Grundnotat til Folketingets Europaudvalg EU Kommissionens Grønbog om energieffektivitet KOM (2005) 265 endelig Resumé Grønbogen er en del af Kommissionens opprioritering af indsatsen  for at fremme energibesparelser som et middel til at fremme konkurrenceevnen, til at fremme miljøbeskyttelsen og til at opfylde EU’s Kyoto  -forpligtelser og endelig til at øge forsyningssikkerheden. Med udgangspunkt i en ide n- tifikation af en række flaskehal  se for realisering af energibesparelser in- deholder grønbogen overvejelser om nye og forstærkende initiativer i   n- den for en række områder. Der er bl.a. forslag om bedre oplysning til borgerne, bedre beskatning, mere målrettet statsstøtte, øget anvendelse af offentlige indkøb, forbedrede finansieringsinstrumenter og yderligere ti l- tag til forbedring af bygningers energieffektivitet. Grønbogen indeholder også overvejelser om initiativer til energieffektivisering på transporto   m- rådet. 1. Status Kommissionen vedtog den 22. juni 2005 ”Grønbog om energieffektivis  e- ring – æ- senteret på Rådsmødet (ene   rgi) den 29. juni 2005. Den danske udgave blev modtaget den 20. september 2005. Grønbogen er et vigtigt elemen t i kommissær for energi, Andris Pi  ebalgs’ energipolitiske prioriteringer, som gør en forbedring af energieffektivit e- ten til et hovedindsatsområde. Grønbogen skitserer et ambitiøst program, der skal medvirke til at sikre realisering af omkostningseffektive energibesparelser svarende til 20 % af EU’s nuværende energiforbrug. Grønbogen indeholder 25 spørgsmål, som er tænkt som grundl aget for en bred debat frem til udgangen af marts 2006. Grønbogen er lagt frem via internettet i en offentlig høring, således   at alle har mulighed for direkte at svare på disse spørgsmål. Herefter vil Kommissionen i starten af 2006 Den 17. oktober 2005 J.nr.: Ref.: PB/svf

2/11 fremlægge et forslag til en handlingsplan om energieffektivisering, leds  a- get af konkrete handlingsforslag. Det engelske formandskab lægger op til,   at handlingsplanen bliver et af hovedpunkterne på rådsmødet (energi) den 1. december 2005. Forman   d- skabet forventer, at det vil resultere i en identifikation af 1) de vigtigste prioriteringer og kriterier for handling, 2) de vigtigste barrierer og 3) ni- veauet for handling og naturen af instrumenterne. Formandskabet vil formentlig fremlægge rådskonklusioner, således at Rådet kan udstikke overordnede politiske retningslinjer om opfølgningen. 2. Formål og indhold Grønbogen t ager udgangspunkt i, at der er flere gode grunde til at styrke energispareindsatsen Konkurrenceevnen  og  Lissabon  processen:  I  grønbogen  anføres  det, at en lang række undersøgelser viser, at EU kunne spare mindst 20% af sit nuværende energiforbrug på en omkostningseffektiv måde, sv a- rende til 60 mia. € pr.  år eller Tysklands og Finlands nuværende ene   r- giforbrug taget under ét. Der er ganske vist brug for betydelige inve- steringer  i  nyt  energieffektivt  udstyr  og  energitjenester  for  at  dette sparepotentiale kan realiseres, men EU er blandt de førs te i verden på dette område, og energitjenesterne er ofte af lokal art. Dette betyder, at der vil skabes mange nye højt kvalificerede jobs i Europa. En ræ   k- ke  undersøgelser  viser,  at  et  sådant  initiativ,  direkte  og  indirekte,  vil kunne skabe op til en million nye jobs i Europa. Da tiltagene i dette initiativ  udelukkende  består  af  omkostningseffektive  energieffektiv i- tetsforanstaltninger  – nødvendige investeringer medregnes  – i- vitetsplan endvidere medføre, at en del af de 60 mia.  €, der ikke br u- ges på energi, er reelle nettobesparelser, som forbedrer konkurrenc e- evnen og EU-borgernes levestandard. I de ovennævnte undersøge   lser konkluderes  det,  at  en  gennemsnitlig  EU-husstand  -  alt  efter  energi- forbrug - vil kunne spare mellem 200 og 1 000 € pr.  år på en omkos  t- ningseffektiv måde. En effektiv energisparepolitik vil derfor ifølge Kommissionen   kunne bidrage  væsentligt  til  EU’s  konkurrenceevne  og  beskæftigelse – centrale mål for Lissabon -dagsordenen. Da denne politik er rettet mod energiefterspørgslen,   hænger   den   sammen   med   EU’s   energifors    y- ningspolitik, bl.a. indsatsen for at fremme vedvarende energi, og ind- går derfor i de prioriteringer, der  første  gang blev opstillet i grønb   o- gen fra 2000 “P å vej mod en europæisk strategi for energiforsyning   s- sikkerhed”.   Endv idere   får   energieffektivitetsudstyr, – og -teknologi stadig større betydning i verden som helhed. Hvis Europa fastholder  sin  fremstående  stilling  på  dette  område  og  er  først  til  a t udvikle og anvende ny energieffektivitetsteknologi, vil det også åbne døren for betydelige handelsm uligheder.

