30. november 2005   Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 8: 4. og 7. selskabsdirektiv KOM(2004)725 Resumé: Der er tæt ved at være opnået enighed om forslaget vedr. ændring af 4. og 7. selskabsdi- rektiv  i  første  læsning  med  Europaparlamentet.  Som  et  led  i  kompromiserne  foreslås  forslaget vedr. 4. direktiv ændret, således at der indarbejdes en forhøjelse af størrelsesgrænserne for balance og omsætning for små og mellemstore virksomheder. Størrelsesgrænserne har betydning for hvilke regnskabsregler i 4. direktiv, der finder anvendelse for de pågældende virksomheder. Der er tale om en medlemsoption, hvor de enkelte medlemslande kan vælge, hvorvidt de ønsker at implementere størrelsesgrænserne i 4. direktiv i national lovgivning. Ændringsforslaget indebærer således ingen forpligtelser med henblik på implementering. Forslaget om ændringen af 4. og 7. selskabsdirektiv er et led i Kommissionens handlingsplan om en modernisering af selskabsretten og en forbedret selskabsledelse (corporate governance) i EU, som blev vedtaget i maj 2003. Formålet med forslaget er at understøtte tilliden til de europæiske kapitalmarkeder. Arbejdet hermed er fremskyndet på grund af de seneste regnskabsskandaler. Forslaget er et minimumsdirektiv og indeholder ændringer af 4. direktiv, vedrørende årsregnska- ber for visse selskabsformer og af 7. direktiv, vedrørende konsoliderede regnskaber. Det omfatter, at bestyrelsesmedlemmer skal have kollektivt ansvar for indholdet i årsrapporten, øget gennemsig- tighed  i  transaktioner  med  nærtstående  parter,  ændring  i  oplysningskrav  for  ikke-balanceførte dispositioner og oplysningskrav vedrørende god selskabsledelse. 4. direktiv om årsregnskab for visse selskabsformer og 7. direktiv om konsoliderede regnskaber er i Danmark indeholdt i årsregnskabsloven. Baggrund og indhold Kommissionen har den 28. oktober 2004 fremsat sit forslag til ændring af direkti- vet om årsregnskab for visse selskabsformer (4. direktiv) og af direktivet om kon- soliderede regnskaber (7. direktiv), jf. KOM(2004)725.   Hjemmelsgrundlaget for forslaget er Traktaten om oprettelse af Det europæiske Fællesskab jf. artikel 44, stk. 1. Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal efter fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet jf. artikel 251. Forslaget har følgende indhold: a) Kollektivt ansvar for regnskabsaflæggelse

2 Det foreslås, at medlemmerne af virksomhedernes ledelsesorganer skal være kol- lektivt ansvarlige overfor virksomheden. De skal sammen sikre, at årsrapporten er udarbejdet  og  offentliggjort  efter  de  regnskabsregler,  som  gælder  ifølge  regn- skabsdirektiverne.   Hver  medlemsstat  skal  sikre,  at  love,  regler  og  administrative  procedurer  bliver indrettet, så der tages hensyn til reglerne om kollektivt ansvar overfor virksomhe- den.   b) Offentliggørelse af information om transaktioner med nærtstående parter. Virksomhederne skal efter forslaget give flere oplysninger om transaktioner med nærtstående  parter.  I  henhold  til  forslaget  skal  oplysningskravene  udvides  til  at omfatte flere typer af nærtstående parter, som f.eks. nøglepersoner i ledelsen eller bestyrelsesmedlemmers ægtefæller.   Forslaget omfatter såvel børsnoterede virksomheder som ikke-børsnoterede virk- somheder.  For  børsnoterede  virksomheder  blev  det  imidlertid  indført  1.  januar 2005, at de i forbindelse med aflæggelse af koncernregnskab skal følge de interna- tionale regnskabsstandarder (IFRS)¹. Da direktivet ikke medfører flere bestemmel- ser end IFRS, vil direktivet ikke ændre reglerne for børsnoterede virksomheder i forbindelse med aflæggelse af koncernregnskab. Oplysningerne skal gives, hvis der er tale om væsentlige transaktioner, der er gen- nemført under ikke-normale markedsbaserede vilkår. Medlemslandene kan vælge at undtage små virksomheder, der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse B. c) Øget gennemsigtighed af ikke-balanceførte dispositioner Udviklingen  i  finansielle  instrumenter  og  Special  Purpose  Entity  (SPE)  ligger  til grund for forslaget. En SPE er en virksomhed, der er oprettet til at varetage et helt  bestemt  og  afgrænset  formål  i  forhold  til  en  koncern.  