GRUNDNOTAT

 

 

Grønbog om en Europæisk Energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. (KOM (22006) 105 endelig)

 

Nyt notat

 

1.       Resumé

EU Kommissionen vedtog d. 8. marts en Grønbog om en Europæisk Energistrategi og Energikommissær Andris Piebalgs præsenterede samme dag Grønbogen for Europa-parlamentet. Den 14. marts blev Grønbogen forelagt EU’s energiministre, og Grønbogen udgjorde desuden en del af det materiale, der lå til grund for EU’s stats- og regeringschefers drøftelse af energi på Det Europæiske Råd d. 23.-24. marts 2006.

 

Det Europæiske Råd opfordrede på basis af bl.a. Grønbogen til, at der arbejdes på en Energipolitik for Europa og en Energistrategi til vedtagelse på forårstopmødet 2007.

 

Grønbogen skitserer via seks prioriterede områder, hvordan en europæisk energipolitik kan opfylde de tre kernemålsætninger i energipolitikken, nemlig bæredygtig udvikling, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Grønbog og topmødekonklusioner er således begyndelsen til en proces, der over det kommende år som minimum vil forsøge at sikre en bedre integreret og sammenhængende energipolitik i EU.

 

Grønbogen lancerer en række nye forslag og virkemidler, først og fremmest en regelmæssig Strategisk Energiredegørelse, som Kommissionen ventes at forelægge første fang inden udgangen af 2006, og som vil danne grundlaget for en Prioriteret Handlingsplan, som skal vedtages på Det Europæiske Råd på forårstopmødet i marts 2007.

 

 

2.       Baggrund og indhold

Spørgsmålet om en bedre koordineret og integreret europæisk energipolitik har taget fart efter Det Europæiske Råds møde på Hampton Court i foråret 2005, og har sin baggrund i den øgede opmærksomhed omkring geopolitiske forhold på energiområdet, herunder den russisk-ukrainske gasstrid ved nytårstid 2005-2006, de vedvarende høje internationale oliepriser, samt energiområdets centrale rolle i forhold til løsninger på klimaproblemet.

 

Grønbogen blev vedtaget i Kommissionen den 8. marts 2006 og præsenteret for Europaparlamentet samme dag, samt Rådet (energi) den 14. marts 2006. Grønbogen var ligeledes et væsentligt input til Det Europæiske Råds drøftelse af energi på forårstopmødet d. 23.-24. marts 2006, hvorfra der er relativt omfattende formandskabskonklusioner.

 

Grønbogen forelå i dansk version d. 13. marts 2006.

 

Grønbogen og behandlingen i Rådet (energi) og Det Europæiske Råd indleder en proces, som frem mod forårstopmødet i marts 2007 skal lede til en ny og bedre integreret og sammenhængende energipolitik for Europa. Grønbogen skitserer, hvordan en europæisk energipolitik kan opfylde de tre kernemålsætninger i energipolitikken, nemlig bæredygtig udvikling, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed.

 

Kommissionen angiver, at det vil være en langsigtet udfordring at udvikle en mere integreret og bedre koordineret europæisk energipolitik. Som et grundlag for denne proces foreslår Kommissionen, at der regelmæssigt forelægges Rådet og Parlamentet en Strategisk Energiredegørelse, der omfatter alle aspekter af energipolitikken. En sådan redegørelse vil udgøre en regelmæssig statusopgørelse og handlingsplan for Det Europæiske Råd og Parlamentet, idet den vil give mulighed for at overvåge fremskridt og pege på nye udfordringer og reaktioner i forbindelse med alle aspekter af energipolitikken.

 

Grønbogen fastlægger seks prioriterede områder:

 

1. En fuld og effektiv gennemførelse af det indre energimarked.  Konkrete forslag vil blive fremlagt sidst på året.

 

2. Forsyningssikkerhed, som bl.a. skal baseres på solidaritet mellem medlemsstaterne. Det skal sikres, at olie- og gaslagre er tilstrækkelige til at klare situationer med potentielle forsyningsafbrydelser.

