1 UDKAST FORSLAG til Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og sømandsloven (Fastsættelse af promillegrænser samt forebyggelse af luftforurening fra skibe) § 1 I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, som ændret v ed § 1 i lov nr. 1173 af 19. december 2003, ved lov nr. 1231 af 27. december 2003, ved § 23 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, ved lov nr. 1465 af 22. december 2004 og ved § 83 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. Overalt i loven æn  dres ”beskyttelse af havet mod forurening” til: ”beskyttelse mod forurening”. 2. I § 14, stk. 1, udgår ”af havet”. 3. § 29, stk. 3-6, ophæves. 4. Efter § 29 indsættes: ”§ 29 a.  For spiritussejlads straffes den, som fører skib eller i øvrigt udfører     arbejde om bord på et skib  i  en  stilling  af  væsentlig  betydning  for  sikkerheden  efter  at  have  indtaget  spiritus  i  et  sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter sejladsen overstiger 0,20 promille. For fritidsfartøjer, hvortil der er  foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører og eventuelle styrmand, straffes den pågældende dog kun for spir   itussejlads, såfremt alkohol koncentrationen i blodet under eller efter sejladsen overstiger 0,50 promille. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for fritidsfartøjer, hvortil der ikke er foreskrevet uddanne l- seskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand. Førere af vandscootere mv. straffes dog for sp   i- ritussejlads, hvis alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter sejladsen overstiger 0,50 promil- le. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse, når et fritidsfartøj er fortøjet i havn eller på beskyttet anke rplads. Stk. 4. For spiritussejlads straffes endvidere den, som fører et skib eller i øvrigt udf  ø om bord på et skib i en stilling af væsen   tlig betydning for sikkerheden efter at have indtaget spiritus eller andre rusmidler i et sådant omfang, at vedkommende er ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt b etryggende måde. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for et udenlandsk fritidsfar- tøj, såfremt der ville have været foreskrevet uddannelseskrav, hvis fartøjet havde ført dansk flag. Stk.  6.  Politiet  kan  til  enhver  tid  forlange,  at  personer,  der  er  omfattet  af  bestemmelserne  om spiritussejlads i denne lov, foretager udåndingsprøve. Stk. 7. Politiet kan fremstille en person til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund til at  antage,  at  vedkommende  har  overtrådt  bestemmelserne  om  spiritussejlads,  eller  vedkom mende

2 nægter eller ikke er i stand til at medvirke til en udåndingsprøve. Når særlige omstæ ndigheder taler derfor, kan politiet tillige fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. § 29 b. Spiritussejlads efter § 29 a straffes med bøde eller fæn   gsel i indtil 1 år og 6 måneder. Spir  i- tussejlads i robåde og lignende fartøjer, som ikke føres frem ved sejl   - eller motorkraft, straffes dog med bøde. § 29 c. Den, som fører skib eller gør tjeneste som styrmand eller maskinmester, til trods for at retten hertil er frakendt den pågældende ubetinget, straffes med bøde, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis den pågældende 1) findes skyldig i flere tilfælde af sejlads i frakendelsestiden, eller 2) tidligere er straffet for sejlads i frakendelsestiden. §  29  d.  Retten  til  at  føre  skib  eller  gøre  tjeneste  som  styrmand  eller  maskinmester  kan  frakendes den, som har gjort sig skyldig i spiritussejlads. Frakendelsen sker ubetinget, men kan under formil- dende omstændigheder dog ske betinget. Stk.  2.  Retten  til  at  føre  skib  eller  gøre  tjeneste  som  sty  rmand  eller  maskinmester  kan  under skærpende omstændigheder tillige frakendes ved overtrædelse af § 29, stk. 1 eller 2. Frakende lsen kan ske betinget. Stk. 3. Ubetinget frakendelse sker for et tidsrum af mellem 6 måneder og 5 år eller for besta ndig. Stk. 4. Frakendes retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester ub  e- tinget,   sender    anklagemyndigheden   vedkommendes   sønæringsbevis   ,   duelighedsbevis   og/eller speedbådsbevis  og  udskrift  af  dommen  til  Økonomi   -  og  Erhvervsministeriet.  Økonomi  -  og  er- hvervsministeren kan, når 5 år er forløbet efter endelig dom, tilbagegive den frakendte ret. Stk. 5. Betinget frakendelse sker på vilkår af  , at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra end elig dom ikke fører skib eller gør tjeneste som styrmand eller maskinmester under sådanne omstændi g- heder, at retten hertil skal frakendes. Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelsen af frakende l- sestiden. Begår den dømte i prøvetiden et nyt forhold, der medfører frake ndelse af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester, fas tsætter retten en fælles frakendelse for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertr  æ  delse. Stk. 6. Skønner politiet i tilfælde af spiritussejlads, at betingelserne for ubetinget frakendelse af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester foreligger, kan det midle  r- tidigt  fratage  ham  denne  ret,  dog  således  at  vedkommen de  dommer,  inden  spørgsmålet  endeligt afgøres ved dommen, kan ophæve den af politiet trufne bestemmelse. Afsiges der frifindende dom i første  i nstans,  og  dommen  påankes  af  anklagemyndigheden,  kan  denne,  hvor  forholdene  særligt taler for at opretholde retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester u  n- der anken, indbringe spørgsmålet for appelinstansen, der træffer afgørelse herom ved kendelse. Det tidsrum, hvori retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskin  mester har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden. Stk. 7. Frakendes en skibsfører, styrmand eller maskinmester retten til at gøre tjeneste, beste  m- mes  det  ved  dommen,  henholdsvis  om  skibsføreren  kan  gøre  tjeneste  som  styrmand,  og  om  sty  r- manden eller maskinmesteren kan gøre tjeneste i stilling af lavere grad. Økonomi    - og erhvervsmini- steren meddeler ham i så fald fornødent sønæringsbevis. Delvis frakendelse kan dog ikke finde sted, hvis den pågældende har gjort sig skyldig i spiritussejlads.” 5. I § 32 indsættes efter   stk. 1 som nye stykker: ”Stk. 2.   Ved udmåling af straf efter § 29 b, stk. 1, 1. pkt., skal der særligt tages hensyn til, om

3 1)   alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter sejladsen har oversteget 2,00 promille, 2)   vedkommende findes skyldig i flere tilfælde af spiritussejlads, 3)   vedkommende tidligere er frakendt retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand e  l- ler maskinmester betinget som følge af spiritussejlads, og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at den tidli gere afgørelse blev endelig, 4)   vedkommende tidligere er frakendt retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand e  l- ler maskinmester ubetinget som følge af spiritussejlads, og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden, e  ller 5)   der i øvrigt foreligger alvorlige sejladsfejl, eller andre skærpende omstændigheder. Stk. 3. Ved udmåling af  bøder efter § 29 b, 1. pkt., skal der endvidere tages særligt he nsyn til den  pågæ   ldendes  indtægtsforhold  på  gerningstidspunktet  og  alkoholpro   millen  i  blodet  under  eller efter sejladsen. Stk. 4. Ved udmåling af bøder efter § 29 c, stk. 1, skal der tages særligt hensyn til den pågæ l- dendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det samme gælder bøder, der i medfør af straffel o- vens § 58 idømmes i  forbindelse med betinget fængselsstraf fastsat efter § 29 b, 1. pkt., eller § 29 c, stk. 2. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når særlige grunde taler derfor.” Stk. 2-5 bliver herefter stk. 6-9. § 2 I sømandsloven, jf. lovbekendtgø  relse nr. 742 af 18. juli 2005, foretages fø   gende ændringer: 1. I § 17, stk. 1, nr. 3, ændres ”gentagen beruselse” til ”beruselse”. § 3 Loven træder i kraft den 1. juli 2006. § 4 Loven  gælder  ikke  for  Færøerne  og  Grønland,  men  kan  ved  kongelig  anor dning  helt  eller  delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

4 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1.    Lovforslagets baggrund og formål 2.    Lovforslagets hovedindhold Gæl  dende ret Internationale bestemmelser Andre landes bestemmelser De nordiske lande Nordeuropa Statistik Lovforslagets bestemmelser om sejlads med skibe, som anvendes erhvervsmæssigt Lovforslagets bestemmelser om sejlads med fritidsfartøjer Sanktioner for spiritussejlads Straf Bøder Frihedsstraf Skærpende omstæ ndigheder Fritidsfartøjer, der ikke føres frem ved sejl  - eller motorkraft Ukendt promille Sejlads i frakendelsestiden Frakendelse Generelt om frakendelse af retten til at føre skib eller gøre t  jeneste som styrmand eller maskin- mester Frakendelse i forbindelse med spiritussejlads Frakendelse af retten til at føre robåde og lignende fartøjer, der ikke drives frem ved sejl eller motorkraft Generhvervelse af retten til at føre skib eller gøre tjen  este som styrmand eller maskinmester Kontrol og håndhævelse Jurisdiktion 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 5. Administrative og økonomiske konsekvenser for borgern e 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Høring 9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

