1 Udkast    til    lovforslag    om    kommuners    udførelse    af    opgaver    for    andre    offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber (Lov om kommuners og regionerserhvervsaktivitet er) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde §  1.  Denne  lov  finder  anvendelse  på  kommuners   udførelse  af  opgaver  for  andre  offentlige myndigheder samt kommuners og regioners deltagelse i selskaber, medmindre andet er bestemt i anden lovgivning. Kapitel 2 Kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder §   2.   Kommuner   kan    udføre   sådanne   opgaver   for   andre   offentlige   myndigheder,   som kommunerne kan løse for sig selv.  Dette gælder dog ikke, hvis e  n opgaves værdi   overstiger den for kommuner gældende   tærskelværdi for offentlige tjenesteydelser i direktivet om samordning af    fremgangsmåderne    ved    indgåelse    af    offentlige    tjenesteydelsesaftaler  ,    jf.    Europa- Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 . Stk.   2.   Kommuner   kan   kun   udføre   opgaver    som   nævnt   i   stk.   1 for   andre   offentlige myndigheder,  hvis  opgaverne  forinden  har  været  udbudt.    En  kommune  kan  endvidere  kun  få udført sådanne opgaver af andre kommuner,   hvis disse opgaver forinden har været udbudt. Stk.  3.  Stk.  2  gælder  dog  ikke,  hvis  opgavens  værdi ikke  overstiger  beløb,  der  fastsættes     af Ø  konomi- og Erhvervsministeren. Stk. 4. Kommunalbestyrelser skal, forinden de afgiver tilbud på og indgår aftale om udførelse af   en   opgave   for   en   anden   offentlig   myndighed,   foretage   en   beregning   af   de   samlede omkostninger,     der     vil     være     forbundet     med     kommunens varetagelse     af     opgaven. Kommunalbestyrelser må ikke afgive tilbud på eller indgå aftale om udførelse af opgaver, der indebærer en   betaling, som er lavere end det beregnede beløb. Stk. 5.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på opgaver,  som kommunale fællesskaber, jf.    § 60 i lov om kommunernes styrelse, udfører for de kommuner, der deltager i  fælles  skabet. Stk.   6.   Økonomi  -   og   Erhvervsministeren   fastsætte  r   efter   forhandling   med   Indenrigs-   og Sundhedsministeren regler om kommuners  adgang til at udføre opgaver efter stk.  1 for  andre offentlige  myndigheder  og  om  kommuners  adgang  til  at  få  udført  sådanne  opgaver  af  andre kommuner, herunder om udbud, jf. stk. 2 og 3, og om omkostnings beregning , jf. stk. 4. Kapitel 3 Kommuners og regioners deltagelse i selskaber §   3.   Kommuner   og   regioner   kan   efter   bestemmelserne   i   §   4  -6   deltage   finansielt   og ledelsesmæssigt  i  selskaber,  der     driver  virksomhed  med  henblik  på  salg  af   produkter  og tjenesteydelser, som bygger på  kommunal eller regional viden,  der er oparbejdet i kommunen eller    regionen    i    forbindelse    med    løsning    af    kommunale    eller    regionale    opgaver, kommunalbestyrelsen    eller    regionsrådet    ikke    tidligere har    overladt   til    private,    og   en videreudvikling  af sådan viden.   Regionerne må  dog  alene deltage i selskaber, som bygger på regional  viden,  der  er  oparbejdet  i  regionen  i  forbindelse  med  løsning  af  regionale  opgaver inden for sundhedsområdet, trafikområdet og det sociale område.

2 Stk. 2. De selskaber, hvori der foretages indskud efter stk. 1, kan ud over den i stk. 1 nævnte viden  afsæt  te  dermed  nært    sammenhængende  privat  viden  samt  produkter  og  tjenesteydelser  , der bygger på sådan   viden, men må ikke derudover drive anden virksomhed. Stk.  3.  Kommuner  og  regioner  kan  deltage  i  selskaberne  direkte  eller  indirekte  via  selskaber m.v., herunder via kommunale fæll  esskaber oprettet i henhold til § 60 i lov om kommunernes styrelse. Stk.  4.  En  kommune  eller  region  må  ikke  ved  sin  deltagelse  i   selskaber  efter  denne  lov  opnå bestemmende indflydelse. Stk. 5. Kommuner  og regioner kan kun deltage finansielt og ledelsesmæssigt    i aktieselskaber, anpartsselskaber og andre virksomheder med begrænset ansvar. Stk.  6.  Kommuner  og  regioner  kan  ikke  efter  stk.  1  indskyde  midler  i  selskaber  omfattet  af loven,  hvis  vedtægter  giver  andre  end  selskabsorganerne  ret    til  at  udpege  medlemmer  af selskabernes ledelse. § 4. I selskaber omfattet af loven skal der være private   ejere, som besidder minimum 25 pct. af selskabets kapital og stemme rettigheder. Stk. 2. Den forholdsmæssige kommunale og regionale andel af kapitalen og stemmerettighederne i et selskab omfattet af loven kan ikke forøges . Stk. 3. Økonomi  - og Erhvervsministeren kan fastsætte regle  r om, at visse typer af selskaber er undtaget fra kravet i stk. 1 og 2. Stk.  4.  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  kan  under  ganske  særlige  omstændigheder  give et selskab tilladelse til fravigelse af stk. 1 og 2. § 5. I selskaber omfattet af loven må højst   25 pct. af selskabets omsætning   gennemsnitligt over 3 år  stamme fra salg til private. Stk. 2. De private ejere i et selskab, jf. § 4, har pligt til at indløse en kommune  eller region, hvis mere end 25 pct. af selskabets omsætning   gennemsnitligt over 3 år  stammer fra salg til private, og  kommunen  eller  regionen  anmoder  herom.  En  eller  flere  af  de  private  ejere  har  ret  til  at bestemme, at kommunen eller regionen skal lade sig indløse af   disse ejere, hvis  mere end 25 pct. af selskabets omsætning   gennemsnitligt over 3 år  stammer fra salg til private. Stk.  3.  Indløsningen   i  medfør  af   stk.  2  skal  ske  til  markedspris.  Hvis  der  ikke  kan  opnås enighed  om  indløsningskursen,  fastsættes  denne  af  en  uvildig,  sagkyndig  vurderingsmand,  jf. aktieselskabslovens  §  6  b.  Vurderingsmandens  afgørelse  kan  indbringes  for  domstolene.  Sag herom skal være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af    vurderingsmandens erklæring. Stk. 4. Økonomi  - og Erhvervsministeren kan fastsætte regle  r om, at visse typer af selskaber er undtaget fra kravet i stk. 1-3. Stk.  5.  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  kan  under  ganske  særlige  omstændigheder  give et selskab tilladelse til fravigelse af stk. 1-3. §  6.  I  selskaber  omfattet  af  loven  skal  der  føre     en  fortegnelse  over  ejerne  af  selskabet. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om navn og bopæl for alle ejerne samt om størrelsen af ejerandelens kapital og stemmer. Stk.  2.  Enhver,  der  har  erhvervet  eller  besidder  ejerandele  i  et  selskab  omfattet  af  loven,  skal give meddelelse herom til selskabet. Enhver, der erhverver henholdsvis besidder ejerandele i et selskab  omhandlet  i  §  3  skal  endvidere  meddele  ejerskifte  og  andre  ændri  nger  vedrørende aktiebesiddelsen til selskabet med oplysning om de ændrede forhold eller den nye ejers navn, bopæl samt størrelsen af ejerandelen. Kapitel 4 Tilsyn og kontrol med selskaber efter denne lov

3 § 7.  Selskaber  omfattet af denne lov skal en gang årligt  indsende oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen   om   selskabernes   overholdelse   af   denne   lovs   kapitel   3.   Erhvervs-   og Selskabsstyrelsen fastsætter regler herom. §  8.  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  skal  stikprøvevis  udtage  og  undersøge    oplysninger  om selskaber omfattet af denne lov. Stk.  2.  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  kan  forlange,  at  et  selskab  omfattet  af  denne  lov indsender: 1)   selskabets seneste årsrapport i godkendt og  eventuelt revideret stand, 2)   selskabets vedtægter og 3)   selskabets ejerfortegnelse, jf. § 6, stk. 1. Stk.  3.  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  kan  af  selskaber  omfattet  af  denne  lov  forlange  de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om  loven er overholdt. § 9. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give påbu d om, at et selskab skal bringe overtrædelser af  denne  lovs  §§  3  –  5    til  ophør.   Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  kan  fastsætte  en  frist  for overtrædelsens ophør. Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at et selskab omfattet af loven, der senest ved   udløbet   af   en   frist,   der   fastsættes   af   Erhvervs   -   og   Selskabsstyrelsen,   undlader   at efterkomme påbud efter stk.  1, skal opløses. §  10.   Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  kan  pålægge  m   edlemmerne  af  selskabernes  ledelse daglige eller ugentlige tvangsbøder,  hvis de undlader at efterkomme en anmodning i henhold til § 8 eller § 9. Stk. 2.Tvangsbøder    efter stk. 1 kan inddrives ved udpantning. Kapitel 5 Straf § 11.  Overtrædelser af lovens § 6, stk. 2, straffes med bøde. Stk.  2.  Der  kan  efter  stk.  1  pålægge   s  selskaber  mv.  (juridiske  personer)  strafansvar  efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 6 Ikrafttræden og overgang § 12. Loven træder i kraft den 1.   januar 2007. Stk. 2.  Samtidig  ophæves  lov  om    kommuners  og  amtskommuners  udførelse  af  opgaver   for andre  offentlige  myndigheder,  jf.  lov  nr.  378  af  14.  juni  1995,  og  lov  om  kommuners  og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.  608 af 28. juni 1996, jf. dog stk. 3 - 5 . Stk. 3.  For  selskaber,  hvori  den  kommunale  og  amtskommunale  deltagelse  er  etableret  inden denne  lovs  ikrafttræden  ,  finder  de  gældende  regler    i  lov  om  kommuners  og  amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.  608 af 28 . juni 1996, som ændret ved  §  2  i  lov  nr.  355  af  2.  juni  1999  og  §  2  i  lov  nr.  601  af  24.  juni  2005, dog  fortsat anvendelse. For aftaler om en kommunes eller en amtskommunes udførelse af en opgave for en anden offentlig myndighed, der er indgået inden   denne lovs ikrafttræden  ,  finder de  gældende regler  i  lov  om  kommuners  og  amtskommuners  udførelse  af  opgaver  for  andre  offentlige myndigheder, jf. lov nr. 378 af 14. juni 1995  som ændret ved   lov  nr. 475 af 1. juli 1998, § 3 i lov nr. 355 af 2. juni 1999, lov nr. 213 af 28. marts 2001 og § 83 i lov nr. 537 af 24. juni 2005, dog fortsat anvendelse.