 

3. Et mere bæredygtigt, effektivt og diversificeret energimix. En medlemsstats valg af energimix er og vil fortsat være et spørgsmål om subsidiaritet. Dog vil de valg, en medlemsstat træffer, uundgåeligt få betydning for energisikkerheden i dens nabolande og i EU generelt. EU vil forsøge at opnå en bedre koordinering af politikken på basis af den Strategiske EU-energiredegørelse fra Kommissionen, der skal omfatte alle aspekter af energipolitikken og analysere alle fordele og ulemper ved forskellige energikilder, lige fra vedvarende energi til kul og atomenergi.

 

4. Med hensyn til bæredygtig energi foreslÃ¥r Kommissionen bl.a. en handlingsplan for energieffektivitet. Denne handlingsplan vil pege pÃ¥ de foranstaltninger, som er nødvendige, for at Den Europæiske Union kan spare 20 % af den energi, som den ellers ville forbruge senest i 2020. Herudover foreslÃ¥r Kommissionen, at EU forbereder en ny køreplan for vedvarende energikilder i EU med mulige mÃ¥l i 2020. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Det Europæiske RÃ¥d i sin vedtagelse fra d. 24. marts bad Kommissionen at analysere hvordan de nuværende mÃ¥lsætninger for andelen af vedvarende energi i 2010 kan opnÃ¥s, samt hvordan indsatsen kan fastholdes pÃ¥ længere sigt, herunder overveje et mÃ¥l pÃ¥ 15% VE-andel i 2015.

 

5. En strategisk energiteknologiplan, som skal sikre at europæisk industri er førende i verden inden for en ny generation af energieffektive teknologier og processer, som udgør et voksende internationalt marked, der vil blive milliarder af Euro værd i de kommende år.

 

6. Endelig understreger grønbogen behovet for en fælles ekstern energipolitik. For at svare på udfordringerne i form af den stigende efterspørgsel, høje og flygtige energipriser, den stigende importafhængighed og klimaforandringerne, må Europa tale med en fælles røst på den internationale scene. Kommissionen fremlagde forud for Det Europæiske Råd d. 15.-16. juni 2006 et notat om den eksterne politik til fremme af Europa’s energiinteresser.

 

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Kommissionens præsentation af Grønbogen på mødet i Rådet (energi) d. 14. marts 2006.

 

3.       Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.

Er ikke relevant på nuværende tidspunkt, da der ikke er tale om et konkret lovgivningsforslag.

 

4.       Høring

Grønbogen blev sendt i høring i en bred kreds bestående af i alt 80 høringsparter i Danmark d. 7. april 2006 med frist for høringssvar til d. 1. maj 2006. Enkelte høringsparter blev bevilget udsættelse, således at den reelle deadline for høringssvarene blev rykket til d. 8. maj 2006. Der er i alt modtaget svar fra 19 høringsparter, hvoraf 6 meddeler, at de ingen bemærkninger har.

 

Høringssvarene kan resumeres som følger:

 

Institut for Miljøvurdering bakker op om behovet for at udvikle en fælles europæisk energipolitik, men mener at spørgsmålet om hvordan hensynet til klimaforandringer skal håndteres, bør anskues i et bredere globalt perspektiv. IMV henviser til en af instituttet udarbejdet rapport, hvori der argumenteres for, at alle globale aktører skal inddrages snarere end at EU stræber efter at overholde klimamål, der efter IMV’s opfattelse er for ”stringente.”

 

IMV er enige i, at innovation og teknologi er centralt, men advarer imod teknologi-specifikke politikker, ”idet der er større sandsynlighed for at man kommer til at vælge tabere end vindere”. I stedet anbefaler IMV ”innovationsorienterede politikker, der skaber hensigtsmæssige markedsvilkår for udvikling og spredning af ny energiteknologi”, samt at man ”fokuserer på problemer snarere end særlige løsninger”. IMV støtter Grønbogens idé om europæiske teknologiplatforme.