5 1. Lovforslagets baggrund og formål Regeringen ønsker at sætte øget fokus på og højne sikkerheden til søs. Sejlads i spirituspåvirket tilstand  udgør  en  risiko  for  sikkerheden  til  søs  og  kan  være  med  til  at  forøge  skadernes  omfang  i forbindelse med ulykker. Det gælder særligt for erhvervsmæssig sejlads, som ofte omfatter transport af store mængder gods   – herunder farligt gods    – passagertrans   port eller fiskeri. På disse områder må der stilles særligt strenge krav til de søfarendes agtpågivenhed og reaktionsevne. Økonomi  - og erhvervsministeren tilkendegav derfor allerede i marts 2005, at han i lyset af blandt andet  ulykken,  hvor  KAREN  DANIELSEN  påsejlede  Storebæltsbroen,  ville  se  nærmere  på  b e- stemmelserne om spiritussejlads. Med forslaget tilsigtes generelt at skabe en nul-alkoholkultur på erhvervsområdet, ligesom det er tilfældet inden for fly  - og togtransport. Men også for fritidssejlads læg   ges op til stramninger i for- hold til de største og de hurtigste både. Desuden gennemføres en generel stramning af san   ktionerne. Strafniveauet søges tilnærmet det, som anvendes ved spirituskørsel, både for erhvervs - og fritidssej- lads. Lovforslaget indeholder således forslag om faste promillegrænser til søs for alle erhvervsfartøjer og  for  de  største  og/eller  hurtigste  fritidsfartøjer.  Med  faste  promillegrænser  ønsker  regeringen  at sende  et  klart  signal  til  personer  med  ansvaret  for  andres  sikkerhed  om,  at  alkohol  er  uforeneligt med  sikkerhedskravene  til  søs.  Desuden  har  man  lagt  vægt  på,  at  faste  promillegrænser  forbedrer mulighederne for kontrol og håndhævelse af bestemmelserne, ligesom bevisførelsen i sager om sp i- ritussejlads vil blive lettet. Lovændrin  gen  er  dermed  i  overensstemmelse  med  den  generelle  samfundsmæssige  udvikling, hvor man ser med stadigt stigende alvor på sammenblandingen af spiritus og færdsel. Efter den gældende bestemmelse i § 29, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs kan den, der fører et skib eller i øvrigt udfører arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden, straffes med bøde  eller  fængsel i op til 2 år, såfremt den pågældende har nydt spiritus eller andre rusmidler i et sådant omfang, at vedkommende  er ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt b  e- tryggende måde. Den gældende bestemmelse om spiritussejlads i lov om sikkerhed til søs indeholder således ikke en fast promillegrænse, men indebærer, at der skal foretages en konkret vurdering af, om en person har indtaget spiritus eller andre rusmidler i et sådant omfang, at den pågældende er ude af stand til at udføre sine opgaver på fuldt betryggende måde. Alkoholpromillen udgør, hvis denne er kendt, et væsentligt led heri. Folketinget  har  flere  gange  behandlet  spørgsmål  om  indførelse  af  en  fast  promillegrænse  til  søs for  fritidssejlads,  senest  i  2002.  Ingen  partier  bortset  fra  Enhedslisten  og  Dansk  Folkeparti  kunne dengang støtte sådanne generelle promillegrænser på området for fritidssejlads. I l yset heraf foreslås alene faste promillegrænser for erhverv  sfartøjer og de største og hurtigste fritidsfartøjer. De mindre fritidsfartøjer vil blive bedømt på sa   mme måde som efter den gældende bestemmelse. Ud  over  bestemmelserne  vedrørende  spiritussejlad s  præciseres  det,  at  lovens  bestemmelser  om beskyttelse af havmiljøet ikke kun vedrører selve havet (vandet), men tillige lu  ften.

6 2. Lovforslagets hovedindhold Med lovforslaget indføres en promillegrænse på 0,20 for alle former for sejlads, herunder for sej- lads med forsvarets skibe, jf. § 29 a, stk. 1, 1. pkt., bortset fra sejlads med fritidsfartøjer. For fritidsfartøjer, hvor der stilles uddannelseskrav til skibets fører og eventuelle styrmand, samt for vandscootere mv., fastsættes en promillegrænse på 0,50, jf. lovforslagets § 29 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt. Om afgrænsningen af fartøjer, hvor der stilles uddannelseskrav til føreren og eve n- tuelle styrmand, samt vandscootere mv. henvises til de almindelige bemærkningers pkt. 2.6. Den faste promillegrænse på 0,50 for fritidsfartøjer gælder ikke, når det pågældende fritidsfartøj ligger fortøjet i havn eller på beskyttet ankerplads, jf. lovforslagets   § 29 a, stk. 3, og de almindelige bemærkningers pkt. 2.6. For alle skibe, det vil sige for både  erhvervs- og fritidsfartøjer, suppleres promillegrænserne af en generel  bestemmelse  svarende  til  den  hidtil  gældende  bestemmelse  i  §  29,  stk.  3.  Bestemmelsen indebærer, at man ikke må føre skib eller i øvrigt udføre arbejde om bord i en stilling af væsentl ig betydning for sikkerheden, hvis man har indtaget spiritus eller andre rusmidler i et sådant omfang, at man er ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde, jf. lovfor   slagets § 29 a, stk. 4. Bestemmelsen gælder generelt for alle type  r af skibe og omfatter således også sejlads i fr  i- tidsfartøjer,  hvor  der  ikke  stilles  uddannelseskrav  til  føreren,  og  fritidssejlere  som  ligger  fortøjet  i havn eller på beskyttet ankerplads. Der henvises til bemærkni   ngernes pkt. 2.5 og 2.6. Den  gældende  be  stemmelse  om  spiritussejlads  i  §  29,  stk.  3,  omfatter  ikke  alene  skibsføreren, men alle personer, som udfører arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden. Lovforslagets bestemmelser omfatter på tilsvarende måde alle, der   udfører a rbejde om bord i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden såvel på erhvervsfartøjer som på fritidsfa r- tøjer, jf. lovforslagets  § 29 a, stk. 1 og 4. For vandscootere mv. omfattes dog kun føreren. Den o m- fattede personkreds er nærmere omtal  t i de almindelige bemærkni  ngers pkt. 2.5 og 2.6. Lovforslaget tilsigter endvidere en skærpelse af sanktionerne for spiritussejlads, således at sankt   i- onerne for spiritussejlads tilnærmes det skærpede sanktionsniveau for spirituskørsel, som indførtes med lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven. Heri ligger en generel skærpelse af sanktionerne  for  spiritussejlads  både  for  så  vidt  angår  selve  straffen  for  spiritussejlads  og  for  fr   a- kendelse af retten til at gøre tjeneste som skib sfører, styrman d eller maskinmester. Der henvises til lovforslagets § 29 b, § 29 d og § 32, stk. 2 –5, samt de almindelige bemærkni ngers pkt. 2.7. Derudover  forbedres  politiets  muligheder  for  at  gennemføre  stikprøvekontrol,  jf.  lovforsl  agets  § 29 a, stk. 6 og 7. Endvidere foretages konsekvensændringer af sømandsloven, idet der foreslås gennemført en mi n- dre justering i eksemplificeringen i sømandslovens  § 17, stk. 1, nr. 3, af, hvornår en skibsfører kan afskedige en søf arende på grund af beruselse. Endelig foretages med lovforslaget en ændring af mere teknisk karakter, idet det præciseres, at l o- vens bestemmelser om beskyttelse af havmiljøet ikke kun ve drører selve havet (vandet) men tillige luften.

7 2.1.   Gældende ret Efter § 29, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs kan den,  der fører et skib eller i øvrigt udfører arbejde om bord i et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden, straffes med bøde eller fæn g- sel i op til 2 år, såfremt den pågældende har nydt spiritus eller andre rusmidler i et sådant omfang, at vedkommende er ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde. Bestemmelsen omfatter  således ikke kun skibsføreren og vagtgående navigatører, men også alle andre personer, der udfører arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sik- kerheden. Bestemmelsen stammer tilbage fra 1973, hvor tilsvarende bestemmelser blev indsat i søloven for så  vidt  angår  skibsføreren,  og  i  sømandsloven  for  så  vidt  angår  andre  besætningsmedlemmer.  På den tid var der ikke var faste promillegrænser i færdselsloven, idet promillegrænserne var overladt til domstolenes skøn. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til bestemmelsen i sømandsloven, at man forudsatte, at den strenge praksis, som domstolene anlagde i færdselssager, også skulle føl ges i sager om spiritussejlads. Straffen for spiritussejlads har typisk været bøder i størrelsesordenen 1.000 – 10.000 kr., og der har ikke været nogen klar sammenhæng imellem bødestørrelsen og promillen. Er der ved spiritu s- sejladsen forvoldt dødsfald el ler alvorlig personskade, har der dog været anvendt frihedsstraf. A  d- gangen til at frakende retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester har kun været anvendt i få ti   lfælde. 2.2 Internationale bestemmelser Der  er  hverken  EU-regler  eller  internationalt  fastsatte  bestemmelser  om  spiritussejlads.  Dog  har FN’s  søfartsorganisation,   IMO,  i  konventionen  om  søfarende,  sønæring  og  vagthold  (STCW - konventionen) opfordret medlemsstaterne til at overveje at indføre en promillegrænse på hø jest 0,80 for vagtgående besætningsmedlemmer. I konventionen opfordres medlemsstaterne også til at ove r- veje at indføre et forbud mod indtagelse af alkohol 4 timer før et besætningsmedlems tiltrædelse af vagt. 2.3. Andre landes bestemmelser¹ Søfartsstyre lsen har i april 2005 indhentet oplysninger om andre landes praksis. 2.3.1. De nordiske lande I Sverige er der ikke faste nedre promillegrænser. Skibsføreren og andre besætningsmedlemmer, der udfører opgaver af væsentlig betydning for sikkerheden om bord   , kan dog idømmes bøde eller fængsel i op til 6 måneder, hvis den pågældende er påvirket af alkohol og ude af stand til at udføre sine opgaver på betryggende måde. Det skal betragtes som en grov forseelse, hvis den pågældende har haft  en promille på  over 1 ,00.  I så fald  er strafferammen op til 2 års fængsel.  De svenske b e- 1 Oplysningerne er indhentet i foråret 2005 og vil blive opdateret op til lo vforslagets fremsætte  lse.