3/11 Miljøbeskyttelse og EU’s Kyoto forpligtigelse  : I den forbindelse anfø- res  det  bl.a.  i  grønbogen,  at   energibesparelser  uden  tvivl  er  det  mest effektive og billigste instrument til at mindske drivhusgasemissioner- ne  og  forbedre  luftkvaliteten,  særlig  i  tætbefolkede  områder.  Det  vil derfor gøre det nemmere for medlemsstaterne at opfylde deres Kyoto - forpligtelser.  Herudover  vil  energibesparelser  få  en   central  plads  i EU’s mere langsigtede bestræbelser på at bekæmpe klimaæ ndringerne gennem  yderligere  nedskæringer  i  emissionerne,  som  led  i  en  ko  m- mende  klimaplan  for  tiden  efter  2012  under  De  Forenede  Nationers rammekonvention om klimaændringer. Forsyningsikkerhed: Her nævnes det, at u  d fra den aktuelle udvikling kan det anslås, at EU i 2030 må dække 90% af sit oliebehov og 80% af  sit  gasbehov  gennem  import.  Energieffektivitet  en  vigtig  nøgle  til håndtering af dette problem. Gøres der en reel indsats for f  ørst at st a- bilisere EU’s energiefterspør  gsel på det nuværende niveau og dernæst mindske det, ville det være et vigtigt bidrag til en sammenhængende og afbalanceret politik for sikre energiforsyninger til EU. På baggrund heraf identificerer grønbogen flask  ehalsene for realisering af de omkostningseffektive energibesparelser. Der peges f.eks. på mangel på passende incitamenter, mangel på information og mangel på tilgængelige finansieringsmekanismer. Grønbogen  peger  på  lang  række  initiativer  og  elementer,  so m  kan  med- virke  til  at  overvinde  disse  flaskehalse.  Nogle  af  de  centrale  forslag  til handling er: Opstilling af årlige handlingsplaner for energieffektivitet på nati   onalt plan.  Planerne  kan  indeholde  foranstaltninger  på  nationalt,  regionalt og  lokalt  plan  med  efterfølgende  overvågning  af  resultaterne,  både hvad energieffektivitet og omkostningseffektivitet angår. Planerne vil kunne suppleres med en ’benchmarking’ - og ’peer review’ -proces på europæisk plan, så medlemsstaterne nemt kan lære af de andres gode og dårlige resultater, og det si kres, at den bedste praksis hurtigt vinder indpas i hele EU Bedre oplysning af borgerne, f.eks. gennem mere målrettede inform a- tionskampagner og bedre varemærkning Bedre beskatning, så det sikres, at forureneren betaler, dog  uden at det samlede afgiftsniveau hæves Mere  målrettet  statsstøtte    (i  tilfælde  hvor  offentlig  støtte  er  berett   i- get),  der  står  i  rimeligt  forhold  til  målet  og  tjener  som  incitament  til effektiv energiudnyttelse Anvendelse af offentlige indkøb  til at sætte s  kub i brugen af ny energi- effektiv teknologi, f.eks. mere energieffektive biler og it-udstyr

4/11 Anvendelse af nye eller forbedrede finansieringsinstrumenter på både EU- og nationalt plan som incitament, men ikke  støtte, til indførelse af  omkostningseffektive  forbedringer  i  både  virksomheder  og  hu s- holdninger Yderligere tiltag til at forbedre energieffektiviteten i bygninger, der er omfattet  af  EF-direktivet  om  bygningers  energimæssige  ydeevne,  og eventuel udvidelse af direktivet til også at omfatte mindre bygnin ger, uden  at  dette  medfører  ringere  omkostningseffektivitet  og  unødige administrationsbyrder Anvendelse  af  Kommissionens  CARS  21-initiativ  til  at  fremskynde udviklingen af en ny generation af mere brændstofeffe  ktive køretøjer. 