilkår  en konkurrencemæssig svækkelse af de danske virkso mheder. Selvom udviklingen af markedet for innovationsfinansiering i de tidlige faser har i de seneste år har været positiv, har udviklingen især været båret af det offentlige, h erunder ikke mindst af Vækstfonden. D  et offent- lige står  sål edes i dag for ca. to tredjedele af investeringerne i de tidlige faser. Denne meget store offentlige andel er næppe holdbar i længden. Dels fordi der ikke vil være tilstrækkelig kapital til rådighe d til at finan- siere de ideer og den viden, der udspringer af regeringens styrkede indsats inden for forskning, iværksætteri og innovation. Dels fordi det kan medvirke til, at private kompetencer ikke i tilstrækkelig grad opbygges  , og dermed hindres opbygningen af et privat og selvbærende marked  . Det  danske  marked  for  innovationsfinansiering  er  således   især  karakteriseret  ved  en  betydelig  mangel  på kapacitet til at bære teknologibaserede vækstvirksomheder frem til globale vinderpositioner. Der er således mangel  på  den  helt  afgørende  kobling  mellem  kapacitet  til  at  yde  ledelsesmæssig  sparring  og  styrke  vir k- somhedernes netværk på den ene side og tilstrækkelig med kapital til at kunne bære virksomhederne frem til

3 aftestning af markedsstrategien og ekspansion af virksomhedernes organisation til global skala på den anden side. Mange nystartede virksomheder sælges derfor også ganske tidligt til udenlandske firmaer og/eller kap   i- talfonde, som i nogle tilfælde flytter væksten og arbejdspladserne ud af Danmark. For at hjælpe markedet på vej    og udløse det vækstpotentiale, der ligger i et velfungerende marked for inn   o- vationsfinansiering, har regeringen med handlingsplanen for risikovillig kapital fra januar 2005 og senest i regeringsgrundlaget  "Nye  Mål"  fra  februar  2005   fremlagt  en  række  nye  initiativer,  der  skal  videreudvi  kle markedet for innovationsfinansiering på markedsmæssige vilkår og bane vejen for flere risikovillige invest e- ringer fra private og institutionelle investorer i Danmark. Målet er , at Danmark får  ét af Europas bedst funge- rende markeder for risikovillig kapital. Som  et  af  de  væsentligste  initiativer  vil  regeringen  i  sama  rbejde  med  pensionsinstitutter  og  andre  private investorer etablere en ny kapitalstærk venturefond, der kan sikre et løft i kompetencer   ne og investeringerne i de tidlige faser af det danske marked for innovationsfinansiering. Kapitalen tilvejebringes gennem et samar- bejde med pensionsinstitutter og private investorer gennem en delvis privatisering af Vækstfonden for de  r- med at skabe et samlet kapitalgrundlag på 3 -4 mia. kr. En forudsætning for at tilskynde p  ensionsinstitutter og andre private institutionelle investorer til at foretage investeringer i det danske marked  for innovationsfinansiering er, at det forventede afkast herved er konkur- rencedygtigt med alternative investeringsmuligheder i tilsvarende markeder i udlandet. Der er i Vækstfonden gennem de seneste 5 år inden for  sektorerne Life Science (bioteknologi og medikoteknik) og Tech (informa- tions-  og  telekommunikationsteknologi,  software,  hardware  og  materialeteknologi)  skabt  investeringsenhe- der, som har opbygget kompetencer, der gør det muligt for disse at tiltrække kapital fra private inv   estorer. Dette skyldes, at Vækstfonden siden strategiskiftet i 2001   – fondens produktportefølje  bl.a. blev omlagt til egenkapitalinvesteringer i såvel vækstvirksomheder som i venturefonde    – ltrække de specialiserede kompetencer, der er nødvendige for at identificere  og udvikle vækstvirksomheder med    et at- traktivt afkast. Det er netop denne kombination af investeringskompetencer og track record, som de private investorer efterspørger.   Vækstfonden har   således  de seneste 5 år  investeret 1,6 mia. kr. i mere end 120 virk- somheder og 11 udviklingsselskaber og har dermed været den me  st aktive ventureinvestor i Europa. Med de seneste 5 års investeringserfaring fra Vækstfonden som yderligere erfaringsbase vurderes disse inv   e- steringsenheder derfor i dag i stand til at sandsynliggøre over for de private investorer, at de kan skabe a f- kast, som er konkurrencedygtige med investeringsalternativerne i udlandet. Hvis private investorer imidlertid skal se Vækstfondens investeringsenheder som et attraktivt alternativ til   forvaltningsselskaber/venturefonde i udlandet, kræver det dog, at   der ikke kan opstå tvivl om , at kapitalforvaltningen vil ske på  samme vilkår, dvs. på  markedskonforme betingelser og ud fra afkastmæssige   hensyn alene. I modsat fald kan det ikke forventes, at investeringsenhederne kan tiltrække kapital fra private investorer.    Vækst  fondens investeringsenheder ud- skilles på den baggrund  i et privatejet forvaltningsselskab, som giver de investeringsansvarlige mulighed for at operere på markeds vilkår  og dermed konkurrencedygtige betingelser. Med lovforslaget tager regeringen endnu et vigtigt skridt i retning mod at skabe det bedst mulige klima for innovative virksomheder i Danmark og opfylde visionen om at skabe ét af Europas bedst fungerende marke- der for risikovillig kapital. Da det er forudsat, at hovedparten af kapitalen til den nye kapitalstærke ventur  e- fond  kommer  fra  private  investorer,  mens  Vækstfonden udgør   fundamentet  for  fonden,  kræver    det,  at  der foretages en række mindre justeringer i lov om Vækstfonden med henblik på  at skabe det  nødvendige   lov- mæssige   grundlag for etableringen af den nye venturefond.

