Fremsat den 11. november 2006 af transport‑ og energiministeren (Flemming Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov)[1]
(Begrænsning af arbejdsgivernes strafansvar og skærpelse af straffene for visse overtrædelser, der begås af ansatte, udvidelse af lovens anvendelsesområde til indkvarteringsskibe, regler om helbredsundersøgelsers, arbejdsmedicinskes og andre undersøgelsers indvirkning på de ansattes indtægt og arbejdstid, m.v.)
§ 1
I lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 3 og 4« til: »§ 3, stk. 3-5«.
2. § 3 affattes således:
»§ 3. Loven finder anvendelse for offshoreanlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde samt for faste offshoreanlæg, der planlægges anvendt i disse områder.
Stk. 2. Inden for søterritoriet og kontinentalsokkelområdet, herunder bælter og sunde, finder §§ 5-10, 12-15, 18-23 og 25-27, § 28, stk. 1, §§ 29, 31, 33-35 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-44, § 45, stk. 4 og 5, §§ 52, 56 og 57, 59-62 og 64-77 desuden helt eller delvis anvendelse på rørledninger, der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg.
Stk. 3. Skibe og indretninger, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, er helt eller delvist omfattet af § 5, stk. 2, §§ 7-18 og 20-26, § 33, stk. 2, §§ 34-36 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-44, § 45, stk. 1-3 og 5, §§ 46 og 48-50, § 52, stk. 1, og §§ 59-77 i det omfang, det har betydning for sikkerheden og sundheden for de indkvarterede personer.
Stk. 4. Skibe og indretninger efter stk. 3, hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, gennem længere tid indkvarteres, er tillige omfattet af § 38, stk. 3, og § 43.
Stk. 5. For andre end de skibe og indretninger, der er nævnt i stk. 3 og 4, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, og som udøver virksomhed i tilknytning til offshoreanlæg, finder bestemmelserne i § 5, stk. 2, §§ 7-18, 20-22 og 24, § 25, stk. 1 og 3, § 26, § 33, stk. 2, §§ 34-35 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-44, § 45, stk. 1-3 og 5, §§ 46 og 48-50, § 52, stk. 1, og §§ 53-55, 59-62 og 64-77 helt eller delvis anvendelse på de aktiviteter, der udføres herfra, samt på det udstyr, der anvendes, i den udstrækning aktiviteterne eller udstyret indvirker på sikkerheds- og sundhedsforholdene på tilknyttede offshoreanlæg.
Stk. 6. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang rørledninger, jf. stk. 2, og de skibe og indretninger, der er nævnt i stk. 3 og 5, skal opfylde bestemmelserne der er nævnt i stk. 2, 3 og 5.«
3. § 4, stk. 1-3, affattes således:
»§ 4. Ved rettighedshaver forstås den virksomhed eller gruppe af virksomheder, som har tilladelse til efterforskning og produktion (indvinding) af kulbrinter i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund. For rørledninger for hvilke der ikke er en rettighedshaver, som nævnt i 1. pkt., skal ejeren af rørledningen anses for rettighedshaver.
Stk. 2. Ved operatør forstås den virksomhed, som på rettighedshaverens vegne udøver efterforskning og produktion, herunder rørbunden transport, af kulbrinter.
Stk. 3. Ved driftsansvarlig virksomhed forstås den virksomhed, der har ansvaret for den daglige drift af et offshoreanlæg, en rørledning, jf. § 3, stk. 2, eller et skib eller en anden indretning, jf. § 3, stk. 5. For skibe og indretninger omfattet af § 3, stk. 3 og 4, anses den driftsansvarlige virksomhed for den virksomhed, der har ansvaret for den daglige drift af det offshoreanlæg, som de pågældende indkvarterede på skibet eller indretningen arbejder på.«
4. § 16 affattes således:
»§ 16. Alle ombordværende på et offshoreanlæg skal rette sig efter de procedurer, som er fastsat for arbejde og ophold på anlægget, og skal respektere de foranstaltninger, som er truffet vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.«
5. Efter § 32 indsættes i kapitel 3:
»§ 32 a. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af ansøgning efter § 27, § 28, stk. 1 og 2, §§ 29 og 31, om forhåndstilsagn efter § 32 og om, hvornår tilladelse efter § 29 er fornøden. Endvidere kan transport- og energiministeren fastsætte nærmere regler om vilkår i forbindelse med tilladelser og godkendelser.«
6. I § 42 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Normer og standarder efter stk. 1 kan fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.«
7. »Tekstoverskriften efter § 52 ændres til: »Arbejdets udførelse og helbredsundersøgelser m.v.«
8. I § 54 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Normer og standarder efter stk. 1 kan fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.«
9. I § 55 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at helbredsundersøgelse af de ansatte før og under ansættelsen og arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden. Udgifterne ved undersøgelserne kan ikke pålægges de ansatte. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af disse udgifter på driftsansvarlig virksomhed og entreprenør.«
10. I § 70, stk. 3, nr. 1, ændres »§ 13, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2« til: »§ 13, stk. 1 og 2, § 16«
11. I § 70 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Ved straffens udmåling efter stk. 3, nr. 1, skal det, i det omfang arbejdsgiveren og den driftsansvarlige virksomhed har opfyldt sine pligter efter kapitel 2 og 4, betragtes som en skærpende omstændighed for ansatte, hvis disse forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovgivningens krav om
1)  anvendelse af personlige værnemidler,
2)Â Â anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
3)Â Â anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
4)Â Â anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
5)  certifikater til kran og gaffeltruck.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
12. I § 70, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Det skal« til: »Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, skal det«.