 

Endelig bakker IMV op om den Strategiske Energiredegørelse, som instituttet finder skal ”anlægge et bredt velfærdsøkonomisk perspektiv”, herunder et ”cost-benefit-perspektiv”.

 

Konkurrencestyrelsen anfører, at konkurrence på energiområdet er vigtigt for husholdninger såvel som erhvervsliv. Konkurrencestyrelsen gør gældende, at kabelforbindelser bør administreres på en sådan måde, at der er størst mulig konkurrence på markedet. I den forbindelse gør styrelsen opmærksom på, at det er vigtigt at skabe konkurrence både imellem landenes markeder såvel som indenfor landenes grænser.

 

CO-Industri hilser initiativet om en fælles europæisk energistrategi velkommen. Organisationen opfordrer til, at strategien bliver langsigtet, og at der er den fornødne politiske vilje til at føre den igennem. Organisationen tilslutter sig de tre hovedmål om bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed, og opfordrer til at der sikres en balance mellem marked, national og EU-regulering. CO-industri opfordrer til, at strategien tager hensyn til miljømæssig og social bæredygtighed, at strategien skal give Europa både konkurrencedygtige energipriser og danne baggrund for, at Europa er en førende leverandør af rene og effektive energiteknologier til resten af verden, samt sikre Europas borgere og virksomheder stabil energiforsyning frem til 2050.

 

CO- Industri peger på, at energi er grænseoverskridende og ikke kan reguleres gennem national lovgivning. Organisationen opfordrer på den baggrund til, at der indgås forpligtende aftaler mellem landene. Ifølge CO-Industri er der i Grønbogen ikke taget tilstrækkeligt hensyn til den største energipolitiske udfordring, nemlig at man både af hensyn til klima og forsyningssikkerhed må indstille sig på, at olie og gas skal udfases over de næste 35-50 år. Organisationen gør opmærksom på, at denne tidshorisont ligger inden for den forventede levetid af den infrastruktur, der etableres over de kommende 10 år.

 

CO-industri lægger særligt vægt på, at en bæredygtig energipolitik også omfatter den sociale bæredygtighed, herunder de arbejdsmæssige forhold for de mennesker, der arbejder i energisektoren.

 

Af de konkrete initiativer peger CO-Industri især på behovet for energieffektivisering, samt investeringer i innovation og indførelse af nye energiteknologier, mere effektive apparater, transportmidler, m.v.

 

Energitilsynet hilser Grønbogen velkommen som et bidrag til det helhedsorienterede syn på energimarkedet, som er nødvendigt for at tackle de betydelige udfordringer, som EU-landene står overfor på energiområdet. Ifølge Energitilsynet er den eksisterende lovgivning vedrørende el- og gasmarkedet krumtappen i realiseringen af ét fælles EU energimarked baseret på konkurrence i produktion og handel. Energitilsynet opfatter det i den forbindelse som et stort problem, at adskillige lande endnu ikke lever til lovgivningen, og at lovgivningen på flere områder er så generel, at den muliggør forskellige implementeringer fra land til land, hvilket er en barriere for energihandlen på tværs af grænserne.

 

Energitilsynet ser på nuværende tidspunkt ikke noget behov for at etablere en ”europæisk energimyndighed” som foreslået i Grønbogen. I stedet foreslår Energitilsynet at der etableres en lovgivningsmæssig ramme på EU-niveau for samarbejdet mellem de regulerende myndigheder, på samme måde som det er sket vedrørende generel forbrugerbeskyttelse.

 

I forhold til Grønbogens forslag om etablering af en europæisk forsyningskodeks (European Grid Code) mener Energitilsynet at tiden ikke er moden hertil, men at forslaget er fornuftigt på lidt længere sigt.

