Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om energimærkning af bygninger 1. Indkomne høringssvar Udkast til bekendtgørelse om  energimærkning af bygninger blev sendt i   ekstern høring den 16. september 2005 til en bred hørings . Energistyrelsen har modtaget i alt 59 høringssvar. Heraf indeholdt 43 høringssvar bemær k- ninger fra 41 høri ngsparter eller andre interesserede parter, og 16 høring ssvar havde ingen bemær  kninger. ./.    I det følgende  gennemgås de væsentligste høringssvar. Energistyrelsens ko mmentarer hertil er anført i kursiv . Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hov   edtræk. Ønskes detalj e- rede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar (vedlagt). Ud over de ændringer af bekendtgørelsen, der    er foretaget på baggrund af høringssvarene,   er der på en række punkter foretaget uddybninger og    tydeliggørelser af bekendtgørelsens b  e- stemmelser. 2. Generelle kommentarer 2.1. Opfølgning på energimærkning, realisering af be sparelser HNG og Naturgas Midt-Nord og DEBRA foreslår, at energikonsulenter får opgaver med at sikre realiseringen af de besparelsesforslag, der fremgår af energiplanen.   Der er ifølge den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispar eindsats lagt op til, at opfølgning på energimærkningen skal ske i et samarbejde med alle aktører på omr å- det, og at energiforsyningsselskaberne skal spille en særlig aktiv rolle i forbindelse med de  n- ne indsats. Energikonsulenterne kan i et vist omfang indgå i dette samarbejde, men det vurd e- res at være for omkostningstungt for husejerne, hvis energikonsulenterne skal fo  rpliges til at indgå i opfølgningen i væsen tligt omfang 2.2. Andre incitamenter, informationskampagne for energimærkningsordningen Københavns Kommune  og Akademisk Arkitektforening peger på behovet for øvrige inc  i- tamentsordninger, fx billigere belåning, lavere ejendomssk atter e.l., og F.R.I. peger på beh o- vet for kampagner for energimærkningsordningen. De foreslåede incitamentsordninger ligger uden for hjemlerne i lov om fremme af energib e- sparelser i bygninger. N O T AT 9. december 2005 j.nr. 030203/30010-0041 ref. UE/db Energianvendelse & -økonomi Side 1/9

Side 2/9 Der er ifølge den politiske aftale af 10. juni 2005 om den f remtidige energispareindsats lagt op til, at opfølgning på energimærkningen skal indgå i det samarbejde med alle aktører på området, der skal etableres i forbindelse med indsatsen for en forøgelse og effektivisering af energispareindsatsen. Kampagner kan være et element i denne in  dsats. 2.3. Forslag om følgegruppe DEBRA, ELFOR og Boligselskabernes Landsforening peger på fordelene ved et rådgive  n- de følgeudvalg for interesserede parter. Energistyrelsen vil på længere sigt overveje, om der kan være fordele v ed at etablere sådanne rådg ivende udvalg, når de nye ordninger er sat i drift, eller om den dialog, der skal være med de involverede parter, bedre kan gennemføres på anden vis. 2.4. Fremtidig beskæftigelse   af energikonsulenter, overgangsproblemer En række   kommentarer, bl.a. fra Danske Arkitektvirksomheder DANSKE ARK, Bolig Tjek Gruppen, F.R.I. og Wormslev Bygningsdrift A/S , er bekymrede for den fremtidige beskæftigelse af energikonsulenter og peger på, at de fremtidige opgaver ikke vil være jævnt fordelt, men at der vil kunne opstå arbejdspukler som følge af den forlængede gyldighed af kommende og nuværende energimærkninger. Bekendtgørelsen er ændr   et, idet der er tilføjet bestemmelser om gyldigheden af eksistere nde mærker. Bestemmelserne modvirker i nogen   grad overgangsproblemerne. Med den forlæng  e- de gyldighed af energimærkningerne   på 5 år vil det i   midlertid for bygningskategorierne fler- familieejendomme samt handel, service og offentlige bygninger ikke kunne undgås, at der bliver en ujævn   efterspørgsel efte r energimærkninger. 3. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser 3. 1. Omfattede bygninger, undtagelser Der er en lang række bemærkninger til bestemmelserne i kapitel 1 om omfattede bygninger og undtagelser, bl.a. fra ELFOR om at undtage bygninger i energiklasse 1, DANSKE ARK om at medtage bygninger, der indeholder industri eller håndværk helt eller delvis,    Akademisk Arkitektforening om at undtage fredede bygninger, fra OVE om, at undtagelse ikke bør ske på baggrund af BBR -kategorier, men efter en konkret vurdering af en energikonsulent, fra Direktoratet fra Fødevareerhverv  med forslag om at undtage bygninger, som bruges til forskning, samt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen med forslag om undtagelse af forskellige, typisk uopvarmede småbygni nger. Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (også kaldet bygningsdirekt   ivet) sætter snævre grænser for mulighederne for at undtage fra kravet om energimærkning ved opførelse, salg eller udleje. Erhvervs- og Byggestyrelsens forslag til undtagelser af visse små   bygninger medtages i be- kendtgørelsen. 3.2. Sommerhuse Dansk Byggeri og Dansk Ejendomsmæglerforening   foreslår, at sommerhuse undtages fra krav om energimærkning.