13. I § 70, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
14. I § 71, stk. 1, indsættes efter »uagtsom,«: »jf. dog stk. 3,«.
15. I § 71 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter §§ 10 og 35, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om
1)  anvendelse af personlige værnemidler,
2)Â Â anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
3)Â Â anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
4)Â Â anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
5)  certifikater til kran og gaffeltruck.«
16. I § 73 indsættes som 2. pkt.:
»§ 71, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledende bemærkninger
Arbejdsmiljøloven blev ændret i foråret 2006, hvorefter der skete en lempelse af arbejdsgiverens objektive strafansvar og en skærpelse af de ansattes strafansvar for visse arbejdsmiljøovertrædelser, jf. lov nr. 300 af 19. april 2006 om ændring af lov om arbejdsmiljø. Med henblik på at opnå samme retstilstand offshore som efter arbejdsmiljøloven, for så vidt angår disse ændringer i arbejdsgiverens og de ansattes strafansvar, fremsættes forslag om ændring af offshoresikkerhedsloven, således der opnås samme strafferetlige ansvar for arbejdsgiver og de ansatte offshore såvel som på land.
Der er endvidere konstateret en implementeringsmangel i forhold til Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (herefter borehulsdirektivet), for så vidt angår skibe og indretninger, der anvendes til indkvartering efter offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 3.
Baggrunden herfor er, at der ikke tidligere har eksisteret egentlige indkvarteringsskibe indenfor den danske kontinentalsokkel. Der har derimod været rigge, som er blevet ombygget til hotelplatforme, og andre mobile platforme som har været omfattet af definitionen af havanlæg i medfør af havanlægsloven. Der er nu en forventning om, at der inden for en overskuelig fremtid vil blive ansøgt om anvendelse af hotelskibe beregnet for personel, som arbejder på offshoreanlæg. Der har hidtil alene i mindre omfang været anvendt arbejdsbåde til indkvartering. Energistyrelsen har således ikke kendskab til, at sådanne har været anvendt til indkvartering i 2006 og alene i fem tilfælde i 2005, hvor det var den samme arbejdsbåd, som lå ved forskellige offshoreanlæg.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at der etableres en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om godkendelser og tilladelser m.v. efter lovens §§ 27-32, især for så vidt angår lovens § 29 om, hvornår der skal ansøges om tilladelse til ændring af et offshoreanlæg eller af anlæggets operationelle forhold.
Det er yderligere fundet nødvendigt at indføre en hjemmel til at fastsætte nærmere regler for afholdelse af udgifter til helbredsundersøgelser af de ansatte og til arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene, der er nævnt i lovens § 55, da man ønsker samme retstilstand som efter arbejdsmiljøloven, for så vidt angår disse udgifter.
Den samme grund gør sig gældende for så vidt angår undersøgelsernes indvirkning på de ansattes indtægt og arbejdstid.
I forbindelse med udarbejdelse af en række bekendtgørelser efter offshoresikkerhedsloven er der konstateret en række mere tekniske mangler i loven for så vidt angår lovens § 3, stk. 1, om definitionen af anvendelsesområdet for offshoreanlæg, § 3, stk. 2, om rørledninger og lovens § 3, stk. 4, om andre skibe og indretninger end offshoreanlæg.
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
–    Begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar og skærpet straf for visse forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser, der begås af ansatte.
–    Udvidelse af anvendelsesområdet for skibe og indretninger, der anvendes til indkvartering.
–    Indsættelse af regel om indvirkning på de ansattes indtægt og arbejdstid af helbredsundersøgelser af de ansatte, arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.
–    Hjemmel til fastsættelse af regler for afholdelse af udgifter til helbredsundersøgelser af de ansatte og til arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.
–    Mindre tekniske ændringer som Energistyrelsen er blevet opmærksom på ved implementeringen af offshoresikkerhedsloven i foråret 2006.
A. Begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar og skærpet straf for visse forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser, der begås af ansatte
I den oprindelige fremsættelse af offshoresikkerhedsloven, L 45, fremsat den 2. november 2005, var der i straffebestemmelserne indsat en modifikation til arbejdsgiveres objektive ansvar, i overensstemmelse med den samtidigt foreslåede ændring til arbejdsmiljøloven, L 14, fremsat den 5. oktober 2005. Da der opstod tvivl om begrænsning af det objektive ansvar i ændringen af arbejdsmiljøloven, blev ændringsforslaget henvist til videre behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Derfor blev den del af L 45 taget ud af lovforslaget inden vedtagelsen, således at de vedtagne regler svarede til den gældende retstilstand på land, for så vidt angår arbejdsgiveres og de ansattes strafansvar ved arbejdsmiljøovertrædelser.
Der blev i foråret 2006 vedtaget en ændring af arbejdsmiljøloven, hvorefter arbejdsgiveres objektive ansvar blev begrænset, og de ansattes tilsvarende ansvar skærpedes, jf. lov nr. 300 af 19. april 2006. For at arbejdsgiveres og de ansattes strafferetlige ansvar skal være det samme offshore som på land, foreslås offshoresikkerhedsloven ændret i overensstemmelse med principperne i denne ændring af arbejdsmiljøloven og den del af L 45, som blev taget ud af det endelige lovforslag, som blev vedtaget i december 2005.
Baggrunden for ændringen af arbejdsgiveres og de ansattes strafansvar i arbejdsmiljøloven var at udmønte en del af regeringsgrundlaget, hvorefter arbejdsgivere, der har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, ikke bliver straffet, når medarbejdere overtræder reglerne.
Regeringen fandt det ikke rimeligt, at arbejdsgivere kunne blive straffet for ansattes overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, uanset at arbejdsgiveren havde opfyldt alle sine arbejdsmiljømæssige forpligtelser, herunder at arbejdsgiveren havde sørget for, at arbejdsforholdene var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, at arbejdsgiveren fyldestgørende havde instrueret de ansatte samt at arbejdsgiveren havde ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet udførtes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Lovændringen havde derfor primært til formål at indføre bestemmelser, der begrænser arbejdsgiverens strafansvar i de situationer, hvor arbejdsgiveren havde gjort alt, hvad der var muligt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, men hvor de ansatte alligevel overtrådte reglerne.
Endvidere blev det i ændringen til arbejdsmiljøloven vedtaget, at der skete en skærpelse af straffene for visse forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser, der blev begået af ansatte i situationer, hvor arbejdsgiveren havde opfyldt alle sine arbejdsmiljømæssige forpligtigelser.
