25. november 2005 F12   Dagsordenspunkt 1a: Globaliseringens udfordringer Resumé:  Den  af  ECOFIN  bestilte  rapport  om  håndtering  af  udfordringerne  fra  globalisering ventes fremlagt for Rådet ved mødet den 6. december 2005 med henblik på konklusioner herom. Der ventes enighed om udkastet til rådskonklusioner. Baggrund og indhold I forbindelse med uformelt økonomi- og finansministermøde i Manchester den 9.- 10. september 2005 bad ministrene om en rapport om globalisering, som særligt skulle   behandle   1)   øget   fleksibilitet   på   arbejdsmarkedet   gennem   yderligere reformer,   2)   fuldførelse   af   det   indre   marked,   herunder   for   så   vidt   angår serviceydelser,  3)  yderligere  reguleringsmæssige  reformer,  og  4)  øget  ekstern handelsåbenhed.     Udkast     til     rapporten     er     blevet     udarbejdet     af     en globaliseringsarbejdsgruppe   under   den   Økonomisk-Politiske   Komité   (EPC). Rapporten  er  behandlet  og  tiltrådt  af  EPC  med  henblik  på  fremlæggelse  for ECOFIN  på  mødet  den  6.  december  2005.  I  den  forbindelse  er  udarbejdet  et udkast til rådskonklusioner, jf. nedenfor. Udkastet til rådskonklusioner Det forventes, at Rådet blandt andet vil bemærke: At verdensøkonomien oplever en periode med hurtig og betydelig økonomisk omstilling karakteriseret ved en markant vækst i handel og kapitalbevægelser. Udviklingen er drevet af øget integration af lavtløns, vækstøkonomier i det globale økonomiske system, liberalisering af handel og investeringer samt teknologisk udvikling. Kina og Indien forventes at øge deres andel af verdens produktion i de kommende år med væsentlige konsekvenser for den geografiske fordeling af EU’s handel og investeringer. Disse ændringer giver betydelige muligheder for de europæiske økonomier. For virksomhederne betyder det nye muligheder for effektivitetsgevinster og produktivitetsvækst, mens forbrugerne opnår fordele i kraft af flere valgmuligheder for varer og serviceydelser, lavere priser og højere disponible indkomster. Globaliseringen giver anledning til betydelige udfordringer, som medfører behov for hurtig omstilling af job og aktivitet fra sektorer i tilbagegang til sektorer i vækst for at mindske de potentielle ugunstige virkninger for nogle regioner, sektorer og grupper, herunder de lavtlønnede. Dertil kommer, at selv om der ikke er klare tegn på et væsentligt pres på landenes offentlige finanser som følge af større mobilitet af kapital, virksomheder og arbejdskraft, er det nødvendigt med en effektiv anvendelse af offentlige midler for at støtte vækstfremmende investeringer samtidig med at velfærdsbehov og de finansielle udfordringer fra befolkningsaldringen adresseres.

