Høringsnotat  vedrørende  udkast til bekendtgørelse om eftersyn af kedel - og varmeanlæg i bygninger 1. Indkomne høringssvar Udkast til bekendtgørelse om eftersyn af kedel - og varmeanlæg i bygni  nger blev sendt i ekstern høring den 30. september 2005  til en bred høringskreds . Høringsfristen udløb den 21. oktober 2005. Energistyrelsen har modtaget i alt 39 høringssvar, hvoraf 17 har ti lkendegivet, at de ikke har bemærkninger til bekendtgørelsen. Det dr   ejer sig om Realkreditrådet, Indenrigs - og Sundhedsministeriet, Integrationsministeriet, Energitilsynet, CO-industri, Justitsministeriet, Socialministeriet, Dansk Ejendomsmæglerforening, A  rbejdstilsynet, VE-leverandørerne, Rigsrevisionen, Danmarks Lejerforening, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Advokatrådet, Erhvervs - og Byggestyrelsen, Forsvarets Bygningstjeneste, Frederiksberg Kommune samt KL - kontoret for miljø og teknik. Justitsm inisteriets lovkontor har telefonisk oplyst, at de ikke har bemærkninger til bekendtgørelsen. ./.    I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar. Energistyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv. Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar (vedlagt). Ud over de ændringer af bekendtgørelsen, der er foretaget på baggrund af høringssvarene, er der på en række punkter foretaget uddybnin   ger og tydeliggørelser af bekendtgørelsens bestemmelser. 2. Generelle kommentarer Terminologi Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen, OR  -udvalget, Dansk Gasteknisk Center a/s, Tekniq, Dansk Energi Brancheforening samt DS Håndværk & Industri    har alle udtrykt ønske om, at der anvendes en anden terminologi i bekendtgørelsen, idet betegnelsen ”eftersyn” anve  ndes i mange andre sammenhænge, bl.a. i forbindelse med de frivillige serviceeftersyn. I bekendtgørelsen er benævnelsen ”eftersyn” opretholdt, idet d en svarer til den terminologi, der er anvendt i den danske oversættelse af   direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. N O T AT 8. december 2005 j.nr. 030203/30010-0042 ref. Lbf/ahk Side 1/9

Side 2/9 Nedsættelse af rådgivende følgeudvalg Oliebranchens Fællesrepræsentation, Dansk Gasteknisk Center a/s samt Dansk Energi Brancheforening foreslå r, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler    om nedsættelse af et rådgivende følgeudvalg bestående af energibranchens aktører og a ndre interesseparter. På grundlag af de hidtidige erfaringer og kritik fra blandt andet Rigsr    visionen vil alle myndighedsafgørelser vedrørende   eftersynsordningerne fremover træffes i Ene  rgistyrelsen. Energistyrelsen vil på længere sigt overveje, om der kan være fordele ved at etablere sådanne rådg ivende udvalg, når de nye ordninger er sat i drift, eller om den d ialog, der skal være med de involverede parter, bedre kan gennemføres på anden vis. Et rådgivende følgeudvalg uden beslutningskompetence kan nedsættes uden, at det er reguleret i bekendtgørelsen. 3. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Hvilke anlæg   skal være omfattet af bekendtgørelsen, jf. § 2 Dansk Fjernvarme, Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen, Dansk Gasteknisk Center a/s, ELFOR, Foreningen for Energi & Miljø, Tekniq,  Dansk Energi Brancheforening, DS Håndværk & Ind   ustri og Skorstensfejerlauget har alle bemærkninger til, hvilke anlæg der skal være omfattet af bekendtgørelsen. Der er ønske om, at gasanlæg med en effekt under 100 kW og fastbrændselsanlæg, der anvender biobræn dsel, omfattes af bekendtgørelsen. Energistyrelsen besluttede i forbindelse med implementeringen af direktivet ikke at gå videre end direktivets bestemmelser vedrørende  kedeleftersyn omfattet af direktivets artikel 8, dog således at