Det Energipolitiske Udvalg 2005-06, Det Energipolitiske Udvalg 2005-06
KOM (2006) 0105 Bilag 5, EPU Alm.del Bilag 327
Offentligt
306702_0001.png
Folketingets Energipolitiske Udvalg og Europaudvalget
Europa-Kommissionen,
Energikommissær,
Hr. Andris Piebalgs,
B-1049, Bruxelles,
Belgien.
22. september 2006
Ref. 05-001323-89
Høringssvar vedr. Kommissionens grønbog om en europæisk
energistrategi – KOM (2006) 105
Kære Andris Piebalgs,
Folketingets Energipolitiske udvalg og Europaudvalget fremsender hermed en fælles
udtalelse vedrørende Kommissionens grønbog om en europæisk energistrategi.
Udtalelsen, som blev vedtaget den 22. september 2006, er optrykt i det følgende.
Udtalelse:
Indledningsvis vil vi gerne takke Kommissionen for grønbogen om en europæisk
energistrategi. Det er efter vores mening særdeles vigtigt, at der arbejdes med
udformningen af en helhedsorienteret, ambitiøs og velfunderet fælles energipolitik
baseret på en grundig analyse og en åben diskussion af, hvordan vi både på
fællesskabsniveau og på nationalt plan håndterer de store udfordringer, vi står
overfor i de kommende årtier: Større uafhængighed af importerede brændsler,
nedbringelse af udledningen af drivhusgasser og understøttelse af innovation,
jobskabelse og økonomisk vækst. Disse tre nøglebegreber har Danmark adskillige års
erfaring med som styrende for den nationale energipolitik, og vores kommentarer
skal således ses i lyset af disse erfaringer.
Folketingets Energipolitiske Udvalg har i 1�½ år arbejdet med det danske
Teknologiråd om opstilling af en række scenarier for 2025 for at belyse mulighederne
for at reducere CO
2
-udledningen med 50 pct. og olieforbruget ligeledes med 50 pct.
inden 2025. Arbejdet har været drøftet indgående i en arbejdsgruppe med
repræsentanter for et bredt udsnit af den danske energisektor og drøftet i fire åbne 1-
dags arrangementer i Folketinget. Mest interessant er et kombinationsscenarium, der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
306702_0002.png
-2-
viser, at vi ved at satse kraftigt på især energibesparelser, vindkraft og biomasse kan
nå målet om 50 pct. reduktion, uden at det koster mere end ”business as usual”. I
beregningerne er gevinsterne i form af nye job og øget eksport af energiteknologier
ikke medregnet.
Vi er klar over, at Kommissionen har haft meget kort tid til at udforme grønbogen,
og det er derfor forståeligt, at den hverken er baseret på en mere tilbundsgående
analyse eller på de nyeste oplysninger om f. eks. den globale opvarmning. Vi går
imidlertid ud fra – og ser frem til – at der vil blive udarbejdet end grundig analyse
som grundlag for det videre arbejde med at diskutere og beslutte, hvilke mål,
virkemidler og politikker der bedst tjener en energistrategi baseret på de tre
forbundne hensyn om forsyningssikkerhed, nedbringelse af udledningen af
drivhusgasser og sikring af innovation, jobskabelse og økonomisk vækst.
Vi har koncentreret vores høringssvar om følgende emner, som vi finder særligt
vigtige – vel vidende at vi dermed ikke dækker alt det, vi kunne kommentere i
grønbogen:
1.
Energieffektivitet.
Den billigste energi er den, vi slet ikke bruger i vores bygninger
og boliger, samt den vi ikke taber i energiproduktion og transmission. Bedømt
ud fra de danske erfaringer er målet om en 20 pct. reduktion inden 2020
beskedent i forhold til potentialerne. Trods en kraftig indsats i Danmark, der har
ført til væsentlige besparelser og til, at vi i dag har en af Europas højeste
energieffektiviteter, vurderer vi (regeringens tal), at der er et
besparelsespotentiale på 42 pct. i boliger og bygninger over de kommende 10 år.