3. Nærhedsprincippet Overordnet skal det nævnes, at grønbogen ikke indeholder forslag til ret   s- akter og at en vurdering af nærhedsprincippet derfor ikke er direkte rel  e- vant. Men grønbogen lægger op til at der vil blive fremlagt konkrete fo   r- slag. Det nævnes således eksplicit, at en fre   mtidig styrket indsats bør o m- fatte aktiviteter såvel på fællesskabsniveau som på nationalt, regionalt og lokalt  niveau.  Der  er  selvstændige  afsnit  der  beskriver  mulige  initiativer på alle disse niveauer. Det er regeringens opfattelse, at en række kommende   initiativer til frem- me af energibesparelser med fordel kan gennemføres på EU  -niveau. Det- te er dels begrundet i, at der er tale om fælles markeder for energieffekt  i- viseringsteknologier og at der gennem fælles regulering derfor kan opnås større  og  billigere   besparelser  end  gennem  national  regulering.  Dels  vil national regulering kunne medføre tekniske handelshindringer. 4. Gældende dansk ret I Danmark er der vedtaget en række love mv. som har til formål at fre   m- me energieffektivisering og – er alle de gældende EU  - initiativer implementeret i dansk lovgivning. En række af de danske init  i- ativer svarer godt til de tanker og forslag der skitseres i grønbogen. 5. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser Der er tale om en grønbog,  som ikke indeholder konkrete forslag til nye initiativer. Der er derfor ingen umiddelbare konsekvenser i forhold til gældende dansk ret. Administrative konsekvenser Da grønbogen ikke indeholder konkrete forslag har den ingen administr a- tive konsekvenser. Statsfinansielle konsekvenser Da grønbogen ikke indeholder konkrete forslag har den ingen statsfina n- sielle konsekvenser.

5/11 Samfunds- og privatøkonomiske konsekvenser Da grønbogen ikke indeholder konkrete forslag har den ingen  samfunds- og  privatøkonomisk e  konsekvenser.  Grønbogen  tager  udgangspunkt  i  at kommende  nye  initiativer  til  energibesparelser  og  øget  energieffektivitet skal være omkostningseffektive. Beskyttelsesniveau Forbedret   energieffektivitet   og   øgede   energibesparelser   som   følge   af kommende  konkrete  initiativer  vil  reducere  emissionerne  af  såvel  SOx, NOx som drivhusgasser. Dette vil have en positiv indvirkning på besky t- telsesniveauet. 6. Høring Grønbogen blev sendt i høring den 9. august 2005 til 70 interessenter med en høringsfrist til den 29.  august 2005. Efterfølgende er grønbogen sendt til høring hos yderligere 7 organisationer inden for transportområdet. H  ø- ringen blev gennemført på grundlag af den engelske udgave af grønbogen da den danske oversættelse på dette tidspunkt ikke var tilgængelig . I det følgende resumeres de modtagne høringssvar kort: Dansk Energi anfører indledningsvis, at det er helt afgørende at det i  ndre el-  og  gasmarked  bringes  til  at  fungere  stadigt  mere  effektivt.  De  ser energieffektiviseringer,  som  en  væsentlig  samfundso  pgave,  hvor  energi- sektoren kan spille en væsentlig rolle. En effektiv energisparein  dsats bør være markedsorienteret, og det er vigtigt at se på hele energis   ystemet og ikke kun på enkelte energibærere eller sektorer. Derfor støtter de grønb o- gens  helhedsorienterede  tilgang.  Dansk  Energi  nævner,  at  den  store  u  d- fordring er at sikre, at de eksisterende energieffektive teknologier anven- des, og at der er brug for markedsmodning og markedstræk. Som midler hertil nævnes bl.a. den offentlige sektor, dynamiske mærknin gsordninger samt normer, standarder og positivlister. Det nævnes, at den danske ene  r- gisektor gerne ser ambitiøse miljømål for reduktion af for e   ksempel CO2, men det er helt afgørende at der er ens konkurrencevilkår på tværs af la n- degrænserne. Endelig nævne r Dansk Energi,  at  det er logisk  at inddrage energibesparelser i transportsektoren på linje med energibesparelser i a n- dre sektorer. Dansk   Industri   anfører   indledningsvis,   at   det   er   positivt,   at   EU - Kommissionen lægger op til en åben dialog med aktørerne.  