Talepapir til ministerens brug ved besvarelse af samrådsspørgmål G og H i Energipolitisk Udvalg:
Spørgsmål G: Hvilke handlemuligheder har Folketinget for at øge beskatningen på Nordsøolien, således at andelen af statens indtægter øges?                         Spørgsmål H: Mener ministeren, at forudsætningerne for den nuværende Nordsøaftale fra 2003 holder?
Indledning:
· Med formandens tilladelse vil jeg gerne have lov at besvare de to spørgsmål i sammenhæng.
· Allerførst vil jeg gerne sige, at Nordsøaftalen fra 2003 er god.
· Staten får en langt større andel af overskuddet nu end før aftalen blev indgået.
· I årene 2000 til 2002 op til aftalen i 2003 betalte DUC selskaberne omkring 9 til 10 mia. kr. om året til staten.
· Det var på basis af det gamle skattesystem, som den forrige socialdemokratiske energiminister ikke havde fået gjort noget ved.
· Og statens indtægter svarede kun til omkring 40 % til 45 % af det årlige overskud.
· Nu forventer vi, at staten for 2005 modtager omkring 2/3-dele af overskuddet.
· Og når det nye skattesystem er fuldt indfaset, vil staten ved fortsat høje oliepriser modtage mere end 70 procent af overskuddet.
· Denne regering har altså gjort op med det tidligere skattesystem, som ikke virkede efter hensigten.
Det nye skattesystem:
· Det gør det nye skattesystem, som er sammensat af en effektiv kulbrinteskat, selskabsskat og overskudsdeling – som fra 2012 bliver afløst af statslig deltagelse i DUC.
· I forbindelse med Nordsøaftalen blev der gennemført et meget omfattende analyse- og beregningsarbejde.
· Der blev regnet på de daværende forudsigelser om olie- og gasproduktionens størrelse, det bedste skøn for olieprisens udvikling og et skøn for de fremtidige investeringer og omkostninger.
· Der blev også lavet en række følsomhedsanalyser vedrørende ændringer i forudsætningerne.
· For eksempel blev der lavet følsomhedsanalyser for oliepriser på 50 og 100 dollars pr. tønde.
· Beregningerne viser, at det nye skattesystem er robust over for høje oliepriser.
· Ved høje oliepriser vil det nye skattesystem - alt andet lige - give en højere andel af overskuddet til staten.
· Højere oliepriser er lig med flere penge i statskassen.
· Så Nordsøaftalen er kun blevet bedre af, at olieprisen er fordoblet siden 2003.
Opretholdelses af aktivitetsniveau
· En vigtig baggrund for Nordsøaftalen i 2003 var at få skabt ro om olie/gas aktiviteterne i Nordsøen.
· Med en forlængelse af bevillingen fra 2012 til 2042 kan DUC planlægge indvindingen langsigtet.
· Det blev i 2003 vurderet, at der samlet set ville kunne blive produceret mere olie, end hvis der ikke blev indgået en langsigtet aftale.
· I 2003 blev den gevinst vurderet til 27 mia. kr. til fordeling mellem selskaberne og staten. Med de høje oliepriser er gevinsten naturligvis langt større.
Kompensationsaftalen:
· Som led i Nordsøaftalen er der indgået en kompensationsaftale. Det var en politisk omstridt del af aftalen i 2003.
· Kompensationsaftalen sigter på at skabe ro og stabilitet omkring den fremtidige beskatning. Den var en klar forudsætning for at få en aftale. Og dermed en forudsætning for de større indtægter som staten får i disse år via aftalen.
· Kompensationsaftalen er ikke til hinder for at ændre beskatningen i Nordsøen.
· Den sætter nogle regler for forholdet mellem de to aftaleparter, hvis skattesystemet i fremtiden ændres.
· Det blev der også nøje redegjort for i 2003.
· Blandt andet fremsendte økonomi- og erhvervsministeren et fyldigt notat om kompensationsaftalen til Folketinget.
· Folketinget vil selvfølgelig til enhver tid kunne ændre de eksisterende skattelove – også kulbrinteskatteloven.
Anvendelse af kompensationsaftalen:
· I følge aftalen om kompensation giver generelle lovændringer, der rammer erhvervslivet bredt, ikke anledning til kompensation. Det kunne være forhøjelse af selskabsskatten eller indførelse af miljøafgifter.
· En ændring af kulbrintebeskatningen derimod vil kunne medføre krav om kompensation.
· Men det er muligt at ændre kulbrinteskatten og få en større andel til staten samtidigt med at der ydes kompensation. Det er der redegjort for i notatet fra 2003 om kompensationsaftalen.
· Som jeg tidligere har været inde på, mener regeringen, at Nordsøaftalen virker efter hensigten.
· Der kommer flere penge i statskassen
· Der er ikke behov for at stramme skatteskruen.
· Efter min mening er det bedre at sikre, at staten får en passende andel af overskuddet.
· Vi har jo ingen glæde af at hæve skattesatsen, hvis det få år efter medfører, at der sker en væsentlig formindskelse af det overskud, der er at beskatte.
Spørgsmål 22 fra udvalget:
· Jeg vil gerne trække nogle resultater frem fra de beregninger, der i fortrolighed er oversendt til udvalget som svar på spørgsmål 22.
· I den forbindelse er jeg rystet over at kunne læse de fortrolige oplysninger i relation til både spørgsmål 21 og 22 i Information i går. Oplysninger jeg har oversendt til Energipolitisk Udvalg i fortrolighed og som nu er tilgængelige på Informations hjemmeside.
· Jeg vil senere i min besvarelse komme ind på de konklusioner, der er trukket op i artiklen i Information.
