Forslag til Lov om ændring af   lov om imødegåelse af indlåsnin   gseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v. (Forlængelse og udvidelse af indlåsningsordningen) § 1 I lov nr. 354 af 6. juni 1995 om imødegåelse af   indlåsningseffekter på inkonverterb  are realkredit- lån  mv. foretages følgende ændringer: 1. I § 1 , stk. 1, udgår: "og ydet af Dansk Landbrugs Realkredi tfond". 2. § 1 stk. 2, affattes således: "Stk. 2. Loven omfatter ikke lån, der er ydet i henhold til § 6, stk. 1, nr. 3 i lov nr. 372 af 6 . juli 1988 om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendo mme.". 3. I § 2 stk. 2 , ændres "2005" til: "2015  ". 4. I § 2 stk. 3, 1. led udgår ", lov om Dansk Landbrugs Realkredi tfond" og i 2. led udgår " og lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond". 5. Overalt i loven æ  ndres ”landbrugs - og fiskeriministeren” til : ”ministeren for f ø og fiskeri”. 6. Overalt i loven ændres   ”Økonomiministeren” til ”Økonomi - og E rhvervsministeren”. 7. Overalt i loven ændres "Kongeriget Danmarks Hypotekb  ank (Hypotekbanken)" og "Hypotek- banken" til: "Økonomistyrelsen". § 2 Loven træder i kraft den 1.   juli 2006.

2. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indledning Lovforslaget fremsættes med henblik på forlængelse og udvidelse af anvendelsesområdet for  lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare rea lkreditlån m.v. Lovforslaget indeholder følgende elementer: Forlængelse af ordningen indtil 31. december 201  5 Udvidelse af ordningen med lån ydet i henhold til lov om statsgar anti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, Redaktionelle ændringer Baggrund Ordningen om imødegåelse af indlåsningseffekter,    som er udgiftsneutral for staten, har til formål at hjælpe b  oligejere, landmænd og virksomheder med   at indfri lån baseret på højt forrentede inko   n- verterbare obligationer, idet førtidig indfrielse  af lånene  ellers kun kan ske ved, at låntager leverer den mængde inkonverterbare obligationer, der svarer til obligation  srestgælden på det opta   gne lån. Indlåsningsordningen  sikrer således  låntager mulighed for at indfri inkonverterbare lån til ma  r- kedsrenten, hvor låntager  ellers ville være   mere eller mindre tvunget til at beholde til det pågælde   n- de lån, indtil amortisering en af lånet  var sket. Indlåsningseffekterne er opstået på grund af stærkt monopollignende tilstande blandt obligations - ejerne, som følge af  det begrænsede antal   ejere og de tynde obligationsserier, der medfører , at obli- gationsejerne ved førtidige indfriel ser har mulighed for at opnå monopolgevi nster. Kursfastsættelsen i indlåsningsordningen fremkomme   r ved at sætte nutidsvæ rdien af ydelserne i den overtagne serie tillagt de bidrag, som Økonomistyrelsen skal udrede til   realkreditinstituttet, i forhold til obligationsrestgælden. Nutidsværdien er beregnet på grundlag af en effektiv genne m- snitsrente for en kombination af statsobligationer, hvis varighed svarer til den inkonverterbare seri- es. Økonomist  yrelsen fastlægger ud fra   Fondsbørsens  officielle kursliste, hvilken kombination af statsobligationer, der skal anvendes til beregningen. Til den beregnede kurs lægges et kurstillæg der udgør 0,75 kurspoint til dækning af    ordningens administrationsudgifter i forbindelse med gældove  r- tagelsen samt statskassens renterisiko som fø lge af forskelle i betalingsstrømmene på indtægts - og udgiftssiden. Loven anvendes hovedsaglig i følgende situati oner: 1.  Salg af fast ejendom, idet modellen kan imødegå stavnsbindingseffekten, hvor ejerne ikke kan få solgt ejendommen, fordi den er prioriteret med inkonverterbare lån . 2.  Tvangssalgssituationer, hvor der skal gennemføres en refinansiering af eje ndommen, 3.  