2 De øgede muligheder, globaliseringen bringer med sig, skulle overstige udfordringerne, såfremt de rette politikker er på plads. Der er ikke meget, som indtil videre tyder på, at øget handel har mærkbart berørt den samlede beskæftigelse og lønningerne for de europæiske lønmodtagere, herunder også de lavtuddannede, da en række faktorer delvist har virket modsat. Men der er ikke plads til bare at læne sig tilbage. Europa vil kun opnå de fulde gevinster af globaliseringen og minimere risikoelementerne gennem yderligere reformer af arbejds- og produktmarkederne, som kan sikre, at ressourcerne hurtigt kan bringes i alternativ anvendelse. Arbejdsmarkedsreformer er en prioritet, i særdeleshed som følge af høje niveauer for langtids- og strukturel ledighed i EU. I en global økonomi med øget specialisering og teknologiske fremskridt vil job og beskæftigelse ændres. Alle medlemsstaterne må fortsætte med tiltag, som kan sikre, at arbejdsstyrken er udrustet til at kunne flytte hurtigt til nye områder for økonomisk aktivitet, således at muligheder og fairness udbredes til alle i samfundet. Der er ingen enkel arbejdsmarkeds- og social model, som er passende i alle situationer. Forskellige kombinationer af arbejdsmarkedspolitikker kan anvendes med succes til at håndtere udfordringerne fra globaliseringen og opnå de fulde gevinster fra den. Dog tyder erfaringerne på, at strukturreformer i overensstemmelse med de overordnede økonomisk- politiske retningslinjer har været bedst til at sikre gode resultater på arbejdsmarkedet. For at opnå høje og holdbare beskæftigelsesniveauer i lyset af de globale økonomiske ændringer må arbejdsmarkedsreformer fokusere på at beskytte de erhvervsaktive frem for job. Det kræver reformer af skatte- og overførselssystemer, som kan øge incitamenterne til at arbejde, aktive arbejdsmarkedspolitikker, som effektivt er målrettet mod barrierer for beskæftigelse, investeringer i uddannelse, videreuddannelse og livslang læring for at hjælpe de erhvervsaktive til at flytte mellem job, rimelige og veldesignede jobbeskyttelsesregler, som kombinerer fleksibilitet og sikkerhed, samt lønfleksibilitet til afspejling af produktivitetsforskelle. Produktmarkedsreformer er også nødvendige, og de bør fokusere på at skabe rammebetingelser, som letter vækst i virksomheder og investeringer, og som sikrer, at Europa vedbliver at være et attraktivt sted for mobile virksomheder at flytte hen. I den forbindelse er det nødvendigt med handling, som kan gøre det indre marked i den økonomisk vigtige servicesektor fuldstændigt samtidig med at europæiske sociale mål opretholdes, og som sikrer effektiv kontrol af statsstøtte. Fortsat handling er også nødvendig for at forbedre reguleringsforhold for europæiske virksomheder og for at fremme virksomhedsinnovation, blandt andet gennem nationale strategier for uddannelse og oplæring og forbedrede forskningsinvesteringer. Multilateral fjernelse af eksterne barrierer for handel og investeringer kan give nye markedsmuligheder for europæiske virksomheder og har potentiale til at øge vækst og beskæftigelse i Europa markant. Det kræver en ambitiøs

3 og balanceret multilateral handelsaftale, som væsentligt nedbringer niveauerne for handelsforvridende subsidier. Det kræver også forbedret reguleringsmæssigt samarbejde og en mere fremsynet dialog om reguleringen af finansielle markeder for at styrke og udbygge bilaterale handels- og investeringsrelationer mellem EU og dets store økonomiske partnere. Vækst- og stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker hjælper til at tiltrække virksomheder og stimulere private investeringer, forbedre udsigterne for strukturelle tilpasninger, og bringer landene i en stærkere position til at effektivt tilpasse sig globale økonomiske ændringer. Nærhedsprincippet Ikke relevant.   Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.   Holdning Dansk holdning Globaliseringsrapporten  og  udkastet  til  rådskonklusioner  afspejler  generelt  dansk holdning og hilses velkommen. Fra dansk side lægges særligt vægt på det betydelige gevinstpotentiale   for   virksomheder   og   forbrugere,   som   globaliseringen   giver anledning til. De historiske erfaringer er entydige: øget økonomisk integration med omverdenen er en betydelig bidragende faktor til forøgelsen af levestandarden i det enkelte land. Der kan være omstillingsvanskeligheder for delgrupper, som der skal tages højde for. Andre landes holdninger Der ventes at kunne opnås enighed om udkastet til rådskonklusioner.