4 Modellen for etablering af den nye venturefond Den nye venturefond vil  blive etableret ved at udskille Vækstfondens investeringsenheder inden for sekt  o- rerne Life Science og Tech i et privat forvaltningsselskab, der vil blive ejet af de investeringsansvarlige. For- valtningsselskabet  sigter  på  at  rejse  1  mia.  kr.  på  det  private  marked  til  nyinvesteringer  bl.a.  inden  for  de tidlige virksomhedsfaser i Life Science og Tech segmentet. Disse midler suppleres af et tilsvarende beløb fra Vækstfonden, således at den nye fond kan foretage nyinvesteringer på op til 2 mia. kr. Der arbejdes dog på at opnå et investeringstilsagn fra den Europæiske Investeringsfond (EIF), og såfremt dette opnås, vil Vækstfo n- dens kapitaltilførsel blive reduceret me d et beløb svarende til investeringstilsagnet fra EIF. Samtidig  med  udskillelsen  af  Vækstfondens  investering  senheder  indgås  en  forvaltningsaftale  med  det  nye forvaltningsselskab vedrørende Vækstfondens eksisterende port   efølje af direkte investeringer inde n for Life Science og Tech. Denne portefølje består af investeringer i en række selskaber, der ikke længere har behov for offentlig involvering som i de tidligere faser, og hvor Vækstfondens fortsa  tte engagement og investering derfor alene skal tilgodese hensynet til at opnå et betryggende afkast på investeringe  rne for Vækstfonden. Kapitaltilførslen fra Vækstfonden til nyinvesteringerne i den nye venturefond kan finde sted med udgang   s- punkt i den eksisterende lovgivning. Der skal dog i lov om Vækstfonden gi  ves hjemmel til, at fondens besty- relse efter økonomi - og erhvervsministerens godkendelse kan udskille forvaltningen af dele af Vækstfo  ndens aktiver til private enheder. Det drejer sig om eksisterende investeringer i virksomheder og udviklingsselska- ber, som ikke længere er omfattet af fondens erhvervsfremm  eformål, og hvor det afgørende er at sikre staten og Vækstfonden det bedst mulige afkast.    Det er således forvaltningen af Vækstfondens modne aktive kap   i- talanbringelser, der undergives en ekstern forvaltning, mens ejerskabet fortsat forbliver hos Vækstfo  nden.   Det bemærkes   i denne sammenhæng  , at der med lovforslaget  ikke tilsigtes ændringer i Vækstfondens formål eller aktiviteter. Med udskillelsen af investeringsenhederne og en række af Vækstfondens eksiste rende inve- steringer sker der imidlertid en klar opsplitning af Vækstfondens mere kommercielle aktiviteter og Vækstfo n- dens erhvervsfremmeindsats, som medfører,  at den fortsættende Vækstfond får mulighed for at  fokusere end- nu mere på udviklingen og fremvækst   en af nye vækstvirksomheder.   På den baggrund arbejder  Vækstfondens bestyrelse derfor på  en række konkrete forslag til, hvordan Vækstfonden fremover kan spille en endnu mere offensiv rolle i at udvikle flere vækstorienterede iværksættervirksomheder samt sty rke innovationen i eksiste- rende virksomheder, herunder bl.a. igennem en regionalisering af Vækstfonden   som sikrer, at fondens kompe- tencer og finansieringsprodukter som fx vækstkautioner og kom  -i-gang-lån kommer bredt ud i landet og fo r- ankres i samarbejde med lokale aktører . Tilbageløbet fra investeringerne i den nye venturefond og fra Væks   t- fondens øvrige inv esteringsaktiviteter vil blive anvendt  til styrkelse af denne indsats. Det bemærkes   i øvrigt , at Vækstfonden i 2004 ophørte med at a   nvende et stort ” F” i navnet på grund af, at dette gav anledning til stavemæssige forviklinger. I dette lovforslag staves Vækstfonden derfor med et lille ”f”. 2. Gældende ret 2.1. Vækstfondens etablering og strategi Vækstfonden blev etableret ved lov nr. 937 af 27. decem  ber 1991 om Dansk Erhvervsudviklingsfond. Fon- den  blev  formelt  etableret  den  19.  oktober  1992  ved  bekendtgørelse  nr.  844  af  16.  oktober  1992  med  en grundkapital på 2 mia. kr.  Formålet med   fondens etablering var bl.a. – anført i bemærkningerne til lo   v- forslag  nr.  L 80/1991 fremsat  den 30. oktober 1991  vedtaget den 20. december 1991 - at yde medfinansie- ring af især små og mellemstore virksomheders risikobetonede u   dviklingsprojekter med et teknologisk eller markedsmæ  ssigt sigte.

5 I takt  med de ændrede  b  ehov for finansiering  af  disse virksomheder er lov om  Dansk Erhvervsudviklings- fond, der i 1993 skiftede navn til Vækst  Fonden, ændret ved fø   lgende love: - lov nr. 257 af 6. maj 1993 om ændring af lov om Dansk Erhvervsudviklingsfond og lov om påligningen af in dkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), - lov nr. 284 af 27. april 1994 om ændring af fo  rskellige lovbestemmelser om inddrivelse af statskrav. (Lønindeholdelse og modregning i visse erhvervs - og miljø - lov nr. 366 af 14. juni 1995 om ændrin  g af lov om VækstFonden og ligningsl  oven, - lov nr. 1204 af 27. december 1996 om ændring af forskellige lovbestemmelser om inddr  i- velse af gæld til det offentlige (Effektivisering af det o  ffentliges restanceinddrivelse), - lov nr. 1008 af 23. december 1998 om æ  ndring af lov om VækstFonden, lov om statsg  a- ranti til udviklingsvirksomhed og lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligning s- loven), - lov nr. 410 af 31. maj 2000 om ændring af lov om VækstFonden og lov om påligningen af indkomstskat  til  staten  (ligningsloven).  (Garantier  for  udlån  til  udviklingsaktiviteter  i mindre virksomheder, supplerende instrumenter til at finansiere meget risikobetonede pro- jekter og adgang til, at VækstFonden kan formidle kontakt mellem virksomheder og pr  i- vate investorer), - lov nr. 413 af 31. maj 2000 om ændring af lov om VækstFonden. (Jobskabelse på særlige vilkår), - lov nr. 1286 af 20. december 2000 om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love (Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter  og aktie- køberetter), - lov  nr.  105  af  13.  februar  2001  om  ændring  af  lov  om  VækstFonden  og  ligningsloven. (Udvidelse af VækstFondens muligheder for at yde medfinansiering til enkeltvirksomh  e- der og udviklingsselskaber og visse muligheder for at yde medfinansiering til virksomhe- der, der ikke er små og mellemst ore), - lov nr. 451 af 7. juni 2001 om erhvervsudvikling, - lov nr. 278 af 8. maj 2002 om ændring af lov om VækstFonden. (Justeringer efter ressor t- omlægning og administration af lånegara   ntier m.v.), - lov nr. 394 af 28. maj 2003 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Fo  r- bedring af vilkårene for medarbejderaktieordni nger), og - lov nr. 1414 af 21. december 2005 om ændring af forskellige skattelove m.v. (Ændringer som følge af aktieavancebeska tningsloven). Den  mest  gennemgribende  ændring  af  lov  om  Vækstfonden  fandt  sted  i  2000/2001  på  baggrund  af  et  u d- valgsarbejde om fondens virksomhed og sammenhængen med udviklingen i markedet for risikovillig kapital. Udvalgets konklusioner fremgår af ”Sammenfatnin  g af drøftelser i VækstFondsudvalget”. Disse blev suppl e- ret af Erhvervsministeriets baggrundsrapport om ”VækstFonden i den ny økonomi” til belysning af Væks t- Fondens  hidtidige  virke,  udfordringerne  fra  den  nye  økonomi  og  erfaringen  med  innovationsfina nsiering  i andre lande. VækstFondsudvalget var bredt sammensat af repræsentanter fra erhvervslivet og ventureinvest e- ringsmiljøet samt de berørte ministerier. VækstFonds  udvalget fremhævede   bl.a., at   det er centralt, at VækstFonden får mulighed for at operere h   urti- gere,  smidigere  og  endnu  mere  effektivt i  fremtiden.  Udvalget  påpegede  endvidere,  at Vækstfondens  store tab kombineret med et forholdsvis lavt nominelt afkast på grundkapitalen, der primært    var placeret i obliga- tioner, samt en øget udlånsvolumen medfør   te, at Væks  tfondens egenkapitalbeholdning var for nedadgående. Denne tendens forventede udvalget forstærke  t yderligere, med mindre fondens aktivitetsniveau blev reduce- ret betydeligt eller aktivitetsformerne ændre  t, så det samlede nettotab  blev mindsket.