4 Stk. 4.  Selskaber, der er  etableret inden denne lovs ikrafttræden, kan vælge  at være underlagt denne lov. Stk.  5.  Denne  lovs  kapitel  4  og  de  fastsatte  forskrifter,  der  er  fastsat  i  medfør  heraf ,  finder tilsvarende anvendelse på selskaber omfattet af stk. 3, 1. pkt . Stk.  6. Forskrifter  udstedt  i  medfør  af  lov  om   kommuners  og  amtskommuners  udførelse  af opgaver for andre offentlige myndigheder, jf. lov nr. 378 af 14. juni 1995  som ændret ved lov nr. 475 af 1. juli 1998, § 3 i lov nr. 355 af 2. juni 1999, lov n r. 213 af 28. marts 2001 og § 83 i lov    nr.    537    af    24.    juni    2005,    finder    fortsat    anvendelse ,    medmindre    økonomi -    og erhvervsministeren fastsætter andet  . §  13.  Hvis  en  kommune  eller  en  region  som  led  i  kommunalreformen  få r  bestemmende indflydelse i et selskab omfattet af denne lov, skal kommunen og regionen senest den 1. januar 2010 have bragt sin ejerandel i overensstemmelse med denne lovs § 3, stk. 4. § 14. Økonomi  - og erhvervsministeren kan overlade sine beføjelser i  henhold til denne lov til Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen.  Ministeren  kan  fastsætte  regler  om  klageadgang,  herunder  at Erhvervs-   og   Selskabsstyrelsens   afgørelser ikke   kan   indbringes   for   anden   administrativ myndighed. § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

5 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1. Baggrund for lovforslaget Det     fremgår     af regeringsgrundlaget     "Nye     mål "     fra     2005     samt     det     supplerende regeringsgrundlag "Vækst, ve  lfærd og fornyelse II  " fra 2003, at "regeringen ønsker at stramme og præcisere re  glerne for kommunernes adgang til at agere på markedet". Regeringen    nedsatte    i    2003    et    udvalg    under    Øk  onomi-    og    Erhvervsministeriet    med repræsentanter  fra  Økonomi -  og  Erhvervsministeriet  (fmd.),  Finansministeriet,  Indenrigs-  og Sundhedsministeriet, de kommunale parter og erhvervsorganisationerne. Udvalget skulle ifølge sit kommissorium komme med forslag til at stramme og præ  cisere reglerne for kommunernes adgang til at agere på markedet. Dette lovforslag bygger overordnet på  overvejelserne i d et pågældende udvalg. Der  har  i  udvalget  været  principiel  tilslutning  til,  at  kommuners  delt  agelse  i  fælles  selskaber med  private  kan  medvirke  til,  at  offentlige  opgaver  kommer  i  udbud  på  markedet.   De  fælles selska ber  kan  derudover  ses  som  et  led  i  en  privatisering,  idet  den  private  part  efter  nogle  år kan    overtage    hele    selskabet.    Dette    understøttes    af    en    undersøgelse udarbejdet    af revisionsfirmaet   KPMG   om   erfaringerne   med   selskaber   oprettet   med   hjemmel   i   lov   om kommuners  og  amtskommuners  deltagelse  i  aktieselskaber  (384 - selskaber).  Samtidig  er  det blevet   fremhævet   som   en   målsætning   i   udvalget,   at offentlig   erhvervsaktivitet   ikke   må understøtte ubillig konku rrence. På   baggrund  af  udvalgets  drøftelser  er   der  formuleret  en  række    forslag  til  stramninger  af  de gældende regler i   lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. og   lov   om   kommuners   og   amtskommuners   udførelse   af   opgaver   for   andre   offentlige myndigheder.  KL og Amtsrådsforeningen har ikke kunnet bakke  op om de samlede forslag til stramninger. På  baggrund  af   udvalgets  drøftelser   er  det  regeringens  opfattelse,  at  kommuner  og  regioner også fremover  skal have mulighed for at engagere sig i erhvervsaktivitet i et vist omfang. Generelt kan samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder være en central vej til at  sikre  en  effektiv  opgavevaretagelse  og  en  løbe nde  udvikling  af  de  offentlige  ydelser.  Et formaliseret offentlig-privat samarbejde kan bidrage til en bedre udnyttelse af henholdsvis de offentlige  og  de  private  ressourcer  og  medvirke  til  at  skabe  nye  kompetente  leverandører  af offentlig   service.   Offentlig-private   selskaber   kan   desuden   medvirke   til   at   opbygge   de forretningsmæssige  kompetencer  i  den  kommune    eller  region,  der  deltager  i  selskabet,  mens privat  deltagelse  i  fælles  selskaber  fremmer  sandsynligheden  for,  at  de  offentlige  ideer  for erhvervsaktivitet er forretningsmæssigt bæredygt ige. På  områder,  hvor  der  ikke  umiddelbart  er  velfungerende  konkurrence,  kan  offentlig  -private selskaber væ  re et fø rste skridt til at få offentlige opgaver ud på markedet og på sigt føre til, at flere offentlige opgaver løses i privat regi. Alternativet er, at opgave rne forbliver i offentligt regi.   Et   øget   samspil   mellem   det   offentlige   og   pr ivate   virksomheder   kan   medføre   en effektiviseringsgevinst samt forbedret service for borgere og virksomheder.

6 Det offentlige skal imidlertid ikke kunne agere på markedet i forhold til en hvilken som helst opgave.  Det  skal  alene  være  i  forhold  til  opgaver,  der  ikke  tidligere    har  været  udliciteret  til private  virksomheder.  Selskaber  anses  således  for  at  være  et  alternativ  til,  at  kommuner  og regioner varetager opgaven i eget regi. Derfor skal der alene kunne dannes selskaber med en reel  privat  deltagelse,  og  det  skal  alene  være    i  selskaber,  der  ikke  i  væsentlig  grad  afsætter produkter på det private marked. Regeringen  ønsker  på  den  baggrund  at  stramme  og  præcisere  reglerne  for  kommunernes adgang til at udføre erhvervsaktiviteter, jf.  regeringsgrundlaget ”Nye mål” fra 2005. 12. Gældende ret Dette   lovforslag   træder   i   stedet   for   to     centrale   love,   der   regulerer   kommunernes   og amtskommuners erhvervsaktiviteter, og som således u dvider de almindelige retsgrundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse – de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. På    Økonomi  -   og   Erhvervsministeriets   område    findes   lov   nr.   384   af   20.   maj   1992   om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. juni 1996. På Indenrigs - og Sundhedsministeriets område findes lov   nr. 378 af 14. juni 1995 med senere ændringer   om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder. Lov   nr.   384   af   20.   maj   1992   om   kommuners   og   amtskommuners   samarbejde   med aktieselskaber m.v. giver kommuner adgang til at deltage i selskaber, hvis aktiviteter bygger på videreudvikling   af   kommunal   knowhow   eller   salg   af   varer   og   tjenesteydelser   baseret   på kommunal   knowhow   og   dermed   sammenhæ  ngende   privat   viden,   jf.   lovens   §   1   og   §   2. Selskaberne kan sælge v  arer og tjenesteydelser til andre end kommuner, herunder private. Der er i loven opstillet nogle yderligere krav til disse selskaber. Det drejer sig blandt andet om, at en  kommune  maksimalt  kan  indskyde  i  alt  10  mio.  kr.  i  selskaber  dannet  efter  loven,  at  en kommune  ikke  kan  have  bestemmende  indflydelse  i  selskabet,  at  vedtægterne    ikke  må   give andre end selskabsorganerne ret til at udpege bestyrelsesmedlemmerne, og at det ikke er muligt for en kommune at deltage indirekte i et selskab, for eksempel via et helejet kommunalt selskab eller kommunale fællesskaber efter den kommunale styrelseslovs § 60. Selskaberne  behandles  i  øvrigt  som  alle  andre  sædvanlige  selskaber,  og  kommunen  skal behandles som øvrige e jere. Den almindelige selskabsretlige lovgivning gælder som følge heraf også   for   disse   selskaber.   Selskaberne   er   ligeledes   underlagt   blandt   andet   udbuds -   og konkurrencelovgivningen. På Indenrigs - og Sundhedsministeriets område findes lov  nr. 378 af 14. juni 1995 med senere ændringer     om   kommuners   og   amtskommuners   udførelse   af   o pgaver   for   andre   offentlige myndigheder.   Loven   giver   kommuner   hjemmel   til   at   udføre    sådanne    opgaver   for   andre offentlige  myndigheder,  som  kommuner  lovligt  kan  løse  for  sig  selv.  Loven  giver  sål  edes hjemmel  til  at  udføre   kommunale  opgaver  for  andre  offentlige  myndigheder,  men  ikke  for private. Loven giver ikke mulighed for at udføre opgaverne i selskabsform . 2. Lovforslagets indhold

7 Regeringen ønsker  som nævnt i afsnit 1.1.    at stramme og præcisere reglerne for kommunernes adgang til at udføre erhvervsakti viteter, jf. regeringsgrundlaget ”Nye mål” fra 2005. Det offentlige skal imidlertid ikke kunne agere på markedet i forhold til en hvilken som helst opgave.  Det  skal  alene  være  i  forhold  til  opgaver,  der  ikke  tidligere  har  været  udliciteret  til private virksomheder. Det skal alene være i selskaber med en reel privat deltagelse, og det skal desuden være i selskaber, der ikke i væsentlig grad afsætter produkter på det private marked. Regeringen  har   endvidere   en   generel  målsætning  om  at sørge  for,   at  regler    er  klare  og gennemsigtige,  således  at  reglerne  er  så  lette    at  administrere  som  muligt  for  de  berørte,  idet regelforenkling  kan  bidrage  til  at  skabe  bedre  betingelser  for  blandt   andet  erhvervslivet. Lovforslaget vil således endvidere indeholde visse regelfo renklinger og lempelser. Hovedelementerne i lovforslaget er: Én lovgivning for al kommunal og regional e  rhvervsaktivitet Det foreslås, at  lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. og lov om kommuners og amtskommuners udførelse  af opgaver for andre offentlige myndigheder ophæves,  og     at  området  fremover  reguleres  i   én  lov,  der  administreres  af  Økonomi -  og Erhvervsministeriet.   De   gældende   love   ændres   endvidere   på   en   række   punkter,   hvilket gennemgås nærmere nedenfor. I  foråret  200 5  blev  lov  om  kommuners  og  amtskommuners  samarbejde  med  aktieselskaber m.v.  ændret  som  følge  af  kommunalreformen,  s   å ledes  at  amtskommuner  blev  skrevet  ud  af loven med virkning fra januar 2007, hvor kommunalreformen træ  der i kraft. Regionerne blev ikke i samme forbindelse skrevet ind i loven. Det vurderes imidlertid som hensigtsmæssigt, at regionerne får mulighed for at deltage i fælles selskaber  på  samme  vilkår  som  kommunerne.  Det  understreges  dog,  at  regionerne  kun  må deltage  i  selskaber  om  de  vigtigste  af  regionernes  positivt  definerede  driftsopgaver,  såsom sundhedsområdet, trafikområdet og det sociale område. Kommunal/regional erhvervsaktivitet skal ske i selskabsform med privat deltagelse Det  foreslås,  at  der  stilles  krav  om  privat  deltagelse  i  selsk aber  oprettet  med  hjemmel  i  den fremtidige  lov,  således  at  de  private  ejere  skal  b esidde  mindst  25  pct.  af  såvel  selskabets aktiekapital som stemmerettighederne i selskabet. I ganske særlige   tilfælde   kan der dog være behov for, at kommunen eller regionen   kan indgå i selskaber, der alene har en offentlig ejerkreds. Det foreslås derfor, at der fastsættes hjemmel til, at  økonomi -  og  erhvervsministeren  generelt  kan  undtage  visse  typer  selskaber  for  dette  krav. Bemyndigelsen   tænkes   på   nuværende   tidspunkt   udmøn tet   i   forhold   til   regionernes   (de offentlige  sygehuses)  mulighed  for  at  indgå  i  selskaber  om  kommercialisering  af  opfindelser, der    er    stiftet    af    universiteter    og    sektorforskningsinstitutioner    i    henhold    til    lov    om teknologioverførsel m.v. ved offentlige for skningsinstitutioner. Endvidere   kan   der   i   ganske   særlig   tilfælde undtages   fra   kravet   om   privat   deltagelse, eksempelvis  hvis  det  kan  godtgøres,  at  der  ikke  findes  private  ejere,  der  vil  deltage  i  det pågælde   nde selskab. Kravet om selskabsdannelse sikrer en klar adskillelse fra kommunernes og regionernes øvrige virke,   mens   den   private   deltagelse   bidrager   til   markedsgørelse   og   til,   at   selskaberne   er forretningsmæssigt bæredygtige. Samtidig kan den private deltagelse medvirke til at opbygge

