1 Et tryggere natteliv for alle Nattelivet er en social  arena, der bringer mange forskellige mennesker sammen.  Nattelivet er for de fleste unge mennesker noget, som er forbundet med at gå i byen med vennerne. Imidlertid kan miljøet omkring nattelivet også  være en barsk oplevelse for gæster, såvel som   ansatte. Branchen har det seneste halvandet år oplevet en øget forråelse af nattelivet. Den seneste tids voldsomme eksempler fra nattelivet understreger denne udvikling. Som følge af at nattelivet i Danmark er  under hastig forandring, har HORESTA øget fokus på  de dagligdags  problemer,  som  virksomheder  med  nattilladelse  oplever.  Der  er  som  direkte  konse- kvens  heraf  etableret  en  ny  forening  under  HORESTA,  som  hedder  HORESTA  Natteliv.  HO- RESTA  Natteliv  fungerer  som  samlingspunkt  og  talerør  for   HORESTAs  medlemsvirksomheder med nattilladelse¹. HORESTA Natteliv efterspørger  flere og bedre redskaber til at sikre såvel gæsterne som  de ansat- tes sikkerhed. I det følgende b eskriver vi de problemer, som virksomhederne til daglig oplever og kommer med vore forslag til, hvorledes de tiltagende problemer kan imødegås. Baggrund Dørmænd  og  andet  adgangskontrollerende    personale  har  en  meget  udsat  position  og  oplever  i stigende grad, at blive mødt med vold, trusler og chikane fra g æster.  Samtidig oplever branchen også, at andre former for kriminalitet – som fx salg af stoffer og opkrævelse af beskyttelsespenge  – bliver stadig mere almindeligt i nattelivet HORESTA  Natteliv  ønsker   bedre  redskaber  til  at  ændre,  undgå  og  neddæmpe  konfl ikterne  i  og omkring virksomhederne, for at sikre såvel gæster som ansatte, samt at der i højere grad bliver slået ned påandre former for kriminalitet, som breder sig i nattelivet. Virksomhederne har pligt til at sikre, at der ikke kommer uromagere og lignende ind på virksomhe- derne. Denne pligt er beskrevet i bemærkningerne til restaurationsloven § 19 , hvoraf det fremgår, at en mangelfuld kontrol ved døren kan medføre fratagelse af a  lkoholbevillingen. Denne  kontrol  medfører  i  stigende  grad  konflikter  i   døren.   Der  er  en  tendens  til  at  indehavere, dø rmænd og andre ansatte bliver opsøgt udenfor arbejdstiden af personer  , der er blevet afvist fra virksomheden. Som følge heraf har v irksomhederne gennem de seneste år, været  nødsaget til at have langt flere personer stående i døren.  Der er også en tendens til, at det bliver vanskeligere at skaffe personale til at varetage erhvervet som dørmand , fordi jobbet er farefuldt. Prisen bliver til- svarende højere  på at ansætte arbejdskraft til at varetage jobbet . Det medfø rer en risiko for at virk- somheder falder for fristelsen til at ansætte personer med relationer til det kriminelle miljø til at v  a- retage adgangskontrollen. Det er det, der populært  kaldes ”kampen om døren ”. Forsøg , hvor sorteringen i døren har været mindre   restriktiv, har medført , at der inde i virksomhe- dens lokaler har være t langt flere konfrontationer og konflikter, som har været vanskelige at dæ  m- pe for såvel virksomheden som politiet. De øgede  ressourcer, der anvendes i døren , fører  desvæ r- re til, at antallet af servicemedarbejdere inden for i virksomheden er nedskåret væsentligt.

