Fremsat den {FREMSAT} af transport‑ og energiministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om kontinentalsoklen, lov om elforsyning, lov om Energinet.dk, lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige andre love1)

(Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse på havet, m.v.)

§ 1

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 11. juni 2002, som senest ændret ved § 12 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 2 indsættes:

Ȥ 2 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik pÃ¥ at gennemføre eller anvende EU-regler eller opfylde internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, herunder miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med loven.«

2. I § 26, stk. 2, ændres »varetagelse af de i EF-Traktatens artikel 36 nævnte formål« til: »at varetage de formål, der er angivet i EF-traktatens artikel 30«.

3. I § 26, stk. 3, ændres »og § 264 b i borgerlig straffelov« til: »,§ 152 a, 1. pkt., og § 152 c i straffeloven«.

4. I § 26 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Rettighedshavere skal ligeledes meddele alle de oplysninger om miljø- og naturbeskyttelsesforhold, som er fornødne for transport- og energiministerens tilsyn med deres virksomhed efter denne lov. Ministeren kan i forbindelse med tilsynet pålægge en rettighedshaver at udarbejde og meddele oplysninger herom samt foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold.«

5. § 28 a affattes således:

Ȥ 28 a. Tilladelser og godkendelser efter denne lov vedrørende projekter pÃ¥ havomrÃ¥det, der mÃ¥ antages at pÃ¥virke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles pÃ¥ baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig. SÃ¥fremt projektet i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan antages enten direkte eller indirekte at pÃ¥virke udpegede internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der væsentligt, kan tilladelsen eller godkendelsen kun meddeles pÃ¥ baggrund af en vurdering af projektets virkninger pÃ¥ lokaliteten under hensyn til bevaringsmÃ¥lsætningerne for denne. Hvis det anses for nødvendigt, skal vurderingen af virkningerne pÃ¥ lokaliteten indgÃ¥ i det materiale, der gøres til genstand for høring af offentlighed, myndigheder og organisationer.

Stk. 2. Tilladelser eller godkendelser efter denne lov kan kun gives, såfremt

1)   projektet ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

2)   væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det nødvendigt at gennemføre projektet, fordi relevant alternativ placering ikke findes mulig, selv om internationale naturbeskyttelsesområder herved forringes eller forstyrres, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Er der tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse eller godkendelse til et projekt, såfremt

1)   dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige, gavnlige virkninger på miljøet, eller

2)   væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Der indhentes forinden en udtalelse fra EU-Kommissionen herom.

Stk. 4. I tilladelser og godkendelser vedrørende projekter på havområdet stiller transport- og energiministeren passende vilkår med henblik på at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter og forstyrrelse af arterne samt for at afbøde negative virkninger for lokaliteten. Når tilladelser eller godkendelser meddeles efter stk. 2, nr. 2, eller stk. 3, nr. 2, fastsætter transport- og energiministeren passende nødvendige kompensationsforanstaltninger, herunder ved vilkår i forbindelse med tilladelsen eller godkendelsen. Udgifter til eventuelle kompensationsforanstaltninger dækkes af projektansøgeren. Ministeren underretter EU-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

Stk. 5. Såfremt en offshoreaktivitet forårsager væsentlige forringelser af naturtyperne eller levestederne for arterne i et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde eller betydelige forstyrrelser for de arter, for hvilke området er udpeget, meddeler transport- og energiministeren påbud til rettighedshavere om at standse eller ændre aktiviteten eller om at udføre afhjælpende foranstaltninger.

Stk. 6. Rettighedshavere skal udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgninger, der er omfattet af stk. 1. Transport- og energiministeren kan til brug for behandlingen pålægge en ansøger at indsende oplysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold i forbindelse med vurderinger efter stk. 1.

Stk. 7. Transport- og energiministeren fastsætter regler for administrationen af stk. 1-6 og § 26, stk. 4. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvilke projekter der er omfattet af stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter stk. 1, meddelelse af tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, hvilke mindsteoplysninger og eventuelle undersøgelser, der er nødvendige for at kunne foretage en vurdering af de miljømæssige konsekvenser og af indvirkningen på internationale naturbeskyttelsesområder, vilkår, eventuelle kompensationsforanstaltninger samt om påbud.

Stk. 8. Transport- og energiministeren fastsætter endvidere regler om underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter stk. 1. Transport- og energiministeren kan fastsætte, at der skal foretages høring af miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende forhold omfattet af stk. 1-6 og § 26, stk. 4.«

§ 2

I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

Ȥ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik pÃ¥ at gennemføre eller anvende EU-regler eller opfylde internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, herunder miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med loven.«

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»Transport- og energiministeren kan tillade udforskning af de naturforekomster, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, når denne ikke foretages med henblik på udnyttelse. Miljøministeren kan tillade udforskning og indvinding af de råstoffer, der er omfattet af lov om råstoffer, efter reglerne i lov om råstoffer. I øvrigt må udforskning og indvinding af forekomster, som nævnes i § 1, stk. 2, nr. 1, kun ske i henhold til en bevilling, tilladelse eller godkendelse givet efter reglerne i lov om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund eller lov om anvendelse af Danmarks undergrund.«

3. § 4 affattes således:

Ȥ 4. Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter pÃ¥ dansk kontinentalsokkelomrÃ¥de kræver tilladelse meddelt af transport- og energiministeren, inden nedlæggelsen pÃ¥begyndes. Der kan fastsættes vilkÃ¥r for tilladelsen. VilkÃ¥rene stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rørledninger, muligheden for at kunne reparere eksisterende kabler og rørledninger samt for at undgÃ¥ forurening og forringelse af naturtyper og levesteder for arter og forstyrrelse af arterne i omrÃ¥det.

Stk. 2. Tilladelse til at nedlægge rørledninger, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom. Såfremt rørledningen enten direkte eller indirekte kan antages at påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan tilladelsen kun meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis det anses for nødvendigt, skal offentligheden ligeledes forinden høres om vurderingen af virkningerne på lokaliteten.

Stk. 3. Tilladelser efter denne lov kan kun gives, såfremt

1)   projektet ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

2)   væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det nødvendigt at gennemføre projektet, fordi relevant alternativ placering ikke findes mulig, selv om internationale naturbeskyttelsesområder herved forringes eller forstyrres, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Er der tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse til et projekt, såfremt

1)   dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige, gavnlige virkninger på miljøet, eller

2)   væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Der indhentes forinden en udtalelse fra EU-Kommissionen herom.

Stk. 5. Når tilladelser meddeles efter stk. 3, nr. 2, eller stk. 4, nr. 2, fastsætter transport- og energiministeren passende nødvendige kompensationsforanstaltninger, herunder ved vilkår i forbindelse med tilladelsen. Udgifter til eventuelle kompensationsforanstaltninger dækkes af projektansøgeren. Ministeren underretter EU-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

Stk. 6. Transport- og energiministeren kan pålægge anlæggets ejer at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgningen efter stk. 2 samt for tilsynet med anlægget. Ministeren kan herunder pålægge anlæggets ejer at foretage undersøgelser af bestemte forhold.

Stk. 7. Såfremt projektet forårsager væsentlige forringelser af naturtyperne eller levestederne for arterne i et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde eller betydelige forstyrrelser for de arter, for hvilke området er udpeget, meddeler transport- og energiministeren påbud til anlæggets ejer om at standse eller ændre et projekt eller udføre afhjælpende foranstaltninger.

Stk. 8. Transport- og energiministeren fastsætter regler for administrationen af stk. 1-7. Ministeren kan herunder fastsætte regler om de nærmere vilkår, der kan fastsættes ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1, hvilke projekter der er omfattet af stk. 2 samt indhold og omfang af vurderingerne, meddelelse af tilladelser, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for at kunne foretage vurderinger efter stk. 2, underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter stk. 2, eventuelle kompensationsforanstaltninger vedrørende naturbeskyttelse samt om påbud. Endvidere kan ministeren fastsætte, at der skal foretages høring af miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende forhold omfattet af stk. 1-7.

Stk. 9. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling og offentliggørelsen efter stk. 2.

Stk. 10. Tilsyn med anlæg efter stk. 1 føres af transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte regler om tilsynets udøvelse.

Stk. 11. Ejeren af et anlæg efter stk. 1 er erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget forvolder, selv om skaden er hændelig. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatningsansvar og forsikring.«

4. Efter § 4 indsættes:

Ȥ 4 a. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om oprettelse af sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse af naturforekomster, samt omkring elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter. Zonerne kan højst have en udstrækning af 500 m omkring de pÃ¥gældende anlæg mÃ¥lt fra ethvert punkt pÃ¥ disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde uvedkommende skibe adgang hertil.«

5. I § 5, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel«.

6. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1)   overtræder vilkår i bevillinger eller tilladelser, som er udstedt i medfør af denne lov eller i medfør af de love, som nævnes i § 2, stk. 1, og § 6, eller

2)   undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 4, stk. 7.«

7. § 5, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 2 a affattes således:

Ȥ 2 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik pÃ¥ at gennemføre eller anvende EU-regler eller opfylde internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, herunder miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med loven.«

2. Efter § 17 indsættes:

Ȥ 17 a. Med henblik pÃ¥ at undgÃ¥ væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der skal anlægsprojekter efter § 16, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan pÃ¥virke sÃ¥danne omrÃ¥der negativt, vurderes med hensyn til deres virkninger pÃ¥ lokaliteten under hensyn til bevaringsmÃ¥lsætningerne for denne.

Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af relevante parter og såfremt

1)   sådanne projekter ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

2)   væsentlige samfundsinteresser af social, økonomisk eller miljømæssig karakter gør det nødvendigt at gennemføre projektet, fordi relevant alternativ placering ikke findes mulig, selvom internationale naturbeskyttelsesområder herved forringes eller forstyrres, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer transport- og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger for lokaliteten. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Transport- og energiministeren indberetter til EU-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

Stk. 4. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse til projekter efter § 16, såfremt

1)   dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige, gavnlige virkninger på miljøet, eller

2)   væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra EU-Kommissionen.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b stille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.«

3. Efter § 22 a indsættes:

»§ 22 b. Anlægsprojekter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter de principper, som gælder for projekter nævnt i § 17 a. Tilladelse til sådanne projekter gives efter de betingelser og retningslinjer, som er angivet i § 17 a, stk. 2-6.«

4. I § 37, stk. 6, 2. pkt., udgår »og amtskommuner«.

5. I § 37, stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til: »§ 15, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner«.

§ 4

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 35, stk. 7, ændres »§ 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til: »§ 15, stk. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner«.

2. I § 40, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

§ 5

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 23 l, stk. 2, ændres »§ 13« til: »§ 36«.

2. I § 23 l, stk. 6, 2. pkt., udgår »og amtskommuner«.

3. I § 23 l, stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til: »§ 15, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner«.

§ 6

I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet.dk, som ændret ved § 4 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

Ȥ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik pÃ¥ at gennemføre eller anvende EU-regler eller opfylde internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, herunder miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med loven.«

2. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2:

Ȥ 4 b. Med henblik pÃ¥ at undgÃ¥ væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der skal anlægsprojekter efter § 4 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan pÃ¥virke sÃ¥danne omrÃ¥der negativt, vurderes med hensyn til deres virkninger pÃ¥ lokaliteten under hensyn til bevaringsmÃ¥lsætningerne for denne.

Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af relevante parter og såfremt

1)   sådanne projekter ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

2)   væsentlige samfundsinteresser af social, økonomisk eller miljømæssig karakter gør det nødvendigt at gennemføre projektet, fordi relevant alternativ placering ikke findes mulig, selvom internationale naturbeskyttelsesområder herved forringes eller forstyrres, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer transport- og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Transport- og energiministeren indberetter til EU-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

Stk. 4. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse til projekter efter § 4 a, såfremt

1)   dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige, gavnlige virkninger på miljøet, eller

2)   væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra EU-Kommissionen.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og kan i tilladelser efter denne bestemmelse stille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.«

§ 7

I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 469 af 10. juni 1997, § 54 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 1 i lov nr. 581 af 24. juni 2005 og lov nr. 311 af 19. april 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet. Transport- og energiministeren fastsætter desuden regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.«

2. I § 16 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Der kan i forbindelse med meddelelse af tilladelse efter stk. 1 stilles vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af de nævnte anlæg, vedligeholdelse og godkendelse af overdragelse m.v.«

3. I § 20 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 8

I lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne, som ændret ved lov nr. 1221 af 27. december 2003, § 12 i lov nr. 581 af 24. juni 2005 og lov nr. 586 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

»»§ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik pÃ¥ at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse pÃ¥ havneomrÃ¥der. Transport- og energiministeren fastsætter desuden regler om meddelelse af pÃ¥bud og forbud og om oplysningspligter, hvis sÃ¥danne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.«

2. § 14 b ophæves.