alle oliekedler  - uanset størrelse  - vil være omfattet. Dette svarer til den nuværende OR-ordning. Det blev samtidig i forbindelse med den politiske behandling tilkendegivet, at mærknings  - og eftersynsordningerne vil blive evalueret efter 3 år. Ved evalueringen vil det bl.a. blive vurderet, om eftersynsordningerne skal udvides til at omfatte andre anlæg. Årlig rensning af kedler i oliefyrede anlæg, jf. § 3 OR-udvalget og Dansk Energi Brancheforening påpeger, at der u dover rensning bør foretages indregulering af brænderen samt kontrolm  å ling. Foreningen for Energi & Miljø  foreslår, at  ejeren selv skal have mulighed for at foretage rensningen, mens Skorstensfejerlauget understreger, at rensning skal foretages af uddannet personale. I den nuværende ordning er det muligt for ejeren af oliefyrede anlæg selv at foretage kedelrensningen. For at undgå  øgede omkostninger til en lo vpligtig rensning vil der også fremover være mulighed for, at ejeren selv renser kedlen, ligesom eventuel indregulering af brænderen vil være fr ivilligt. Regelmæssigt eftersyn af oliefyrede anlæg og fastbrændselskedler, jf. § 4 OR-udvalget, HNG Midt-Nord, Tekniq, Dansk Energi Brancheforening og DS Håndværk & Industri    har alle udtrykt skepsis over for 2-års intervallet, som ønskes fjernet.

Side 3/9 Energistyrelsen har vurderet bestemmelsen nærmere, og har m  ed henblik på at reducere de administrative byrder besluttet at nedsætte hyppigheden af kedeleftersynet til hvert andet år, samt at undtage alle oliefyr, der er mindre end 5 år gamle, fra kravet om rege lmæssigt eftersyn. Bekendtgørelsen er rettet i overensstemmelse hermed. Indhold i det regelmæssige eftersyn, jf. § 6 Dansk Gasteknisk Center a/s og Dansk Energi Brancheforening på peger, at måling af ilt reelt betyder, at der alene kan anvendes elektronisk målerudstyr.  Dansk Energi Brancheforening påpeger endvidere, at ”røggastabet” gene    relt bør ændres til ”røgtabet”. OR-udvalget ønsker en beskrivelse af de instrumenter, der må anvendes, og ønsker oplyst, om OR-kalkulatoren er dækkende. Med de krav, der stilles til kontrolmålingen af kedelanlæggene, herunder kravet om måling af ilt, forventes der alene anvendt elektroniske målei nstrumenter. Desuden vil de beregninger, der skal foretages i forbindelse med kedeleftersyn, kræve mere end de  t nuværende beregningsværktøj i OR-ordningen (OR-kalkulatoren). ”Røggastab” er ændret til ”røgtab” i b ekendtgørelsen. Grænseværdier, jf. § 7 Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen, OR  -udvalget, ELFOR, Foreningen for Energi & Miljø,  Dansk Energi Brancheforening og DS Håndværk & Industri    påpeger, at fristen på 8 uger bør gælde for både olie -, gas- og fastbrændselsanlæg. Bekendtgørelsens § 7, stk. 3, er rettet, så den omhandler alle kedela  nlæg. Krav til måleudstyr, jf. § 8 HNG Midt-Nord har oplyst, at Gasreglementet allerede indeholder tilsvarende regler, og at de skitserede opgaver for Fællessekreta  riatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEM  - sekretariatet) i den forbindelse vurderes at være en unødvendig og fordyrende procedure. Energistyrelsen vil vurdere muligheden for en samkøring med Sikkerhedsstyrelsens registreringer. Indberetning, jf. § 9 Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen, OR  -udvalget og Dansk Energi Brancheforening påpeger, at det vil være mere hensigt   smæssigt, hvis eftersynsnumrene bliver tildelt af FEM - sekretariatet på fo rhånd. Bekendtgørelsen s § 10 er ændret, således at    eftersynsnumre for mærkater og   regelmæssige eftersyn bliver tildelt på forhånd. OR-udvalget, Dansk Energi Brancheforening og DS Håndværk & Industri    ønsker, at også virksomhederne får mulighed for at indberette oplysninger.