Tillægsbelåning af en ejendom såfremt belåningen  forudsætter nedbringelse af den eksisterende gælds ko  ntantværdi. De obligationer, d er kan gældsovertages under indlåsningsordningen , er typisk forrentet mellem 6 – 12 % p.a. Det høje renteniveau på papirerne og manglen på konverteringsret har gjort oblig a- tioner ne interessante for institutionelle investorer, medens et salg af obligationerne til en borger eller en virksomhed er besværliggjort af, at der ikke   eksisterer et egentligt velfungerende marked for obligationerne. Asymmetrien i markedet har før indlåsningsordningens indførsel medført , at prisdannelsen på inkonverterbare obligationer er sat ud af kraft. Markedet har derfor i høj grad selv bestemt udbuddet og efterspørgselen på obligationerne, da borgere og virksomheder på grund af den begrænsede stø r-

3. relse på lånene ikke har mulighed for at opnå samme stordriftsfordele som    de institutionelle investo- rer ved større opkøb i markedet. Det har medført   , at låntagerne i videst mulig e o m    fang har valgt at beholde deres højt forrentede lån på trods af   , at de med fordel har kunnet konvertere til et lavere renteniveau. Lovforslagets indhold Forlæ  ngelse af ordningen Det er efter den hidtidige ordning en forudsætning for at deltage, at låntager har ansøgt om, at staten overtager gældsforpligtelsen på et inkonverterbart lån, senest den 31. december 2005. Imid- lertid vil der fortsat være et betydelig  t antal låntagere, der har belånt deres ejendom med inkonve  r- terbare obligationslån også efter indlåsningsordningens ophør. Efter denne dato er der udsigt til, at indlåsningse ffekten atter vil manifestere sig. Det vil alt andet lige fordyre salg af ejendomme, hvor inkonverterbare lån optræder, samt vanskeliggøre konvertering af eksisterende lån eller nyb elåning af fast ejendom. Meget taler derfor for, at indlåsningsordningen samlet set  har været til   gavn for såvel den enkelte borger og virksomhed som for samfundet, bortset fra, at pensionskasser og visse finansielle investo- rer ikke har opnået  den gevinst, som indlåsningseffekterne ville have me dført. Udviklingen i antal indfrielser af inkonverterbare lån har i 2004 været præget af, at markedet er blevet opmærksom  t på ordningens udløb. Markedsdeltagerne har i 2004 ikke i samme omfang som tidligere været indstillet på at sælge de inkonverterbare obligationer, som efterspørges til in d- låsningsordningens obligationsindfrie lser, til priser, der gør det attraktiv t at anvende provenuet ved gældsove  rtagelserne til indfrielse af den overtagne gæld. Efter ordningens ophør forventes det, at kursen på obligationerne igen vil stige ganske betyd  e- ligt, og det foreslås derfor, at ordningen forlænges for en y   derligere periode på 10 år til   31. decem- ber 2015, da det ellers vil være muligt for markedsdeltagerne at udnytte den manglende konkurre  n- ce i markedet for inkonverterbare obligationer. Det vurderes, at gælden baseret på inkonverterbare obligationer efter en forlæ ngelse på 10 år vil være beskeden, og størrelsen af de enkelte lån vil på det tidspunkt være så begrænset, at de næppe har nogen indflydelse på formueforvaltningen hos de institutionelle investorer. Disse investorer (pensionskasser og lignende) vil derfor alt andet lige være villige til at sælge de efterspurgte papirer uden deres monopolgevinst. Det skønnes, at en videreførelse af ordningen vil medføre en besparelse for d   ebitorerne på ca. 1,1 mia. kr., idet det antages, at kurserne for obligationerne vil være 25 k  urspoint højere end in d- låsningskursen. Størrelsen på besparelsen vil dog variere mellem de forskellige obligationsser   ier. Udvidelse af ordningen Den hidtidige indlåsningsordning omfatter jf.  lovens § 1, stk. 2, ikke lån , ydet i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrug ere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994. Det skyldes, at der på tidspunktet for lovens ikrafttræden var knyttet et stat ligt rentetilskud til disse lån , som blev aftrappet over en periode på 7 år fra lånets etablering. Lånene er ydet som kontantlån med 20 -årig afvikling, og det sidste lånetilbud er udstedt i 1994. Lån   ene er således fortsat under afvikling, men rentetilskuddene er nu udløbet. Det foreslås derfor, at ordningen nu udvides  med lån ydet i henhold til yngre jordbrugerordni n- gen, primært fordi det er konstateret, at inkonverterbare statsgaranterede yngre jordbrugerlån t   ypisk er dyrere at indfri ved ejerskifte o. lign. end en beregnet markedskurs på grundlag af statspap irer tilsiger, herunder også for statskassen i de tilfælde, hvor statsgarantien har været gjort gældende. Statskassen har således  ved garantiindfrielser af yngre jordbrugerlån i realkreditinstitutterne indfrie t