 

Energitilsynet peget på behovet for at udvikle harmoniserede løsninger på elområdet over de kommende år. Det gælder ikke mindst etablering af rammer for en væsentligt bedre udnyttelse af transmissionsforbindelserne mellem landene. Gennemsigtighed for alle markedsaktører i engrosmarkedet bør ifølge Energitilsynet være et andet prioriteret område.

 

Energitilsynet støtter Grønbogens fokus på en mere effektiv koordination af planlægningen af nye transmissionsforbindelser, og peger også på behovet for samordning af finansieringsmekanismerne. Tilsynet peger også på, at Norden betragtet som enhed er ret svagt knyttet til Kontinentet.

 

Indpasningen af store mængder vindkraft i elsystemerne betragter Energitilsynet som en stor udfordring, hvor et grænseoverskridende samarbejde må forventes at kunne give betydelige gevinster.

 

Endelig peger Energitilsynet på behovet for ”unbundling”, samt de ”interne overvågningsprogrammer” som et middel til at etablere en egentlig ”undbundlingskultur”, som selskabsmæssig adskillelse ikke i sig selv sikrer.  

 

affald danmark finder, Grønbogen overordnet god, men gør opmærksom på, at affaldsforbrænding slet ikke er nævnt i strategien, selv om det f.eks i Danmark står for ca. 5% af el-produktionen og 25% af fjernvarmen. Affald danmark gør gældende, at hensynet til erstatning af fossilt brændstof på tværs af EU og hensynet til at udnytte alle ressourcer bedst muligt taler for at medtage affaldsforbrænding som en energiform, der fortjener fremme på europæisk plan.

 

I tilknytning hertil gør affald danmark gældende, at et Indre Marked for affald til energiudnyttelse er en forudsætning for, at affaldet kan udnyttes optimalt.

 

Organisationen for Vedvarende Energi finder det afgørende, at Danmark arbejder for, at processen om en Europæisk Energistrategi bruges til fordel for vedvarende energi og energibesparelser. OVE foreslår konkret, at EU's forskningsmidler til vedvarende energi og energibesparelser øges, herunder at der er et separat budget herfor i EU’s 7. rammeprogram for forskning og udvikling. OVE mener ligeledes, at der hurtigt bør vedtages en plan for energieffektivitet – en plan der ikke bør være begrænset til 20 % effektivititetsforbedring i 2020, idet de økonomiske potentialer med de nuværende energipriser er langt højere. Ydermere foreslår OVE, at den europæiske energistrategi bør fremme kraftvarme baseret på vedvarende energi og gas.

 

OVE foreslår ligeledes, at der vedtages en plan for bæredygtig transport, incl. en bred vifte af tiltag såsom effektivitetsstandarder, road-pricing, m.v. OVE foreslår ligeledes, at der vedtages et mål på 25 % dækning af vedvarende energi for de 25 EU-lande, herunder 25 % vedvarende energi i opvarmning og afkøling i 2020. I forbindelse med sidstnævnte foreslås et nyt direktiv om vedvarende energi for opvarmning og køling.

 

Ydermere gør OVE gældende, at subsidier til el og gasinfrastruktur bør ophøre, idet der er tale om kommercielle teknologier. Det samme bør gælde for atomkraft, mener OVE. På det internationale område foreslår OVE en Pan-Europæisk energitraktat til supplement til det eksisterende energicharter, samt at Danmark bør støtte udviklingen af en international organisation for bæredygtig energi.

 

Forskningscenter Risø er enig i, at der er behov for et mere bæredygtigt, effektivt og diversificeret energimix. Forskningscentret gør gældende, at der er behov for at trække på alle mulige bæredygtige energiteknologier i fremtiden.