4 Dagsordenspunkt 1b: Lissabon reformprocessen –  nationale reformprogrammer Bidrag følger snarest muligt.

5 Dagsordenspunkt 2: Bedre regulering Resumé: Rådet ventes at drøfte det videre arbejde med bedre regulering i EU og i den forbindelse tage et program for arbejdet under de kommende to formandskaber til efterretning. Baggrund og indhold I  marts  2000  i  Lissabon  pålagde  Det  Europæiske  Råd  (DER)  Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien. Kommissionen offentliggjorde i 2002 en samlet pakke om bedre regulering, som blev  fremlagt  på  DER  Sevilla  i  juni  2002,  og  som  led  i  gennemførelsen  heraf vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering. I   januar   2004   udarbejdede   det   daværende   samt   det   foregående   og   de   to kommende   EU-formandskabslande   (Irland,   Nederlandene,   Luxembourg   og Storbritannien) et ”fælles initiativpapir om reform af reguleringen”. Papiret, som blev  opdateret  og  udvidet  med  det  østrigske  og  det  finske  formandskab  i december 2004, vedrører bl.a. regelforenkling, konsekvensvurdering og måling af de administrative byrder i EU. Kommissionen præsenterede i marts 2005 en ny meddelelse om bedre regulering i EU.  Meddelelsen  udstikker  Kommissionens  planer  for  det  videre  arbejde  med bedre  regulering  og  omhandler  bl.a.  konsekvensvurderinger,  regelforenkling  og administrative  byrder.  Meddelelsen  blev  drøftet  på  rådsmøderne  (ECOFIN  og Konkurrenceevne) i april 2005. ECOFIN vedtog den 21. oktober 2004 konklusioner, hvor Kommissionen blev opfordret til at udvikle en fælles metode til måling af de administrative byrder i EU.  Kommissionen  fremlagde  i  oktober  2005  en  meddelelse  med  forslag  til hovedlinierne  i  en  sådan  metode  og  ECOFIN  vedtog  den  8.  november  2005 konklusioner,   hvor   Kommissionens   forslag   blev   tiltrådt,   og   hvor   Rådet opfordrede til, at metoden snarest tages i anvendelse. Formandskabet   har   ønsket   en   drøftelse   af   det   videre   arbejde   med   bedre regulering,   antagelig   for   at   sikre   enighed   om   den   videre   udmøntning   af ovennævnte initiativpapir fra de seks formandskaber. Der foreligger endnu ikke et oplæg  til  drøftelserne  på  rådsmødet  den  6.  december  2005,  men  det  ventes  at formandskabet   vil   fokusere   på   fortsat   styrkelse   af   konsekvensvurderinger, styrkelse  af  forenklingsprogrammet,  risikobaseret  regulering  og  alternativer  til traditionel regulering.   Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig. Nærhedsprincippet Ikke relevant.  

6 Gældende dansk ret Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret. Høring Sagen ventes ikke sendt i høring.   Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Bedre  regulering  har  ingen  umiddelbare  lovgivningsmæssige  og  statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men vil på længere sigt kunne muliggøre forenkling af danske regler, der har deres udspring i EU. Samfundsøkonomiske konsekvenser Det  er  hensigten  at  forbedre  de  lovgivningsmæssige  rammevilkår  i  EU  med henblik  på  at  fremme  vækst  og  beskæftigelse  i  Europa.  En  reduktion  af  de administrative   byrder,   som   pålægges   virksomhederne   via  EU-regulering   kan medføre positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Bedre  regulering  har  tidligere  været  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  forud  for rådsmødet  (Indre  Marked,  Forbruger,  Turisme)  den  12.  marts  2001,  forud  for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. november 2001, forud for rådsmødet  (Indre  Marked,  Forbruger,  Turisme)  den  21.  maj  2002,  forud  for rådsmøde   (Generelle   anliggender)   den   17.   juni   2002,   forud   for   rådsmødet (Konkurrenceevne) den 30. september 2002, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004, forud for rådsmødet  (Konkurrenceevne)  den  25.-26.  november  2004,  forud  for  rådsmødet (Konkurrenceevne) og (ECOFIN) henholdsvis den 7. og 8. marts 2005, forud for rådsmødet (ECOFIN) og (Konkurrenceevne) henholdsvis den 12. og 18. april 2005, forud  for  rådsmødet  (Konkurrenceevne)  d.  6.-7.  juni  2005,  forud  for  rådsmødet (ECOFIN)  den  8.  november  2005  samt  forud  for  rådsmødet  (Konkurrenceevne) den 28.-29. november 2005. Folketingets Europaudvalg har desuden modtaget tre grundnotater  om  Kommissionens  meddelelser  (bedre  regulerings-pakken)  den  8. august  2002  samt  et  grundnotat  vedr.  Kommissionens  meddelelse  om  bedre regulering i marts 2005. Holdning Dansk holdning Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet i EU ligger i naturlig  forlængelse  af  indsatsen  for  regelforenkling  og  administrative  lettelser  i Danmark. Danmark  støtter, at  den  fælles  metode  til  måling af  de  administrative  byder  i  EU tages  i  anvendelse  snarest  muligt,  da  målemetoden  er  et  godt  udgangspunkt  for systematisk regelforenkling og reduktion af administrative byrder. Danmark lægger vægt  på,  at  metoden  anvendes  til  både  konsekvensvurdering  og  regelforenkling.