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

§ 10

Forskrifter, der er udstedt i medfør af § 14 b i lov om havne, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

§ 11

Lovens §§ 1 og 3-8 gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens § 2 gælder ikke for Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række justeringer og præciseringer af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om kontinentalsoklen, lov om elforsyning, lov om Energinet.dk, lov om kystbeskyttelse og lov om havne med henblik på gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse på havet. Desuden gennemføres enkelte tekniske ændringer af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på den hidtidige implementering af naturbeskyttelsesdirektiverne i miljølovgivningen og sker for at imødekomme to åbningsskrivelser af 4. juli 2006 fra EU-Kommissionen om ikke-fuldstændig implementering af disse direktiver, bl.a. i sektorlovgivningen for vandområder.

1.1 Opfølgning på implementering af naturbeskyttelsesdirektiver

Med lovforslaget gennemføres dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (i det følgende benævnt habitatdirektivet) og Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (i det følgende benævnt fugledirektivet).

Lovforslaget er en opfølgning på den hidtidige implementering af naturbeskyttelsesdirektiverne, der er sket i miljølovgivningen, bl.a. ved lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). Det fremgik af lovbemærkningerne til miljømålsloven, at forpligtelserne efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 1 og 2, og fugledirektivets artikel 4 skulle gennemføres ved lovforslagets bestemmelser om planlægning for de internationale naturbeskyttelsesområder, såkaldte Natura 2000-områder, samt ved bestemmelser i sektorlovgivningen. Det blev i den forbindelse lagt til grund, at der var hjemmel i sektorlovgivningen til at sikre gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder, der udpeges i medfør af miljømålsloven, bl.a. på fiskeriterritoriet.

Der er i medfør af miljømålsloven udpeget en række internationale naturbeskyttelsesområder. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder).

1.2 Ã…bningsskrivelser fra EU-Kommissionen

EU-Kommissionen har den 4. juli 2006 fremsendt to åbningsskrivelser vedrørende gennemførelsen af henholdsvis habitatdirektivet og fugledirektivet i dansk ret. Åbningsskrivelserne vedrører primært lovgivning på miljøområdet, men indeholder enkelte punkter om gennemførelse af direktiverne for vandområder.

Kommissionen finder, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 2-4, og fugledirektivets artikel 4, stk. 4, på en række punkter ikke er korrekt og fuldstændigt implementeret i dansk ret for så vidt angår vandområder. Bl.a. peges på, at der i visse tilfælde mangler bestemmelser om myndighedernes forpligtelser med henblik på at opfylde direktiverne, herunder om pligten til at gribe ind for at standse forringelser eller forstyrrelser.

Kommissionen har forlænget fristen for besvarelse af de to åbningsskrivelser til den 4. november 2006.

1.3 Habitatdirektivet og fugledirektivet

Habitatdirektivet har til formål at bidrage til at sikre den biologiske diversitet ved at bevare naturtyperne og de vilde dyr og planter. Ifølge direktivet skal der oprettes et net af særlige bevaringsområder under betegnelsen Natura 2000, der omfatter udpegede lokaliteter med naturtyper nævnt i direktivets bilag I og levesteder for de arter, der er nævnt i direktivets bilag II, samt de særligt beskyttede områder, som er udlagt i medfør af fugledirektivet. Det er Miljøministeriets ansvar at udarbejde forvaltningsplaner for disse særlige bevaringsområder.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, indeholder forpligtelser for medlemsstaterne til for de særlige bevaringsområder at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger, hvilket i givet fald kan indebære hensigtsmæssige forvaltningsplaner, som er specifikke for lokaliteterne eller integreret i andre udviklingsplaner, samt de relevante retsakter, administrative bestemmelser eller aftaler, der opfylder de økologiske behov for naturtyperne i direktivets bilag I og de arter i direktivets bilag II, der findes på lokaliteterne.

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for direktivets målsætninger.

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de – hvis det anses for nødvendigt – har hørt offentligheden.

Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan der som begrundelse for alligevel at gennemføre en plan eller et projekt alene henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Fugledirektivet vedrører beskyttelse af alle de fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område, og omhandler bevarelse, forvaltning, regulering og udnyttelse af de pågældende arter. Direktivet indeholder forpligtelser for medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at opretholde og tilpasse bestanden af de omhandlede arter på et niveau, som især imødekommer økologiske, videnskabelige og kulturelle krav og samtidig tilgodeser økonomiske og rekreative hensyn. Medlemsstaterne træffer ud fra de omhandlede hensyn alle de nødvendige foranstaltninger til at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for de omhandlede arter, bl.a. ved oprettelse af beskyttede områder.

For arter, som er anført i fugledirektivets bilag I, træffes der ifølge direktivets artikel 4, stk. 1, særlige beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til deres levesteder for at sikre, at de kan leve og formere sig i deres udbredelsesområde, og der udlægges som særligt beskyttede områder sådanne områder, som med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af disse arter. Ifølge artikel 4, stk. 2, træffes tilsvarende foranstaltninger med hensyn til regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, som ikke er anført i bilag I, for så vidt angår de pågældende arters yngle-, fjerskifte- og overvintringsområder samt rasteområder inden for deres trækruter.

Ifølge fugledirektivets artikel 4, stk. 4, træffer medlemsstaterne egnede foranstaltninger med henblik på at undgå forurening eller forringelse af levestederne i de beskyttede områder, der er nævnt i stk. 1 og 2, samt forstyrrelse af fuglene, i det omfang en sådan forurening, forringelse eller forstyrrelse har væsentlig betydning for formålet med denne artikel. Medlemsstaterne bestræber sig på at undgå forurening eller forringelse af levesteder også uden for disse beskyttede områder.

1.4 Udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, fortegnelser over naturtyper og arter

Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) fastlægger afgrænsningen af de internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark og indeholder fortegnelser over naturtyper og i Danmark naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag I og II, herunder såkaldt prioriterede naturtyper og arter, samt fortegnelse over fuglearter omfattet af fugledirektivets bilag I, som er relevante i Danmark.

På havområdet er der i øjeblikket kun én prioriteret dyreart, nemlig fiskearten snæbel.

Oplysningerne om de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og omfattede naturtyper og arter findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

2. Lovforslagets hovedindhold

Med henblik på at gennemføre habitatdirektivet og fugledirektivet på havet foretages der en række ændringer og justeringer af undergrundsloven, kontinentalsokkelloven, elforsyningsloven, lov om Energinet.dk, kystbeskyttelsesloven og havneloven.

Den nuværende lovgivning vedrørende energiprojekter på havet, havne og kystbeskyttelse indeholder ikke altid direkte hjemler til at sikre gennemførelse af de to naturbeskyttelsesdirektiver, når der gives tilladelse til projekter. Det vil dog være forskelligt for de enkelte love, hvilke hjemler der skal indføjes, idet visse love allerede indeholder enkelte bestemmelser, der kan medvirke til at sikre den fornødne gennemførelse af direktiverne.

Med lovforslaget vil der blive indsat de fornødne hjemler til at stille vilkår om naturbeskyttelseshensyn i tilladelser og bemyndigelsesbestemmelser til at fastsætte regler til opfyldelse af EU-retlige regler og internationale forpligtelser.

Der vil både i lovforslagets bestemmelser og de bestemmelser, der fastsættes ved bekendtgørelse, blive taget fornødent hensyn til Kommissionens bemærkninger i åbningsskrivelserne om myndighedernes handlepligt.

2.1 Hjemmel til at stille vilkår om naturbeskyttelseshensyn i tilladelser

Lovforslaget skal give hjemmel til at stille vilkår om naturbeskyttelseshensyn, når der gives tilladelse til projekter på havet, f.eks. offshoreanlæg til indvinding af olie og naturgas, elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter, opstilling af havvindmøller, anlæg og evt. udvidelse af havne, kystbeskyttelsesforanstaltninger samt opfyldninger og visse faste anlæg m.v. på søterritoriet. Lovændringerne vil give adgang til at stille de fornødne vilkår, herunder om nødvendige kompensationsforanstaltninger, med det formål at sikre gunstig bevaringsstatus for visse arter og naturtyper samt for de internationale naturbeskyttelsesområder, der er udpeget i medfør af miljømålsloven, og dermed opfylde habitatdirektivet og fugledirektivet.

2.2 Bemyndigelsesbestemmelse om EU-retlige regler og internationale forpligtelser vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold

I det omfang der ikke allerede findes bestemmelser herom i de enkelte love, foreslås der indsat bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler eller opfylde internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af de enkelte love, herunder miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med lovene. Det er hensigten, at de omfattende regelsæt i habitatdirektivet og fugledirektivet til dels gennemføres i dansk ret ved bekendtgørelser.

For så vidt angår elforsyningsloven og lov om Energinet.dk foreslås det at gennemføre direktivkravene direkte i lovteksten. Det skyldes bl.a. den gældende udformning af lovene, samt at en hurtig og sikker fastlæggelse af regelsættet er hensigtsmæssig pga. den igangværende og kommende udbygning med havvindmøller med tilhørende ledningsanlæg. Også i undergrundsloven og kontinentalsokkelloven gennemføres direktivkravene til dels direkte i lovteksten.

Lovforslaget vil ligeledes give mulighed for, at fremtidige EU-retlige regler og internationale forpligtelser, herunder om miljø- og naturbeskyttelse, kan finde anvendelse i forhold til energianlæg, havneanlæg, kystbeskyttelsesforanstaltninger samt opfyldninger og visse faste anlæg m.v. på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone (EEZ).

2.3 Ændringer i de enkelte love

Ved lovforslaget foretages der nedenstående ændringer i de enkelte love, bl.a. med henblik på at tydeliggøre implementeringen af de to naturbeskyttelsesdirektiver på havet. Den omfattende regulering for så vidt angår undergrundsloven, kontinentalsokkelloven, elforsyningsloven og lov om Energinet.dk – i modsætning til kystbeskyttelsesloven og havneloven – skyldes, at der i førstnævnte love i forvejen findes bestemmelser om VVM-vurderinger, der til en vis grad overlapper med forpligtelserne efter habitatdirektivet og fugledirektivet. Sådanne bestemmelser findes ikke i kystbeskyttelsesloven og havneloven. Derudover er der individuelle forskelle på de enkelte loves opbygning.

2.3.1 Undergrundsloven

Selv om de igangværende offshoreaktiviteter i Nordsøen foregår uden for de internationale beskyttelsesområder, der indtil nu er udpeget, indeholder forslaget de fornødne ændringer i undergrundsloven med henblik på at gennemføre habitatdirektivet og fugledirektivet. Hermed sikres det, at fremtidige offshoreaktiviteter kan behandles i overensstemmelse med direktiverne.

Der foreslås indsat en generel bemyndigelsesbestemmelse om at fastsætte regler med henblik på at opfylde EU-retlige og internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, herunder om miljø- og naturbeskyttelsesforhold.

De nuværende VVM-regler foreslås suppleret med en bestemmelse om, at tilladelser efter undergrundsloven vedrørende projekter om offshoreaktiviteter på havområdet, der kan antages at påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Om nødvendigt skal offentligheden høres om vurderingen, inden tilladelsen gives.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, i hvilket omfang der kan meddeles tilladelser eller godkendelser efter undergrundsloven under hensyn til den afvejning af naturbeskyttelsesmæssige forhold, som direktiverne tilsiger.