Side 3/9 Forslaget giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen.    Ifølge direktivet om bygni n- gers energimæssige ydeevne vil det ikke være muligt at fastsætte en generel undtagelse af sommerhuse fra krav om energimærkning. Bygningsdirektivet giver kun mulighed for at un  d- tage bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m² eller som kun er beregnet til at blive benyttet højst fire måneder om året. Indsendelse af ejeroplysninger til brug for ansøgning om byggetilladelse er derimod ikke et krav ifølge bygningsdirektivet. I bekendtgørelsen medtages derfor bestemmelser om, at so  m- merhuse ikke er omfattet af krav om indsendelse af ejeroplysninger. 3.3.34. Etageareal Der er flere kommentarer og spørgsmål   vedrørende omfattede etagearealer, bl.a. fra  Er- hvervs- og Byggestyrelsen, ADA Associerede Danske Arkitekter, F.R.I., DANSKE ARK og ELFOR. Der foretages æ  ndringer i bekendtgørelsen, der tydeliggør etagearealet, så energimærkni n- gen bygger på samme grundlag, som anvendes i forbindelse med bygningsregleme ntet. 3.5. Frist for energimærkning af nyomfattede eksisterende bygninger ELFOR foreslår tidsfrist for udf ørelse af energimærkning af eksisterende ejendomme, der inddrages i ordningen. Der indsættes en bestemmelse i bekendtgørelsen om, at bygninger, som ikke tidligere har v   æ- ret omfattet af krav om energimærkning, men som nu bl  iver omfattet af krav om regelmæs  sig energimærkning, skal have udarbejdet energimærkningen inden den 1. januar 200 8. 3.6. Bygningskategorier Der er indkommet en række forskellige   bemærkninger og   forslag om inddelinger i bygnings- kategorier, herunder sammenlægning af to eller alle tre bygn  ingskategorier med hensyn til beskikkelse, om bevarelse af den nuværende grænse på 1500 m ²mellem små og store by g- ninger eller en afgrænsning af bygningskategorien enfamiliehuse svarende til Huseftersy  n- sordningens afgrænsning. Bemærkningerne kommer fra Konstruktørforeningen, ADA, energikonsulent Bo Frimodt, Bolig Tjek Gruppen, Foreningen for Energi & Miljø, DANSKE ARK, ELFOR, Wesenberg rådg. Ingeniørfirma ApS, ABF, Dansk Eje  n- domsmæglerforening   og energikonsulent Jeppe Westrup. Bemærkningerne giver anlednin  g til ændringer i bekendtgørelsen.    Opdelingen af bygninger i de forskellige anvendelser sker først og fremmest gsejere og lejere mv., for at der kan ske en tilpasning af energimærkningen til de aktuelle behov  . Da langt de fleste op- gaver imidlertid er relativt ens for bygningskategorierne flerfamiliehuse samt handel/service og offentlig sektor ser Energistyrelsen ikke anledning til at opretholde 3 kategorier. Husefter- synsordningens afgrænsning kan ikke anvendes, da den ikke er e  ntydig. 3.7. Energimærkning af lejligheder Der er indkommet forskellige bemærkninger   med ønske om  forskellige præciseringer vedr  ø- rende energimærkning af lejligheder, bl.a. fra   Erhvervs og byggestyrelsen, Foreningen for Energi & Miljø, Dansk  Ejendomsmæglerforening,   F.R.I. og Andelsboligernes Fællesr e-

