Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger

 

1. Indkomne høringssvar

Udkast til bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger blev sendt i ekstern høring den 20. juli 2006 til en bred høringskreds. Høringsfristen udløb den 14. august 2006.

 

Energistyrelsen har modtaget i alt 26 høringssvar, hvoraf 14 har tilkendegivet, at de ikke

      har bemærkninger til bekendtgørelsen. I bilag 1 er en oversigt over de organisationer, der har indsendt høringssvar.

 

I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger i høringssvarene. Energistyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv. Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

 

Ud over de ændringer af bekendtgørelsen, der er foretaget på baggrund af høringssvarene, er der på en række punkter foretaget uddybninger og tydeliggørelser af bekendtgørelsens bestemmelser.

 

2. Generelle kommentarer

 

Oliebranchens Fælles Repræsentation (OFR) har sammenfattende udtalt, at OFR ”…har svært ved at tro, at politikere og myndigheder kan se bort fra sådanne indlysende og uafvendelige konsekvenser af bekendtgørelsen. ”

 

Dette udsagn har givet anledning til, at Energistyrelsen har været i tvivl om, hvorvidt OFR kunne støtte de rammer, som bekendtgørelsen hviler på, og som Energistyrelsen på baggrund af tidligere drøftelser havde fået den klare forståelse af, at OFR kunne acceptere. OFR har efterfølgende bekræftet, at der er med bekendtgørelsen tale om et fremskridt i forhold til de gældende bestemmelser på en række områder, der er afgørende for oliebranchen.

 

Henvisning til forkert paragraf

I § 12, stk. 2 om engangseftersyn af varmeanlæg henvises til § 36 om tidsfrist for gennemførelse af engangseftersyn. Den korrekte henvisning er til § 35 (ny § 34). Desuden er der i § 12, stk. 3 henvist til ’det i stk. 1 nævnte eftersyn’ Den korrekte henvisning er ’Eftersynet efter stk. 2.’

 

Bekendtgørelsen er rettet i overensstemmelse hermed.

 

Energistyrelsen mangler diverse retningslinier og referencer

DONG bemærker, at diverse retningslinier og referencer mangler for udarbejdelse af flere af de forskellige eftersynsordninger.

 

Energistyrelsen er opmærksom på, at der fortsat er visse udeståender. Styrelsen forventer, at samtlige retningslinier og referencer er udarbejdet 1. september 2006. Dette har ikke betydning for bekendtgørelsesteksten.

 

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at bekendtgørelsen letter de administrative byrder for virksomhederne og at der er tale om national regulering. 

 

Energistyrelsen er enig og vil inddrage dette i det videre arbejde med at lette de administra-tive byrder for erhvervslivet.

 

Biobrændselsanlæg

Dansk Fjernvarme gentager ønsket, fra deres svar på høring af den nugældende bekendtgørelse, at fastbrændselsanlæg, der anvender biobrændsel skal omfattes af bekendtgørelsen.

 

Det blev i forbindelse med den politiske lovbehandling tilkendegivet, at mærknings- og eftersynsordningerne vil blive evalueret efter 3-5 år. Ved evalueringen vil det bl.a. blive vurderet, om eftersynsordningerne skal udvides til at omfatte andre anlæg, herunder biobrændselsanlæg. Bekendtgørelsen ændres ikke på dette punkt i denne omgang.

 

 

3. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Anlæg omfattet af bekendtgørelsen, jf. § 2

DONG anfører, at luftbaserede varmeanlæg ikke bør være omfattet af bekendtgørelsen.

 

Energistyrelsen har med uafhængig faglig bistand vurderet problemstillingen. Der findes et begrænset antal anlæg af den pågældende type, som er væsentligt forskelligt fra vandbårne anlæg. Det kræver særlig ekspertise i f.eks. varmegenvinding og ventilation for at kunne efterse denne type anlæg. På grund af det begrænsede antal anlæg på få tusinder, er Energistyrelsen enig i, at det ikke vil være rimeligt at stille krav til at alle tekniske eksperter besidder denne type ekspertise. Ønsket om at undtage luftbaserede opvarmningssystemer fra krav i denne bekendtgørelse kan derfor imødekommes.