Der indsættes en klar hjemmel til at stille passende vilkår også for så vidt angår naturbeskyttelseshensyn, når der gives tilladelser efter undergrundsloven, herunder vilkår om nødvendige kompensationsforanstaltninger. I forbindelse med ansøgning om tilladelser til projekter efter undergrundsloven har frivillige aftaler mellem ansøgere og miljømyndighederne hidtil været anvendt, idet der ikke har været nogen direkte hjemmel til at fastsætte vilkår om naturbeskyttelse.

Der foreslås indsat en regel om at meddele påbud til rettighedshavere om at standse eller ændre offshoreaktiviteter eller om at udføre afhjælpende foranstaltninger, hvis aktiviteten forårsager væsentlige forringelser af naturtyperne eller levestederne for arterne i et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde eller forstyrrelser for de arter, som området er udpeget for.

Forslaget indeholder også en udvidelse af bestemmelsen om rettighedshavernes forpligtelse til at meddele alle sådanne oplysninger, som har betydning for behandlingen af ansøgninger, til ligeledes at omfatte oplysninger i forbindelse med VVM-vurderinger og vurderinger af projekters virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder samt for det efterfølgende tilsyn med projekterne. Der gives herunder mulighed for at kunne pålægge ansøger at foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold i forbindelse med vurderingerne.

Forslaget indeholder endvidere en hjemmel til at fastsætte regler om, at der skal foretages høring af miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold. Dette svarer i store træk til den ordning, som allerede praktiseres på elforsyningsområdet, hvor miljø- og energimyndighederne i samarbejde tilvejebringer grundlaget for opstilling af vindmøller og nedlæggelse af elkabler på søterritoriet, jf. bemærkningerne under pkt. 2.3.3. Ligeledes ligner det den nuværende praksis i forbindelse med behandlingen af miljøvurderinger efter undergrundsloven og kontinentalsokkelloven.

Der indgår i lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse. En del af implementeringen af direktiverne vil således foregå ved bekendtgørelse.

Endelig foretages enkelte lovtekniske ajourføringer i undergrundsloven.

2.3.2 Kontinentalsokkelloven

Lovforslaget indeholder de fornødne ændringer i kontinentalsokkelloven med henblik på at gennemføre habitatdirektivet og fugledirektivet. Hermed sikres det, at fremtidige nedlæggelser af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde behandles i overensstemmelse med direktiverne. Projekterne ligger typisk uden for de internationale beskyttelsesområder, der indtil nu er udpeget.

Der foreslås der indsat en generel bemyndigelsesbestemmelse om at fastsætte regler med henblik på at opfylde EU-retlige og internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, herunder om miljø- og naturbeskyttelsesforhold.

De nuværende VVM-regler foreslås suppleret med en bestemmelse om, at tilladelser efter kontinentalsokkelloven vedrørende projekter om nedlæggelse af rørledninger, der kan antages at påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Om nødvendigt skal offentligheden høres om vurderingen, inden tilladelsen gives.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, i hvilket omfang der kan meddeles tilladelser efter kontinentalsokkelloven under hensyn til den afvejning af naturbeskyttelsesmæssige forhold, som direktiverne tilsiger.

Ligeledes indsættes en klar hjemmel til at stille passende vilkår, herunder om nødvendige kompensationsforanstaltninger, også for så vidt angår naturbeskyttelseshensyn, når der gives tilladelser efter kontinentalsokkelloven. I forbindelse med ansøgning om tilladelser til projekter efter kontinentalsokkelloven har frivillige aftaler mellem ansøgere og miljømyndighederne hidtil været anvendt, idet der ikke har været nogen direkte hjemmel til at fastsætte vilkår om naturbeskyttelse.

Der foreslås indsat en regel om at meddele påbud til rettighedshavere om at standse eller ændre et projekt eller om at udføre afhjælpende foranstaltninger, hvis projektet forårsager væsentlige forringelser af naturtyperne eller levestederne for arterne i et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde eller forstyrrelser for de arter, som området er udpeget for. I forbindelse hermed foreslås indsat en bestemmelse om bødestraf for overtrædelse af sådanne påbud.

Forslaget indeholder også en udvidelse af bestemmelsen om rettighedshavernes forpligtelse til at meddele alle sådanne oplysninger, som har betydning for behandlingen af ansøgninger, til ligeledes at omfatte oplysninger i forbindelse med VVM-vurderinger og vurderinger af projekters virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder samt for det efterfølgende tilsyn med projekterne. Der gives herunder mulighed for at kunne pålægges ansøger at foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold i forbindelse med vurderingerne.

Forslaget indeholder endvidere en hjemmel til at fastsætte regler om, at der skal foretages høring af miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold. Dette svarer i store træk til den ordning som allerede praktiseres på elforsyningsområdet, hvor miljø- og energimyndighederne i samarbejde tilvejebringer grundlaget for opstilling af vindmøller og nedlæggelse af elkabler på søterritoriet, jf. bemærkningerne under pkt. 2.3.3. Ligeledes ligner det den nuværende praksis i forbindelse med behandlingen af miljøvurderinger efter kontinentalsokkelloven og undergrundsloven.

Endelig indeholder lovforslaget enkelte lovtekniske ajourføringer, blandt andet vedrørende en opdatering af en henvisning til undergrundsloven i § 2, stk. 1, flytning af bestemmelsen om sikkerhedszoner omkring anlæg, der anvendes til udforskning eller udnyttelse af naturforekomster, til en selvstændig paragraf og en opdatering af strafbestemmelserne i § 5, stk. 1 og 4, henholdsvis om afskaffelse af hæftestraf og om virksomheders strafansvar.

Der indgår i lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse. En del af implementeringen af direktiverne vil således foregå ved bekendtgørelse.

2.3.3 Elforsyningsloven

Elforsyningsloven indeholder allerede i dag bestemmelser om miljømæssige vurderinger og afvejninger (VVM) i forbindelse med godkendelse af elproduktionsanlæg på havet. På samme måde sker der allerede en væsentlig miljøvurdering (VVM) i forbindelse med etablering af eltransmissionsledninger m.v.

Ved den hidtidige behandling af ansøgninger om tilladelser til etablering af havvindmøller og andre elforsyningsanlæg på havet har Energistyrelsen samarbejdet tæt med miljømyndighederne, og der har hidtil ikke været væsentlige konflikter i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder. Opstilling af yderligere havvindmøller vil foregå efter en nøje planlægning, men det er klart, at der på et tidspunkt vil blive tale om at afveje den miljømæssigt positive effekt ved havvindmøllerne overfor beskyttelsen af sårbare havmiljøområder, og dermed en afvejning i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser over for internationale naturbeskyttelsesområder.

Lovforslaget sikrer, at den miljømæssige afvejning kan finde sted i fuld overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og at der i de konkrete tilladelser kan stilles vilkår, som er nødvendige for at opfylde disse forpligtelser i praksis. Lovforslaget hindrer således ikke en miljømæssig forsvarlig udbygning med havvindmøller, men angiver rammerne for den miljømæssige afvejning, som må foretages mellem vindmøllers positive miljøeffekt og behovet for beskyttelse af internationale beskyttelsesområder til vands.

Derudover indeholder forslaget enkelte ændringer af teknisk karakter som følge af den nye kommunale udligningslov.

2.3.4 Naturgasforsyningsloven

Forslaget indeholder enkelte ændringer af teknisk karakter som følge af den nye kommunale udligningslov samt en ændring af en bemyndigelsesbestemmelse.

2.3.5 Varmeforsyningsloven

Forslaget indeholder enkelte ændringer af teknisk karakter bl.a. som følge af den nye kommunale udligningslov.

2.3.6 Lov om Energinet.dk

Beskyttelseshensynet over for de internationale naturbeskyttelsesområder gør sig også gældende i forhold til udbygning af eltransmissionsnettet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Ved traceringen skal der tages behørigt hensyn til de internationale beskyttelsesområder gennem en afvejning af behovet for en bestemt linjeføring og naturbeskyttelsesinteresserne i det pågældende område.

Efter lovens § 4 a skal sådanne projekter altid godkendes af ministeren. Med lovforslaget – som svarer til forslaget til ændring af elforsyningsloven – indføres regler om, at projekter, som efter vurdering af virkningerne under hensyn til bevaringsmålsætningerne må antages at have en væsentlig negativ påvirkning af internationale beskyttelsesområder, kun kan opnå tilladelse fra transport- og energiministeren på de betingelser, som fremgår af lovforslaget.

2.3.7 Kystbeskyttelsesloven

Ved ansøgning om tilladelser til etablering af kystbeskyttelsesanlæg m.v. og til visse anlæg på søterritoriet, jf.  kystbeskyttelseslovens §§ 16 og 16 a, foretages der altid høring af naturbeskyttelsesmyndigheden, og tilladelser gives altid på visse vilkår. Eksempler på sådanne vilkår er, at ejeren ikke uden Kystdirektoratets tilladelse må udvide eller foretage væsentlige ændringer af det godkendte anlæg, at arbejdet ikke må påbegyndes, inden naturbeskyttelsesmyndigheden har meddelt dispensation fra strandbeskyttelseslinien og indsigelsesperioden er udløbet, at tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er benyttet inden et år, og at der på ejendommen tinglyses en deklaration om vilkårene med Kystdirektoratet som påtaleberettiget.

Habitatdirektivet (92/43/EØF) og fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF) vil - som det var tilfældet med VVM-direktivet (85/337/EØF med senere ændring mv.) – blive gennemført ved bekendtgørelse, der skal sikre implementeringen af ovennævnte bestemmelser, jf. bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig bekendtgørelse af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM).   

 

Med forslaget til den nye § 1, stk. 2, i kystbeskyttelsesloven bemyndiges transport- og energiministeren til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet. Transport- og energiministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

Når lovforslaget er vedtaget, skal bemyndigelsen snarest muligt anvendes til udfærdigelse af administrative forskifter, der sikrer, at bestemmelserne i habitat- og i fugledirektivet om at beskytte habitater og fugle overholdes ved administration af kystbeskyttelsesloven. Forskrifterne skal desuden fastsætte regler for at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger og at undgå forringelse af naturtyper og levesteder. Forskrifterne skal endvidere fastsætte regler for at planer og projekter vedrørende kystbeskyttelsesforanstaltninger og visse anlæg m.v. på søterritoriet vurderes med henblik på at undgå forringelse af naturtyper og levesteder, og om at der skal foretages en vurdering af projektets virkning på disse, hvis det antages, at de pågældende foranstaltninger og anlæg m.v. væsentligt vil kunne påvirke de beskyttede områder og arter. De administrative forskrifter skal endelig indeholde regler om, at transport- og energiministeren kan meddele oplysningspligter og meddele påbud og forbud samt stille vilkår vedrørende bevaring og genopretning af internationale naturbeskyttelsesområder og af beskyttede arter, eller om eventuelt at iværksætte kompensationsforanstaltninger. Administrationen af forskrifterne vil ske i tæt samarbejde med miljøministeren. De nærmere regler herom vil ligeledes indgå i de administrative forskrifter.

2.3.8 Havneloven

Den gældende havnelov indeholder i dag hjemmel til at stille vilkår ved udstedelse af tilladelser til anlæg og visse udvidelser af havne (§ 2).

Havneloven indeholder desuden en hjemmel til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på havneområdet. Bestemmelsen blev indsat i havnelovens § 14 b ved en lovændring i forbindelse med indførelse af bestemmelser om sikring af havnefaciliteter (lov nr. 121 af 27. december 2003).

Habitatdirektivet (92/43/EØF) og fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF) vil - som det var tilfældet med VVM-direktivet (85/337/EØF med senere ændring mv.) – blive gennemført ved bekendtgørelse, der skal sikre implementeringen af ovennævnte bestemmelser, jf. bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig bekendtgørelse af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM).   