Kendetegnende  ved SPE’er er, at der er en form for tilknytning til koncernen, men at koncernen ikke har  ejerandel  i  SPE’en,  dvs.  de  formelle  ejerrettigheder  imellem  koncernen  og SPE’en ofte alene er fastsat med henblik på at undgå konsolidering med koncer- nen.   Kommissionen  har  valgt  ikke  at  foreslå  specifikke  regler,  men  derimod  mini- mumsregler, for denne type af dispositioner, idet det vurderes, at det er vanskeli- gere for virksomhederne at udarbejde en konstruktion til at omgå minimumsreg- ler, end det er for specifikke regler. I henhold til forslaget skal virksomheden angive arten og forretningsformålet for de  af  virksomhedens  dispositioner,  som  er  udeladt  fra  balancen,  herunder  den ¹De internationale regnskabsstandarder benævnes både IFRS (International Financial Reporting Standards) og IAS (Inter- national Accounting Standards). IFRS er den nye benævnelse der afløser IAS. IFRS anvendes således, hvis der er tale om nye standarder eller, eller hvis der tales om standarderne generelt, mens IAS anvendes om konkrete gamle standarder.

3 økonomiske indvirkning på virksomheden (koncernen), hvis den pågældende in- formation er væsentlig og hjælper til at fastlægge den finansielle stilling i virksom- heden (koncernen). Medlemslandene kan vælge at undtage små virksomheder, der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse B. Der er tale om en ændring af indholdet af den nuværende direktivregel om even- tualforpligtelser, såvel uden for koncernforhold som i koncernforhold.   d) Redegørelse om god selskabsledelse Med direktivforslaget skal en børsnoteret virksomhed i årsrapporten og koncern- regnskabet fremover medtage en henvisning til den kodeks for god selskabsledel- se,  som  virksomheden  skal  følge  eller  har  valgt  (følg-princippet).  Såfremt  virk- somheden har ret til at fravige fra dele af en kodeks, skal den forklare, hvilke dele der er fraveget og årsagerne hertil (forklar-princippet). Direktivforslagets forslag om ’følg’ eller ’forklar’ indeholder dermed alene en hen- visningsbestemmelse  vedrørende  virksomhedens  kodeks  for  god  selskabsledelse. Det er stadig national lovgivning eller standarder i det land, hvor virksomheden er registreret, der afgør, om en børsnoteret virksomhed er a) forpligtet til at følge en bestemt kodeks, b) frivilligt kan vælge en kodeks eller c) helt kan undlade at følge en kodeks for selskabsledelse.   Udover følg- og forklar-princippet indeholder direktivforslagets punkt om redegø- relse for selskabsledelse desuden at den børsnoterede virksomhed i årsrapporten i hovedtræk skal beskrive virksomhedens interne kontroller og risikoledelsessyste- mer i relation til virksomhedens finansielle rapporteringsproces, samt at der skal oplyses om sammensætningen af ledelsen, dens funktion og komitéer.   Der er krav om, at revisorerne foretager et konsistenscheck af redegørelsen om god selskabsledelse. e) Forøgelse af størrelsesgrænserne i 4. direktiv Direktivforslaget indeholder nu som led i de opnåede kompromiser med Europapar- lamentet  et  ændringsforslag  om  en  forøgelse  af  balance-  og  omsætningsgrænserne for små og mellemstore virksomheder, som har betydning for hvilke regnskabskrav, der stilles til de pågældende virksomheder. Generelt er det således, at der stilles flere regnskabskrav i form af bl.a. noteoplysninger og krav til indregning og måling for store virksomheders årsrapporter og færre krav til små virksomheders årsrapporter.   Små virksomheder Balancesum EUR 3.650.000 til EUR 4.400.000 Omsætning EUR 7.300.000 til EUR 8.800.000 Mellemstore virksomheder

