Udkast 08.11.05.
Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne 1)
(Elmærknings-bekendtgørelsen)
I medfør af 63 a, stk. 2-5, § 68 a, § 84, stk. 2 og 3, og §§ 88, 90 og 92 i lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, fastsættes:
Kapitel 1
Bekendtgørelsens anvendelsesområde, definitioner
§ 1.
Elhandelsvirksomhederne skal i overensstemmelse med denne bekendtgørelse meddele dekla-
rationer om brændselssammensætning og miljøpåvirkning for deres levering af elektricitet til for-
brugerne.
Stk. 2.
I denne bekendtgørelse anvendes følgende definitioner:
1) Med en elhandelsvirksomhed forstås en virksomhed, som sælger elektricitet til forbrugere, her-
under en virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed.
2) Med brændselssammensætning forstås hver energikildes bidrag til sammensætningen af
brændsler, der er anvendt til at producere den leverede elektricitet.
4) Med miljøpåvirkning forstås nærmere angivne påvirkninger af miljøet som følge af den sam-
mensætning af brændsler, som er anvendt til at producere den leverede elektricitet.
5) Med brændsler forstås energikilder af enhver art, som er medgået til produktion af elektricitet.
6) Med VE-elektricitet forstås elektricitet, som er fremstillet som nævnt i § 1 i bekendtgørelse om
oprindelsesgaranti for VE-elektricitet.
7) Med annoncering forstås, at elhandelsvirksomheden udsender annoncer, reklamer og andet
salgsfremmende materiale i elektronisk eller trykt form til forbrugeren med tilbud om levering
af elektricitet.
Kapitel 2
Meddelelse af deklarationer til forbrugerne
§ 2.
Elhandelsvirksomhederne skal meddele deklarationer med de oplysninger om brændsels-
sammensætning og miljøpåvirkning for elektricitet, som er nævnt i bilag 1. Deklarationerne skal
være generelle som nævnt i § 3 eller individuelle som nævnt i § 4.
Stk. 2.
Oplysningerne i deklarationerne skal angå elhandelsvirksomhedens levering af elektricitet i
det foregående kalenderår til forbrugerne i det pågældende sammenhængende elforsyningssystem.
Stk. 3.
Elhandelsvirksomhederne skal ajourføre deklarationerne senest den 1. maj hvert år med op-
lysninger for det seneste foregående kalenderår.
§ 3.
En elhandelsvirksomhed skal anvende en generel deklaration, som er udarbejdet af den sy-
stemansvarlige virksomhed som nævnt i § 6, med mindre elhandelsvirksomheden ifølge bestemmel-
serne i § 4 skal udarbejde individuel deklaration.
Stk. 2.
En elhandelsvirksomhed, som skal udsende en generel deklaration, skal uændret anvende
den udfyldte deklaration, som den systemansvarlige virksomhed har offentliggjort.
§ 4.
En elhandelsvirksomhed skal anvende en individuel deklaration, hvis virksomheden ved fak-
turering ved eller annoncering som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 7, oplyser, at virksomhedens levering af
elektricitet har en særlig brændselssammensætning eller miljøpåvirkning, som adskiller sig fra al-