Resumé af høringssvar til udkast til bekendtgørelse om nettilslutning af elproduktionsanlæg med miljøvenlige brændsler.

I det følgende gennemgås hovedtrækkene i de indkomne høringssvar til udkastet til bekendtgørelse om nettilslutning af elproduktionsanlæg med miljøvenlige brændsler.

Baggrund.

Ifølge elforsyningslovens § 67, stk. 1 og 2, skal netvirksomhederne dække nærmere angivne anlægsomkostninger ved nettilslutning af et miljøvenligt elproduktionsanlæg; omkostningerne fordeles på forbrugerne som en PSO.

Men ifølge lovens § 67, stk. 4, som trådte i kraft den 15. juni 2006, skal netvirksomhederne ikke dække disse omkostninger, hvis anlægget bliver etableret med henblik på at levere regulerkraft. Baggrunden er, at der kan ventes etableret et lille antal elproduktionsanlæg, som er projekteret som regulerkraftanlæg med meget få driftstimer. I disse tilfælde anses det for urimeligt at lade netvirksomhederne dække omkostningerne til nettilslutning, da anlæggene kun i meget begrænset omfang vil anvende miljøvenlige energikilder.

Nærværende bekendtgørelse indeholder nærmere kriterier og administrationsgrundlag for lovens § 67, stk. 4.

I bekendtgørelsen fastslås det, at et anlæg anses for at blive etableret med henblik på at levere regulerkraft, hvis anlægget ikke er indrettet til at udnytte varme, der produceres i forbindelse med elproduktionen, eller hvis mindre end 50 pct. af varmen vil blive udnyttet til fjernvarme eller egetforbrug af varme.

Lovens § 67, stk. 4, angår anlæggets indretning ved etableringen. Bekendtgørelsen angår ikke anlæg, som efterfølgende overgår varigt eller i en periode til regulerkraftmarkedet. Dette vil stride imod behovet for fleksibilitet på elmarkedet, og det ville i givet fald føre til væsentlige problemer med tilsyn og med opgørelse af, hvor stor en del af en allerede afholdt omkostningsdækning, som skulle refunderes til netvirksomheden.

Gennemgang af høringssvar.

Udkastet blev den 5. juli 2006 sendt i ekstern høring til 19 organisationer og myndigheder med høringsfrist den 14. august 2006. Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra 8 organisationer og myndigheder; 2 af disse oplyser, at der ikke er bemærkninger til udkastet.

I det følgende gennemgås de dele af høringssvarene, som efter Energistyrelsens vurdering har mere væsentlig betydning for bekendtgørelsens indhold. Tillige bringes Energistyrelsens kommentarer i kursiv til disse emner, herunder oplysning om, hvorvidt der er sket ændringer i udkastet. Derudover er der på grundlag af høringssvarene foretaget enkelte andre, mere tekniske eller redaktionelle ændringer i udkastet til bekendtgørelsen.

Dansk Energi finder, at bekendtgørelsen synes at kunne yde en rimelig, men ikke 100 % effektiv hindring mod, at netvirksomhederne skal betale nettilslutningsomkostninger til anlæg, der etableres med henblik på at udjævne ubalancer i nettet.

Dansk Energi tager til efterretning, at der i elforsyningslovens § 67, stk. 4, er hjemmel til at afgøre, om et anlæg er omfattet af bestemmelserne, frem til anlæggets idriftsættelse. Foreningen finder på denne baggrund, at der kan være en risiko en ret bred fortolkning af lovens intentioner, idet der ikke er lagt op til kontrol af, om et anlæg efterfølgende drives som anført ved projekteringen og godkendelsen af anlægget.

Dansk Energi finder, at kriterierne om 50 % varmeudnyttelse i udkastets § 2, stk. 2, indeholder en forholdsvis rimelig beskyttelse imod, at et regulerkraftanlæg nettilsluttes under dække af at være et kraftvarmeværk. Foreningen finder dog, at der også bør kræves en mindste årlig benyttelsestid på f.eks. 1500 timer.

Energistyrelsen skal henvise til det anførte i afsnittet om baggrunden for bestemmelserne. Der er således ikke hjemmel til at regulere eventuelle ændringer i driften efter nettilslutningen. Energistyrelsen vurderer i forhold til Dansk Energis bemærkninger, at kriterierne i det foreliggende udkast til bekendtgørelse reelt tilgodeser de hensyn, som ligger bag § 67, stk. 4.