4 Balancesum EUR 14.600.000 til EUR 17.500.000 Omsætning EUR 29.200.000 til EUR 35.000.000 Der er tale om en medlemslandsoption, som det allerede er tilfældet i dag, hvor det  enkelte  medlemsland  kan  vælge,  hvorvidt  det  ønsker,  at  implementere  den nævnte forøgelse af størrelsesgrænserne i national lovgivning.   Det nuværende 4. direktiv giver allerede mulighed for, at rådet hvert femte år kan gennemgå størrelsesgrænserne med henblik på en tilpasning af disse.   Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet  har  på  nuværende  tidspunkt  ikke  officielt  tilkendegivet  en holdning til forslaget. Europa-parlamentets repræsentant har dog tilkendegivet, at de ønsker, at reducere reguleringerne  af  små-  og  mellemstore  virksomheder,  og  forøgelsen  af  størrelses- grænserne for 4. direktiv indgår dermed som en del af det samlede kompromisfor- slag, der kan forventes godkendt af Europaparlamentet. Nærhedsprincip   pet Det tilkendegives i forslaget, at der er behov for EF-lovgivning på området. Bag- grunden herfor er, at det drejer sig om at  skabe et regelsæt, der omfatter fælles elementer, der skal finde anvendelse på transnationalt niveau. På grund af regel- sættets omfang og indvirkning træffes sådanne foranstaltninger bedst på europæ- isk  plan.  Regeringen  skønner,  at  forslaget  er  i  overensstemmelse  med  nærheds- princippet. Gældende dansk ret a) Kollektivt ansvar for regnskabsaflæggelse Ifølge  årsregnskabsloven  har  hvert  enkelt  medlem  af  direktion  og  bestyrelse  et ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftaler. Medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer skal skrive under på en ledelsespåtegning. Et med- lem, som er uenig i årsrapporten skal også skrive under, men ledelsesmedlemmet kan tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen. Dansk  lovgivning  indeholder  derfor  allerede  et  krav  om,  at  hele  bestyrelsen  og direktionen er ansvarlige for indholdet i årsrapporten og sanktioner i forbindelse hermed.  Det  forventes  derfor  ikke,  at  direktivforslaget  vil  ændre  de  nuværende danske regler. b) Offentliggørelse af information om transaktioner med nærstående parter De i Danmark gældende regler om offentliggørelse af transaktioner med nærtstå- ende parter fremgår af årsregnskabslovens § 70 – dog med undtagelse af børsnotere-

5 de virksomheder, i forbindelse med at de aflægger koncernregnskab, hvor gælden- de dansk lov siden 1. januar 2005 har været IFRS. Årsregnskabslovens § 70 gælder for virksomheder i klasse B, C og D. Ifølge be- stemmelsen skal virksomhederne oplyse om transaktioner med nærtstående parter samt oplyse om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virk- somheden. Der er ikke krav om angivelse af beløbsstørrelser på transaktionerne. 100 % ejede dattervirksomheder er under visse betingelser fritaget for at oplyse om transaktioner med nærtstående parter. Oplysningerne skal gives både i moderselskabets årsrapport og koncern- regnskabet, medmindre der er tale om moderselskabets transaktioner med helt eller delvist konsoliderede virksomheder. Direktivet medfører en æn- dring af de nuværende danske regler i årsregnskabsloven, i form af en mere omfattende definition af ’nærtstående parter’, som er lig definitionen i IFRS. Børsnoterede virksomheder vil i aflæggelsen af koncernregnskab fortsat skulle følge IFRS, som stiller flere krav til oplysninger end årsregn- skabsloven og direktivet. c) Øget gennemsigtighed af ikke-balanceførte dispositioner Sammenhængen mellem koncernen og SPE-virksomheden opstår som følge af, at koncernen  ofte  har  stillet  en  form  for  sikkerhed  eller  lignende  overfor  SPE- virksomheden. Hermed vil koncernen i henhold til årsregnskabsloven skulle oplyse om eventual- forpligtelser overfor SPE-virksomheden. Direktivforslaget indebærer en ændring af  indholdet  til  årsregnskabslovens  bestemmelse  om  eventualforpligtelser.  