 

Forskningscenter Risø anser problemet med øget andel vedvarende energi i transportsektoren for et centralt emne, idet biobrændsof og brint som energibærer for andre VE-energiformer er de eneste direkte erstatninger for olie. Risø finder derfor, at der er behov for en styrket forskningsindsats på disse områder, herunder en indsats for at bringe disse teknologier tættere på markedsvilkår.

 

I forhold til Grønbogens forslag om en strategisk energiteknologiplan vurdere Risø, at der er særdeles gode muligheder for dansk industri, baseret på danske styrkepositioner som vind, biobrændstof og brændselsceller, samt avancerede energisystemer bestående af en kombination af distribuerede og centrale enheder.

 

Endelig bakker Risø op om behovet for en fælles ekstern energipolitik for at imødegå stigende og fluktuerende energipriser, afhængigheden af olie og gas fra ustabile regioner i verden, samt klimaproblemet.

 

Dansk Fjernvarme gør opmærksom på, at der på europæisk plan spildes enorme mængder varme i såvel energiproduktion som i forbrugsleddet. Ifølge organisationens beregninger udgør dette tab mere end den energi, der i dag bruges til opvarmning af boliger i hele Europa.

 

Dansk Fjernvarme gør på den baggrund gældende, at fjernvarme og –køling bør spille en langt større rolle i europæisk energipolitik. Organisationen peger på, at udnyttelse af spildvarme er en ressource, som er tilgængelig tæt på, og som kan være med til at imødegå de stigende behov for primærenergi i stedet for at søge nye energiressourcer stadigt længere væk.

 

Dansk Fjernvarme gør opmærksom på, at erstatning af fossile brændsler til opvarmning og afkøling med udnyttelse af spildvarme og vedvarende energi også kan mindske sårbarheden overfor svage internationale energiforbindelser, og dermed reducere behovet for investeringer i sådanne forbindelser.

 

Dansk Fjernvarme gør gældende, at fjernvarme og –køling er i stand til at anvende energi fra praktisk talt alle kilder. Organisationen gør opmærksom på den høje andel af alle europæere, der bor i bymæssig bebyggelse, og det indlysende potentiale der derfor er for centrale løsninger for fjernvarme og –køling.

 

I forhold til Grønbogens forslag om en Strategisk Energiredegørelse gør Dansk Fjernvarme opmærksom på, at denne bør fokusere på de energikilder og teknologier, der allerede er tilgængelige, herunder fjernvarme og –køling. En europæisk energipolitik bør ifølge Dansk Fjernvarme være sammenhængende og integreret. At fokusere på eksotiske nye brændsler eller teknologier og samtidig ignorere den enorme mængde spildvarme, der i dag er i vores energisystemer, er ifølge organisationen hverken sammenhængende eller integreret.

 

Fagligt Fællesforbund 3F hilser Grønbogen velkommen, og finder det særdeles vigtigt, at arbejdet med en europæisk energistrategi fokuserer både på vedvarende energiformer, men også gerne mere markant på beskæftigelsesmulighederne i tilknytning hertil. I den sammenhæng gør 3F opmærksom på den udvikling der har været i Danmark omkring vindmølleindustrien og solenergisektoren som eksempler på hvordan man kan udvikle vedvarende energiformer og samtidig skabe beskæftigelse.

 

Fagligt Fællesforbund 3F bemærker, at de i Grønbogen bebudede analyser af forskellige energiformer, også bør omfatte fordele og ulemper for de ansatte samt befolkningens sundhed og sikkerhed.

 

Organisationen finder det vigtigt at fastholde EU’s fokusering på afkobling af den økonomiske vækst fra stigningen i energiforbruget, og bakker i den forbindelse op om de forslag til energieffektivitetstiltag, Grønbogen nævner.

 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer hilser den nye Grønbog velkommen, og finder at den rummer mange gode hensigter for udviklingen af en europæisk energistrategi. Foreningen savner dog en mere klar udmelding om de fiskale forhold for en strategi, der kan blive så omfattende og skelsættende for den europæiske velfærdsstat.