I relation til Lissabonprocessen giver DI udtryk for, at det er deres vurdering, at poli- tisk skabte job ikke bringer højere velstand til samfundet eller skaber fl e- re job, end hvad der ellers ville finde sted –  på EU -niveau. DI er enig i,at energieffektiviseringer  er  en  væsentlig  forudsætning  for  løsning  af  de klimapolitiske  og  ressourcemæssige  udfordringer,  som  EU  i  lighed  med resten  af  verden  står  overfor.  De  nødvendige  energieffektiviseringer  er kun  mulige  gennem  nye  innovationer  og  investeringer  i  ny  teknologi. EU’s  primære  indsats  må  derfor  baseres  på  en  intensiveret  forskning  og

6/11 udvikling.  I  forhold  til  argumenterne  om  forsyningssikkerheden  lægger DI vægt på, at der skal være et økonomisk rationale bag energieffektiv i- seringstiltagene.  DI  finder  at  de  øko nomiske  incitamenter  er  til  stede  og de er imod yderligere tilskud eller afgifter. De kan lede til dobbeltregule- ring, og de ser en risiko for at der med grønbogen lægges op til dobbel   t- regulering.  DI  finder  at  såvel  bindende  som  indikative  mål  for  energie  f- fektiviseringsindsatsen  er  ineffektive  og  de  kan  derfor  heller  ikke  støtte etablering af markeder for hvide certifikater. Energi Industrien i Dansk Industri (EI) anfører indledningsvis, at det p a- rallelle forløb med Kommissionens høring og diskussioner af g  rønbogen i rådsregi medfører en risiko for, at resultaterne af den deltaljerede høring af de 25 spørgsmål ikke fuldt ud kommer til at indgå i den danske hol   d- ning.  EI  finder  det  positivt,  at  Kommissionen  med  grønbogen  sætter  et markant  øget  fokus  på  energib  esparelser  og  spørgsmålet  om,  hvordan energieffektiviteten i EU kan øges. EI anfører, at der ikke er tvivl om, at energibesparelser og øget energieffektivitet har stor betydning for udvi k- lingen  i  det  samlede  energiforbrug  og  tilsvarende  for  udviklingen  i  ud- slippet  af  klimagasser.  Udfordringen  består  i  at  skabe  rammerne  for,  at levedygtige  investeringer  i  energibesparelser  faktisk  gennemføres.  Der skal    etableres     ensartede    og    transparente    rammer    for     alle    EU- medlemsstater, hvor der anvendes midler, der bygger på markedsmæssige vilkår. EI finder, at Energy Service Companies (ESCO’s) er et af de o m- råder, der skal ses nærmere på. Endelig anføres det, at forskning, udvi k- ling og demonstration spiller en afgørende rolle. Byggematerialeindustrien anfører at de har sp ecifikke interesser i de akti- oner,  der  vedrører  bygninger  og  byggeri,  og  her  indtager  EU’s  direktiv om bygningers energimæssige ydeevne en central rolle. Øget energieffe k- tiviseringer i bygninger  giver danske byggematerialeproducenter ny mu- ligheder på et ma rked, hvor man allerede nu kan levere til konkurrence- dygtige priser. Tekniq anfører at grønbogen på en række områder beskriver elementer af energieffektiviseringen, som allerede i dag er en del af dansk energipoli- tik og lovgivning. Tekniq støtter initiat iver, der fremmer effektiv energi- anvendelse, og giver udtryk for, at installatørerne spiller en væsentlig ro   l- le heri. De anfører, at der bør fokuseres på gennemførelse af effektivis e- ringerne og at det skal ske så ubureaukratisk som muligt. Foreningen For Energi & Miljø (FFE&M)  er generelt positivt stemt over for  grønbogen  og  dens  målsætning  om  at  fremme  energieffektivisering. Foreningen  finder,  at  grønbogen  som  sådan  ikke  skitserer  nye  overr  a- skende initiativer, men at den samler trådene op fra en række ud   mærkede og allerede kendte initiativer. FFEM finder at skat på energi kan være et godt værktøj til at forøge energieffektiviteten, men det kræver at det fulde provenu  tilbageføres  som  tilskud.  