8 stemmelser gælder for både erhvervs   - og fritidssejlads. Den svenske rigsdag har opfordret regerin- gen til at fremsætte et forslag om indførelse af samme promillegrænser til søs, som gælder t il lands, hvor promillegrænsen er 0,20. For  Finlands  vedkommende  gælder  en  promillegrænse  på  1,00.  Grænsen  gælder  for  både  e r- hvervs- og fritidssejlads. Norge har med en lovændring, som trådte i kraft i juli 2005, gennemført en stramning af de hidtil gæl  dende  bestemmelser.  De  norske  bestemmelser  indebærer  herefter,  at  der  gælder  en  promill e- grænse på 0,20 på skibe med en længde på 15 meter eller mere. Promillegrænsen gælder for skib s- føreren og  andre, som udfører opgaver af væsentlig betydning for søsikkerh eden. Overtrædelse  af bestemmelsen kan straffes med fængsel i op til 1 år. Samtidig gælder en afholdspligt, som indeb æ- rer,  at  de  pågældende  besætningsmedlemmer  ikke  må  indtage  spiritus  i  et  tidsrum  af  8  timer,  før tjenesten  påbegyndes,  ligesom  der  er  forbu d  mod  indtagelse  af  spiritus  om  bord.  Overtrædelse  af afholdspligten straffes med fængsel i op til 1 år. På fritidsbåde med en længde på 4,5 meter eller mere samt på små både, som bruges til passage r- transport, gælder i Norge en promillegrænse på 0,80 for skibsføreren og andre, som udfører opgaver af væsentlig betydning for søsikkerheden. Desuden gælder den ovenfor omtalte afholdspligt også på små både, som bruges til passagertransport. 2.3.2. Nordeuropa I England gælder en promillegrænse på 0,80 for skib sførere, lodser og matroser på vagt. Sa  mtidig er matroser i deres kontrakter underlagt et krav om, at de skal kunne håndtere passagerer i ti lfælde af ulykker og derfor ikke må have en promille på over 0,80, når de befinder sig på skibet, uanset om de har vagt eller ej. Fritidsbåde er ikke omfattet af lovgivningen. Der kan fastsættes bøder i større l- sesordenen 5.000 £ og idømmes fængsel i op til 2 år. I  Tyskland  gælder  en  promillegrænse  på  0,80  for  vagthavende  officerer  og  andre  med  navigat i- onsansvar. En promille på over 1,10 kan straffes med fængsel i op til 1 år og med op til 5 års fæn g- sel i tilfælde af ulykker. Der er nye bestemmelser under udarbejdelse, som forventes sat i kraft i år. Med bestemmelserne forventes indført en promillegrænse på 0,50 for vagt havende officerer, andre med  navigationsansvar  og  besætningsmedlemmer,  der  i  øvrigt  udfører  sikkerhedsrelaterede  opg a- ver. Bestemmelserne omfatter ikke fritidsfartøjer. Holland har for al sejlads fastsat en promillegrænse på 0,50. 2.4. Statistik Søfarts styrelsen har kun kendskab til et meget begrænset antal tilfælde af spiritussejlads. I årene 1999 – 2005 har styrelsen således kun registreret omkring i alt 50 tilfælde vedrørende spiritussejlads på erhvervs - og fritidsområdet. Disse tal er imidlertid behæ   ftet med meget stor usikkerhed, idet Sø- fartsstyrelsen formentlig ikke er bekendt med samtlige sager på området.

9 2.5. Lovforslagets bestemmelser om sejlads med skibe, som anvendes erhvervsmæssigt. Som nævnt i bemærkningernes pkt. 2 indføres en fast prom illegrænse på 0,20 for alle former for sejlads, bortset fra sejlads med fritidsfartøjer. Promillegrænsen på 0,20 gælder derved bl.a. for las t- skibe,  passagerskibe,  fiskeskibe,  stenfiskerfartøjer,  sandsugere,  flydekraner  samt  havanlæg  under forsejling.  Også   turbåde,   havnerundfarter,  undervisningsbåde  og  museumsskibe  omfattes  af  0,20 - promillegrænsen. Promillegrænsen på 0,20 svarer til den grænse, der gælder for personer, som har sikkerhedsmæ  s- sige opgaver inden for fly- og togtransport, f.eks. piloter eller togførere, jf. § 50 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 13. juni 2001 med senere ændringer, og § 21 m i lov om jernbaner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004 med senere ændringer. Når promillegrænsen er fastsat til 0,20, sky   ldes det endvidere, at Sundhedsstyrelsen til Søfartsst y- relsen  har  udtalt,  at  test  har  vist,  at  evnen  til  at  opfatte,  behandle  og  løse  flere  samtidige  opgaver synes at være en færdighed, der for de flestes vedkommende påvirkes væsentligt allerede omkring 0,40 – 0,50 promille. Ligeledes konstateres en betydeligt ringere færdighed til at klare mere ko m- plicerede  opgaver,  som  f.eks.  at  holde  en  konstant  kurs/hastighed  eller  at  reagere  på  en  uventet hændelse allerede fra 0,40   – 0,50 promille. Allerede med en prom   ille på 0,20 er evnen påvirket for nogle personer til at klare flere opgaver samtidigt, det vil f.eks. sige til at håndtere det beredskab, som man skal have for at foretage  en afværgemanøvre i en kritisk situation. Der kan således ikke fastsættes en sikker   nedre promillegrænse. Når det ved lovændringen alligevel ikke er fundet hensigtsmæssigt at fastsætte en lavere promil- legrænse   end 0,20, skyldes det, at der er brug for en håndterbar praksis, som tilgodeser hensynet til retssikkerhed og retsbevidsthed. I praksis bør således   kun straffes for et reelt alkoholindtag og ved en alkoholkoncentration, der med sikkerhed kan måles . En promillegrænse på 0,20 svarer således til et så lille alkoholindtag, at der i praksis tilnærmes en 0   -promillegrænse. Promillegræns  en svarer derved i vidt omfang til den allerede eksisterende nul-alkoholpolitik i re- derierne. Den promillegrænse, der fastsættes i lov om sikkerhed til søs, har dog alene betydning i forhold  til  spørgsmålet  om,  hvorvidt  der  foreligger  en  strafbar  handling    samt  ved  fastsættelsen  af sanktionerne herfor. Det er derimod ikke hensigten at gribe ind i rederiernes alkoholpolitik. Rederi- ernes alkoholpolitik vil dog som hidtil kunne have ansættelsesretlige konsekvenser. Som det fremgår oven for under pkt. 2 omfatte r den personkreds, som de nye bestemmelser om spiritussejlads vedrører, ikke blot skibsføreren, men alle personer som udfører arbejde om bord på et  skib  i  en  stilling  af  væsentlig  betydning  for  sikkerheden.  Samme  afgrænsning  anvendes  i  den gældende lovs §   29, stk. 3. Det  er  i  bemærkninge  rne  til  den  gældende  bestemmelse,  jf.  L  20  fremsat  den  7.  oktober  1998, blandt andet anført, at stra ffebestemmelsen omfatter enhver person, der udfører arbejde om bord i en  stilling  af  væsentlig  betydning  for  sikkerheden,    uanset  det  ansættelsesretlige  forhold.  Beste  m- melsen  kan  efter  lovbemærkningerne  anvendes,  uanset  om  der  kræves  sønæringsbevis  til  den  p å- gældende tjeneste eller ikke. De nye bestemmelser om spiritussejlads finder tilsvarende anvende  lse uanset de ansættelses  retlige forhold, og uanset om den pågældende tjeneste forudsætter sønæring s- bevis eller ej.

10 Ud over skibsføreren vil bestemmelserne således i praksis omfatte hele driftsb  esætningen, f.eks. skibsfører,  navigatører  og  maskinmestre  samt  skibsassistenter.  På  p   assagerskibe  vil  promillegræ  n- sen udover driftsbesætningen omfatte sikkerhedsbesætningen, f.eks. inspektører, pursere og tjenere, som er udpeget til at varetage opgaver af væsentlig betydning for sikkerheden. Des  uden vil lodser om bord på skibe også være om fattet af promillegrænsen. Bestemmelserne om spiritussejlads omfatter såvel de vagtgående besætningsmedlemmer som b e- sætnings  medlemmer,  som  ikke  er  på  vagt,  men  er  udset  til  at  udføre  funktioner  af  betydning  for sikkerheden.  Dette  gælder,  uanset  om  de  på   gældende  på  den  konkrete  rejse  kommer  til  at  udføre disse funktioner. En beruset matros, som er udset til at udføre opgaver af væsentlig bety   dning for sikkerheden i forbindelse med brandberedskabet om bord, vil således kunne straffes for spiritusse j- lads, uanset om der har været ild i skibet. Når der ikke lægges op til en sondring mellem vagtgående og i kke-vagtgående personel, skyldes det, at det i sagens natur ikke kan forudses, hvornår der opstår en nødsituation om bord. Alle pers   o- ner, der f.eks. på bran d- og bådrullen er udset til at udføre opgaver af væsentlig betydning for si k- kerheden om bord, vil skulle være i stand til at kunne træde til uden varsel. De bør derfor være o m- fattet af bestemmelserne om spiritussejlads, også når de ikke er på vagt. Det vi   l således ikke være acceptabelt, hvis personer, der har sikkerhedsmæssige opgaver, eksempelvis i forbindelse med ev  a- kuering af passagerer, er mindre i stand til at varetage disse opgaver på grund af alkoholindtagelse end vagtgående pers onel. Desuden   er   fastsættelsen   af   en   0,20   promillegrænse   for   erhvervssejlads   udtryk   for   en   nul - alkoholpolitik om bord på danske handelsskibe svarende til, hvad der gælder for luftfart og jernb   a- ne. En lempelse for ikke-vagtgående med sikkerhedsopgaver er vanskeligt at forene  med denne lin- je. Der er endvidere med modellen tilstræbt en sådan kla   rhed og enkelhed i reglerne, at den søfarende ikke er i tvivl om, hvad der gælder, og hvo  rnår det gælder. Den faste promillegrænse suppleres af den hidtidige bestemmelse om spiritussej  lads, nu § 29 a, stk. 4, hvorefter det er muligt at straffe en person med opgaver af væsentlig betydning for sikkerh  e- den, såfremt den pågældende har indtaget spiritus eller andre rusmidler i et sådant omfang, at ve d- kommende er ude af stand til at udføre si n tjeneste på fuldt betryggende måde. Bestemmelsen vil på området for erhvervssejlads bl.a. være relevant i situationer, hvor der ikke har kunnet foretages en må ling af promillen, f.eks. fordi måling først foretages, når skibet efter længere tids sejlads k ommer i havn. Bestemmelsen dækker også andre rusmidler end alkohol. Det bemærkes endvidere, at de almindelige bestemmelser for færdsel og god opførsel til søs gæ l- der uændret. For så vidt angår de påtænkte sanktioner for spiritussejlads henvises til pkt. 2.7. nedenfor. 2.6. Lovforslagets bestemmelser om sejlads med fritidsfartøjer. Som nævnt under bemærkningernes pkt. 2 fastsættes der i lovforslagets § 29 a, stk. 1, 2. pkt., og § 29 a, stk. 2, 2. pkt., en promillegrænse på 0,50 for sejlads med fritidsfa   rtøjer, for hvilke der stilles uddannelseskrav  til  fartøjets  fører  eller  eventuelle  styrmand,  samt  for  vandscootere  mv.  Promill  e-