2 For at udføre jobbet som dørmand kræver det, at man er autor   iseret af politiet samt at man har gennemgået en særlig dø  rmandsuddannelse². Dørmanden kan få frataget sin autor isation i tilfælde af, at dørmanden  har gjort sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelse r af vilkår for autorisati- onen dørmanden har overtrådt  bestemmelser i loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven der er særlig grund til at antage, at dø  rmanden ikke vil varetage sit hverv på forsvarlig må- de. Der er altså lovregler, der beskæftiger sig med, hvordan dørma  ndens bør opføre sig  . De øgede  lovkrav til dørmanden modsvares  derimod ikke i de redskaber, som  virksomheden og dørmanden har til rådig hed til at sikre sikkerheden for gæster og ansatte.  Denne skævhed i lovgi v- ningen gør, at det  – i takt med at kriminaliteten, konflikterne og konfrontationerne i nattelivet tager til – bliver stadig sværere for virksomhederne at sikr e et trygt miljø på virk somhederne. I det følgende kommer vi med en række forslag til, hvorledes de tiltagende problemer i nattelivet kan imød egås. Forslag Målrettet  politiindsats Der er behov for en øget indsats fra politiets side , hvis virksomhederne fortsat skal kunne sikre et trygt natteliv for såvel personale og gæster. Specialiseret styrke Da den organiserede kriminalitet (rockerne) i 80érne skulle bekæmpes i nattelivet, etablerede  poli- tiet en særlig indsatsstyrke , kaldet Bravo-patruljen. Den fandtes tidligere i Københa vn og bestod af 10-12 personer, der havde det som deres eneste opgave at komme rundt på virksomhederne, hvor rockerne færdedes og tage hånd om de problemer, der var  med dem. Vi ø nsker, at der etableres en specialiseret enhed, der kan sikre en konsistens i arbejdet med virk- somheder med alkoholbevillinger og nattilladelser, samt for at hindre, at særlige grupp eringer får mulighed for at optrappe kampen om døren . I Sverige er der nedsat en særlig specialenhe d til at udføre alt arbejde med  restauranter, diskoteker m.v. Tilhold i samtlige virksomheder i en kommune eller zoner I henhold til restaurationslovens § 31, stk. 2 kan der gives tilhold til en person mod at komme i en virksomhed i en 2-årig periode. Det vil ofte være som følge af vold, narkobesiddelse e  ller andet. Tilholdet gælder kun adgang til den enkelte virksomhed, hvorfra vedkommende er blevet bortvist og denne person vil derfor kunne gå ind på en virksomhed ved siden af eller i gaden bagved uden at der vil være nogle sanktioner eller begrænsninger   i forhold til personen. For de ansattes og gæsternes s ikkerhed bør et tilhold gælde samtlige restaurationsvirksomheder i kommunen og for så vidt angår en storby som København, bør det være samtlige virkso  mheder i en zone, som f.eks. Indre By, Vesterbro, Nørrebro og Østerbro. Branchen kan være med til at a   f- grænse zoneområderne.

3 Brugerfinansiering I erkendelsen af, at politiet ikke nødvendigvis har  ressourcer til at stille med mere personale til virk- somheder i nattelivet, kunne det overvejes at etablere en brugerfinansieret enhed. Sådan en styrke kunne etableres på flere måder. Det kunne være således, at virksomhederne betalte til en pulje i politiet og politiet så havde ansvaret for, at udsætte et nærmere bestemt antal personer ti  l at patrul- jere på virksomhederne. Det kunne også være, at der blev etableret et vagtværn , som var finansie- ret af virksomhederne, men som  havde særlige relationer til pol itiet og eventuelt havde udvidede beføjelser til at indgår i konf likter, således som det fungerer i Australien. Flere ressourcer til bevillingspolitiet i København Bevillingspolitiet har ifølge vores oplysninger kun to udkørende enheder til at dække hele Købe n- havnsområdet, hvilket svarer til, hvad der kan forventes i en større dansk provinsby. Bevillingspol i- tiet udmærker sig ved, at have et indgående kendskab til bevillingshavere, dørmænd, ansatte og gæster og har dermed mulighed for at aflæse en konfliktsituation hurtigt ved tilkald med tilsv  arende muligheder for at kunne udvise stor effektivitet. Bevillingsmyndighedens viden og løbende dialog med bevillingshaver er nødvendig for at kunne sikre den bedst mulige håndtering af alle konflikts a- ger  i  virksomhederne.  