Års- regnskabslovens regel om eventualforpligtelser gælder uanset, om der er etableret et koncernforhold imellem koncernen og SPE’en. Årsregnskabsloven  indeholder  desuden  en  bestemmelse  om,  at  karakteren  og værdien af virksomhedens eventualaktiver skal oplyses. Direktivforslaget indehol- der  ikke  denne  bestemmelse  om  eventualaktiver.  Direktivet  medfører  imidlertid flere  regler  for  eventualforpligtelser,  end  årsregnskabsloven.  I  fald  man  fra  dansk side vælger at ændre reglerne for eventualaktiver, så de følger direktivets regler for eventualforpligtelser, kan det medføre en ændring af årsregnskabslovens regler for eventualaktiver.    De  internationale  regnskabsstandarder,  IFRS,  der  gælder  for  de  børsnoterede virksomheders koncernregnskaber fra 1. januar 2005, stiller mere specifikke krav end  7.  direktiv  og  årsregnskabsloven,  i  form  af  et  fortolkningsbidrag  til  IFRS, hvori der stilles krav om, at en SPE skal konsolideres, når realiteten af forholdet imellem  en  virksomhed  og  en  SPE  indikerer,  at  SPE’en  reelt  er  kontrolleret  af virksomheden. I forhold  til årsregnskabsloven medfører direktivet, at de danske regler om eventualforpligtelser og eventuelt eventualaktiver præciseres.

6 d) Redegørelse om god selskabsledelse Årsregnskabsloven  regulerer  indholdet  af  ledelsesberetningen  for  børsnoterede virksomheder. I henhold til årsregnskabsloven er der ikke krav om, at børsnotere- de virksomheder skal oplyse om god selskabsledelse (corporate governance) i le- delsesberetningen.  Årsregnskabsloven  indeholder  dog  forskellige  oplysningskrav, der kan henføres til god selskabsledelse.   Årsregnskabsloven stiller for eksempel krav om, at der i ledelsesberetningen i års- rapporten skal oplyses om de ledelseshverv, som virksomhedens bestyrelses- og direktionsmedlemmer  beklæder  i  andre  danske  aktieselskaber,  bortset  fra  dets egne  100  %  ejede  datterselskaber.  Direktivet  medfører  forøgede  oplysningskrav for børsnoterede virksomheder i forhold til nuværende dansk lovgivning, fx at de skal oplyse om hovedtræk i interne kontroller og om risikostyringssystemer, som har betydning for den finansielle rapporteringsproces. I Danmark er ledelsesberetningen en del af virksomhedens årsrapport og er derfor omfattet af den lovpligtige revision. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har mulighed for at fravige kravene til ledelsesberetningen for statslige aktieselskaber. e) Forøgelse af størrelsesgrænserne i 4. direktiv I dansk ret har man løbende over årene valgt at tilpasse de danske størrelsesgrænser til størrelsesgrænserne i 4. direktiv for små- og mellemstore virksomheder. Der er således i øjeblikket overensstemmelse imellem størrelsesgrænserne for små- og mel- lemstore virksomheder i det nuværende 4. direktiv og størrelsesgrænserne i årsregn- skabsloven. Høring Kommissionens foreslåede ændring af 4. og 7. direktiv er af EU-specialudvalget sendt i skriftlig høring den 17. december 2004 blandt udvalgets medlemmer.   EU Specialudvalget har modtaget i alt 11 høringssvar. Dansk Industri kan tilslutte sig  indholdet  i  direktivet.  Danmarks  Rederiforening,  Landbrugsrådet,  Realkre- ditrådet, Forsikring & Pension, Finansforbundet, FSR (Foreningen af Statsautori- serede revisorer), Dansk  Aktionærforening og Finansrådet har kommenteret det oprindelige fremsatte direktivforslag. Der er taget højde for flere af høringssvarene i ændringsforslaget og nedenstående indeholder de høringssvar, som ikke er medtaget. a) Øget gennemsigtighed af ikke-balanceførte dispositioner og øget gennemsigtighed i transaktio- ner med nærtstående parter Landbrugsrådet  mener  ikke,  at  der  bør  ske  stramninger  for  så  vidt  angår  oplys- ningskravene  i  forbindelse  med  ikke-balanceførte  dispositioner  og  transaktioner med nærtstående parter.