Foreningen  finder,  at  der  er  en  hårfin balance  mellem,  hvornår   statsstøtte  ”booster”  en  teknologi  og  hvornår den forhindrer billiggørelse og udvikling. De støtter tanken om at ”det o   f-

7/11 fentlige går foran” og finder at energimærkningen af apparater har været en succes, men der er brug for en løbende opdatering, og mærkni   ngen bør udvides  til  flere  produkter.  I  forhold  til  energimærkningen  af  bygninger finder de at der er brug for konsekvent opfølgning og størst mulig omtale af mærkerne med henblik på at sikre, at de bliver alment kendte. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) finder det positivt, at Kommissio- nen søger at fremme energieffektiviseringen, men man finder, at de ko n- krete virkemidler synes at være relativt svage og målsætningen for ua m- bitiøst.  DTU  finder,  at  besparelsespotentialet  snarere  ligger  over  40  %. Man  savner  en  diskussion  af  grønne  skattereformer,  og  DTU  finder  at man bør overveje at gøre grønbogens krav til minimumskrav, så progre s- sive lande kan gå i spidsen. De finder, at det er positivt, at der lægges op til at bruge energiafgifter mere målrettet, og anf ører at der er få konkrete forslag   på   transportområdet.   I   relation   til   teknologiudvikling   anfører DTU, at EU i forbindelse med udvikling af nye teknologier bør overveje mulighederne for mere erhvervsuafhængig forskningsstøtte inden for den grundlæggende fo  rskning. DTU finder det rigtigt at opmuntre forsynings- selskaberne til at sælge energitjenester. DTU støtter at information og u   d- dannelse er to underbenyttede værktøjer. FDM  støtter  overordnet  ønsket  om  energieffektiviseringer  også  i  tran   s- portsektoren. Det er et fremskridt både for trafikanter og samfundet, men FDM  understreger,  at  borgernes  bevægelsesfrihed  er  fundamental.  FDM støtter Kommissionens ønske om i højere grad at lade bilafgifterne basere på CO2 -udledning, men påpeger samtidigt at ønsket om at   et forureneren- betaler princip bør gælde for alle transportformer. I relation til skift me   l- lem transportformer anfører FDM, at selv meget store stigninger i antallet af rejser med bus og tog kun vil medføre meget små reduktioner i biltr  a- fikken. Unionens trafikale problemer kan derfor ikke løses med offentlige transportmidler. FDM finder ikke at der er fagligt belæg for at kørselsa   f- gifter vil føre til reduktion af CO2 udle dningen. Dansk  Transport  og  Logistik  (DTL)  hilser  Kommissionens  initiativ  vel- kommen, idet det giver mulighed for en tværfaglig diskussion af energ  i- politikken. Som følge af de fortsat stigende oliepriser er energispørgsm  å- let mere aktuel  end nogensinde. DTL kommenterer en række  af de ko  n- krete spørgsmål, og anfører bl.a. vigtigheden af fortsa   t udvikling af Best Practice  cases  og  teknologiudvikling  og  at  anvendelse  af  fiskale  instru- menter til fremme af energieffektivitet er interessant, men løftet om pr o- venuneutralitet  bør  opfyldes.  I  forhold  til  evt.  vejafgifter  lægger  DTL vægt på at de anvend   es til forbedring af vejinfrastrukturen og ikke til an- den  infrastruktur.  De  ser  et  potentiale  i  forbindelse  med  udbud  af  opga- ver, men det afgørende at det sker på en sådan måde at alle stilles lige. Oliebranchens  Fællesrepræsentation  (OFR) hilser  Kommissionens  be- slutning om øget fokus på energieffektivisering velkommen. OFR finder at en forbedret energieffektivisering kan hjælpe til at sikre den langsigt  e- de forsyningssikkerhed med energi og til at reducere emissionen af driv-