For at undgå tvivl om rækkevidden af den gældende bemyndigelse i havneloven, foreslås den afløst af en bemyndigelse til transport- og energiministeren i forslaget til den nye § 1a om at fastsætte regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på havne. Transport- og energiministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

Når lovforslaget er vedtaget, skal bemyndigelsen snarest muligt anvendes til udfærdigelse af administrative forskrifter, der sikrer, at bestemmelserne i habitat- og i fugledirektivet om at beskytte habitater og fugle overholdes ved administration af havneloven. Forskrifterne skal desuden fastsætte regler for at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger og at undgå forringelse af naturtyper og levesteder. Forskrifterne skal endvidere fastsætte regler for at planer og projekter vedrørende havne vurderes med henblik på at undgå forringelse af naturtyper og levesteder, og om at der skal foretages en vurdering af projektets virkning på disse, hvis det antages, at de pågældende foranstaltninger og anlæg m.v. væsentligt vil kunne påvirke de beskyttede områder og arter. De administrative forskrifter skal endelig indeholde regler om, at transport- og energiministeren kan meddele oplysningspligter og meddele påbud og forbud samt stille vilkår vedrørende bevaring og genopretning af internationale naturbeskyttelsesområder og af beskyttede arter, eller om eventuelt at iværksætte kompensationsforanstaltninger. Administrationen af forskrifterne vil ske i tæt samarbejde med miljøministeren. De nærmere regler herom vil ligeledes indgå i de administrative forskrifter.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for staten.

Både undergrundsloven, kontinentalsokkelloven og elforsyningsloven indeholder hjemmel til at opkræve betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling af ansøgninger. De administrative konsekvenser for staten vurderes at være af ret begrænset omfang, idet retsgrundlaget tydeliggøres, mens der samtidig kommer enkelte nye opgaver til, der skal varetages i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelser efter disse love. Forslaget vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne eller regionerne, da de ikke varetager opgaver i henhold til disse love.

I og med at de nævnte naturbeskyttelsesdirektiver allerede indgår i behandlinger af sager efter kystbeskyttelsesloven, statens højhedsret over søterritoriet og havneloven, anses forslaget heller ikke at medføre administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige for så vidt angår disse love.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

For så vidt angår undergrundsloven og kontinentalsokkelloven forventes lovforslaget ikke at medføre omkostninger for erhvervslivet, der væsentligt overskrider det, der har været den hidtidige praksis. Af de tildelte koncessioner efter undergrundsloven er der kun et par enkelte af koncessionsområderne, der indeholder internationale naturbeskyttelsesområder udpeget i medfør af miljømålsloven. De igangværende offshoreaktiviteter foregår ikke i disse naturbeskyttelsesområder.

Eventuelle yderligere konsekvenser vil afhænge af, om og i hvilket omfang der udpeges nye internationale naturbeskyttelsesområder i medfør af miljømålsloven.

Det kan ikke udelukkes, at lovforslaget for så vidt angår elforsyningsloven og lov om Energinet.dk i visse situationer kan indebære, at der ikke kan meddeles tilladelse til etablering af et elproduktionsanlæg på havet på en bestemt placering, såfremt projektet vurderes at forstyrre de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, herunder skade områdernes integritet. Udgangspunktet er imidlertid, at det fortsat skal være muligt at foretage en væsentlig udbygning med vindenergi på havet, ligesom det fortsat skal være muligt at etablere de fornødne eltransmissionsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Lovforslaget fastsætter rammerne for den miljømæssige afvejning og kan indebære, at visse projekter flyttes eller tilpasses for at sikre, at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser.

Samlet set vurderes forslaget ikke at medføre administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indgår i indsatsen for at sikre en gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder. Det vil medvirke til at sikre biodiversiteten og vil derfor have en positiv effekt på miljøet.

Med ændringerne af de nævnte love vil der blive skabt hjemmel til at sikre gunstig bevaringsstatus for visse arter og naturtyper bl.a. ved at stille vilkår, når der gives tilladelse til projekter på havet (indretninger til indvinding af olie og naturgas, nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter, opstilling af havvindmøller, anlæg og evt. udvidelse af havne, kystbeskyttelsesforanstaltninger samt opfyldninger og visse faste anlæg m.v. på søterritoriet).

Målsætningen bag lovforslaget er, for så vidt angår elforsyningsloven og lov om Energinet.dk, at det fortsat skal være muligt at foretage en væsentlig udbygning med vindenergi på havet, ligesom det fortsat skal være muligt at etablere de fornødne eltransmissionsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Udbygning med havvindmøller sker med henblik på at fremme en miljømæssig fornuftig udbygning af el-sektoren, sikre den langsigtede energiforsyningssikkerhed, sprede forsyningen på flere energikilder samt for at fremme fortsat udvikling af vindkraftteknologien. Det er derfor – også af miljømæssige grunde – centralt, at udbygningen med yderlige vindmøller ikke blokeres.

Den administrative praksis vil kunne blive påvirket ny viden om eventuelle positive eller negative effekter på miljøet fra eksempelvis den kommende afrapportering af miljøprogrammet under demonstrationsprogrammet for storskala-havvindmølleparker i Danmark..

7. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget gennemføres dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992, nr. L 206 s. 7) og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979, nr. L 103 s. 1).

Som nævnt indledningsvis er formålet med lovforslaget at sikre en mere fuldstændig implementering i dansk ret af habitatdirektivet og fugledirektivet, end det hidtil har været tilfældet.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været i høring hos:

3 F, Advokatrådet, Altinex Oil Denmark A/S, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ballum Digelag, Bilfærgernes Rederiforening, Bølgekraftforeningen, Danish Offshore Industry, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Danske Havne, Dansk Hydraulisk Institut – Institut for Vand og Miljø, Dansk Industri, Søfartens Ledere - Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Darum-Tjæreborg Digelag, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, , Dong A/S, Elsam A/S, Energi E2 A/S, Energinet.dk, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forskningscenter RISØ, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt-Nord, Greenpeace Danmark, Grundejernes Landsorganisation, Havneby Digelag, Hess Denmark ApS, Hovedstadens Udviklings Råd, HTS, Ingeniørforeningen i Danmark, Juvre Digelag, Kirkeby Digelag, Kommunernes Landsforening, Kystbeskyttelseslaget Mandø, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsforeningen Levende Hav, Landsorganisationen i Danmark, Metal Søfart, Mærsk Olie og Gas A/S, NOAH, NSOC-D (North Sea Operators Commitee – Denmark), Offshore Center Danmark, Organisationen for Vedvarende Energi, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rejsby Digelag, Ribe Digelag, Rådet for Større Badesikkerhed, Vattenfall, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, og Visit Denmark.

Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketinget ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

 

	Positive konsekvenser/ mindreudgifter	Negative konsekvenser/ merud­gifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Sikrer gunstig bevaringsstatus for visse arter og naturtyper på havet, herunder i de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder.	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-Tidende 1992, nr. L 206 s. 7) og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-Tidende 1979, nr. L 103 s. 1). Lovforslaget sikrer en mere fuldstændig implementering i dansk ret af direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) og direktivet om beskyttelse af vilde fugle (fugledirektivet) end hidtil.

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(§ 2 a)

Forslaget indeholder en ny bestemmelse, der skal sikre den fornødne hjemmel i undergrundsloven for transport- og energiministeren til at fastsætte regler om at gennemføre eller anvende de EU-retlige regler, herunder forordninger, direktiver og beslutninger, der vedrører forhold omfattet af denne lov. Ligeledes sikres en hjemmel til at fastsætte regler om at opfylde internationale forpligtelser, herunder konventioner og andre aftaler, der vedrører forhold omfattet af loven. Også miljøforhold og naturbeskyttelsesforhold, der skal varetages i forbindelse med loven, f.eks. ved udarbejdelse af VVM-vurdering af projekters virkning og vurderinger af virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, fastsættelse af vilkår om miljøforhold og naturbeskyttelse i forbindelse med tilladelser til offshoreaktiviteter eller meddelelse af påbud om miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med offshoreaktiviteter, er omfattet af denne hjemmel.

Bestemmelsen indebærer en forpligtelse til at fastsætte de fornødne regler til at opfylde EU-retlige eller internationale forpligtelser.

Til nr. 2

(§ 26, stk. 2)

Der er tale om en lovteknisk ajourføring, idet EF-Traktatens artikel 36 blev ændret til EF-traktatens artikel 30 ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden.

Til nr. 3

(§ 26, stk. 3)

Der er tale om en lovteknisk ajourføring, idet straffelovens § 264 b blev ophævet ved lov nr. 573 af 19. december 1985 om ændring af borgerlig straffelov (Tavshedspligt), hvor bl.a. § 152 a og § 152 c blev indsat i straffeloven. Straffelovens titel blev ændret fra »Borgerlig straffelov« til »Straffeloven« ved § 1, nr. 1, i lov nr. 6 af 3. januar 1992.

Ifølge straffelovens § 152 a, 1. pkt., finder § 152 om tavshedspligt i offentlig tjeneste og hverv tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Ifølge § 152 c gælder §§ 152-152 b også for de pågældende personers medhjælpere. Ved at medtage henvisningen til § 152 a, 1. pkt., og § 152 c vil også eksterne konsulenter, der udfører opgaver for tilsynsmyndigheden inden for undergrundslovens område, være omfattet af tavshedspligten for oplysninger, som tilsynet modtager i henhold til § 26, stk. 1.

Til nr. 4

(§ 26, stk. 4)

Med den ny bestemmelse i stk. 4 udvides forpligtelsen i stk. 1 for rettighedshaverne til at meddele oplysninger til tilsynsmyndigheden til også at omfatte miljø- og naturbeskyttelsesforhold. Rettighedshavere skal meddele alle sådanne oplysninger herom, som er fornødne for tilsynet med deres virksomhed efter undergrundsloven. Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med tilsynet pålægge en rettighedshaver at udarbejde og meddele oplysninger herom samt foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold.

Der vil kun blive stillet krav om at få udført undersøgelser, hvis der foreligger en eller anden indikation, der kan begrunde pålægget. Endvidere skal der, inden for rammerne af direktiverne, foreligge den fornødne proportionalitet for undersøgelsen, så ansøgere ikke bliver pålagt udgifter af en størrelse, der ikke kan begrundes i de miljø- og naturbeskyttelseshensyn, der skal varetages.

Oplysningerne om miljø- og naturbeskyttelsesforhold er ikke omfattet af tavshedspligten efter stk. 3, men er de kombineret med de typer af oplysninger, der er omfattet af stk. 1, vil de sidstnævnte oplysninger fortsat være omfattet af tavshedspligt.

Til nr. 5

(§ 28 a)

Bestemmelsen får nu til formål at samle hjemler for implementering af VVM-direktivet (85/337/EØF) samt dele af habitatdirektivet (92/43/EØF) og fugledirektivet (79/409/EØF) for så vidt angår projekter på havområdet omfattet af undergrundsloven. Ved havområdet forstås dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

I stk. 1 videreføres bestemmelsen om VVM-vurderinger uden ændringer, og der indsættes en ny bestemmelse om vurdering af offshoreprojekters virkninger på internationale naturbeskyttelsesområder udpeget i medfør af miljømålslovens § 36, stk. 1, dvs. habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder (internationale naturbeskyttelsesområder). Såfremt projektet kan antages enten direkte eller indirekte at påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan tilladelsen eller godkendelsen af projektet kun meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Sådanne vurderinger har til dels været dækket af de nuværende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

Hvis det anses for nødvendigt, skal vurderingen af virkningerne på lokaliteten indgå i det materiale, der udsendes i høring til offentlighed, myndigheder og organisationer, inden tilladelsen meddeles. Det vil dermed indgå i forbindelse med høring om VVM-redegørelsen.

Hvis vurderingen viser, at projektet ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder, kan der efter stk. 2 umiddelbart gives tilladelse til projektet under forudsætning af, at øvrige relevante betingelser herfor er opfyldt.

Hvis det derimod er vurderingen, at området udsættes for en negativ belastning ved gennemførelse af projektet, kan der ifølge stk. 2 kun gives tilladelse til projektet, såfremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det nødvendigt at gennemføre projektet, fordi relevante alternative placeringer af offshoreaktiviteten ikke findes mulig. Det er således ikke tilstrækkeligt, at sociale, økonomiske eller miljømæssige hensyn taler for en gennemførelse af projektet. Gennemførelsen på den omhandlede lokalitet skal være nødvendig for, at formålet kan nås.

For lokaliteter med en prioriteret naturtype eller prioriterede arter gælder dog særlige begrænsninger, jf. stk. 3.