 

Bekendtgørelsens § 3, stk. 4 og 5 er rettet i overensstemmelse hermed.

 

Dokumentation for at kedlen er renset, jf. § 3

DS Håndværk & Industri, TEKNIQ foreslår, at der indføres en dokumentation eller bevis for at kedlen er renset, f.eks. et OR-mærkat.

 

Ifølge bekendtgørelsen er kedelrensningen ejerens/brugerens ansvar. Da lovpligtigt arbejde i medfør af denne bekendtgørelse, herunder kedelrensning, skal specificeres på kundens faktura, vil fakturaen udgøre dokumentation for udført kedelrensning. Der påtænkes ikke etableret et separat system til administration af kedelrensningerne, og bekendtgørelsen ændres ikke på dette punkt.

 

Kedler, der i dag lovpligtigt skal renses efter skorstensfejning

Skorstensfejerlauget gør opmærksom på at nogle typer af kedler i dag skal renses efter skorstensfejning ifølge Erhvervs- og Gyggestyrelsens bekendtgørelse nr. 239 (af 27. april 1993) om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder. Det drejer sig om kedler, hvor skorstenen er anbragt oven på kedlen, og hvor der ved rensning af skorstenen falder sod ned i kedlen og udgør ca. 15 % af oliekedelbestanden.

 

For at undgå dobbeltregulering er bekendtgørelsen rettet i overensstemmelse hermed i ny § 3. stk. 2: ”Stk. 1 gælder ikke kedler der er omfattet af bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder.”

 

Krav om, at kedelrensning skal udføres af en teknisk ekspert, jf. § 3

Jydske Grundejerforeninger anser kravet om, at kedler kun må renses af en godkendt teknisk ekspert som unødvendigt bureaukratisk. Dansk Landbrug finder derimod kravet legitimt, men ønsker at denne ordning etableres uden øgede omkostninger for brugeren. Skorstensfejer­lauget noterer, at når det drejer sig om rensning af ildsteder eksisterer der ikke andre dokumenterede eksperter end skorstensfejeren.

 

Kedelrensningen er et centralt element i eftersynsordningen for de olie- og fastbrændsels­fyrede anlæg. Kravet om, at det skal udføres af en godkendt teknisk ekspert er indført, for at sikre, at energibesparelserne, der følger med kedelrensningen, opnås i større udstrækning, end det ellers ville have været tilfældet. Samlet er brugernes omkostninger i forbindelse med bekendtgørelsesændringerne udgiftsneutrale, idet bl.a. intervallet for lovpligtigt eftersyn er ændret til 5 år.

 

Ønske om kontrolmåling i forbindelse med den årlige kedelrensning

OFR og DEBRA har påpeget, at den årlige kedelrensning bør suppleres med en kontrolmåling for at sikre optimal drift af anlægget.

 

Det er ikke dokumenteret, at der opnås yderligere energibesparelser ved en supplerende kontrolmåling. Energistyrelsen er dog indstillet på i samarbejde med oliebranchen at inddrage denne problemstilling i et testforløb, for at sikre et fagligt beslutningsgrundlag.

 

Eftersynsintervallet for regelmæssigt eftersyn, jf. §§ 4-5

DS Håndværk & Industri, TEKNIQ, HNG og MidtNord og Dansk Energi Brancheforening foreslår samordning af eftersynsintervallet for hhv. olie-, gas og fastbrændselskedler. DS Håndværk & Industri påpeger derudover at eftersynsintervallet på 5 år for olie- og fastbrændselskedler er for lang tid, og at det ikke bør ændres fra 2 år, som fremgår af den gældende bekendtgørelse.