11 grænsen omfatter derved de største og de hurtigste fritidsfartøjer, hvor der må stilles størst krav til sejlernes agtpågive nhed og reaktionsevne, og hvor der er størst risiko for at påføre andre skade. Promillegrænsen for fritidsfartøjer svarer til færdselslovens promillegrænse. Der vurderes sål edes ikke at være behov for at skærpe promillegrænsen for sejlads med fritidsfartøjer i forhold til, hvad der gæ  lder for kørsel med bil. Desuden er der for fritidssejlads lagt vægt på, at promillegrænsen på 0,50 er almindelig kendt fra færdselsområdet, og det er dermed også almindeligt kendt, hvor mange genstande grænsen svarer til. Der stilles uddannelseskrav til føreren og den eventuelle styrmand for fritidsfartøjer med en læn g- de på 15 meter (ca. 50 fod) samt derover, jf. § 10 i lov om skibes besætning, jf. lov nr. 15 af 13. januar 1997 med senere ændringer, som bl.a. ændret ved bekendtgø relse nr. 465 af 14. juni 2002 om ændring  er af tonnagegrænser for fiskeskibe og fritidsfartøjer i besætningsloven. For den store gruppe af fritidsfartøjer med en længde under 15 meter er alene de såkaldte spee d- både omfattet af uddannelseskrav, jf. bekend tgørelse nr. 185 af 26. marts 1999 om uddannelseskrav m.v. til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 (speedbådsfører - bekendtgørelsen), som ligeledes ændret som konsekvens af bekendtgørelse nr. 465 af 14. juni 2002 om ænd  ringer af tonnagegrænser for fiskeskibe og fritidsfartøjer i besætningsloven. Speedbådsbevis  kræves  til  førere  af  planende  fritidsfartøjer  med  en  bruttotonnage  under  20  og med en vis fremdrivningseffekt i forhold til fartøjets størrelse, samt for fritids  fartøjer med en læn   g- de  under  4  meter  og  en  fremdrivningseffekt  på  19  kW  (svarende  til  ca.  25  HK)  eller  derover,  jf. bekendtgørelse nr. 185 af 26. marts 1999 om uddannelseskrav m.v. til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer  med  en  brutt otonnage  under  20  (speedbådsførerbekendtgørelsen).  Ved  et  planende fartøj forstås et fartøj med V   -formet bund, et bredt fladt agterskib og ingen egentlig køl, eller fart ø- jer, der er bygget på en s å dan måde, at skroget ved en vis hastighed løftes delvist ud af vandet. Den  faste  promillegrænse  vil  endelig  omfatte  vandscootere  mv.  Begrebet  vandscooter  mv.  skal fortolkes  i  overensstemmelse  med  bestemmelserne  i  Miljøministeriets  regulering  af  sejlads  med vandscootere mv., jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 4. jul  i 1994 med senere ændringer. Bekendtgørelsen  omfatter  vandscootere,  luftpudefartøjer  og  andre  motordrevne  sportsfartøjer  af tilsvarende karakter, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der står eller sidder på fart   ø- jet. Promillegrænsen gæl der ikke, når skibet  er fortøjet i havn eller ligger til ankers på beskyttet a  n- kerplads, jf. lovforslagets § 29 a, stk. 3. Ved en beskyttet ankerplads forstås typisk en ankerplads, som er placeret tæt ved kysten og i et farvand, hvor der er ringe eller ingen trafik – især fra handelsskibe. Ved vurderingen af om en fo r- tøjning af et fritidsfartøj er sket på beskyttet ankerplads tages endvidere hensyn til vind   - og vejrfor- holdene i området, strøm og bølger samt farvandets beskaffenhed, herunder bundforhold og    dybde. Opankring i søer under  gode vejrforhold vil normalt altid anses for opankring på beskyttet anke  r- plads. Det bemærkes, at indenfor fritidssejladsområdet anvendes udtrykket "at ligge for svaj". U   d- trykket bruges om skibe, som ligger til ankers og svajer ved påvirkning af vinden. At ligge for svaj har imidlertid ikke selvstændig betydning i forhold til bestemmelserne om spiritussejlads. Det afg  ø- rende er, om der er tale om fortøjning i havn eller på beskyttet ankerplads.

12 Selv om fritidssejlere, som ligger til ankers på beskyttet ankerplads, er undtaget fra den faste pr o- millegrænse, vil der dog kunne ifaldes strafansvar efter den generelle bestemmelse om spiritusse  j- lads  i  lovforslagets  §  29  a,  stk.  4,  jf.  nedenfor.  På  beskyttet  ankerplads  kan  der  således  e  fter  om- stændighederne være behov for opretholdelse af visse sikkerhedsmæssige funktioner, som f.eks. at sikre fortøjninger eller ankeret. I disse situationer vil der kunne ifaldes strafansvar for personer med opgaver  af  væsentlig  betydning  for  sikkerheden,    såfremt  vedkommende  har  indtaget  spir itus  eller andre rusmidler i et sådant omfang, at vedkommende ikke kan udføre sin tjeneste på fuldt betry   g- gende måde. Den faste promillegrænse for de største og hurtigste fritidsfartøjer suppleres af den generelle b e- stemmelse i lovforslagets § 29 a, stk. 4. Bestemmelsen omfatter alle typer af skibe og dermed også alle fritidsfartøjer, herunder joller, robåde, kanoer og kajakker. Desuden vil den generelle beste  m- melse også på fritidso  mrådet gælde i situationer, hvor pro   millens størrelse ikke har kunnet fastslås, samt i de ovenfor beskrevne situationer, hvor fritidsfartøjer ligger i havn  eller på beskyttet  anke  r- plads. Som nævnt under bemærkningernes pkt. 2 omfatter promillegrænsen personer, der fører skib eller i øvrigt  udfører arbejde om bord i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden. Det b   emærkes, at udtrykket ”i en stilling” og ”udføre arbejde” ikke indebærer, at der skal være tale om et ansætte l- sesretligt forhold. På fritidsfartøjer vil promillegrænsen derm ed typisk omfatte skibsføreren, og den der virker som rorgænger og/eller navigatør. Også andre personer kan dog være omfattet af promi l- legrænsen. Det bemærkes således, at der i lov om skibes besætning i visse tilfælde stilles krav om, at der både skal være    skibsfører og styrmand med sønæringsbevis på fritidsfartøjer med en længde på 15 meter eller derover, ligesom der for visse af disse fritidsbåde skal være en person med moto r- pasningsbevis. Herudover vil andre personer efter en konkret vurdering af opgaver og forholdene i den konkrete situation have sådanne opgaver af væsentlig betydning for sikkerheden, at de omfattes af forbuddet mod spiritussejlads. Det bemærkes endelig, at de almindelige bestemmelser for færdsel og god opførsel til søs gæ lder uændret. 2.7. Sanktioner for spiritussejlads 2.7.1. Straf Det er efter lovforslaget hensigten, at domstolene fremover skal tilnærme strafniveauet ved spir  i- tussejlads til strafniveauet ved spirituskørsel. Det gælder både i forhold til straf og frakendelse. Det forudsættes således,  at de retningslinier for sanktioner for spirituskørsel,  som blev indført ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven, som udgangspunkt også anvendes ved spir i- tussejlads. Strafferammen i § 29 b, er i lovforslaget fastsat til 1 år og 6 måneders fængsel svarende til fær d- selslovens  bestemmelser.  Strafferammen  i  den  nuværende  §  29,  stk.  3,  er  2  års  fæn gsel,  men  har ikke været udnyttet i retspraksis. Det er derfor valgt at lade strafferammen for spiritusse  jlads svare til færds  elslovens bestemmelser for at undgå fortolkningstvivl. Uanset, at der formelt sker en sæn   k- ning  af  strafferammen,  er  lovforslaget  alligevel  udtryk  for  en  betydelig  skærpelse  af  sanktionsn  i- veauet, idet forhold, som hidtil er blevet sanktioneret med en mindre bøde, efter forsl aget vil kunne