Hvor der er tale om internationale naturbeskyttelsesområder, som rummer særligt prioriterede naturtyper eller prioriterede arter, er betingelserne for at kunne give tilladelse til projekter, som har en negativ indvirkning på lokaliteten, strengere. Her skal de modstående hensyn være menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed, væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller samfundsinteresser, som gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Habitatdirektivet rummer således mulighed for, at der selv på lokaliteter med prioriterede naturtyper eller arter kan gennemføres projekter, som har væsentlige, gavnlige virkninger på miljøet. Direktivet og lovforslaget udelukker således ikke, at der selv i disse områder kan foregå offshoreaktiviteter. Direktivet og lovforslaget foreskriver derimod en nøje miljømæssig afvejning af de forskellige beskyttelsesinteresser, og det er klart, at der i områder med prioriterede naturtyper eller arter må foretages en strengere vurdering med henblik på en effektiv beskyttelse af disse områder.

Habitatdirektivet foreskriver, at der skal indhentes udtalelse fra Kommissionen, såfremt der ønskes gennemført et projekt i en lokalitet med en prioriteret naturtype m.v., og dette sker med henvisning til, at væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Dette krav er implementeret i forslagets stk. 3, nr. 2, 2. pkt. Der er tale om en høring af Kommissionen, ikke et krav om en godkendelse fra Kommissionens side.

I stk. 4 foreslås indsat en ny bestemmelse, der giver hjemmel til at stille vilkår i tilladelser og godkendelser vedrørende projekter om offshoreaktiviteter på havområdet specielt med henblik på at undgå forurening og forringelse af naturtyper og levesteder for arter og forstyrrelse af arterne.

Bestemmelsen indebærer, at der i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder skal stilles passende vilkår for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i områderne og forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, samt for at afbøde negative virkninger for områderne. Hvis tilladelse gives efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, eller efter stk. 3, stk. 2, selvom der må konstateres en væsentlig negativ belastning af området, skal der efter stk. 4 fastsættes passende kompensationsforanstaltninger. Det kan eksempelvis være vilkår til ansøgeren om særlige tiltag for at kompensere for de negative virkninger i form af anvendelse af den bedst tilgængelige teknik og bedst tilgængelige praksis ved anlæg, drift og vedligehold, udpegning af alternative naturbeskyttelsesområder eller gennemførelse af restriktioner for jagt, drift. m.v. Udgifterne ved eventuelle kompensationsforanstaltninger vil skulle dækkes af ansøgeren. Ministeren skal underrette EU-kommissionen om disse kompensationsforanstaltninger. En sådan underretningspligt fremgår af artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet.

Vilkårene om naturbeskyttelse vil kunne fastsættes efter høring fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, eller fra uafhængige eksperter. Nærmere regler om adgangen til at stille vilkår om naturbeskyttelse vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

I stk. 5 foreslås indsat en ny bestemmelse, der supplerer den nuværende påbudsbestemmelse i § 25, stk. 1. Den ny bestemmelse indeholder en utvetydig hjemmel til at meddele påbud til rettighedshavere om at standse eller ændre aktiviteter eller om at udføre afhjælpende foranstaltninger, hvis en offshoreaktivitet forårsager væsentlige forringelser af naturtyperne eller levestederne for arterne i et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde eller forstyrrelser for de arter, for hvilket området er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for habitatdirektivets målsætninger. Der vil her være en handlepligt for myndighederne for at leve op til habitatdirektivets § 6, stk. 2, se afsnit 1.3.

I stk. 6 foreslås en ny bestemmelse, der supplerer bestemmelsen om oplysningspligt i forbindelse med tilsyn i den foreslåede § 26, stk. 4. Rettighedshavere skal ligeledes udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgninger, der er omfattet af stk. 1. Ansøgeren kan til brug for behandlingen pålægges at indsende oplysninger om eller eventuelt foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold i forbindelse med vurderingerne efter stk. 1. Der vil kun kunne stilles krav om at få udført undersøgelser, hvis der foreligger en eller anden indikation, der kan begrunde pålægget. Endvidere skal der, inden for rammerne af direktiverne, foreligge den fornødne proportionalitet for undersøgelsen, så ansøgere ikke bliver pålagt udgifter af en størrelse, der ikke kan begrundes i de naturbeskyttelseshensyn, der skal varetages. Nærmere regler om muligheden for at anmode om oplysninger eller foretagelse af undersøgelser vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Med stk. 7 foreslås den eksisterende hjemmel i § 28 a, stk. 2, videreført og udvidet til at omfatte en generel hjemmel til at fastsætte de fornødne regler om administrationen af stk. 1-6 og § 26, stk. 4. Der vil herunder kunne fastsættes regler om, hvilke projekter der er omfattet af stk. 1, om indhold og omfang af vurderinger efter stk. 1, meddelelse af tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser, der er nødvendige for at kunne foretage en vurdering af de miljømæssige konsekvenser og af indvirkning på naturbeskyttelsesområder, vilkår, eventuelle nødvendige kompensationsforanstaltninger samt om påbud. Der vil herunder ved bekendtgørelse blive fastsat de fornødne regler til at implementere direktiverne.

Stk. 8 viderefører den gældende § 28 a, stk. 3.

Det foreslås endvidere at give transport- og energiministeren adgang til at fastsætte, at der skal foretages høring af miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende forhold omfattet af stk. 1-6 og § 26, stk. 4. Udgangspunktet er, at Energistyrelsen ikke forudsættes selv at skulle besidde specielle ekspertiser om miljø- og naturbeskyttelsesforhold. Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.3.1 herom.

Der vil blive foretaget de fornødne revisioner af bekendtgørelse om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

Til § 2

Til nr. 1

(§ 1 a)

Forslaget indeholder en ny bestemmelse, der skal sikre den fornødne hjemmel i kontinentalsokkelloven for transport- og energiministeren til at fastsætte regler om at gennemføre eller anvende de EU-retlige regler, herunder forordninger, direktiver og beslutninger, der vedrører forhold omfattet af denne lov. Ligeledes sikres en hjemmel til at fastsætte regler om at opfylde internationale forpligtelser, herunder konventioner og andre aftaler, der vedrører forhold omfattet af loven. Også naturbeskyttelsesforhold, der skal varetages i forbindelse med loven, f.eks. udarbejdelse af VVM af projekters virkning og vurderinger af virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, fastsættelse af vilkår om naturbeskyttelse i forbindelse med tilladelser til at nedlægge elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter og meddelelse af påbud om naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med sådanne anlæg, er omfattet af denne hjemmel.

Bestemmelsen indebærer en forpligtelse til at fastsætte de fornødne regler til at opfylde EU-retlige eller internationale forpligtelser.

Til nr. 2

(§ 2, stk. 1)

Forslaget er en ajourføring af lovteknisk karakter, idet reglerne i lov om anvendelse af Danmarks undergrund har afløst reglerne i lov om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund. Derfor bør tilladelser og godkendelser efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund ligeledes nævnes i kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, sidste punktum.

Til nr. 3

(§ 4)

Forslaget indebærer, at der i reglerne om nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde indsættes en række nye bestemmelser med henblik på at implementere habitatdirektivet og fugledirektivet.

Stk. 1 viderefører de gældende regler i § 4, stk. 1, 1.-3. pkt. Der foreslås dog indsat adgang til også at stille vilkår under hensyn til muligheden for at undgå forringelser af naturtyper og levesteder for arter og forstyrrelse af arterne i området. Der vil herunder være mulighed for at stille vilkår for at afbøde negative virkninger for lokaliteten. Nærmere regler herom fastsættes i medfør af den foreslåede stk. 6. De nærmere regler om adgangen til at stille vilkår er fastsat i bekendtgørelse nr. 361 af 25. april 2006 om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen.

Stk. 2 viderefører uændret de gældende regler om VVM i § 4, stk. 1, sidste pkt. Nærmere regler herom fastsættes i medfør af stk. 6. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

Endvidere forslås indsat en ny bestemmelse om, at tilladelser til at nedlægge rørledninger, der enten direkte eller indirekte kan antages at påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, dvs. habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder, væsentligt, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.

Sådanne vurderinger har til dels været dækket af de gældende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde. Selv om der er en vis overlapning med VVM, skal virkningerne af et projekt på en lokalitet vurderes konkret under hensyn til bevaringsmålsætninger for lokaliteten uanset reglerne om VVM.

Hvis det anses for nødvendigt, skal offentligheden høres om vurderingen af virkningerne på lokaliteten, inden tilladelsen meddeles. Dette vil ske i forbindelse med høring om VVM-redegørelsen.

Hvis vurderingen viser, at projektet ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder, kan der ifølge stk. 3, nr. 1, umiddelbart gives tilladelse til projektet under forudsætning af, at øvrige relevante betingelser herfor er opfyldt.

Hvis det derimod er vurderingen, at området udsættes for en negativ belastning ved gennemførelse af projektet, kan der ifølge stk. 3, nr. 2, kun gives tilladelse til projektet, såfremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det nødvendigt at gennemføre projektet, fordi alternative placeringer af elkablet eller rørledningen ikke findes mulig. Det er således ikke tilstrækkeligt, at sociale, økonomiske eller miljømæssige hensyn taler for en gennemførelse af projektet. Gennemførelsen på den omhandlede lokalitet skal være nødvendig for, at formålet kan nås.

For lokaliteter med en prioriteret naturtype eller prioriterede arter gælder dog særlige begrænsninger, jf. stk. 4.

Hvor der er tale om internationale naturbeskyttelsesområder, som rummer særligt prioriterede naturtyper eller prioriterede arter, er betingelserne for at kunne give tilladelse til projekter, som har en negativ indvirkning på lokaliteten, strengere. Her skal de modstående hensyn være menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed, væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller samfundsinteresser, som gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Habitatdirektivet rummer således mulighed for, at der selv på lokaliteter med prioriterede naturtyper m.v. kan gennemføres projekter, som har væsentlige, gavnlige virkninger på miljøet. Direktivet og lovforslaget udelukker således ikke, at der selv i disse områder kan nedlægges elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter. Direktivet og lovforslaget foreskriver derimod en nøje miljømæssig afvejning af de forskellige beskyttelsesinteresser, og det er klart, at der i områder med prioriterede naturtyper må foretages en strengere vurdering med henblik på en effektiv beskyttelse af disse områder.

Habitatdirektivet foreskriver, at der skal indhentes udtalelse fra Kommissionen, såfremt der ønskes gennemført et projekt i en lokalitet med en prioriteret naturtype m.v., og dette sker med henvisning til, at væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Dette krav er implementeret i forslagets stk. 4, nr. 2, 2. pkt. Der er tale om en høring af Kommissionen, ikke et krav om en godkendelse fra Kommissionens side.

Hvis tilladelse gives efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, eller efter stk. 4, stk. 2, selvom der må konstateres en væsentlig negativ belastning af området, skal der efter stk. 4 fastsættes passende kompensationsforanstaltninger. Det kan eksempelvis være vilkår til ansøgeren om særlige tiltag for at kompensere for de negative miljømæssige virkninger i form af anvendelse af den bedst tilgængelige teknik og bedst tilgængelige praksis ved anlæg, drift og vedligehold, udpegning af alternative naturbeskyttelsesområder eller gennemførelse af restriktioner for jagt, drift. m.v. Udgifterne ved eventuelle kompensationsforanstaltninger vil skulle dækkes af ansøgeren. Ministeren skal underrette EU-kommissionen om disse kompensationsforanstaltninger. En sådan underretningspligt fremgår af artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet.