6 Udvalget anbefalede, at Vækst  fonden skulle aktivere en større del af sin egenkapital inden  for de davæ  rende lovgivningsmæssige rammer, herunder at kravet til egenkapitalniveauet forbl  ev uæn  dret. VækstFondsudvalgets vurderinger   og anbefalinger  blev fulgt op af et lovforslag –  nr. L 62/2000 – n- blik  på  at  øge  Vækstfondens  aktivitetsniveau  og  samtidig  reducere  tabene.  E t  væsentligt  element  i  den  ne seneste større omlægning af Vækstfonden, var, at de succesfulde projekter skal give et afkast til institutionen, som betyder, at der efterfølgende er flere midler til rådighed for nye projekter og initiat  iver. Denne strategi valgte man, da det siden etableringen af Vækstfonden   har været forudsat, at fondens bestyre  l- se er uafhængig og erhvervsorienteret  . Det er således også forudsat, at d  et begrænsede antal bestyrelsesme  d- lemmer vælges   for at sikre en så handlekraftig bestyrelse som muligt. Der er lagt vægt på, at bestyrelsesme d- lemmerne skal besidde erhvervsmæ  ssig indsigt. På den baggrund er Vækstf   ondens bestyrelse efter loven også  ansvarlig for tilrettelæggelsen af fondens a  d- ministration, og det er bestyrelsens opgave at træffe afgørelse om medfinansiering på grundlag af sekretari a- tets sagsbehandling. Vækstfondens b  estyrelses særlige sammensætning og kvalifikatio ner har medført, at den tillige  efter  loven  er  forpligtet  til  at  forvalte  fondens  midler  til  størst  mulig  gavn  for  fondens  formål.  Heri ligger dels, at medfinansiering skal ydes til de mest perspektivrige projekter i forhold til målsætningen. Dels at fondens formue skal placeres således,  at  der sikres den højst mulige forrentning kombineret med en b  e- tryggende sikkerhed. I tilknytning hertil er det fastsat, at samtlige udgifter til fondens administration, herunder også bestyrelsesh o- norarer og udgifter i forbindelse med fondens etablering, afholdes af fonden. Vækstfondens bestyrelse har   såled es to overordnede ansvarsområder: 1) At træffe afgørelse om medfinansi e- ring inden for formålsparagraffen,  og 2) at sikre en placering af den del af fondens aktiver, som ikke benyttes til medfinansiering inden for formålsparagraffen, på en sådan måde, at der sikres den højst mulige forren t- ning kombineret med en betryggende sikkerhed. Det er på denne baggrund afgørende, at der samtidig med udskillelsen af de investerings  ansvarlige i Væks  t- fondens Life Science og Tech enheder indgås en forvaltningsaftale med det nye forvaltningsselskab vedr ø- rende Vækstfondens portefølje af direkte investeringer inden for samme segmenter. Uden en sådan forval t- ningsaftale vil det forventede tilbageløb til Vækstfonden fra disse investeringer blive v   æ  sentligt reduceret, og hensynet til at opnå det højst mulige afkast vil i  kke blive tilgodeset. Det er forudsat, at Vækst  fondens kapital forvaltes på en sådan måde, at der ikke er behov for yderlige   re kapi- taltilførsel.  Således  skal  bestyrelsen  i  forvaltningen  af  fo  ndens  midler  sigte  mod,  at  egenkapitalen  udgør mindst 1,7 mia. kr., jf. § 3, stk. 5, i lov om Vækstfonden, på basis af det nuværende statslige kapitalindskud på 2 mia. kr. Opfyldelsen heraf  påses bl.a. af rigsrevisorerne, da Rigsrevisorlovens bestemmelser vedrørende revision og rapportering til statsrevisorerne gælder for Vækstfonden. Konklusionerne i ”Sammenfatning af drøftelser i VækstFondsudva lget” fra 2000, der førte til lovændringen i 2001 (L nr. 62/2000), betød imidlertid, at Vækstfonden siden har aktiveret en langt højere andel af egenkap i- talen.  På  denne  baggrund  samt  med  udgangspunkt  i  en  bredere  anvendelse  af  egenkapitalinstrumentet  har Vækstfonden siden 2001 benyttet en stor del af   indskudskapitalen på 2 mia.  kr. til aktiv medfinansiering.