8 de forretningsmæ  ssige kompetencer i den kommune eller region, der deltager i selskabet. I den eksisterende lovgivning er der ikke krav om privat deltagelse i kommunal erhvervsaktivitet, og for 378-opgaver er der ikke krav om selskabsdannelse. Bagatelgrænse for selskabsda  nnelse Det  foreslås,  at  kommuner  fortsat  skal  kunne  udføre  mindre  opgaver  for  hinanden  op  til  en grænse,  uden  at  der  stilles  krav  om  selskabsdannelse.  Grænsen  foreslås  f.eks.  fastsat  til  EU’s udbudsgrænse     for    tjenesteydelser     (dvs.    at    den    enkelte    opgaves    sa  mlede    værdi    i kontraktperioden er max. 1,76 mio. kr.). Det er som hidtil en betingelse, at det drejer sig om en opgave, kommunen lovligt kan løse for sig  selv,  at  opgaven,  hvis  den  overstiger  en  af  økonomi -  og  erhvervsministeren  fastsat  værdi (500.000  kr.),  forinden  har  været  udbudt,  og  at  den  udførende  kommune  har  foretaget  en kalkulation af de samlede omkostninger ved varetagelse af opgaven. Overstiger  den  enkelte  opgaves  værdi  EU's  udbudsgrænse  for  tjenesteydelser,  vil  der  alene være mulighed for at u  dføre opgaver for andre i selskabsform. Er   den   enkelte   opgaves   værdi   mindre   end   EU’s   udbudsgrænse   for   tjenesteydelser,   vil kommunen kunne vælge mellem enten at udføre de opgaver, kommunen lovligt kan udføre for sig selv, for andre offentlige myndigheder, under de nærmere betingelser herfor, eller at udføre opgaven for såvel private som andre offentlige myndigheder i selskabsform.  Baggrunden er, at det er ressourcekrævende at danne et selskab. Regioner  er  ikke  omfattet  af  bagatelgrænsen.  Regioner  kan  såle   des  alene  udføre  opgaver  for andre  offentlige  myndigheder,  hvis  det  foregår  i  selskabsform ,  eller  hvis  der  er  hjemmel  i anden  lovgivning.  Det  skyldes,  at  regionerne  i  eget  regi  alene  skal  kunne  udføre  de  positivt definerede driftsopgaver for sig selv, men ikke for andre myndigheder. Kommunal/regional    erhvervsaktivitet    i    selskabsform    efter    denne    lov    skal    bygge    på kommunal/regional viden Det  foreslås,  at  kommuner  og  regioner  fremover  må  deltage  i  fælles  se lskaber  med  private, der  bygger  på  kommunal  eller  reg ional  viden  i  det  omfang,  ydelserne  ikke  hidtil  har  været varetaget  af  private  virksomheder.  Dermed  sikres,  at  etableringen  af  fælles  selskaber  om kommunale  og  regionale  opgaver  sker  i  forhold  til  opgaver,  der  tidligere  alene  har  været varetaget af det offentlige. Dette bidrager til at få flere opgaver ud i konkurrence på ma  rkedet.   Henlæggelse  af  opgaver  til  et  fælles  selskab  skal som  hidtil  ske  under  hensyn  til  EU's udbudsregler    og    de    EU-retlige    principper    om    ligebehandling    og    ikke-diskrimination. Principielt  kan  tildelingen  af  en  opgave  til  et  sådant  selskab  i  etableringsfasen  ske  på  to måder.  Enten  ved  at  opgaven  udb ydes  med  et  kontraktvilkår  om,  at  den  private  aktør,  som vinder kontrakten, indtræder i selskabet, eller ved at selskabet etableres og her  efter deltager i konkurrencen om opgaven på lige fod med andre aktører. Øvre grænse for salg til private Denne lov skal bidrage til, at kommuners og regioners deltagelse i fælles se  lskaber med private medvirker til, at offentlige opgaver, der tidligere har været varetaget af det offentlige, kommer ud på ma rkedet Det er derfor rimeligt, at kommuner og regioner, der deltager i fælles se  lskaber, trækker sig ud af  det  ved  at  sælge  deres  aktier  af  selskabet,  hvis  selskabets  salg  til  private  overstiger  en  vis grænse.

9 Det  foreslås   som  følge  heraf ,  at  den  kommunale  eller  regionale  part  skal  trække  sig  ud  af  et selskab, hvis over 25 pct. af selskabets omsætning stammer fra salg til private. Herved sikres det, at de pågældende selskaber hovedsagligt sæ lger til offentlige myndigheder. Samtidig med at der åbnes op for, at de fælles selskaber kan danne rammerne om udvikling af nye produ   kter, som selskabet kan sælge   fx med henblik på ek sport. Inden for visse typer selskaber kan der være et særligt perspektiv i, at ko mmunen eller regionen fortsat  kan  deltage  i  selskabet,  uanset  at  selskabets  salg  til  private  overstiger  den  fastsatte procentgrænse på 25 pct. af selskabets omsætning. Det foreslås derfor,  at der fastsættes hjemmel til, at økonomi - og erhvervsministeren generelt kan   undtage   visse   typer   selskaber   for   dette   krav.   Bemyndigelsen   tænkes   på   nuværende tidspunkt  udmøntet  i  fo rhold  til  regionernes  (de  offentlige  sygehuses)  deltagelse  i  selskaber med     private     om     kommercialisering     af     opfindelser     vedrørende     lægemidler   ,     udstyr, behandlingsmetoder  mv.  med  henblik  på  erhvervsmæssig  nyttiggørelse  (forskningsselskaber). Årsagen  til  dette  er,  at  der  er  tale  om  en  type  se  lskaber,  som  alene  har  salg  til  private  som formål.  Et sådant salg er en forudsætning for, at opfindelsern   e kan komme ud på markedet og bringes i produktion af private. Det anses for helt afgø rende af hensyn til en fortsat udvikling af sundhedsvæsenet   og ny viden inden for sektoren, at de offentlige sygehuse får mulighed for og incitament til at deltage i udviklingen af de nævnte ydelser. Dertil kommer, at der er tale om et område,   hvor   der   normalt   ikke   er   et   marked,   og   hvor   det   offentlige   sål  edes   ikke   er   i konkurrence med private. Det foreslås endvidere, at Erhvervs - og Selskabsstyrelsen i ganske særl  ige tilfælde konkret kan undtage et selskab fra dette krav. Hermed sikres der fleksibilitet i forhold til dette krav. Der skal være tale om selskaber, hvor der ikke på det pågældende tid spunkt er et velfungerende privat  marked,  eller  hvor  der  af  andre  grunde,  f.eks.  hensynet  til  en  fortsat  udvikling  af  de offentlige  ydelser,  er  et  sæ  rligt  behov  for,  at  selskabet  i  videre  omfang  kan  afsætte  sine produkter  til  private.  Der  skal  endvidere  være  en  særlig  grund  til,  at  netop  et  selskab  med offentlig    deltagelse    i    videre    omfang    afsætter    sine    produkter    til    priv  ate.    Selskabets opgaveløsning  må  være  baseret  på  opgaver,  kommunen  e ller  regionen  har  oparbejdet  særlige forudsætninger for at l  ø løser opg aver,  hvor der  eksisterer velfungerende  private markeder om, f.eks. rengøring, vask, cafeteriavirksomhed,  almindelig  lønadm inistration  og  almindelig  revisionsvirksomhed,  kan ikke få dispensation til i videre omfang at afsætte    deres produkter til private. Det offentliges indskud i selskaber Det  foreslås,  at  der  ikke  kan  ske  en  forøgelse  af  det  kommunale  eller  r  egionale  engagement, dvs.   kommunernes   eller   regionernes   andel   af   kapitalen   og   stemmerettigheder,   uden   en tilsvarende forøgelse af det private e ngagement. De private parter skal derimod godt kunne øge deres engagement uden en tilsvarende forøgelse af det offentlige engagement. Ba ggrunden er, at formålet med se lskaberne er en markedsforberedelse, og at det derfor ikke skal være muligt at   forøge   det   kommunale    engagement   i   selskabet   efterfølgende.   I   ganske   ekstraordinære tilfælde  kan  der  undtages  fra  dette  krav,  for  eksempel  hvis  den  private  akt  ionær  går  konkurs eller på anden vis opl ø I  den  nuværende  lovgivning  er  der  et  10  mio.  kr.’s  loft  for  kommuners  i   ndskud  i  selskaber omfattet af lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. Der er dog  givet dispensation i  alle fortilfælde, hvor der er blevet søgt om det.  I l   yset heraf  foreslås det at fjerne loftet for kommuners indskud.