Side 4/9 Bekendtgørelsen forhindrer ikk e, at registrerede virksomheder indberetter på vegne af den udførende tekniske ekspert. OR-udvalget, HNG Midt-Nord og Dansk Energi Brancheforening har anført, at det bør fremgå, hvilke krav der stilles til rådgivningen, jf. stk. 4, herunder om den skal væ re personlig eller skriftlig. Retningslinierne for den tekniske eksperts rådgivning vil blive fastsat i Energistyrelsens vejledning. Mærkater, jf. § 10 DONG energiteknik, HNG Midt-Nord og Tekniq har anført, at det er uklart, om bestemmelsen alene vedrøre r oliefyrede anlæg, idet der i så fald ikke er behov for at henvise til gasselskaber. Bekendtgørelsen er ændret, således at bestemmelsen nu omhandler alle kedelanlæg. Skorstensfejerens opgaver, jf. § 11 ELFOR har spurgt, om skorstensfejeren har indberetningspligt, og Foreningen for Energi & Miljø  anfører, at det bør de   have. Tekniq foreslår, at kommunal bestyrelsen via adgang til de indberettede data sikrer at kedelanlægget har gennemgået den lovpligtige kontrolmåling. Skorstensfejere orienterer ejeren af kedelanlægget om manglende efte  rsyn af kedelanlæg. Denne oplysning indberettes ikke. Skorstensfejerens kontrolfunktion og oplysningspligt er en del af det lovpligtige skorstensfejerarbejde. Der vil ikke blive stillet krav om, at kommunalbestyrelsen kontrollerer indberettede data, da der ville være væsentlige omkostninger forbundet hermed. Engangseftersyn af varmeanlæg med kedler, der er mere end 15 år gamle, jf. § 14 Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen   og DS Håndværk & Industri    påpeger, at bestemmelsen også bør omfatte biobrændselsanlæg. Der henvises til Energistyrelsens kommentar til § 2, jf.  ovenfor. Dansk Energi Brancheforening påpeger, at engangseftersynet bør ku  nne træde i stedet for et regelmæssigt eftersyn i udførelsesåret. Bekendtgør elsen er ændret med henblik på at imødekomme forslaget. Årsvirkningsgrad, jf. § 16 Dansk Energi Brancheforening er betænkelige ved, at varmeanlæggets samlede årsvirkningsgrad skal fastlægges. Bekendtgørelsen er rettet, således at den tekniske ekspert i s  tedet skal vurdere varmeanlæggets energieffektivitet.

Side 5/9 Indberetning i forbindelse med 15-års eftersyn, jf. § 17 ELFOR og Foreningen for Energi & Miljø  anfører begge, at der bør være en mærkat, der viser, hvorvidt der er foretaget 15-års eftersyn. Bekendtgørelsen er , jf. bemærkningerne   til § 14, rettet, så et engangseftersyn kan erstatte et regelmæssigt eftersy  n. Det skal derfor kunne dokumenteres. Mærkater og rapporter vil blive udformet, så dette kan håndteres   . Dansk Energi Brancheforening mener, at den i stk. 4 omtalte rådgi vning og rapportering bør være personlig. Retningslinierne for den tekniske eksperts rådgivning vil blive fastsat i  Energistyrelsens vejledning. Uddannelsesmæssige krav til tekniske eksperter, jf. §§ 19  -20 Konkurrencestyrelsen påpeger, at ordvalget  ”et antal” i §   19 er uheldigt, da d et ikke bør være   hensigten at begrænse antallet af tekniske eksperter. Bekendtgørelsen er ændret som foreslået. Dansk Energi Brancheforening og Dansk Gasteknisk Center a/s sæ  tter spørgsmålsteg  n ved, at kun energikonsulenter skal kunne udføre e ngangseftersyn af varmeanlæg i ejendomme på over 1000 m². Varmeanlæg i store ejendomme kan være