Der henvises til forslaget til ændring af arbejdsmiljøloven, L 14, for videre begrundelse for ændring af arbejdsgivernes og de ansattes strafansvar i disse sager.
For at opnå den samme retstilstand for arbejdsgivere og ansatte for tilsvarende arbejdsmiljøovertrædelser offshore foreslås offshoresikkerhedsloven ændret i overensstemmelse med principperne i arbejdsmiljøloven. Arbejdsgiveren kan således få begrænset sit ansvar, hvis han har opfyldt sine forpligtelser i medfør af lovens §§ 10 og 35. De ansatte kan derimod ved tilsvarende overtrædelser ifalde skærpet strafansvar, forudsat arbejdsgiveren og den driftsansvarlige virksomhed har overholdt deres forpligtelser efter lovens kapitel 2 og 4. Formålet med, at også den driftsansvarlige virksomhed skal overholde sine forpligtelser efter lovens kapitel 2 og 4, er at opnå de samme materielle forudsætninger som på land efter arbejdsmiljøloven for at lade den ansatte ifalde skærpet strafansvar. Det er herunder den driftsansvarlige virksomheds ansvar at stille personlige værnemidler til rådighed for de ansatte.
B. Udvidelse af anvendelsesområdet for skibe og indretninger, der anvendes til indkvartering
Det følger af offshoresikkerhedsloven i dag, at skibe og indretninger, hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg gennem længere tid, indkvarteres, er omfattet af lovens § 38, stk. 3, om opholdsrum. Bestemmelsen fastslår, at indkvarteringen skal være tilpasset det antal personer, der forventes at opholde sig på anlægget på samme tid i forbindelse med normal drift og vedligehold, og skal være indrettet således, at de ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og restitution, herunder at indkvarteringen skal indeholde passende bade- og toiletforhold, opholdsrum, spiserum, omklædningsrum m.v. Herudover er indkvarteringsfaciliteter på skibe ikke reguleret i offshoresikkerhedsloven.
Der har dog vist sig en implementeringsmangel i forhold til borehulsdirektivet, for så vidt angår indkvarteringsfaciliteter på skibe for ansatte i offshoreindustrien. Ifølge direktivets artikel 2 (b) omfatter begrebet arbejdssted i direktivet også indkvarteringsfaciliteter, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed for de ansatte, herunder også indkvarteringsfaciliteter på skibe.
For alle offshoreanlæg skal der udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der forholder sig til de risici, der er forbundet med anlægget og aktiviteterne herpå, samt dokumenterer, at disse er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal herunder forholde sig til de skibe, som befinder sig indenfor anlæggets sikkerhedszone, dvs. i en radius af 500 meter fra anlægget. Det er således allerede et krav i dag, at sikkerheds- og sundhedsredegørelsen forholder sig til den risiko disse skibe udgør for anlægget. Den foreslåede ændring vil primært betyde, at den driftsansvarlige virksomhed nu også skal vurdere, hvilke risici der er for de indkvarterede ansatte på et skib, der er placeret tæt ved et offshoreanlæg.
Indkvarteringsskibe ligger typisk tæt ved offshoreanlæg, hvor der forefindes kulbrinter, hvorfor der kan gøre sig særlige forhold gældende for disse skibe i forhold til den generelle regulering af skibe. Det er disse særlige forhold, borehulsdirektivet forholder sig til. Det foreslås derfor, at der i § 3 indsættes et nyt stykke, så denne del af borehulsdirektivet kan implementeres, herunder ved at stille krav om udarbejdelse af sikkerheds- og sundhedsredegørelse for indkvarteringsfaciliteter på skibe, som forholder sig til den forhøjede risiko, der er for disse, ved at ligge tæt på en kulbrinteindvinding.
Indkvarteringsfaciliteter på skibe omfattes tillige af lovens bestemmelser om beredskab i § 45.
Der er ikke foreslået nogen tidsmæssig nedre grænse for, hvornår indkvarteringsbestemmelsen finder anvendelse på skibe svarende til den gældende § 3, stk. 3, jf. ovenfor. Dette skyldes, at borehulsdirektivet ikke åbner mulighed for at undtage indkvarteringsfaciliteter på skibe og andre indretninger fra direktivets krav, hvis indkvarteringen alene er af kortere varighed.
C. Indsættelse af regler om indvirkning af helbredsundersøgelser af de ansatte, arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelse af sundhedsforholdene på de ansattes indtægt og arbejdstid
For at indvirkning af helbredsundersøgelser af de ansatte, arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene på de ansattes indtægt og arbejdstid skal være på det samme niveau offshore som på land, foreslås offshoresikkerhedsloven ændret i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Tidligere har reglen været på bekendtgørelsesniveau, jf. f.eks. de gældende bekendtgørelser nr. 681 af 24. juni 2005 om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejdet på havanlæg, bekendtgørelse nr. 54 af 31. januar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet på havanlæg og bekendtgørelse nr. 263 af 27. marts 2006 om beskyttelse mod udsættelse for asbest i forbindelse med arbejdet på havanlæg.
D. Hjemmel til fastsættelse af regler for afholdelse af udgifter til helbredsundersøgelser af de ansatte og til arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene
For at retstilstanden skal være den samme offshore som på land, dog tilpasset de særlige forhold offshore således, at den ansatte ikke kommer til at betale for undersøgelse, foreslås offshoresikkerhedsloven ændret i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven.
E. Øvrige forhold
Herudover foreslås en række mere tekniske ændringer, hvorom der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
3. Lovforberedelsen
Parterne i det tidligere Koordinationsudvalg under havanlægsloven, som tillige forventes vil blive repræsenteret i det kommende Offshoresikkerhedsråd i medfør af offshoresikkerhedsloven, har været inddraget i forbindelse med udformningen af lovforslaget. Lovforslagets indhold har således været gennemgået og drøftet med arbejdsmarkedets parter og de relevante myndigheder.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at medføre nogen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten. Lovforslaget berører endvidere ikke kommunerne eller de kommende regioner. Forslaget vil derfor ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne eller regionerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Generelt
Det skønnes, at ca. 3500 lønmodtagere er beskæftiget i den danske offshorebranche. Lovforslaget berører omkring 10 virksomheder. Der er tale om store virksomheder, som opererer internationalt.