10 I den nuværende   lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. er det et krav, at kommunerne deltager direkte, dvs. via kommunen selv. Denne begrænsning har imidlertid givet anledning til problemer i en række tilfælde, navnlig i forhold til udnyttelse af kommunal knowhow opbygget i kommunale fællessk  aber. Det  foreslås   derfor  at  give  kommuner  og  regioner  mulighed  for  indirekte  deltagelse  i  de selskaber,  der  udfører  kommunal  eller  regional  e rhvervsaktivitet,  fx  via  kommunale  §  60- fællesskaber   eller KL. Det indebærer endvidere, at de kommunal  e § 60-fællesskaber og    de af KL direkte eller indirekte ejede selskaber dermed kan blive omfattet af loven, f.eks. KMD A/S. Øget kontrol Tilsyn  med  kommuners  og  amters  overholdelse  af  lov  om  kommuners  og  amtskommuners samarbejde  med  aktieselskaber  m.v.  og  lov  om  kommuners  og  amtskommuners  udførelse  af opgaver    for    andre    offentlige    myndigheder    varetages    af    de    almindelige    kommunale tilsynsmyndigheder, dvs. de fem tilsynsførende statsamtmænd og Indenrigs   - og Sundhedsministeriet. Det bemærkes,  at det almindelige kommunale tilsyn med kommuner og regioner fra den 1. januar 2007 varetages af de fem regionale statsforvaltninger og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Efter   de   gældende   regler   i lov   om   kommuners   og   amtskommuners   samarbejde   med aktieselskaber    m.v.    har    Erhvervs-    og    Selskabsstyrelsen    på    vegne    af    økonomi  -    og erhvervsministeren udarbejdet en årlig red egørelse til Folketingets Erhvervsudvalg. Erhvervs - og  Selskabsstyrelsen  har  imidlertid  ikke  været  tillagt  e  n  kontrolfunktion  i  forbindelse  med modtagelsen   af   de   årlige   indbere tninger   fra   kommuner,   og   har   som   følge   heraf   ved udarbejdelsen af redegørelserne lagt kommunernes indbere tninger til grund. For  at  målrette  tilsynet  og  kontrollen  til  at  omfatte  de  selska ber,  kommunerne  og  regioner deltager i efter reglerne i dette lovforslag, foreslås det, at de oplysninger, der skal indsendes til Erhvervs-   og   Selskabsstyrelsen,   fremover   alene   skal   omfatte   selskaber   omfattet   af   dette lovforslag, og ikke som tidligere alle former for selskaber med kommunal deltagelse. Som en følge heraf foreslås det ligel  edes, at selskaber omfattet af reglerne i dette lovforslag og ikke den offentlige part får pligt til at indsende indb eretningen. Dette vil betyde en administrativ lettelse for  den  offentlige  part.  Det  foreslås  endvidere,  at  Erhvervs -  og  Selskabsstyrelsen  alene  efter behov udarbejder redegørelser til Folketingets Erhvervsudvalg om de p å gældende selsk  aber. For   at   sikre   kontrollen   med   de   foreslåede    stramninger   i   denne   lov   foreslås   det,   at indberetningsplig ten   vedrørende   selskaber   omfattet   af   loven   udvides,   så   den   omfatter oplysninger om ejerforhold, kapitalindskud og omsætning mv., der er nø   dvendige for at påse, om   reglerne   i   dette   lovforslag   er   overholdt.   Det   foreslås   videre,    at   der   indføres   en stikprøvekontrol  fra  Erhvervs -  og  Selskabsstyrelsen  af  indberetninger  vedrørende  selskaber omfattet af loven. Formålet med stikprøvekontrollen er at konstatere eventuelle overtrædelser af dette lovforslag. For  at  give  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  de  fornødne  midler  til  at  sikre  kontrollen  med stramningerne i denne lov foreslås det,  at Erhvervs - og Selskabsstyrelsen kan  give et selskab påbud om at bringe overtræde   lser af denne lov til ophør, og hvis påbuddet ikke e  fterkommes beslutte  at  tvangsopløse  selskabet.  Det  foreslås  endvidere,  at  Erhvervs  -  og  Selskabsstyrelsen kan  give  medlemmerne  af  selskabets  ledelse  tvangsbø påbuddet eller en anmodning om at give de oplysninger, Erhvervs - og Selskabsstyrelsen beder om. Disse sanktioner vil kun blive anvendt, hvor det er nødvendigt.

11 Overførsel  af  amtskommunernes  ejerandele  af  eksisterende  selskaber  med  amtsko mmunal deltagelse til andre myndigheder ved amtskommunernes nedlæggelse Kommunerne   og   amtskommunerne   deltager   i   i   alt   18   selskaber   med   hjemmel   i   den eksisterende   lov   om   kommuners   og   amtskommuners   samarbejde   med   aktieselskaber,   jf. kommunernes    og    amtskommunernes    indberetning    for    2005    (21    selskaber    i    2004). Kommunerne deltager i 11 selskaber (15 selskaber i 2004), mens amtskommunerne deltager i 5 selskaber  (9  selskaber  i  2004).  Kommuner  og  amtskommuner  må  gerne  deltage  i  det  samme selskab og gør det i 2 tilfælde (3 selskaber i 2004). Det  er  efter  de  gældende  regler  i  procedureloven  (lov  nr.  539  af  24.  juni  2  005)  sikret,  at  de samtlige amtskommunens aktiver og passiver, herunder de enkelte amtskommuners ejerandele i  aktieselskaber,  som  amtskommunen  deltager  i  med  hjemmel  i  lov  om  kommunernes  og amtskommuners   samarbejde   med   aktieselskaber,   ved   amtskommunens   nedlæggelse   med udgangen af 2006 vil blive overført til en eller flere af de myndigheder, der modtager opgaver fra    amtskommunen    ved    kommunalreformen.    Procedurelovens    regler    sikrer    således,    at amtskommunernes    nedlæggelse    ikke    i    sig    selv    indebærer,    at    de    akties elskaber,    som amtskommunerne   deltager   i   med   hjemmel   i   lov   om   kommuners   og   amtskommuners samarbejde med aktieselskaber, må ophøre. De af amtskommunens aktier i de omhandlede aktieselskaber, der udelukkende knytter sig til opgaver,     som     ved     kommunalreformen     overføres     til     f.eks.     kommunerne,     vil     efter procedurelovens   regler   skulle   overføres   til   kommunerne   i   amtet.   Tilsvarende   vil   de   af amtskommunens aktier, der knytter sig til opgaver, som ved kommunalreformen overføres til f.eks. regionen, efter procedurelovens regler skulle overføres til regionen, jf. procedurelovens § 3. Hvis  amtskommunens  ejerandele  i  et  af  de  omhandlede  aktieselskaber  ikke  udelukkende  har tilknytning til en bestemt opgave, der overføres ved kommunalreformen, vil amtskommunens ejerandel  som  udgangspunkt  i  overensstemmelse  med  procedurelovens  regler  skulle  fordeles ved    aftale    mellem    de    myndigheder,    der    modtager    opgaver    fra    amtskommunen,    dvs. kommunerne, regionen eller staten, jf. procedurelovens § 3, stk. 3. Regionen vil dog i så fald kun kunne overtage aktierne, hvis regionen i henhold til lovgivningen, herunder de regler der følger af dette lovforslag, lovligt vil kunne varetage den  eller de opgaver, som aktieselskabet varetager. I henhold til såvel den gældende lov som dette lovforslag m   å en komm une eller en region ikke have bestemmende indflydelse over et selskab. Herved sikres, at kommunalbestyrelsen/regionsrådet   ikke  samtidig  bevarer  rådigheden  over  en   opgaver,  som kommunen/regionerne   har udskilt   og   herved   bringer   sin   virksomhed   uden   for   reglerne   i styrelseslovgivningen   og   den   øvrige   lovgivning,   der   gælder   for   kommunal eller   regional forvaltning. Der   er   derimod   efter   den   gældende   lov   intet   til   hinder   for,   at   to   komm  uner   eller   en amtskommune og en kommune ejer 50 pct. af et selskab hver, idet ingen af de to deltagere så har bestemmende indflydelse. Kommunalreformen     betyder     bl.a.,     at     en     række     kommuner     sammenlæ gges,     og     at amtskommunerne nedlægges.   Kommunalreformen kan således  betyde, at en kommune eller en region  vil  kunne  få  bestemmend e  indflydelse.  Det  vil  for  eksempel  være  tilfældet,  hvis  en amtskommune og en kommune har ejet 50. pct. af aktierne i et selskab hver, og kommunen ved

12 amtskommunens  nedlæggelse  overtager  amtskommunens  ejerandel,    eller  hvis  tre  kommuner, der hver har ejet 1/3 af aktierne i et selskab, slås sammen til en  ny ko m mune. Det foreslås , at kommunen eller regionen i disse tilfælde    senest den 1. januar 2010 skal have nedbragt  sin  ejerandel  i  selskabet,  således  at  kommunen   eller  regionen  ikke  læng  ere  har bestemmende indflydelse. Alternativt må selskabet sælges til priv   ate eller opløses. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser   for stat, kommuner og amtskommuner Loven  er  en  stramning  og  præcisering  i  forhold  til  det  hidtidige  regelsæt  for  kommuner  og amtskommuners  erhvervsaktiviteter.  Lovforslaget  indeholder  dog  også  enkelte  lempelser  i forhold  til  det  hidtidige  regelsæt,  herunder  muligheden  for  indirekte  kommunal    og  regional deltagelse i selskaber samt ophævelse af 10 mio. grænsen for det offentlige indskud . Lovforslaget  indebærer   indførelsen  af  en  stikprøvekontrol  af  indberetningerne vedrørende selskaber efter denne lov. Det skønnes, at merudgiften vil udgøre 0,2 mio. kr. årligt i lø nudgift, der afholdes inden for egne rammer. Lovforslaget vil endvidere betyde, at selskabernes indberetningspligt vil blive skærpet.  Denne del af lovforslaget medføre r behov for ændring af Erhvervs  - og Selskabsstyrelsens elektroniske indberetningssystem  og  styrelsens  system  til  udtræk  af  data  fra  de  modtagne  indberetninger  . Det  skønnes,  at  engangsudgiften  hertil  vil  være 0,3  mio.  kr.,  der  afholdes  inden  for  egne rammer. Lovforslaget   indebærer   tillige     en   administrativ   lettelse   for   kommunerne   som   følge   af afskaffelsen   af   den   indberetningspligt,   kommunerne   har   i   dag   over   for   Erhvervs-   og Selskabsstyrelsen vedrørende erhvervsdrivende selskaber. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser   for erhvervslivet Lovforslaget indeholder en række   stramninger og præcisering  er for selskaber, hvori kommuner eller regioner deltager i medfør af  denne lov. Sådanne selskaber får fremover pligt til hvert år at  give  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  de  oplysninger,  der  er  relevante  for  styrelsens  kontrol med selskabernes overholdelse af lovens regler. Forslaget    har    været    sendt    til    Erhvervs  -    og    Selskabsstyrelsens    Center    for    Kvalitet    i ErhvervsRegulering  med  henblik  på  en  vurdering  af,  om  forslaget  skal  forelægges  et  af Økonomi  -  og  Erhvervsministeriets  virksomhedspaneler.  Styrelsen  vurderer  ikke,  at  forslaget indeholder  administrative  konsekvenser  for  erhvervslivet  i  et  omfang,  der  berettiger,  at  det bliver  forelagt  et  virksomhedspanel.  Forslaget  bør  derfor  ikke  forelægges  et  af  Økonomi -  og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for borgerne. 6. Konsekvenser for miljøet Lovforslaget har ingen konsekvenser for miljøet. 7. Forholdet til EU-retten

13 Lovforslaget  vil  bygge  på  fællesskabsrettens  regler  for  offentlige  kontrakter.     Herudover  har lovforslaget ikke EU-retlige aspekter. 8. Høring Lovforslaget   har   været   sendt   i   høring   hos   Advokatrådet,   Amtsrådsforeningen,   Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,  Dansk  Byggeri,  Dansk  Handel  og  Service,  Dansk  Industri,  Danske Andelsselskaber,   Datatilsynet,   Det   Kommunale   Kartel,   Det   Kooperative   Fællesforbund, Finansforbundet,   Finansrådet,   Forbrugerrådet,   Foreningen   af   Statsautoriserede   Revisorer, Foreningen    Danske    Revisorer,    Foreningen    Registrerede    Revisorer    FRR,    Frederiksberg Kommune,  Funktionærernes  og  Tjenestemændenes  Fællesråd,  HK  Handel,  HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd,   Håndværksrådet,  KL, Kommunernes  Revision, Kommunale  tjenestemænd  og overenskomstansatte, Konkurrencerådet, Københavns Fondsbørs A/S, Københavns Kommune, Landsorganisationen  i  Danmark,  Lønmodtagernes  Dyrtidsfond,  Realkreditrådet,  REVIFORA, Foreningen  for  revision,  økonomi  og  ledelse,  Rigsrevisi onen,  Statsadvokaturen  for  særlig økonomisk kriminalitet, Værdipapircentralen. 9.Oversigt over konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser Negative konsekvenser Økonomiske   konsekvenser   for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Tilretning    af    Erhvervs-    og Selskabsstyrelsens edb-system, der skønnes  at beløbe sig til en engangsudgiften   på    0,3   mio. kr.,   der   afholdes   inden   for egne rammer, og merudgift på 0,2  mio.  kr.  årligt  i  lønudgift som  følge  af   indførelsen  af  en stikprøvekontrol , der ligeledes afholdes   inden   for   styrelsens egne rammer . Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ophævelse af grænse for kommunalt  indskud  og  dertil knyttet     dispensationsadgang. Indberetningspligt vedrørende kommunal deltagelse i erhvervsdrivende selskaber bortfalder. Ingen Økonomiske   konsekvenser   for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Pligt  til  at  give  oplysning  om overholdelsen af denne lov for kommunale selskaber Miljømæssige konsekve   nser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget    vil    bygge    på    fællesskabsrettens    regler    for offentlige kontrakter.