7 Danmark  arbejder  aktivt  for,  at  der  på  udvalgte  reguleringsområder  opstilles kvantitative mål for reduktionen af de administrative byrder i EU. Danmark støtter endelig, at arbejdet sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugersikkerheden eller sundhedsstandarder.   Andre landes holdninger Enkelte lande nærer en vis skepsis i forhold til at indføre nye procedurer til sikring af bedre regulering, idet de frygter, at der skabes mere ufleksible arbejdsgange.

8 Dagsordenspunkt 4a: Fremtidig politik for finansielle tjenesteydelser 2005- 2010    KOM(2005)177 Resumé:  ECOFIN  ventes  at  drøfte  Kommissionens  hvidbog  vedr.  den  fremtidige  politik  for finansielle tjenesteydelser for perioden 2005-2010 i opfølgning på drøftelsen af grønbogen den 11. oktober 2005. Kommissionen har dog endnu ikke fremlagt hvidbogen.   Baggrund og indhold Kommissionen udsendte den 3. maj 2005 en grønbog om ”Financial Services Policy (2005-2010)” (KOM(2005)177). I grønbogen beskrev Kommissionen sine foreløbige overvejelser  om  arbejdet  med  analyser  af  behovet  for  nye  EU  initiativer  om finansielle tjenesteydelser og udformningen af nye initiativer. På  mødet  den  11.  oktober  2005  vedtog  ECOFIN  konklusioner  på  basis  af Kommissionens grønbog om en fremtidig politik for finansielle tjenesteydelser i perioden  2005-2010.  ECOFIN  bød  grønbogen  velkommen  og  understregede vigtigheden af,  at en  konsistent  og  effektiv  implementering  af  allerede  vedtagne direktiver prioriteres, og at fremsættelsen af nye EU forslag bygger på princippet om ”bedre regulering”.   I grønbogen lagde Kommissionen op til, at de overordnede målsætninger for den fremtidige politik på det finansielle område bliver: Fortsat fremskridt i arbejdet med at skabe et integreret, åbent, konkurrencedygtigt og effektivt finansielt marked. Løbende at sikre, at finansielle tjenesteydelser og kapital frit kan passere landegrænserne, betryggende tilsynsmæssige regler, finansiel stabilitet og et højt niveau for forbrugerbeskyttelsen. Konstant opfølgning på og evaluering af gældende regler med henblik på at forbedre lovkvaliteten, øge konvergensen og dermed sikre ensartede metoder i tilsynsarbejdet samt styrke den europæiske indflydelse på den globale udvikling under dialogen med USA. Kommissionen  pointerede  desuden,  at  de  forslag,  der  var  i  handlingsplanen  for 1999-2004,  som  endnu  ikke  er  implementeret,  bør  fremskyndes  mest  muligt.  Det drejer   sig   først   og   fremmest   om   forslaget   til   direktiv   om   kapitalkrav   for kreditinstitutter  og  investeringsselskaber  (Basel  II  direktivet)  samt  det  kommende direktivforslag om kapitalkrav for forsikringsselskaber (Solvens II direktivet). Kommissionen  peger  på  formueforvaltning  (asset  management)  og  detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser, herunder realkreditmarkedet, som områder, hvor der især  er  potentiale  for  at  øge  integrationen  med  de  deraf  afledte  fordele.  Den fremtidige politik på det finansielle område vil navnlig fokusere på disse områder, og Kommissionens initiativer  vil  blive  taget efter  grundig  forberedelse  med  høring af alle interessenter.  