I stk. 6 foreslås indsat en ny bestemmelse om adgang for myndighederne til at pålægge anlæggets ejer at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgningen efter stk. 2 samt for tilsynet med anlægget. Der foreslås herunder en adgang til at pålægge anlæggets ejer at foretage undersøgelser af bestemte forhold. Der kan være tale om oplysninger såvel om projektets indhold og udformning som om miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med projektet. Der vil kun kunne stilles krav om at få udført undersøgelser, hvis der foreligger en eller anden indikation, der kan begrunde pålægget. Endvidere skal der, inden for rammerne af direktiverne, foreligge den fornødne proportionalitet for undersøgelsen, så ansøgere ikke bliver pålagt udgifter af en størrelse, der ikke kan begrundes i de naturbeskyttelseshensyn, der skal varetages. Nærmere regler om muligheden for at anmode om oplysninger eller foretagelse af undersøgelser vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

I stk. 7 foreslås der indsat en ny bestemmelse om meddelelse af påbud om at standse eller ændre et projekt eller udføre afhjælpende foranstaltninger, såfremt projektet forårsager væsentlige forringelser af naturtyperne eller levestederne for arter i et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde eller forstyrrelser for de arter, for hvilke området er udpeget. Bestemmelsen skal medvirke til at implementere habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, og fugledirektivets artikel 4, stk. 4, for beskyttede vandområder.

Med stk. 8 foreslås den eksisterende hjemmel i § 4, stk. 2, videreført og udvidet til at omfatte en generel hjemmel til at fastsætte de fornødne regler om administrationen af stk. 1-7. Der vil herunder ved bekendtgørelse blive fastsat regler om de nærmere vilkår, der kan fastsættes ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1, hvilke projekter der er omfattet af stk. 2 samt indhold og omfang af vurderingerne. Ligeledes vil der blive fastsat regler om meddelelse af tilladelser, om hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for at kunne foretage vurderinger efter stk. 2 og 3, om underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter stk. 2, om eventuelle nødvendige kompensationsforanstaltninger vedrørende naturbeskyttelse samt om påbud.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at der skal foretages høring af miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende forhold omfattet af stk. 1-7. Udgangspunktet er således, at Energistyrelsen, der er bemyndiget til at meddele tilladelser efter § 4, ikke forudsættes selv at skulle besidde speciel ekspertise om miljø- og naturbeskyttelsesforhold. Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.3.2 herom.

Stk. 9 viderefører den gældende regel i § 4, stk. 2, sidste pkt., om hjemmel til at fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling og offentliggørelse af VVM. Der indsættes tillige en hjemmel til at fastsætte regler om betaling for offentliggørelse af vurderinger af projekters virkning på udpegede naturbeskyttelsesområder. De nærmere regler om betaling er fastsat i bekendtgørelse om refusion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med kulbrinteaktiviteter m.v.

Stk. 10 viderefører uændret de gældende regler i § 4, stk. 3, om tilsyn med anlæg omfattet af stk. 1.

Med stk. 11 videreføres de gældende regler i § 4, stk. 4, men samtidig indsættes en klar hjemmel til at fastsætte nærmere regler om erstatningsansvar og forsikring. Sådanne regler indgår i § 5 i bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen.

Der vil blive foretaget de fornødne revisioner af bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen, bekendtgørelse om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde og bekendtgørelse om refusion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med kulbrinteaktiviteter m.v.

Til nr. 4

(§ 4 a)

Forslaget er primært af lovteknisk karakter, idet den gældende § 4, stk. 5, der omhandler sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse, foreslås flyttet over som § 4 a. § 4 vedrører herefter alene bestemmelser vedrørende nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde. Det præciseres dog i den foreslåede § 4 a, at der også kan fastsættes regler om sikkerhedszoner omkring elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter.

Bekendtgørelsen om sikkerhedszoner og zoner til overholdelse af orden og forebyggelse af fare er udstedt med hjemmel i bl.a. den overflyttede bestemmelse.

Til nr. 5

(§ 5, stk. 1)

Som en konsekvens af, at hæftestraffen blev afskaffet med vedtagelsen af lov nr. 432 og lov nr. 433 af 31. maj 2000, foreslås straframmen i § 5, stk. 1, ændret fra bøde eller hæfte i seks måneder til bøde eller fængsel i seks måneder.

Til nr. 6

(§ 5, stk. 2)

Det foreslås, at der i § 5, stk. 2, indsættes en bestemmelse om bødestraf for den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 4, stk. 4.

Til nr. 7

(§ 5, stk. 4)

Forslaget er en ajourføring af lovteknisk karakter. Bestemmelsen om selskabsansvar ændres, så der fremover henvises til de generelle regler om strafansvar for juridiske personer i straffelovens 5. kapitel. Forslaget er en konsekvensændring som følge af indførelsen af de generelle regler herom i straffeloven.

Til § 3

Til nr. 1

(§ 2 a)

Den foreslåede bestemmelse er en udvidelse af den allerede eksisterende hjemmelsbeføjelse, så der indføres hjemmel til at gennemføre EU-regler og internationale forpligtelser på miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Hjemlen skal bl.a. sikre, at beskyttelsesforanstaltninger efter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne kan implementeres i sektorlovgivningen for så vidt angår regulering på havet, hvor de statslige sektormyndigheder er ansvarlige for planlægningen.

Til nr. 2

(§ 17 a)

Bestemmelsen fastsætter, at ansøgere til projekter efter § 16 er forpligtet til at lade foretage en miljøkonsekvensvurdering, hvis det ansøgte projekt kan forstyrre eller forringe udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, herunder et såkaldt Natura 2000-område, væsentligt. Med udpegede internationale naturbeskyttelsesområder henvises til habitatdirektivet (92/43/EØF), til fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF) og Ramsarkonventionen om beskyttelse af vådområder, jf. miljømålslovens § 36, stk. 1.

Allerede i dag kan der stilles vilkår i tilladelserne om, at der skal foretages en konsekvensvurdering, hvis et ansøgt projekt går gennem et internationalt naturbeskyttelsesområde. Der er imidlertid behov for at lovfæste kravet om konsekvensvurdering, ligesom der fastsættes regler om kriterier for meddelelse af tilladelse i visse situationer samt om kompensationsforanstaltninger og indberetning af disse m.v. med henblik på at implementere direktiverne.

Udgangspunktet er, at alle projekter, der kan forstyrre eller forringe de pågældende internationale naturbeskyttelsesområder, skal vurderes med hensyn til virkningerne på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen og oplysninger om projektet skal sendes i offentlig høring. Ministeren får efter stk. 6 hjemmel til at fastsætte nærmere regler for, hvorledes vurderingen skal gennemføres, kriterier m.v.

Hvis vurderingen viser, at projektet ikke skader naturbeskyttelsesområdet, kan der umiddelbart gives tilladelse til projektet under forudsætning af, at øvrige relevante betingelser herfor er opfyldt.

Hvis det derimod er vurderingen, at området udsættes for en væsentlig negativ belastning ved gennemførelse af projektet, kan der kun gives tilladelse til projektet, såfremt væsentlige samfundsinteresser af social, økonomisk eller miljømæssig karakter gør det nødvendigt at gennemføre projektet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at sociale, økonomiske eller miljømæssige hensyn taler for en gennemførelse af projektet. Gennemførelsen på den omhandlede lokalitet skal være nødvendig for, at formålet kan nås. Hvis projektet kan gennemføres på en anden lokalitet, uden at afgørende ulemper (af f.eks. økonomisk karakter) hindrer dette, vil dette normalt indebære, at projektet må flyttes således, at det pågældende naturbeskyttelsesområde ikke forstyrres.

For lokaliteter med en prioriteret naturtype eller prioriterede arter gælder dog særlige begrænsninger, jf. stk. 4.

Hvis tilladelse gives efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, selvom der må konstateres en væsentlig negativ belastning af området, træffer ministeren efter stk. 3 passende kompensationsforanstaltninger. Det kan eksempelvis være vilkår til ansøgeren om særlige tiltag for at kompensere for de negative miljømæssige virkninger i form af anvendelse af den bedst tilgængelige teknik og bedst tilgængelige praksis ved anlæg, drift og vedligehold, udpegning af alternative naturbeskyttelsesområder eller gennemførelse af restriktioner for jagt, drift. m.v. Foranstaltninger betales af ansøgeren og disse skal af ministeren indberettes til Kommissionen. En sådan indberetning fremgår af art. 6, stk. 4, i habitatdirektivet.

Hvor der er tale om internationale naturbeskyttelsesområder, som rummer særligt prioriterede naturtyper eller prioriterede arter, er betingelserne for at kunne give tilladelse til projekter, som har en negativ indvirkning på lokaliteten, strengere. Her skal de modstående hensyn være menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed, væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller samfundsinteresser, som gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Habitatdirektivet rummer således mulighed for, at der selv på lokaliteter med prioriterede naturtyper m.v. kan gennemføres projekter, som har væsentlige, gavnlige virkninger på miljøet. Direktivet og lovforslaget udelukker således ikke, at der selv i disse områder kan opstilles havvindmøller. Direktivet og lovforslaget foreskriver derimod en nøje miljømæssig afvejning af de forskellige beskyttelsesinteresser, og det er klart, at der i områder med prioriterede naturtyper må foretages en strengere vurdering med henblik på en effektiv beskyttelse af disse områder.

Habitatdirektivet foreskriver, at der skal indhentes udtalelse fra Kommissionen, såfremt der ønskes gennemført et projekt i en lokalitet med en prioriteret naturtype m.v. og dette sker med henvisning til, at væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Dette krav lovfæstes med forslaget til stk. 5.  Der er tale om en høring af Kommissionen; ikke et krav om en godkendelse fra Kommissionens side.

Forslaget giver med stk. 6 ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter som nævnt i stk. 1 og for at kunne stille relevante vilkår i en tilladelse, herunder vilkår om kompensationsforanstaltninger, jf. stk. 3. Bestemmelsen giver tillige hjemmel til at fastsætte regler og stille vilkår for projekter efter § 22 a, dvs. eltransmissionsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Til nr. 3

(§ 22 b)

Bestemmelsen fastsætter, at ansøgere til projekter efter § 22 a er forpligtet til at lade foretage en miljøkonsekvensvurdering, hvis det ansøgte projekt kan forstyrre eller forringe udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, herunder et såkaldt Natura 2000-område, væsentligt. Med udpegede internationale naturbeskyttelsesområder henvises til habitatdirektivet (92/43/EØF), til fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF) og Ramsarkonventionen om beskyttelse af vådområder, jf. miljømålslovens § 36, stk. 1.

Vurderingen skal foregå efter samme principper, som gælder for projekter omfattet af § 17 a om elproduktionsanlæg til havs, jf. forslaget til § 17 a, stk. 6, og bemærkningerne til § 17 a ovenfor.

Allerede i dag kan der stilles vilkår i tilladelserne om, at der skal foretages en konsekvensvurdering, hvis et ansøgt projekt går gennem et internationalt naturbeskyttelsesområde. Der er imidlertid behov for at lovfæste kravet om konsekvensvurdering, ligesom der fastsættes regler om kriterier for meddelelse af tilladelse i visse situationer samt om kompensationsforanstaltninger og indberetning af disse m.v., med henblik på at implementere direktiverne.

§ 22 a omfatter ikke elforsyningsnet nævnt i § 4 a i lov om Energinet.dk. Der foreslås derfor i lovforslagets § 6, nr. 2, en tilsvarende ændring af § 4 a i lov om Energinet.dk.

Til nr. 4

(§ 37, stk. 6, 2. pkt.)

Ændringen er en konsekvens af, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.

Til nr. 5

(§ 37, stk. 10, 2. pkt.)

Ændringen er en konsekvens af, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.

Til § 4

Til nr. 1

(§ 35, stk. 7)

Ændringen er en konsekvens af, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.

Til nr. 2

(§ 40, stk. 3)

Ændringen er en konsekvens af, at Energinet.dk’s anmeldelsespligt fremgår af stk. 2. Energitilsynet skal, i lighed med hvad der gælder efter elforsyningsloven, også have mulighed for at fastsætte regler for disse anmeldelser.

Til § 5

Til nr. 1

(§ 23 l, stk. 2)

Ændringen skyldes, at loven grundet en teknisk fejl henviser til en forkert bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 2

(§ 23 l, stk. 6, 2. pkt.)

Ændringen er en konsekvens af, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.

Til nr. 2

(§ 23 l, stk. 10, 2. pkt.)

Ændringen er en konsekvens af, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.