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget indeholder formelt nye krav, som ændrer de berørte virksomheders omkostninger, da forslaget bl.a. indebærer mulighed for at pålægge de berørte virksomheder udgifterne til helbredsundersøgelser af de ansatte og arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.
Arbejdsgiverne afholder allerede i dag de ansattes udgifter til de obligatoriske helbredsundersøgelser, før de kan påbegynde arbejde offshore. Herudover kan der være tale om en række undersøgelser, der sker efter anmodning fra de ansatte. Det vurderes, at det har været meget begrænset, hvor mange af disse undersøgelser der er blevet foretaget. Herudover sker helbredsundersøgelser i det almindelige offentlige sygehussystem uden omkostninger for hverken arbejdsgivere eller de ansatte. Derfor skønnes lovforslaget ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser
Det vurderes, at der i forbindelse med virksomhedernes tilpasning til lovændringen alene vil være små omstillingsbyrder, idet virksomhederne allerede følger kravene i offshoresikkerhedsloven, og lovændringen primært justerer allerede eksisterende krav.
Det er kun, for så vidt angår kravene til indkvarteringsfaciliteter på skibe, at der kan anses at være nye administrative byrder. Dette vil i givet fald alene være i det omfang, de driftsansvarlige virksomheder vælger at lade ansatte blive indkvarteret på skibe. I 2005 var der ca. fem sager, hvor ansatte blev indkvarteret på arbejdsbåde, hvor det dog var samme båd, der blev anvendt i alle sagerne, blot i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder på forskellige anlæg. For 2006 har Energistyrelsen ikke kendskab til, at skibe har været brugt til indkvartering af ansatte. Der er dog en forventning om, at anvendelsen af indkvarteringsskibe med tiden vil blive mere anvendt end i dag.
Det vurderes dog, at der er tale om mindre administrative byrder, da de driftsansvarlige virksomheder allerede udarbejder sikkerheds- og sundhedsredegørelser, beredskabsplaner m.v. for offshoreanlæggene, og der alene vil være tale om mindre tilføjelser til disse.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget sikres der også, for så vidt angår skibe og indretninger, der anvendes til indkvartering, en fuld implementering af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), (EF-tidende 1992, nr. L 348, s. 9). Derudover har forslaget ingen EU-retlige aspekter.
9. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring til følgende:
Altinex, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Chevron-Texaco, CO-Industri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, DONG Energy A/S, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Esvagt, Farvandsvæsenet, Finansministeriet, Foreningen for Rådgivende Ingeniører, Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt-Nord, 3 F - Fælles Fagligt Forbund, Hess Danmark ApS, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Greenpeace Danmark, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, IT- og Telestyrelsen, Konkurrencestyrelsen, Landsorganisationen i Danmark, Miljøministeriet, Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Mærsk Olie og Gas A/S, Naturgas Fyn, NSOC-D, Offshore Center Danmark, Politimesteren i Esbjerg, Rigsrevisionen, Shell, Skatteministeriet, Sikkerhedsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Statens Luftfartsvæsen, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Udenrigsministeriet, WWF og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
|
|
Positive konsekvenser/ mindre udgifter |
Negative konsekvenser/ merudgifter |
|
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner |
Ingen |
Ingen |
|
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner |
Ingen |
Ingen |
|
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
|
Administrative konsekvenser for erhvervslivet |
Ingen |
24.000 kr./Ã¥r |
|
Administrative konsekvenser for borgerne |
Ingen |
Ingen |
|
Miljømæssige konsekvenser |
Ingen |
Ingen |
|
Forholdet til EU-retten |
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EF-tidende 1992, nr. L 348, s. 9). |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
(§ 2)
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af § 3, hvor der indsættes et nyt stykke om lovens anvendelse på skibe.
Til nr. 2
(§ 3)
Den foreslåede § 3 er i vid udstrækning en videreførelse af den gældende bestemmelse.
Der foreslås en teknisk ændring af § 3, stk. 1, hvorefter også endnu ikke opførte faste offshoreanlæg omfattes af loven, så bestemmelsen bringes i overensstemmelse med den øvrige del af loven. Offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, definerer, at loven gælder for offshoreanlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde. Dette anvendelsesområde er ikke bredt nok til at omfatte de projekterede faste offshoreanlæg, som der skal søges godkendelse til efter § 27 og udarbejdes sikkerheds- og sundhedsredegørelse for jf. § 23. Derfor foreslås § 3, stk. 1, omformuleret, så lovens anvendelsesområde defineres i overensstemmelse med de materielle bestemmelser i loven. Herefter vil lovens anvendelsesområde ikke alene være allerede eksisterende anlæg på Nordsøen men også omfatte faste anlæg, som planlægges opført, jf. kravene i §§ 23 og 27.
Der foreslås en teknisk ændring af lovens § 3, stk. 2, så det præciseres, at de sikkerheds- og sundhedsredegørelser, der skal udarbejdes for rørledninger, skal følge lovens sædvanlige krav til sådanne redegørelser. Offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at en række af lovens bestemmelser finder delvis anvendelse på rørledninger, der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg. Blandt disse bestemmelser er §§ 27-29 om godkendelser og tilladelser, mens §§ 23, 25 og 26 om sikkerheds- og sundhedsredegørelser ikke er omfattet. Det er en forudsætning for at give en godkendelse efter §§ 27-29, at der udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse. Det vil således med henvisningen til §§ 23, 25 og 26 blive præciseret, at de sikkerheds- og sundhedsredegørelser, der skal udarbejdes for rørledninger i medfør af §§ 27-29, skal følge lovens sædvanlige bestemmelser herom.