Side 4/9 præsentation ABF  . Boligselskabernes Landsforening fandt at det ikke fremgik af bekendt- gørelsen, at ene rgimærkning af lejligheder først kræves gennemført fra 2007 . Der foretages enkelte mindre tydeliggørelse r i bekendtgør elsen. Bestemmelser om, at lovens krav om fremlæggelse af energimærkning ved udleje eller ove r- dragelse af andele først træder i kraft den 1. januar 2007, skal ikke medtages i den foreli   g- gende bekendtgørelse, men derimod i ikrafttrædelsesbekendtgørelsen f or lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Dog skal det i denne bekendtgørelses ikrafttrædelsesbeste   m- melse fremgå, at undtagelser fra krav om ene rgimærkning ved udlejning først træder i kraft den 1. januar 2007. 3.8. Indberetning af konstaterede fejl i BBR-oplysninger Erhvervs- og Byggestyrelsen fandt, at konstaterede fejl i BBR i forbindelse med en energi- mærkning   bør kunne  videregives til brug for den kommunale ajourføring af BBR . Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen . Energikonsulenten regi- strerer BBR-oplysninger og opmåler evt. arealet ved tvivlstilfælde. Konsulenten kan anvende det opmålte areal  i beregningen af energimærket, men opmålingerne kan ikke direkte anve   n- des i forbindelse med BBR, da konsulenterne ikke er uddannede landmålere.  Disse registre- ringer indberettes til Energistyrelsen. 3.9. Undtagelsesbestemmelse for indberetning og offentliggørelse af energimærkning Forsvarets Bygningstjeneste ønskede en undtagelsesbestemmelse for indberetning og offen t- liggørel se af energimærkning på Forsvarsministeriets område. Der indsættes en undtagelsesbestemmelse i bekendtgørelsens kap.5, der giver Ene   rgistyrelsen adgang til efter ansøgning at undtage  særlige   statslige institutioner. 3.10. Energimærkningens gyldighed Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Dansk Ejendomsmæglerforening , foreslog at sætte energimærkningens gyldighed op til 10 år, svarende til det maksimale interval i bygningsd   i- rektivet.   Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen. I den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats indgik, at hyppigheden for den regel- mæ  ssige energimærkning af store bygninger fastsættes til maksimalt 5 år, og at gyldigheden af energimærker for små bygninger fastsættes til maksimal t 5 år. 3.11. Energimærkning ved ombygninger eller væsentlige forandringer Der var en række forskellige bemærkninger om uddybning eller præcisering af, hvad der fo r- stås ved by ggearbejder vedrørende klimaskærmen eller installationer, der enten berører mere end 25 % af klimaskærmen eller udgør mere end 25 % af seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien. Bemærkningerne kom fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, BMT Bygge- og Miljøteknik A/S, Ejendomsforeningen Danmark, Bolig Tjek Gruppen, Fo r- eningen for Energi & Miljø, Bygherreforeningen  og Dansk Ejendomsmæglerforening. OVE foreslår at overveje en skærpelse.