4. til en kurs, der ligger væsentligt højere end den kurs   , lånet kunne være overtaget    til under ind- låsningsordningen. Det skyldes, at statskassen  har måttet  købe obligationerne i markedet til den kurs, som markedet har ønske t at sælge de pågældende obligationer til, for at kunne indfri lånet i realkreditinstituttet. Det har medfør t en større udgift for statskassen og  dermed en større personlig gæld til   statskassen for låntager . Eksempel: Statskassen har den 4. februar 2005 overfor DLR Kredit indfriet et yngre jordbrugerlån på opr. 220.000 kr. med en obligationsrestgæld på 119.050,67 kr. DLR Kredit har til indfrielse nominelt opkøbt obligationer for  111.571,29 kr. til kurs 136,50. Samme dato var overtagelseskursen for ind- låsningsordningen 121,85. Fo rskellen på 14,65 kurspoint påfører staten en ekstraudgift 16.34   5,19 kr. Redaktionelle ændringer Der foreslås i øvrigt en række ændringer af redaktionel karakter, hvorom henvises til lovforsl a- gets konkrete bemærkninger. Ø  konomiske konsekvenser for det offentlige Indlåsningsordningen giver låntager  e mulighed for at lade statskassen overtage gældsforpligte  l- sen på deres lån, men er   baseret på, at det er udgiftsneutralt for statskassen at overtage lånene.   Sål e- des blev der ved vedtagelsen af lov nr. 354 af 6. juni 1995 lagt vægt på, at or   dningen ikke måtte medføre noge n nettoudgifter for statskassen. I de år ordningen har  fungeret, er der akkumuleret et mindre overskud til statskassen, jf. neden- stående oversigt. 2002 2003 2004 Overskud, FL § 37, mill. kr. - 13,3 - 12,1 - 19,4 Overskud, FL § 40, mill. kr. 29,6 56,3 100,8 Årets overskud 16,3 44,2 81,2 Kursværdi af beholdning, ult  imo 127,9 96,6 199,8 Kursværdi af gæld, ultimo 111,8 119,6 264,1 Årets resultat 32,7 21,3 16,9 Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for amter og kommuner. Administrative konsekvenser for det offentlige Ordningen administreres af Økonomistyrelsen   ogfinansieres ved træk på    finanslovens § 37. Udvidelsen af ordningen skønnnes ikke at medføre   yderligere omkostninger til lønudgifter udover de 2 årsværk, som hidtil har været afsat til administrationen, som i øvrigt dækkes af låntagerne i form af et administrationsgebyr. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for am ter og kommuner. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget forventes ikke at få væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for

5. erhvervslivet, men kan dog i et vist omfang lette omsætningen af jordbrugsejendomme, byerhver  vs- ejendomme og fiskerifartøjer. Administrative konsekvenser for borgerne Udover den administrative belastning, der følger af ansøgningen om gældsovertagelse af et i n- konverterbart lån, har lovforslaget ingen administrative konsekvenser for borgerne. Miljømæss   ige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. Forholdet til EU-retten Lovforslaget rummer ingen EU-retlige aspekter. Høring Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisati o- ner: Dansk  Ejendomsmælgerforening,  Dansk   Landbrug,   Finansrådet,  Forbrugerrådet,  Foreningen  af Statsautoriseret  Revisorer,  Foreningen  af  Registrerede  Revisorer  (FFR),  Forsikring  &  Pension, Landbrugsraadet, Landbrugets Rådgivningscenter , Realkreditrådet og Skatteministe riet. Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Økonomiske kons  e- kvenser for stat, kom- muner og amtskommu- ner Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for stat, kom- muner og amtskommu- ner Ingen Ingen Økonomiske    konse- kvenser for erhvervsli- vet I begrænset omfang Ingen Administrative konse- kvenser for erhvervsli- vet Ingen Ingen Miljømæssige    konse- kvenser Ingen Ingen