Denne  service  kan  ikke  udøves  af  lokalstationerne  eller  andre  udkørende enheder. Det forudsættes, at de  der løser og tilkaldes til konflikter i nattelivet, har det indg ående specialkendskab og ikke derudover skal løse andre politimæss  ige opgaver. Ændret lovgivning Der er behov for såvel nye tiltag som skærpelse af  dele af den eksisterende lovgivning. Totalt forbud mod at bære    kniv på restaurationsvirksomheder , med mindre kniven bæres som et led i ansættelsen. På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og ligne n- de er det forbudt at bære eller besidde kniv eller  dolk, medmindre det sker som led i erhvervsud- øvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelse  s- værdigt formål.   Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position³. Det savner mening, at det er tilladt at gå med kniv med klinge på un- der 7 cm. i nattelivet. Selv om dørmændene  , i henhold til gældende ret , ikke er berettiget til at kropsvisitere gæsterne , kan den enkelte virksomhed have knivforbud. Det er dog ikke tilstrækkeligt , når gæster foran og omkring virksomheden kan være i besiddelse af kniv.  I forbindelse med tilladelsen til at kropsvisite- re gæsterne  kræves det, at virksomhederne for at kunne sikre sig, at der ikke er knive og ligne nde genstande  hos  gæsterne,  skal  anmode  gæsterne  om  at  tø   mme  deres  lommer.  Det  er  ofte  ikke praktisk  muligt  og  skaber  en  unødig  konflikt  situation  mellem  virksomheden/dørmanden  og  g  æ- sten. Der bør derfor indføres et totalt   forbud mod knive i nattelivet. Et sådant forbud vil nedsætte risikoen for at eventuelle ophedede debatter udmønter sig i knivstikkeri samt at der i affekt trækkes   kniv. Skærpelse af straffen for overtrædelse af forbud mod at bære kniv. Udover  at  der  bør  være  et  totalt  forbud  mod  at  bære  kniv,  bør overtrædelse  af  knivforbuddet  jf. våbenloven  §  4,  stk.  1, straffes  med  bøde.  Ifølge  den gældende  lovgivning, kan  straffen    stige til fængsel i 2 år, når den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af § 4, stk. 1.  Denne straf bør skærpes.

4 Yderligere skærpelse af straffen for vold mod dørmænd I henhold til straffelovens § 247 stk. 2 fremgår det, at såfremt en person, der efter karakteren af sit arbejde,  er  særlig  udsat for  vold, kan  straffen forhøjes  med  indtil  det  halve.  Det  vil  sige,  at  i  det omfang, at voldsudøverne er vidne om, at offeret er dørmand og at voldsudøvelsen finder sted i forbindelse med offerets virke som dørmand, kan straffen forhøjes⁴. Da dørmænd i deres job er forpligtet til at   udsætte  sig for fare, bør dette medføre, at str  affen for vold eller trusler om vold m.v. mod disse skærpes yderligere. Denne strafskærpelse bør også gæ    l- de for overfald mod dørmænd, når overfaldet sker i forbindelse med en efterfølgende hævnaktion f.eks. i dørmandens nærområde. Derfor bør straffen herfo   r være af en sådan størrelse, at vold  sud- øveren tænker sig om en   ekstra gang. Skærpelse af straf for overtrædelse af tilhold I henhold til restaurationslovens § 31, stk. 2 kan politiet give en person et tilhold. Det vil sige, at personen  forbydes  at  komme  på  en  bestemt  diskoteksvirksomhed  i  2  år.  Som  praksis  er  nu,  er straffen for overtrædelse a f tilhold 500 kr. og først ved fjerde overtrædelse   af tilholdet kan det med- føre   frihedsberøvelse.  Denne fuldstændige mangel på proportionalitet mellem  overtrædelse a f lo- ven og straf bør ændres, således   at overtrædelse af tilhold medfører frihedsberøvelse efter anden overtrædelse. Tilholdsregister For at sikre, at et tilhold får reel virkning for den, der har fået et tilhold og for at virksomhederne kan afvise personer med tilhold, kræver det , at virksomhederne/dø rmændene har en viden om, hvilke personer, der har fået tilhold af politiet. Som praksis er nu, kan politiet køre ud og fortælle den/de dørmæ  nd, der er på vagt, navn eller eventuelt vise et billede af en person, der har fået tilhold fx for at have udøvet vold på et diskotek.  