så komplicerede, at det tillige kræver en væsentlig byggeteknisk indsigt. Derfor er energikonsulenter vurderet til at være de eneste, der kan udføre denne opgave. Dansk Energi Brancheforening har påpeget, at ”B  -gascertifikat” ikke er en officiel betegnelse. I bekendtgørelsen er ”B   -gascertifikat” ændret til ” autorisation til indregulering og funktionsafprøvning  af større gasfyrede anlæg”. Skorstensfejerlauget påpeger, at skorstensfejeruddannelsen bør nævnes på linie med oliefyrstekniker/montør. Skorstensfejere, der tager den nødvendige efteruddannelse, vil kunne kv alificere sig til at blive godkendt som teknisk ekspert i oliefyrede kedelanlæg og fastbrændselsanlæg. Fornyet godkendelse, jf. § 21 ELFOR og Foreningen for Energi & Miljø  har begge spurgt, hvor mange 15-års eftersyn der vil være er en betingelse for at opnå fornyet godkendelse. Dansk Energi Brancheforening påpeger endvidere, at energikonsulenter og gasservicemontører vil have svært ved at opfylde kravene i stk. 3.   Konkurrencestyrelsen foreslår, at minimumskravene ikke skal gælde for eftersyn af varmeanlæg.

Side 6/9 Antallet af eftersyn af varmeanlæg forvente  s at være meget ujævn m ed en stor belastning i begyndelsen, og væsentligt mindre efter overgangsper  ioden. Det vil derfor være svært at sætte minimumskravet, så det på den ene side er tilstrækkeligt stramt, men på den anden side tillader det nø dvendige antal eksperter at blive godkendt. Bekendtgørelsen er derfor ændret, så det  nufremgår, at der ikke er minimumskrav for eftersyn af varmea nlæg  . Dansk Energi Brancheforening påpeger, at FEM -sekretariatet bør have til opgave at advare eksperterne om, at deres godkendelse er ved at udlø FEM-sekretariatet vil få til opgave senest 6 måneder før udløbet af go dkendelsesperioden at orientere den tekniske ekspert om udløbet og om fristen for ansøgning om fornyet godkendelse. Krav til tekniske eksperters og registrerede firmaers virksomhed, jf. §§ 22 og 23 Dansk Energi Management A/S, Dansk Gasteknisk Center a/s og Dansk Energi Brancheforening påpeger, at det er uklart, om firmaer kan blive registreret og som sådan varetage rapportering til FEM-sekretariatet. Bekendtgørelsen forhindrer ikke, at registrerede virksomheder indbere tter på vegne af den udførende tekniske ekspert. OR-udvalget, Dansk Gasteknisk Center a/s og Dansk Energi Bra ncheforening foreslår, at hovedentreprenører, der beskæftiger underlev   erandører,  og som fakturerer kunder, bliver registreret, også selvom de i kke nødvendigvis har ansatte og tilhørende mål   einstrumenter. Registreringen af tekniske eksperter og firmaer bruges bl.a. i forbindelse med kvalitetssikring af ordningerne. Hovedentreprenører,  fx olieselskaber, har ikke noget ansvar i relation til det lovpligtige eftersyn, og vil derfor ikke skulle registreres. Der er dog mulighed for, at hovedentreprenørens adresse, telefonnummer m .v. kan fremgå af både    eftersynsrapport og mærkat  . Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger har anført, at Energist yrelsens bekendtgørelse om gebyrer og honorarer ikke bør medføre en b   egrænsning i muligheden for at udbyde ydelserne i fri konkurrence. Honorarbestemmelserne fastsætter maksimumshonorarer, og er der  for ikke til hinder for, at tekniske eksperter konkurrerer om lavere honorarer. Fakturering af lovpligtige eftersyn, jf. § 24 Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen   og OR-udvalget øn nuværende bekendtgørelses § 9 videreføres, således at skorstensfejeren ikke må påtage sig at udføre noget arbejde på anlægget bor tset fra rensning og tætning af kedel og røgrør.   