· Skatteministeren har jo bedt mig om at fremsende svarene med de detaljerede oplysninger i fortrolighed, fordi beregningerne bygger på oplysninger fra selskabernes selvangivelser.
· Forskellen på de to delspørgsmål 22 a) og 22 b) er, at der i a) ikke foretages yderligere investeringer, mens der i b) foretages yderligere investeringer med det formål at øge indvindingen af olie og gas ved høje oliepriser.
· Som det klart fremgår af tabellerne i svaret på spørgsmål 22, vil der være en stor andel af overskuddet til staten i begge scenarier.
· Men det er mere vigtigt, at der i scenariet med øgede investeringer vil være et meget større beløb til deling mellem selskaberne og staten.
· Og staten får derfor en meget større gevinst i scenariet, hvor der sker øgede investeringer.
· Beregningerne viser også, at statens indtægter på lidt længere sigt er afhængige af, at der fremover bliver foretaget investeringer i Nordsøen.
· Vi må derfor ikke stramme skatteskruen så meget, at det påvirker aktiviteterne i Nordsøen negativt.
· Det skal fortsat være attraktivt at efterforske og indvinde olie og gas i Danmark.
· Med det beskatningssystem vi har i dag, mener regeringen, at den rigtige balance er på plads.
· Det underbygges også af resultaterne fra den 6. udbudsrunde, hvor jeg netop har udstedt 14 nye tilladelser til at lede efter olie og gas i Nordsøen.
· Det viser, at der stadig er interesse for at arbejde i den danske del af Nordsøen, og det skal vi alle være glade for.
Resultater fra spm 21 og 22:
· Jeg vil gerne trække endnu et resultat frem fra de beregninger, som i fortrolighed er oversendt til udvalget som svar på spørgsmål 21 og 22.
· I økonomi- og erhvervsministerens redegørelse til Folketinget om Nordsøaftalen fra oktober 2003, blev der forudsagt en fordeling af overskuddet mellem staten og DUC selskaberne på i gennemsnit ca. 57 procent til staten og 43 pct. til selskaberne for perioden 2004 - 2012.
· De nye beregninger med en oliepris på 60 dollars pr. tønde olie viser, at det nye skattesystem virker.
· Med en oliepris på 60 dollars pr. tønde forudses en fordeling mellem staten og selskaberne på ca. 2/3 til staten og 1/3 til selskaberne.
· Altså en understregning af, at det nye skattesystem virker og giver en større andel af overskuddet til staten - også ved høje oliepriser.
· Hvis de høje oliepriser fortsætter, viser beregningerne, at statens andel af overskuddet vil stige til over 70 procent.
· Forudsigelserne om, at staten vil få en større andel af overskuddet end i det gamle skattesystem og at staten vil få en større andel ved høje oliepriser holder altså fortsat.
· Så der er god grund til at være tilfreds med Nordsøaftalen.
Afslutning:
· Til slut vil jeg gerne knytte lidt kommentarer til de 5,1 mia. kr. der ifølge artiklen i går i Information mangler i statskassen fra Nordsøolien.
· De modelberegninger, der er citeret i pressen, er oversendt i fortrolighed til Folketinget.
· Derfor kan jeg heller ikke gå ind i detaljer omkring de enkelte talstørrelser.
· I fortrolighed har jeg under den lukkede del af samrådet omdelt en supplerende besvarelse af spørgsmål 21, der forklarer forskellen på de 5,1 mia. kr.
· Der er ikke tale om, at staten er gået glip af store milliard beløb fra Nordsøolien.
· Tværtimod forventes statskassen at opnå knap 17 mia. kr. mere i 2004 og 2005 end forventet i forbindelse med aftalen.
· At sammenligne modelberegninger med den faktiske udvikling, som der er gjort i artiklen, mener jeg ikke man kan bruge til ret meget.
· Jeg vil hellere forholde mig til virkeligheden.
· I virkeligheden er der produceret mindre olie i 2004 og 2005 end der var forudset, da Nordsøaftalen blev indgået.
· Selv om olieprisen er steget, er der altså ikke så meget at sælge, og derfor heller ikke et større overskud at beskatte.
· Energistyrelsen anslår, at den mindre olieproduktion, der var i 2005 i forhold til i skønnet fra Nordsøaftalen, har betydet, at staten har fået omkring 3 mia. kr. mindre i statskassen.
· Hertil kommer tab på terminskontrakter og valutakurstab.
· Der er ikke nogen tegn på skattespekulation.
· Der er altså ikke baggrund for – som antydet i Information – at tale om en eller anden form for kreativ bogføring.
· Olieselskabernes selvangivelser bliver lignet af skattemyndighederne, og hvis de finder nogle uregelmæssigheder vil de selvfølgelig gribe ind.
· I forbindelse med beskatningen af Nordsøolien hæfter jeg mig ved, at vi nu har fået et skattesystem som virker
· Det gamle skattesystem havde den foregående regering ikke fået gjort noget ved.
· Efter den nuværende regering tog over og fik etableret et nyt skattesystem, vil staten nu få omkring 2/3-dele af overskuddet fra DUC’s aktiviteter i Nordsøen.
· For 2004 og 2005 fik staten i alt godt 40 mia. kr. i indtægter fra Nordsøaktiviteterne.
· Derfor har regeringen heller ingen planer om at ændre på noget i forhold til beskatningen af Nordsøolien.
· Her til slut vil jeg erindre udvalget om, at en række oplysninger i de oversendte besvarelser af spørgsmål 21 og 22 er fortrolige – og derfor kan vi ikke referere disse oplysninger i drøftelserne i et åbent samråd.