Derudover udvides anvendelsesområdet for rørledninger til også at omfatte lovens kapitel 2 om almindelige pligter, ligesom der nu også henvises til § 35, hvorefter den enkelte arbejdsgiver inden arbejdet påbegyndes skal have sørget for, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med arbejdets udførelse identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Der er tale om mindre tekniske udvidelser af anvendelsesområdet.
For så vidt angår henvisningen til § 44, giver tilføjelsen ministeren hjemmel til at kunne ikraftsætte internationale anerkendte standarder i medfør af loven, uanset om disse ikke foreligger på dansk. Denne mulighed har ministeren allerede for offshoreanlæg, jf. § 44, og forslaget vil udvide denne hjemmel til at omfatte rørledninger. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den gældende § 44 i offshoresikkerhedsloven.
Der foreslås indsat en ny § 3, stk. 3, hvorved borehulsdirektivet implementeres, for så vidt angår indkvarteringsfaciliteter for ansatte på offshoreanlæg, der indkvarteres på skibe eller andre indretninger. Forslaget indebærer, at loven udvides til at omfatte indkvarteringsfaciliteter på skibe, i det omfang personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres på disse. Det medfører, at sikkerheds- og sundhedsredegørelserne, som udarbejdes for offshoreanlæggene, også skal omfatte indkvarteringsfaciliteter på eventuelle skibe eller andre indretninger, hvis der er personer, der arbejder på anlægget, som indkvarteres her. Den foreslåede ændring vil primært betyde, at den driftsansvarlige virksomhed nu også skal vurdere, hvilke risici, der er for et skib, ved at være placeret tæt ved et offshoreanlæg og ikke blot hvilken risiko, skibet udgør for anlægget.
Indkvarteringsfaciliteter på skibe omfattes tillige af lovens bestemmelser om beredskab i § 45. Der vil således blive stillet krav om, at der er udarbejdet en beredskabsplan for skibet, som omfatter de indkvarterede personer. Der vil dog alene blive stillet krav til dette beredskab for så vidt angår indkvarteringsfaciliteterne på skibet. Alle skibe har allerede i medfør af søfartslovgivningen og internationale krav i øvrigt udarbejdet beredskabsplaner. Ved henvisningen til § 45, stk. 2, stilles der dog tillige krav om, at beredskabsplanen i vides mulige omfang samordnes med beredskabsplaner udarbejdet for øvrige offshoreanlæg, dvs. indkvarteringsskibets beredskabsplan i videst muligt omfang skal samordnes med de øvrige offshoreanlæg. Der gives herudover ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for beredskabet. Der vil her være tale om implementering af borehulsdirektivet, som indeholder en række detaljerede krav til beredskabet. Det vil dog alene være de beredskabsbestemmelser, der er relevante for en indkvartering, der her vil blive implementeret og ikke de bestemmelser i direktivet, som er rettet mod produktionsfaciliteterne.
Der er ikke foreslået nogen tidsmæssig nedre grænse for, hvornår indkvarteringsbestemmelsen finder anvendelse på skibe. Dette skyldes, at borehulsdirektivet ikke åbner mulighed for at undtage indkvarteringsfaciliteter på skibe og andre indretninger fra direktivets krav, hvis indkvarteringen alene er af kortere varighed.
Herudover foreslås en mindre teknisk ændring i § 3, stk. 4, (den gældende § 3, stk. 3) om indkvartering af ansatte gennem længere tid på skibe og andre indretninger. Det følger af offshoresikkerhedslovens gældende § 3, stk. 3, at disse skibe og indretninger ved ansattes længere tids indkvartering herpå skal opfylde betingelserne i § 38, stk. 3. Ministeren gives ved ændringen hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indkvarteringsforhold på disse skibe og indretninger, jf. § 38, stk. 3, således der kan udarbejdes nærmere regler for disse indkvarteringsforhold svarende til de gældende krav, der er fastsat for opholdsrum på offshoreanlæg.
Der foreslås en mindre teknisk ændring i § 3, stk. 5, (den gældende § 3, stk. 4) vedrørende specialfartøjer, hvorefter lovens § 44 samt § 45, stk. 1-3 og 5, også finder anvendelse på specialfartøjer. Udvidelsen af lovens anvendelsesområde for specialfartøjerne er nødvendig for at
–    give ministeren hjemmel til at kunne fastsætte regler om, at internationale vedtagelser inden for lovens område og forskrifter fastsat af anerkendte klassifikationsselskaber m.v. skal være gældende, uanset om de foreligger på dansk, samt
–    fastsætte regler for beredskab, for så vidt angår disse skibe og andre indretninger.
For så vidt angår henvisningen til § 44, giver tilføjelsen ministeren hjemmel til at kunne ikraftsætte internationale anerkendte standarder i medfør af loven, uanset om disse ikke foreligger på dansk. Der foreslås en tilsvarende udvidelse af anvendelsesområdet for specialfartøjer som for rørledninger, jf. ovenfor om ændringen af § 3, stk. 2.
Endelig tilsigter ændringen af stk. 5 at skaffe den nødvendige hjemmel til at fastsætte regler om beredskab, der ikke er dækket af fartøjets eget beredskab, såsom samordning af beredskabet med det tilknyttede offshoreanlægs beredskab og særlige beredskabsmæssige foranstaltninger, som måtte være nødvendige under hensyn til de risici, der hidrører fra det tilknyttede offshoreanlæg. Det fulgte allerede af lovbemærkningerne til offshoresikkerhedsloven, L 45, at specialfartøjer skulle være omfattet af lovforslagets bestemmelser om beredskab, men hjemmelen fremgik ikke af selve lovteksten.
Endelig sker der en konsekvensændring af § 3, stk. 6, (den gældende § 3, stk. 5) som følge af indsættelsen af et nyt stk. 3.