8/11 husgasser.  Det  er  OFR’s  opfattelse,  at  fokus  i  første  omgang  skal  rettes mod  at  forbedre  energiforbrugende  udstyrs  effektivitet.  Der  er  derfor  en stor opgave i at ansvarliggøre og oplyse slutforbrugeren om valg og brug af  energieffektivt  udstyr.  Efter  OFR’s  opfattelse  er  der  i  dag  ikke  til- strækkelig viden hos de relevante aktører. Det er vigtigt at gennemføre en nærmere analyse af barriererne for en øget indsats. Elsparefonden   finder   det   positivt,   at   EU   Kommissionen   har   udsendt grønbogen.  Elsparefonden  finder,  at  den  kommende  handlingspl an  bør indeholde krav til den offentlige sektor svarende til kravene herhjemme i cirkulæret om energieffektivisering i statslige institutioner. Der kan også stilles krav om energiledelse i offentlige bygninger. Elsparefonden finder, at energimærkning af ap  parater er vigtig, men den skal gøres mere dyn a- misk. Der er behov for et initiativ i forhold til standby forbruget. Fonden anfører,  at  de  har  gode  erfaringer  med  informationskampagner  på  nati  o- nalt niveau, hvor der satses på at påvirke såvel udbuds   - som efterspør g- selssiden. Energinet.dk  anfører  at  grønbogen  kun  i  meget  begrænset  omfang  in d- drager  spørgsmålet  om  prisfølsomt  forbrug.  De  finder,  at  der  er  gode grunde til at se energieffektivisering hos forbrugeren og prisfølsomt fo r- brug i sammenhæng. Mange af   barriererne og virkemidler er de samme. Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) foreslår, at Danmark byder initiativet med grønbogen velkommen, og aktivt støtter, at den leder frem til en langt større indsats for energibesparelser i EU med styrkelse og  ud- bygning  af  de  eksisterende  ordninger  for  f.eks.  mærkning,  samt  nye  in  i- tiativer inden for forskning, udvikling, transport o.a. OVE foreslår, at der sættes  en  målsætning  om,  at  der  inden  2020  gennemføres  økonomiske energibesparelser  svarende  til  mindst  20  %  af  energiforbruget.  Det  bør kombineres  med  en  målsætning  om  en  reduktion  i  energiforbruget  til 1990-niveau i de 15 ”gamle” EU  -lande. OVE finder, at der er behov for en  styrkelse  af  forskningsindsatsen  vedrørende  energieffektivitet,  og  for en  åbning  for   større  deltagelse  af  små  og  mellem  store  virksomheder.  I forhold til ”Intelligent Energi Europa” bør der åbnes op for et antal mi n- dre projekter, hvor der gives mere end 50 % i støtte. Sustainable Energy Forum hilses velkommen, men OVE finder, at det er vigtigt at NGOer for bæredygtigt energi inviteres til at deltage i dette forum. OVE har heru  d- over konkrete svar på spørgsmålene i grønbogen. Det Økologiske Råd     (DØR) ser EU Kommissionens udspil med en grø    n- bog for energieffektivisering som et positivt og nødv endigt tiltag i EU’s energi-  og  klimapolitik.  Uden  en  markant  satsning  på  det  store  og  øk  o- nomiske  attraktive  besparelsespotentiale  vil  EU  ikke  være  i  stand  til  at opfylde sine Kyoto forpligtigelser. DØR er enige med grønbogen i, at en markant  satsning  på  e nergibesparelser  vil  skabe  gode  arbejdspladser  i EU. De finder, at det identificerede potentiale på 20 % for omkostning s- effektive  besparelser  er  klart  undervurderet.  DØR  finder  det  positivt,  at grønbogen peger på en række økonomiske styringsmidler, herunde r grø n-