 

FSR gør gældende, at som landbrugssektoren har været et europæisk anliggende med særlige fordelings- og byrderammer i de senere årtier, er det en naturlig udvikling at energisektoren bliver den sektor, der er de næste årtiers fællesopgave i EU. Foreningen finder at en europæisk energistrategi næppe kan implementeres uden en robust fiskal aftale om økonomiske parametre, investeringer og deltagelse, hvor nationale hensyn sættes til side for helheden.

 

Foreningen anser det bl.a. for afgørende, at forsyningssikkerhed og bæredygtighed skal sikres på et fællesøkonomisk europæisk plan, hvor åbning af energimarkederne bliver et fællesmarkedsområde til sikring af fælles konkurrenceevne i Europa mere end i de enkelte nationalstater.

 

Dansk Industri mener, at er der brug for et fælles grundlag for udformningen af energipolitikken i EU. DI mener at det fælles europæiske energimarked ikke har vist de forventede resultater, og at EU bør udvikle en energipolitik som sikrer et effektivt samspil mellem liberalisering og klimaudfordringerne.

 

Dans Industri mener det er vigtig at udviklingen går i retning af mere marked, og at de klima- og miljøpolitiske målsætninger indfries gennem fælleseuropæiske initiativer, der er i harmoni med en markedstankegang.

 

Dansk Industri har en række kommentarer til de seks prioriterede områder i Grønbogen. DI er bl.a. meget positiv overfor den indsats, der gøres fra Kommissionens side for at sikre en større grad af konkurrence på el- og gasmarkedet. DI finder det centralt, at der fokuseres på en effektiv implementering i medlemslandene af reglerne vedr. adskillelse af konkurrenceudsatte aktiviteter og monopolaktiviteter. DI mener, at der er behov for at lette adgangen for nye aktører på de nationale markeder.

 

Dansk Industri ønsker klare og gerne harmoniserede spilleregler på eksempelvis investeringer i ny el-produktionskapacitet. Med liberaliseringen er det ifølge DI blevet centralt at erkende, at medlemslandenes energipolitiske valg har betydning og indvirkning på andre lande, herunder vilkårene for erhvervslivet.

 

Dansk Industri ønsker ikke regler for andelen af bestemte teknologier i energiforsyningen, men mener at dette må overlades til markedets aktører på baggrund af harmoniserede regler.

 

I forhold til energieffektivitet mener DI, at der på nuværende tidspunkt ikke er brug for yderligere regulering i forhold til erhvervslivet. Energipriserne, CO2-kvotemarkedet og energiafgifter udgør ifølge DI tilstrækkeligt økonomisk incitament for virksomhederne til at realisere energibesparelser.

 

Dansk Industri mener at vedvarende energi vil komme til at spille en vigtig rolle i det fremtidige energimix i EU. Men organisationen ser ikke behov for opsætning af nye mål, og især er DI bekymret for detaljeret målstyring. DI mener grundlæggende, at der bør være metodefrihed til efterlevelse af overordnede målsætninger.

 

Dansk Industri er positiv overfor den energiteknologiske satsning, som Kommissionen lægger op til. DI er ligeledes enig i, at EU bør indtage en mere central rolle i det internationale samarbejde omkring forsyningssikkerhed. Endelig tilkendegiver DI sin støtte til, at der på EU-plan udvikles fælles regler, der sikrer mulighed for en fleksibel og dynamisk handel med energi over grænserne.

 

Dansk Energi mener at det er en god idé med højere grad af harmonisering og fælles beslutninger i europæisk energipolitik, men peger også på, at nye EU-regler kun bør indføres på områder, hvor opgaven løftes bedst på EU-niveau.

 

Dansk Energi finder, at den globale vinkel i endnu højere grad bør analyseres i EU-politikken. DE slår ligeledes fast, at miljøhensyn og hensynet til forsyningssikkerhed bør indgå som stabile rammebetingelser for markedsaktørernes ageren. Tilliden til systemet og dets mekanismer er helt afgørende i så kompliceret et marked, mener Dansk Energi.