7 2.2. Hovedindholdet af den gældende lov om Vækstfonden 1. Vækstfondens formål er    – – derigennem at opnå større samfun  dsøkonomisk afkast. Formålsbestemmelsen for fonden er redaktionelt æn d- ret senest i 2001, men indholdsmæssigt er fondens formål uændret siden eta bleringen. Fondens formål omfatter den aktive erhvervsfremmein dsats, mens fondens interne forhold, herunder ledelse og kapitalforvaltning, er sæ  rskilt reguleret. 2. Efter Vækstfondslovens § 2 er fondens fokus medfina  nsiering af især små og mellemstore virksomheders omkostninger til gennemførelse af perspektivrige og risikobeton ede udviklingsprojekter inden for forskning og  udvikling  af  produkter,  produktionsmetoder  eller  serviceydelser.  Hertil  kommer  markedsudvikling,  der dog  på  de  udenlandske  markeder  også  er  dækket  af  andre  offentlige  initiativer. Afgrænsningen  af  små  og mellemstore virksomheder (SMV) følger Europ a-Kommissionens definition heraf. Vækstfonden  kan  også  deltage  i  finansieringen  af  projekter  i  større  virksomheder,  herunder  de  såkaldte ”spin -off” -virksomheder, der er nærmere   defineret i bekendtgørelsens § 2, stk. 3.   Udover  kapitaltilførsel  til  SMV   kan  Vækstfonden  også  medfinansiere  de  såkaldte  ”udviklingsselskaber”. Ved udviklingsselskaber forstås efter Vækstfondslovens § 2, stk. 3, selskaber, der tilfører kapital og komp e- tence til innovation og fornyelse af enkeltvirksomheder. Det  er  ikke  kun  virksomhedsstørrelsen,  der  er  afgørende  for,  om  der  kan  opnås  kapital  fra  Vækstfonden. Virksomhederne skal også have særlige perspektivrige udvikling   saktiviteter med et langt eller mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken vil kunne ventes gennemført , eller som vil blive væsentligt fre  m- skyndet som følge af medf inansieringen. Vækstfonden  vurderer  i  hvert  enkelt  tilfælde,  om  en  virksomheds  udviklingsaktivitet,  jf.  ovenstående ,  er kvalificeret til at modtage kapitalindskud fra fonden. Da virksomhederne og deres udviklingsaktiviteter for- andrer sig betydeligt over tid med hensyn til f.eks. kapitalbehov, geografisk udspredelse og behovet for of- fentlig  involvering/indsats,  svarer  den  gældende afgrænsning  af fondens erhvervsfre mmende  fokus ikke  til det lange udviklingsperspektiv, som præger vækstvirksomhedernes vej til succes. Således går der typisk 5 -7 år fra det første kapitaltilskud i en virksomhed til tidspunktet, hvor investorerne kan få et tilbageløb fra inv e- steringen. På denne  baggrund opstår  behovet fo  r på et tidspunkt i forløbet  på  5   -7 år at lade Vækstfondens investering forvalte ud fra mere kommercielle overvejelser. 3. Finansieringsinstrumenterne for Vækstfonden er opre  gnet i lovens § 2, stk. 4-7, og indeholder beskrivelse af følgende muligh eder:   - lånegarantier for pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomh  eder, - tilskud, - lån med forskellige former for tilbagebetalingsvi lkår, - kapitalindskud, herunder erhvervelse af aktier, - garantier og - andre  lignende  finansieringsinstrumenter,  hvorom  økonomi -  og  erhvervsministeren  fastsætter  nærmere bestemmelser efter forslag fra Vækstfonden. Herudover kan Vækstfonden med henblik på at understøtte finansieringen af udviklingsprojekter tage initi a- tiver,  der  sigter  på  at  formidle  kontakt  mel lem  private  investorer  og  små  og  mellemstore  virksomh eder. Vækstfonden kan også tage andre initiativer, som kan understøtte fondens muligheder for at fremme udvi k- lingen af et velfungerende marked for finansiering af innovation og fornyelse. Endvidere kan ø konomi- og

8 erhvervsministeren  henlægge  varetagelsen  af  andre  statslige  erhvervsfremmeordninger  vedrørende  formi   d- ling af risikovillig kapital til innovation og fornyelse til Vækstfonden, hvilket f  .eks. har været tilfældet med ordningerne for Vækstkaution og   Kom -i- gang lån. Opregningen af finansieringsinstrumenter knytter sig til Vækstfondens opfyldelse af sit overordnede formål. Derimod  er  der  ingen  anknytning  til  placering  og  anvendelse  af  fondens  grundkapital,  som  der  redegøres nærmere for n  edenfor. 4. Vækstfonden ledes af en bestyrelse bestående af en fo   rmand og fem andre medlemmer. Formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af økonomi  - og erhvervsministeren for indtil tre år ad gangen og kan udpeges  i  alt  to  gange.  To  medlemmer  udpeges  efter  indstilling  fra  Danmarks  Erhvervsråd,  og  et  medlem udpeges efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation. Bestyrelsen  sammensættes  således,  at  der  er  repræsenteret  bred  e rhvervsmæssig  indsigt  inden  for  ledelse, afsætning, finansiering og ventur  einvestering, arbejdsmarkedsforhold, teknologi samt de særlige forhold, der knytter sig til små og mellemstore virksomh eder. Den daglige administration af Vækstfonden    varetages af et selvstæ  ndigt sekretariat ledet af en direktør, der refererer til bestyrelsen. Fondens direktør udnævnes af økonomi - og erhvervsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. For så vidt angår beslutningskompetencen i de konkrete sager om tilførsel af kapital, tilkommer denne fo   r- melt bestyrelsen, jf. lovens § 3, stk. 3. Bestyrelsen har dog siden fondens etablering haft hjemmel til at hen- lægge visse afgørelser til sekretariatet. Denne bemyndigelse er udmøntet i en forretningsorden for bestyre l- sen. Med  henblik  på  at  sikre  Vækstfondens  uafhængighed  og undgå   sammenblanding  af  erhvervsmæssige  og politiske hensyn i de enkelte sager er det i Vækstfondsloven fas  tsat, at bestyrelsens afgørelser er endelige og således ikke kan indbringes for økonomi  - og erhvervsministeren. Et andet element i sikringen af, at Vækstfonden arbejder ud f  ra erhvervsorienterede rationaler er, at fonden ikke  er  omfattet  af  det  offentlige  løn -  og  ansættelsessystem.  S  iden  fondens  etablering  har  det  medført,  at medarbejdere  fra  det  private  erhvervsliv  er  rekrutteret,  og  at  ansættelsesforhold  ene  er  tilpasset  de  aktuelle vilkår på det private arbejdsmarked, herunder implementering af incitamentsordninger efter præsterede resu l- tater. Udover det overordnede ansvar for fondens formålsbestemte aktiviteter har bestyrelsen ansvaret for at forva l- te fondens midler til størst mulig gavn for fondens formål. Bestyrelsen skal i forvaltningen af fondens midler sigte mod, at egenkapitalen udgør mindst 1,70 mia. kr. Vækstfondens kapital er i den daglige drift opdelt i en pa  ssiv og aktiv anbringelse, hvoraf ca. halvdelen er placeret i obligationer, og den anden halvdel aktivt i virksomheder og udviklingsselskaber, jf. lovens § 6 og beskrivelsen nedenfor. Vækstfondens bestyrelse aflægger årligt et regnskab samt en beretning om sin virksomhed til økonomi - og erhvervsministeren, herunder et budget for fondens aktiviteter.

