|
|
|
|
|
Samråd i Folketingets Energipolitiske Udvalg den 12. oktober 2005 – besvarelse af samrådsspørgsmål nr. A og C |
Hvad agter regeringen at foretage sig for at fremme anvendelsen af biobrændsler i transportsektoren gennem afgiftsomlægninger, indfasning af biobrændsler eller på anden vis?
Spørgsmål (C):
Er regeringen indstillet på at give Kommissionen et konstruktivt svar på indfasning af biobrændsler og dermed ændre den totale afvisning, der hidtil har været tale om?
Svar:
· Med udvalgets tilladelse vil jeg gerne starte med at besvare spørgsmål A og C sammen. De vedrører jo samme emne, nemlig biobrændstoffer til transport. Herunder vil jeg komme ind på den del af spørgsmål B, der vedrører samproduktion af biobrændstoffer og kraftvarme. Til sidst vil jeg så besvare resten af spørgsmål B om anvendelse af biomasse til kraftvarmeproduktion.
· Først til besvarelsen af spørgsmål A og C. Lad mig starte med at slå fast, at regeringen generelt ser meget positivt på udviklingen af biobrændstoffer til transportsektoren. Det fremgår både af regeringsgrundlaget og regeringens nye Energistrategi 2025, at vi ønsker en aktiv og opprioriteret indsats for at udvikle biobrændstoffer, så de kan blive konkurrencedygtige alternativer til benzin og diesel.
· Derfor støtter regeringen allerede i dag forskningen og udviklingen af nye biobrændstofteknologier. Det gælder for eksempel metoder til produktion af bioethanol på halm og andre organiske affaldsprodukter.
· Som opfølgning pÃ¥ Energistrategi 2025 har regeringen nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om alternative drivmidler i transportsektoren. Arbejdsgruppen skal etablere et samlet overblik over perspektiverne for at udvikle og anvende bÃ¥de biobrændstoffer og andre alternative drivmidler i transporten, herunder brint.Â
· Arbejdsgruppen skal også undersøge perspektiverne for at styrke udviklingen af teknologier til samproduktion af transportdrivmidler, el og varme, som der spørges til i samrådsspørgsmål B.
· Det drejer sig for eksempel om den såkaldte VEnzin-vision, som Elsam har udviklet.
· Hvis en sÃ¥dan vision kan realiseres, Ã¥bner det helt klart nye spændende perspektiver for energisektoren, ikke mindst i sammenhæng med øget anvendelse af vindkraft og udvikling af brintteknologien. Disse perspektiver mÃ¥ vi have grundigt undersøgt.Â
· Med hensyn til forholdet til EU’s biobrændstofdirektiv, så siger direktivet, at hver medlemsstat skal fastsætte et nationalt vejledende mål for andelen af biobrændstoffer ved udgangen af 2005. Direktivet opererer med en såkaldt referenceværdi på 2 pct. for det vejledende mål på kort sigt, det vil sige allerede ved udgangen af 2005. Der er imidlertid i henhold til bestemmelser i direktivet mulighed for at afvige herfra.
· Dels er biobrændstoffer til transportformål indtil videre temmelig dyre, og dels bruger Danmark i forvejen bruger en meget stor mængde biomasse til produktion af el og varme. Derfor valgte regeringen i 2004 at fastsætte den vejledende målsætning for anvendelsen af biobrændstoffer på kort sigt til nul.
· Det har været den danske forståelse, at der ikke i EU-lovgivningen foreligger nogen retligt bindende forpligtelse til at markedsføre en minimumsmængde biobrændstoffer.
· Indtil videre har et flertal af medlemsstaterne benyttet sig af muligheden for at fastsætte et vejledende nationalt mål, der afviger fra de 2 pct.
· Det gælder blandt andet Irland, Finland og England, som har fastsat mål på mellem 0,06 pct. og 0,3 pct.
· EU-Kommissionen har så i juli 2005 sendt åbningsskrivelser eller såkaldt begrundet udtalelse til i alt 14 medlemsstater for manglende efterlevelse af biobrændstofdirektivet. Herunder Danmark.
· Regeringen overvejer nu sagen nærmere – herunder både de juridiske, økonomiske og politiske aspekter. Vi har svarfrist til EU-Kommissionen den 14. november 2005.
· Vores overvejelser er ikke afsluttet på nuværende tidspunkt, og jeg kan derfor ikke melde ud i dag, hvad svaret vil blive.
· Når overvejelserne er tilendebragt vil jeg sørge for at oversende resultatet til udvalget