Åbent brev til det Energipolitiske udvalg:
---------------------------------------------------------
Kære medlem af det Energipolitiske Udvalg.
Jeg har med interesse gennemlæst forslaget pr. 8. december om Energispareindsats,
og i det store hele synes jeg - i al beskedenhed - at det er et godt forslag. MEN
jeg mener, at der to punkter som helt er overset:
Punkt 1:
Jeg savner en meget vigtig detalje: Mulighed for at indregne besparelser i relation
energiproduktion og -leverance i systemer hvor kunden er bundet til producenten.
For selskaber, herunder specielt fjernvarmeværker, hvor brugerne ikke kan vælge en
alternativ (og mere konkurrencedygtig) leverandør, bør der i forslaget indbygges et
incitament til at gennemføre effektiviseringer i forhold til energiproduktion og -
leverance.
Jeg er eksempelvis bekendt med, at fjernvarmeværker kan opnå meget store
energibesparelser ved at foretage en bedre regulering af fremløbstemperaturen fra
værket; men der har ikke hidtil været attraktivt for det enkelte fjernvarmeværk at
installere disse moderne regulatorer, idet de blot ville lede til en lavere
omsætning! Udgifterne fordeles jo alligevel blandt brugerne. Eksempelvis kan man i
Esbjerg spare ca. 10 mill kr / år og i Roskilde er der påvist en besparelse på
mindst 2 mill kr / år ved anvendelse af disse regulatorer. Skønsmæssigt svarer
dette til mellem 4 og 10 pct. af energiproduktionen! Hidtil har fjernvarmeværkerne
ikke været interesseret i disse effektiviseringer idet det blot ville på ud over
omsætningen, og som jeg forstår den nye aftale vil der heller ikke fremover være
attraktivt at 'implementere' disse store besparelser.
Jeg havde håbet på, at det nye forslag (også) ville indholde en tilskyndelse til
mere effektiv energiproduktion og leverance for fjernvarmeværker. Det er specielt
vigtigt her, idet en fjernvarmekunde ikke kan vælge en anden leverandør.
Punkt 2:
Jeg savner oplysninger om værktøjer til opgørelse af besparelseseffekten:
Som jeg læser forslaget skal der arbejdes med standardværdier, og det er jo også
udmærket i en projekteringsfase. MEN når besparelseseffekten skal opgøres vil jeg
klart foretrække, at der anvendes data (og ikke blot deduktivt skønnede
standardværdier).
Jeg er bekendt med at man ved hjælp af metoder, som er udviklet bla. på DTU, på
grundlag af data let vil kunne påpege om et hus har utætte vinduer, om loftet burde
efterisoleres, om isoleringen i gulvet er mangelfuld, osv.
Tilsvarende kan disse metoder anvendes til, igen på grundlag af data, at
*dokumentere* en besparelse som er renset for år til år variationer i
udetemperatur, sol og vind. Metoderne kan også rense for beboer adfærd og derved
fås en ganske præcis energisignatur for den enkelte bygning. Jeg giver gerne flere