13 sanktioneres  med  frihedsstraf  eller  med  en  bøde  svarende  til  en  måneds  nettoindtægt  ga nget  med promillens størrelse. 2.7.1.1. Bøder Som oven for nævnt er det hensigten, at spiritussejlads efter lovforslaget som udgangspun  kt skal straffes efter samme retningslinjer som efter færdselslovens bestemmelser om spirituskørsel. Dette indebærer, at sejlads med en promille i intervallet 0,21    – 2,00 som udgangspunkt vil blive straffet med bøde i førstegangstilfælde på erhvervsområdet . Det tilsvarende vil som udgangspunkt gøre sig gældende for promiller i intervallet 0,51   – 2,00 på fritidsområdet. Bøder for spiritussejlads bør, ligesom bøder for spirituskørsel, som udgangspunkt dels være in d- tægtsbestemte, dels være graduerede efter f orseelsens grovhed, jf. lovforslagets § 32, stk. 3. Bøden tænkes  sål   edes  som  efter  færdselslovens  retningslinjer  for  spirituskørsel  fastsat  til  1.000  kr.  pr. 25.000  kr.  årlig  bruttoindtægt  ganget  med  alkoholpromillens  størrelse.  Bøden  kan  beregnes  efter fø lgende formel: Årlig bruttoindtægt x 1.000 kr. x promillens størrelse            25.000 kr. Efter  ovenstående  beregning  svarer  bøden  (tilnærmelsesvis)  til  en  måneds  nettoindtægt  ganget med promillens størrelse. Ved spiritussejlads med en promille på 1,0  0, vil bøden eksempelvis udg ø- re én måneds nettoindtægt, mens bøden ved en promille på 0,20 vil udgøre 1/5 nettomånedsin dtægt og ved sejlads med en promille på 2,00 to gange en nettomåned  sindtægt. For  personer  på  DIS  skibe,  som  lønnes  efter  det  såkaldte  n   ettolønsprincip,  vil  bøden  udgøre  en månedsløn  ganget  med  promillens  størrelse,  idet  ovennævnte  beregningsmåde  som  anført  tilnæ r- melsesvis svarer til en måneds nettoindtægt ganget med promillen. Efter forslaget til § 32, stk. 4, vil der også ved bøder for   sejlads i frakendelsestiden blive taget ud- gangspunkt i vedkommendes indtægtsforhold. Bøden tænkes således i disse tilfælde fastsat til 1.000 kr. pr. 25.000 kr. årlig bruttoindtægt, svarende til ca. en måneds nettoindtægt. Efter lovforslagets § 32, stk. 5, vil der være mulighed for   –  efter en konkret vurdering – at frav   ige udgangspunktet i forhold til bøder, når særlige grunde taler herfor. En tilsvarende bestemmelse fi n- des i færdselsloven og   giver domstolene mulighed for i tilfælde, hvor der foreligger ga  nske sæ  rligt formildende omstændigh  eder, at undlade at anvende den sædvanlige udmålingspraksis, men i stedet fastsætte en skønsmæssigt lavere bøde. Tilsvarende praksis forudsættes anvendt ved spiritu ssejlads, men anvendelsesområdet forudsættes her udvidet    i forhold til anvendelsesområdet efter færdselsl   o- vens tilsvarende bestemmelse, idet den almindelige udmålingspraksis eksempelvis vil kunne tænkes fraveget i forhold til spiritussejlads i fritidsfartøjer, som ikke er omfattet af den faste promillegræ   n- se, så fremt de konkrete  omstændigheder måtte tale herfor. Ved spiritussejlads med et fritidsfartøj, hvortil der ikke er foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand (og som ikke er en vandscooter mv.), vil udgangspunktet således være   , at der tages udgangspunkt i promil- lens  størrelse,  og  at  der  straffes  efter  samme  retningslinjer  som  efter  færdselsloven,  men  at  dette strafniveau efter en konkret vurdering vil kunne nedsættes efter bestemmelsen i   § 32, stk. 5.

14 2.7.1.2. Frihedsstraf Frihedsstraf tænkes f.eks. anvendt ved sejlads med en promille på over 2,00 i de s   ituationer, som er omfattet af den faste promillegrænse,   jf. lovforslagets § 32, stk. 2, nr. 1. Ligesom det gælder ved førstegangstilfælde af spirituskørsel, forudsættes stra ffen her som udgangspunkt i førstegangstilfæ   l- de at udgøre 20 dages fængsel, jf. bilag 2. Også  for  fritidsfartøjer,  hvor  der  ikke  gælder  uddannelseskrav  til  skibets  fører  eller  eventuelle styrmand, og hvor der således ikke er nogen fast promillegrænse, vi   l der blive taget udgangspunkt i promillens  størrelse  og  anvendt  tilsvarende  strafudmålingspraksis.  For  disse  fartøjer  vil  der  derfor også  som  u dgangspunkt  blive  anvendt  frihedsstraf  i  førstegangstilfælde,  hvis  promillen  har  været over 2,00. Dette gælder d  og ikke for spiritussejlads i robåde og lignende fartøjer, hvor stra  ffen som følge af den mindre risiko, som er forbundet med sejlads i sådanne mindre fartøjer, alene er bøde, jf. forslagets § 29 b, 2. pkt., og nedenfor under pkt. 2.7.1.4. Frihedsstraf  på tænkes  endvidere  anvendt  i  gentagelsestilfælde,  også  selv  om  der  ikke  foreli gger skærpende omstændigheder, jf. forslaget til § 32, stk. 2, nr. 3 og 4, og bilag 2. Strafpositionerne i disse  tilfælde  svarer  ligeledes  til  færdselslovens  strafpositioner  for  ge ntagelsestilfælde  af  spiritu  s- kørsel. 2.7.1.3. Skærpende omstændi gheder Efter lovforslagets § 32, stk. 2, nr. 5, skal der ved udmålingen af straf for spiritussejlads tages sæ   r- ligt hensyn til, om der foreligger skærpende omstændigheder. Som efter færdsels  lovens bestemmel- ser  vil  der  kunne  foreligge  skærpende  omstændi gheder,  når  der  samtidig  med  spiritussejladsen  er begået alvorlige fejl og/eller tilsidesættelse af sejladsbestemmelser. Efter lovforslaget er det således hensigten,  at  der  vil  foreligge  skærpen  de  omstændigheder  for  spiritussejlads,  når  der  er  sket  grov tilsidesættelse af sejladsforskrifter, som har indebåret skade på person eller ting, eller der er fre m- kaldt  nærliggende  fare  herfor.  Dette  kan  f.eks.  være  forvoldelse  af  kollision  ved  tilsidesætte lse  af vigepligt eller grov tilsidesættelse af hastighedsbegrænsninger i havne eller andre steder med inte n- siv trafik. I disse situationer forudsættes de strafpositioner, som anvendes ved spirituskørsel under skærpe n- de  omstændigheder,  anvendt  på  ti   lsvarende  måde.  Dette  indebærer  eksempelvis,  at  spiritussejlads med  en  promille  over  2,00  i  først egangstilfælde  vil  blive  straffet  med  fængsel  i  30  dage,  hvis  der foreligger  skærpende  omstændigheder,  mod  20  dage  hvis  der  ikke  foreligger  skærpende  omstæ n- digheder. Det  vil  endvidere  efter  almindelige  strafudmålingsprincipper  kunne  anses  for  særligt  dadelvæ r- digt, at førere eller vagthavende navigatører eller maskinmestre    på skibe, som transporterer pass a- gerer eller farligt  gods,  har  en promille på over  0,50. På dis  se skibe må  der således stilles særligt store krav til den personkreds, som er direkte ansvarlig for skibets sejlads. Straffen for disse perso- ner  forudsættes  derfor  allerede    i  førstegangsti lfælde  normalt  at  være  fængsel  i  10  dage,  såfremt promillen overstiger 0,50, jf. bilag 2. Der henvises til bilag 2 for så vidt angår de nærmere strafpositioner.