9 5. Vækstfonden har de seneste 5 år tilført kapital til mere end 120 virksomheder og deltaget i etableringen af 11 udviklingsselskaber. Samlet har Vækstfonden tilført virksomheder og udviklingsselskaber 1,6 mia. kr. og givet tilsagn om yderligere tilførsel af 800 mio.   kr. Kapitaltilførslen er sket sammen med private investorer på fælles kommercielle vilkår, hvor Vækstfonden har bidraget med både viden og erfaring samt den nødve n- dige risikovillige kapital, som ikke kunne skaffes på det private kapitalmarked. Forvaltningen af Vækstfondens kapital og kontrol hermed blev fastlagt ved etableringen i 1991 samtidig med Grundforskningsfonden,  og  begge  fonde  blev  tilført  hver  2  mia.  kr.  hidrørende  fra  statens  privat  isering  af Statsanstalten  for  Livsforsikring.  Med  grundkapitalen  forudsættes  Vækstfo nden  at  kunne  varetage  dels  sit formål  og  dels  omkostninge rne  til  den  daglige  drift,  herunder  ledelse  og  kontrol  m.v.  Udover  afkastet  af grundkapitalen kan fonden  modtage gaver og  yderligere midler til  varetagelsen af nye erhvervsfremmefor- mål, såsom administrationen af garantiordningerne Vækstkaut ion og Kom-i-gang-lån. Den del af indskudskapitalen, der ikke anvendes aktivt i medfinansiering af virksomheder, placeres i værd  i- papirer m.v. til højest mulig forrentning kombineret med en b etryggende sikkerhed. Vækstfonden har i dag denne passive kapital anbragt til forvaltning i en række større pengeinst   itutter. Sondringen mellem aktiv og passiv kapital er dog i praksis meget vanskelig, da Vækstfondens kapitalindskud i virksomheder, der udvikler sig gunstigt (f.eks. ved en børsnotering på danske eller udenlandske bø   rser), kan betegnes  som  både  aktiv  og  passiv.  Tilsvare nde  gælder  med  hensyn  til  indskud  i  udviklingsselskaber,  der forvalter store beløb med kapitalindskud i både noterede og unoterede virksomh  eder. Bestyrelsen  har  det  umiddelbare  ansvar  for  Vækstfondens  drift,  herunder  kapitalforvaltning.  Derudover  er fonden underkastet et flersidigt tilsyn fra dels Økonomi  - og Erhvervsministeriet, og dels Rigsrevisionen og en statsautoriseret revisor, som bestyrelsen udnævner for tre år ad ga   ngen. Økonomi  - og erhvervsministeren og revisorerne kan til enhver tid afkræve Vækstfonden enhver oplysning, som  ministeren og revisorerne  anser for fornøden.   Ø  konomi- og  erhvervsministeren og revisorerne skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt. Rev   i- sorerne kan til enhver tid foretage revision og regnskabsgennemgang på det sted, hv or regnskaberne føres, eller hvor det nødvendige m ateriale i øvrigt findes, jf. lovens §§ 7 -10. 3. Lovforslagets hovedindhold Lovforslaget  indeholder  de  nødvendige  bemyndigelser  til  Vækstfondens  bestyrelse     til  at  fortsæ  tte  arbejdet med etableringen af en ny stor dansk venturefond med væsentlig privat delt  agelse. En forudsætning herfor er, at Vækstfonden kan udskille forvaltningen af de eksisterende porteføljeselskaber til et privat forvaltningsse   l- skab. Den væsentligste begrundelse for at placere forvalt  ningen af Vækstfondens eksisterende investeringer i et nyt forvaltningsselskab er, at de personer, der udskilles fra Vækstfo  nden, hidtil har forestået denne opgave. Disse medarbejdere har derfor et indgående kendskab til po rteføljeselskaberne, hvorfor en s ådan udskillelse er den mest hensigtsmæssige måde at sikre det bedst mulige afkast af investeringerne. Hertil kommer hensynet til virksomhederne i porteføljen. Det kan være forbundet med ganske stor usikkerhed for disse, hvis de pluds   e- lig  skal  samarbejde  med  helt  nye  parter  uden  kendskab  til  virksomhedens  forretning  og  strategi,  herunder skal forhandle om opfølgning sinvesteringer med ikke kendte parter.