Side 5/9 I overensstemmelse med Erhvervs- og B yggestyrelsens forslag foretages en præ  cisering af bestemmelsen, så det fremgår, at det drejer sig om, a   t udgifterne udgør mere end 25 % af ejendomsværdien. Afgrænsningen er dire kte overført fra bygningsreglementet. 3.12. Adgang til oplysninger om energimærkning  , bearbejdning af indberettede data TEKNIQ, Foreningen for Energi & Miljø  og Bolig Tjek Gruppen havde bemærkninger om ejeres, energikonsulenters og andres elektroniske adgang til energimærkningens oplysni  n- ger. Foreningen for Energi & Miljø  og Københavns Kommune  foreslog, at de indberettede data blev bearbejdet og stillet til rådi ghed. Bemærkningerne   giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen. Ejeren og energikonsulenten har ifølge bekendtgørelsen adgang til at få oplysningerne om energimærkningen udleveret. Energimærkningsrapporten mv. vil blive lagt på den Offentlige Informations Server (OIS) således, at bygningsejeren har mulighed for selv at hente disse. Det er Energistyrelsens forventning, at det indsamlede materiale skal indgå som grundlag for statistiske oversigter, rapporter mv. Disse vil på samme måde som øvrig energistatistik bl    ive stillet til rådighed for offentligheden. 3.13 Rimelig frist for udlevering af energimærkning Dansk Ejendomsmæglerforening   foreslår en præcisering af formuleringen ”inden for en rimelig frist” for udl evering af energimærkning ved salg, jf. lovens § 6,   og at denne rimelige frist ikke kan overstige en periode på 6 måneder regnet fra købsaftalens indgåelse. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen. Det fremgår af de spec i- elle bemærkninger til § 6, stk. 2, i lovforslaget L 136, at   der ved en rimelig frist efter omstæ  n- dighederne forstås en periode på op til 6   -12 måneder efter købers overtagelse af ejendo  m- men. 3.14. Oplysninger om muligheder for alternative systemer for opvarmning og køling n- delse med ansøgning om byggetilla delse Der er en række bemærkninger fra For eningen for Energi & Miljø, OVE  og ELFOR om behov for præcisering af bestemmelsen  . F.R.I. er positiv over for kravet, Bygherreforeningen finder, at oplysningerne forekommer overflødige ved kraftvarme, og  Erhvervs- og Byggesty- relsen finder, at oplysningerne ikke bør medtages i ejeroplysningsskemaet, idet kravet er o p- fyldt i forbindelse med varmeplanlægningen. Bestemmelsen udgår af bekendtgørelsen i overensstemmelse med Erhvervs  - og Byggestyrel- sens bemærkninger. I Da  nmark vurderes alternativ forsyning i forbindelse med energiplan- lægningen. Det er derfor ikke relevant at vurdere dette spørgsmål særskilt i forbi ndelse med byggesagsbehandlingen af enkeltsager. 3.15. Udarbejdelse af energimærkning for nye bygninger Akademisk Arkitektforening, BMT Bygge- og Miljøteknik  og Dansk Ejendomsmægle  r- forening finder ikke, at energikonsulenterne skal udarbejde energimærkninger af nye bygni  n- ger.

Side 6/9 Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen. Bygning sdirektivet indeholder krav om energimærkning af nybyggeri. I bekendtgørelsen stilles krav om en uvi   l- dig vurdering fra en beskikket energikonsulent, men energikonsulenten vil kunne basere sin gennemgang på den oprindelige energiberegning fra ansøgningen om byggetill  adelse. De hidtidige krav har ikke været tilstrækkelige til at sikre f.eks. rørisolering og gulvisolering. Energimærkningen af nybyggeri skal derfor bl.a. vise, om de energimæssige krav i bygning s- reglementet er overholdt. Energimærkningen indgår som et af øge kv aliteten i byggeriet. 3.16. Efterfølgende energimærkningskrav for nye bygninger i energiklasse 1 Foreningen for Energi & Miljø  finder, at nye bygninger i energiklasse 1 over 1000 m² bør undtages fra krav om regelmæ  ssig energimærkning og under 1000 m² fra krav om anden energimærkning ved salg. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen. Erfaringerne fra ene r- gimærkning af bl.a. lavenergibygninger vil indgå i forbindelse med den planla   gte evaluering, når ordningen har været i drift 3   -4 år. Problemstillingen om undtagelse af nye lavenergiby g- ninger fra regelmæssig energimærkning vil dog først blive aktuel i 2011, når de første ene r- gimærkningers gyldighed udløber. Bygningsdirektivet giver ikke mul   ighed for at undtage lav- energihuse fra krav om forelæggelse af en højst ti år gammel energimærkning ved opføre lse, salg eller udleje. 