Energistyrelsen bør endv idere specificere, hvilke data der skal rapporteres og hvilken information brugeren skal have, så man kan u darbejde sit eget layout. For så vidt angår eventuelle begrænsninger i skorstensfejerens arbejde på kedelanlæg, henvises til Energistyrelsens kommentar til §§ 19-20, jf. ovenfor, hvorefter skorstensfejere,

Side 7/9 der tager den nødvendige efterudda nnelse, vil kunne kvalificere sig til at blive godkendt som teknisk ekspert i oliefyrede kedelanlæg og fastbrændselsanlæg. I Energistyrelsens vejledning om eftersyn af kedel- og varmeanlæg vil det blive fastsat, hvilke data der skal indrapporteres og hvilken form informationen til brugeren skal have. Der vil ikke være mulighed for at uda  rbejde alternative layouts. Dansk Energi Brancheforening oplyser, at de opfatter bestemmelsen så ledes, at kravet kun gælder ved ejendomme, hvor der er tale om et udle  jningsforhold. Bekendtgørelsens § 24 gælder for fakturering af alle lovpligtige eftersyn af kedel   - og varmeanlæg. Bekendtgørelsen er præciseret på dette punkt. Uvildighed, jf. § 26 Skorstensfejerlauget påpeger, at uvildigheden ikke vil kunne praktiseres i virkeligheden af en teknisk ekspert, der er ansat i et oliefyrsfirma eller et vvs-firma. Ifølge lauget er den eneste uvildige ekspert skorstensfejeren, da han er ansat i en servicevirksomhed, der ikke har interesse i salg af oliefyr eller dele dertil. De tekniske eksperters uvildighed håndteres i første omgang via en deta  ljeret arbejdsbeskrivelse for engangseftersynet. Desuden vil engangseftersynene være omfattet af en kvalitetssikring med stikprøvekontrol. Hvis denne kontrol viser, at den tekniske ekspert  ikke optræder uvi  ldigt, vil eksperten kunne få inddraget sin godkendelse. Berigtigelse af fejl og mangler, herunder tilbagebetaling af honorar, jf. § 28 Ejendomsforeningen Danmark ønsker, at det specifikt fremgår, i hvi  lke situationer der kan kræves tilbagebetaling af ho  norar. Det vil bero på et konkret skøn, om der vil blive krævet tilbagebetaling af honorar. Det kan ikke på forhånd angives, i præcis hvilke situationer ti lbagebetaling kan komme på tale. Da tilbagebetaling er en alvorlig reaktion over for den tekniske ekspert, vil der dog altid være tale om sager, der er behæftede med meget alvorlige fejl og mangler. Inddragelse af registreringen af et firma, jf. § 29 ELFOR og Foreningen for Energi & Miljø  ønsker en præcisering af nr. 4) ”hvis firmaet lader andre end godkendte tekniske eksperter gennemfø væsentlige dele   af dette”. Energistyrelsen vil foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, før der foretages inddragelse. Det er ikke muligt på forhånd at præcisere ”væsentlige dele”. Klageadgang, jf. § 31 Energiklagenævnet   vil gerne have mulighed for at træffe formandsafg  ø relser i sager vedrørende påtale af fejl og tildeling af advarsel til tekn  iske eksperter ved indsættelse af en bestemmelse i lov nr. 585 om fremme af energibesparelser i bygninger.