Dette er langt fra tilstrækkeligt og har ringe præventiv virkning. Det er ikke en særlig effektiv måde at sikre overholdelse af et tilhold. Der bør skabes mulighed for , at der føres et  tilgængeligt    tilholdsregister. Da tilholdet gives for en toårig periode, vil en opdatering af  registeret  ikke  være et  stort  praktisk  problem.  Vir ksomheder  behøver  ingen  viden  om ,  hvorfor der er givet tilhold, men skal blot have navn og gerne billede på den person, der har tilhold. Overholdelsen  af  tilhold  kunne  endvidere  ske  ved  elektronisk  registrering  i  sygesikringskort  eller lignende, således at tilhold kunne konstateres ved at køre kortet g ennem en magnetaflæser, der fx stilles til rådighed mod betaling til politiet. Bedre muligheder for tv-overvågning Der  skal  være  bedre  muligheder  for ,  at  tv-overvåge  køområder  og  arealet  foran  virksomheden samt  bedre  muligheder  for  opbevaring  af  optagelser  foretaget  i  forbindelse  med  overvågning.  I henhold til tv-overvågningsloven må der kun foretages analoge optagelser af facader og lignende. Der må altså ikke ske optagelse på bånd. Der kan dog være tilfælde  , hvor bevillingsmyndigheden stiller som vilkår for alkoholbevillingen, at der er tv-overvågning og at optagelserne skal gemmes i mindst 14 dage. I tilfælde af , at det er lovligt at optage overvågningen på bånd, anbefaler Datatil- synet, at opbevaring kun sker i 5 dage. Opbevaringen bør   kunne ske i langt længere tid  og kan eventuelt kodes på en sådan måde, at virksomheden kun kan komme til at se de pågældende op- tagelser sammen med politiet. Der skal også gives mulighed for overvågning med lyd. Det er i dag ikke lovligt i henhold til straffe- lovens § 263, medmindre den der optager, deltager i samtalen eller med mindre de der deltager, har samtykket.

5 ¹Serverings- og overnatningsvirksomheder kan kun i et vist omfang bestemme, hvornår de vil have åbent for gæster, idet restaurationsloven fastsætter særlige lukketider. Under normale omstændig- heder kan en virksomhed frit holde åbent fra kl. 05-24. Der er derudover mulighed for, at kommu- nalbestyrelsen kan forlænge den almindelige åbningstid til kl. 02. Den stedlige bevillingsmyndighed har endvidere hjemmel til at træffe afgørelser om yderligere forlængelse af åbningstiden for virk- somhederne. Lukketiderne  udelukker  dog  ikke,  at  serverings-  og  overnatningsvirksomhed  der  tillige  har  detail- handel i lukketiden, holder åbent for detailsalg. ²Bekendtgørelse om dørmænd nr. 265 af 13/04/2005. 3 Våbenloven § 4 På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignen- de er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsud- øvelse,  til  brug  ved  jagt,  lystfiskeri  eller  sportsudøvelse  eller  har  et  andet lignende  anerkendelses- værdigt formål.  Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position. ⁴Strafferammen for simpel vold efter straffelovens § 244 blev i 2002 forhøjet fra fængsel indtil 1 år og 6 måneder til fængsel indtil 3 år. Det blev dog forudsat, at forhøjelsen med omkring en tredjedel ikke skulle slå igennem i sager om såkaldt restaurationsvold. Voldshandlinger omfattet af straffelovens § 244 kan inddeles i en række forskellige typer, f.eks. ga- devold,  restaurationsvold,  familievold  og  tilfældig  konfliktvold  mv.  strafniveauet  for  restaurations- vold, hvor volden udøves på en restauration over for en person, som er gerningsmanden ubekendt, eller som gerningsmanden i forvejen var eller tilfældigt er kommet i selskab med og i sjældnere til- fælde hvor volden over for ansatte på en restauration,  lå i de fleste tilfælde i niveauet mellem 30 og 40 dages ubetinget fængsel. U.2001.1206Ø er et godt eksempel: Skalle mod dørmand henført under straffelovens § 244, jf. § 247, stk.1.  Tiltalte  havde  tildelt  en  dørmand  på  Cafe  Rust  en  skalle.  Landsretten  tiltrådte,  at  forholdet tillige var henført under straffelovens § 247, stk. 1, da tiltalte vidste, at forurettede var dørmand, og da volden blev udøvet i forbindelse med forurettedes virke som dørmand. Der idømtes en tillægs- straf af fængsel i 30 dage.