7 FSR påpeger, at der ikke bør skelnes imellem transaktioner foretaget på normale markedsbaserede vilkår og ikke-normale markedsbaserede vilkår. b) Redegørelse om god selskabsledelse Realkreditrådet, Finansrådet, Forsikring & Pension, Danmarks Rederiforening og FSR  mener,  at  direktivets  forslag  til  en  redegørelse  om  god  selskabsledelse  bør udgå. Danmarks  Rederiforening  nævner  til  direktivforslaget,  at  der  fra  dansk  side  bør arbejdes på, at virksomhederne skal afgive erklæring om, hvorvidt en Corporate Governance kode følges, og hvor sådan en kode følges, helt eller delvis afgive en generel erklæring herom, uden at erklæringen skal forholde sig til de enkelte punk- ter i koden. Finansforbundet  og  Dansk  Aktionærforening  støtter  kommissionens  forslag  om en redegørelse om god selskabsledelse og Dansk Aktionærforening anbefaler, at et lignende krav kommer til at gælde for virksomheder noteret på en alternativ mar- kedsplads. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Direktivforslaget forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser. Direktivforslaget forventes at få konsekvenser. Årsregnskabsloven  fastsætter  et  fælles  ledelsesansvar  for  informationerne  i  virk- somhedens  årsrapporter,  men  forslagets  formuleringer  om  et  kollektivt  ansvar med henblik på fastlæggelse af sanktioner kan kræve præciseringer i årsregnskabs- loven og selskabslovgivningen. Endvidere  skal  der  gennemføres  ændringer  af  årsregnskabslovens  bestemmelser om oplysningskravene vedrørende nærtstående parter, eventualaktiver- og forplig- telser for både børsnoterede virksomheder og ikke børsnoterede virksomheder. I årsregnskabsloven vil lovreglerne om indholdet af ledelsesberetningen for børs- noterede virksomheder skulle suppleres med direktivforslagets bestemmelser om god selskabsledelse, herunder om redegørelsen for god selskabsledelse. Samfundsøkonomiske konsekvenser Forslaget har til formål at understøtte tilliden til kapitalmarkederne og indeholder derfor en ændring af årsregnskabsregler på fire udvalgte punkter. På grund af for- slagets  begrænsede  omfang  forventes  de  samfundsmæssige  konsekvenser  umid- delbart at være begrænsede.   Tidligere forelæggelse for Folketingets E   uropaudvalg Grundnotat blev oversendt den 26. november 2004. Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 7. juni 2005 til forhandlingsoplæg.  

8 Holdning Vedrørende dansk holdning Danmark støtter generelt direktivforslagets målsætning om at understøtte offent- lighedens tillid til de europæiske kapitalmarkeder. I forlængelse heraf finder Dan- mark,  at  forslaget  indeholder  nogle  gode  punkter  til  at  opnå  denne  målsætning. Det  drejer  sig  om  præcisering  af  ledelsens  ansvar  for  indholdet  i  årsrapporten, øget gennemsigtighed i transaktioner med nærtstående parter for ikke børsnotere- de virksomheder samt ændring i oplysningskrav for ikke-balanceførte dispositio- ner.   Fra dansk side kan man acceptere en forøgelse af balance og omsætningsgrænserne for små og mellemstore virksomheder i 4. direktiv som et led i at opnå et kompromis med Europaparlamentet vedr. det samlede ændringsforslag.     Vedrørende andre landes holdning Medlemslandene har på rådsarbejdsgruppemøderne generelt været positive over- for direktivforslaget, herunder forslaget om en redegørelse for god selskabsledelse, der bygger på følg- og forklar-princippet.   Det ventes, at et flertal af medlemslandene støtter en forøgelse af størrelsesgræn- serne som et led i et kompromis med Europaparlamentet.