Indledning:

·             Med formandens tilladelse vil jeg gerne have lov at besvare de to spørgsmÃ¥l i sammenhæng.

·             Allerførst vil jeg gerne sige, at Nordsøaftalen fra 2003 er god.

·             Staten fÃ¥r en langt større andel af overskuddet nu end før aftalen blev indgÃ¥et.

·             I Ã¥rene 2000 til 2002 op til aftalen i 2003 betalte DUC selskaberne omkring 9 til 10 mia. kr. om Ã¥ret til staten.

·             Det var pÃ¥ basis af det gamle skattesystem, som den forrige socialdemokratiske energiminister ikke havde fÃ¥et gjort noget ved.

·             Og statens indtægter svarede kun til omkring 40 % til 45 % af det Ã¥rlige overskud.

·             Nu forventer vi, at staten for 2005 modtager omkring 2/3-dele af overskuddet.

·             Og nÃ¥r det nye skattesystem er fuldt indfaset, vil staten ved fortsat høje oliepriser modtage mere end 70 procent af overskuddet.

·             Denne regering har altsÃ¥ gjort op med det tidligere skattesystem, som ikke virkede efter hensigten.

 

 

Det nye skattesystem:

·             Det gør det nye skattesystem, som er sammensat af en effektiv kulbrinteskat, selskabsskat og overskudsdeling – som fra 2012 bliver afløst af statslig deltagelse i DUC.

·             I forbindelse med Nordsøaftalen blev der gennemført et meget omfattende analyse- og beregningsarbejde.

·             Der blev regnet pÃ¥ de daværende forudsigelser om olie- og gasproduktionens størrelse, det bedste skøn for olieprisens udvikling og et skøn for de fremtidige investeringer og omkostninger.

·             Der blev ogsÃ¥ lavet en række følsomhedsanalyser vedrørende ændringer i forudsætningerne.

·             For eksempel blev der lavet følsomhedsanalyser for oliepriser pÃ¥ 50 og 100 dollars pr. tønde.

·             Beregningerne viser, at det nye skattesystem er robust over for høje oliepriser.

·             Ved høje oliepriser vil det nye skattesystem - alt andet lige - give en højere andel af overskuddet til staten.

·             Højere oliepriser er lig med flere penge i statskassen.

·             SÃ¥ Nordsøaftalen er kun blevet bedre af, at olieprisen er fordoblet siden 2003.

Opretholdelses af aktivitetsniveau

·                   En vigtig baggrund for Nordsøaftalen i 2003 var at fÃ¥ skabt ro om olie/gas aktiviteterne i Nordsøen.

·             Med en forlængelse af bevillingen fra 2012 til 2042 kan DUC planlægge indvindingen langsigtet.

·             Det blev i 2003 vurderet, at der samlet set ville kunne blive produceret mere olie, end hvis der ikke blev indgÃ¥et en langsigtet aftale.

·             I 2003 blev den gevinst vurderet til 27 mia. kr. til fordeling mellem selskaberne og staten. Med de høje oliepriser er gevinsten naturligvis langt større.

Kompensationsaftalen:

·             Som led i Nordsøaftalen er der indgÃ¥et en kompensationsaftale. Det var en politisk omstridt del af aftalen i 2003.

·             Kompensationsaftalen sigter pÃ¥ at skabe ro og stabilitet omkring den fremtidige beskatning. Den var en klar forudsætning for at fÃ¥ en aftale. Og dermed en forudsætning for de større indtægter som staten fÃ¥r i disse Ã¥r via aftalen.

·             Kompensationsaftalen er ikke til hinder for at ændre beskatningen i Nordsøen.

·             Den sætter nogle regler for forholdet mellem de to aftaleparter, hvis skattesystemet i fremtiden ændres.

·             Det blev der ogsÃ¥ nøje redegjort for i 2003.

·             Blandt andet fremsendte økonomi- og erhvervsministeren et fyldigt notat om kompensationsaftalen til Folketinget.

·             Folketinget vil selvfølgelig til enhver tid kunne ændre de eksisterende skattelove – ogsÃ¥ kulbrinteskatteloven.