9/11 ne skattereformer. De støtter også en forbedret og dynamisk energimær k- ning  og  at  den  offentlige  sektor  skal  forpligtes  til  at  ”kick -starte”  ma r- kedsintroduktionen  af  eksisterende  og  nye  teknologier.  DØR  finder  fo  r- slaget om at medlemslandene skal lave årlige handlingsplaner for energ i- effektivisering  alt  for  svagt.  Der  bør  være  krav  om  ambitiøse  samlede energiplaner. HTS  –  Handel,  Transport  og  Serviceerhvervene  samt  Dansk  Transpor   t- forskning har meddelt, at de ikke har bemærkninger til Grønbogen Forbrugerrådet   har meddelt, at de ikke har ressourcer til at forholde sig til Grønbogen. 7. Forhandlingssituationen Medlemslandene har i foreløbige, generelle udmeldinger givet udtryk for opbakning  til  behovet  for  øget  energieffektivitet  og  til  de  begrundelser, der er anført herfor i grønbogen (øget konkurrencedygtighed, øget fors y- ningssikkerhed og miljøforbedringer). Medlemslandenes mere detaljerede og forskelligartede synspunkter må i øvrigt ses på baggrund af de meget betydelige forskelle i udgangspunktet –  nogle lande har en meget lang tradition for en indsats på området, mens andre først lige er begyndt. Dertil kommer forskelle i klima, nationale ressourcer og sammensætning af energiforsyningskilder. Delvist som følge af disse forhold har medlemslandene fre mlagt en meget bred palet af instrumenter, hvormed landenes indsats for energieffektivi- sering bliver gennemført, bør gennemføres eller vil blive gennemført i fremtiden, hvad enten det drejer sig om retsakter, frivillige aftaler, forsk- ning og udvikling, informationskampagner, subsidier, skatteincitamenter, internationalt samarbejde, og hvad enten disse fremgangsmåder finder anvendelse på henholdsvis fællesskabs   -, nationalt, regionalt, lokalt eller individuelt niveau. Medlemslandene er enige om, at en konsekvens af denne store diversitet er, at en politik der fokuserer på et enkelt instrument ikke vil være pa   s- sende. Det optimale mix af instrumenter varierer for de enkelte lande og subsidiaritetsprincippet må derfor respekteres. Medlemslandene understreger også, at den administrative byrde og udgi f- terne ved energieffektivitetsforanstaltningerne bør være så begrænsede som muligt; foranstaltningerne bør med andre ord være omkostningse   f- fektive. Mange lande lægger vægt på, at man i overvejende grad bør b e- nytte markedsbaserede instrumenter. Beskatning nævnes af en række lande som et nøgleinstrument til at øve indflydelse på energiforbrugsmønstrene. Adskillige lande anser også o   f- fentlige indkøb som en effektiv og omkostningseffektiv måde at opnå et

10/11 teknologi-løft,  som kan føre til hurtigere markedsindtrængning af mere energieffektive produkter. Adskillige medlemsstater peger på at frivillige aftaler med industrien har vist sig meget værdifulde i mange tilfælde. 8. Regeringens foreløbige, generelle  holdning Den opprioritering af indsatsen for at fremme energieffektivisering, som grønbogen  er  udtryk  for,  ligger  fint  i  forlængelse  af  regeringens  politik således som den kommer til udtryk i den politiske aftale af 10. juni 2005 om  den  fremtidige  energispareindsats  og  i  ”Handlingsplanen  for  en  fo r- nyet  energispareindsats”,  september  2005.  