 

Direktivet fastslår at der for oliekedler over 100 kW skal ske et eftersyn min. hvert 2. år og for gaskedler hvert. 4. år. Oliekedlerne bliver fremover renset årligt af en teknisk ekspert. Det regelmæssige eftersyn indeholder ikke service, men er en vurdering af kedlens tilstand og forslag til opnåelse af energibesparelser.

 

Energistyrelsen vil i samarbejde med branchen igangsætte en undersøgelse af energimæssige og brugerøkonomiske forhold, ved bl.a. at foretage en kontrolmåling hvert år. Dette vil indgå i evalueringen af ordningerne.

 

Bemærkningen giver ikke anledning til at ændre bekendtgørelsen på dette punkt.

 

Samordning af regelmæssigt eftersyn, engangseftersyn og regelmæssig energimærkning

Dansk Energibrancheforening og HNG og MidtNord anbefaler, at der sker en koordinering af kravene til intervallerne for regelmæssigt eftersyn, engangseftersyn og regelmæssig energimærkning.

 

Det har hele tiden været intensionen, at det regelmæssige eftersyn for gaskedelanlæg > 100 kW foretages samtidigt og af samme ekspert som de eftersyn, der kræves i henhold til Gasreglementet. Eftersynsintervallerne i Gasreglementet gør dette muligt.

 

Der er i bekendtgørelsesudkastet netop foreslået en koordinering af engangseftersyn og regelmæssig energimærkning. For bygninger, der er omfattet af kravet om regelmæssig energimærkning, bliver engangseftersynet fremover en del af energimærket.

 

For bygninger der ikke er omfattet af regelmæssig energimærkning, kan engangseftersynet fortsat erstatte et regelmæssigt eftersyn i udførelsesåret.

 

Kommentaren giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsesteksten.

 

Præcisering af rådgivningen til ejeren/brugeren § 9

HNG og MidtNord foreslår at rådgivningen til ejeren/brugeren skal gennemføres umiddelbart efter udarbejdelsen af kunderapporten

 

Energistyrelsen har på baggrund af bemærkningen præciseret i instrukserne for de regelmæssige eftersyn, at kunderapporten skal leveres til kunden senest 14 dage efter eftersynets gennemførelse. Bekendtgørelsesteksten ændres ikke.  

 

 

Mærkater til dokumentation § 10 og § 11

HNG og MidtNord og Skorstensfejerlauget har bemærket, at det er uklart hvad dokumentationen af eftersynet skal bruges til.

 

Energistyrelsen har på baggrund af bemærkningerne ændret bekendtgørelsesteksten i § 10, stk.1 til: ”Efter det regelmæssige eftersyn udfylder den tekniske ekspert et mærkat med oplysninger om eftersynet og fristen for det næste eftersyn. Den tekniske ekspert påsætter mærkatet et synligt sted på anlægget. Eftersynsnumre for mærkater og eftersynsrapporter tildeles på forhånd af FEM-sekretariatet.

 

Samtidig slettes § 11.

 

Kontrolmålinger og engangseftersyn, jf. § 12

Dansk Energi og Dansk Energi Brancheforening bemærker, at der bør laves kontrolmålinger ved engangseftersyn, og at energikonsulenter ikke har tilstrækkeligt måleudstyr og viden til at lave kontrolmålinger på kedlerne.

 

Engangseftersyn i medfør af denne bekendtgørelse udføres på to forskellige måder:

 

1)      For bygninger der ikke er omfattet af regelmæssigt energimærkning (primært parcelhuse) kan engangseftersynet erstatte et regelmæssigt eftersyn. Disse eftersyn indeholder kontrolmÃ¥linger pÃ¥ alle oliekedler og i sjældne tilfælde pÃ¥ gaskedler.

2)      For bygninger, der er omfattet af regelmæssigt energimærkning er engangseftersynet en del af det førstkommende energimærke efter kedlen er fyldt 15 Ã¥r. Dette eftersyn indeholder ikke kontrolmÃ¥linger.