Anvendelse af kompensationsaftalen:

·             I følge aftalen om kompensation giver generelle lovændringer, der rammer erhvervslivet bredt, ikke anledning til kompensation. Det kunne være forhøjelse af selskabsskatten eller indførelse af miljøafgifter.

·             En ændring af kulbrintebeskatningen derimod vil kunne medføre krav om kompensation.

·             Men det er muligt at ændre kulbrinteskatten og fÃ¥ en større andel til staten samtidigt med at der ydes kompensation. Det er der redegjort for i notatet fra 2003 om kompensationsaftalen.

·             Som jeg tidligere har været inde pÃ¥, mener regeringen, at Nordsøaftalen virker efter hensigten.

·             Der kommer flere penge i statskassen

·             Der er ikke behov for at stramme skatteskruen.

·             Efter min mening er det bedre at sikre, at staten fÃ¥r en passende andel af overskuddet.

·             Vi har jo ingen glæde af at hæve skattesatsen, hvis det fÃ¥ Ã¥r efter medfører, at der sker en væsentlig formindskelse af det overskud, der er at beskatte.

Spørgsmål 22 fra udvalget:

·             Jeg vil gerne trække nogle resultater frem fra de beregninger, der i fortrolighed er oversendt til udvalget som svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 22.

·             I den forbindelse er jeg rystet over at kunne læse de fortrolige oplysninger i relation til bÃ¥de spørgsmÃ¥l 21 og 22 i Information i gÃ¥r. Oplysninger jeg har oversendt til Energipolitisk Udvalg i fortrolighed og som nu er tilgængelige pÃ¥ Informations hjemmeside.

·             Jeg vil senere i min besvarelse komme ind pÃ¥ de konklusioner, der er trukket op i artiklen i Information.

·             Skatteministeren har jo bedt mig om at fremsende svarene med de detaljerede oplysninger i fortrolighed, fordi beregningerne bygger pÃ¥ oplysninger fra selskabernes selvangivelser.

·             Forskellen pÃ¥ de to delspørgsmÃ¥l 22 a) og 22 b) er, at der i a) ikke foretages yderligere investeringer, mens der i b) foretages yderligere investeringer med det formÃ¥l at øge indvindingen af olie og gas ved høje oliepriser.

·             Som det klart fremgÃ¥r af tabellerne i svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥l 22, vil der være en stor andel af overskuddet til staten i begge scenarier.

·             Men det er mere vigtigt, at der i scenariet med øgede investeringer vil være et meget større beløb til deling mellem selskaberne og staten.

·             Og staten fÃ¥r derfor en meget større gevinst i scenariet, hvor der sker øgede investeringer.

·             Beregningerne viser ogsÃ¥, at statens indtægter pÃ¥ lidt længere sigt er afhængige af, at der fremover bliver foretaget investeringer i Nordsøen.

·             Vi mÃ¥ derfor ikke stramme skatteskruen sÃ¥ meget, at det pÃ¥virker aktiviteterne i Nordsøen negativt.

·             Det skal fortsat være attraktivt at efterforske og indvinde olie og gas i Danmark.

·             Med det beskatningssystem vi har i dag, mener regeringen, at den rigtige balance er pÃ¥ plads.

·             Det underbygges ogsÃ¥ af resultaterne fra den 6. udbudsrunde, hvor jeg netop har udstedt 14 nye tilladelser til at lede efter olie og gas i Nordsøen.

·             Det viser, at der stadig er interesse for at arbejde i den danske del af Nordsøen, og det skal vi alle være glade for.

Resultater fra spm 21 og 22:

·             Jeg vil gerne trække endnu et resultat frem fra de beregninger, som i fortrolighed er oversendt til udvalget som svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 21 og 22.

·             I økonomi- og erhvervsministerens redegørelse til Folketinget om Nordsøaftalen fra oktober 2003, blev der forudsagt en fordeling af overskuddet mellem staten og DUC selskaberne pÃ¥ i gennemsnit ca. 57 procent til staten og 43 pct. til selskaberne for perioden 2004 - 2012.