9 Hvidbogen er endnu ikke fremlagt, men udfra Kommissionens udtalelser forventes det,  at  den  i  vidt  omfang  vil  bygge  på  emnerne  i  grønbogen.  Hvidbogen  ventes dermed ikke at afvige væsentligt fra prioriteringerne i den allerede fremlagte grønbog. Hvidbogen ventes at blive fremlagt umiddelbart op til rådsmødet. Europa-Parlamentets holdning Der er tale om en hvidbog. Europa-Parlamentet har derfor ikke medindflydelse på indholdet.  Europa-Parlamentet  har  den  7.  april  2005  vedtaget  en  betænkning  om integreringen   af   finansmarkederne   i   EU   (2005/2026(INI))   A6-0087/2005.   I betænkningen  opfordrer  Europa-Parlamentet  Kommissionen  til  at  gennemføre  et omfattende arbejde for at integrere finansmarkederne i EU yderligere. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Gældende dansk ret Hvidbogen berører ikke i sig selv gældende dansk ret. Høring Grønbogen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor. Når hvidbogen foreligger, vil den ligeledes blive sendt i høring. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Kommissionens  fremlæggelse  af  hvidbogen  har  ikke  i  sig  selv  lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser Fremlæggelsen af hvidbogen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Formålet med den proces, der ventes at blive lagt op til i hvidbogen, er en fortsat effektivisering   af   den   finansielle   sektor   i   EU-landene,   som   kan   bidrage   til stordriftsfordele og øget konkurrence og derigennem medføre en samfundsøkonomisk gevinst. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Hvidbogen   har   ikke   tidligere   været   forelagt   for   Folketingets   Europaudvalg. Grønbogen  om  finansielle  tjenester  blev  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  til orientering i forbindelse med ECOFIN-mødet den 11. oktober 2005. Økonomi- og Erhvervsministeren har den 23. maj 2005 fremsendt et grundnotat om grønbogen i Folketingets Erhvervsudvalg – bilag 124. Holdning Dansk holdning Fra  dansk  side  støtter  man  en  fortsat  integration  og  større  effektivitet  på  de finansielle  markeder  i  EU.  Man  er  desuden  enig  i,  at  nye  EU-initiativer  på  det finansielle område skal forberedes grundigt og i tæt samarbejde med alle relevante parter.  Det  er  i  den  forbindelse  bl.a.  vigtigt  at  være  opmærksom  på  evt.  øgede administrative byrder.  

10 Danmark støttede rådskonklusionerne og herigennem principperne i grønbogen. Da hvidbogen endnu ikke er fremlagt, må Danmark på rådsmødet tage fremlæggelsen af hvidbogen  til  efterretning,  men  det  forventes,  at  man  fra  dansk  side  kan  støtte principperne i hvidbogen. Andre landes holdninger De øvrige medlemslande har støttet principperne i grønbogen, og forventes også at støtte hvidbogen.  

11 Dagsordenspunkt 4b: (Evt.) Grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i den finansielle sektor    Resumé:  Rådet  ventes  i  opfølgning  på  ECOFIN-mødet  den  8.  november  2005  at  vedtage rådskonklusioner, hvori Rådet bl.a. opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med at fjerne hindringer for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsovertagelser. Baggrund og indhold Ministrene  opfordrede  på  uformelt  økonomi-  og  finansministermøde  den  11. september   2004   Kommissionen   til   at   undersøge   mulige   hindringer   for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsovertagelser i den finansielle sektor. På    ECOFIN    den    8.    november    2005    forelagde    formandskabet    et    sæt rådskonklusioner vedr. grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i den finansielle  sektor.  Alle  medlemslande  på  nær  ét  støttede  rådskonklusionerne,  og konklusionsudkastet blev derfor alene godkendt som formandskabskonklusioner. Formandskabet   forsøger   imidlertid   at   få   tilslutning   til   teksten   fra   samtlige medlemslande, og såfremt det lykkes, ventes ECOFIN den 6. december 2005 at vedtage   konklusionsteksten   endeligt.   Der   ventes   således   ikke   en   egentlig substansdrøftelse på mødet.    I  udkast  til  konklusionerne,  støtter  Rådet  bl.a.  Kommissionens  undersøgelser  af de barrierer, der skyldes tilsynsregler i både kreditinstitut- og forsikringssektoren. Rådet opfordrer Kommissionen til, at: tilvejebringe  et  klart  og  begrænset  sæt  af  tilsynsmæssige  betingelser  for  at skabe større gennemsigtighed og en konsistent tilgang i den tilsynsmæssige vurdering af aktionærernes kontrol i de enkelte medlemslande samarbejde  med  tilsynsmyndighederne  for  at  opnå  en  ensartet  og  klar procedure for vurderingen af ”kvalificerede ejerandele”   sikre    et    tilstrækkeligt    samarbejde    i    vurderingen    af    en    planlagt grænseoverskridende fusion, samt   udarbejde en procedure, der skal følges i det tilfælde, hvor den overtagende virksomhed er fra et tredje land (dvs. et ikke EU-land). Rådet understreger desuden vigtigheden af konsistens på tværs af den finansielle sektor i forhold til regler, der vedrører fusioner og opkøb. Endelig anmoder Rådet om,   at   Kommissionen   foretager   en   omfattende   høring   af   undersøgelsens resultater som led i gennemførelsen af principperne om bedre regulering. Kommissionen har i sit arbejde indtil nu fokuseret på bl.a. analyse af barrierer for konsolidering  inden  for  den  finansielle  sektor  og  gennemgang  af  tilsynsmæssige beføjelser  ved  godkendelse  af  fusioner  i  bl.a.  bank-  og  forsikringssektoren. Kommissionen   fremlagde   forud   for   mødet   den   8.   november   2005   en fremskridtsrapport.  Kommissionens  undersøgelse  præsenteres  heri,  og  den viser bl.a. at næsten halvdelen af det samlede antal fusioner i de ikke-finansielle sektorer har  været  grænseoverskridende  siden  1999,  medens  kun  en  femtedel  af  alle fusioner i den finansielle sektor har fundet sted på tværs af grænserne i EU.  