14 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Det foreslås i  § 1, at loven skal gælde for kommuner  ne og regionerne. Den foreslåe de lov vil endvidere  gælde     kommunale  fællesskaber,  jf.  §  60  i  lov  om  kommunernes  styrelse.     Det skyldes,  at  kommunale  fællesskaber  anses  for  at  være  en  art  ”specialkommuner”  og  som sådanne omfattes af lovens § 1. I foråret 2005 blev den eksisterende lov o m kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber  mv.  ændret  som  f  ølge  af  kommunalreformen  ved  §  2  i   lov  nr.  601  af  24.  juni 2005. Det betød, at amtskommuner blev skrevet ud af loven med virkning f ra januar 2007, hvor kommunalreformen  træder  i  kraft.  Regionerne  blev  ikke  i  samme  forbindelse  skrevet  ind  i loven. Det vurderes imidlertid som hensigtsmæssigt, at regionerne får mulighed for at deltage i fælles selskaber  på  samme  vilkår  som  kommunerne.  D  et  understreges  dog,  at  regionerne  kun  må deltage  i  selskaber  om  de  vigtigste  af  regionernes  positivt  definerede  driftsopgaver,  såsom sundhedsområdet, trafikområdet og det sociale område. Det foreslås derimod ikke, at regionerne får mulighed for at udfør   e opgaver for andre offentlige myndigheder, således som kommunerne  også herudover  vil have mulighed for at gøre. Efter den foreslåede  bestemmelse finder loven således  anvendelse på kommuners   udførelse af opgaver  for  andre  offentlige  myndigheder,  jf.  kapitel  2,  og  på  kommuners   og   regioners deltagelse i selskaber, jf. kapitel 3, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Den foreslåede b estemmelse medfører , at opgaver, som det i øvrigt i lovgivningen er bestemt eller  forudsat,  at  kommuner  kan  udføre  for  an dre  offentlige  myndigheder,  falder  uden  for denne  lovs  anvendelsesområde.   Dette  gælder    både   opgaver,  som  kommuner  kan  udføre  for andre  offentlige  myndigheder  med  hjemmel  i  skreven  lov,  og  opgaver,  som  kommuner  kan udføre   for   andre    offentlige    myndigheder    ef ter    de    almindelige    retsgrundsætninger    om kommunernes   opgavevaretagelse   –    de   såkaldte   kommunalfuldmagtsregler .   Den   adgang, kommunerne    har    i    et    vist    begrænset    omfang    på    ulovbestemt    grundlag til    at    indgå betjeningsoverenskomster  med  en  anden  kommune  om  benyttelse  af  dennes  institutioner  og indretninger, foreslås  således  endvidere ikke berørt  af dette lovforslag. Anden lovgivning kan dog regulere kommuners adgang til at løse opgaver for andre offentlige myndigheder på en sådan måde, at opgaveløsning for andre offentlige myndigheder er afskåret. Det  kan  f.eks.  i  lovgivningen  være  bestemt    eller  forudsat,  at  opgaver  skal  varetages  af  den pågældende   offentlige   myndighed   selv.   Myndighedsudøvelse   kan   således   i   henhold   til almindelige   forvaltningsretlige  regler  normalt  ikke  overlades  til  andre  myndigheder  uden særlig lovhjemmel.   Uden for de tilfælde, hvor der er tale om egentlig myndighedsudøvelse, kan det  i  lovgivningen  være  bestemt  eller  forudsat,  at  en  opgave  ikke  kan  overlades  til  en  anden offentlig myndighed. Til § 2

15 Det  fastslås  i   §  2,  stk.  1,  1.  pkt.,  at  kommuner  kan  løse  sådanne  opgaver  for  andre  offentlige myndigheder, som kommunerne kan løse for sig selv. Den  foreslåede  bestemmelse  er  en  videreførelse  af  den  tilsvarende  bestemmelse  i    lov  om kommuners  og  amtskommuners  udførelse  af  opgaver  for  andre  offentlige  myndigheder ,  idet der dog foreslås den begrænsning, at værdien af opgaven ikke må overstige tærskelværdien for udbud efter EU’s tjenesteydelsesdirektiv, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt. Kommuners  adgang  efter  lovforslagets  §  2,  stk.  1,  til  at  udføre  opgaver  for  andre  offentlige myndigheder er således betinget af, at der er tale om opgaver, som kommuner   efter gældende regler kan løse i eget regi. Afgrænsningen  af,  hvilke  opgaver  kommuner  kan  udføre  for  sig  se   lv,  beror  på  såvel  skreven som uskreven ret. Inden for det område, der traditionelt betegnes faktisk forvaltningsvirksomhed, og som går ud på at stille ydelser af  typisk mere servicebetonet karakter til rådighed for borgerne, vil en lang række opgaver væ re omfattet af lovforslaget. Som eksempler på faktisk forvaltningsvirksomhed kan nævnes    undervisning af voksne, pasning og pleje af børn og ældre m.v. Den foreslåede b estemmelse indebære  r blandt andet, at kommuner får hjemmel til at udføre de pågældende    opgaver for enhver anden offentlig myndighed. Regioner  er  ikke  omfattet  af  bagatelgrænsen.  Regioner  kan  således  alene  udføre  opgaver  for andre offentlige myndigheder, hvis det foregår i selskabsform. Faktisk forvaltningsvirksomhed omfatter derimod ikke den virksomhed, som tager sigte på at træffe retligt bindende afgørelser, herunder sådanne afgørelser, hvorved der træffes beslutning om,   hvorvidt   en   servicebetonet   ydelse   skal   stilles   til   rådighed   for   borgeren.   En   sådan virksomhed vil normalt ikke kunne overlades af den kompetente myndighed til andre offentlige myndigheder. Lovens  foreslåede  bestemmelse   indeholder  ikke  hjemmel  til  delegation  til  andre  offentlige myndigheder  af  myndighedsudøvelse   eller  af  opgaver,  hvor  det  i  øvrigt  i  lovgivningen  er bestemt  eller  forudsat,  at  opgaven  ikke  kan  overlades  til  en  anden  offentlig  myndighed,  jf. bemærkningerne til lovforslagets   § 1. Begrebet  offentlige  myndigheder  omfatter  først  og  fremmest  forvaltningsmyndigheder,  hvad enten de henhører under den statslige ell er kommunale forvaltning, og uanset om der er tale om almindelige  forvaltningsmyndigheder,  særlige  nævn  og  råd  eller  særlige  forvaltningsenheder og  lignende.  Afgørende  er  således,  om  den  pågældende  myndighed  kan  henregnes  til  den offentlige  forvaltning  i  formel  betydning,  uanset  om  den  funktion,  som  udøves,  er  dækket  af begrebet forvaltning i materiel forstand.   Et væsentligt kriterium herfor vil være, hvorvidt den pågældende myndighed er omfattet af offentlighedslovens anvendelsesområde , jf. offentlighedslovens  §  1,  stk.  1.  Omfattet  af  begrebet  offentlige  myndigheder  er  endvidere domstolene, Folketinget og de myndigheder, der kan henregnes til Folketinget. Kommunale  fællesskaber,  jf.  §  60  i    lov  om  kommunernes  styrelse,  er  ligeledes  omfattet  af denne afgræ  nsning af begrebet offentlige myndigheder. Dette  gælder, uanset om fællesskabet er etableret som et interessentskab, andelsselskab eller lignende.

16 Selskaber,  der  er  organiseret  på  privatretligt  grundlag,  er  ikke  offentlige  myndigheder,  og opgaver, der udføres for disse selskaber, vil ikke være omfattet af loven. Dette gælder uanset størrelsen af den kommunale eller offentlige ejerandel af selskabet. For  at  undgå  unødige  omkostninger  i  forbindelse  med  kommuners udførelse  af  opgaver  for andre  i  selskabsform,  foreslås  det  i   §  2,  stk.  1,  at  der  indføres   en  bagatelgrænse    for,  hvilke opgaver  kommunen  kan  udføre   for  andre  offentlige  myndigheder  uden  at  der  stilles  krav  om selskabsdannelse. Overstiger   den    enkelte    opgaves    værdi EU's   udbudsgrænse    for kommuners    udbud   af tjenesteydelser, vil der alene være mulighed for at udføre opgaver for andre i selskabsform. Er den enkelte opgaves værdi mindre end EU’s udbudsgrænse for tjenesteydelser, vil kommunen kunne  vælge  mellem  enten  selv  at  udføre  de  opgaver,  kommunen  lov   ligt  kan  udføre  for  sig selv,  for  andre  offentlige  myndigheder  under  de  nærmere  betingelser  herfor,  eller  at  udføre opgaven for såvel private som andre offentlige myndigheder i selskabsform. Under bagatelgrænse  n vil kommunerne således  som hidtil kunne udføre alle opgaver, som de lovligt kan udføre for  sig selv, for andre offentlige myndigheder - uden at etablere et selskab. Det   vil   for   eksempel   være   mindre   opgaver   som   at   fortsætte   snery dningen   på   tværs   af kommunegrænserne.   Dette   vil   muliggøre   en   effektiv   b   rug   af   kommunale   ressourcer   og imødegå  ,    at    det    for    små    opgaver    vil    være for    omkostningsfuldt    at    stille    krav    om selskabsdannelse med privat deltagelse. Det   foreslås   i    §   2,   stk.   1,   2.   pkt.,   at   den   foreslåede    bagatelgrænse     fastsæ  ttes   til   EU's udbudsgrænse f  or kommuners udbud af tjenesteydelser. Tærskelværdien efter tjenesteydelsesdirektivet   er   til   og   med   den   31.   december   2004 1.760.949 kr.   Denne bagatelgrænse  gælder  også,  selv  om  det  ikke  er  en  tjenesteydelse,  en  kommune  udfører  for andre offentlige myndigheder. Bagatelgrænsen  foreslås  som  nævnt  målt  i  forhold  til  den  enkelte  kontrakt. Den  enkelte kontrakt  kan  maksimalt  løbe  over   et  begrænset  antal  år.     For  at  undgå  at  sådanne  kontrakter varigt afskærmes fra markedet, bør kontrakterne     efter konkurrenceretlig praksis højst have en løbetid på 3  -5 år. Hvis en kontrakt opsplittes i mindre delkontrakter for at omgå bagate lgrænsen  , for eksempel i form  af  kortvarige  kontrakter  med  en  udtrykkelig  eller  underforstået  automatisk  forlængelse, må   værdien   af   alle   hidtidi   ge   og   forudseelige   delkontrakter   lægges   sammen   i   forhold   til bagatelgrænsen. De foreslåede b estemmelser berører ikke kommuners løsning af opgaver for sig selv. Efter den foreslåede  bestemmelse i § 2, stk. 2, er adgangen for en kommune til at udføre de  i stk.  1  nævnte  opgaver  for  andre  offentlige  myndigheder  eller  få  udført  sådanne  opgaver  af andre kommuner betinget af, at opgaven forinden har været udbudt. Det   er   såvel   den   tilbudsgivende   som   den   ordregivende   kommune,   der   skal   sikre,   at udbudspligten opfyldes. Reglerne   om   udbud   skal   sikre,   at   aftaler   om   udførelse   af   opgaver   for   andre   offentlige myndigheder  indgås  i  åben  konkurrence.  Reglerne  har  endvidere  til  formål  at  sikre,  at  der tilvejebringes åbenhed og gennemskuelighed omkring aftaleindgåelsen o  m opgaven.