10 Med  kapitalen  til  nyinvesteringer  og  forvaltningen  af  Vækstfondens  eksisterende  investeringer  får  den  n ye venturefond en samlet kapital under forvaltning på ca. 3,5 mia. kr. Det forventes, at de eksisterende investeringer afhændes over de kommende 2 -5 år, mens nyinvesteringerne vil blive afhændet inden for 8  -12 år. Provenuet fra Vækstfondens indskud tilba  geføres til Vækstfonden. He   r- efter forventes forvaltningsselskabet at opbygge nye fonde hovedsageligt med privat kapital. Med henblik på at skabe det nødvendige grundlag for at kunne etablere den beskrevne model for en ny kapi- talstærk venturefond for  eslås  det derfor, at der i lov om Vækstfonden gives hjemmel til, at fondens bestyrelse efter  forudgående  godkendelse  af  økonomi -  og  erhvervsministeren  kan  udskille  forvaltningen  af  dele  af Vækstfo  ndens  kapitalindskud  til  selvstændige  enheder, jf. §  1,  nr.  4.  Det  drejer sig  om  kapitalindskud i en række    virksomheder  og  udviklingsselskaber,  hvor  der  ikke  længere  er  behov  for  offentlig  involvering,  og hvor det afgørende er at sikre staten og Vækstfonden det bedst mulige a  fkast. For så vidt angår nyinvesteringer, som  den ny kapitalstærke ventur  efond vil foretage, er disse omfattet af det eksisterende  regelsæt for  udviklingsselskaber  i Vækstfondsloven  og  den  tilknyttede  bekendtg  ø således allerede  hjemmel  til,  at Vækstfonden tilfører kapital  til forvaltning     i  private  udviklingsselskaber til investering i perspektivrige virksomheder inden for fondens formål sbestemmelse. Den ny store venturefond vil således blive indpasset i Vækstfondens sa  mlede aktivitetsplan. Udskillelse af forvaltningen til en selvstændig  enhed vil ske efter godkendelse af økonomi- og erhvervsmini- steren, hvilket er præciseret i § 1, nr. 4, med henblik på at sikre, at den eksterne administration sker på b  e- tryggende  vis.  Da  lov  om  Vækstfonden  indeholder  flere  bemyndigelsesbestemmelser  til  øk onomi-  og  er- hvervsministeren, er de relevante af disse foreslået suppleret med den angivne bemyndigelse, jf. § 1, nr. 2 og 3. Det nærmere indhold af de enkelte bestemmelser er beskrevet under de særlige bemær kninger. Forslagene til lovændringer skal også   ses i lyset af, at Vækstfonden i nu knap 5 år har arbejdet ud fra en mere aktiv  anvendelse  af  fondens  kapital.  Det  var  hensigten  i  2001  i  højere  grad  at  lade  Vækstfonden  anvende egenkapitalindskud i virksomheder og udviklingsselskaber for at give fonden del i det kommercielle afkast, som fondens midler er med til at skabe og samtidig ikke mindst give fonden et bedre kapitalgrundlag for at tilføre risikovillig kapital til endnu flere virksomh eder. Det er vurderingen, at Vækstfonden, ved i videst muligt omf  ang at anvende de strukturer, som kendes fra det private  venturemarked,  kan  opnå  det  bedst  mulige  afkast  af  fondens  grundkapital.  Herved  kan  fondens aktivitetsniveau  over  for  de  helt  nye  virksomheder  opretholdes  og  måske  endda  udvides.  Inspirationen  til strukturering af Vækstfonden og de for  eslåede bemyndigelser er i vid udstrækning hentet fra opbygningen af de enheder hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), som forestår investeringer i unoterede aktier samt venture- og equity - fonde. Det bemærkes, at Rigsrevisor skal have fuld indsigt i forvaltningen af Vækstfondens eksisterende kapitalin d- skud, uanset om forvaltningen heraf foregår i fonden eller i private enheder. Begge ordninger vil være omfa   t- tet af Rigsrevisors beføj elser efter § 4 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997. Rigsrevisor kan direkte eller gennem økonomi - og erhvervsministeren kræve reg  n- skaberne fra forvaltningen af de udskilte investeringer forelagt til gennemgang. 4. Relationer til anden lovgivning Lovgrundlaget for Vækstfondens ”søsterfond” – sfonden – maj 2003. Her blev det fremhævet, at fondsformuens plac  ering skal give en betryggende sikkerhed og højest

11 mulig forrentning. Baggrunden for det skærpede fokus på at skabe afkast af grundkapitalen var, at perspekt i- verne   for  Grundforskningsfondens   kapitalforhold   var   dystre.   Grundforskningsfonden   blev  derfor  givet hjemmel til at indskyde patentrettigheder i private selskaber og modtage aktier som betaling herfor. Sådanne aktieposter skal placeres således, at der sikres en kompetent og professionel forvaltning og på en sådan m å- de, at de ikke fjerner fokus fra hovedformålet med Grundforskningsfonden. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling blev ved loven bemyndiget til at udstede regler, der gør det muligt for Grundforskningsfonden at tegne yderligere aktier i selskaber, hvor fonden har overdraget patent- rettigheder mod aktier som betaling. I de tilfæl de, hvor disse selskaber udsteder nye aktier med henblik på at skaffe yderligere kapital, skal fonden have mulighed for at erhverve andele af de nye aktier, således at fon- dens ejerandel af selskabet og de mulige indtægter fra selskabet ikke ufrivi lligt mindskes. Helt  tilsvarende  betragtninger  ligger  bag  dette  lovforslag  om  mulighed  for  Vækstfondens  bestyrelse  til  at henlægge  forvaltningen  af  ejerandele  i  virksomheder  og  udvikling sselskaber  til  private  med  henblik  på  at opnå det bedst mul ige afkast. Nærvæ rende  lovforslag bidrager  også  til  Vækstfondens  den  fortsatte    deltagelse  i opfyldelsen  af  erhvervs- fremmelovens formål. Det tilsigtes at kunne udstede en ny bekendtgørelse om Vækstfondens virke samtidig  med ikrafttræden for ændringerne i Væks    tfondsloven. 5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Forslaget indebærer ikke umiddelbart økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Væks   t- fondens grundkapital aktiveres yderligere med henblik på at sikre et bedre afkast heraf. Dette afkast tilfalder Vækstfonden til anvendelse efter fondens formål. Staten påtager sig ikke forpligtelser ved evt. udlægning af opgaver fra Vækstfonden, herunder ved etablering af den nye kapitalstærke venturefond.    Vækstfondens eje  r- skab  til  de  hidtidige  kapitalindskud  bevares,  mens  forvaltningen  heraf  efter  lovforslaget  kan  udskilles  fra fonden. Forslaget er derfor en delvis privatisering af fonden, hvor kapitalaktiverne bevares, mens personale- mæssige ressourcer udskilles. 6. De økonomiske og a dministrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Forslaget har ikke negative økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Tilførsel af yder- ligere  risikovillig  kapital  til  nystartede  innovative  virksomheder  forventes  at  have  en  gunstig  effekt  på  e r- hvervsklimaet i Danmark.   7. De miljømæssige konsekvenser Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Det bemærkes, at Vækstfondens finansieringsinstrumenter er  notificeret  ved  Europa-Kommissionen,  men  da  der  ikke  ved  forslaget  ændres  på  disse  og  ej  heller  ydes statsstøtte, skal forslaget ikke notificeres.   9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Lovforslaget har været i høring hos:

12 Advokatrådet,  Akademiet   for  de  Tekniske  Videnskaber  (ATV),  Amtsrådsforeningen,  Arbejderbevæge  lsens Erhvervsråd,  Arbejdsmarkedets  Tillægspension  ,  Civiløkonomerne,  Dansk  Arbejdsgiverforening,  ,  Dansk Handel  &  Service, Dansk  Industri, Dansk  Iværksætter  Forening,  Dansk  Management  Rå d  (DMR),  Dansk Metal, Danske  Erhvervschefers  Fællesråd  ,  Dansk  Venture  Capital  Association  (DVCA),  Finansministeriet, Finansrådet,  Foreningen  af  Erhvervsservice  Leverandører,  Foreningen  af  Firmapensionskasser,  Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring &  Pension, Håndværk   s- rådet,   Ingeniørforeningen  i  Danmark,  InvesteringsForeningsRådet,   Kommunernes  Landsforening, Købe n- havns Fondsbørs, Landsorganisationen i Danmark  (LO), Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitut- ter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond , Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling, Realkreditrådet,  Rigs- revisionen, Skatteministeriet, Statsministeriet, Vækstfonden og Økonomistyre    lsen. 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser / merudgifter Økonomiske konsekve  n- ser for stat, kommuner og amtskommuner En øget beskæft   igelse og indtjening i de berørte virksomheder forventes at bidrage med en gunstig provenumæssig effekt. Stø rrelsen heraf er dog meget usikker. Ingen Administrative konse- kvenser for stat, kommu- ner og amtskommuner Ingen Ingen Økonomiske konsekve  n- ser for erhvervslivet Markedet for risikovillig kapital forøges over en periode på ca. 10 år med ca. 3 mia. kr. og en afledt yderligere gunstig effekt heraf forventes. Ingen Administrative konse- kvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekve   n- ser Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det foreslås, at den eksisterende hjemmel i lovens § 2, stk. 9, for øk onomi- og  erhvervsministeren til efter drøftelse  med  Vækstfonden  at  fastsætte  bestemmelser  f or  medfinansieringen,  herunder  for  anvendelse  af finansieringsinstrumenterne  suppleres.  Det  er  hensigten,  at  der  skal  kunne  fastsættes  bestemmelser  for

13 Vækstfondens  forvaltning  af  de  kapitalin dskud,  hvortil  der  skal  være  knyttet  betryggende  sikkerhed  og  et krav til afkast på linie med Vækstfondens passive k  apital. Det vil i praksis dreje sig om kapitalindskud i virksomheder og udviklingsselskaber, hvor de pågældende har udviklet  sig  så  gunstigt,  at  de  ikke  længere  kan  betragtes  som  omfa  ttet  af  Vækstfondens    erhvervsfremme- formål.  Af det samlede antal kapitalindskud Vækstfonden har, er det kun et ganske begrænset antal virkso  m- heder, der omfattes af den nye forvaltningsordning. Det er virksomheder og udviklingsselskaber, som Vækst- fonden gennem flere år har fulgt, og som efterhånden har modtaget betydelige kapitalindskud fra både fon- den og ikke mindst private investorer. Når disse virksomheder er i stand til at opnå betydelig finansiering fra private  kilder  eller  ikke  længere  har  behov  for  yderligere  kapitalti lførsel,  vil  fondens  kapitalindskud  heri typisk være egnet til forvaltning uden for Vækstfondens erhvervsfre mmeaktiviteter.      De kapitalindskud, Vækstfonden har i sådanne virksomheder og udviklingsselskaber   , skal behandles som en ren kommerciel investering, og det skabes der med forslaget hjemmel til. Ø  konomi- og erhvervsministeren vil i samråd med Vækstfondens b   estyrelse fastsætte nærmere kriterier for, hvornår  de  enkelte  kapitalindskud  har  en sådan  karakter,  at  de  kan overføres  til     en  rent  privat forvaltning. Overførsel af kapitalindskud, som oprindelig er foretaget som led i opfylde lsen af Vækstfondens formål, vil ske  efter  beslutning  fra  Vækstfondens  bestyrelse  og    efter  forudgående   godkendelse  af  økonomi -  og  er- hvervsministeren.   Til nr. 2 Det foreslås § 3, stk. 3, suppleres med en bemyndigelse til Vækstfondens b  estyrelse om at kunne fastsætte nærmere regler for henlæggelse af visse afgørelser til sel vstændige enheder. Sådanne selvstændige enheder skal også  kunne modtage private midler til forvaltning. Efter den gældende bestemmelse i lovens § 3, stk. 3, træffer bestyre lsen afgørelse om finansieringstilsagn på grundlag af indstilling fra fondens sekretariat. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for henlæggelse af visse afgørelser til sekr etariatet. Bestyrelsens afgørelser er endelige. Denne ordning ændres ikke ved forsl   a- get. Forslaget tilsigter at skabe grundlaget for, at Vækstfonden kan deltage aktivt ved etableringen af den ny store venturefond, herunder ved udskillelse af én eller flere enheder fra fonden. Disse enheder skal på Vækstfo   n- dens  vegne  kunne  forvalte  hidtidige  kapitalindskud,  herunder  træffe  beslu  tning  om  tilførsel  af  yderligere kapital, salg af ejerandele etc. ud fra rent kommercielle overvejelser. Derudover skal det være   muligt for de udskilte enheder fra Vækstfonden at modtage private midler til fo  r- valtning  på  lige  vilkår  med  Vækstfondens  kapital  og  ejerandele.  Der  forudsættes  fastsat  præcise forvalt- ningsaftaler  mellem  Vækstfonden  og    de  udskilte  enheder,  herunder  om  kompetence,  honorering,  ansvar, forpligtelser, interessekonflikter etc. Den foreslåede bemyndigelse til Vækstfondens bestyrelse om at kunne henlægge forvaltningen af en afgræ n- set del af fondens kapitalindskud, skal også ses i sammenhæng med bestyrelsens forpl   igtelse til efter lovens § 3, stk. 4, at ”forvalte fondens midler til størst mulig gavn for fondens fo  rmål” og samtidig ”til højest mulig forrentning  kombineret  med  en  betryggende  sikkerhed”,  jf.  lovens  §  6,  stk.  1.  En  privat  forvaltning  af  de kapitalindskud, som efterhånden kan betragtes som rene investeringer, kan m eget vel være den bedste måde for Vækstfondens bestyrelse til opfylde lovens krav om afkast og sikke  rhed. Til nr. 3 Det foreslås i Vækstfondslovens § 4, stk. 1, præciseret, at økonomi - og erhvervsministeren også kan fastsætte bestemmelser om fondens virksomhed i relation til varetagelse af opgaver med forvaltning af fondens kapi-