12 Kommissionen peger bl.a. på høje omkostninger som eksempel på barrierer for konsolidering i den finansielle sektor. Derudover er processen i forbindelse med tilsynsgodkendelse ved grænseoverskridende fusioner mv. ofte lang, besværlig og til tider uigennemsigtig. Der opfordres til, at tilsynsteori og -praksis i højere grad konvergerer. Kommissionens undersøgelser gennemføres med udgangspunkt i Kreditinstitutdirektivets artikel 16 (direktiv 2000/12/EF). Artikel 16 foreskriver, at  enhver  fysisk  eller  juridisk  person,  der  påtænker  direkte  eller  indirekte  at komme  i  besiddelse  af  en  "kvalificeret  andel"  i  et  kreditinstitut,  forinden  skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte kapitalandel. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de  kompetente  myndigheder,  hvis  de  påtænker  at  forøge  deres  kvalificerede deltagelse¹. Disse   beføjelser   giver   medlemslandene   (de   finansielle   tilsynsmyndigheder) mulighed for at stille betingelser og i sidste ende at modsætte sig, at en udenlandsk bank overtager en bank i det pågældende medlemsland.   Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Gældende dansk ret Udkastet til rådskonklusioner berører ikke dansk ret. Høring Udkastet til rådskonklusioner har ikke været i høring. Lovgivningsmæssige og statsfinan   sielle konsekvenser Kommissionens    præsentation    af    det    foreløbige    arbejde    og    vedtagelse    af rådskonklusionerne  har  ikke  i  sig  selv  lovgivningsmæssige  eller  statsfinansielle konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser Formålet med Kommissionens undersøgelser og initiativer er at nedbryde barrierer for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i EU. Dette kan bidrage til stordriftsfordele og øget konkurrence.   Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 4. november 2005, forud for ECOFIN-rådsmødet den 8. november 2005.     ¹I Danmark er en kvalificeret andel 10 % eller derover.  

13 Holdning Dansk holdning Danmark  støtter  rådskonklusionerne  og  Kommissionens  bestræbelser  på  at  fjerne hindringer for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb. Andre landes holdninger Alle  medlemslande  på  nær  ét  kan  tilslutte  sig  konklusionsteksten.  Formandskabet forsøger  bilateralt  at  opnå  tilslutning  til  rådskonklusionerne  fra  det  land,  som  på rådsmødet    den    8.    november    ikke    kunne    tilslutte    sig    vedtagelsen    af rådskonklusionerne.

14 Dagsordenspunkt 5a: Finansielle tjenesteydelser –  forordning vedr. oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsel (SRVII) KOM(2005)343 Bidrag følger snarest muligt.

15 Dagsordenspunkt 5b: (Evt.) Bekæmpelse af terrorfi   nansiering Bidrag følger snarest muligt.