17 Efter  bestemmelsen  i  lovforslagets  §  2,  stk.  3,  gælder  kravet  om  udbud  dog  ikke,  hvis    den enkelte kontrakts værdi ikke overstiger et   af ø - og erhvervsministeren fastsat beløb . Det forventes, at den nuværende grænse på 500.000 kr., som indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat ved bekendtgørelse nr.  566 af 27. juni 2002, videreføres , jf. forslagets § 12, stk. 5. Det  skal  bemærkes,  at  EU  -traktatens  almindelige  bestemmelser  om  ligebehandling  og  ikke- diskrimination   også   gælder   for      kommunernes   udførelse   af   opgaver   for   andre   offentlige myndigheder. Dette gælder også   , selv om opgaven ikke skal udbydes. Efter  den  foreslåede   bestemmelse  i  lovforslagets  §  2,  stk.  4,  skal  en  kommune,  forinden  der afgives tilbud på og indgås aftale om udførelse    af opgaver efter bestemmelsen i stk. 1, foretage en omkostningskalkulation. Omkostningskalkulationen skal omfatte de samlede omkostninger, der vil være forbundet med opgavevaretagelsen. Det vil gælde såvel direkte som indirekte omkostninger. Omkostningsbegrebet skal forstås bredt. Som omkostninger skal bl.a. medtages de udgifter, der er   forbundet   med   kommuners   udførelse   af   opgaver   for   andre   offentlige   myndigheder. Endvidere  skal  medtages  alle  de  faste  omkostninger,  der  ikke  knytter  sig  direkte  til  den udførende  enhed.  Det  kan  f.eks.  være  omkostninger  til  lønadministration,  der  i  budgettet  er opført  under  kommunens  centralforvaltning.  Omkostninger,  der  ikke  indgår  i  kommunens budget - f.eks. omkostninger ved benyttelse af kommunens ejendomme - skal endvidere indgå i omkostningskalkulationen som beregnede omkostninger, når de er forbundet med varetagelse n af den pågældende opgave. Kommuner må  som hidtil ikke afgive tilbud på eller indgå aftale om udførelse af en opgave for en   anden   offentlig   myndighed,   der   indebærer   en   vederlæggelse,   der   er   lavere   end   det kalkulerede    beløb.    Reglerne    om    omkostningskalkulation    og    vederlæggelse    vil    gælde uafhængigt af, om opgaven er af en sådan størrelse, at den skal udbydes. Reglerne  om  en  omkostningskalkulation  skal  sikre,  at  der  ikke  sker  konkurrenceforvridning  i forhold til det private erhvervsliv. Den  foreslåede  bestemmelse  i  l ovforslagets  §  2,  stk.  5,  indebærer,  at  §  2,  stk.  1,  ikke  finder anvendelse ved kommunale fællesskabers udførelse af opgaver for de kommuner   , der deltager i fællesskabet  . Lovforslaget vil derimod finde anvendelse ved kommunale fællesskabers udførelse af opga   ver for  kommuner,  der  ikke  deltager  i  fællesskabet,  og  ved  kommuners  udførelse  af  opgaver  for kommunale  fællesskaber    -  uanset  om  kommunen  deltager  i  fællesskabet.  I  sådanne  tilfælde gælder   reglerne om udbud og om omkostningskalkulation m.v. i § 2, stk. 2-6. Det foreslås i l ovforslagets § 2, stk. 6, at ø - og erhvervsministeren får hjemmel  til efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren at  fastsætte regler om kommuner  s  adgang til  at  udføre  opgaver  for  andre  offentlige  myndigheder  og  om  kommuners  adgang  til  at  få udført sådanne opgaver af andre offentlige myndigheder  , herunder om udbud, jf. stk. 2 og 3, og om    omkostningskalkulation,    jf.    stk.    4.    Disse    regler    er    nu    fastsat    i    Indenrigs-    og Sundhedsministeriets   bekendtgørelse   nr.   533   af   28.   juni   1995   som   senest   ændret   ved bekendtgørelse  nr.  566  af  27.  juni  2002  om  kommuners  og  amtskommuners  udførelse  af opgaver  for  andre  offentlige  myndigheder.  Det  forventes,  at  disse  regler  videreføres ,  jf.  den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 5

18 De   foreslåede   bestemmelser   i   l ovforslagets   §   2,   stk.   2   til   6,   bygger   på   de   eksisterende bestemmelser i § 2, stk. 2 til 5, i lov om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder. Det foreslås d og, at kompetencerne i stk. 3 og 5 overgå r fra indenrigs- og sundhedsministeren til økonomi - og erhvervsministeren. Til § 3 I   henhold   til   den   gældende   bestemmelse   i   §   1     i   lov   om   kommuners   samarbejde   med aktieselskaber  kan  kommuner  deltage  finansielt  eller  ledelsesmæssigt  i  selskaber,  der  med henblik   på   salg   fo rarbejder   og   videreudvikler   viden   samt   produkter   og   tjenesteydelser byggende  på  kommunal  viden,  som  er  oparbejdet  i  kommune n  i  forbindelse  med  lø sning  af kommunale opgaver. Kommunerne  kan  endvidere  efter  samme  lovs  §  2  deltage  finansielt  eller  ledelsesmæssigt  i selskaber, der udover at varetage kommunale opgaver vedrørende forsyning af kommunen med varer  og  tjenesteydelser  driver  virksomhed  med  henblik  på  salg  af  varer  og  tjen esteydelser baseret på kommunal viden til andre end kommuner. Det  fremgår  af  lovbemærkningerne  til den  gældende  lovs    §  2,  at  det  ikke  er  et  krav  for kommunal deltagelse i et selskab oprettet efter bestemmelsen, at selskabet ikke varetager andre opgaver   end   dem,   som   begrunder   den   kommunale   deltagelse.   Bemærkningerne   opstiller endvidere  ikke  betingelser  for,  hvor  stor  en  andel  af  selskabets  opgaver  der  må  være  andre opgaver end dem, som begrunder den kommunale deltagelse. Generelt kan samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder være en vej til at sikre en effektiv opgavevaretagelse og en løbe nde udvikling af de offentlige ydelser. Et formaliseret offentlig-privat  samarbejde  kan  således   bidrage  til  en  bedre  udnyttelse  af  henholdsvis  de offentlige  og  de  private  ressourcer  og  medvirke  til  at  skabe  nye  kompetente  leverandører  af offentlig   service.   Offentlig-private   selskaber   kan   desuden   medvirke   til   at   opbygge   de forretningsmæssige   kompetencer   i   de  n   kommune,   der   deltager   i   selskabet,   mens   privat deltagelse   i   fælles   selskaber   fremmer   sandsynligheden   for,   at   de   offentlige   ideer   for erhvervsaktivitet er forretningsmæssigt bæredygt ige. Overordnet  må  det   imidlertid  gælde,  at  det  offentlige  kun  kan  agere    på  markedet,  hvis  det bidrager til at styrke kvaliteten eller effektiviteten i den offentlige service. Der er ingen grund til   at   lade   det   offentlige   deltage   i   et   selskab,   hvis   erhvervsaktivitet   ikke   indebærer   en videreudvikling eller mere effektiv udførel se af den offentlige service. Erfaringerne   fra   de   eksisterende   selskaber   oprettet   med   hjemmel   i   lov   om   kommuners samarbejde  med  aktieselskaber  viser,  at  selskaber,  der  er  dannet  med  udgangspunkt  i  den offentlige   kerneopgave,   har   størst   succes.   Når   fælles selska ber   bevæger   sig   ud   på   nye markeder,  hvor  opgaverne  ikke  følger  dire kte   af  de  eksisterende  offentlige  kompetencer, indebærer det en større risiko, herunder også for, at skatteborgerne taber penge. For at sikre at fælles selskaber ikke bevæger sig ind på forretningsomr å der, hvor de offentlige kompetencer ikke spiller en selvstændig rolle for varetagelsen af opgaverne, bør opgavefelterne for kommuners erhvervsaktivitet afgrænses. Det foreslås  i § 3, stk. 1, at kommuner og regioner fremover må deltage  i fælles selskaber, der bygger på kommunal eller regional viden .  