15 2.7.1.4. Fritidsfartøjer, der ikke føres frem ved sejl  - eller motorkraft Sejlads i spirituspåvirket tilstand i robåde og lignende, der alene fremføres ved ”m uskelkraft”, er som følge af den lavere hastighed ikke forbundet med samme risikomomenter som spiritussejlads i fartøjer, der fremføres ved motor eller sejl. For sejlads i spirituspåvirket tilstand i sådanne fartøjer foreslås derfor kun bødestraf, jf. lovf  orslagets § 29 b, 2. pkt. Det forudsættes herefter, at der anve  n- des samme strafpositioner som ved cykelkørsel i beruset tilstand, således at første   -, anden- og tred- jegangstilfælde straffes med bøder på he nholdsvis 500, 1.000 og 1.000 kr. 2.7.1.5. Ukendt promille Hvor  promillen  er  ukendt,  forudsættes  anvendt  sanktioner  svarende  til  en  pr  omille  i  intervallet 0,51 og 1,20. Det forudsættes herved, at der ikke rejses tiltale i sager, hvor der ikke er bevismæssigt grundlag  for  at  antage,  at  promillen  har  været    under  0,51.  Ved  bødeudmålingen  sidestilles  disse tilfælde  med  en  promille  på  0,51,  hvilket  svarer  til  praksis  for  spirituskørsel  med  ukendt  promille efter færdselsloven. 2.7.1.6. Sejlads i frakendelsestiden Sejlads i en periode, hvor retten til at føre  skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinm e- ster er frakendt, jf. §§ 29 c og 29 d samt pkt. 2.7.2. om frakendelse, forudsættes straffet efter sa  mme principper som kørsel i frakendelsestiden straffes efter færdselsloven. For så vidt angår de næ rmere strafpositioner henvises til bilag 2. 2.7.2. Frakendelse 2.7.2.1. Generelt om frakendelse af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller m  a- skinmester Efter den gældende § 29, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs kan der under skærpe nde omstændigh  e- der ske frakendelse af retten til at gøre tjeneste som skibsfører, styrmand eller maskinmester for en periode på op til fem år eller for bestandigt. Bestemmelsen vedrører både frakendelse som følge af spiritussejlads og som følge af andre fo rmer for overtrædelse af lov om sikkerhed til søs. Adga   ngen til frakendelse har kun været benyttet i begrænset omfang. Der er ikke efter de  gældende beste m- melser hjemmel til at gøre frakendelsen b etinget. Der kan også ske frakendelse af retten til at før  e skib, hvortil der ikke er foreskrevet uddannelses- krav eller beviser. Frakendelse forudsætter således ikke, at den pågældende har haft sønærings - eller speedbådsbevis, eller at der har været tale om sejlads med et skib, hvortil sådanne beviser er påkr æ- vet. Efter forslagets § 29 d, stk. 3, lægges der op til, at ubetinget frakendelse kan ske for et tidsrum af mellem 6 måneder og 5 år eller for besta  ndig. Det er hensigten med lovændringen   at tilnærme bestemmelserne om frakendelse af retten til at g  ø- re tjeneste som skibsfører, styrmand eller maskinmester til færdselslovens bestemmelser om frake   n- delse af førerret.

16 2.7.2.2. Frakendelse i forbindelse med spiritussejlads. Frakendelse efter § 29 d, stk. 1, af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som s  tyrmand eller ma- skinmester  som  følge  af  spiritussejlads  forudsættes  som  udgangspunkt  at  skulle  ske  efter  samme retningslinjer  som  frakendelse  af  førerretten  som  følge  af  spirituskørsel  efter  færdselsloven.  Det gælder både for spiritussejlads på erhvervsfar tøjer og fritidsfartøjer. Efter færdselsloven sker frakendelse af førerretten som følge af spirituskørsel i først egangstilfælde for en periode på 3 år. Frakendelsen sker ved promiller i intervallet 0,51 og 1,20 betinget og ubeti  n- get ved promiller på 1,21  og derover. På  søfartsområdets  vurderes  det  imidlertid,  at  en  minimumsfrakendelsesperiode  på  3  år  er  for lang. Skibsofficerers erhvervelse af sønæringsbeviser kræver således en uddannelse på me llem 3 og 6 år, i nklusiv fartstid under uddannelsen. Hertil kommer, at den pågældende skal have gjort tjeneste som navigatør for at kunne erhverve sønæringsbevis, f.eks. som styrmand af første grad eller skib s- fører,  således  at  det  samlede  forløb,  der  går  med  erhvervelse  af  sådanne  sønæring srettigheder, strækker sig   op til ca. 10 år. Der lægges derfor med lovforslaget op til, at ubetinget fr   akendelse af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester som følge af spiritusse   j- lads, sker for minimum 1 år, jf. bilag 3. Det samme gælder for fa  rtøjer, hvortil der ikke er uddannelseskrav, idet man vanskeligt kan op e- rere med en længere frakendelsesper  iode for skibe, hvortil der ikke er uddannelseskrav, end for dem med uddannelseskrav. Ligesom  efter  færdselsloven  forudsættes  der  efter  forslaget  a t  ske  betinget  frakendelse  i  først e- gangstilfælde  af sejlads  med en promille på indtil 1,20. Har promillen været over 1,20,  gøres fr a- kendelsen – ligeledes som efter færdselsloven – ubeti nget. I gentagelsestilfælde forudsættes frakendelse at ske ubetinget. Også for fritidsfartøjer, hvortil der ikke stilles uddannelseskrav til føreren, og hvor der ikke gæ l- der en fast promillegrænse, vil der ved sanktionsudmålingen blive taget hensyn til promillen. Med de modifikationer, som følger af fravigelserne vedrøren  de frakendelsestiden, forudsættes færdsel s- lovens frakendelsesprincipper således også anvendt i disse tilfælde. Dette indebærer e ksempelvis, at en  person  med  sønæringsbevis,  som  sejler  spiritussejlads  i  en  mindre  fritidsbåd,  vil  kunne  få  in d- draget sønærings   beviset og frakendt retten til også at føre mindre både. Som anført under pkt. 2.7.2.1. vil ubetinget frakendelse kunne ske for en periode på op til 5 år e   l- ler  for  bestandig.  Frakendelse  for  bestandig  som  følge  af  spiritussejlads  tænkes  eksempelvis  a   n- vendt i tilfælde, hvor den pågældende under sejladsen har begået grov tilsidesættelse af sejladsfo r- skrifter,  sejladsen  har  resulteret  i  alvorlig  personskade,  og  der  foreligger  sådanne  oplysninger  om den pågældendes tidligere tilsidesættelse af sejladsforskrif ter, at frakendelse for bestandig skø nnes påkrævet af hensyn til sejladssikkerheden og retshåndhævelsen. Dette svarer til, hvad der gæ lder på færdselslovens område. Der henvises for så vidt angår de nærmere frakendelsesper ioder til bilag 3.

17 2.7.2.3. Frakendelse af retten til at føre robåde og lignende fartøjer, der ikke dr    ives frem ved sejl eller motorkraft Bestemmelsen i § 29 d, stk. 1, forudsættes anvendt således, at frakendelse af retten til at føre skib i de ovennævnte eksempler ikke omfatter retten   til at føre både, der ikke fre  mføres ved motor eller sejl, men alene ved ”muskelkraft”. Sejlads i sådanne både er således som følge af den lavere hasti g- hed ikke forbundet med samme risikomomenter som spiritussejlads i skibe, der fremføres ved m otor eller sejl. Ved  spiritussejlads  i  sådanne  robåde  og  lignende  tænkes  derfor  heller  ikke  anvendt  frakendelse uanset promillen. Har en persons spiritussejlads med robåd eller lignende flere gange  givet anle d- ning til redningsoperationer eller grov forstyrrelse af sejladsen, kan den pågældende dog undtage   l- sesvis tænkes frakendt adgangen til også at sejle med s   å danne både. 2.7.2.4. Generhvervelse af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinm  ester Efter  lovforslagets  §  29  d,  stk.  4,  foreslås  Økonomi   -  og  erhvervsministeren,  ligesom  efter  den gældende bestemmelse i § 29, stk. 4, at kunne tilbagegive den frakendte ret, når der er forløbet 5 år efter endelig dom, og betingelserne for erhvervelse af sønæringsbevis i øvrigt er opfyldt. Der foreslås hverken ved betingede eller ubetingede frakendelser stillet krav om en kontrollere nde prøve eller lignende som betingelse for generhvervelsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at der ikke er nogen uddannelses- eller prøvekrav til de mindre fritidsfart øjer, og på erhvervsområdet fø l- ger det af de almindelige betingelser om fornyelse af sønæringsbevis, at der som udgangspunkt skal bestås  en  generhvervelsesprøve  ved  den  5  -årige  fornyelse,  hvis  den  pågældende  ikke  har  udnyttet sønæringsrettigh   ederne i mindst 12 måneder inden for de seneste 5 år. 2.8. Kontrol og håndhævelse Efter de gældende bestemmelser foretages håndhævelsen af bestemmelserne om spiritussejlads af politiet  som  en  strafferetlig  efterforskning  efter  bestemmelserne  i  retsplejeloven.  Politiets  kontrol har således kun kunnet ske ved konkrete mistanker om overtrædelse af bestemmelserne, herunder i forbindelse  med  ulykker.  Det  gælder  for  både  erhvervs   -  og  fritidsområdet  og  svarer  til,  hvad  der gælder på andre særlovsområder. Politiet foretager i dag ikke generel patruljering til søs med he n- blik på at afsløre spiritussejlads eller andre tilsidesættelser af sejladsforskrifter. Enkelte steder, hvor der har været særlige problemer, har man dog foretaget mere målrettede aktioner for at opretholde orden og forebygge fare. Med  lovforslagets  §  29  a,  stk.  6-7, får  politiet  mulighed  for  at  lave  bredere  stikprøvekontroller. Tilsvarende bestemmelser findes på fly - og togområdet i henholdsvis § 50 i lov om lufttransport og § 21 m i lov om jernbaner.