14 talindskud i udviklingsselskaber og virksomheder. Denne aktivitet kan ikke som udgangspunkt anses for at være en del   af erhvervsfremmesystemet, hvorfor forvaltning angives udtrykkeligt i lovteksten. Begrebet for- valtning af kapital og andre finansielle aktiver anvendes efter samme princippersom i momslovens § 13 og udbudsdirektivets art. 16 d. Det afkast, som Vækstfonden   modtager fra forvaltningen af kapitalindskud, skal anvendes til fondens formålsbestemte aktiviteter af erhvervsfremmende karakter.   Til nr. 4 Det foreslås i Vækstfondslovens § 6 at indsætte et nyt 4. stykke. § 6 omhandler administrationen af den del af Vækstfondens grundkapital  , der ikke anvendes aktivt i medfinansieringen af virksomheder, udviklingssel- skaber m.v. Denne passive del af grundkapitalen skal placeres i værdipapirer m.v. til højest mulig forrentning kombineret  med  en  betryggende  sikkerhed.  Det  er  endvidere  fastsat,  at  afkastet  af  fondens  midler  indgår  i fonden  og  ikke  i  det  samlede  statsregnskab.  Til  gengæld  afholdes  udgifterne  til  fondens  administration  af fondens midler. I det ny 4. stykke foreslås det fastsat, at kapitalindskud i virksomheder og udviklingsselskaber forvaltes efter de samme principper som  for den passive kapital om højest mulig forrentning og sikkerhed, når de pågæ   l- dende  virksomheder  og  udviklingsselskaber  ikke  længere  kan  anses  for  omfattet  af  fondens  erhvervsfrem- mende  formål.  Disse  kapitalindskud  forudsættes  forvaltet  på  helt  privatretligt  grundlag.  Indtæ gterne  derfra og udgifter til fondens forvaltning af disse kapitalanbringelser tilfalder og afholdes ligeledes af fondens mid- ler. Det foreslås, at  forvaltningen af konkrete kapitalindskud kan udskilles fra Vækstfonden   til én eller flere selv- stændige enheder   efter bestyrelsens beslutning og efter godkendelse af ø - og erhvervsministeren. Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovt   idende. Der gør sig ikke særlige indre  t- telsesmæssige hensyn gælde    nde, hvorfor loven kan træde i kraft hurtigst muligt. Der er ikke i loven fastsat overgangsperioder, da loven ikke medfører en ændret retsstilling for de virkso m- heder, som er eller vil i kontakt med Vækstfonden.

15 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtg ø- relse  nr.  549  af  1.  juli  2002  som  senere æn  dret  ved  §  31  i  lov  nr.  451  af  7.  juni 2001 og § 12 i lov nr. 394 af 28. maj 2003 samt  §  27  i  lov  nr.  1414  af  21.  december 2005, foretages følgende ændringer: § 2. …    . Stk.  9.  økonomi -  og  erhvervsministeren fastsætter efter drøfte   lse med VækstFonden bestemmelser  for  medfinansieringen,  her- under   for   anvendelse   af   finansieringsin- strumenterne. 1.  I  §  2,  stk.  9,  indsættes  efter    »finansie- ringsinstrumenterne«: ” og uddelegering af opgaver«. § 3…. Stk.   3.   Bestyrelsen   træ  ffer   afgørelse   om finansieringstilsagn  på  grundlag  af  indsti l- ling   fra   fondens   sekretariat.   Bestyrelsen kan  fastsætte  nærmere  regler  for  henlæ g- gelse  af  visse  afgørelser  til  sekretari atet. Bestyrelsens afgørelser er end elige. Stk.  4.  Bestyrelsen  skal  forvalte  fondens midler  til  størst  mulig  gavn  for  fondens formål. 2.§ 3, stk. 3,   affattes sål edes: »Stk. 3. Bestyrelsen træffer afgørelse om finansieringstilsagn  på  grundlag  af  indsti l- ling   fra   fondens   sekretariat.   Bestyrelsen kan  fastsætte  nærmere  regler  for  henlæ g- gelse   af   visse   afgørelser   til   sekretari atet eller  til  selvstændige  enheder  ,  der  tillige kan modtage private midler til forvaltning. Bestyrelsens afgørelser er e ndelige.« § 4.  økonomi -  og  erhvervsministeren  fast- sætter  nærmere  b estemmelser  for  fondens virksomhed,   herunder   bestemmelser   om fondens tilknytning til det øvrige erhverv s- fremmesystem. Stk. 2. VækstFonden kan tild  ele udvalgte pengeinstitutter en beløb sramme, inden for hvilken  de  kan  udstede  garantier  efter  lo- vens  §  2,  stk.  4  og  5.  Væks  tFonden  kan forlange  alle  oplysninger  om  lånegarant i- forholdet  meddelt.  VækstFonden  kan  fas  t- sæt  te   nærmere   retningslinjer   for   admin  i- stration af disse beløb srammer. 3.  I  §  4,  stk.  1,  indsættes  efter    »erhvervs- fremmesystem«:  »og  varetagelse  af  opga- ver  med  forvaltning  af  fondens  kapitalan- bringelser  i  virksomheder   og  udviklings- selskaber« § 6. Den del af indskudskapitalen, der ikke anvendes aktivt i medfinansieringen, place- res   i   værdipapirer   m.v.   til   højest   mulig forrentning kombineret med  en  betryggen- de sikkerhed. Stk. 2. Afkastet af VækstFo  ndens midler, 4. I § 6 indsættes som stk. 4: »Stk.  4.  Kapitalindskud  i  virksomheder  og udviklingsselskaber forvaltes efter princip- perne for den passive kapital i stk. 1, når de pågældende  virksomheder  og  udvikling   s- selskaber  ikke  længere  kan  anses  for  o  m-

16 tilbagebetalte   ydelser,   renteindtægter   og lignende indgår i fonden. Stk. 3. Udgifterne til fondens administra- tion afholdes af fondens midler. fattet  af  fondens  erhvervsfremmende  for- mål.  Indtægter  fra  og  udgifter  til  fondens forvaltning    af    disse    kapitalanbringelser tilfalder   og   afholdes   af   fondens   midler. Denne  forvaltning  kan  af  bestyrelsen  efter forudgående   godkendelse  af  ø -  og erhvervsministeren  henlægges  til  en  sel  v- stændig e  nhed.« § 2 Loven træder i kraft dagen efter offen  t- liggørelse i Lo vtidende.