19 Inden for det område, der traditionelt betegnes faktisk forvaltningsvir ksomhed – som går ud på at kommunerne stiller ydelser typisk af mere servicebetonet karakter til rådighed for borgern e – må en række opg   aver siges at bygge på kommunal viden.  Det forhold, at der vil være private, der  i  begrænset  omfang  tilbyder  løsning  af  de  pågæ ldende  opgaver,  vil  ikke  udelukke,  at kommunen har oparbejdet en kommunal viden gennem sin opgavevaretagelse. Lovbundne   opgaver   kan   også   i   et   vist   omfang   udføres   i   offen  tlig-private   selskaber. Planlægning  og  byudvikling    -  udvikling  af  bydele,  ombygning  af  gamle  fabriksområder  eller opførelse af par kanlæg eller andet kan være eksempler herpå. Efter  den  foreslåe de  bestemmelse  i  §  3,  stk.  1,  1.  pkt.  er  det  endvidere  en  betingelse,  at kommunen  eller  regionen  ikke  tidligere  har  udliciteret  opgaven  til  private.  Etableringen  af  et offentligt-privat  selskab  er  alene  udelukket,  hvis  det  er  den  samme  opgave,  der  tidligere  var udliciteret.   Delementer   af   opgaven   kan   godt   have   været   udliciteret. Etableringen   af   et offentligt-privat selskab vil være udelukket, uanset hvor mange år tilbage udliciteringen ligger. Hvis  udliciteringen  ligger  en  årrække  tilbage,     vil  det  dog  alt  andet  lige  have  formodningen imod sig, at udliciteringen vedrører den samme opgave. Dermed sikres, at etableringen af fælles selskaber om kommunale og regionale opgaver sker i forhold til opgaver der tidligere alene har været varetaget af det offentlige. D  ette bidrager til at få  flere  opgaver  ud  i  konkurrence  på  markedet.    Hvis  der  er  flere  deltagende  kommuner  eller regioner  i  et  selskab,  er  det  afgørende  i  henhold  til  bestemmelsens   1.  pkt.,  at  flertallet  af  de deltagende kommuner eller regioner ikke tidligere har haft udliciteret opgaven til private. Det foreslås i  § 3, stk. 1, 2. pkt., at regionerne udelukkende må deltage i selskaber , der bygger på regional viden, som er oparbejdet i regionen i forbindelse med løsningen af   de vigtigste af regionernes  positivt  definerede  driftsopgaver,  såsom  sundhedso mrådet,  trafikområdet  og  det sociale område , jf. herved § 5, stk. 1, nr. 1, 3 og 5, i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om    nedlæggelse    af    amtskommunerne,    Hovedstadens    Udviklingsråd    og    Hovedstadens Sygehusfællesskab Henlæggelse  af  opgaver  til  et  fælles  selskab  skal som  hidtil  ske  under  hensyn  til  EU's udbudsregler    og    de    EU-retlige    principper    om    ligebehandling   og    ikke-diskrimination. Principielt  kan  tildelingen  af  en  opgave  til  et  sådant  selskab  i  etable ringsfasen  ske  på  to måder.  Enten  ved  at  opgaven  udb ydes  med  et  kontraktvilkår  om,  at  den  private  aktør,  som vinder kontrakten, indtræder i selskabet, eller ved at selskabet etableres og herefter de  ltager i konkurrencen om opgaven på lige fod med andre akt ører. Det  foreslås   i  bestemmelsen  desuden  præciseret,  at  selskabet  skal    drive  virksomhed  med henblik   på   salg   af    produkter   eller   tjenesteydelser.   Dette   udelukker   ikke,   at   selskabets hovedaktivitet i for eksempel den indledende fase er opsøgning  eller oparbejdning af et marked og produktion. Den  kommunale  og  regionale  deltagelse  kan  være  i  såvel  nystiftede  selskaber  som  allerede eksisterende  selskaber.  Hvis  der  er  tale  om  eksisterende  selskaber,  skal  selskabets  opgaver opfylde lovens betingelser, herunder kravet om kommunal viden. Desuden   foreslås   det   i    §   3,   stk.   2,   at   selskaberne   som   hidtil   kan   afsætte     produkter   og tjenesteydelser, der bygger på  dermed nært sa  mmenhængende   privat viden.

20 Det vil efter bestemmelsen være  et krav, at den  private viden, produ  ktet  eller tjenesteydelsen bygger på, er nært sammenhængende med den viden, kommunen eller regionen har oparbejdet, jf. stk. 1. Det foreslås   i lovforslagets § 3, stk. 3, at kommuner og regioner får  mulighed for indirekte – via  andre  selskaber  -  at  deltage  i  selskaber  efter  denne  lov.  Det  vil  med  denne  foreslåede ændring  ligeledes  blive  muligt  at  deltage  i  et  selskab  via  et  kommunalt  fællesskab. Den foreslåede  bestemmelse  i  §  3,  stk.  3,  vil  endvidere  betyde,  at  kommunerne  får  hjemmel  til  at deltage i selskaber via KL. I  henhold  til  lov  om  kommuners  samarbejde  med  aktieselskaber  har  kommuner  ikke  kunnet deltage i et selskab via et kommunalt ejet selskab. Den kommunale deltagelse har således hidtil ikke kunnet ske gennem for eksempel et kommunalt fællesskab,   jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse. Forbudet mod indirekte deltagelse har bevirket, at nogle projekter vedrørende offentlig -privat samarbejde ikke var omfattet af lov om kommuners samarbejde med aktieselskaber og dermed ikke mulige at gennemføre. Kommuner,  som  allerede  er  etableret  i  et  kommunalt  fællesskab  om  eksempelvis  levering  af personlig hjælp til ældre, vil således formentlig  være mere motiveret til at danne et selskab med private end, hvis den  enkelte kommune var nødsaget til at forlade det k ommunale fæ  llesskab for at deltage i selskabet med den private. Efter de gældende regler i   lov om kommuners samarbejde med aktieselskaber må den enkelte kommune ikke have bestemmende indflydelse i et selskab omfattet af loven, jf. lovens § 3, stk. 3.   Herved   sikres,   at   kommunalbestyrelsen   ikke   samtidig   bevarer   rådigheden   over   en   fra kommunen    udskilt    opgave    og    herved    bringer    sin    virksomhed    uden    for    reglerne    i styrelseslovgivningen   og   den   øvrige   lovgivning,   der   gælder   for   kommunal   forvaltning. Kommunen/regionen vil have bestemmende indflydelse i et aktie- eller anpartsselskab, såfremt kommunen/regionen ejer mere end 50 pct. af aktierne, eller hvis kommunen/regionen på anden måde,  f.eks.  ved  indgåelse  af  aktionæroveren skomst  herom,  har  en  bestemmende  indflydelse på selskabet.  Dette forbud foreslås opretholdt, jf.  den foreslåede  § 3, stk. 4. Det  skal  i  forhold  til  den  indirekte  deltagelse  bemærkes,  at  lovens  forbud  mod  bestemmende indflydelse  og  kravet  om  privat  deltagelse  vil  gælde  ned  igennem  koncernen,  dvs.  a  t  der  i samtlige omfattede selskaber som minimum skal være 25 pct. privat ejerandel, og der må ikke være en kommune eller region, der ejer mere end 50 pct. af aktierne. For at begrænse kommunernes risiko ved deltagelse i virksomheder foreslås det i lovfor   slagets § 3, stk. 5, at kommuner og regioner udelukkende kan deltage i aktieselskaber, anpartsselskaber og virksomheder med begrænset ansvar, således at     blandt andet den kommunale og regionale hæftelse begrænses til indskuddet i selskabet. En kommune eller region kan som følge heraf  for eksempel ikke deltage finansielt i et interessentskab med hjemmel i denne lov. Den foreslåede bestemmelse i  § 3, stk. 5, er en videreførel se af den eksisterende bestemmelse i lov  om  kommuners  samarbejde  med  aktieselskaber  §  3,  stk.  6.  Bestemmelsen  foreslås udvidet til også at omfatte regioner. Reglerne finder anvendelse på selskaber, der virker i Danmark eller i udlandet.

21 Aktionærer og anpartshavere udøver deres beføjelser, herunder valg af bestyrelsesmedlemmer ved     beslutninger     truffet     på     generalforsamlingen,     jf.     aktieselskabslovens     §     65     og anpartsselskabslovens § 46. For  at  sikre,  at  der  er  tale  om  en  kompetent  og  uafhængig  forretningsmæssig  bestyrelse , foreslås  det  i  lovforslagets   §  3,  stk.  6,  at  kommuner  og  regioner  ikke  må  deltage  i  selskaber efter denne lov, hvis selskabets vedtægter giver andre end selskabsorganerne ret til at udpege medlemmer  af  selskabernes  ledelser.  Den  foreslåede  bestemmelse  i   §  3,  stk.  6,  er  således  til hinder for vedtægtsbestemte udpegningsr  ettigheder. Den foreslåede bestemmelse i  § 3, stk. 6, svarer materielt til den eksisterende bestemmelse i lov om  kommuners  samarbejde  med  aktieselskaber  m.v.  §  3,  stk.  7.  Bestemmelsen  foreslås   dog udvidet til også at omfatte regioner. Til § 4 Det  foreslås,  at  det   stilles  som  betingelse  for  kommunal  eller  regional  deltagelse  i  selskaber, der driver erhvervsaktivitet efter denne lov, at der deltager private ejere i selskabet. I lov om kommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. er der ikke krav om privat deltagelse i  selskaber  oprettet  med  hjemmel  i  loven .  Et  selskab  omfattet  af  den  eksisterende  lov  kan således  dannes alene mellem kommuner. Der  er  dog  i  §  3,  stk.  4,  i  lov  om  kommuners  samarbejde  med  aktieselskaber   m.v.  en bestemmelse om, at kommuner maksimalt kan indskyde i alt 10 mio. kr. i selskaber omfattet af loven.  Dette  loft  gælder  det  samlede  engagement  i  alle  de  selskaber    omfattet  af  lov  om kommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., som kommunen er engageret i. Økonomi  - og erhvervsministeren kan dispensere fra loftet på de 10 mio. kr. Privat deltagelse i kommunal eller regional selskabsdannelse kan imidlertid være med til   både at   bidrage   til   en   udvikling   og   nytænkning   af   den   offentlige   service   samt   en   generel kompetenceudvikling af såvel de o ffentlige som de private parter i selskaberne. Derudover kan det  anføres,  at  erhvervsdrivende  virksomheder,  hvor  private  har  indskudt  kapital,  typisk  vil blive drevet med henblik på at opnå det størst mulige overskud og afkast til    ejerne. Den private deltagelse  i  et  selskab  kan  således  ses  som  en  markedstest  af,  om  selskabets  koncept  er bæredygtigt på markedet. Det foreslås i  § 4, stk. 1, at der som hovedregel stilles krav om, at der skal være private   ejere, der  besidder  mindst  25 pct.  af  såvel  selskabets kapital  som  stemmerettighederne  i  selskabet. Herved bliver den private deltagelse reel og samtidig sættes kravet ikke så højt, at dette krav vil blive svært at o  pfylde. Det foreslås i  § 4, stk. 2, at den private deltagelse i selskabet ikke løbende kan min dskes, hvis det  betyder,  at  den  kommunale  eller  regionale  deltagelse  forøges.  Baggrunden  herfor  er,  at formålet med selskaberne oprettet i henhold til denne lov er en markedsforberedelse, og at der derfor ikke er begrundelser for, at det skal være muligt a  t forøge  det kommunale eller regionale engagement i selskabet efterfølgende. Dette gælder, uanset om den kommunale     eller regionale deltagelse  er  maksimumsgrænsen  på 75 pct.,  eller  om  deltagelsen  er  mindre.  Et  yderligere kommunalt eller regionalt indskud i et selskab forudsætter som følge heraf som udgangspunkt, at  der  sker  en  tilsvarende  forøgelse  af  det  private  engagement.   Hvis  en  ny  kommune  eller region  ønsker  at  deltage  i  et  eksisterende  selskab,  forudsætter  en  udvidelse  af  den  samlede