Side 8/9 Forslaget fra Energiklagenævnet om lovændring vedrørende adgang til formandsafgørelser vil blive medtaget ved førstkommende ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Pålæg om meddelelse af oplysninger til    Energistyrelsen, jf. § 32 ELFOR og Foreningen for Energi & Miljø  har spurgt, om bestemmelsen også gælder for olieselskaberne. Olieselskaber er ikke ”kollektive energiforsyningsvirksomheder”   , og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen. HNG Midt-Nord påpeger, at naturgasselska ber allerede registrerer oplysninger i forbindelse med varetagelsen af andre myndighedsopgaver i relation til sikkerhed. Det bør derfor overvejes, hvordan denne database kan udnyttes mere rationelt, således at behovet for overførsel af data me llem flere institutioner minimeres. I forbindelse med den praktiske implementering af kvalitetssikringen af ordningerne, vil eksisterende registreringer blive forsøgt udnyttet i det omfang, det er muligt. Straf, jf. § 35 Ejendomsforeningen Danmark anfører, at en ejen domsejer, som på korrekt vis har anmodet en teknisk ekspert om at foretage et eftersyn af ejendommens kedel- og/eller varmeanlæg, og som  derefter  modtager  eftersynsrapporten,  kan  ifalde  straf  efter  §  35,  hvis  den  tekniske ekspert   efterfølgende   undlader   at    foretage   indberetning   til   sekretariatet   eller   foretager mangelfuld indberetning. Dette anses for at være uacceptabelt  . Bekendtgørelsens § 35 er en gentagelse af § 14 i den eksisterende b ekendtgørelse nr. 785 om kontrolmåling, justering og rensning af olie fyringsanlæg. En ejendomsejer, der har ladet sit tekniske anlæg efterse i overensste  mmelse med bekendtgørelsens bestemmelser, vil i tilfælde af den tekniske eksperts mangelfulde indberetning ikke kunne ifalde straf efter § 35. Ikrafttrædelse, jf. § 36 Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI,   foreslår, at bekendtgøre  lsen først sættes i kraft den 1. april 2006 svarende til ikrafttrædelsen af ti  llæg 12 til Bygningsreglement 1995. Bekendtgørelsen er med til at implementere EU -direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Ifølge direktivet skal det være implementeret s   enest den 4. januar 2006. Bekendtgørelsen og lov om fremme af energibesparelser i bygninger træder i kraft den 1. januar 2006. EU´s bygningsdirektiv vil således v  æ  re implementeret inden fristen med de få undtagelser, der fremgår af overgangsor dningen i bekendtgørelsens § 38. Overgangsbestemmelser, jf. § 37 Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen   og OR-udvalget øn at det er ejer/brugers ansvar, at tidsfristerne overholdes.

Side 9/9 Det fremgår af §  1, at ”Ejere og brugere af kedel  - og varmeanlæg, der som hovedformål anvendes til bygningsopvarmning, skal lade anlæggene e  fterse om fastsat i denne bekendtgørelse og i Energistyrelsens nærmere retningslinier”.  Det er således ejerens/brugerens ansvar, at tidsfristerne overholdes. Det fremgår også direkte af § 35, at ejeren/brugeren kan idømmes straf for manglende overholdelse af bekendtgørelsens regler om eftersyn af kedel- og varmeanlæg. Dansk Energi Brancheforening anser de angivne terminer for urealistiske. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om fremme af energib   esparelser i bygninger, at det er vurderet hensigtsmæssigt at foretage en udjævning af 15 -års eftersynet af varmeanlæg over de første 3 år. Bemærkninger til bilaget Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen   ønsker, at CO -krav til fastbrændselsanlæg ændres til PPM. Der anvendes samme enhed i bekendtgørelsen, som i den standard, der refereres til . Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen   ønsker, at kravene  til regelmæssigt eftersyn af gasfyrede kedelanlæg på over 100 kW bør gælde alle gasfyrede anlæg . Det er på dette punkt i første omgang valgt at implementere minimumskravene i direktivet  . Efter 3 år vil ordningerne blive evalueret, bl .a. for at vurdere, om ordningerne skal udvides til at omfatte flere anlæg. Dansk Energi Brancheforening og Foreningen for Energi & Miljø  foretrækker, at   kravet til årsvirknings grad erstattes af et krav til kedelnyttevirkningen – de nye krav i Bygningsreglementet vil kunne bruges. Der stilles krav til årsvirkningsgraden, fordi det  i modsætning til kedelvirkningsgraden   tager hensyn til driften af det aktuelle anlæg.