Til nr. 3
(§ 4, stk. 1-3)
Der foreslås nogle mindre tekniske præciseringer af definitionerne af lovens pligtsubjekter så de også kan anvendes på rørledninger, skibe og andre indretninger i det omfang loven finder anvendelse på disse. Der er ikke ændret i lovens eksisterende definitioner af pligtsubjekter for offshoreanlæg, men derimod indføjet enkelte tilføjelser, så definitionerne også kan finde anvendelse på alle de typer rørledninger som loven skal kunne finde anvendelse på, jf. § 3, stk. 2 samt skibe og indretninger, jf. § 3, stk. 3-5.
Til nr. 4
(§ 16)
Der foreslås en mindre teknisk ændring, hvorefter de ombordværende ikke blot skal rette sig efter den driftsansvarlige virksomheds procedurer, men også øvrige procedurer vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Dette kan eksempelvis være procedurer fastsat af arbejdsgiveren. Ændringen svarer til den tidligere retstilstand under havanlægsloven.
Til nr. 5
(§ 32 a)
I henhold til havanlægsloven, der gjaldt før offshoresikkerhedsloven, skulle næsten alle ændringer af konstruktion og drift af offshoreanlæg godkendes af Energistyrelsen. Med offshoresikkerhedsloven er mængden af disse godkendelser blevet reduceret bl.a. ved at indføje et væsentlighedskrav. Der blev ved udarbejdelsen af bekendtgørelserne i medfør af offshoresikkerhedsloven i foråret 2006 fundet behov for, at der kan fastsættes nærmere regler herom, herunder om forståelsen af dette væsentlighedskrav.
Til nr. 6
(§ 42, stk. 2)
Fastlæggelse af normer og standarder er en tidskrævende proces. Den tekniske udvikling vil derfor i visse tilfælde kunne medføre, at normer og standarder ikke kan anvendes på det nyeste udstyr og de nyeste arbejdsmetoder, eller at anvendelsen ikke muliggør de løsninger, som er de bedste i sikkerhedsmæssig eller sundhedsmæssig henseende, og som derfor bør vælges i henhold til ALARP-princippet, jf. lovens § 23. I disse tilfælde er det tilladt at fravige de pågældende normer og standarder. Det er en forudsætning, at virksomheden sikrer og dokumenterer, at den valgte løsning opfylder forudsætningerne i stk. 2.
Til nr. 7
Det bliver tilføjet overskriften, at afsnittet også vedrører helbredsundersøgelser m.v.
Til nr. 8
(§ 54, stk. 2)
Fastlæggelse af normer og standarder er en tidskrævende proces. Den tekniske udvikling vil derfor i visse tilfælde kunne medføre, at normer og standarder ikke kan anvendes på det nyeste udstyr og de nyeste arbejdsmetoder, eller at anvendelsen ikke muliggør de løsninger, som er de bedste i sikkerhedsmæssig eller sundhedsmæssig henseende, og som derfor bør vælges i henhold til ALARP-princippet, jf. lovens § 23. I disse tilfælde er det tilladt at fravige de pågældende normer og standarder. Det er en forudsætning, at virksomheden sikrer og dokumenterer, at den valgte løsning opfylder forudsætningerne i stk. 2.
Til nr. 9
(§ 55, stk. 2)
For at indvirkning af helbredsundersøgelser af de ansatte, arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene på de ansattes indtægt og arbejdstid skal være på det samme niveau offshore som på land, foreslås offshoresikkerhedsloven ændret i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Tidligere har reglen været på bekendtgørelsesniveau, jf. f.eks. de gældende bekendtgørelser nr. 681 af 24. juni 2005 om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejdet på havanlæg, bekendtgørelse nr. 54 af 31. januar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet på havanlæg og bekendtgørelse nr. 263 af 27. marts 2006 om beskyttelse mod udsættelse for asbest i forbindelse med arbejdet på havanlæg.
For at retstilstanden skal være den samme offshore som på land, dog tilpasset de særlige forhold offshore således, at den ansatte ikke kommer til at betale for undersøgelse, foreslås offshoresikkerhedsloven ændret i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven.
Til nr. 10
(§ 70, stk. 3)
Det tilføjes straffebestemmelsen, at overtrædelse af § 13, stk. 1, 2. pkt. og § 16 kan strafsanktioneres. Det strafsanktioneres herved, hvis ansatte ikke medvirker til at de foranstaltninger, der træffes for at reducere sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, virker efter deres hensigt. Det strafsanktioneres ligeledes hvis ombordværende ikke følger de procedurer, som er fastsat for arbejde og ophold på anlægget, og ikke respekterer de foranstaltninger, som er truffet vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Dette svarer til retstilstanden under den tidligere havanlægslov samt retstilstanden på land i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, jf. §§ 28 og 29.
Til nr. 11
(§ 70, stk. 5)
Det foreslås, at der under visse betingelser indføres en skærpelse af de ansattes strafansvar. Bestemmelsen indebærer, at det anses for en skærpende omstændighed ved udmåling af straf efter § 70, stk. 3, nr. 1, hvis ansatte forsætligt eller groft uagtsom overtræder lovgivningens bestemmelser om
–    anvendelse af personlige værnemidler,
–    anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
–    anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
–    anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
–    certifikater til kran og gaffeltruck.
Det er dog en forudsætning for strafskærpelse efter stk. 5, at såvel arbejdsgiver som den driftsansvarlige virksomhed har opfyldt deres pligter efter lovens kapitel 2 og 4. Denne ordlyd afviger fra arbejdsmiljølovens tilsvarende bestemmelse om skærpelse af de ansattes strafansvar. Dette skyldes, at arbejdsgiver og den driftsansvarlige virksomhed offshore har fordelt de pligter, som på land efter arbejdsmiljøloven alene påhviler arbejdsgiveren. Det skal således være en forudsætning for skærpelse af den ansattes strafansvar, at såvel den driftsansvarlige virksomhed har stillet personlige værnemidler til rådighed, som at arbejdsgiveren har givet instruktion og ført tilsyn med overholdelse af kravet om anvendelse af personlige værnemidler. Det er ligeledes den driftsansvarlige virksomhed, der er ansvarlig for indretning af arbejdsstedet, herunder af udsugningsforanstaltninger, hvorfor det ikke altid blot kan være afgørende, hvorvidt arbejdsgiveren har opfyldt sine forpligtelser efter lovens §§ 10 og 35. Både den driftsansvarlige virksomhed og arbejdsgiveren skal have opfyldt sine forpligtelser over for den ansatte i medfør af lovens kapitel 2 og 4, for at den ansattes strafansvar kan skærpes, svarende til arbejdsgiverens forpligtelser i arbejdsmiljølovens kapitel 4.