Der er i 2005 vedtaget en dansk målsætning om at spare 1,70 pct. af
energiforbruget (slutforbruget ekskl. transport) hvert år frem til 2013 og en række
konkrete virkemidler til realisering af dette mål. Det er aftalt, at virkemidlerne
kan ændres undervejs, hvis målene ikke nås fuldt ud. Vi ser frem til, at
Kommissionen kommer med et forslag til en handlingsplan med konkrete
tidsfrister og handlinger. De skærpede krav til nybyggeri vil få en vis effekt, og
vi ser frem til, at der holdes fast ved, at kravene til nybyggeri skærpes igen i 2010
og 2015. Vi vil dog samtidig gøre opmærksom på, at den helt store potentielle
gevinst ligger i den eksisterende boligmasse, som direktivet kun gør meget lidt
ud af. Der mangler en langt kraftigere indsats på dette område, og vi vil opfordre
Kommissionen til at komme med forslag hertil. Vi finder det endvidere vigtigt, at
der udarbejdes en forpligtende plan med klare tidsfrister for udmøntningen af
ECO-design-direktivet, hvor kravene om maksimalt energiforbrug til at opfylde
specificerede energitjenester og maksimalt tilladeligt stand-by-forbrug fastlægges
for f.eks. 5 år ad gangen, hvorefter kravene øges. Der bør desuden foretages en
klar og gennemskuelig mærkning og et forbud mod markedsføring af den
ringeste fjerdedel af standarderne ved hver revision.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
306702_0003.png
-3-
2.
Vedvarende energi.
Vi støtter forslaget om en køreplan for vedvarende energi (VE)
med konkrete, ambitiøse mål for VE generelt og politikker, der kan sikre, at
tempoet i udbygningen øges markant. Sammen med energibesparelser er
udbygning med VE de sikreste metoder til at nedbringe såvel udledningen af
drivhusgasser som den stigende importafhængighed. De danske erfaringer viser,
at ambitiøse politikker, der bliver fulgt løbende op, er en nødvendig
forudsætning for at drive teknologiudviklingen frem og høste gevinsten i form af
faldende priser på den enkelte VE-teknologi. Det er desuden vigtigt med
langsigtede mål og politikker for at mindske usikkerheden – og risikopræmien –
blandt investorerne, så de tør og vil satse kraftigere på VE. For Nordeuropa –
men også for andre dele af Europa – er der meget store perspektiver i en kraftig
udbygning med havvindmøller i Nordsøen og Østersøen. Vi opfordrer
Kommissionen til at få udarbejdet en egentlig handlingsplan for udbygning med
store havvindmølleparker.
Transport.
Der er et stort behov for at mindske energiforbruget i
transportsektoren, der er næsten 100 pct. afhængig af olie og står for en stærkt
stigende udledning af drivhusgasser. Vi er enige i, at der skal satses på
udvikling og anvendelse af især 2. generations biobrændstoffer – og
introduktion af andre drivmidler. Dette var noget mere ambitiøst beskrevet i
Grønbogen fra 2000. Alternative drivmidler kan dog på ingen måde stå alene.
Det er helt afgørende, at der samtidig fastlægges forpligtende standarder for
nye bilers energieffektivitet (hvor langt på literen) baseret på bedste
tilgængelige teknologi med hensyn til energieffektivitet og immission af andre
stoffer, og at der fremlægges forslag til, hvordan skatte- og afgiftsinstrumentet
kan anvendes til at nedbringe transportsektorens stigende udledning af
drivhusgasser. Der har fra bilindustrien været enkelte tiltag til at udnytte
eksisterende teknologier til at producere biler, der kører langt længere på
literen end dagens standard, f.eks. VW’s Lupo (3L). Det er efter vores mening
vigtigt, at Kommissionen fremlægger forslag, der betyder en kraftig motivation
til, at bilindustrien udnytter de bedste tilgængelige teknologier og satser på at
videreudvikle disse. Den nuværende frivillige aftale med bilindustrien har vist
sig ikke at være et tilstrækkeligt virkemiddel. Der bør desuden fastsættes
minimumskrav til køretøjers dæk af hensyn til at mindske køretøjernes
energiforbrug og til, at dækkende ikke må indeholde andre skadelige stoffer.
Olie.
Det er bekymrende, at grønbogen ikke konkret nok forholder sig til EU’s
stigende afhængighed af importeret olie, men stort set kun fokuserer på gas, til
trods for at olie og gas kun i beskedent omfang substituerer hinanden som
brændsler. I realiteten er der tale om to energimarkeder og ikke kun et: Et for el,
varme og afkøling, hvor der er mulighed for at substituere med VE,
3.