Til § 6

Til nr. 1

(§ 1 a)

Den foreslåede bestemmelse giver ministeren hjemmel til at gennemføre Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser, herunder fremtidige forpligtelser, bl.a. på naturbeskyttelsesområdet. Hjemmelen skal sikre, at beskyttelsesforanstaltninger efter bl.a. habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne kan implementeres i sektorlovgivningen for så vidt angår regulering på havet, hvor de statslige sektormyndigheder er ansvarlige for planlægningen.

Til nr. 2

(§ 4 b)

Bestemmelsen fastsætter, at ansøgere til projekter efter § 4 a er forpligtet til at lade foretage en miljøkonsekvensvurdering, hvis det ansøgte projekt kan forstyrre eller forringe udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, herunder et såkaldt Natura 2000-område, væsentligt. Med udpegede internationale naturbeskyttelsesområder henvises til habitatdirektivet (92/43/EØF), fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF) og Ramsarkonventionen om beskyttelse af vådområder, jf. miljømålslovens § 36, stk. 1.

Forslaget svaret til ændringsforslaget i § 3, nr. 2 og 3, vedrørende elproduktionsanlæg på havet og elforsyningsnet, på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, som ikke er omfattet af § 4 a i lov om Energinet.dk. Der henvises derfor til bemærkningerne til disse bestemmelser ovenfor.

Allerede i dag kan der stilles vilkår i tilladelserne om, at der skal foretages en konsekvensvurdering, hvis et ansøgt projekt går gennem et internationalt naturbeskyttelsesområde. Der er imidlertid behov for at lovfæste kravet om konsekvensvurdering, ligesom der fastsættes regler om kriterier for meddelelse af tilladelse i visse situationer, samt om kompensationsforanstaltninger og indberetning af disse m.v., med henblik på at implementere direktiverne.

Til § 7

Til nr. 1

(§ 1, stk. 2)

Den foreslåede bestemmelse giver transport- og energiministeren hjemmel til at fastsætte regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet. Transport- og energiministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

De administrative forskrifter, der udstedes efter denne hjemmel, skal indeholde de nærmere regler om oplysningspligt ved ansøgninger og om påbud og forbud, der skal sikre, at habitat- og fugledirektivets bestemmelser overholdes på kystbeskyttelsesområdet og ved faste anlæg mv. på søterritoriet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.2 om bemyndigelsesbestemmelser.

Til nr. 2

(§ 16, stk. 4)

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i tilladelser til kystbeskyttelse m.v. efter stk. 1 stilles vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af de nævnte anlæg, vedligeholdelse og godkendelse af overdragelse m.v. Bestemmelsen er udtryk for gældende praksis på kystbeskyttelsesområdet og har hjemmel i almindelige forvaltningsretlige principper. En tilsvarende bestemmelse er indsat som lovens § 16 a, stk. 3 vedrørende vilkår for visse anlæg på søterritoriet (lov nr. 311 af 19. april 2006). Bestemmelsen svarer desuden til § 2, stk. 3, i havneloven.

Til nr. 3

(§ 20, stk. 3)

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af forslaget om, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelse af EU-forordninger på kystbeskyttelsesområdet.

Der findes p.t. ikke forordninger på kystbeskyttelsesområdet. Såfremt der bliver vedtaget sådanne forordninger, vil der være behov for en hjemmel til ministeren til at kunne fastsætte straf for overtrædelse af disse forordninger, hvis de ikke overholdes.

Til § 8

Til nr. 1

(§ 1 a)

Den foreslåede bestemmelse giver transport- og energiministeren hjemmel til at fastsætte regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet. Transport- og energiministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

De administrative forskrifter, der udstedes efter denne hjemmel, skal indeholde de nærmere regler om oplysningspligt ved ansøgninger og om påbud og forbud, der skal sikre, at habitat- og fugledirektivets bestemmelser overholdes på kystbeskyttelsesområdet og ved faste anlæg mv. på søterritoriet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.2 om bemyndigelsesbestemmelser.

Til nr. 2

(§ 14 b)

Den forslåede bestemmelse om ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen i havnelovens § 14 b er en konsekvens af forslaget til havnelovens § 1 a, der indebærer, at transport- og energiministeren får en generel hjemmel til at gennemføre EU-regler m.v. på havneområdet. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.2 om bemyndigelsesbestemmelser.

 

Til § 9

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Til § 10

I § 8, nr. 2, foreslås havnelovens § 14 b ophævet. Da der er udstedt en bekendtgørelse om maritim sikring i medfør af denne bestemmelse, foreslås der en overgangsbestemmelse om, at forskrifter, der er udstedt i medfør af havnelovens § 14 b, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller bliver afløst af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede § 1 a i havneloven.

Til § 11

Undergrundsloven, elforsyningsloven, lov om Energinet.dk, naturgasforsyningsloven, varmeforsyningsloven, kystbeskyttelsesloven og havneloven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Kontinentalsokkelloven gælder ikke for Færøerne.

Med § 11 foreslås, at lovforslaget har samme territoriale gyldighed som hovedlovene.

 