Til nr. 12
(§ 70, stk. 6)
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 70, stk. 5, om strafansvar for ansatte.
Til nr. 13
(§ 70, stk. 7)
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 70, stk. 5, om strafansvar for ansatte.
Til nr. 14
(§ 71, stk. 1)
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 70, stk. 5, om strafansvar for ansatte.
Til nr. 15
(§ 71, stk. 3)
Det foreslås, at der indsættes en lempelse af arbejdsgiverens objektive strafansvar. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine forpligtelser efter lovens §§ 10 og 35, kan arbejdsgiveren herefter ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om
–    anvendelse af personlige værnemidler,
–    anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
–    anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
–    anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
–    certifikater til kran og gaffeltruck.
Dette svarer til lempelsen af arbejdsgiverens strafansvar i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. Om baggrunden herfor henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor.
Til nr. 16
(§ 73)
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 71, stk. 3, om arbejdsgiverens strafansvar.
Til § 2
Det foreslås at lovforslaget træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Lovforslaget indeholder dels direktivimplementering dels implementering af regler af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning for ombordværende på offshoreanlæg, hvorfor loven ønskes ikraftsat hurtigst muligt.
Til § 3
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland. Færøerne har egen lovgivning på dette område. For Grønlands vedkommende kan lovforslaget efter drøftelse med Landsstyret helt eller delvis sættes i kraft, hvis det f.eks. i forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter offshore bliver aktuelt. Dette svarer til den gældende offshoresikkerhedslov.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
|
Gældende formulering |
|
Lovforslaget |
|
|
|
|
|
Lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) |
|
Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) |
|
|
|
§ 1
|
|
|
|
I lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) foretages følgende ændringer: |
|
§ 2. … Stk. 2. Skibe er ikke omfattet af definitionen i stk. 1 bortset fra boreskibe og flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder, jf. dog § 3, stk. 3 og 4. |
|
1. I § 2, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 3 og 4« til: »§ 3, stk. 3-5«. |
|
§ 3. Loven finder anvendelse for offshoreanlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde.
|
|
2. § 3 affattes således: »§ 3. Loven finder anvendelse for offshoreanlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde samt for faste offshoreanlæg, der planlægges anvendt i disse områder. |
|
Stk. 2. Inden for søterritoriet og kontinentalsokkelområdet, herunder bælter og sunde, finder §§ 19-22, 27-29, 31, 33, 34, 37 og 41-43, § 45, stk. 4 og 5, §§ 52, 56, 57, 59 og 60, § 61, stk. 1, 2 og 4, og §§ 62 og 64-77 desuden delvis anvendelse på rørledninger, der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg. |
|
Stk. 2. Inden for søterritoriet og kontinentalsokkelområdet, herunder bælter og sunde, finder §§ 5-10, 12-15, 18-23 og 25-27, § 28, stk. 1, §§ 29, 31, 33-35 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-44, § 45, stk. 4 og 5, §§ 52, 56 og 57, 59-62 og 64-77 desuden helt eller delvis anvendelse på rørledninger, der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg. |
|
|
|
Stk. 3. Skibe og indretninger, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, er helt eller delvist omfattet af § 5, stk. 2, §§ 7-18 og 20-26, § 33, stk. 2, §§ 34-36 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-44, § 45, stk. 1-3 og 5, §§ 46 og 48-50, § 52, stk. 1, og §§ 59-77 i det omfang, det har betydning for sikkerheden og sundheden for de indkvarterede personer. |
|
Stk. 3. Skibe og indretninger, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, gennem længere tid indkvarteres, er omfattet af § 38, stk. 3. |
|
Stk. 4. Skibe og indretninger efter stk. 3, hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, gennem længere tid indkvarteres, er tillige omfattet af § 38, stk. 3, og § 43.
|
|
Stk. 4. For andre end de i stk. 3 nævnte skibe og indretninger, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, og som udøver virksomhed i tilknytning til offshoreanlæg, finder bestemmelserne i § 5, stk. 2 og 3, §§ 7-18, 20-22 og 24-26, § 33, stk. 2, §§ 34, 35 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, 46 og 48-50, § 52, stk. 1, og §§ 53-55, 59-62 og 64-77 delvis anvendelse på de aktiviteter, der udføres herfra, samt på det udstyr, der anvendes, i den udstrækning aktiviteterne eller udstyret indvirker på sikkerheds- og sundhedsforholdene på tilknyttede offshoreanlæg. |
|
Stk. 5. For andre end de skibe og indretninger, der er nævnt i stk. 3 og 4, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, og som udøver virksomhed i tilknytning til offshoreanlæg, finder bestemmelserne i § 5, stk. 2, §§ 7-18, 20-22 og 24, § 25, stk. 1 og 3, § 26, § 33, stk. 2, §§ 34-35 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-44, § 45, stk. 1-3 og 5, §§ 46 og 48-50, § 52, stk. 1, og §§ 53-55, 59-62 og 64-77 helt eller delvis anvendelse på de aktiviteter, der udføres herfra, samt på det udstyr, der anvendes, i den udstrækning aktiviteterne eller udstyret indvirker på sikkerheds- og sundhedsforholdene på tilknyttede offshoreanlæg. |
|
Stk. 5. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang rørledninger, jf. stk. 2, og de i stk. 4 nævnte skibe og indretninger skal opfylde de i stk. 2 og 4 nævnte bestemmelser. |
|
Stk. 6. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang rørledninger, jf. stk. 2, og de skibe og indretninger, der er nævnt i stk. 3 og 5, skal opfylde bestemmelserne der er nævnt i stk. 2, 3 og 5.«
|
|
§ 4. Ved rettighedshaver forstås den virksomhed eller gruppe af virksomheder, som har tilladelse til efterforskning og produktion (indvinding) af kulbrinter i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund. |
|
3. § 4, stk. 1-3, affattes således: »§ 4. Ved rettighedshaver forstås den virksomhed eller gruppe af virksomheder, som har tilladelse til efterforskning og produktion (indvinding) af kulbrinter i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund. For rørledninger for hvilke der ikke er en rettighedshaver, som nævnt i 1. pkt., skal ejeren af rørledningen anses for rettighedshaver. |
|
Stk. 2. Ved operatør forstås den virksomhed, som på rettighedshaverens vegne udøver efterforskning og produktion af kulbrinter. |
|
Stk. 2. Ved operatør forstås den virksomhed, som på rettighedshaverens vegne udøver efterforskning og produktion, herunder rørbunden transport, af kulbrinter. |
|
Stk. 3. Ved driftsansvarlig virksomhed forstås den virksomhed, der har ansvaret for den daglige drift af et offshoreanlæg.