6. Administrative konse- kvenser for borgerne Lettere adgang til aflø s- ning af inkonverterbare realkreditlån mv Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond blev ophævet ved lov nr. 348 af 17. maj 2000, hvore  f- ter Dansk Landsbrugs Realkreditfond er omfattet af realkreditloven. Den særlige henvisning til fo  n- den er derfor nu overflødig. Til nr. 2 Forslaget indebærer, at ordningen udvides til også at omfatte realkredit   lån ydet i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere.  Herudover foreslås det, at undtagelsen af lån, ydet af Kongeriget Danmarks Fiskeribank efter lov nr. 875 af 23. december 1987 om støtte og statsgaranterede lån   til fiskeriet, udgår.  Alle lån efter denne ordning er afviklet. Til nr. 3 Forslaget indebærer, at ordningen forlænges til 31. december 2015. Til nr. 4 Der henvises til bemærkningerne til nr. 1. Til nr. 5 og 6 Forslagene er begge af teknisk, redaktionel karakter i konsekvens af ændringerne i den minister  i- elle opgavefordeling mv. Til nr. 7 Forslaget er af teknisk, redaktionel karakter i konsekvens af, at Hypotekbankens opgaver overgik til Finansstyrelsen med virkning fra 1. januar 1999, og at Finansstyrelsen fusionerede med Økon  o- mistyrelsen under navnet "Økonomistyrelsen" med virkning fra 2. oktober 2003. Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1. Loven omfatter realkreditlån ydet af r e- alkreditinstitutter omfattet af realkreditloven og ydet af Dansk Landbrugs Realkreditfond samt lån ydet af Kongeriget Danmarks Fisker ibank, der er 1) inkonverterbare, 2) nominelt fastforrentede, og 3) udbetalt senest den 5. april 1995. Stk. 2. Loven omfatter ikke lån, der er ydet 1)  i henhold til lov om statsgaranti og rentetil- skud m.m. ved udlån til yn gre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. dece mber 1994, 2)  i henhold til § 6, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 372 af 6. juli 1988 om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme samt 3)  af Kongeriget Danmarks Fiskeribank i hen- hold til lov nr. 875 af 23. december 1987 om støtte og statsgarant erede lån til fiskeriet. § 1 1. I § 1 ,stk. 1 , udgår: "og y det af Dansk Land- brugs Realkreditfond". 2. § 1 stk. 2, affattes således: "Stk. 2. Loven omfatter ikke lån, der er ydet i henhold til § 6, stk. 1, nr. 3 i lov nr. 372 af 6. juli 1988 om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme.". § 2.  -- Stk. 2. Låntager skal have ansøgt om gældsove r- tagelsen senest den 31. december 2005. Ansø g- ning skal indgives til det institut, der har ydet det lån, der skal overtages af Hypotekba nken. Stk. 3. Til betaling af det i stk. 1 nævnte beløb kan der udmåles  et realkreditlån eller fisker i- banklån efter re glerne i lov om realkredit, lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond eller Kon- geriget Danmarks Fiskeribanks vedtægt og u  d- lånsreglement. Lånegrænserne i lov om realkr e- dit og lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond kan overskrides, hvis det nye lån er konverte r- bart og ydes af det samme institut, som har ydet det inkonverterbare lån, der skal overtages af Hypotekbanken. 3. I § 2 stk. 2 , ændres "2005" til: "2015". 4. I § 2 stk. 3, 1. led udgår ", lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond" og i 2. led udgår "og lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond".

9. 5. Overalt i loven ændres ”landbrugs   - og fiske- riministeren” til: ”ministeren for f  ø landbrug og fiskeri”. 6. Overalt i loven ændres ”Økonomimin isteren” til ”Økon   omi- og Erhvervsministeren”. 7. Overalt i loven ændres "Kongeriget Da  n- marks Hypotekbank (Hypotekbanken)" og "Hy- potekbanken" til: "Økonom  istyrelsen". § 2 Loven træder i kraft den 1. juli 2006.