3.17. Regelmæssig energimærkning af store ejendomme, omfattede ejendomme og mær  k- ningsfrekvens DANSKE ARK og Dansk Ejendom smæglerforening   foreslår at bevare  den nuværende a  f- grænsning med ejendomme på over 1500 m². Foreningen for Energi & Miljø  foreslår hy p- pigere energimærkning end 5 år eller differentieret energimærkningsfrekvens, f.eks. afhængig af energimærket.   Ejendomsforeningen Danmark og Dansk Ejendomsmæglerforening foreslår regelmæssig energimærkning hvert 10. år Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen. Det fremgår af Han d- lingsplan for en fornyet energispareindsats, september 2005, at regeringen vil fastsætte hy  p- pigheden for den regelmæssige energimærkning for bygninger over 1000 m 2 til maksimalt 5 år. 3.18. Registrering af forbrug og bygningsdrift F.R.I. og Foreningen for Energi & Miljø  foreslår i forbindelse med regelmæssig energ   i- mærkning   krav om forbrugsregistrering og løbende gennemgang af drift.  Endvidere foreslår Foreningen for Energi & Miljø , at bygningens driftsfolk involveres i udarbejdelsen af ener- gimærkning. Bekendtgørelsen ændres, således at den hidtidige pligt til forbrugsaflæsn egistrering af driftsforhold videreføres for ejendomme i bygningskategorierne flerfamiliehuse samt ha n- del, service og offentlige bygninger, der er omfattet af krav om regelmæssig energ  imærkning. Der er ikke hjemmel i loven til at kræve af ejeren, a  t bygningens driftsfolk skal involveres i udarbejdelsen af energimærkningen. 3.19. Regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger

Side 7/9 Akademisk Arkitektforening noterer med tilfredshed kravet om regelmæssig energimær k- ning af alle offentlige bygninger uanset størrelse.  Slots- og Ejendomsstyrelsen finder, at der kun bør stilles krav om løbende energimærkning af ejendomme, hvor der er et reelt bespare l- sespotentiale, og at den generelle grænse ved 1000 m2 vil være passende også for offentlige bygninger. BMT Bygge- og Miljøteknik A/S  foreslår vedrørende regelmæssig energimær k- ning af offentlige bygninger, at kun bygninger kun skal revurderes ved udbyg ning ombygning og renovering, eller kun når bygningsreglementet skærpe   r energikravene. Bemærkningerne giver ikke   anledning til ændringer i bekendtgørelsen. Det fre   mgår af den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats, at regeringen i forbin- delse med implementeringen af L 136 om energibesparelser i bygninger vil sikre regelmæssig energimæ  rkning af alle offentlige bygninger uanset størrelse. 3.20. Uddannelse og beskikkelse af energikonsulenter BMT Bygge- og Miljøteknik  foreslår, at alle anerkendte energikonsulenter beholder deres beskikkelse med udløb efter tre år. Bemærkningen giver ikke   anledning til ændringer i bekendtgørelsen. Der er tale om en helt ny energimærkningsordning, der afløser de eksisterende, og de nuværende go dkendelser som energikonsulent eller energiledelseskonsulent kan derfor ikke videreføres. De nuværende energikonsulenter og energiledelseskonsulenter, som ønsker at blive beskikket i den nye or d- ning, skal opfylde de kvalifikationskrav, der er angivet i den nye bekendtgørelse. D er gives de nuværende konsulenter en særlig mulighed for at dokumentere erhverv serfaring ved hjælp af udførte energimærkninger. 3.20. Grunduddannelseskrav for energikonsulenter Der er indkommet en lang række forskellige bemærkninger vedrørende grunduddannelseskr a- vene til energikonsulenter. De fleste af de stillede forslag vil betyde at konsulenter med korte- re uddannelse end der stilles krav om i dag skal kunne foretage energimærkning. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af bekendtgørelsen. Det er væsentlig at sikre, at energikonsulenterne er tilstrækkeligt kvalificeret til at varet  age opgaverne, og at der ikke godkendes konsulenter med utilstrækkelige kvalifikationer.   Bekendtgørelsen giver muli g- hed for, at konstruktører, maskinmestre, arkitekter mfl.  godt kan beskikkes i bygningskatego- rier, som deres grunduddannelse ikke umiddelbart berettiger til, hvis de kan dokumentere på anden vis at have erhvervet teoretiske og faglige kvalifikationer, som svarer til de nævnte u  d- dannelser. 