18 2.9. Jurisdiktion Lovforslaget  medfører  ikke  ændringer  i  de  danske  myndigheders  mulighed  for  at  håndhæve  b e- stemmelserne om spiritussejlads overfor udenlandske skibe i dansk farvand. I de indre danske farvande (det såkaldt indre territorialfarvand), for eksem pel havne og fjorde, kan Danmark både fastsætte regler og håndhæve dem overfor udenlandske skibe. I det ydre danske farvand (det såkaldt ydre territorialfarvand) kan Danmark inden for de rammer, som  den  internationale  folkeret  sætter,  bestemme,  at  regler    om  faste  promillegrænser  til  søs  skal gælde  for  udenlandske  skibe,  der  pass  erer  søterritoriet,  ligesom  man  kan  håndhæve  disse  regler overfor skibe, hvis sejlads konkret har forvoldt fare. Der er derimod ikke adgang til at indføre pr æ- ventive kontrolforanstaltninger overfor skibe, hvis sejlads ikke konkret har givet anledning til fare. Derimod kan hverken Danmark eller andre kyststater fastsætte promillegrænser for ude nlandske skibe på såkaldt åbent hav. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det   offentlige Lovforslaget vurderes ikke at indeholde økonomiske eller administrative konsekvenser af væsen   t- lig betydning for det offentlige. Der har således hidtil været tale om mindre end 10 tilfælde af spir i- tussejlads om året, og det forventes ikke, at d en øgede anvendelse af frihedsstraf vil indebære nogen belastning  af  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen  af  betydning,  ligesom  politiets  kontrol  af  de  nye bestemmelser om faste promillegrænser vil blive udført inden for de eksisterende rammer. 4. Økonomis  ke og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget vurderes ikke  at indeholde økonomiske eller  administrative konsekvenser af væsentlig betydning for erhvervslivet. Lovforslaget har været forelagt Erhvervs  - og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRe- gulering, med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi - og Erhvervsmini- steriets  virksomhedspanel.  Styrelsen  vurderer  ikke,  at  forslaget  indeholder  administrative  konse- kvenser  for erhvervslivet. Forslaget bør derfor  ikke forelægges Økonomi - og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. 5. Administrative og økonomiske konsekvenser for borgerne Forslaget indeholder ikke administrative og økonomiske konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

19 8. Høring 9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/ Mindre-udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/ Merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske    konsekvenser    for stat,   kommuner   og   amtskom- muner Ingen Forslagets bestemmelser om frihedsstraf    vil    ikke    medføre nogen øget belastning af Krim i- nalforsorgen  af  betydning,  lige- som  politiets  kontrol  af  de  nye bestemmelser  om  faste  promil- legræ  nser  vil  blive  udført  inden for   de   eksisterende   bevillings- rammer. Administrative konsekvenser for stat,   kommuner   og   amtskom- muner Ingen Ingen Økonomiske    konsekvenser    for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Økonomiske    konsekvenser    for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

20 Bemærk  ninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 og 2 Ved vedtagelsen af lov om sikkerhed til søs i 1999 var det sigtet, at loven skulle danne grundlag for gennemførelse af den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra  skibe (MAR- POL) for så vidt angår krav, der vedrører selve skibet. Der henvises til Folketingstidende 1998   -99 Tillæg  A,  s.  140.  Konventionen  vedrører  primært  beskyttelsen  af  selve  havet  (vandet),  men  ind e- holder også bestemmelser, der har til formål at foreb  ygge luftforurening fra skibe. I lovens § 3, som er hjemlen til at fastsætte tekniske forskrifter om forurening fra skibe, anve  ndes der flere forskellige formuleringer. Efter § 3, nr. 2 og 3, kan der fastsættes regler til ”forebyggelse af forurening”. I  § 3, nr. 9, og enkelte andre steder i loven, anvendes formuleringen ”beskyttelse af havet mod forurening”. Lovforslaget indebærer, at ordene ”af havet” udgår, således at der ikke kan efterlades nogen tvivl om, at loven også finder anvendelse på skibes foru  rening af luften. Til nr. 3 Med lovændringen   ophæves de hidtil gældende bestemmelser i § 29, stk. 3 -6, om sejlads i spiri- tuspåvirket tilstand, overtrædelse af sejladsforskrifter, straf og frakendelse af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som sty rmand eller maskinmester. Bestemmelserne erstattes af forslagets §§ 29 a-d, samt § 32, stk. 2-5. Til nr. 4 Den gældende bestemmelse i § 29, stk. 3, om sejlads i spirituspåvirket tilstand indeholder ikke en fast promillegrænse. Med forslagets § 29 a, stk. 1, 1. pkt., indføres en fast promillegrænse på 0,20 for alle former for sejlads, bortset fra sejlads med fritidsfartøjer. For fritidssejlads i fartøjer, hvor der stilles uddanne  l- seskrav  til  fartøjets  fører  og  eventuelle  styrmand,  samt  for  vandscootere,    fastsættes  en  promill  e- grænse på 0,50, jf.    § 29 a, stk. 1, 2. pkt., og § 29 a, stk. 2, 2. pkt. Den promille, der danner grundlag for sagens pådømmelse, er den højeste alkoholkoncentration, som den før eller under sejladsen indtagne mængde spiritus bevirk   er i blodet under eller efter sej- ladsen. Det er således det tidspunkt, hvor promillen har været højest, der skal anvendes, også sel v- om dette tidspunkt eventuelt måtte ligge efter sejladsen, og selvom promillen under sejladsen eve n- tuelt måtte have været lav   ere. Dette svarer til, hvad der gælder for spirituskørsel efter færdselsloven. Personkredsen, der omfattes af de faste promillegrænser, er den samme, som efter den gældende bestemmelse i § 29, stk. 3, jf. forslagets § 29 a, stk. 1 og 4. Der henvises herom til de almindelige bemærkni  nger,  pkt.  2.5  og  2.6.  Promillegrænserne  er  gældende  på  et  hvilket  som  helst  tidspunkt under sejladsen, uanset om de pågældende besætningsmedlemmer i drifts - og sikkerhedsbesætni  n- gen er vagtgående eller ej. Personer med opgaver  af væsentlig betydning for sikkerheden om bord

21 skal således til enhver tid være i stand til at kunne træde til og løse deres sikkerhedsmæssige opg a- ver på fuldt betry ggende måde, jf. de almindelige bemærkninger under pkt. 2.5. og 2.6. Promillegrænsen omfa  tter ikke fritidsfartøjer, som er fortøjet i havn eller på b   eskyttet ankerplads, jf. § 29 a, stk. 3, og de almindelige bemærkningers pkt. 2.6. Lovforslagets § 29 a, stk. 4, indeholder en generel bestemmelse om sejlads i en tilstand, hvor man er påvirket  af alkohol eller andre rusmidler. Bestemmelsen, der er et supplement til de faste promil- legrænser i § 29 a, stk. 1, svarer til den gældende bestemmelse i § 29, stk. 3. Bestemmelsen ind e- holder  et  generelt  forbud  mod  sejlads i  en tilstand,  hvor  man  er  så  påv  irket  af  alkohol  eller  andre rusmidler, at man er ude af stand til at udføre sine opgaver af væsentlig betydning for sikkerh   eden på fuldt betryggende måde. Bestemmelsen omfatter alle fartøjer   , herunder også fritidsfart ø der ikke stilles uddannelseskrav til skibets fører, og fritidsfartøjer der ligger til ankers på beskyttet ankerplads, jf. omtalen i pkt. 2.5 og 2.6. i de almindelige bemærkninger. Efter forslaget til § 29 a, stk. 5, vil promillegrænsen på 0,50 også gælde for et udenlandsk fritid s- fartøj, såfremt der ville have været foreskrevet uddannelseskrav, hvis det pågældende fartøj ha vde ført dansk flag. I disse tilfælde vil det være fartøjets kategorisering efter danske b estemmelser, der vil være afgøre   nde for, om fartøjet omfattes af promill egrænsen på 0,50. Herved sikres det, at    det er muligt at strafforfølge førere af eksempelvis tyske speedbåde, som anvendes i Da   nmark. Bestemmelserne i § 29 a, stk. 6 og 7, præciserer politiets beføjelser i forbindelse med kontrol af bestemmelserne og giver politiet mulighed for at foretage stikprøvekontroller med henblik på ko  n- statering af eventuel overtrædelse af bestemmelserne om spiritussejlads.   Der henvises til det under pkt. 2.8. i de almindelige bemærkninger anførte. Lovforslagets § 29 b fastsætte  r sanktionsniveauet for spiritussejlads. Straffen for spiritussejlads er bøde  eller  fængsel  i  indtil  1  år  og  6  måneder. Bestemmelsen  omfatter  spiritussejlads  generelt  og fastlægger således stra   fferammen  for både overtrædelse af de nye,  faste promillegrænse r i § 29 a, stk. 1 og 2, og for overtrædelse af den generelle beste  mmelse i § 29 a, stk. 4. Den gældende bestemmelse i § 29, stk. 3, lægger ikke op til sondringer i strafniveauet afhængig af hvilken type af fartøj, der er tale om. Det vurderes imidlertid  ikke rimeligt, at den generelle skæ  r- pelse af sanktionsniveauet, som følger af lovforslaget, skal gælde for fritidsfart   ø frem ved motor- eller sejlkraft. Sådanne fartøjer, som f.eks. robåde, kanoer og kajakker, udgør t y- pisk ikke en fare for andre, hverken i kraft af fartøjets størrelse eller fart. Derfor foreslås sanktion   s- niveauet for disse typer fartøjer maksimalt at udgøre bøde, jf. lovforslagets    § 29 b, 2. pkt. Hvis en person  fører skib eller  gør tjeneste som  styrmand  eller maskinmes  ter i en periode, hvor den  pågældende  er  frakendt  retten  hertil  ubetinget,  foreslås  den  pågældende  som  udgangspunkt straffet med bøde, jf.  § 29 c, stk. 1. Straffen kan dog stige til fængsel i op til 1 år og 6 måneder, u n- der de i § 29 c, stk. 2, nævnte    omstændigheder  . Bestemmelsen svarer til færdselslovens bestemme  l- se om kørsel i frakendelsestiden. Efter den gældende bestemmelse i § 29, stk. 4, kan retten til at gøre tjeneste som skibsfører, sty r- mand eller maskinmester under skærpende omstændigheder frakend es for et bestemt tidsrum indtil 5 år eller for bestandig. Bestemmelsen omfatter både frakendelse som følge af grovere tilsidesætte l- se af sejladsforskrifter samt som følge af spiritussejlads. Som anført under de almindelige bemær k-