|
|
Stk. 3. Ved driftsansvarlig virksomhed forstås den virksomhed, der har ansvaret for den daglige drift af et offshoreanlæg, en rørledning, jf. § 3, stk. 2, eller et skib eller en anden indretning, jf. § 3, stk. 5. For skibe og indretninger omfattet af § 3, stk. 3 og 4, anses den driftsansvarlige virksomhed for den virksomhed, der har ansvaret for den daglige drift af det offshoreanlæg, som de pågældende indkvarterede på skibet eller indretningen arbejder på.« |
|
§ 16. Alle ombordværende på et offshoreanlæg skal rette sig efter de procedurer, som den driftsansvarlige virksomhed har fastsat for arbejde og ophold på anlægget, og skal respektere de foranstaltninger, som er truffet vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. |
|
4. § 16 affattes således: »§ 16. Alle ombordværende på et offshoreanlæg skal rette sig efter de procedurer, som er fastsat for arbejde og ophold på anlægget, og skal respektere de foranstaltninger, som er truffet vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.« |
|
|
|
5. Efter § 32 indsættes i kapitel 3: |
|
|
|
»§ 32 a. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af ansøgning efter § 27, § 28, stk. 1 og 2, §§ 29 og 31, om forhåndstilsagn efter § 32 og om, hvornår tilladelse efter § 29 er fornøden. Endvidere kan transport- og energiministeren fastsætte nærmere regler om vilkår i forbindelse med tilladelser og godkendelser.«
|
|
|
|
6. I § 42 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Normer og standarder efter stk. 1 kan fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.«
|
|
Arbejdets udførelse |
|
7. Tekstoverskriften efter § 52 ændres til: »Arbejdets udførelse og helbredsundersøgelser m.v.«
|
|
|
|
8. I § 54 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Normer og standarder efter stk. 1 kan fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.«
|
|
|
|
9. I § 55 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at helbredsundersøgelse af de ansatte før og under ansættelsen og arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden. Udgifterne ved undersøgelserne kan ikke pålægges de ansatte. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af disse udgifter på driftsansvarlig virksomhed og entreprenør.« |
|
§ 70. … Stk. 3. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der 1) overtræder § 5, stk. 2 og 5, § 8, stk. 1, 3 og 5, § 10, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, § 13, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, § 18, stk. 1-5, § 19, stk. 1 og 2, § 20, stk. 1 og 2, §§ 23-25, §§ 27-31, § 33, stk. 2, § 45, stk. 4, § 46, stk. 1 og 3, § 47 eller § 50, stk. 1,
|
|
10. I § 70, stk. 3, nr. 1, ændres »§ 13, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2« til: »§ 13, stk. 1 og 2, § 16« |
|
|
|
11. I § 70 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. Ved straffens udmåling efter stk. 3, nr. 1, skal det, i det omfang arbejdsgiveren og den driftsansvarlige virksomhed har opfyldt sine pligter efter kapitel 2 og 4, betragtes som en skærpende omstændighed for ansatte, hvis disse forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovgivningens krav om |
|
|
|
1)  anvendelse af personlige værnemidler, 2)  anvendelse af udsugningsforanstaltninger, 3)  anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger, 4)  anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller 5)  certifikater til kran og gaffeltruck.« |
|
|
|
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
|
|
§ 70. … Stk. 5. Det skal ved straffens udmåling efter stk. l-4 betragtes som en skærpende omstændighed, |
|
12. I § 70, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Det skal« til: »Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, skal det«. |
|
1)  at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2)  at der tidligere er afgivet påbud efter § 64 for det samme eller tilsvarende forhold, eller 3)  at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. |
|
|
|
§ 70. … Stk. 6. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for personer under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 5, nr. 1. |
|
13. I § 70, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
|
|
§ 71. Der kan pålægges den enkelte arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom, hvis arbejdsgiveren |
|
14. I § 71, stk. 1, indsættes efter »uagtsom,«: »jf. dog stk. 3,«.
|
|
1)  ikke sørger for at identificere og vurdere risici efter § 10, stk. 1, eller § 35, 2)  ikke sørger for at føre tilsyn efter § 10, stk. 2, 3)  lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1, eller 4)  ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 3, eller § 64. |
|
|
|
|
|
15. I § 71 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter §§ 10 og 35, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om |
|
|
|
1)  anvendelse af personlige værnemidler, 2)  anvendelse af udsugningsforanstaltninger, 3)  anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger, 4)  anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller 5)  certifikater til kran og gaffeltruck.«
|
|
§ 73. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. |
|
16. I § 73 indsættes som 2. pkt.: »§ 71, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«
|
|
|
|
§ 2 |
|
|
|
Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. |
|
|
|
§ 3
|
|
|
|
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. |
[1] Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EF-Tidende 1989 nr. L 183, s. 1) og dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EF-Tidende 1992 nr. L 348, s. 9).