3.21. Erfaringskrav for energikonsulenter Bemærkning fra   Dansk Byggeri om at medtage erhvervserfaring gennem udførelse af entr e- priser. Bemærkninger fra   OBH-gruppen om at medtage et 4. kvalifikationskrav om indberet- ning i en treårig periode af mindst 60 energimærkninger af flerfamiliehuse i gennemsnit pr. år i bygningskategorien handel/service/offentlige bygninger og af mindst 60 energimær  kninger af enfamiliehuse i gennemsnit pr. år i bygningskategorien flerfamiliehuse.  Energiklagenæ  v- net har bemærkninger   og foreslår præciseringer    vedrørende begrebet kundekontakt. Der foretages en præcisering af, at erfaringskr  avet vedrører ekstern kundekontakt, dvs. erf a- ringen skal være indhentet ved rådgivning i et kunde   - eller klientforhold. Et v æ  sentligt aspekt

Side 8/9 i energikonsulentens arbejde er formidling af og rådgivning i forbindelse med forslag om energibesparelser. Der er ikke bekendtgørelsen bestemmelser, som udelukker  at personer, som har arbejdet med entrepriser, kan dokumentere tilstrækkelig erfaring i formi  dling. Det afhænger af en konkret vurdering af den enkelte ansøgning.    Forslaget om et 4. kvalifikations- krav vurderes at udelukke, at nye konsulenter kan komme ind i ordningen. 3.22. Efteruddannelseskrav, særlige uddannelseskrav DEBRA, Foreningen For Energi & Miljø  samt HNG og Naturgas Midt-Nord foreslår krav om efteruddannelse / opkvalificering af energikonsulenterne vedrørende tekniske insta l- lationer, idet de nuværende uddannelseskrav er for svage. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af bekendtgørelsen. Der vil i de n nye ordning blive sat forstærket fokus på kvalitetssikring. Energistyrelsen    er ikke bekendt med at der er dokumentation for, at de nuværende ordninger ikke er tilstrækkelige på installationss i- den. Inden for bygningskategorien handel,service   og offentlige bygni nger er der særlig for- hold at se på i bygningerne, som f.eks. belysning og stor e klimaanlæg. Det kræver særlig v i- den og kvalifikationer hos energikonsulenterne, der beskikkes til denne bygningskategori. Der vil blive taget højde herfor bl.a. på optagelseskurset for denne bygningskategori. Alle nye konsulenter skal bestå en prøve før     beskikkelse. 3.23. Erfaringskrav ved genbeskikkelse af energikonsulenter Der er indkommet en række bemærkninger om den særlige mulighed for at dokumentere erf  a- ringskrav ved hjælp af antal indberettede energimærkninger, herunder bemærkninger fra Bo- lig Tjek Gruppen og Torben Juler fra Søgaard & Hansen , om, at kravet ikke vil kunne opfyldes, forslag fra F.R.I., Foreningen For Energi og Miljø  og ELFOR om lempeligere krav og forslag fra F.R.I., Foreningen For Energi & Miljø  og ELFOR om at supplere antal energimærkninger med antal omfa  ttede m². Bekendtgørelsen er tydeliggjort, idet d e indkomne bemærkninger viser en række misforståe l- ser af kravene til overgangsordningerne. Muligheden for at anvende et antal energimærkni  n- ger som erhvervserfaring skal forenkle processen med genbeskikkelse, men energikonsulenter, der ikke kan opfylde dette krav, kan i stedet dokumentere kvalifikationerne gennem beskrivel- se af erhvervserfaring. For bygningskategorierne flerfamiliehuse samt handel/service/offentlige bygninger kan der dog være store forskelle på ejendomsstørrelserne. En afgrænsning alene på antallet 10 ene r- gimærkninger vil derfor ikke altid afspejle det arbejde, energikonsulenten har udført. Bekendtgø relsen er derfor ændret således   , at der i stedet indgår et krav om  et vist antal m2 bygningsareal. 3.24. Rådgiveransvar og f orsikringsdækning F.R.I. foreslår  en forsikringssum for professionel ansvarsforsikring på 2,5 mio. årligt uanset antal beskæftigede energikonsulenter  , samt at der skal kunne indgås aftale mellem k lient og rådgiver om størrelsen af rådgivers ansvar og rådgiveransvarets forsikringsdækning. Akade- misk Arkitektforening og energikonsulent Lars Lundsgaard har bemærkninger om,   at det bør sikres, at ansatte energikonsulenter ikke kommer til at pådrage sig a  nsvar og hæftelser, hvis firmaet lukker.