4.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
306702_0004.png
-4-
energibesparelser og skift mellem forskellige former for brændsler – og et andet
for transportsektoren, der er stort set 100 pct. afhængig af olie. Udledningen af
drivhusgasser fra olieprodukter vokser kraftigt og eliminerer i dag de
reduktioner, der gennemføres på andre områder. Olie er den ressource, vi efter
alt at dømme løber tør for først, og det brændsel, der har den mest direkte –
negative – effekt på økonomierne i EU. Det er derfor vigtigt, at der foretages en
grundig analyse af EU’s stigende afhængighed af olie, samt at der udarbejdes
en ambitiøs strategi for, hvordan vi bevæger os ud af olieafhængigheden. Vi vil
desuden pege på behovet for en afkobling af gaspriserne fra oliepriserne. Den
nuværende tætte kobling har ført til kraftigt stigende gaspriser og en dermed
forbundet tendens til at fremme kul på bekostning af VE og gas, der er mindre
belastende – men også er en ressource med begrænset levetid.
5.
Transmissionssystemer.
Grønbogen har et klart fokus på gastransmission og kun
en ret kort vurdering af eltransmission. Udbygningen af
transmissionssystemerne bør ikke kun vurderes i forhold til naturgas, og
udbygningen bør baseres på en analyse af, hvor store mængder VE, der stiles
efter i de kommende år. Det vil f.eks. være afgørende for udbygningen med
havvindmøller, at der findes en sådan plan som grundlag for en stillingtagen
til, hvor der især bør satses på udbygning af eltransmissionssystemerne. Det
samme gælder mulighederne i energibesparelser og i intelligent energistyring,
som vil kunne aflaste EU’s net. En sådan analyse vil desuden kunne forbedre
mulighederne for et velfungerende fælles systemansvar i EU og for at indpasse
stigende mængder af vedvarende energi.
Liberaliseringen.
I Norden er man nået langt med el- og gasliberaliseringen.
Danmark har gennemført el- og gasdirektiverne fuldt ud og er sammen med
Sverige (og Norge) gået videre med ejermæssig adskillelse af net og
produktion. Samtidig med gennemførelsen af direktiverne er elpriserne
imidlertid steget på det nordeuropæiske marked. Vi kan med den viden, vi har
pt., ikke vide, om priserne kunne være steget yderligere i en situation uden
liberalisering. Vi finder imidlertid, at man bør være forsigtig med at antage, at
den fulde gennemførelse af liberaliseringen vil føre til faldende priser. De
hidtidige erfaringer tyder på, at markedet indretter sig efter marginalprisen på
den dyreste elproduktion. Vi mener derfor, at der er et stort behov for en
grundig og ”non-biased” analyse af elmarkedets særtræk samt en grundig
diskussion af, hvordan elmarkedet fungerer, så vi ikke kommer til at
tilrettelægge en langsigtet EU-strategi på basis formodninger, men tværtimod
på grundige analyser af elmarkedernes (produktion og transmission)
reaktionsmønstre.
6.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
306702_0005.png
-5-
7.
Kvotedirektivet og kvotemarkedet.
EU’s CO
2
-kvotehandelssystem og de nationale
allokeringsplaner (NAP) er tænkt som et af de centrale, markedsbaserede
instrumenter til opnåelse af omkostningseffektive reduktioner af drivhusgasser
i EU. Allokeringsplanerne har i prøveperioden 2005-07 været præget af, at der
blev udstedt for rigelige kvoter, og vi er bekymrede over, at dette også kan
blive tilfældet i allokeringsplanerne for 2008-12. Trods de for rigelige kvoter har
kvotepriserne været relativt høje. Det har imidlertid ikke ført til nogen
betydelig investering i VE eller energibesparelser, og der er, så vidt vi kan se,
slet ikke sket en omlægning fra kul til naturgas, men nærmere den modsatte
bevægelse, ligesom der har været tale om betydelige windfall profitter hos
produktionsselskaberne. Der er behov for væsentligt længere sigtelinjer end de
nuværende korte aftaleperioder, der ikke harmonerer med energisektorens
langsigtede investeringer og behovet for kraftigere reduktioner i udledningen
af drivhusgasser, jf. EU’s tilslutning til målsætningen om at undgå en
temperaturstigning på mere end 2
o
C i dette århundrede. Vi vil anbefale, at NAP
(2008-12) strammes kraftigt op, at den målrettes mod, at der bliver tale om
yderligere stramninger efter 2012, samt at kvotedirektivet justeres med henblik
på at give en større miljøeffekt. Der bør desuden foretages en vurdering af de
eventuelle gevinster, der er ved at gennemføre en obligatorisk auktion af en
større del af kvoterne fra 2012 og frem. Vi mener desuden, at EU-reglerne for
nyinvesteringer bør forhindre, at der ydes tilskud i form af gratiskvoter til
fossile kraftværker.
Med venlig hilsen
Eyvind Vesselbo, formand for
Folketingets Energipolitiske Udvalg.
Elisabeth Arnold, formand for
Folketingets Europaudvalg.