Hvad angår forslaget om at indføre benyttelsestid som et ekstra kriterium, anses dette ikke for fornødent, når der allerede stilles krav om mindst 50 % varmeudnyttelse.

Dansk Energi foreslår, at der før godkendelsen skal foreligge en anlægsaftale eller lignende dokumentation for varmeudnyttelsen, så at der er sikkerhed for, at investeringerne udnyttes.

Energistyrelsen har indskrevet dette forslag i bekendtgørelsens § 2, stk. 4, som et af de forhold, som indgår i afgørelsen om omkostningsdækning.

Dansk Energi foreslår, at Energinet.dk skal høre netvirksomheden inden sin afgørelse.

Energistyrelsen har taget dette med i bekendtgørelsens § 4, stk. 2. De nærmere procedurer etc. vil fremgå af retningslinier, som Energinet.dk skal udarbejde, og som godkendes af Energistyrelsen.

Dansk Energi foreslår, at der skal stilles vilkår om efterfølgende sanktioner, f.eks. krav om tilbagebetaling af tilslutningsudgift, hvis varmeudnyttelsen efterfølgende ikke etableres eller udnyttes.

Det vil blive påset, at betingelserne for omkostningsdækning er opfyldt ved nettilslutningen, og anlægsejeren skal kunne dokumentere dette, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3, og § 3, stk. 5. Energinet.dk skal bl.a. udarbejde retningslinier for fastsættelsen af vilkår for at få omkostningsdækningen. Herunder vil det blive påset, at der rent faktisk ved nettilslutningstidspunktet er blevet etableret og installeret anlæg til nyttiggørelse af varmen og truffet driftsmæssige dispositioner herom (aftale om aftag af varme m.v.).

Hvad angår senere ændringer, henvises til afsnittet ovenfor om baggrunden.

Dansk Energi finder, at der bør udarbejdes retningslinier, som sikrer, at netvirksomheden kan få sine udlagte nettilslutningsudgifter retur fra anlægsejeren, hvis Energinet.dk efter nettilslutningen beslutter, at anlægsejeren ikke er berettiget til at modtage dækning af tilslutningen.

Energistyrelsen vurderer, at spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling fra anlægsejeren til netvirksomheden beror på civilretlige principper og ikke vil kunne indgå i den offentligretlige regulering i medfør af bekendtgørelsen.

Energinet.dk kritiserer, at udkastets § 2, stk. 1, nr. 2, er for upræcis. Bestemmelsen går ud på, at et anlæg omfattes af bestemmelserne i bekendtgørelsen, hvis ”det må antages, at mindre

end 50 pct. af den varme, der fremstilles i forbindelse med elproduktionen, vil blive udnyttet til fjernvarme eller egetforbrug af varme”. Energinet.dk nævner, at der kan være op til 50 % forskel mellem indfyret energi forslag til en præcisering af, hvorledes den indfyrede energi skal opgøres.

Energistyrelsen har ændret § 2 i overensstemmelse hermed, så at det fremgår, at der med varme, der fremstilles i forbindelse med elproduktionen, forstås den indfyrede energi opgjort ved nedre brændværdi med fradrag af brutto-elproduktionen.

 Foreningen Dansk Kraftvarmeværker går ud fra, at naturgasfyrede kraftvarmeanlæg, som efter nettilslutningen vælger at gå over til regulerkraft, ikke skal tilbagebetale nettilslutningen.

Dette kan bekræftes.

Dansk Industri finder, at bestemmelserne om nettilslutning i elforsyningslovens § 67, stk. 1 og 2, bør ophæves som helhed for at skabe gennemsigtighed omkring de omkostninger, der følger af de politiske prioriteringer i energipolitikken. Derimod anses bekendtgørelsens bestemmelser for uheldige. Dansk Industri finder, at bestemmelserne kan skabe incitament til kraftvarmeproduktion ud over det der følger af markedet. Bestemmelserne vurderes også at bryde med den fleksibilitet, der bl.a. er skabt ved, at pristillæg til decentral kraftvarme ikke længere er afhængig af produktionen.

Energistyrelsen bemærker, at bestemmelserne i lovens § 67, stk. 1 og 2, indgår i elforsyningsloven af 1999 og må anses for en del af det samlede aftalekompleks omkring Elreformen. Hvad angår kritikken af bekendtgørelsen, skal styrelsen henvise til, at bekendtgørelsen ikke regulerer senere ændringer i driften af et anlæg, hvorved hensynet til markedsmæssig fleksibilitet tilgodeses, jf. afsnittet ovenfor om baggrunden.