22 kommunale   og   regionale   ejerkreds   således,   at   den   private   ejerandel   samtidig   forøges tilsvarende.  De  private  parter  kan  derimod  investere  yderligere  i  selskabet  uden  tilsvarende offentligt indskud. I ganske særlige   tilfælde   kan der dog være behov for, at kommunen eller reg  ionen kan indgå i selskaber, der alene har en offentlig ejerkreds. Det foreslås derfor i  § 4, stk. 3, at der fastsættes hjemmel til, at økonomi - og erhvervsministeren generelt kan undtage visse typer selskaber for dette  krav  om  privat  deltagelse.  Bemyndigelsen  tænkes  på  nuværende  tidspunkt  udmøntet  i forhold   til   regionernes   (de   offentlige   sygehuses)   mulighed   for   at   indgå   i   selskaber   om kommercialisering af opfindelser, der er stiftet af universiteter og sektorforskningsinstitutioner i henhold til lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsi nstitutioner. Det kan endvidere ikke udelukkes, at det i nogle ganske særlige situationer kan ske, at det ikke er muligt at finde en privat investor, uanset at en selskabsdannelse må anses for fornuftig.  Der kan også opstå helt ekstraordinære situationer, hvor kravet om, at den private deltagelse ikke må forringes, må anses for yderst uhensigtsmæssigt. Som eksempel kan nævnes, hvis en privat deltager i et selskab pludseligt opløses eller går konkurs. Det  foreslås  derfor  i   §  4,  stk.  4,   at  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  under  ganske  særlige omstændigheder kan   give tilladelse til fravigelse af stk. 1 og 2. Ved styrelsens behandling af en sådan   anmodning   fra   en   kommune    eller   region   skal   styrelsen   navnlig lægge s   vægt   på selskabets størrelse, og hvorvidt selskabet skal sælge til både private og andre kommuner eller regioner  eller  udelukkende  til  kommuner,  regioner  og  andre  offentlige  myndigheder  samt hvorvidt  der  i  forvejen  eksisterer  et  velfungerende  privat  marked  med  private  virksomheder, som vil kunne varetage opgaven. Det vil endvidere være et væsentligt hensyn, der taler for, at styrelsen  kan  undtage  fra  kravene,  at  den  pågældende  kommune eller  region  godtgør,  at kommunen  eller  regionen  i  tilstrækkeligt    omfang  har  forsøgt  at  finde  en  privat  deltager  til selskabet, jf. for eksempel igennem en udbudsrunde. Der kan også  efter en konkret vurdering i ganske  særlige  tilfælde lægges  vægt  på,  om  det  offentlige  har  særlige  interesser  i  at have offentlig  indflydelse  i  selskabet,  f.eks.  hvis  selskabet  skal  privatiseres  inden  for  en  kortere årrække. Med private ejere forstås i lovforslaget  fysiske eller juridiske personer, der ikke kan betragtes som  offentlige  myndigheder,  eller  hvor  offentlige  myndigheder  ikke  i  øvrigt  sa mlet  set  har bestemmende indflydelse. Med private ejere forstås således   blandt andet selvstændige juridiske personer, der er oprettet på et privatretligt grundlag.  Dette gælder dog ikke ved kommunal   eller regional  deltagelse  via  et  kommunalt  fællesskab,  el  ler  via  et  selskab,  hvor  en  eller  flere kommuner,   regioner   eller   offentlige   myndigheder   i   øvrigt   samlet   set    har   bestemmende indflydelse i selskabet. KL anses endvidere ikke for en privat deltager. Til § 5 Det foreslås i b estemmelsen i § 5, stk. 1,  at der fastsætter   en maksimumsgrænse for, hvor stor en  andel  af  omsætningen  i  et  selskab  med  kommunal    eller  regional  deltagelse  omfattet  af lovforslagets § 3 der må hidrøre fra salg til private.   Den foreslåede b estemmelse indebærer,   at deltagende kommuner og regioner skal trække sig    ud af et selskab, såfremt selskabets salg til private når op over en vis andel af omsætningen målt som et gennemsnit af de tre foregående regnskabsår. Grænsen foreslås fastsat til    25 pct. af selskabets omsæ tning, idet en sådan ande l må antages at være  en  indikator  på,  at  selskabet  ikke  er  omfattet  af  hensynet  bag  loven   ,  og  at  selskabet

23 bevæger sig ud på et egentligt privat marked, hvor det offentlige ikke skal agere   . Det må derfor anses for rimeligt, at kommuner og regioner, der deltager i selskabet, trækker sig ud af det ved at sælge deres andel af selskabet eventuelt til den eller de private deltagere i selskabet. Herved sikres det, at de pågældende selskaber hovedsagligt sæ lger til offentlige myndigheder. Der åbnes  dog samtidig  op for, at fælles selskaber kan danne rammerne  om udvikling    af nye produkter, som selskabet kan sælge   f.eks. med henblik på  eksport. En stor afsætning til pr  ivate kan således  være en indikation på   , at ydelsen snarere skulle produceres på et privat marked.  En grænse  for  den  private  del  af  omsætningen betyder,  at  kommuners  og  regioners  adgang  til  at udføre opgaver med et stort privat marked begrænses. Den  eksisterende  lov  om  kommuners  samarbejde  med  aktieselskaber  m.v.  har  ikke  opstillet betingelser  til,  hvor  stor  en  andel  af  de  omfattede  selskabers  omsætning  der  skal  stamme    fra salg til henholdsvis offentlige og private kunder. Med  hensyn  til  afgrænsningen    af,  hvad  der  er  salg  til  private,  henvises  til  definitionen  af private i bemærkningerne til lovens § 4  . Det er karakteren af den fysiske eller juridiske person, som er selskabets kontraktsretlige medkontrahent, der er afgørende for afgrænsningen af, hvad der  er  salg  til  private.  En  leverance  af  ydelser  til  kommunens  borgere  efter  aftale  med  en kommune vil således ikke kunne henregnes som salg til private.  Salg direkte til borgere med afregning fra disse vil dog være at betegne som privat salg. Begrebet   omsætning   skal   forstås   i   overensstemmelse   med   sædvanlig   regnskabsmæssig definition af dette begreb. Nettoomsætning  er  i  årsregnskabsloven   ,  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  196  af  23.  marts  2004, defineret   som:   ” Salgsværdien   af   produkter   og   tjenesteydelser   m.v  .,   der   henhører   under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden s kat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet" , jf. årsregnskabslovens bilag 1 . I  den foreslåede  § 5, stk. 2, 1 pkt., er det fastsat, at en kommune eller region, som skal bringe sit  engagement  i  et  selskab  til  ophør  som  følge  af  bestemmelsen  i  §  5,  stk.    1,  har  ret  til  at kræve, at de private   ejere indløser de n. I bestemmelsens foreslåede  2. pkt. er der på tilsvarende vis givet de private ejere ret til at kræve, at en kommune    eller region skal lade sig indløse af dem, hvis mere end 25 pct. af omsætningen stammer fra salg til private. Indløsning er en kendt beføjelse   inden for selskabsretten. Aktieselskabsloven indeholder såvel en indløsningsrettighed, hvor en aktionær kan forlange sig indløst,  hvis  der  er  en  storaktionær,  som  ejer  mere  end  90 %  af  aktierne  og  af  stemmerne  i selskabet,  og  en  lovbestemt  hjemmel  til,  at  en  storaktionær  i  fællesskab  med  selskabets bestyrelse kan bestemme, at de øvrige aktionærer skal lade sig indløse, jf. aktieselskab slovens § 20 b og § 20 d. Endvidere  kan  en  aktionær,  som    har  stemt  imod visse  vedtagne  vedtægtsændringer,  ligeledes kræve sig indløst, jf. aktieselskabslovens § 81 a, sammenholdt med § 79, stk. 2, nr. 1 til 4. En  indløsning  er  karakteriseret  ved,  at  selskabet  bliver   ved  med  at  bestå,  mens  selskabets aktionærkre  ds     ændres. Indløsning     betyder     s åledes      i     modsætning     til for     eksempel tvangsoplø sning, at selskabet kan fortsætte virksomhedsdriften.

24 Et meget væsentligt punkt ved indløsninger er fastsættelsen af den kurs, som indløsningen skal ske til. I § 5, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at en indløsning i henhold til stk. 1 skal ske til markedspris. Som udgangspunkt kan prisen således aftales frit af parterne. Det  skal  i  den  forbindelse  nævnes,  at  prisfastsættelsen  kan  være  reguleret  i  en forudgående aftale mellem selskabets aktionærer  , (en aktionæroverenskomst)  . Hvis   der   ikke   kan   opnås    enighed   om   indløsningskursen,    fastsættes   prisen   af   en   uvildig vurderingsmand, jf. den foreslåede bestemmelse i  lovforslagets § 5, stk. 3, 2. pkt. I   de   tilfælde,   hvor   en     vurderingsmand   træffer   afgørelse   om   prisfastsættelsen,   kan   denne afgørelse efterfølgende indbringes for domstolene  , jf. den foreslåede  § 5, stk. 3, 3. pkt. Hvis  vurderingsmandens  afgørelse  ønskes  indbragt  for  domstolene,  skal  sagen  herom  være anlagt   senest   3   måneder    efter   modtagelsen   af   skønsmændenes   erklæring,   således   at   en overdragelse  ikke  som  følge  af  for  eksempel  chikanøse  hensigter  trækkes  unødigt  ud,  jf.  den foreslåede  § 5, stk. 3, 4. pkt. De  foreslåede  bestemmelser  i  §  5,  stk.  2  og  3,  stemmer  overens  med  sel skabslovgivningens regler om indløsning. Inden for visse typer selskaber kan der være et særligt perspektiv i, at kommunen eller regionen fortsat  kan  deltage  i  selskabet,  uanset  at  selskabets  salg  til  private  overstiger  den  fastsatte procentgrænse på 25 p   ct. af selskabets omsætning. Det    foreslås    derfor     i    §    5,    stk.    4,    at    der    fastsættes    hjemmel    til,    at    økonomi   -    og erhvervsministeren  generelt  kan  undtage  visse  typer  selskaber  for  dette  krav.  Bemyndigelsen tænkes  på  nuværende  tidspunkt  udmøntet  i  forhold  til regionernes  (de  offentlige  sygehuses) deltagelse    i    selskaber    med    private    om    kommercialisering    af    opfindelser    vedrørende lægemidler,  udstyr,  behandlingsmetoder  mv.  med  henblik  på  erhvervsmæssig  nyttiggørelse (forskningsselskaber). Årsagen til dette er,  at   der er tale om en type selskaber, som alene har salg til private som formål.  Et sådant salg er en forudsætning for, at opfindelserne kan komme ud på markedet og bringes i produktion af private.  Det anses for helt afgørende af hensyn til en fortsat udvikling af sundhedsvæsenet   og ny viden inden for sektoren, at de offentlige sygehuse får mulighed for og incitament til at deltage i udviklingen af de nævnte ydelser. Dertil kommer, at der er tale om et område, hvor der normalt ikke er et marked, og hvor det off entlige således ikke er i konkurrence med private. Det foreslås endvidere  i § 5, stk. 5, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i ganske særlige tilfælde konkret kan undtage et selskab fra dette krav. Hermed sikres der fleksibilitet i forhold til dette krav. Der  skal  i  forhold  til  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsens  konkrete  dispensation  være  tale  om selskaber, hvor der ikke på det pågældende tidspunkt er et velfungerende privat marked, eller hvor der af andre grunde, f.eks. hensynet til en fortsat udvikling af de offentlige ydelser, er et særligt behov for, at selskabet i videre omfang kan afsætte sine produkter til private. Der skal endvidere være en særlig grund til, at netop et selskab med offentlig deltagelse i videre omfang afsætter  sine  produkter  til  private  .  Selskabets  opgaveløsning  må  være  baseret  på  opgaver, kommunen  eller  regionen  har  oparbejdet  særlige  forudsætninger  for  at  løse,  og  som  private