Notat

 

 

Dato             13. juni 2006

J. nr.           121-13

 

 

Referat af Rådsmødet (transport, telekom og energi) den 8. og 9. juni 2006

 

Dagsordenspunkt 1: Internationale relationer på energiområdet.

a.        Eksterne energirelationer og forsyningssikkerhed

 

Rådet fik en mundtlig orientering fra Kommissionens side om det fælles bidrag fra Den Høje Repræsentant (Solana) og Kommissionen om den eksterne energipolitik, der er på dagsordenen for Det Europæiske Råd i juni.

 

b.        IndgÃ¥else af Energitraktaten

 

Kommissionen orienterede om status for ratifikation og ikrafttrædelse af traktaten. Der er nu så mange lande, der har ratificeret, at traktaten vil træde i kraft pr. 1. juli 2006.

 

c.        EU-OPEC

 

Formandskabet orienterede om et EU-OPEC ministermøde (EU var repræsenteret ved Kommissionen, det østrigske formandskab og det kommende finske formandskab), som havde fundet sted d. 7. juni. Næste EU-OPEC ministermøde bliver i juni 2007 i Wien.

 

d.        EU-Rusland

 

Rådet fik en orientering fra Kommissionen om status for EU-Rusland dialogen. Kommissionen oplyste, at den i løbet af juli 2006 ville præsentere rådet for et udkast til forhandlingsmandat til brug for forhandling om en energipartnerskabsaftale med Rusland.

 

Dagsordenspunkt 2: Det indre marked for energi.

RÃ¥det havde en bordrunde, hvorefter man vedtog de fremlagte konklusioner.

 

Rådets drøftelser var især centreret om udviklingen af de regionale markeder som led i gennemførelsen af det indre energimarked. Fra medlemsstaternes side var der generelt enighed om, at udviklingen af regionale energimarkeder kunne være med til at fremme et integreret europæisk marked. Der blev orienteret om de hovedsageligt gode erfaringer fra de forskellige regionale samarbejder, herunder især det nordiske.

 

Flere lande, herunder Danmark, brugte endvidere lejligheden til at understrege behovet for en mere effektiv implementering af det eksisterende regelsæt for det indre marked for energi. Danmark fik således støtte i påpegningen af behovet for en mere effektiv adskillelse af transmissionsnettene fra de konkurrenceudsatte dele af energisektoren. Fra dansk side fremhævedes ejerskabsmæssig adskillelse, som man havde indført det i Danmark, som den optimale løsning.

 

Dagsordenspunkt 3 a: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og RÃ¥det om en Biomassehandlingsplan. KOM(2005)628.

Rådet vedtog de fremlagte konklusioner. Kommissionen annoncerede, at man mod slutningen af 2006 ville fremsætte et forslag til direktiv om biomasse anvendt til opvarmning og nedkøling. Der ville desuden komme en rapport som evaluerer biobrændstofdirektivet og medlemsstaternes fremskridt i henhold til målene i dette.

 

 

Dagsordenspunkt 3 b: Energieffektivitet: Høring om Kommissionens grønbog om energieffektivitet. KOM (2005) 265 endelig.

Rådet fik en orientering fra Kommissionen om resultatet af den offentlige høring om grønbogen om energieffektivitet samt om status for forhandlingerne om en aftale med USA’s regering og Det Europæiske Fællesskab om koordineringen af energieffektive mærkningsprogrammer for kontorudstyr.

 

 

Dagsordenspunkt 9: Forslag til forordning om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej, KOM (2005) 319.

Rådet nåede til politisk enighed om forslaget efter en længere debat.  Et væsentligt overordnet element er, at kontrakter kan tildeles på to måder: dvs. enten ved udbud eller ved direkte tildeling.

 

Hovedelementerne i det kompromisforslag, man enedes om, består derudover af følgende:

 

 

 

 

 

 

 

I alt 5 lande undlod at stemme, dvs. Tjekkiet, Ungarn, Grækenland, Luxembourg og Malta.

 

 

Dagsordenspunkt 10: Meddelelse fra Kommissionen: Midtvejsevaluering af Europæisk handlingsprogram for trafiksikkerheden: halvering af antallet af trafikofre inden 2010: en fælles opgave, KOM(2006) 74.

Rådet vedtog et sæt Rådskonklusioner om trafiksikkerhed, der bl.a. er baseret på resultaterne af dels det uformelle ministerrådsmøde i Bregenz den 2. og 3. marts 2006, dels drøftelsen på sidste Rådsmøde (transport, telekom og energi) den 27. marts 2006.

 

 

Dagsordenspunkt 11: Forslag til rådsbeslutning om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af protokollen til Alpekonventionen vedrørende transport. KOM (2001) 18.

RÃ¥det gennemgik Kommissionens forslag til beslutning om transportprotokollen til Alpe-konventionen og besluttede at udskyde vedtagelsen til et senere tidspunkt.

 

Dagsordenspunkt 12: Civil navigationssystem Galileo.

RÃ¥det noterede sig Kommissionens afrapportering om fremgang i forhandlingerne om Galileo koncessionskontrakten.

 

Kommissionen oplyste bl.a., at den i 2007 vil præsentere en sammenfatning, der forklarer risikodelingen over hele koncessionsperioden på 20 år. Kommissionen vil præsentere et forslag om de finansielle instrumenter, der er nødvendige for udviklingen af Galileo.

 

 

Dagsordenspunkt 13: Forslag til forordning om oprettelse af et fællesforetagende, som skal udvikle den nye generation af europæisk lufttrafikstyringssystem (SESAR), KOM (2005) 602.

Rådet enedes om general tilgang til forslaget til forordning om oprettelse af et fællesforetagende, som skal udvikle lufttrafikstyringssystemet SESAR.

 

Dagsordenspunkt 14: Eksterne relationer på luftfartens område.

RÃ¥det noterede sig Kommissionens afrapportering om status i forhandlingerne mellem dels EU og USA om en luftfartsaftale, dels EU og Rusland om sibiriske overflyvninger.

For så vidt angår sidstnævnte sag – sibiriske overflyvninger – mindede Rådet om dets konklusioner fra mødet den 27. marts 2006 (transport) og understregede betydningen af, at man når frem til en aftale så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden Rusland optages i WTO.