 

Energistyrelsen vil tage skridt til at sikre, at personer med godkendte uddannelser, men uden erfaring i kontrolmåling, i forbindelse med efteruddannelsen gennemgår den nødvendige træning. Bekendtgørelsen ændres ikke.

 

Uddannelseskrav, jf. § 18, stk.1-4

DS Håndværk & Industri, TEKNIQ, foreslår at der udarbejdes et bilag, der specificerer hvilke kurser, der skal være gennemført for at kvalificere sig som teknisk ekspert. HNG og MidtNord fraråder kraftigt, at kvalifikationen ”faglært inden for VVS-området” vil være tilstrækkeligt kvalifikationskrav til tekniske eksperter.

 

Energistyrelsen vil udarbejde oversigt over krævede kvalifikationer for de enkelte eftersynsordninger, herunder hvilke grunduddannelser, der kan godkendes og specifikation af krav til efteruddannelse. Det vil ikke indgå som bilag til bekendtgørelsen.

 

Energistyrelsen fjerner betegnelsen ”faglært inden for VVS-området” i bekendtgørelsens § 18, stk. 1-4.

 

Konkurrenceforvridning at skorstensfejeren nu kan blive teknisk ekspert

Dansk Energibrancheforening og OFR mener, at skorstensfejeren har en konkurrencemæssig fordel, og at det bør vurderes af Konkurrencestyrelsen.

 

Energistyrelsen har allerede inden bekendtgørelsesudkastet blev sendt i høring forelagt disse konkurrencemæssige aspekter for Konkurrencestyrelsen. Konkurrencestyrelsen har ikke på det foreliggende grundlag kunnet konstatere konkurrencemæssige problemer ved at give skorstensfejerne adgang til at kunne udføre de lovpligtige eftersyn.

 

§ 21. Minimumkrav om antal indberetninger

Skorstensfejerlauget og OSS har bemærket at mindre virksomheder vil have svært at opretholde godkendelsen som teknisk ekspert, da der er krav om minimum 60 indberetninger over 3 år af regelmæssige eftersyn af oliefyrede kedelanlæg.

 

Formålet med bestemmelsen er at sikre kvaliteten i ordningerne ved at stille krav om, at den tekniske ekspert har et minimum af rutine i gennemførelsen af eftersynene. Energistyrelsen har på baggrund af bemærkningerne genovervejet bestemmelsen og vurderer, at kontrollen med de tekniske eksperters kompetence kan håndteres i forbindelse med den tekniske revision af ordningerne (stikprøvekontrol af eftersynene). Udtræksproceduren i forbindelse med den tekniske revision vil blive udformet således, at der tages hensyn til, at der er tekniske eksperter, der kun gennemfører få eftersyn, og som derfor bør udtages oftere til kontrol. Hermed kan minimumskravet fjernes fra bekendtgørelsen.

 

Bekendtgørelsens § 21, stk. 3 og 4 udgår

Bilag 1: Liste over modtagne høringssvar

 

Organisation/virksomhed	Meddelt, at der ikke er bemærk-ninger	Bemærkninger til bekendtgørelses-udkast om eftersyn af kedel- og varmeanlæg
Dansk Energi		x
Dansk Fjernvarme		x
Dansk Gasteknisk Center A/S		x
Dansk Landbrug		x
DEBRA Dansk Energi Brancheforening		x
DONG A/S		x
DS Håndværk og Industri		x
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen		x
HNG / Naturgas Midt-Nord		x
Jydske Grundejerforeninger		x
Oliebranchens Fællesrepræsentation		x
OSS Olie- og gasbrænder-Service Sammenslutningen		x
Skorstensfejerlauget		x
TEKNIQ		x

 

 

Universitets- og Bygningsstyrelsen	x
VELTEK	x
CO-industri	x
Danmarks Lejerforeninger	x
Danske Arkitektvirksomheder	x
SBi	x
Slots- og Ejendomsstyrelsen	x
Erhvervs- og Byggestyrelsen	x
Forbrugerrådet	x
Miljøstyrelsen	x
Naturgas Fyn	x