 

En fuld og effektiv gennemførelse af det indre energimarked bør ifølge Dansk Energi være et hovedpunkt i en europæisk energistrategi og et fortsat omdrejningspunkt fremover. Dansk Energi gør i den forbindelse opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er nye regler der er brug for, men politisk vilje til at efterleve allerede vedtagne regler. Stabile og forudsigelige rammevilkår er ifølge Dansk Energi en væsentlig forudsætning for, at det indre energimarked bliver velfungerende og at investeringer tilvejebringes.

 

Dansk Energi ønsker markedsbaserede løsninger og fjernelse af hindringer og uhensigtsmæssig national regulering, der forhindrer konkurrence. Dansk Energi støtter en ejerskabsmæssig unbundling af transmissionsoperatørerne på EU-plan.

 

I forhold til forsyningssikkerhed ser Dansk Energi positivt på Grønbogens overvejelser om tættere samarbejde mellem TSO’erne og fælles retningslinjer for deres ageren. Udbygning af transnationale transmissionsforbindelser skal foretages, når samfundsøkonomi og hensyn til effektiv konkurrence taler for det, mener Dansk Energi.

 

Dansk Energi ønsker en kraftig revision af Grønbogens afsnit om et bæredygtigt, diversificeret energimix. Dansk Energi ønsker ikke, at energimix’et skal fastsættes fra politisk hold, men af markedsaktørerne ud fra hensyn til robusthed og forsyningssikkerhed.

 

Dansk Energi ønsker også en større fokus på energibærere, herunder nye muligheder som district cooling, varmepumper og ethanol i transportsektoren. På energieffektivitetsområdet lægger Dansk Energi vægt på omkostningseffektive løsninger, og peger på normer og standarder for energieffektive produkter, samt energisparekvotesystemer som væsentlige instrumenter. I den forbindelse henviser Dansk Energi til positive erfaringer fra Storbritannien, som nu forsøges overført til Italien og Danmark, og peger på et behov for en harmonisering af disse systemer på EU-niveau.

 

I forhold til biobrændstoffer advarer Dansk Energi mod at tage snævre hensyn til andre erhvervssektorer i forbindelse med den kommende gennemførelse af handlingsplanen for biomasse. Energipolitikken bør f.eks. ikke, mener Dansk Energi, bruges til at gennemføre landbrugsstøtte eller lægge et unødigt pres på fødevarepriserne.

 

Dansk Energi ønsker en højere grad af harmonisering af klimapolitikken indadtil i EU, herunder at EU bør sætte ind over for den skævvridning af konkurrencen, som de meget forskellige nationale CO2-kvotetildelinger giver.

 

Dansk Energi støtter op om Grønbogens forslag om en strategisk energiteknologiplan, og peger på fordelen ved at løfte så store teknologiske og investeringsmæssige udfordringer på EU-plan.

 

Endelig finder Dansk Energi det positivt, hvis EU-landene i udenrigspolitisk sammenhæng på energiområdet kan optræde mere samlet og offensivt.

 

Erhvervsorganisationen HTSI støtter Grønbogens hovedmål, men finder at prioriteringen bør ændres og fokus lægges på udviklingen af alternative, bæredygtige energiformer, der ikke blot vil kunne fungere som et supplement til den kendte teknologi til udnyttelse af fossile brændstoffer, men som på længere sigt vil kunne erstatte disse.

 

På kort sigt finder HTSI, at man med fordel kan supplere strategien ved at fokusere på effektivisering af de europæiske energimarkeder, herunder udvikle et sammenhængende Indre Marked for energi. HTSI mener dog, at disse positive tiltag ikke på lang sigt vil møde udfordringerne, og at man i stedet skal satse markant på udvikling af fremtidens energiformer.