22 ninger, pkt. 2.7.2.1., er frakendelse efter den gældende bestemmelse imidlertid kun anvendt i m  eget begrænset omfang. Med forslaget til § 29 d, stk. 1, indføres en specifik bestemmelse om frakendelse af retten til at f ø- re skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester i  tilfælde af spiritussejlads. Frake  ndelse som følge af spiritussejlads sker ubetinget, men kan efter forslaget under formildende omstændi   g- heder dog ske betinget, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 2.7.2.2. Bestemmelsen i forslaget til § 29 d, stk. 2, omfatter frakendelse af retten til at føre skib eller gøre tjeneste  som  styrmand  eller  maskinmester  i  andre  tilfælde  end  som  følge  af  spiritussejlads,  f.eks. som følge af grov tilsidesættelse af sejladsforskrifter. Ved vurderingen af om frakendelse efter    § 29 d, stk. 2, skal ske betinget eller ubetinget, forudsættes der lagt afgørende vægt på gro vheden af den eller de begåede forseelser. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 29, stk. 4, for så vidt angår frakendelse som følge af overtrædelse a f § 29, stk. 1 eller 2. Ubetinget frakendelse foreslås efter  § 29 d, stk. 3, at skulle ske for et tidsrum af mellem 6 mån e- der og 5 år eller for bestandig. Minimumsfrakendelsesperioden på 6 måneder svarer til færdselsl o- vens minimumsfrakendelsesperiode, og det maksimalt fastsatte tidsrum på 5 år svarer til, hvad der er fastsat i den gældende bestemmelse i § 29, stk. 4. Såfremt ubetinget frakendelse sker som følge af spiritussejlads, forudsættes minimumsfrakendelsesperioden dog at være 1 år, jf. de almindeli ge be- mærkningers pkt. 2.7.2.2. og bilag 3. Forslagets § 29 d, stk. 4, svarer til den gældende bestemmelse i § 29, stk. 4, 2. og 3. pkt. Med forslaget til § 29 d, stk. 5, bestemmes det, at prøvetiden for en betinget frakendelse af re tten til at føre ski b eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester er 3 år. Dette svarer til, hvad der gælder  for  en  betinget  førerretsfrakendelse  efter  færdselsloven,  og  indebærer  at  retten  frakendes ubetinget, hvis den pågældende i prøvetiden begår et nyt forhold, so m medfører frake ndelse. Forslagets § 29 d, stk. 6, svarer til den gældende bestemmelse i § 29, stk. 6, dog med den præcis i- on, at det tidsrum, hvori retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maski  nmester midlertidigt har været inddrag  et, fradrages i frakendelsestiden. Lovforslagets § 29 d, stk. 7, svarer til den gældende bestemmelse i § 29, stk. 5. For så vidt angår de enkelte frakendelsespositioner henvises til bilag 3. Til nr. 5 Af lovforslagets § 32, stk. 2, fremgår det, at d er ved udmålingen af straf for spiritussejlads skal t a- ges  særligt  hensyn  til  en  række  specifikke  omstændigheder.  Det  fremgår  således,  at  der  bl.a.  skal lægges vægt på, om promillen overstiger 2,00, jf. § 32, stk. 2, nr. 1. Er dette tilfældet, vil der, lig e- som  efter  færdselsloven,  som  udgangspunkt    –  selv  i  førstegangstilfælde – skulle  udmåles  frihed    s- straf, jf. bilag 2 og de almindelige bemærkningers pkt. 2.7.1.2. Med  forslagets  §  32,  stk.  2,  nr.  3  og  4,  fastlægges  den  tidsmæssige  udstrækning  af  gentagelse s- virkningen af en tidligere afgørelse for spiritussejlads, idet der ved strafudmålingen endvidere skal tages særligt hensyn til tidligere afgørelser inden for de nævnte perioder.

23 Det bemærkes særligt, at en tidligere dom for sejlads i frakendelsestiden for udsættes ikke at have gentagelsesvirkning  i  forbindelse  med  pådømmelsen  af  en  senere  spiritussejlads.  Dette  svarer  til, hvad der gælder for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden efter færdselsloven. Ligesom ved spirituskørsel efter færdselsloven f   oreslås det, at tidligere afgørelser om spiritusse  j- lads alene skal have betydning for, om der foreligger et gentagelsestilfælde og i givet fald for hvi  l- ken  gang,  samt  om  der  skal  idømmes  en  betinget  eller  ubetinget  frihedsstraf.  Promillens  størrelse ved tidligere spiritussejladser skal derimod ikke have betydning for udmålingen af straffen for den sejlads, der nu er til pådømmelse. Det vil således i gentagelsestilfælde ikke være nødvendigt at u n- dersøge promillens størrelse ved tidligere sejladser for at kun  ne fastsætte straffen for den  aktuelle sejlads. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers pkt. 2.7.1.2. og til bilag 2. Endelig skal der efter forslaget til § 32, stk. 2, nr. 5, ved strafudmålingen tages særligt hensyn til, om der i øvrigt   foreligger skærpende omstændigheder. Der henvises herved til de almindelige b e- mærkninger, pkt. 2.7.1.3. Af lovforslagets § 32, stk. 3, fremgår det, at bøder for spiritussejlads skal udmåles i forhold til den pågældendes  indtægtsforhold  og  promillens  størr else.  Bestemmelsen  svarer  til  bestemmelsen  i færdselslovens  §  117  b  og  indebærer,  at  bøder  for  spiritussejlads  ligesom  bøder  for  spir ituskørsel dels vil være indtægtsbestemte, dels vil blive gradueret efter forseelsens grovhed. Bøden fastsættes således  som   efter  færdselslovens  retningslinjer  for  spirituskørsel  til  kr.  1.000  pr.  kr.  25.000  årlig bruttoindtægt (ca. en måneds nettoindtægt) ganget med alkoholpromillens størrelse. Der he nvises i øvrigt til pkt. 2.7.1.1. under de almindelige bemærkninger. Bestemm   elsen vil medfø stigning  i  bødeniveauet  for  spiritussejlads,  hvor  bøderne  hidtil  har  ligget  i  størrelsesord   enen  kr. 1.000-10.000. Lovforslagets § 32, stk. 4, vedrører bøder for straf for sejlads i frakendelsestiden, samt b  ø idømmes i  forbindelse med en betinget fængselsstraf fastsat efter § 29 b, 1. pkt., eller § 29 c, stk. 2. Udmålingen af disse bøder foreslås ligeledes udmålt i forhold til den pågældendes indtægt sforhold. Forslaget til § 32, stk. 5, giver domstolene mulighed for i tilfælde, hvor der foreligger ganske sæ r- ligt  formildende  omstændigheder,  at  undlade  at  anvende  den  sædvanlige  udmålingspraksis,  men  i stedet fastsætte en skønsmæssigt lav ere bøde. Bestemmelsens ordlyd svarer til færdselslovens § 117 b, stk. 3. Bestemmelsen forudsættes dog anvendt i udvidet omfang i forhold til færdselslovens b e- stemmelses anvendelsesområde, idet den almindelige udmålingspraksis eksempelvis vil kunne tæ n- kes fraveget i forhold til spiritussejlads i fritidsfartøjer, som ikke er omfattet af den  faste promille- grænse, såfremt de konkrete omstændigheder måtte tale herfor. Ved spiritussejlads med fritidsfart ø- jer, hvortil der ikke er foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle sty  rmand (og som ikke er vandscootere mv.), vil udgangspunktet således være, at der tages udgangspunkt i pr   o- millens større lse, og at der straffes efter samme retningslinjer som efter færdselsloven, men at dette strafniveau efter en konkret vurdering vil kunne nedsættes efter b  estemmelsen i § 32, stk. 5, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 2.7.1.1. For så vidt angår de enkelte strafpositioner henvises til bilag 2.

24 Til § 2 Efter den gældende bestemmelse i sømandslovens § 17, stk. 1, nr. 3, kan skibsføreren afskedige en sømand,  der forser sig groft i tjenesten, f.eks. ved gentagen ulydighed, voldsom adfærd mod a  n- dre ombordværende eller gentagen beruselse Med lovforslaget ændres ordene ”gentagen beruselse” til ”beruselse” i sømandslovens § 17, stk. 1, nr. 3. Det vil herefter fremgå af bestemmelsen, at skibs føreren kan afskedige en sømand, hvis han forser sig groft i tjenesten, såsom ved gentagen ulydighed, voldsom adfærd mod andre ombordv   æ- rende eller beruselse. Ændringen i forhold til den gældende bestemmelse vil således være, at ”ber u- selse” nævnes som et ek   sempel på en grov forseelse og dermed afskedsgrund efter b estemmelsen. Den foreslåede ændring skal ses i sa   mmenhæng med forslaget til   § 29 a i lov om sikkerhed til søs. Det er fortsat en konkret vurdering, om beruselse kan anses for en grov forseelse. Der skal således i hvert enkelt tilfælde tages konkret stilling til forseelsens grovhed i forhold til den pågældendes a n- svarsområde. For ansatte om bord, der kan henføres til de foreslåede bestemmelser i    § 29 a, stk. 1 og 4, i lov om sikkerhed til søs, dvs.  ansatte, der udfører arbejde ombord i en stilling af v æ  sentlig betydning for sikkerheden, vil beruselse med en promille, der overskrider 0,20 ved erhvervssejlads og 0,50 ved fritidssejlads, som udgangspunkt altid være en grov tjenesteforsee  lse. For ansatte, der ikke udfører arbejde ombord i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden, skal der no   rmalt mere til, for at der er tale om, at den pågældende på grund af beruselse har forset sig groft i tjen e- sten.  Der  kan  f.eks.  være  tale  om  gentagelsestilfæ lde,  en  meget  voldsom  beruselse  eller  et  enkelt tilfælde af beruselse kombineret med vold eller alvorlige tru  sler herom.