På  en  række  punkter  er  der sammenfald mellem den danske handlingsplan og grønbogen. Det gælder f.eks. i forhold til begrundelserne for at fremme energibesparelser. Regeringen prioriterer generelt internationale initiativer, herunder specielt EU-initiativer  til  fremme  af  energieffektivisering  og  energibesparelser højt. En internationalt koordineret indsats vil normalt forøge initiativernes effekt og reducere omkostningerne. Samtidig betyder det, at erhvervenes konkurrenceforhold  ikke  belastes  i  samme  grad  som  ved  national  ene- gang. Med dette udgangspunkt vil regeringen positivt arbejdet for at grønbogen følges  op  af  konkrete  initiativer  til  en  styrkelse  af  den  fælles  indsats  på områder,  hvor handlinger nødvendigvis må ske på EU   -niveau. Det gælder bl.a. i relation til energiforbrugende produkter, bygninger, transportmidler mv. Fra dansk side kan man også støtte intentionerne om at styrke forskning og udvikling i relation til øget energie ffektivitet og fjernelsen af finansiel- le  hindringer,  herunder  udvikling  af  markeder  for  energitjenester.  Rege- ringen kan også støtte, at de europæiske finansieringsmuligheder forbe d- res. Regeringen  støtter  principielt  også  en  øget  prisgennemsigtighed  og  in   d- dragelse af de eksterne omkostninger samt undervisning og oplysning om energibesparelsesmuligheder. Fra  dansk  side  kan  man  støtte,  at  der  ved  revision  af  statsstøttebeste  m- melserne gives muligheder for lægge større vægt på foranstaltninger, der tager  specielt  sigte  på  at  fremme  miljøinnovation  og  øget  produktivitet som følge af bedre energieffektivitet. Fra dansk side kan man også støtte en indsats for at effektivisere og må   l- rette de europæiske   finansieringsmulighederne til især lokale og regionale energibesparelsesinvesteringer,  herunder  især  de  midler,  der  kanaliseres gennem  EU’s  fonde  og  internationale  finansieringsinstitutioner..  Der  er erhvervs-  og  eksportmæssige  vækstmuligheder  forbundet  med  sådanne

11/11 investeringer, som må forventes fortrinsvis at fal de i de nye medlemssta- ter med høj energiinte nsitet. Energieffektive  indkøbspolitikker  i  den  offentlige  sektor  er  et  centralt element  i  den  danske  handlingsplan,  og  med  udgangspunkt  heri  vil  man støtte initiativer på dette område. I  relation  til  bygninger  kan  regeringen  støtte  en  stramning  af  direktivet om  bygningers  energimæssige  ydeevne,  således  at  renoveringskravene kommer til omfatte alle bygninger, uanset størrelse, og at der også ko  m- mer  energimæssige  krav  i  forbindelse  med  udskiftning  af  by  gningsdele. Det vil svare til nye danske krav i energibestemmelserne i bygningsreg- lementet. Med  hensyn  til  apparater  og  andre  energiforbrugende  produkter  støtter regeringen en revision af rammedirektivet om energimærkning, således at det  udvides  til  at  omfatte  flere  produkter,  og  således  at  opdateringen  af mærkningen bliver mere dynamisk. Samtidig er det vigtigt med en hurtig implementering  af  normer  for  en  række  apparaters    energiforbrug  inden for  rammerne  af  det  nye  Eco-design  direktiv.  Et  prioriteret  område  bør være standby området. I forhold til transportområdet er regeringen generelt positiv over for fæ   l- les EU-initiativer til fremme af bilers energieffektivitet, herunder energi- mærkning, normer, frivillige aftaler mv. 9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen blev nævnt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 24. juni 2005, jf. samlenotat vedr. Rådsmøde (Transport, Telekommunik  ation og Energi) den 29. juni 2005, sendt til udvalget den 16. juni 2005.