+++Bilag+++Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
Lov om anvendelse af Danmarks undergrund		Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund
		§ 1 I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 11. juni 2002, som senest ændret ved § 12 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
		1. Efter § 2 indsættes: Ȥ 2 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik pÃ¥ at gennemføre eller anvende EU-regler eller opfylde internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, herunder miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med loven.«
  § 26. …   Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan ikke pålægge en rettighedshaver at give oplysninger om sine aktuelle eller planlagte leverandører, medmindre dette sker med henblik på varetagelse af de i EF-traktatens artikel 36 nævnte formål.		2. I § 26, stk. 2, ændres »varetagelse af de i EF-Traktatens artikel 36 nævnte formål« til: »at varetage de formål, der er angivet i EF-traktatens artikel 30«.
  Stk. 3. Oplysninger, som tilsynet modtager i henhold til stk. 1, er undergivet tavshedspligt efter § 152 og § 264 b i borgerlig straffelov.		3. I § 26, stk. 3, ændres »og § 264 b i borgerlig straffelov« til: »,§ 152 a, 1. pkt., og § 152 c i straffeloven«.
.		4. I § 26 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Rettighedshavere skal ligeledes meddele alle de oplysninger om miljø- og naturbeskyttelsesforhold, som er fornødne for transport- og energiministerens tilsyn med deres virksomhed efter denne lov. Ministeren kan i forbindelse med tilsynet pålægge en rettighedshaver at udarbejde og meddele oplysninger herom samt foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold.«
§ 28 a. Tilladelser og godkendelser efter denne lov vedrørende projekter pÃ¥ havomrÃ¥det, der mÃ¥ antages at pÃ¥virke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles pÃ¥ baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke projekter der er omfattet af stk. 1, og om, hvilke mindsteoplysninger og eventuelle undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser kan foretages. Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer.		5. § 28 a affattes sÃ¥ledes: Ȥ 28 a. Tilladelser og godkendelser efter denne lov vedrørende projekter pÃ¥ havomrÃ¥det, der mÃ¥ antages at pÃ¥virke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles pÃ¥ baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig. SÃ¥fremt projektet i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan antages enten direkte eller indirekte at pÃ¥virke udpegede internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der væsentligt, kan tilladelsen eller godkendelsen kun meddeles pÃ¥ baggrund af en vurdering af projektets virkninger pÃ¥ lokaliteten under hensyn til bevaringsmÃ¥lsætningerne for denne. Hvis det anses for nødvendigt, skal vurderingen af virkningerne pÃ¥ lokaliteten indgÃ¥ i det materiale, der gøres til genstand for høring af offentlighed, myndigheder og organisationer. Stk. 2. Tilladelser eller godkendelser efter denne lov kan kun gives, sÃ¥fremt 1)   projektet ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der, eller 2)   væsentlige samfundsinteresser af social eller økonomisk art gør det nødvendigt at gennemføre projektet, fordi relevant alternativ placering ikke findes mulig, selv om omrÃ¥det herved forringes eller forstyrres, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Er der tale om et internationalt naturbeskyttelsesomrÃ¥de med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse eller godkendelse til et projekt, sÃ¥fremt 1)   dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnÃ¥else af væsentlige, gavnlige virkninger pÃ¥ miljøet, eller 2)   væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Der indhentes forinden en udtalelse fra EU-Kommissionen herom. Stk. 4. I tilladelser og godkendelser vedrørende projekter pÃ¥ havomrÃ¥det stiller transport- og energiministeren passende vilkÃ¥r med henblik pÃ¥ at undgÃ¥ forringelse af naturtyper og levesteder for arter og forstyrrelse af arterne samt for at afbøde negative virkninger for lokaliteten. NÃ¥r tilladelser eller godkendelsen meddeles efter stk. 2, nr. 2, eller stk. 3, nr. 2, fastsætter transport- og energiministeren passende nødvendige kompensationsforanstaltninger, herunder ved vilkÃ¥r i forbindelse med tilladelsen eller godkendelsen. Udgifterne til eventuelle kompensationsforanstaltninger dækkes af projektansøgeren. Ministeren underretter EU-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. Stk. 5. SÃ¥fremt en offshoreaktivitet forÃ¥rsager væsentlige forringelser af naturtyperne eller levestederne for arterne i et udpeget internationalt naturbeskyttelsesomrÃ¥de eller betydelige forstyrrelser for de arter, for hvilke omrÃ¥det er udpeget, meddeler transport- og energiministeren pÃ¥bud til rettighedshavere om at standse eller ændre aktiviteten eller om at udføre afhjælpende foranstaltninger. Stk. 6. Rettighedshavere skal udarbejde og meddele alle sÃ¥danne oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgninger, der er omfattet af stk. 1. Transport- og energiministeren kan til brug for behandlingen pÃ¥lægge en ansøger at indsende oplysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold i forbindelse med vurderinger efter stk. 1. Stk. 7. Transport- og energiministeren fastsætter regler for administrationen af stk. 1-6 og § 26, stk. 4. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvilke projekter der er omfattet af stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter stk. 1, meddelelse af tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, hvilke mindsteoplysninger og eventuelle undersøgelser, der er nødvendige for at kunne foretage en vurdering af de miljømæssige konsekvenser og af indvirkningen pÃ¥ internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der, vilkÃ¥r, eventuelle kompensationsforanstaltninger samt om pÃ¥bud. Stk. 8. Stk. 9. Transport- og energiministeren fastsætter endvidere regler om underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter stk. 1. Transport- og energiministeren kan fastsætte, at der skal foretages høring af miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende forhold omfattet af stk. 1-6 og § 26, stk. 4.«
Lov om kontinentalsoklen		Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen
		§ 2 I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, foretages følgende ændringer:
		1. Efter § 1 indsættes: Ȥ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik pÃ¥ at gennemføre eller anvende EU-regler eller opfylde internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, herunder miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med loven.«
  § 2. Transport- og energiministeren kan tillade udforskning af de naturforekomster, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, nÃ¥r denne ikke foretages med henblik pÃ¥ udnyttelse. Miljøministeren kan tillade udforskning og indvinding af de rÃ¥stoffer, der er omfattet af lov om rÃ¥stoffer, efter reglerne i lov om rÃ¥stoffer. I øvrigt mÃ¥ udforskning og indvinding af forekomster, som nævnes i § 1, stk. 2, nr.1, kun ske i henhold til en bevilling, der gives af transport- og energiministeren efter reglerne i lov om efterforskning og indvinding af rÃ¥stoffer i kongeriget Danmarks undergrund.		2. § 2, stk. 1, affattes sÃ¥ledes:   »Transport- og energiministeren kan tillade udforskning af de naturforekomster, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, nÃ¥r denne ikke foretages med henblik pÃ¥ udnyttelse. Miljøministeren kan tillade udforskning og indvinding af de rÃ¥stoffer, der er omfattet af lov om rÃ¥stoffer, efter reglerne i lov om rÃ¥stoffer. I øvrigt mÃ¥ udforskning og indvinding af forekomster, som nævnes i § 1, stk. 2, nr. 1, kun ske i henhold til en bevilling, tilladelse eller godkendelse givet efter reglerne i lov om efterforskning og indvinding af rÃ¥stoffer i kongeriget Danmarks undergrund eller lov om anvendelse af Danmarks undergrund.«
  § 4. Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter pÃ¥ dansk kontinentalsokkelomrÃ¥de kræver tilladelse meddelt af transport- og energiministeren. Der kan fastsættes vilkÃ¥r for tilladelsen. VilkÃ¥rene stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rørledninger og muligheden for at kunne reparere eksisterende kabler og rørledninger. Tilladelse til nedlæggelse af rørledninger, der mÃ¥ antages at pÃ¥virke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles pÃ¥ baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om de nærmere vilkÃ¥r, der kan fastsættes ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1, og om vurderingen af de miljømæssige konsekvenser. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling og offentliggørelsen efter stk. 1, 4. pkt. Stk. 3. Tilsyn med anlæg efter stk. 1 føres af transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte regler om tilsynets udøvelse. Stk. 4. Ejeren af et anlæg efter stk. 1 er erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget forvolder, selv om skaden er hændelig.		3. § 4 affattes sÃ¥ledes: Ȥ 4. Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter pÃ¥ dansk kontinentalsokkelomrÃ¥de kræver tilladelse meddelt af transport- og energiministeren, inden nedlæggelsen pÃ¥begyndes. Der kan fastsættes vilkÃ¥r for tilladelsen. VilkÃ¥rene stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rørledninger, muligheden for at kunne reparere eksisterende kabler og rørledninger samt for at undgÃ¥ forurening og forringelse af naturtyper og levesteder for arter og forstyrrelse af arterne i omrÃ¥det. Stk. 2. Tilladelse til at nedlægge rørledninger, der mÃ¥ antages at pÃ¥virke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles pÃ¥ baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom. SÃ¥fremt rørledningen enten direkte eller indirekte kan antages at pÃ¥virke udpegede internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der væsentligt, kan tilladelsen kun meddeles pÃ¥ baggrund af en vurdering af projektets virkninger pÃ¥ lokaliteten under hensyn til bevaringsmÃ¥lsætningerne for denne. Hvis det anses for nødvendigt, skal offentligheden ligeledes forinden høres om vurderingen af virkningerne pÃ¥ lokaliteten. Stk. 3. Tilladelser efter denne lov kan kun gives, sÃ¥fremt 1)   projektet ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der, eller 2)   væsentlige samfundsinteresser af social eller økonomisk art gør det nødvendigt at gennemføre projektet, fordi relevant alternativ placering ikke findes mulig, selv om internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der herved forringes eller forstyrres, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Er der tale om et internationalt naturbeskyttelsesomrÃ¥de med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse til et projekt, sÃ¥fremt 1)   dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnÃ¥else af væsentlige, gavnlige virkninger pÃ¥ miljøet, eller 2)   væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Der indhentes forinden en udtalelse fra EU-Kommissionen herom. Stk. 5. NÃ¥r tilladelser meddeles efter stk. 3, nr. 2, eller stk. 4, nr. 2, fastsætter transport- og energiministeren passende nødvendige kompensationsforanstaltninger, herunder ved vilkÃ¥r i forbindelse med tilladelsen. Ministeren underretter EU-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. Stk. 6. Transport- og energiministeren kan pÃ¥lægge anlæggets ejer at udarbejde og meddele alle sÃ¥danne oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgningen efter stk. 2 samt for tilsynet med anlægget. Ministeren kan herunder pÃ¥lægge anlæggets ejer at foretage undersøgelser af bestemte forhold. Stk. 7. SÃ¥fremt projektet forÃ¥rsager væsentlige forringelser af naturtyperne eller levestederne for arterne i et udpeget internationalt naturbeskyttelsesomrÃ¥de eller betydelige forstyrrelser for de arter, for hvilke omrÃ¥det er udpeget, meddeler transport- og energiministeren pÃ¥bud til anlæggets ejer om at standse eller ændre et projekt eller udføre afhjælpende foranstaltninger. Stk. 8. Transport- og energiministeren fastsætter regler for administrationen af stk. 1-7. Ministeren kan herunder fastsætte regler om de nærmere vilkÃ¥r, der kan fastsættes ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1, hvilke projekter der er omfattet af stk. 2 samt indhold og omfang af vurderingerne, meddelelse af tilladelser, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for at kunne foretage vurderinger efter stk. 2, underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter stk. 2, eventuelle kompensationsforanstaltninger vedrørende naturbeskyttelse samt om pÃ¥bud. Endvidere kan ministeren fastsætte, at der skal foretages høring af miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende forhold omfattet af stk. 1-7. Stk. 9. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling og offentliggørelsen efter stk. 2. Stk. 10. Tilsyn med anlæg efter stk. 1 føres af transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte regler om tilsynets udøvelse. Stk. 11. Ejeren af et anlæg efter stk. 1 er erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget forvolder, selv om skaden er hændelig. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatningsansvar og forsikring.«
Stk. 5. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om oprettelse af sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse. Zonerne kan højst have en udstrækning af 500 m omkring de pågældende anlæg målt fra ethvert punkt på disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde uvedkommende skibe adgang hertil.
  § 4 a. (Ophævet)		4. Efter § 4 indsættes: Ȥ 4 a. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om oprettelse af sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse af naturforekomster, samt omkring elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter. Zonerne kan højst have en udstrækning af 500 m omkring de pÃ¥gældende anlæg mÃ¥lt fra ethvert punkt pÃ¥ disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde uvedkommende skibe adgang hertil.«
§ 5. Den, som krænker statens eneret efter § 1, straffes med bøde eller hæfte i indtil seks mÃ¥neder, medmindre anden lovgivning medfører højere straf.		5. I § 5, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel«.
  Stk. 2. Overtrædelser af vilkår i bevillinger eller tilladelser, som er udstedt i medfør af denne lov eller i medfør af de love, som nævnes i § 2, stk. 1, og § 6, straffes med bøde, medmindre anden lovgivning medfører højere straf.		6. § 5, stk. 2 affattes således: »Stk. 2. Med bøde straffes den, der 1)   overtræder vilkår i bevillinger eller tilladelser, som er udstedt i medfør af denne lov eller i medfør af de love, som nævnes i § 2, stk. 1, og § 6, eller 2)   undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 4, stk. 7.«
  Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber andelsselskaber el. lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.		6. § 5, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
Lov om elforsyning		Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning
		§ 3 I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:
  § 2 a. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler til opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser.		1. § 2 a affattes sÃ¥ledes: Ȥ 2 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik pÃ¥ at gennemføre eller anvende EU-regler eller opfylde internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, herunder miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med loven.«
		2. Efter § 17 indsættes: Ȥ 17 a. Med henblik pÃ¥ at undgÃ¥ væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der skal anlægsprojekter efter § 16, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan pÃ¥virke sÃ¥danne omrÃ¥der negativt, vurderes med hensyn til deres virkninger pÃ¥ lokaliteten under hensyn til bevaringsmÃ¥lsætningerne for denne. Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af relevante parter og sÃ¥fremt 1)   sÃ¥danne projekter ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der, eller 2)   væsentlige samfundsinteresser af social, økonomisk eller miljømæssig karakter gør det nødvendigt at gennemføre projektet, fordi relevant alternativ placering ikke findes mulig, selvom internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der herved forringes eller forstyrres, jf. dog stk. 4. Stk. 3. NÃ¥r tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer transport- og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger for lokaliteten. Udgifter til sÃ¥danne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Transport- og energiministeren indberetter til EU-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. Stk. 4. SÃ¥fremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesomrÃ¥de med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse til projekter efter § 16, sÃ¥fremt 1)   dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnÃ¥else af væsentlige, gavnlige virkninger pÃ¥ miljøet, eller 2)   væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra EU-Kommissionen. Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b stille vilkÃ¥r, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesomrÃ¥derne.«
		3. Efter § 22 a indsættes: »§ 22 b. Anlægsprojekter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter de principper, som gælder for projekter nævnt i § 17 a. Tilladelse til sådanne projekter gives efter de betingelser og retningslinjer, som er angivet i § 17 a, stk. 2-6.«
  § 37. … Stk. 6. Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rÃ¥dighed i det foregÃ¥ende kalenderÃ¥r (rÃ¥dighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rÃ¥dighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rÃ¥dighedsbeløbet fra de enkelte rÃ¥dighedsdatoer og frem til den 1. november i indberetningsÃ¥ret, hvor der efter stk. 10 sker reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsÃ¥ret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.		4. I § 37, stk. 6, 2. pkt., udgÃ¥r »og amtskommuner«.
  Stk. 10. Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 9 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Hvis beløbet efter 2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret.		5. I § 37, stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til: »§ 15, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner«.
Lov om naturgasforsyning		Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning
		§ 4 I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:
  § 35. … Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk. 8.		1. I § 35, stk. 7, ændres »§ 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til: »§ 15, stk. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner«.
  § 40. … Stk. 3. Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1.		2. I § 40, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
Lov om varmeforsyning		Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning
		§ 5 I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:
  § 23 l. …   Stk. 2. Selskabsmæssige omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form a aktieombytninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 anses ikke for afståelse af ejerandele i henhold til stk. 1, i det omfang kommunens vederlag består i ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk. 1.		1. I § 23 l, stk. 2, ændres »§ 13« til: »§ 36«.
  Stk. 6. Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i indberetningsåret, hvor der efter stk. 10 sker reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.		2. I § 23 l, stk. 6, 2. pkt., udgår »og amtskommuner«.
  Stk. 10. Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 9 godkendte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning og med eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Hvis beløbet efter 2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret.		3. I § 23 l, stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til: »§ 15, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner«.
Lov om Energinet.dk		Forslag til lov om ændring af lov om Energinet.dk
		§ 6 I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet.dk, som ændret ved § 4 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:
		1. Efter § 1 indsættes: Ȥ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik pÃ¥ at gennemføre eller anvende EU-regler eller opfylde internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, herunder miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med loven.«
		2. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2: Ȥ 4 b. Med henblik pÃ¥ at undgÃ¥ væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der skal anlægsprojekter efter § 4 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan pÃ¥virke sÃ¥danne omrÃ¥der negativt, vurderes med hensyn til deres virkninger pÃ¥ lokaliteten under hensyn til bevaringsmÃ¥lsætningerne for denne. Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af relevante parter og sÃ¥fremt 1)   sÃ¥danne projekter ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der, eller 2)   væsentlige samfundsinteresser af social, økonomisk eller miljømæssig karakter gør det nødvendigt at gennemføre projektet, fordi relevant alternativ placering ikke findes mulig, selvom internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der herved forringes eller forstyrres, jf. dog stk. 4. Stk. 3. NÃ¥r tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer transport- og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger. Udgifter til sÃ¥danne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Transport- og energiministeren indberetter til EU-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. Stk. 4. SÃ¥fremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesomrÃ¥de med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse til projekter efter § 4 a, sÃ¥fremt 1)   dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnÃ¥else af væsentlige, gavnlige virkninger pÃ¥ miljøet, eller 2)   væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra EU-Kommissionen. Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og kan i tilladelser efter denne bestemmelse stille vilkÃ¥r, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesomrÃ¥derne.«
Lov om kystbeskyttelse		Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse
		§ 7 I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 469 af 10. juni 1997, § 54 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 1 i lov nr. 581 af 24. juni 2005 og lov nr. 311 af 19. april 2006, foretages følgende ændringer:
		1. I § 1 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet.«
		2. I § 16 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Der kan i forbindelse med meddelelse af tilladelse efter stk. 1 stilles vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af de nævnte anlæg, vedligeholdelse og godkendelse af overdragelse m.v.«
		3. I § 20 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.« Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Lov om havne		Forslag til lov om ændring af lov om havne
		§ 8 I lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne, som ændret ved lov nr. 1221 af 27. december 2003, § 12 i lov nr. 581 af 24. juni 2005 og lov nr. 586 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
		1. Efter § 1 indsættes: Ȥ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik pÃ¥ at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse pÃ¥ havneomrÃ¥der.«
  § 14 b. Trafikministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på havneområdet. Ministeren kan endvidere fastsætte de regler, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskab forordninger på havneområdet.		2. § 14 b ophæves.
		§ 9 Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
		§ 10 Forskrifter, der er udstedt i medfør af § 14 b i lov om havne, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold denne lov.
		§ 11 Lovens §§ 1 og 3-8 gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens § 2 gælder ikke for Færøerne.