Side 9/9 Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen s bestemmelse om en for- sikringsdækning på 2,5 mio. kr. om året for hver beskikket energikonsulent . 2,5 mio. kr. i sa m- let forsikringssum for et energikonsulentfirma med f.eks. mere end 80 energikonsulenter ville være meget lidt.   Da energimærkning er andet og mere end en kortlægningsopgave, vu rderes det derfor uhensigtsmæssigt for ordningen, hvis energikonsulenterne kan aftale sig ud af rå   d- giveransvaret og den forsikringsdækning, der fastsættes i bekendtgørelsen. Med de nye regler sikres, at det er energikonsulentfirmaet, der skal have en forsikring, og ikke den enkelte energikonsulent. 3.25. Klageadgang Der er fremsat forskellige forslag til ændring   af klagereglerne, bl.a. forslag fra BMT Bygge- og Miljøteknik  om klageret over øvrige afgørelser truffet af Energistyrelsen, forslag fra F.R.I. om mulighed for energikonsulenter eller energikonsulentfirmaer at påklage skyld og strafspørgsmål til Energikla   genævnet, forslag fra Dansk Energi Management A/S om indgivelse af klage via Energistyrelsen og om opsættende virkning ved klager over afgørelser om udførelse af ny energimær k- ning eller tilbagebetaling af honorar, forslag fra Energiklagenævnet   om ikke at udvide kredsen af klageberettigede til at om- fatte lejere, andelshavere og andre brugere samt potentielle købere og erhververe, og forslag om en lovændring, der giver   mulighed for formandsafgørelser i sager om påtale af fejl og tildeling af advarsler til energikonsulenter. Der foretages ændringer i klagereglerne, så lejere, potentielle købere og erhverv ere udgår af kredsen af klageberettigede, idet de vurderes ikke at have den fornødne individuelle, væsen   t- lige interesse i at kunne påklage en energimærkning   . Derimod vurderes det at være uhe  n- sigtsmæssigt at undtage andelshavere og andre brugere fra klageadgang, idet de bliver fo  r- pligtede til at fremlægge energimærkning ved overdragelse af andele/brugsret og dermed må antages at have en individuel, væsentlig i  nteresse i energimærkningen. Der er ikke foretaget afskæringer   i klageberettigelsen til Energiklagenævnet. Også energ   i- konsulenter og energikonsulentfirmaer kan derfor påklage afgørelser   til nævnet  . Det findes ikke hensigtsmæssigt at lade klager til Energ  iklagenævnet indsende via Energist  yrelsen. Forslaget fra Energiklagenævnet om lovændring vedrørende adgang til formandsafgørelser medtages ved førs tkommende ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger. 3.26. Forlængelse af g  yldigheden af eksisterende energimærkninger Der er indkommet forskellige bemærkninger   og forslag fra F.R.I, BMT Bygge- og Miljøte k- nik, Wormslev Bygningsdrift og Wesenberg rådg. Ingeniørfirma ApS om forlænget gyldi  g- hed af de eksisterende energimærkninger. Vurdering: Der er indføjet bestemmelser i bekendtgørelsen om gyldighed af eksisterende mærker  .