·             De nye beregninger med en oliepris pÃ¥ 60 dollars pr. tønde olie viser, at det nye skattesystem virker.

·             Med en oliepris pÃ¥ 60 dollars pr. tønde forudses en fordeling mellem staten og selskaberne pÃ¥ ca. 2/3 til staten og 1/3 til selskaberne.

·             AltsÃ¥ en understregning af, at det nye skattesystem virker og giver en større andel af overskuddet til staten - ogsÃ¥ ved høje oliepriser.

·             Hvis de høje oliepriser fortsætter, viser beregningerne, at statens andel af overskuddet vil stige til over 70 procent.

·             Forudsigelserne om, at staten vil fÃ¥ en større andel af overskuddet end i det gamle skattesystem og at staten vil fÃ¥ en større andel ved høje oliepriser holder altsÃ¥ fortsat.

·             SÃ¥ der er god grund til at være tilfreds med Nordsøaftalen.

Afslutning:

·             Til slut vil jeg gerne knytte lidt kommentarer til de 5,1 mia. kr. der ifølge artiklen i gÃ¥r i Information mangler i statskassen fra Nordsøolien.

·             De modelberegninger, der er citeret i pressen, er oversendt i fortrolighed til Folketinget.

·             Derfor kan jeg heller ikke gÃ¥ ind i detaljer omkring de enkelte talstørrelser.

·             I fortrolighed har jeg under den lukkede del af samrÃ¥det omdelt en supplerende besvarelse af spørgsmÃ¥l 21, der forklarer forskellen pÃ¥ de 5,1 mia. kr.

·             Der er ikke tale om, at staten er gÃ¥et glip af store milliard beløb fra Nordsøolien.

·             Tværtimod forventes statskassen at opnÃ¥ knap 17 mia. kr. mere i 2004 og 2005 end forventet i forbindelse med aftalen.

·             At sammenligne modelberegninger med den faktiske udvikling, som der er gjort i artiklen, mener jeg ikke man kan bruge til ret meget.

·             Jeg vil hellere forholde mig til virkeligheden.

·             I virkeligheden er der produceret mindre olie i 2004 og 2005 end der var forudset, da Nordsøaftalen blev indgÃ¥et.

·             Selv om olieprisen er steget, er der altsÃ¥ ikke sÃ¥ meget at sælge, og derfor heller ikke et større overskud at beskatte.

·             Energistyrelsen anslÃ¥r, at den mindre olieproduktion, der var i 2005 i forhold til i skønnet fra Nordsøaftalen, har betydet, at staten har fÃ¥et omkring 3 mia. kr. mindre i statskassen.

·             Hertil kommer tab pÃ¥ terminskontrakter og valutakurstab.

·             Der er ikke nogen tegn pÃ¥ skattespekulation.

·             Der er altsÃ¥ ikke baggrund for – som antydet i Information – at tale om en eller anden form for kreativ bogføring.

·             Olieselskabernes selvangivelser bliver lignet af skattemyndighederne, og hvis de finder nogle uregelmæssigheder vil de selvfølgelig gribe ind.

·             I forbindelse med beskatningen af Nordsøolien hæfter jeg mig ved, at vi nu har fÃ¥et et skattesystem som virker

·             Det gamle skattesystem havde den foregÃ¥ende regering ikke fÃ¥et gjort noget ved.

·             Efter den nuværende regering tog over og fik etableret et nyt skattesystem, vil staten nu fÃ¥ omkring 2/3-dele af overskuddet fra DUC’s aktiviteter i Nordsøen.

·             For 2004 og 2005 fik staten i alt godt 40 mia. kr. i indtægter fra Nordsøaktiviteterne.

·             Derfor har regeringen heller ingen planer om at ændre pÃ¥ noget i forhold til beskatningen af Nordsøolien.

·             Her til slut vil jeg erindre udvalget om, at en række oplysninger i de oversendte besvarelser af spørgsmÃ¥l 21 og 22 er fortrolige – og derfor kan vi ikke referere disse oplysninger i drøftelserne i et Ã¥bent samrÃ¥d.