 

HTSI støtter derfor tiltag fra EU og national side, der styrker den erhvervsmæssige forskning og samarbejde med den offentlige forskning.

 

HTSI lægger vægt på, at bæredygtighed skal være en integreret del af energipolitikken, og at danske virksomheder under de rette rammebetingelser kan få en central rolle i udviklingen. HTSI gør samtidig opmærksom på, at det er vigtigt at konkurrenceevnen for de energiforbrugende sektorer skal fastholdes.

 

HTSI ser frem til ambitiøse og konkrete forslag på området.

 

5.       Forslagets konsekvenser

En Grønbog om en Europæisk Energistrategi forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for Danmark. Sammen med Grønbogen vil der bliver lanceret en proces, som i løbet af det næste år vil kaste konkrete forslag til nye fælles virkemidler af sig. I forbindelse med behandlingen af disse i den hjemlige proces vil konsekvenserne for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet blive belyst.

 

6.       Nærhedsprincipperne

Kommissionen omtaler ikke eksplicit om Grønbogen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, men det anføres, at udviklingen af en fælles europæisk energipolitik vil skulle ske under hensyntagen til national selvbestemmelse, ikke mindst i forhold til hvert enkelt lands valg af sammensætning af energikilder, det såkaldte energi-mix.

 

Regeringen deler det synspunkt, at der er brug for en mere integreret og sammenhængende europæisk energipolitik, og at den nationale selvbestemmelse over primære energiressourcer og valg af energisammensætning samtidig må fastholdes. Regeringen finder i det lys, at Grønbogen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

7.       Regeringens generelle foreløbige holdning.

Regeringen hilser Grønbogen velkommen som et godt udgangspunkt for den udvikling af en mere integreret og sammenhængende europæisk energipolitik, som vil finde sted i den kommende tid med en første større milepæl ved forårstopmødet i 2007.

 

Regeringens prioriteringer for udviklingen af energipolitikken er:

 

• Fuld implementering af et effektivt indre EU marked for elektricitet og gas. Regeringen støtter nye ambitiøse tiltag i EU til forbedring af markedernes funktion.

 

• Energieffektivitet bør løftes op til at være et omrÃ¥de der gives topprioritet i EU’s energipolitik. Regeringen ser gerne flere fælles regler, normer og standarder, hvor disse er mere omkostningseffektive end individuelle nationale ordninger.

 

• Udbredelsen og udviklingen af vedvarende energi er afgørende for EU’s fremtidige forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljø.

 

• Regeringen mener at forskning, udvikling og demonstration, især i energieffektivitet og vedvarende energi, er afgørende, hvis EU’s mÃ¥lsætninger pÃ¥ energiomrÃ¥det skal opfyldes.

 

• Regeringen lægger vægt pÃ¥ at styrke dialogerne med de eksterne partnere pÃ¥ forbrugs- sÃ¥vel som producentsiden med henblik pÃ¥ at fremme stabilitet og forebygge at der opstÃ¥r konflikter.

 

• Regeringen lægger vægt pÃ¥ at der bør findes en passende balance mellem hvad der er relevant at regulere pÃ¥ europæisk niveau, og hvad der fortsat bør overlades til medlemsstaterne. Især skal kompetencen med hensyn til valget af energiforsyningskilde efter regeringens opfattelse fortsat være overladt til medlemslandene.

 

 

8.       Generelle forventninger til andre landes holdninger.

Grønbogen er blevet godt modtaget i samtlige medlemslande. På forårstopmødet i Det Europæiske Råd i marts 2006 indgik Grønbogen sammen med bidrag fra Rådet (energi) i grundlaget for diskussionen om en Energipolitik for Europa og de følgende formandskabskonklusioner..

 

9.       Tidligere forelæggelser for Europa-udvalget.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådets (energi) møde i marts 2006. På daværende tidspunkt var Grønbogen kun kendt i udkast.