6. oktober 2005 F12   Aktuelt notat vedrørende  tilsynsudvalgene i den finansielle sektor Dagsordenspunkt 9: Tilsynsudvalgene i den finansielle sektor –  drøftelse af bedre regulering Resumé: Formandskabet har inviteret formændene for de tre Lamfalussy-komitéer (Det europæiske udvalg for banktilsyn, Det europæiske tilsynsudvalg for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger og Det europæiske tilsynsudvalg for værdipapirer) til en drøftelse i ECOFIN den 11. oktober 2005. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i en orientering fra hver af de tre formænd. Formændene ventes at belyse arbejdet i de enkelte komitéer samt betydningen af samarbejdet mellem dels de tre udvalg og dels tilsynsmyndighederne inden for de tre udvalgs områder.   Baggrund og indhold I 2003-2004 blev den såkaldte Lamfalussy-proces indført for udarbejdelsen af alle direktiver og forordninger om finansielle tjenesteydelser i EU. Lamfalussy- processsen kan beskrives som en særlig aftale, der er indgået med henblik på at tilpasse aspekter af den finansielle lovgivning til den ofte hurtige udvikling, der finder sted på de finansielle markeder. I processen indgår en omfattende inddragelse af offentligheden i udformningen af udkast til nye direktiver mv.      Lamfalussy processen er en udbygning af Traktatens almindelige beslutningsprocedure (Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om ”komitologi” / udstedelse af gennemførelsesforskrifter). Lamfalussy-processen er ikke beskrevet i en retsakt men bygger på en række aftaler og erklæringer mellem Rådet, Europa- Parlamentet og Kommissionen.   Processen bygger på følgende 4 niveauer i reguleringen: Niveau 1: Rådet og Europa-Parlamentet fastlægger de overordnede rammer / principper for indholdet af reguleringen. Niveau 2: Kommissionen udsteder på grundlag af en komitologiprocedure gennemførelsesdirektiver og forordninger af mere teknisk karakter. Niveau 3: Medlemslandenes tilsynsmyndigheder rådgiver Kommissionen om bl.a. indholdet og udformningen af gennemførelsesbestemmelser samt samarbejde om fælles tilsynsstandarder. Niveau 4: Kommissionen kontrollerer gennemførelsen af reglerne.

2 De 3 tilsynsudvalg er såkaldte niveau 3 udvalg: CEBS – Committee of European Banking Supervisors (Det europæiske udvalg for banktilsyn) CEIOPS – Committee of European Insurance and Occupational Pension Supervisors (Det europæiske tilsynsudvalg for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger) CESR – Committee of European Securities Regulators (Det europæiske tilsynsudvalg for værdipapirer). Udvalgene fungerer dels som rådgivende udvalg for Kommissionen i forbindelse med udarbejdelse af forslag til direktiver m.m. om finansielle tjenesteydelser og dels som samarbejdsforum for EØS-landenes finansielle tilsynsmyndigheder. Udvalgene samarbejder internt om spørgsmål, der er tværgående i den finansielle sektor vedrørende f.eks. finansielle konglomerater og tilsyn med såkaldte "offshore centers"¹. Det ventes, at formændene for udvalgene på rådsmødet bl.a. vil orientere om følgende: samarbejdet mellem udvalgene   "risikobaseret tilsyn", hvilket betyder, at tilsynsvirksomheden koncentreres om områder, hvor risikoen for – eller konsekvenserne af – overtrædelser af den finansielle lovgivning er størst samarbejdet om tilsyn med finansielle koncerner, der arbejder i flere lande   arbejdet med at fjerne forskelle i indberetningerne til finanstilsynene i de forskellige lande, samt vigtigheden af, at arbejdet med regnskabsreglerne og solvensreglerne færdiggøres. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Holdning Dansk holdning Fra dansk side støtter man et tæt samarbejde mellem de tre tilsynskomiteer. Det er positivt, at de tre komiteer samarbejder dels om tværgående emner i den finansielle sektor og dels om tilsynet med udbydere af finansielle tjenesteydelser, herunder tilsynet med finansielle konglomerater.   Andre landes holdninger Rådet ventes at støtte udvalgenes arbejde, herunder samarbejdet om tværgående emner i den finansielle sektor.   ¹Det vil sige virksomheder, der har hjemsted i et land, hvor den finansielle regulering er lempelig.

3 Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Orienteringen   vurderes   ikke   at   have   lovgivningsmæssige   eller   statsfinansielle konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser Orienteringen  har  ikke  samfundsøkonomiske  konsekvenser  eller  konsekvenser  for miljø  eller  forbrugerbeskyttelse.  Orienteringen  har  til  formål  at  oplyse  om  fordele ved samarbejdet mellem de nationale finanstilsyn. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været nævnt for Folketingets Europaudvalg.